Tandlægebladet 5 - 2016

Page 1

NR. 5 // MAJ 2016

ÅRGANG 120

Infektioner 1. del

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

INFEKTIONER I mikrobiologisk perspektiv

DÅRLIG FORRETNING For få tandlæger er gode ledere

Infektioner i mundhulen Oral mikroflora Mikrobiologisk diagnostik Aggressiv marginal parodontitis Nekrotiserende parodontale sygdomme Bakteriæmi Systemiske sygdomme


Den digitale klinik

FACTS OM XO SMART LINK XO Smart Link er en software, der installeres på en PC forbundet til XO 4-6 unitten. Denne software udvider funktionaliteten af unitten på en række punkter: • Den muliggør programmering og indstilling af alle instrumenternes parametre og forberedelse af en lang række behandlinger. • User Manual vises på XO HD-skærmen eller på den tilknyttede PC. • Softwaren kan indeholde programmeringer fra op til 15 brugere. Hver bruger kan programmere XO fodpedal, XO patientstol-positioner og XO instrumentprogrammer. • Alle programmerede indstillinger og behandlinger kan eksporteres via USB. • Det aktive program vises på skærmen.

Den digitale klinik sikrer målene Centrum Tandlægerne har som mål at tilbyde behandlinger i høj kvalitet med det bedste udstyr. Samtidigt skal det være driftsoptimalt. Centrum Tandlægerne blev etableret i 2002 og består i dag af tre klinikker i henholdsvis Odense, Aarhus og Middelfart. I 2014 kom Kim Gommesen til som leder af klinikken. Han har en lang erfaring fra det danske sundhedsvæsen. Sammen med ejerne af virksomheden, tandlægerne Niels og Britt Pade, har han fastsat målene: At Centrum Tandlægerne skal tilbyde kunderne behandlinger af høj kvalitet med det bedste udstyr på den mest driftsoptimale måde. Den digitale teknologi bidrager stærkt til opfyldelse af målene. Bl.a. fortæller Kim Gommesen om Smart Link-funktionen på klinikkens XO4-units:

Driftsikkerheden er også noget, Kim Gommesen lægger meget stor vægt på. I denne sammenhæng er det gode samarbejde mellem Nordenta og Centrum Tandlægerne alfa og omega. Nordenta er Centrum Tandlægernes foretrukne leverandør, for her oplever han en gensidig forståelse omkring prioriteter og fokus på oppetid – noget, som begge parter søger succesfuldt at bidrage til. Læs mere om de andre digitale teknologier, der bidrager til opfyldelse af målene hos Centrum Tandlægerne i magasinet nr. 19, april 2016 side 4-5. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 87 68 16 11, for nærmere information om Smart-Link for XO4-units.

”Smart Link-funktionen bidrager til at sikre, at alle tandlæger og assistenter arbejder inden for standardiserede rammer; de kan arbejde i alle rum og i de forskellige klinikker uden at bruge tid på indledende indstillinger, for disse er allerede præ-registrerede”.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 5/maj 2016

KORT & GODT 404 L eder 25 %-grænsen bør ikke være et problem 406 Flere tandlæger klager over kollegaers markedsføring 407 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 417 Faglig leder 418 B elstrøm D Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden

TEMA, del 1: Infektioner

Infektioner i et mikrobiologisk perspektiv Læs mere på side 417 >>>

426 Selvtest 428 B elstrøm D Mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis 436 Larsen T, Holmstrup P, Fiehn NE, Dahlén G Orale bakterier og sygdomme udenfor mundhulen 442 C OCHRANE-REVIEW Mikro-invasiv behandling bedre end gode råd? 444 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 446 M ange tandlæger er dårlige ledere Dårlig ledelse koster produktivitet på mange tandklinikker

INDLÆG & DEBAT 458 D ebatten om tandlægeuddannelsen fortsætter Ordførere fra seks af Folketingets partier giver deres besyv

SERVICESIDER

LEDERROLLER

472 Kalender med kurser

Mød fem tandlæger der tager ledelse seriøst

475 Kollegiale henvisninger

Læs mere på side 446 >>>

468 Nyt om navne

482 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

401 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK 5,6 % i reduktion på patienttilskud på ­tandlægeoverenskomstområdet fra 1. april 2016 Det stod hurtigt klart, at regionernes udgifter til patient­ tilskud formentlig ville blive højere end den økonomiramme, som Tandlægeforeningen og Danske Regioner indgik i forbindelse med Tandlægeoverenskomsten, der trådte i kraft 1. april 2015. Mange tandlæger har derfor ventet i spænding på, hvor stor reduktionen i patienttilskud ville blive, og det er derfor ikke så overraskende, at nyheden om, at reduktionen udgør 5,6 %, er månedens mest læste på Tdlnet.dk. I alt 1.815 klikkede ind på nyheden.

Jeg hører mange

tandlæger sige, at de ikke har tid til ledelse. Men det giver jeg altså ikke meget for. Så skaf tid. Det er et spørgsmål om prioritering JENS ASTRUP MADSEN, EKSTERN LEKTOR, CBS

Læs mere på side 446 >>>

om Tandlægebladet

402 |

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Julie Asmussen ISSN: 0039-9353

TR

|

Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

8

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

YK

SA

61

MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

1 G N R . 54

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

-


KORT & GODT

ØJEBLIK MEGET MERE END ET ­KÆLEDYR Hunden Aslan er uddannet terapihund, og han hjælper syvårige Nicolai Christiansen, når han skal til tandlægen. Nicolai er diagnosticeret atypisk autist, og hvor han tidligere nægtede at samarbejde og kunne få angstanfald i tandlægestolen, så har han nu mod til at sidde i stolen, og han vil gerne samarbejde – altså kun hvis Aslan er med. De kommunikerer ved, at Nicolai strækker benet ud efter Aslan, så han kan mærke, at Aslan er ved hans side.

FOTO: PRIVAT EJE

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

403 |


LEDER

UNDGÅ AT GRÆNSEN PÅ 25 % BLIVER ET PROBLEM Hvis du arbejder under Tandlægeoverenskomsten mellem Tandlægeforeningen og regionerne, må dit ydelsesforbrug maksimalt afvige med 25 % i forhold til regionsog landsgennemsnittet. Der er dermed blevet skruet noget ned for tolerancen i forhold til tidligere, hvor dit ydelsesforbrug måtte være op til 40 % større eller mindre end regions- og landsgennemsnittet. Forklaringen på skærpelsen skal findes i Tandlægeoverenskomsten og de forhandlinger, der førte frem til den overenskomst, som nu har været gældende i godt og vel et år. Under forhandlingerne var det et ufravigeligt krav fra regionerne, at den hidtidige grænse på 40 % skulle ned på 25 % ligesom i resten af praksissektoren. I enhver forhandling er der ting, som vi ikke finder optimale, men som vi alligevel beslutter at sige ja til for at opnå nogle andre fordele. Det var det, der skete, da vi valgte at acceptere den nye grænse på 25 %. Og det var en beslutning, som der var forståelse for, da forhandlingsresultatet var til urafstemning. To tredjedele satte i hvert fald kryds ved ”ja”. I begyndelsen af 2017 vil de enkelte regioner gennemgå kontrolstatistikkerne for 2016, og hvis du afviger 25 % over eller under regions- og landsgennemsnittet, kan du blive kontaktet af regionen. I givet fald bør du spørge dig selv, om du har brugt Tandlægeoverenskomsten korrekt. Du bør også tjekke, om afvigelsen vedrører en enkelt ydelse eller flere ydelser. Du bør overveje, om jeres patienter har en atypisk aldersfordeling, der kan begrunde afvigelsen, eller om klinikken ligger i et særligt socialt udsat område. Desuden kan det tænkes, at der er kommet mange nye patienter på klinikken. Eller at klinikken er en henvisningspraksis (hvilket du skal kunne dokumentere). Og hvis flere behandlere arbejder under samme ydernummer, kan det være en af dine kollegaer eller medarbejdere, der tegner sig for hovedparten af det afvigende ydelsesforbrug. I mange tilfælde vil der være en fuldt ud plausibel forklaring på, at du ligger 25 % over eller 25 % under landsgennemsnittet. Hvis vi alle bruger Tandlægeoverenskomsten korrekt og dermed mere ensartet, bør nedsættelsen af afgivelsesgrænsen principielt ikke udgøre et problem. I de nationale kliniske retningslinjer finder du meget nøjagtige anvisninger på, hvordan behandlingsflowet i relation til både parodontitis- og cariespatienter bør tilrettelægges. Og hvis du er i tvivl, er Tandlægeforeningen klar til at hjælpe dig.

Under forhandlingerne var det et ufravigeligt krav fra regionerne at grænsen skulle ned på 25 %

404 |

KABRÉ

|

F O T O : LI Z E T T E

Susanne Kleist Formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg


Vi gør hverdagen lettere …

Ophørspension! Hør om dine muligheder ved kliniksalg.

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Tandlæge


KORT & GODT

FLERE TANDLÆGER KLAGER OVER KOLLEGAER Antallet af tandlæger, der klager over kollegaer, der markedsfører sig i strid med Tandlægeoverenskomsten, er stigende. Et udtryk for en tiltagende frustration, siger tandlæge. Gitte Almer Nielsen

En gratis forundersøgelse. Eller en samlet pakke med undersøgelse, tandrensning og røntgen til reduceret pris. Antallet af tandlæger, der klager over kollegaer, der markedsfører sig i strid med Tandlægeoverenskomsten, er i stigning. Det viser en rundringning, som Tandlægebladet har lavet, til Tandlægeforeningens regionsformænd, som modtager klagerne. Fire ud af fem melder om en stigning, men understreger også, at det stadigvæk er små tal, der er tale om. - Vi oplever en klar stigning, og jeg forventer, det vil fortsætte med at stige. Det er et fænomen, som er kommet i kølvandet på de sociale medier som Facebook og de såkaldte tilbudssites, mener Majbritt Jensen, som er regionsformand i Region Nord. I Region Midt oplever regionsformand Lars Rasch, at stigningen i klagerne er et udtryk for en voksende frustration blandt tandlæger over kollegaer, der ikke overholder ”reglerne”. - Det provokerer tandlægerne, at der er kollegaer, der ikke overholder reglerne for at lokke nye patienter til. Der er en tiltagende frustration over, at det bare bliver ved og ved, siger han. Undergraver Tandlægeoverenskomsten I Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg ser man også med bekymring på, at tandlæger ikke overholder bestemmelserne i overenskomsten, når de markedsfører sig, og formanden for udvalget kalder tendensen for ”undergravende”. - Vi bruger en del politisk krudt på at argumentere for, at priserne skal matche virkeligheden, og det er svært at

|

406 |

fastholde det argument, når tandlægerne tilbyder ydelser til reduceret pris eller endda gratis, mener Susanne Kleist. Langt de fleste tandlæger er dog lydhøre, når de bliver kontaktet af regionsformændene til en ”kammeratlig samtale”, men til gengæld er der også nogle, der er fuldstændig ligeglade, fortæller flere formænd. - 90 % reagerer positivt, når jeg kontakter dem, og de ændrer deres markedsføring og giver udtryk for, at de ikke har været opmærksomme på, at det var i strid med overenskomsten. Men der er også en lille gruppe, der er helt ligeglade, fortæller Majbritt Jensen og tilføjer, at hun mener, at oplysning er vejen frem.

Sådan er reglerne I 2014 fastslog Landssamarbejdsudvalget for tandlægehjælp (LSU), at ydelser, der er prisfastsat i Tandlægeoverenskomsten, ikke kan tilbydes til en anden pris end aftalt i Tandlægeoverenskomsten. Derudover understregede de også, at det ikke er tilladt at udføre overenskomstaftalte ydelser under et andet navn for dermed at opnå fri prisdannelse. Hvis tandlæger gentagne gange laver overens­ komststridig markedsføring, er sanktionsmulig­ hederne: advarsel ved første overtrædelse, bod næste gang, og ultimativt kan LSU inddrage tandlægens ydernummer. Kilder: Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


KORT & GODT

14%

Færre tandklinikker må afskedige personale pga. forringet økonomi. Det viser Tandlægeforeningens personaleundersøgelse 2015, hvor 14 % af klinikejerne angiver, at de har afskediget eller varslet en eller flere personalegrupper ned i tid pga. forringet økonomi. I 2013 var det tilsvarende tal 22 %. Kilde: Tandlægeforeningens personaleundersøgelse 2015

AARHUS RYKKER OP PÅ RANGLISTE Tandlægeskolen i Aarhus har indtaget pladsen som verdens 17. bedste. Det står klart efter, at QS World University Ran­ kings har offentliggjort deres internationale rangliste for 2016. Dermed er Aarhus rykket seks pladser op i forhold til sidste år, mens Tandlægeskolen i København er rykket den mod­ satte retning – fra en 11. plads i 2015 til en 13. plads i år. Tandlægeskolerne er blevet vurderet sammen med 50 lignende forskningsinstitutioner, og de bliver primært målt på deres omdømme blandt forskere og aftagere, antal citationer pr. artikel, internationalisering, undervisning og faciliteter. The University of Hong Kong indtager førstepladsen på QS-listen.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

TANDFORSIKRINGER HITTER Dansk Tandforsikring har siden 2010 solgt tandforsikringer til danskerne. Og det har de haft succes med. I alt knap 7.000 forsikringer er blevet solgt, og alene det seneste år er salget steget med 100 %. – Vores mål er, at vi om fem år er oppe på 100.000 solgte forsikringer. Det er ikke urealistisk, men det kræver mar­ kedsføring, så folk får kendskab til vores produkt. I USA og fx også Tyskland er det meget almindeligt med tandforsik­ ringer, hvorimod det er knap så kendt i Skandinavien, fortæller David Choleva, der er administrerende direktør i Dansk Tandforsikring. Senest har Tryg også entreret markedet og tilbyder en ny tandforsik­ ring – i samarbejde med Dansk Tand­ forsikring. Her er forventningerne store, siger Sune Bille Larsen, direktør for Pris og Produktudvikling i Tryg. – Selv om vi først lige har lanceret produktet, har vi allerede solgt flere hundrede tandforsikringer, og vi kan se, at produktet dækker et udtalt behov blandt vores kunder. Ifølge direktøren fra Dansk Tandfor­ sikring henvender de to forsikringsvirk­ somheder sig til forskellige målgrupper. Tryg henvender sig typisk til patienter, der gerne vil have dækket store tand­ lægeregninger, fordi forsikringen har en selvrisiko på 1.495 kr. og en dækning på 100 %, mens Dansk Tandforsikring henvender sig til patienter, der også vil have dækket mindre regninger som fx tandrens. Her er ingen selvrisiko og valg mellem en dækning på 50 % eller 80 %.

|

407 |


KORT & GODT

Foto: Julie Asmussen

NY VIDEN

ANGST ER UDBREDT – SELV VED KONTROLBESØG

Hvorfor hulen skal brugerbetalingen på sygdomsbehandling i munden være så stor? Det er ulogisk og samfundsøkonomisk tosset ALLAN FLYVBJERG, DEKAN VED FACULTY OF HEALTH, AARHUS UNIVERSITET KILDE: JYLLANDS-POSTEN, 26. MARTS 2016.

Næsten hver tredje patient, der skulle til kontrolbesøg i forbindelse med gingival og parodontal behandling, led af angst før besøget. Det viser en ny schweizisk undersøgelse, som er foretaget ved en klinik på en tandlægeskole i Zürich. 46 patienter blev udspurgt, mens de sad i venteværelset, og de faldt i to grupper: en med de meget angste (14 i alt) og en med dem, der kun var lidt angste (32). De to grupper afveg ikke fra hinanden mht. kønsfordeling, og heller ikke mht. hvor mange og hvor store behandlinger de havde været igennem. Til gengæld var alderen en signifikant faktor: de yngre var mere angste end de ældre. Forfatterne konkluderer, at man som behandler bør være opmærksom på den udbredte angst. Den kan være en hæmsko for kommunikationen med patienten – og dermed for både forebyggelse og behandling. Hofer D, Thoma MV, Schmidlin PR et al. Pre-treatment anxiety in a dental hygiene recall population: a cross-sectional pilot study. BMC Oral Health 2016;16:43. doi: 10.1186/s12903-016-0198-8.

NY VIDEN

Foto: PhotoAlto/POLFOTO

DESENSITIVERENDE TANDPASTAER HAR EFFEKT

|

408 |

Der er evidens for, at tilsætning af stoffer som kalium, tin, fluor og arginin til tandpasta er virksomt imod dentin-hypersensitivitet. Det viser et review, som for nylig er publiceret i Journal of Clinical Periodontology. 31 studier, omfattende næsten 2.500 personer, indgår i reviewet, som konkluderer, at fem af seks undersøgte tandpastaer er virksomme, mens den tandpasta, som indeholdt strontium, ikke havde signifikant effekt. Bae JH, Kim YK, Myung SK. Desensitizing toothpaste versus placebo for dentin hypersensitivity: a systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2015;42:131-41.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Foto: POLFOTO / Thomas Borberg

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

E-CIGARETTER ER BLOT ET SUPPLEMENT TIL RYGNING Elektroniske cigaretter har hurtigt vundet stor udbredelse, især blandt unge mennesker. Nu har en forskergruppe gennemført en prospektiv undersøgelse blandt amerikanske collegestude­ rende for at vurdere e-cigaretternes effekt på unge menneskers rygevaner. 271 rygere, som aldrig havde brugt e-cigaretter, indgik i undersøgelsen og blev seks gange i løbet af tre år udspurgt om deres rygevaner samt om en række baggrundsvariable. To et halvt år efter første interview havde 43 % prøvet e-cigaretter, og disse studerende havde forøget risiko for også at være rygere ved det afsluttende interview. Forfatterne konkluderede, at e-cigaretter ikke bidrager til rygestop, men tværtimod kan fastholde brugerne i et tobaksmis­ brug. Kommentar ved forskningsoverlæge, ph.d., MPH Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden: – Det er en udbredt opfattelse, at e-cigaretter er et fantastisk ryge­ stopmiddel; nogle e-cigarethjemmesider lover, at ni ud af 10 bliver røgfri. Det, som forskerne fandt i dette studie, er dog helt i overens­ stemmelse med en meta-analyse, der inkluderede fire prospektive studier og et tværsnitsstudie og fandt, at brug af e-cigaretter underminerer rygestop. Rygerne havde 39 % lavere sandsynlig­ hed for rygestop, hvis de brugte e-cigaretter. Der er samtidig flere undersøgelser, som tyder på, at e-cigaretter kan være en ”gateway” til egentlig rygning. Fx bliver unge mennesker, som eksperimenterer med dampcigaretter, mere positive over for at gå videre til røgciga­ retter, og i en nyere polsk undersøgelse fandt man, at andelen af tobaksrygere blandt teenagere steg dramatisk, samtidig med at andelen af e-cigaretbrugere steg. Den aktuelle undersøgelse sy­ nes således at bekræfte, at e-cigaretter ikke bidrager til at mindske tobaksforbruget, snarere tværtimod.

Vidste du, at ... … bloddonorer har karantæne fra at donere blod et døgn efter tandlægebesøg? Større behandling som tandudtrækning og rodbehandling medfører en uges karantæne. Tandimplantat giver en måneds karantæne. Kilde: Bloddonor.dk

Sutfin EL, Reboussin BA, Debinski B et al. The impact of trying electronic cigarettes on ciga­ rette smoking by college students: a prospective analysis. Am J Public Health 2015;105:e83-9.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

409 |


KORT & GODT

VÆR MED TIL AT NØRDE PÅ FACEBOOK Er du privatansat eller kommunalt ansat tandlæge? Så har du mulighed for at deltage i faglige drøftelser på Facebook. Både PATU (Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen) og KATU (Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen) har lukkede grupper på Facebook, hvor der er mulighed for at drøfte faglige problemstillinger og dele cases. Søg på KATU TF og/eller PATU TF. Tandlægeforeningen har også en lukket gruppe for tillidsvalgte. Kontakt Afdelingen for rådgivning af ansatte tandlæ­ ger på mail: fo-ansatte@tdl.dk for medlemskab.

SÅDAN KLARER DU ET TILSYN Du kan stadig nå at deltage i et af årets medlemsmøder og høre mere om, hvordan du kommer godt igennem et tilsyn.

Aarhus 30. maj

Hvad nu, hvis vi havner på forsiden af Ekstra Bladet?

Med

Roskilde 26. maj

lems

|

410 |

mød

er 2

016

Næstved 9. juni

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Foto: Jule Asmussen

KORT & GODT

NY PATIENT? HUSK DG/DGBU

NY VIDEN

KAFFE ER IKKE SKADELIG – FOR TANDKØDET Kaffe er såvel på Østerbro som på verdensplan en af de mest popu­ lære drikkevarer. Det er derfor forståeligt, at man er optaget af, om det nu også er sundt med al den kaffe. Kaffetilhængere anfører fx, at kaffe indeholder både antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer. I en ny amerikansk kohorteundersøgelse har man fulgt 1.152 voksne mænd gennem 30 år og bl.a. undersøgt kaffeforbruget og paro­ dontiets tilstand. Det viste sig, at mænd, der drak mere end seks kopper kaffe om dagen, havde signifikant mindre parodontalt fæstetab end de, der var mere tilbageholdende med de delikate og opkvikkende dråber. Forskellene var dog så små, at der ikke er belæg for at anbefale kaffe som et forebyggende tiltag over for paro­ dontitis. Men forfatterne konkluderer med stor skråsikkerhed, at kaffe i hvert fald ikke er skadelig for parodontiet.

Du skal anvende ydelsen Diagnostisk Grundundersø­ gelse (DG) overfor alle nye patienter (DGBU, hvis pa­ tienten er mellem 18 og 25 år). Det er din dokumentation for tilgang af nye patienter. Læs mere på Tdlnet.dk

Det kan ikke betale sig at spare tandlægebesøg væk” ANNIKA AAKJÆR, 33-ÅRIG SANGERINDE TIL BERLINGSKE SOM SVAR PÅ SPØRGSMÅLET: ”HVAD VILLE DU SIGE TIL DIG SELV SOM 17-ÅRIG?”. BERLINGSKE 31. MARTS 2016.

Duarte PM, Reis AF. Coffee consumption has no deleterious effects on periodontal health but its benefits are uncertain. J Evid Base Dent Pract 2015;15:77-9.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

411 |


KORT & GODT | Boganmeldelser

Hyggelæsning på ­sengekanten – gode råd til bedre søvn

Rohweder M Kend din søvn Munksgaard 2016 173 sider ISBN: 978-87-628-1541-4 Pris i DKK 217,50 inkl. moms

Vi må alle kapitulere over for søvnen, både når den kommer, og når den udebliver. Denne bog citerer Søren Kirkegaards vise ord ”Søvn, søvn, forfærdelige opfindelse, forfærdelige nødvendighed, du eneste magt som jeg frygter.” Bogen kan læses af praktiserende tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og andre, der interesserer sig for, hvad der foregår, når du sover, årsager til og konsekvenser af de mest almindelige søvnproblemer og -sygdomme hos børn, unge, voksne og ældre. De enkelte kapitlers tekst er sporadisk underbygget med litteraturhenvisninger og referencer, så der er ikke tale om en

God, lille bog om ­parodontologi

Mueller H-P Periodontology: The essentials Thieme 2015 272 sider, ill. ISBN: 978-3-13-138372-3 Pris i DKK 471,96 inkl. moms

|

412 |

Bogen er 2. udgave og væsentlig mere omfangsrig end den første fra 2005. Den er inddelt i 14 kapitler, hvoraf det sidste er en emneopdelt referenceliste indeholdende mange klassiske referencer, men også flere helt nye. Der er 311 gode illustrationer og mange fine skitser. Dertil adskillige tabeller og faktabokse. Forfatteren beskriver i forordet, at bogens målgruppe bl.a. er tandlægestuderende, men foreslår også, at alment praktiserende tandlæger evt. med interesser indenfor andre specialer kan have gavn af bogen. Der indledes med relativt korte kapitler om anatomi og mikrobiologi, derefter følger kapitler om patogenese, klassifikation, epidemiologi og diagnostik. Herefter et par korte, men vigtige kapitler om forebyggelse og nødbehandling samt et mere omfattende kapitel om generelle medicinske overvejelser, der bl.a. vedrører profylaktisk antibiotikum, antikoagulerende behandling,

forskningstung lærebog, men snarere en bog, som forventeligt vil have en bred læserskare. Bogen angives at bygge på bl.a. forskningsresultater og materiale i ”Søvn”, redigeret af Poul Jennum og udgivet på Munksgaard i 2013. Emnemæssigt berører bogen de fleste relevante områder omkring søvn med fine oversigter og letlæselige indføringer i søvnens forskellige faser, normalitetsbegreber og udfordringer. Områder med direkte relevans til odontologien og kæbekirurgien er desværre begrænset til et par få overfladiske sætninger uden referencer. Bogen giver også en række anvendelige anbefalinger til at bedre søvnen for både børn og voksne. Anbefalinger, som alle behandlere (også tandlægeteamet) kan have glæde af at have i værktøjskassen. Lillian Marcussen

hjerte-kar-sygdomme, graviditet og ikke mindst diabetes mellitus. De sidste kapitler omhandler behandlingsfaser, der er klassisk opdelt i den årsagsrelaterede, den korrektive og vedligeholdelsesfasen, samt et om medicinering og supplerende midler. I forordet glæder forfatteren sig over, at det er blevet nemmere at søge evidensbaseret viden, og at tandlægestanden dermed er blevet mere kritisk og mindre tilbøjelig til at handle ud fra kommercielle interesser. Som læser kan man glæde sig over, at denne bog er overskueligt opbygget og hurtig at læse. Den er meget praktisk anvendelig, klinisk orienteret og hviler på lige dele traditionel parodontologisk erfaring og videnskabelig evidens. Bogen kan bestemt anbefales til kolleger, der savner en hurtig opdatering, og på det varmeste til tandlægestuderende som introduktion til parodontologien i stedet for diverse uautoriserede kompendier eller noter fra ældre studerende. Johanne Kongstad TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


www.dentsply-spheretec.com

universal nano-ceramic restorative

Unik teknologi, unik fornemmelse

1

VITA is not a registered trademark of DENTSPLY International Inc.

new:

based on

• • •

Fin adaption og formbarhed Poleres hurtigt til fantastisk glans Enkelt farvesystem: 5 farver dækker vitaskalaen

DENTSPLY | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57


BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier. Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen. Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation. Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk


Voxpop | KORT & GODT

MEDLEMSMØDER:

FIK DU NOGET MED HJEM?

MADS KIRKEGAARD Klinikejer, Aalborg

FREDERIKKE HJORT ANDERSEN

Rigtig mange tandlæger klædes i øjeblikket på til at møde det nye tilsyn på Tandlægeforeningens medlemsmøder landet over.

TRINE HORSLEBEN MADSEN Klinikejer, Esbjerg

Privatansat tandlæge, Vojens

Var det et godt medlemsmøde? – Ja, det synes jeg. Det var tre meget fine indslag. Det var godt arrangeret og også morsomt. Det gjorde, at det faglige indhold blev spiseligt og interessant. Hvad har du fået med hjem? – Vi var alle fire tandlæger fra klinikken afsted, og det gav en fælles motivation for dagligdagen på klinikken. Medlems­ mødet har åbnet for nogle muligheder for forbedring på klinikken. Vi har aftalt at afholde et personalemøde, hvor vi gen­ nemgår alle punkterne, så vi kan gøre klinikken endnu bedre. Hvad gjorde særligt indtryk på dig? – Jeg bed især mærke i det, der blev fortalt om hygiejne. Vi har altid gjort det godt og sørget for den mest optimale hygiejne på klinikken, men det var al­ ligevel en øjenåbner, for der er sket en stor udvikling på det sidste med skær­ pede krav og nye retningslinjer. Så vi har lagt en slagplan på klinikken for, hvordan vi optimerer endnu mere på det område.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Var det et godt medlemsmøde? – Ja. Jeg synes, at man fik det at vide, man havde brug for. Men der var også nogle emner, som jeg ikke synes havde den største relevans for mig som ansat tandlæge. Noget henvendte sig mere direkte til klinikejere og VAT-tandlæger, så der tabte jeg indimellem tråden en smule. Så der var dele af det, der ikke levede op til dine forventninger? – Nej, i det store hele var det et godt kursus. Men jeg savnede, at det på forhånd i kursusbeskrivelsen stod mere klart, at der var noget indhold, der ville henvende sig mere til klinikejere og VATtandlæger. Men generelt er jeg helt til­ freds. Hvad tog du med dig hjem? – Det, jeg fik ud af medlemsmødet, var god information om de nye regler inden for øget tilsyn. Det var dejligt at få bekræftet, at det ikke kommer til at ændre min dagligdag, så længe vi lever op til de krav, der nu engang stilles til nutidens tandlæge.

Var det et godt medlemsmøde? – Ja, det var rigtig godt. Jeg blev meget afklaret i forhold til, hvad det er, vi skal forholde os til som tandlæger i forbin­ delse med risikobaseret tilsyn. Hvad gjorde særligt indtryk på dig? – Jeg synes, at det hele vejen igennem var god og forventelig information. Så det gav mig mest af alt en ro omkring, hvad det er, vi skal fokusere på. Det satte tingene i system for mig, og det var ret beroligende. Hvordan kan du tage det med ind i din arbejdsdag? – Jeg har overtaget klinik pr. 1. marts i år, så der er meget af den information, jeg fik til mødet, som er ekstra givende for mig lige nu, hvor jeg er ved at sætte mig ind i min nye tilværelse som klinikejer. Så det var meget passende for mig at få al den information nu, så jeg ved, at jeg er på rette spor.

|

415 |


ZENDIUM STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

Zendium er en særlig fluor tandpasta, med kombinationen af enzymer, proteiner, mildt skummemiddel og moderat aroma. Zendium er udviklet til at forebygge tandsygdomme samt styrke mundens naturlige forsvar. • Zendium Classic, Zendium Fresh + White, Zendium Cool Mint og Zendium Emalje Protect har fået den grønne svane og er dermed fri for ingredienser, der er kendt som belastende for miljøet. • Indeholder 1450 PPM Natriumfluorid.

ne

le

m tænd

b l øde t

de

Eks

ra

yn

t

g ø ri ng

er

R

n g ø ri n g

en

l

Zendium Sensitive er en ekstra skånsom tandbørste, udviklet til personer med sensitive tænder og tandkød. Børstehårene er ekstra bløde og selve børstehovedet er lille. Ergonomisk skaft med tommelfingergreb. Kan anvendes fra cirka 10 år.

re

me

Zendium Clinic har en lang fleksibel hals samt en børstetip, der letter renhold approksimalt og de kortere børstehår rengør tændernes øvrige flader. Tandbørstens greb er innovativt og ergonomisk korrekt. Børstehovedet har to niveauer af børster. Kan anvendes fra cirka 10 år.

m og eff so

tiv ek

Zendium Complete Protection har ekstra tynde koniske børstehår, som lettere rengør approksimalt. Tandbørsten har et ergonomisk godt greb og kan anvendes fra cirka 10 år.

Skån

• Tandbørster er udviklet i samarbejde med danske tandplejere.

rstehå

r

BESTIL PRODUKTER OG PJECER HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.


Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Infektionstema 1. del

Infektionstema

I

dette og næste nummer af Tandlægebladet vil der være fokus på sjældnere infektioner i mundhulen, hvoraf nogle er aggressive og førende til tidligt tandtab, mens andre kan påvirke den generelle sundhed og i værste fald ende fatalt. Da hovedparten af disse infektioner har en bakteriel årsag, indledes temaet med en oversigtsartikel om mikrobiologisk diagnostik med fokus på bakterier. Herefter følger seks artikler, der omhandler infektioner i parodontiet, i ansigt og kæbeknogle samt i mundslimhinden. Udover bakterielle infektioner gennemgås virus- og svampeinfektioner i mundhulen samt mikroorganismernes mulige spredning til andre dele af organismen. Artiklerne har hovedfokus på de mikrobiologiske forhold; dog omtales også kliniske og behandlingsmæssige aspekter. Ofte er der tale om langvarige behandlingsforløb, som

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

kan involvere kæbekirurgiske og infektionsmedicinske hospitalsafdelinger. Selv om der er tale om sjældnere infektioner, vil tandlæger med mellemrum møde dem og skulle diagnosticere og medvirke ved behandlingen af disse sygdomme. Nærværende temas oversigtsartikler tjener til at opdatere den eksisterende viden om de infektioner, som ikke præger den kliniske hverdag i samme udstrækning som sygdomme i de hårde tandvæv og i tændernes støttevæv. Disse faglige områder har Tandlægebladet behandlet udførligt i to temaer i 2011 og 2013. God læselyst.

Nils-Erik Fiehn Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

|

417 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Fremover formodes mikrobiologisk diagnostik at blive en integreret del af klinisk praksis Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosy­ stem, som kontinuerligt påvirkes af udefrakom­ mende faktorer i form af fysiske, kemiske og termiske stimuli. Det samlede orale mikrobiom er særdeles komplekst og består primært af bakterier, mens andre mikroorganismer såsom virus, protozoer, svampe og arkebakterier kan udgøre mindre dele af det orale mikrobiom. Udvikling af molekylære metoder primært ba­ seret på analyse af generne, der koder for det fylogenetisk velbevarede 16S ribosomale RNA (16S rRNA), har dokumenteret, at det orale mi­ krobiom udviser væsentlig større diversitet og kompleksitet, end det hidtil var antaget baseret på resultater fra mikroskopi og dyrkningsstudi­ er. Det har således vist sig, at den orale mikrof­ lora udgøres af mere end 700 forskellige domi­ nante arter, hvoraf op imod 100-200 forskellige bakteriearter kan påvises fra en enkelt person. Omkring 35 % af den orale mikroflora kan ikke dyrkes med nuværende laboratorieteknikker. Den permanente orale mikroflora menes at have en beskyttende effekt mod udvikling af orale sygdomme, mens forskydninger i denne som følge af økologiske ændringer synes af­ gørende for udvikling af marginal parodontitis og caries. Formålet med denne oversigtsartikel er at præsentere mikrobiologiske metoder til analyse af orale bakterier, herunder resistensbe­ stemmelse som et led i odontologisk diagnostik. Derudover diskuteres muligheder for fremtidig udvikling af molekylærbiologiske metoder, der kan benyttes rutinemæssigt til identifikation af risikopatienter på tandlægeklinikken.

Henvendelse til forfatter: Daniel Belstrøm, e-mail: dbel@sund.ku.dk

|

418 |

Mikrobiologisk diagnostik ved infektioner i mundhulen nu og i fremtiden Daniel Belstrøm, adjunkt tandlæge, ph.d., Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

T

ilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev først beskrevet i slutningen af det 17. århundrede via analyser gennemført ved hjælp af simple hjemmelavede mikroskoper (1). Siden da har udviklingen af avancerede molekylærbiologiske metoder medført detaljerede beskrivelser af den orale mikroflora, hvilket har demonstreret, at mundhulen er koloniseret af den næstmest komplekse mikroflora i den humane organisme kun overgået af tarmen (2). De to hyppigste orale sygdomme, marginal parodontitis og caries, er begge multifaktorielle sygdomme, hvori ændringer i sammensætningen af den lokale mikroflora synes at spille en afgørende rolle for sygdomsudvikling, hvorfor mikrobiologisk analyse ideelt set kunne være en integreret del af moderne odontologisk risikovurdering (3). Nyere molekylærbiologiske metoder har i det væsentlige afløst dyrkningsanalyser ved videnskabelige studier af den orale mikroflora, og selvom disse teknikker giver mulighed for analyse af den ikke-dyrkbare andel af den orale mikroflora, er de forbundet med praktiske begrænsninger, som skal overkommes, før de kan erstatte den nuværende brug af dyrkningsanalyser til klinisk odontologisk diagnostik (3). Således er disse metoder på nuværende tidspunkt dyre og ofte tidskrævende at gennemføre, og da de baserer sig på genetisk analyse af bakterielt DNA fremfor levende bakterier, kan der ikke foretages sufficient resistensbestemmelse af den undersøgte mikroflora (1). Fortsat teknologisk udvikling er derfor en nødvendighed, for at moderne mikrobioEMNEORD logiske metoder forhåbentlig engang i fremMolecular methods; 16S rRNA; tiden vil kunne introduceres til daglig brug high-throughput på tandklinikken. I denne oversigtsartikel benucleotide sequencing; nyttes begrebet mikrobiom ved beskrivelse af oral microbiome; oral microbiota den samlede tilstedeværelse af mikroorganisTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologisk diagnostik af orale infektioner | VIDENSKAB & KLINIK

mer (bakterier, virus, protozoer, svampe og arkebakterier), mens termen mikroflora bruges synonymt omkring bakterielle sammensætninger (2). Litteratursøgning er foretaget på PubMed databasen med søgeordene ”oral microbiome”, ”oral microbiota”, ”molecular methods”, ”16S-rRNA” og ”High-Throughput Nucleotide Sequencing”, og der er ligeledes foretaget MESH-søgninger med kombinationer af de valgte søgeord. Videnskabelige artikler er inkluderet i forhold til deres relevans for denne oversigtsartikel, og der er lagt vægt på inklusion af artikler af nyere dato. Brugen af mikrobiologiske metoder diskuteres for overskuelighedens skyld primært i kontekst af marginal parodontitis og caries, men deres anvendelse begrænses på ingen måde til analyse af mikrofloraens rolle ved disse sygdomme. Tværtimod findes der i dag bred indikation for anvendelse af mikrobiologiske metoder til diagnostik af sygdomstilstande, hvori mikroorganismer udgør en væsentlig ætiologisk faktor. Mikrobiologiske metoder – fortid – nutid – fremtid Allerede i et studie fra 1890 blev det konstateret, at kun en lille andel af de bakterier, der kunne erkendes i plakprøver ved brug af datidens mikroskoper, kunne dyrkes med daværende laboratorieteknikker (1). Således har det i mere end 100 år været kendt viden, at store dele af den orale mikroflora var vanskelig at dyrke. Den teknologiske udvikling indenfor mikrobiologiske metoder igennem det sidste århundrede har bekræftet denne antagelse og har ligeledes bekræftet, at den orale mikroflora er væsentlig

mere kompleks, end hvad der kunne konstateres baseret på resultater fra tidlige mikroskopi- og dyrkningsanalyser. Udviklingen i mikrobiologiske analysemetoder er præsenteret i Fig. 1, mens karakteristika ved udvalgte mikrobiologiske metoder er summeret i Tabel 1. Tidlige mikrobiologiske identifikationsteknikker – mikroskopi og dyrkningsanalyse I den første halvdel af det 20. århundrede foregik den teknologiske udvikling indenfor generel og oral mikrobiologi på tre forskellige områder: 1) brug af selektive og berigede medier til identifikation af kræsne bakterier, 2) udvikling af metoder til studie af anaerobe bakterier og, 3) forbedrede mikroskoper til detaljerede strukturelle studier af bakterielle komponenter. Identifikation af bakterier foregik således på denne tid primært ved at bekrive bakteriernes morfologiske karakteristika ved hjælp af mikroskopi. Udviklingen af selektive medier i kombination med anaerobe dyrkningsteknikker medførte identifikation af en række hidtil ukendte bakterielle medlemmer af den orale mikroflora, hvilket illustreres ved to studier fra 1982, som identificerede 190 og 171 forskellige orale bakterier i subgingivale plakprøver fra patienter med henholdsvis marginal parodontitis og gingivitis (4,5). Ligeledes blev elektronmikroskopi benyttet til at udføre detaljerede morfologiske analyser af formodede orale patogener og øgede således kendskabet til visse dyrkbare bakterier (6,7). Samlet set medførte den tekno-

Kronologisk udvikling af mikrobiologiske metoder fra kvalitative til kvantitative analyser

Klonings-uafhængig sekventering DNA-DNA Hybridisering

PCR-uafhængig sekventering

HOMINGS HOMIM

Elektron mikroskopi

Kloning og sekventering PCR

Kompleksitet Selektive medier

Anaerob dyrkning Hjemmelavede mikroskoper

Aerob dyrkning

Tid 1700

1900

Kvalitative metoder

1950

1960

1970

1980

1990

Semi-kvantitative metoder

2000

2010 Kvantitative metoder

Fig. 1 Skematisk fremstilling af udviklingen af mikrobiologiske metoder. Udviklingen af avancerede molekylære metoder har medført en øget viden omkring den orale mikroflora og har muliggjort detaljerede kvantitative analyser af den orale mikroflora. Fig. 1 Schematic presentation of the development of microbial methods. The development of sophisticated molecular methods has resulted in increased knowledge of the oral microbiota, and has enabled detailed quantitative analysis of the oral microbiota.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

419 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Karakteristika ved forskellige mikrobiologiske metoder

Teknik

Tidsforbrug

Pris

Antal bakterier, der kan identificeres

Mulighed for identifikation af den ikkedyrkbare andel af mikroflora

Mulighed for resistensbestemmelse

Mikroskopi og dyrkning

Dyrkning og mikroskopi

+++

+++

+

-

+

Kloning og sekventering

Kloningsafhængig sekventering

+++

+++

+

+

-

Checkerboard

DNA-DNA hybridisering

++

+

+

+

-

HOMIM

DNA-DNA hybridisering

++

+

++

+

-

Next generation sequencing

Kloningsuafhængig sekventering

+

++

+++

+

-

HOMINGS

Kloningsuafhængig sekventering

+

+

+++

+

-

Tabel 1. Sammenligning af mikrobiologiske metoder på baggrund af teknik, tidsforbrug, pris, antal bakterier, der kan identificeres, mulighed for identifikation af den ikke dyrkbare andel af mikroflora og mulighed for resistensbestemmelse. Til hver parameter er givet værdierne +, ++ og +++, hvor +++ indikerer den højeste værdi og + den laveste. Table 1. Comparison of different microbial methods based on differences in technique, price, number of bacterial identifications, potential for identifying non-cultivable parts of the microbiota and potential for analysis bacterial resistance. Every parameter is compared based on levels +, ++ and +++, where +++ indicates the highest and + the lowest value.

logiske udvikling på det tidspunkt en øget viden omkring den dyrkbare andel af den orale mikroflora, og i den forbindelse blev biokemiske studier af visse bakterier benyttet til at afsøge deres potentielle rolle ved oral sundhed og sygdom, eksempelvis illustreret ved Streptococcus mutans’ evne til at fermentere kulhydrater til metaboliske slutprodukter ved lavt pH i forbindelse med caries (8). Derimod var det fortsat ikke muligt at studere den ikke-dyrkbare andel af den orale mikroflora, mens kvantiteten af den undersøgte mikroflora bedst kunne beskrives som en procentuel fordeling af de identificerede bakterier. Den primære fordel ved dyrkningsmetoder, som stadig er gældende den dag i dag, er at man kan benytte disse til resistensbestemmelse af en given mikroflora. Resistensbestemmelse kan udføres ved to forskellige metoder: 1) Disc-metoden, hvor den undersøgte mikroflora udplades på en agarplade, hvorpå der er placeres flere discs med forskelligt indhold af antibiotikum. Resistensbestemmelse beskrives her ved hjælp af hæmningszonen af bakteriel vækst, som den enkelte disc resulterer i (Fig. 2). 2) E-test bruges til at bestemme Minimum Inhibitory Concentration (MIC) for et givent isolat og udføres ved hjælp af en strimmel, som indeholder stigende koncentrationer af antibiotikum, der placeres på et vækstmedie. Den laveste koncentration, som frembringer komplet hæmning af bakteriel vækst, defineres som MIC. Resistensbestemmelse som led i dyrkning og mikroskopi finder således fortsat berettigelse som et led i den odontologiske diagnostik, specielt indenfor for det parodontologiske område, i forbindelse med behandlingsplanlægning ved brug af |

420 |

Resistensbestemmelse ved hjælp af Disc-metoden

Fig. 2 Resistensbestemmelse ved hjælp af Disc-metoden illustreret ved forskellige forstørrelser. Varierende grad af resistens kan erkendes i relation til de forskellige typer antibiotikum. Fig. 2 Susceptibility testing using the Disc method illustrated at different magnification. Varying degrees of resistance associated with different antibiotics can be recognised.

systemisk antibiotikum som del af konventionel parodontalbehandling af patienter med aggressiv parodontitis. Molekylærbiologisk identifikation Polymerase Chain Reaction Polymerase chain reaction (PCR) er en molekylærbiologisk teknik, som bruges til at opformere og identificere en given DNAsekvens af interesse (Fig. 3). PCR, der blev udviklet i begyndelTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologisk diagnostik af orale infektioner | VIDENSKAB & KLINIK

Polymerase Chain Reaction (PCR)

KLINISK RELEVANS Orale sygdomme, herunder marginal parodontitis og ca­ ries, er bakterielt inducerede multifaktorielle sygdomme, som formodes at udvikles som følge af en påvirkning af den home­ ostase, der normalt findes mel­ lem værten og den permanente orale mikroflora. Udviklingen af moderne molekylærbiolo­ giske metoder har muliggjort detaljerede studier af orale bakterier, herunder den andel af orale bakterier, der ikke kan

dyrkes i laboratoriet, og har således øget den eksisteren­ de viden omkring den orale mikrofloras ætiologiske rolle ved orale sygdomme betrag­ teligt. Det er derfor afgørende, at tandlægen har et indgåen­ de kendskab til moderne mo­ lekylærbiologiske metoder, da det i fremtiden må formodes, at mikrobiologisk diagnostik af patienter kan blive en integre­ ret del af den moderne tand­ lægepraksis.

Fig. 3 Skematisk fremstilling af PCR-teknikken. Dobbelt­ strenget DNA splittes, og fremadrettede og bagudrettede enkeltstrengede DNA-primere bindes til komplementært DNA. For hver PCR-cyklus fordobles mængden af DNA. Fig. 3 Schematic presentation of the PCR technique. Breaking of double-DNA enables forward and reverse singlestranded DNA-primers to bind to complimentary DNA. In every PCR-circle the amount of DNA is doubled.

sen af 1980’erne, fungerer ved hjælp af primere (enkeltstrenget DNA), der binder komplementært til en kendt DNA-sekvens, og herefter opformerer denne ved hjælp af en syntetisk DNA-polymerase. Formålet med PCR er således at øge mængden af DNA i en prøve, som har interesse i en given sammenhæng, uden at mængden af eksempelvis humant DNA opformeres. Med tiden har PCR fundet rig udbredelse indenfor en række forskellige felter såsom retsmedicin, i fadderskabstest og ved screening for arvelige genetiske defekter. Indenfor oral mikrobiologi er forskellige typer PCR blevet benyttet til identifikation af orale bakterier, og sådanne teknikker finder fortsat anvendelse (9,10). Endnu vigtigere er det dog, at PCR-teknikken, via uspecifik opformering af bakterielt DNA, dannede grundlag for udvikling af klonings- og sekventeringsteknikken, der skabte muligheden for at studere den ikke-dyrkbare del af den orale mikroflora. Kloning og sekventering af bakterielt 16S ribosomalt rRNA (16S rRNA) I 1986 præsenteredes en ny og revolutionerende teknologi til bakteriel identifikation. Denne byggede på analyse af de gener, der koder for 16S ribosomalt RNA (16S rRNA), som blev vist at være phylogenetisk velbevarede, og sekvensen af disse kunne således benyttes til identifikation af levende organismer, herunder orale bakterier (11,12). I forlængelse heraf blev udviklet en hensigtsmæssig laboratorieteknik til analyse af 16S rRNA gener i komplekse prøver med mange forskellige bakteriearter, der blev kendt som ”kloning og sekventering”. Denne metode, som TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

kunne benyttes rutinemæssigt til studier af både den dyrkbare og ikke-dyrkbare andel af en given mikroflora, består principielt af tre dele: 1) opformering af bakterielt DNA via universelle bakterielle primere ved hjælp af PCR, 2) inkorporering af bakterielt DNA (16S rRNA kodende DNA) i Escherichia coli-bakterier for yderligere opformering af bakterielt 16S rDNA og 3) sekventering af 16S rDNA via datidens sekventeringsmetoder (Sanger sekventering) (13). Denne metode blev benyttet i forskellige sammenhænge, herunder ved studier af mikrofloraen i subgingivale plakprøver (14). Introduktionen af 16S-baserede teknikker medførte hidtil ukendte muligheder for at studere ikke-dyrkbare medlemmer af den orale mikroflora, og baseret på et studie fra 2001 blev det foreslået, at den prædominante orale mikroflora udgjordes af mere end 500 forskellige orale bakteriearter (14). Samtidig demonstrerede et andet studie ved hjælp af 16S-baseret bakteriel identifikation store forskelle i den fundne mikroflora på forskellige orale lokalisationer (15). I takt med at nye 16S rDNA sekvenser blev identificeret, blev disse registreret i forskellige centrale databaser med henblik på at kunne bruges til bakteriel identifikation ved fremtidige undersøgelser. I dag findes samtlige kendte 16S rDNA-sekvenser for bakterier identificeret i mundhulen frit tilgængelige i Human Oral Microbiome Database (HOMD) databasen (16). Selvom kloning og sekventeringsmetoden havde åbenlyse fordele i forhold til tidligere mikrobiologiske metoder, var denne også forbundet med en række begrænsninger. Først og fremmest var den på baggrund af kloningsdelen meget tidskrævende og dyr at gennemføre. Derudover blev det klart, at det oftest ikke var muligt at identificere mere end de 50 mest dominante bakteriearter i en enkelt prøve ved hjælp af denne teknik (17). Derfor kunne denne metode ikke beskrive den sande diversitet i hver enkelt prøve, men det viste sig, at analyse af multiple prøver med samme oprindelse |

421 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

kunne benyttes til at beskrive den samlede mikrobiologiske diversitet og kompleksitet i en given mikroflora (10). DNA-DNA hybridisering – checkerboard Udviklingen af sekventeringsmetoder gjorde det ligeledes muligt at sekventere fulde bakterielle genomer, og på den baggrund blev sekventering af det fulde genom af en række orale bakterier gennemført. Disse genomiske sekvenser dannede grundlag for udviklingen af en anden teknik til mikrobiologisk identifikation af orale bakterier, nemlig DNA-DNA checkerboard. Denne metode muliggjorde samtidig identifikation af 40 forskellige orale bakteriearter i 43 prøver via DNA-DNA hybridisering mellem enkeltstrenget bakterielt DNA og enkeltstrengede DNA-prober baseret på fulde genomsekvenser fra orale bakterier (18). DNADNA checkerboard var markant billigere og hurtigere at gennemføre i forhold til kloning og sekventering, hvorfor denne teknik hurtigt vandt indpas ved analyse af den orale mikroflora i forbindelse med sundhed og sygdom. I den forbindelse kan det nævnes, at det rigt citerede studie omkring farvekodede bakterielle kompleksers association til marginal parodontitis blev udført ved hjælp af DNA-DNA checkerboard-analyse (19). Den primære fordel ved DNA-DNA checkerboard i forhold til andre tidlige molekylærbiologiske teknikker var den lave pris og høje grad af reproducerbarhed, mens den væsentligste ulempe var, at metoden på forhånd var begrænset til analyse af de 40 bakterier, som teknikken kunne identificere. Der var således tale om en simplificering af den orale mikroflora, når denne blev undersøgt ved hjælp af DNA-DNA checkerboard (3,10). Microarray-teknikker – Human Oral Microbe Identification Microarray (HOMIM) En anden metode, der blev udviklet i 2008, var Human Oral Microbe Identification Microarray (HOMIM). HOMIM er en molekylær teknik, hvor orale bakterier identificeres ved hjælp af korte specifikke DNA-prober, der genkender bakterielt DNA svarende til 16S rDNA regionen. Identifikation sker via DNADNA hybridisering mellem enkeltstrenget bakterielt DNA i prøven og enkeltstrengede DNA-prober, der er specifikke for den enkelte orale bakterie (20,21). HOMIM er en microarray-baseret teknik, hvilket vil sige, at de DNA-prober, der bruges til bakteriel identifikation, er kovalent bundet til en glasplade. Således bindes bakterielt DNA til komplementære prober på en bestemt position på mikroarrayet, og den begrænsende faktor for, hvilke bakterier der kan identificeres ved hjælp af HOMIM, er antallet af DNA-prober, der er plads til på et enkelt microarray. Fordelen ved HOMIM i forhold til DNA-DNA checkerboard var, at HOMIM kunne identificere op imod 300 forskellige orale bakterier i den samme prøve sammenlignet med 40 forskellige bakterier ved DNA-DNA checkerboard. Denne teknik var derfor velegnet til analyse af lokale ændringer i mikrofloraen ved sundhed og sygdom (10). Den store ulempe ved HOMIM var manglen på kvantitative resultater. Derudover var det ikke muligt at identificere alle orale bakterier på speciesniveau på baggrund af de meget |

422 |

korte sekvenser (18-20 baser), hvilket gjorde, at denne metode i nogle sammenhænge blev mere uspecifik end både kloning og sekventering og DNA-DNA checkerboard (10,20). Kloningsuafhængig sekventering – next generation sequencing Det næste store skridt i den teknologiske udvikling omkring molekylærbiologiske metoder kom i starten af det 21. århundrede, hvor de første studier omkring kloningsuafhængig sekventering (next generation sequencing) blev præsenteret (22). I årene 2008-2009 blev disse teknikker kommercialiseret, og de kendes nu som 454 sekventering (pyrosekventering) (23), Illumina (17) og SOLID (17). Fordelen ved disse metoder var, at man nu kunne gennemføre sekvensanalyse uden behov for fortløbende kloning af bakterielt 16S rDNA, hvilket gør analyse via disse metoder hurtig og effektiv sammenlignet med tidligere sekvensanalyser. Sammenlignet med kloningsafhængige sekvensanalyser har det ligeledes vist sig, at det ved next-generation sequencing var muligt at udføre mere detaljerede beskrivelser af den samlede mikroflora. Generelt set viste analyser gennemført med disse metoder en hidtil ukendt diversitet i den orale mikroflora ved oral sundhed og sygdom og dokumenterede således igen, at vores viden omkring den orale mikroflora i det væsentlige begrænses af hastigheden for den teknologiske udvikling (1). De indledende begrænsninger ved kloningsuafhængig sekventering var, at disse teknikker var dyre at gennemføre og relativt følsomme for procedurefejl. Derudover genererede de første generationer af disse teknikker DNAsekvenser af relativt kort længde (< 100 baser), hvilket umuliggjorde identifikation af en række orale bakterier på speciesniveau (17). Disse begrænsninger er i dag i det væsentlige overkommet, således at der kan genereres sekvenser af større længde (> 400 baser), hvilket gør, at størstedelen af orale bakterier nu kan identificeres på speciesniveau ved hjælp af disse teknikker (10). Human Oral Microbe Identification using Next Generation Sequecing – HOMINGS I 2014 blev en ny mikrobiologisk teknik, Human Oral Microbe Identification using Next Generation Sequencing (HOMINGS), præsenteret. HOMINGS, der er efterfølgeren til HOMIM, benytter next generation sequencing i kombination med 16S rDNA probe-sekvenser fra HOMIM microarrayet til simultan identifikation af op imod 500 orale bakterier i samme prøve. Fordelen ved HOMINGS er, at denne metode kan identificere et højt antal orale bakterier på speciesniveau til en meget lav pris sammenlignet med andre sekventeringsanalyser. Ulempen ved HOMINGS er, at man ved denne teknik udelukkende kan identificere de bakterier, som er inkluderet i HOMINGS analysen, hvilket gør, at information omkring hidtil ukendte orale bakterier muligvis går tabt (www.forsyth.org/HOMINGS). PCR-uafhængig identifikation Et fællestræk ved nyere molekylære metoder såsom next generation sequencing og HOMINGS er, at de er afhængige af, at bakterielt DNA fra det originale prøvemateriale opformeres via PCR. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologisk diagnostik af orale infektioner | VIDENSKAB & KLINIK

Karakteristika ved forskellige medier til mikrobiologisk analyse

Subgingivalt

Supragingivalt

Rodkanaler

Slimhinde

Saliva

Indikation for prøvetagning

Marginal parodontitis

Caries

Endodonti

Multiple

Multiple

Sværhedsgrad ved prøvetagning

+++

++

+++

++

+

Risiko for kontaminering

+++

+++

++

+++

+

Antal prøver

+++

+++

+

++

+

Pris

+++

+++

+

+

+

Tabel 2. Sammenligning af forskellige medier til mikrobiologisk analyse på baggrund af indikation for prøvetagning, sværhedsgrad ved prøvetagning, risiko for kontaminering, antal prøver, der skal indsamles, og pris. Til hver parameter er givet værdierne +, ++ og +++, hvor +++ indikerer den højeste værdi og + den laveste. Table 2. Comparison of different media for microbial analysis based on indication for analysis, difficulty of sampling, risk of contamination, number of samples needed and cost of analysis. Every parameter is compared based on levels +, ++ and +++, where +++ indicates the highest and + the lowest value.

Dette skyldes, at det naturlige indhold af bakterielt DNA ofte er væsentligt lavere end detektionsgrænsen for disse metoder. PCR er en glimrende teknik, der på flere måder revolutionerede mulighederne for at studere genetisk materiale. På den anden side er PCR-teknikken forbundet med risiko for bias, idet det er vist, at DNA fra forskellige mikroorganismer udviser forskellig følsomhed overfor PCR-teknikker (10,24). Dette betyder i praksis, at mikrobiologisk analyse af bakterielt DNA fra en given mikroflora baseret på fortløbende PCR amplifikation ikke nødvendigvis er repræsentativ for mikrofloraen i den oprindelige prøve (24,25). I den forbindelse er det meget interessant, at der på nuværende tidspunkt er blevet introduceret første generation af PCR-uafhængige sekventeringsmetoder (24,25), hvilket må formodes at blive fremtiden indenfor mikrobiologisk analyse. Biologiske medier velegnet til mikrobiologisk analyse Traditionelt er mikrobiologiske forhold ved lokale parodontitisog carieslæsioner blevet undersøgt ved analyse af henholdsvis sub- og supragingivale plakprøver, og således har det ved studier af den orale mikroflora været lege artis at udføre separat analyse af multiple prøver fra lokale sygdomslæsioner fra samme individ (26). I den forbindelse er mikrofloraens sammensætning ved lokale parodontale læsioner demonstreret som værende forskellig fra mikrofloraen i raske pocher, først ved hjælp af dyrkningsstudier (1,2) og senere ved brug af molekylære metoder, herunder DNA-DNA hybridisering (19), kloning og sekventering (14), microarray-teknikker (20,27) og senest next generation sequencing (28-30). Den fundne mikroflora fra carieslæsioner er ligeledes blevet dokumenteret forskellig fra mikrofloraen i dental plak på sunde tandoverflader både ved dyrkningsstudier (2) samt ved brug af molekylære metoder (31,32). Endelig har mikrobiologiske prøver fra nekrotiske rodkanaler, ved apikal parodontitis, været benyttet til analyse af mikrofloraens sammensætning ved endodontiske problemTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

stillinger (33,34). Samlet set er der nogenlunde overensstemmelse vedrørende den dyrkbare andel af den orale mikroflora, når data fra tidligere dyrkningsstudier sammenlignes med data fra studier, der har benyttet molekylærbiologiske metoder (10). Hvis man skal overholde golden standard og udføre separat indsamling og analyse af mikrobiologiske prøver fra multiple sygdomslæsioner fra det samme individ, kan mikrobiologisk diagnostik blive en meget dyr og tidskrævende proces. Således må det formodes, at denne indgangsvinkel i det væsentlige kun kan efterleves i forbindelse med videnskabelige undersøgelser af den orale mikroflora ved oral sundhed og sygdom. Hvis mikrobiologiske metoder skal benyttes rutinemæssigt i klinikken, er der derimod behov for udvikling af teknikker, der nemt og billigt kan benyttes af tandlægen som supplement til den kliniske og radiologiske diagnostik. I denne sammenhæng kunne saliva-baserede mikrobiologiske metoder være en kandidat (35). I modsætning til supra- og subgingivale prøver er der ved analyse af saliva kun behov for indsamling og analyse af en enkelt prøve fra hvert individ (35). Ligeledes er indsamling af lokalt materiale (supragingival plak, subgingival plak, slimhindeskrab) til mikrobiologisk analyse en teknisk vanskelig procedure, hvorfor sådanne prøver kun kan anbefales indsamlet af trænet personel. Til sammenligning kan saliva indsamles let, og dette kan således standardiseres og udføres af alle personalegrupper på klinikken (36) (Tabel 2). Samlet set synes der altså at være gode argumenter for, at saliva er en særdeles velegnet biologisk væske til rutinemæssig screening og risikovurdering af odontologiske patienter (37) (Tabel 3). I den forbindelse er det interessant, at mikrofloraen i saliva er vist at være forskellig hos patienter med marginal parodontitis (38,39) og caries (40-42) sammenlignet med oralt raske kontrolpersoner. Man kunne derfor forestille sig, at man i takt med en yderligere teknologisk udvikling ville kunne benytte screening af mikrofloraen i saliva til at identificere personer med øget risiko for at udvikle parodontitis og caries, før sygdommene kan erkendes klinisk. |

423 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Fordele og ulemper ved brug af salivaprøver fremfor supra- og subgingivale plakprøver til mikrobiologisk diagnostik

Fordele ved brug af salivaprøver

Ulemper ved brug af salivaprøver

Ingen risiko for kontaminering

Manglende information omkring lokal mikroflora

Kun en prøve skal indsamles fra hver patient

Mangelfuld viden omkring ideelle forhold for standardiseret indsamling og analyse

Kan indsamles af alle personalegrupper på klinikken

Sparsom viden omkring, hvordan mikrofloraen i saliva påvirkes af vaner og livsstil

Patienten kan teoretisk selv indsamle prøven Ideelt til identifikation af biomarkører

Tabel 3. Liste over de vigtigste fordele og ulemper ved at bruge salivaprøver fremfor supra- og subgingivale plakprøver til mikrobiologisk diagnostik. Table 3. List of the major advantages and disadvantages of using saliva samples instead of supra- and subgingival plaque samples for microbial analysis.

Fremtidsperspektiver Udviklingen af stadigt mere avancerede molekylærbiologiske metoder har medført muligheden for at udføre detaljerede studier af det orale mikrobiom, herunder hvorledes sammensætningen af den orale mikroflora lokalt ændres i relation til oral sundhed og sygdom. Ligeledes har udviklingen af DNAbaserede metoder gjort det muligt at studere den ikke-dyrkbare andel af den orale mikroflora. På denne baggrund er mere end 700 forskellige bakteriearter blevet identificeret i mundhulen, og der kommer løbende flere til (14,43). Samlet set har den teknologiske udvikling udvidet vores viden omkring mikrofloraens ætiologiske rolle ved marginal parodontitis og caries, og på baggrund af denne viden opfattes disse sygdomme at udvikles som følge af en dysbiose mellem værten og dennes mikroflora snarere end lokal tilstedeværelse af specifikke formodede patogene bakterier (44-46). Interessant i denne sammenhæng er det, at nyere sekventeringsmetoder har muliggjort analyse af bakterielt messenger RNA (mRNA) i mikrobiologiske prøver (transriptomics). Dette gør, at man ved disse teknikker kan få et indblik i bakteriernes metaboliske tilstand og dermed en idé om, hvilke gener de udtrykker ved sundhed og sygdom. Det er derfor nærliggende at tro på, at fremtidig molekylærbiologisk diagnostik ikke vil begrænses til identifikation af bakterier, men tilmed også adressere ændringer i bakteriernes metaboliske aktivitet.

Paradoksalt nok har den markante teknologiske udvikling tilsyneladende skabt en større afstand mellem teoretiske videnskabelige mikrobiologiske analyser og den kliniske brug af mikrobiologisk diagnostik. Den teoretiske mikrobiologi udføres med tiltagende dyre og avancerede metoder, der genererer kolossale mængder data, hvilket gør det svært at applicere sådanne metoder til den praktiserende tandlæges hverdag. Der er således behov for fremtidigt fokus på at udvikle simple og billige mikrobiologiske metoder, der drager nytte af den teknologiske udvikling, men som samtidig er velegnede til daglig brug i tandlægepraksis til risikovurdering for udvikling af marginal parodontitis og caries, før disse sygdomstilstande kan erkendes ved klinisk diagnostik. Tandlægen indtager en unik rolle i sundhedssystemet, da størstedelen af den voksne befolkning besøger tandlægen flere gange årligt, også selvom de føler sige oralt og systemisk raske. Dette giver tandlægen en unik mulighed for at screene patienter for tilstedeværelsen af udiagnosticerede systemiske sygdomme. Det er derfor nærliggende at spekulere i, om en fortsat teknologisk udvikling vil medføre, at tandlægen i fremtiden vil kunne udføre simpel screening i forbindelse med risikovurdering af orale og systemiske sygdomme. Dette kunne under gavnlige omstændigheder resultere i, at risikoindivider identificeres tidligt, således at relevant præventiv behandling kan iværksættes tidligt i et sygdomsforløb.

ABSTRACT (ENGLISH) Microbiological diagnostics for oral infections now and in the future The oral cavity is an open microbial ecosystem that is continuously influenced by physical, chemical and thermally-derived factors of external origin. The oral microbiome is highly complex and is primarily constituted of bacteria, although virus, |

424 |

protozoa, yeast and archaea may represent minor proportions of the oral microbiome. The development of molecular methods primarily based on analysis of the phylogenetically informative 16S ribosomal RNA (16S rRNA) genes have demonstrated that the oral microbiome is far more complex and diverse, than hitherto anticipated based on result from early TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologisk diagnostik af orale infektioner | VIDENSKAB & KLINIK

culture studies. Thus, it has been shown that the oral microbiota is comprises by more than 700 predominant species, out of which approximately 100-200 species may be isolated from a single subject. At present, 35% of the oral microbiota has yet to be cultivated in the laboratory. The resident oral microbiota is believed to be critically involved in maintenance of oral homeostasis, whereas local compositional alterations

as a consequence of ecological perturbations are suggested as determinants of development of periodontitis and dental caries. The purpose of this review is to address modern molecular methods for analysis of oral bacteria, and to discuss a future perspective for development of molecular techniques that can be used chair-side for risk assessment of diseaseprone individuals in the dental clinic.

Litteratur 1. Wade WG. Has the use of molecular methods for the characterization of the human oral microbiome changed our understanding of the role of bacteria in the pathogenesis of periodontal disease? J Clin Periodontol 2011;38 (Supp 11):7-16. 2. Wade WG. The oral microbiome in health and disease. Pharmacol Res 2013;69:137-43. 3. Paster BJ, Dewhirst FE. Molecular microbial diagnosis. Periodontol 2000 2009;51:38-44. 4. M o o re W E , H o l d e m a n LV, Smibert RM et al. Bacteriology of severe periodontitis in young adult humans. Infect Immun 1982;38:1137-48. 5. Moore WE, Holdeman LV, Smibert RM et al. Bacteriology of experimental gingivitis in young adult humans. Infect Immun 1982;38:651-67. 6. Listgarten MA, Socransky SS. Electron microscopy as an aid in the taxonomic differentiation of oral spirochetes. Arch Oral Biol 1965;10:127-38. 7. Listgarten MA, Socransky SS. Electron microscopy of axial fibrils, outer envelope, and cell division of certain oral spirochetes. J Bacteriol 1964;88:1087-103. 8. Loesche WJ. Role of Streptococcus mutans in human dental decay. Microbiol Rev 1986;50:353-80. 9. Umeda M, Contreras A, Chen C et al. The utility of whole saliva to detect the oral presence of periodontopathic bacteria. J Periodontol 1998;69:828-33. 10.Teles R, Teles F, Frias-Lopez J et al. Lessons learned and unlearned in periodontal microbiology. Periodontol 2000 2013;62:95-162. 11.Woese CR. Bacterial evolution. Microbiol Rev 1987;51:221-71. 12. Pace NR, Olsen GJ, Woese CR. Ribosomal RNA phylogeny and the primary lines of evolutionary descent. Cell 1986;45:325-6. 13. G iovannoni SJ, Britschgi TB,

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Moyer CL et al. Genetic diversity in Sargasso Sea bacterioplankton. Nature 1990;345:60-3. 14. Paster BJ, Boches SK, Galvin JL et al. Bacterial diversity in human subgingival plaque. J Bacteriol 2001;183:3770-83. 15. A as JA, Paster BJ, Stokes LN et al. Defining the normal bacterial flora of the oral cavity. J Clin Microbiol 2005;43:5721-32. 16. Chen T, Yu WH, Izard J et al. The Human Oral Microbiome Database: a web accessible resource for investigating oral microbe taxonomic and genomic information. Database (Oxford) 2010;2010:baq013. 17. Ansorge WJ. Next-generation DNA sequencing techniques. N Biotechnol 2009;25:195-203. 18. Socransky SS, Smith C, Martin L et al. “Checkerboard” DNA-DNA hybridization. Biotechniques 1994;17:788-92. 19. Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998;25:134-44. 20. Colombo AP, Boches SK, Cotton SL et al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009;80:1421-32. 21. Preza D, Olsen I, Willumsen T et al. Microarray analysis of the microflora of root caries in elderly. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2009;28:509-17. 22. Margulies M, Egholm M, Altman WE et al. Genome sequencing in microfabricated high-density picolitre reactors. Nature 2005;437:376-80. 23. Rothberg JM, Leamon JH. The development and impact of 454 sequencing. Nat Biotechnol 2008;26:1117-24. 24. Lasken RS. Genomic sequencing of uncultured microorganisms from single cells. Nat Rev Micro-

biol 2012;10:631-40. 25. Lasken RS, McLean JS. Recent advances in genomic DNA sequencing of microbial species from single cells. Nat Rev Genet 2014;15:577-84. 26.Teles RP, Patel M, Socransky SS et al. Disease progression in periodontally healthy and maintenance subjects. J Periodontol 2008;79:784-94. 27. Heller D, Silva-Boghossian CM, do Souto RM et al. Subgingival microbial profiles of generalized aggressive and chronic periodontal diseases. Arch Oral Biol 2012;57:973-80. 28. Ge X, Rodriguez R, Trinh M et al. Oral microbiome of deep and shallow dental pockets in chronic periodontitis. PLoS One 2013;8:e65520. 29. Griffen AL, Beall CJ, Campbell JH et al. Distinct and complex bacterial profiles in human periodontitis and health revealed by 16S pyrosequencing. ISME J 2012;6:1176-85. 30. L iu B, Faller LL, Klitgord N et al. Deep sequencing of the oral microbiome reveals signatures of periodontal disease. PLoS One 2012;7:e37919. 31.Gross EL, Beall CJ, Kutsch SR et al. Beyond Streptococcus mutans: dental caries onset linked to multiple species by 16S rRNA community analysis. PLoS One 2012;7:e47722. 32. Gross EL, Leys EJ, Gasparovich SR et al. Bacterial 16S sequence analysis of severe caries in young permanent teeth. J Clin Microbiol 2010;48:4121-8. 33. Siqueira JF, Jr., Rocas IN. Diversity of endodontic microbiota revisited. J Dent Res 2009;88:969-81. 34. S akamoto M, Siqueira JF, Jr., Rocas IN et al. Molecular analysis of the root canal microbiota associated with endodontic treatment failures. Oral Microbiol Immunol 2008;23:275-81. 35. Yoshizawa JM, Schafer CA,

Schafer JJ et al. Salivary biomarkers: toward future clinical and diagnostic utilities. Clin Microbiol Rev 2013;26:781-91. 36. Giannobile WV, Beikler T, Kinney JS et al. Saliva as a diagnostic tool for periodontal disease: current state and future directions. Periodontol 2000 2009;50:52-64. 37. Miller CS, Foley JD, Bailey AL et al. Current developments in salivary diagnostics. Biomark Med 2010;4:171-89. 38. Belstrøm D, Fiehn NE, Nielsen CH. Differences in bacterial saliva profile between periodontitis patients and a control cohort. J Clin Periodontol 2014;41:104-12. 39. Paju S, Pussinen PJ, SuominenTaipale L et al. Detection of multiple pathogenic species in saliva is associated with periodontal infection in adults. J Clin Microbiol 2009;47:235-8. 40. Belstrøm D, Fiehn NE, Nielsen CH et al. Altered Bacterial Profiles in Saliva from Adults with Caries Lesions: A Case-Cohort Study. Caries Res 2014;48:368-75. 41. Crielaard W, Zaura E, Schuller AA et al. Exploring the oral microbiota of children at various developmental stages of their dentition in the relation to their oral health. BMC Med Genomics 2011;4:22. 42. Yang F, Zeng X, Ning K et al. Saliva microbiomes distinguish cariesactive from healthy human populations. ISME J 2012;6:1-10. 43. Dewhirst FE, Chen T, Izard J et al. The human oral microbiome. J Bacteriol 2010;192:5002-17. 44. Jenkinson HF, Lamont RJ. Oral microbial communities in sickness and in health. Trends Microbiol 2005;13:589-95. 45. Marsh PD. Are dental diseases examples of ecological catastrophes? Microbiology 2003;149(Pt 2):279-94. 46. Marsh PD. Microbiology of dental plaque biofilms and their role in oral health and caries. Dent Clin North Am 2010;54:441-54.

|

425 |


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Effekten af relativ luftfugtighed samt af bindingssystemers appliceringstid på bindingsstyrken til dentin. Tandlægebladet 2016;120:418-25.

Spørgsmål 1. Udviklingen af avancerede molekylærbiologiske metoder har medført detaljerede beskrivelser af den orale mikroflora, som har vist: Svar A. At den orale mikroflora er simpel og udgøres af få bakterielle species. Svar B. At den orale mikroflora er den mest komplekse i den humane organisme. Svar C. At den orale mikroflora er den næstmest komplekse i den humane organisme, kun overgået af tarmens mikroflora.

Spørgsmål 2. Den vigtigste egenskab ved traditionelle mikrobiologiske dyrkningsmetoder er: Svar A. At man kan undersøge mikrofloraens resistens overfor antibiotikum. Svar B. At alle medlemmer af den orale mikroflora kan dyrkes i et laboratorium. Svar C. At denne metode kan identificere flere forskellige orale bakterier end molekylærbiologiske metoder.

Spørgsmål 3. Spytprøver er sammenlignet med supra- og subgingivale plakprøver: Svar A. Dyre og tidskrævende at indsamle, da de kun kan indsamles af tandlægen. Svar B. Lette og billige at indsamle, da de kan indsamles af alle personalegrupper på klinikken. Svar C. Forbundet med større risiko for kontaminering ved indsamling.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

426 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


The moment you see a hidden detail reveal a visible success. OPMI Pico from ZEISS g Leasin0,-

1 f ra 2. 8 n e d* pr. må

// DENTAL OPTICS MADE BY ZEISS

ZEISS OPMI® pico. Resultater, du kan se. Komfort, du kan mærke. Fordelene ved at anvende et dental mikroskop i behandlingerne er indlysende: • Bedre ergonomi: Se ALT helt uden anstrengelse, inkl. de fineste detaljer i den anatomiske struktur. Med Varioskop® 100 kan arbejdsafstanden justeres lynhurtigt og trinløst mellem 200mm og 300mm, uden at din arbejdsstilling ændres. • Bedre syn: True-to-color LED belysning, som er både økonomisk og stort set vedligeholdelses- og støjfrit. • Er det noget for dig? For mere information og demonstration kontakt os: T: 70 15 70 15 | info.meditec.dk@zeiss.com. *

ZEISS OPMI Pico fra 155.287,- DKK med LED-belysning, kiptubus og Varioskop 100. Leasingydelse: 2.810,- DKK pr. mdr. i 60 mdr.. Priser inkl. moms.

Carl Zeiss A/S info.meditec.dk@zeiss.com www.zeiss.dk - www.meditec.zeiss.com/dental

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

427 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk i en lokal og generaliseret form, og som ubehandlet ultimativt kan medføre tandtab i en tidlig alder. Nekrotise­ rede parodontale sygdomme, herunder nekro­ tiserende gingivitis, parodontitis og stomatitis, er kliniske tilstande, der oftest erkendes i im­ munosupprimerede personer, og som kendetegnes ved stor smerte, væsentlig vævsde­ struktion og mulig systemisk påvirkning. Fæl­ les for disse alvorlige parodontale sygdomme er, at de opstår som følge af en ændring i den normale homeostase, der eksisterer mellem værtens forsvar og den orale mikroflora. På trods af at alvorlige parodontale sygdomme er multifaktorielt betingede, menes tilstedeværel­ sen af orale bakterier at udgøre en væsentlig ætiologisk andel i patogenesen, hvorfor be­ handlingen af alvorlige parodontale sygdomme primært sigter mod kontrol af den bakterielle komponent for dermed at genetablere balan­ cen mellem værten og den tilstedeværende mikroflora. Udviklingen af DNA-baserede mi­ krobiologiske metoder har øget vores viden omkring den orale mikroflora betragteligt og har samtidig muliggjort detaljerede studier af lokale bakterielle ændringer i forbindelse med aggres­ sive og nekrotiserende former for parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at dis­ kutere mikrobiologiske forhold ved aggressive og akutte former for parodontitis med særligt fokus på, hvordan opfattelsen af specifikke ora­ le bakteriers ætiologiske rolle har ændret sig på baggrund af data fra nyere studier udført med moderne mikrobiologiske teknikker.

Henvendelse til forfatter: Daniel Belstrøm, e-mail: dbel@sund.ku.dk

|

428 |

Mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Daniel Belstrøm, adjunkt, tandlæge, ph.d., Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

S

ygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret ved en multifaktoriel ætiologi, hvor ændringer i den lokale bakterielle sammensætning menes at spille en afgørende rolle for udvikling, vedligeholdelse og progression af sygdom (1). Under normale omstændigheder hersker der et symbiotisk forhold mellem den orale mikroflora og dennes vært, og den permanente orale mikroflora menes at være afgørende for opretholdelsen af oral homeostase (2). Akkumulering af bakterielt deriveret biofilm langs margo gingivae afstedkommer forbigående gingival inflammation, hvilket resulterer i ændrede forhold i det lokale mikromiljø som følge af den inflammatoriske proces (1). Ved fortsat uforstyrret plakophobning vil fordybelse af den parodontale poche medføre favorable vækstforhold for anaerobe og fakultativt anaerobe bakterier, hvorfor deres samlede andel i biofilmen vil stige. Tilstedeværelsen af en kompleks biofilm vil hos nogle individer under visse omstændigheder resultere i udviklingen af marginal parodontitis. Det ejendommelige i denne sammenhæng er, at det tilsyneladende ikke er alle, der er lige tilbøjelige til at udvikle marginal parodontitis. I den forbindelse synes visse personer nærmest resistente, mens der hos andre kan erkendes udtalt parodontal destruktion på trods af fravær af væsentlige ætiologiske faktorer (3). Således manifesteres marginal parodontitis oftest som en kronisk tilstand sent i voksenlivet, mens marginal parodontitis hos en lille andel af befolkningen fremstår med et aggressivt sygdomsforløb, som debuterer i teenagealderen og i det tidlige voksenliv (4). Ligeledes ses nekrotiserende parodontale sygdomme, hvis sygdomsforløb modsat kronisk og aggressiv marginal parodontitis er karakteriseret ved store smerter og mulig systemisk påvirkning (5). Udviklingen af DNA-baserede molekylærbiologiske metoder har givet nye muligheder for at stuEMNEORD dere den orale mikroflora i relation til Aggressive periodontitis; sundhed og sygdom, og man ved i dag, necrotizing ulcerative gingivitis; microbiota at munden koloniseres af op imod 900 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

forskellige dominante bakteriearter, hvoraf 35 % af disse på nuværende tidspunkt ikke kan dyrkes i laboratoriet (6). Det formodes, at den orale mikroflora er meget individualiseret, og det estimeres, at op imod 200 forskellige bakteriearter kan være til stede samtidigt hos det enkelte individ (7). Det er i denne sammenhæng vist, at der er store forskelle i den fundne mikroflora på forskellige orale lokalisationer (8), og at sammensætningen lokalt kan undergå væsentlige ændringer som følge af orale sygdomstilstande (9,10). Formålet med denne oversigtsartikel er at gennemgå den foreliggende litteratur omkring mikrobiologiske forhold ved aggressiv parodontitis og nekrotiserende parodontale sygdomme med særligt fokus på, om der er væsentlige mikrobiologiske forhold, der ligger til grund for den markante forskellighed i den kliniske præsentation af parodontale sygdomme. Der er foretaget litteratursøgning på Pubmed samt følgende Mesh-søgninger; (”Aggressive Periodontitis”[Mesh]) AND ”Bacteria”[Mesh], (”Aggressive Periodontitis”[Mesh]) AND ”Microbiota”[Mesh], (”Aggressive Periodontitis”[Mesh]) AND ”Microbiome”[Mesh], (”Gingivitis, Necrotizing Ulcerative”[Majr]) AND ”Bacteria”[Mesh], (”Gingivitis, Necrotizing Ulcerative”[Majr]) AND ”Microbiota”[Mesh], (”Gingivitis, Necrotizing Ulcerative”[Majr]) AND ”Microbiome”[Mesh]. Fundne artikler blev inkluderet i forhold til deres relevans til indeværende oversigtsartikel, og der blev lagt vægt på inklusion af nyere studier samt studier, der har foretaget analyse ved hjælp af molekylærbiologiske teknikker for bakteriel identifikation. Aggressiv parodontitis Baggrund Mens kronisk marginal parodontitis er en almindelig sygdom, som i varierende grad afficerer op imod 50 % af den voksne befolkning (11), er lokal og generaliseret aggressiv parodontitis sjældne sygdomme, hvis prævalens er rapporteret som værende under 1 % i populationer verden over (4). Interessant i denne sammenhæng er det dog, at der i enkelte afrikanske og sydamerikanske populationer er fundet en prævalens af aggressiv parodontitis på 5-10 % (4). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der igennem tiden har været benyttet forskellige klassifikationer af aggressive former for parodontitis, og at det er blevet demonstreret, at prævalensen kraftigt influeres af, hvilken sygdomsklassifikation der benyttes (12). Dette vanskeliggør sammenligning af epidemiologiske såvel som mikrobiologiske data vedrørende aggressiv parodontitis. Den nuværende klassifikation af aggressiv parodontitis blev præsenteret af The American Academy of Periodontology i 1999, og denne skelner mellem lokal aggressiv parodontitis og generaliseret aggressiv parodontitis, som erstatter tidligere klassifikationer såsom juvenil parodontitis (13) (Faktaboks1). Som det kan ses af klassifikationen fra 1999, er en vigtig diagnostisk parameter for aggressiv parodontitis fravær af systemiske sygdomme, da det er kendt, at der ved flere syndromer samt ved alvorlige sygdomme TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Faktaboks Klassifikationskriterier for aggressiv parodontitis (13) Primære parametre • Systemisk raske individer • Hurtig progression af fæstetab og stor grad af knogledestruktion • Familiær aggregering Sekundære parametre, som kan være til stede ved både lokal og generaliseret aggressiv parodontitis • Mindre god sammenhæng mellem ætiologiske faktorer (plak) og parodontal sygdomsaktivitet • Forhøjet andel af Aggregatibacter actinomycetemcomitans • Forhøjet andel af Porphyromonas gingivalis i visse populationer • Fagocytanomalier • Hyperaktiv makrofag fænotype, inklusive forhøjet niveau af prostaglandin E2 og interleukin 1-β Parametre specifikke for henholdsvis lokal og generaliseret aggressiv parodontitis Lokal aggressiv parodontitis • Debut omkring puberteten • Lokaliseret parodontal sygdom med approksimalt fæstetab omkring mindst to permanente tænder, hvoraf den ene skal være 6+6/6-6, men som ikke involverer mere end to tænder udover molarer og incisiver • Solid serum-antistofreaktion imod periopatogener Generaliseret aggressiv parodontitis • Afficerer som regel personer < 30 år, men patienter kan være ældre • Generaliseret approksimalt fæstetab på mindst tre permanente tænder udover molarer og incisiver • Udtalt episodisk forløb af destruktion af fæste og knogle • Mangelfuld serum-antistof-reaktion imod periopatogener

i immunforsvaret kan erkendes alvorlig parodontal sygdom i en tidlig alder (14). Disse tilstande betegnes som parodontal manifestation af systemisk sygdom og skal ikke omtales yderligere i denne oversigtsartikel. Aggressiv parodontitis er kendetegnet klinisk ved hurtig progression af parodontalt fæstetab, samtidig med at der ofte ses mangelfuld sammenhæng mellem ætiologiske faktorer og graden af parodontal sygdomsaktivitet. Dette har medført stor interesse for at identificere genetiske (15-17), immunologiske (18-20) og histopatologiske (21) forskelle mellem aggressiv |

429 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

og kronisk parodontitis. Grundet den væsentlige familiære aggregering af aggressiv parodontitis synes genetik at spille en afgørende rolle for øget risiko for udvikling af aggressiv parodontitis, og specielt immunrelaterede gendefekter har været rigt undersøgt i denne sammenhæng. På nuværende tidspunkt findes der imidlertid ikke stærk evidens for, at der eksisterer specifikke genetiske defekter, som på tværs af populationer kan kobles til en øget risiko for at udvikle aggressiv parodontitis (17). Dette skyldes formentlig, at den samlede fænotype som i klinikken erkendes som aggressiv parodontitis, i hvert tilfælde skyldes en individualiseret kombination af bagvedliggende faktorer, der samlet set gør det enkelte individ mere udsat for at udvikle aggressiv parodontitis sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at benytte genetiske eller immunologiske markører til identifikation af personer med øget risiko for at udvikle aggressiv parodontitis (17). Mikrobiologiske forhold ved lokal aggressiv parodontitis Som tidligere nævnt er aggressive former for marginal parodontitis karakteriseret ved en klinisk præsentation, hvor der ofte ses en mangelfuld sammenhæng mellem lokale ætiologiske faktorer og parodontal sygdomsaktivitet. Der identificeres ofte små mængder subgingival plak ved parodontale læsioner hos patienter med lokal aggressiv parodontitis, og denne bakterielle plak er blevet beskrevet som værende tynd og usammenhængende i struktur sammenlignet med plak fra patienter med kronisk marginal parodontitis (22,23). Disse fund har medført teorier om, at lokal aggressiv parodontitis kunne være en klassisk monoinfektiøs sygdom, hvor tilstedeværelsen af en enkelt patogen bakterieart var stærkt associeret med øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis. Den primære kandidat i denne sammenhæng har været den Gram-negative fakultativt anaerobe CO2-afhængige stav Aggregatibacter actinomycetemcomitans (tidligere Actinobacillus actinomycetemcomitans), hvilket illustreres ved, at der via en søgning på PubMed-databasen kan identificeres henholdsvis 2.740 og 3.690 videnskabelige artikler ved brug af søgeordene ”Aggregatibacter actinomycetemcomitans” og ”Actinobacillus actinomycetemcomitans”. Der kan være flere grunde til, hvorfor netop A. actinomycetemcomitans har tiltrukket sig væsentlig interesse som ætiologisk agent, men en af de primære forklaringer, som nævnes i den videnskabelige litteratur er, at A. actinomycetemcomitans nemt kan dyrkes i laboratoriet. Således kunne detaljerede studier af A. actinomycetemcomitans gennemføres i tiden, før DNA-baserede identifikationsmetoder blev introduceret (22,23). Det er interessant, at A. actinomycetemcomitans er fundet med moderat prævalens i plak- (22-64 %) (24-26) og salivaprøver (24-56 %) (25,27,28) i forskellige populationer af parodontalt raske børn og unge, hvilket understreger, at A. actinomycetemcomitans i visse situationer kan indgå som en del af den permanente mikroflora ved oral homeostase. På den anden side er der rapporteret en meget høj prævalens (70-90 %) af A. |

430 |

actinomycetemcomitans hos teenagere med lokal aggressiv parodontitis i forskellige populationer (23,29). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der eksisterer store forskelle i prævalensen af A. actinomycetemcomitans imellem personer med forskellig etnisk og geografisk baggrund, hvorfor sammenligning af studier vedrørende prævalens af A. actinomycetemcomitans udført i populationer med forskellig etnisk sammensætning bør udføres med forsigtighed (29). A. actinomycetemcomitans kan underinddeles i seks serotyper (a-f) (30), hvis prævalens er vidt forskellig imellem individer med forskellig etnisk baggrund (23). Således er serotype c den mest prævalente serotype i asiatiske og amerikanske befolkningsgrupper, mens serotype b har den højeste prævalens hos personer med kaukasisk baggrund. Leukotoksin, som produceres i varierende grad af alle seks serotyper, anses som A. actinomycetemcomitans’ vigtigste virulensfaktor (31). Leukotoksins funktion er drab af neutrofile granulocytter, hvilket medfører, at A. actinomycetemcomitans kan unddrage sig dele af værtens forsvar (32), hvilket kan give A. actinomycetemcomitans fordelagtige vækstbetingelser i den parodontale poche. JP-2 klonen er en særlig variant af A. actinomycetemcomitans serotype b, som er kendetegnet ved en abnormt høj produktion af leukotoksin sammenlignet med andre kendte serotyper af A. actinomycetemcomitans. Subgingival kolonisering med JP2-klonen har vist sig at være associeret med en drastisk forhøjet prævalens af lokal aggressiv parodontitis i visse populationer (33,34). Det interessante i denne sammenhæng er, at mens prævalensen af JP2-klonen er høj i visse afrikanske og sydamerikanske populationer, er prævalensen særdeles lav i asiatiske og kaukasiske populationer (23,29). I en række prospektive studier gennemført i forskellige populationer har man undersøgt, hvorvidt subgingival tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans hos parodontalt raske børn og unge er forbundet med øget risiko for at udvikle lokal aggressiv parodontitis. De mest overbevisende data i denne sammenhæng stammer fra et dansk studie af en marokkansk population, som dokumenterede, at tilstedeværelsen af JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans og manglende tilstedeværelse af andre serotyper af A. actinomycetemcomitans var forbundet med en relativ risiko på 18,0 (95 % 7,8-41,2) for udvikling af lokal aggressiv parodontitis sammenlignet med personer uden JP2-klonen, mens samtidig tilstedeværelse af JP2-klonen og andre kloner af A. actinomycetemcomitans var forbundet med en relativ risiko på 12,4 (95 % 5,2-29,9). Til sammenligning var subgingival tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans, men ikke JP2-klonen associeret med moderat relativ risiko på 3,0 (95 % 1,3-7,1) for at udvikle lokal aggressiv parodontitis (35). I lignende studier i andre populationer er subgingival kolonisering med forskellige serotyper af A. actinomycetemcomitans hos personer uden parodontal sygdom ligeledes demonstreret at være forbundet med moderat risiko for senere udvikling af lokal aggressiv marginal parodontitis (36-38), mens i hvert fald et enkelt studie i en tysk population ikke kunne bekræfte denne observation (39). TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

Samlet set synes der således at være dokumentation for, at tilstedeværelsen af andre varianter end JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans hos parodontalt raske individer kan være associeret med en moderat forøget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis, om end der kan være tale om store variationer på baggrund af geografiske og etniske forskelle i studiepopulationerne. Udvikling af parodontal sygdom formodes i disse tilfælde at skyldes, at den samlede andel af A. actinomycetemcomitans i biofilmen stiger som følge af lokale økologiske ændringer, såsom øget CO2-tension i biofilmen, der medfører favorable forhold for denne organisme. På baggrund af dette må A. actinomycetemcomitans, med undtagelse af JP2-klonen, karakteriseres som opportunistiske patogener, som i nogle situationer kan indgå som en del af den orale normalflora, men som under givne omstændigheder er i stand til at initiere parodontal sygdom. På den anden side er der solid videnskabelig evidens for, at JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans kan opfattes som et patogen, hvis prævalens i visse befolkningsgrupper er forbundet med væsentlig forøget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis. På baggrund af den lave prævalens af JP2-klonen i populationer verden over er det dog blevet anslået, at majoriteten af A. actinomycetemcomitans-associerede tilfælde af aggressiv parodontitis forårsages af andre varianter af A. actinomycetemcomitans end JP2-klonen (40). Der er på nuværende tidspunkt ikke konsensus i litteraturen for, at der kan drages generelle konklusioner om, hvorvidt tilstedeværelsen af andre formodede parodontale patogener er associeret med øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis på tværs af populationer (22,23). A. actinomycetemcomitans er blevet studeret som modelorganisme for lokal aggressiv parodontitis, hvilket har genereret detaljeret viden omkring forskellige serotyper af denne bakterie. Ligeledes er den særdeles toksiske JP2-klon, der i visse populationer er stærkt associeret med væsentlig øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis, blevet identificeret. Som tidligere nævnt er mundhulen koloniseret af mere end 900 dominante bakteriearter, hvoraf omkring 35 % ikke kan dyrkes med nuværende laboratorieteknikker (6). Det er derfor nærliggende at spekulere i, at fremtidige studier ved hjælp af DNA-baserede teknikker muligvis vil kunne identificere, at tilstedeværelsen af andre bakterier end A. actinomycetemcomitans er afgørende for, om der udvikles lokal aggressiv parodontitis. Det er i den forbindelse interessant, at et prospektivt studie fra 2013 viste, at samtidig tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans, Streptococcus parasanguinis og Filifactor alocis var forbundet med større risiko for at udvikle lokal aggressiv parodontitis, end det var tilfældet, hvis kun A. actinomycetemcomitans blev identificeret før sygdomsudvikling (41). Mikrobiologiske forhold ved generaliseret aggressiv parodontitis I 1998 beskrev Socransky og medarbejdere, at bakterier i subgingival plak forefindes i bestemte komplekser. Samtidig blev det demonstreret ved hjælp af avancerede matematiske analyTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

KLINISK RELEVANS Aggressiv parodontitis og ne­ krotiserende parodontale sygdomme er orale sygdomstil­ stande, som kan være stærkt invaliderende for patienten og særdeles vanskelige for tand­ lægen at behandle. Det er så­ ledes afgørende, at tandlægen er bekendt med de mikrobio­ logiske forhold, der ligger til grund for den høje sygdoms­ progression og udtalte vævs­ destruktion, der kan erkendes

ved disse sygdomme. Kun ved at have en opdateret vi­ den omkring ætiologiske aspekter ved disse sygdomme kan det sikres, at tandlægen på trods af sygdommenes lave prævalens hurtigt kan stille en korrekt diagnose, når disse erkendes i klinikken, således at relevant behand­ ling kan iværksættes tidligt i sygdomsforløbet til gavn for patienten.

ser, at subgingival kolonisering med bakterier fra det såkaldte røde kompleks, bestående af Porphyromonas gingivalis, Treponema denticola og Tannerella forsythia, var særligt associeret med marginal parodontitis. I modsætning hertil var tilstedeværelse af de tidlige kolonisatorer, herunder orale streptokokker, forbundet med parodontal sundhed (42). Teorien om farvekodede bakterielle komplekser blev med det samme vidt accepteret i odontologisk litteratur, og i særdeleshed P. gingivalis indtog en rolle som modelorganisme for marginal parodontitis. Det er i den forbindelse nærliggende at tænke, at P. gingivalis’ omfattende batteri af virulensfaktorer, som formodes at kunne forårsage vævsnedbrydning af direkte og indirekte veje, var årsagen til denne position. Samtidig kunne det, som det var tilfældet for A. actinomycetemcomitans, også skyldes, at P. gingivalis var den af de tre bakterier fra det røde kompleks, som var lettest at dyrke og analysere i laboratoriet (22,23). Hvorom alting er, foreligger der i dag store mængder P. gingivalis-associeret litteratur, hvilket kan erkendes ved, at der ved en søgning i PubMed-databasen med søgeordet ”Porphyromonas gingivalis” kan identificeres 5.966 videnskabelige artikler. Til sammenligning findes henholdsvis 1.219 og 550 videnskabelige artikler ved søgeordene ”Treponema denticola” og ”Tannerella forsythia”. Subgingival kolonisering med P. gingivalis er i en række studier blevet rapporteret til at være associeret med aggressiv parodontitis, mens andre studier ikke har kunnet bekræfte denne association (23). I denne forbindelse er det interessant, at prævalensen af P. gingivalis, ligesom det er tilfældet med A. actinomycetemcomitans, udviser store forskelle mellem populationer (29), og at P. gingivalis i en række studier også er identificeret hos parodontalt raske individer (43). Således kan P. gingivalis karakteriseres som et opportunistisk patogen, hvilket stemmer overens med |

431 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

konsensusrapporten fra 1999, hvoraf det foreslås, at en forhøjet andel af P. gingivalis i den subgingivale mikroflora i visse populationer kan indgå som et sekundært diagnostisk kriterium til identifikation af aggressiv parodontitis (13). Udviklingen af avancerede molekylære metoder, herunder 16S-rRNA-baserede teknikker og kloningsuafhængig sekventering, har givet muligheden for analyse af den ikke-dyrkbare andel af den orale mikroflora. Denne teknologiske udvikling har samtidig gjort det muligt at gemmeføre detaljerede studier af den samlede mikroflora ved oral sundhed og sygdom, hvilket har demonstreret, at hidtidige teorier omkring specifikke bakteriers ætiologiske rolle ved marginal parodontitis, baseret på data fra dyrkningsstudier og ældre molekylære metoder, muligvis har været noget simplificeret (44). Således er der igennem de seneste år identificeret myriader af nye potentielle parodontale patogener, hvoraf den stærkeste dokumentation findes for Filifactor alocis (45). Samtidig har nyere studier rapporteret, at subgingival tilstedeværelse af mikroorganismer fra andre fylogenetiske domæner end bakterier, herunder Methanobrevibacter oralis tilhørende arkebakteriernes domæne (46) samt herpes virus (47) kan være associeret med marginal parodontitis. Nyere teorier peger således på, at det er det lokale samspil mellem forskellige medlemmer af den orale mikroflora, og måske endda samspillet med andre mikroorganismer end bakterier såsom arkebakterier og virus, der er afgørende for udviklingen af marginal parodontitis (43). I den forbindelse er det foreslået, at orale sygdomme, herunder marginal parodontitis, kan opfattes som lokale ”økologiske katastrofer”, der er forårsaget af en forskydning i den lokale mikroflora, hvilket medfører, at forholdet mellem værten og dennes mikroflora ændres fra en tilstand af symbiose til dysbiose (48). I denne forbindelse er der en øget interesse for at klarlægge, hvordan tilstedeværelsen af forskellige mikroorganismer i det lokale miljø influerer hinanden til at ændre deres fænotypiske adfærd i en patologisk retning (43). Det er derfor interessant, at det er vist, at der er væsentlige forskelle imellem, hvilke gener P. gingivalis udtrykker, når denne organisme er til stede i henholdsvis en biofilm (in situ), og når denne studeres i en væske i laboratoriet (in vitro) (49). Sådanne fund understøtter opfattelsen af, at den samlede mikroflora i subgingival plak påvirker hinanden og udveksler genetisk materiale for på denne måde at kunne reagere som en samlet ”superorganisme” på udefrakommende stimuli. Det er således forskelle i proportioner af bakterier i biofilmen snarere end tilstedeværelsen af enkelte formodede parodontale patogener, der synes afgørende for, om en bakteriel biofilm lever i harmoni med eller inducerer sygdom i værten (22). Det kan heraf konkluderes, at vi i dag ved, at de mikrobiologiske forhold ved marginal parodontitis er væsentlig mere komplekse end tidligere antaget, og at udvikling af sygdom formentlig skyldes lokale forskydninger i forholdet mellem værten og dennes orale mikroflora. Derudover formodes det, at proportionelle ændringer af den samlede lokale mikroflora snarere end tilstedeværelsen af specifikke formodede parodon|

432 |

tale patogener associeres med udvikling af marginal parodontitis. Samlet set er de mikrobiologiske forhold ved marginal parodontitis derfor karakteriseret ved at være højt individualiserede, og det synes plausibelt, at der ligeledes er stor forskel på de mikrobiologiske forhold imellem parodontale læsioner hos det enkelte individ. På baggrund af denne erkendelse giver det ikke mening at diskutere forskelle i mikrobiologiske forhold imellem patienter med kronisk marginal parodontitis og generaliseret aggressiv parodontitis på gruppeniveau. Få studier har undersøgt sådanne forskelle ved hjælp af nyere molekylære metoder og har således vist, at mens der er store forskelle på den bakterielle sammensætning hos patienter med marginal parodontitis i forhold til parodontalt raske individer, erkendes kun beskedne forskelle mellem grupper med hhv. generaliseret aggressiv parodontitis og kronisk marginal parodontitis (50,51). Fremtidig forskning vedrørende mikrobiologiske forhold ved aggressiv parodontitis vil derfor formentlig være prospektive studier udført på individniveau, som adresserer kompositionelle ændringer i den lokale biofilm i kombination med klarlægning af, hvilke gener der udtrykkes af bakterierne i biofilmen for på molekylært niveau at kunne beskrive, hvilke lokale ændringer der er forbundet med overgangen fra harmoni til sygdomsudvikling. Behandling af lokal og generaliseret aggressiv parodontitis Da både lokal og generaliseret aggressiv parodontitis er bakterielt inducerede sygdomme, er det primære formål med behandlingen at genskabe hensigtsmæssige orale forhold karakteriseret ved en harmonisk balance imellem værten og dennes mikroflora. Som ved behandling af kronisk marginal parodontitis udføres den indledende behandling som en hygiejnefase med fokus på motivation, instruktion og depuration. På baggrund af den hurtige sygdomsprogression ved aggressiv parodontitis gennemføres ofte en kortere hygiejnefase end hos patienter med kronisk marginal parodontitis, og der er udvidet indikation for at supplere den parodontale behandling med systemisk antibiotikum og/eller parodontalkirurgi. Der findes indikation for mikrobiologisk analyse af subgingivale plakprøver hos unge patienter, der formodes at være koloniseret med A. actinomycetemcomitans, hos patienter, der har gennemgået multiple behandlinger med systemisk antibiotikum, samt hos patienter, hvor parodontalbehandling med supplerende systemisk antibiotikum ikke har haft den forventede kliniske effekt. For en detaljeret beskrivelse af behandling af aggressiv parodontitis henvises til en nyligt publiceret oversigtsartikel i Tandlægebladet (52). Nekrotiserende parodontale sygdomme Baggrund Ligesom det er tilfældet for lokal og generaliseret aggressiv parodontitis, er nekrotiserende parodontale sygdomme sjældne tilstande, hvis prævalens er rapporteret som meget lav i den TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

vestlige verden. I modsætning hertil erkendes en højere prævalens af nekrotiserende parodontale sygdomme i udviklingslande, ligesom der ses højere prævalens hos HIV- og fejlernærede patienter (5). Nekrotiserende parodontale sygdomme klassificeres som nekrotiserende gingivitis, parodontitis og stomatitis på baggrund af, hvilke orale væv der afficeres af den nekrotiske proces, og diagnosen stilles som udgangspunkt på baggrund af den kliniske præsentation (53). Mikrobiologiske forhold ved nekrotiserende parodontale sygdomme I lighed med andre parodontale sygdomstilstande er nekrotiserende parodontale sygdomme karakteriseret ved en multifaktoriel ætiologi, hvori tilstedeværelsen af orale bakterier formodes at være afgørende for udvikling af sygdom (5). Siden slutningen af 1900-tallet har spirokæter og fusiforme bakterier været betragtet som den primære ætiologiske agent ved udvikling af nekrotiserende parodontale sygdomme, da disse kunne identificeres ved mikroskopi af plakprøver fra patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme. Nyere studier bekræfter tilstedeværelsen af disse bakteriearter ved nekrotiserende parodontale sygdomme (54), ligesom at spirokæter og fusiforme bakterier er beskrevet i lave proportioner som en del af den orale normalflora ved sunde orale forhold (6). Dette peger på, at der ved nekrotiserende parodontale sygdomme er tale om en forskydning i den samlede lokale mikroflora, der medfører, at disse bakterier forefindes i større proportioner i den lokale biofilm, hvilket kan være medvirkende til at initiere nekrotiserende parodontal sygdom i en modtagelig vært. Studier vedrørende mikrobiologiske karakteristika hos HIV-patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme har ligeledes identificeret spirokæter og fusiforme bakterier, mens der også er rapporteret om suprainfektioner med Candida albicans og tilstedeværelse af atypiske bakterier som Enterococcus faecalis og Clostridium difficile i prøver fra denne patientgruppe (5,55). Baseret på molekylære analyser af plakprøver fra HIV-patienter med nekrotiserende parodontitis identificerede et studie fra 2002 flere nye mulige patogener (56), mens andre studier har foreslået, at tilstedeværelsen af visse typer af humane virus, herunder Cytomegalo virus, muligvis kan være associeret med udviklingen af nekrotiserende parodontale sygdomme (5). Det kan på baggrund af den foreliggende litteratur således konkluderes, at tilstedeværelsen of orale bakterier er afgørende for udviklingen af nekrotiserende parodontale sygdomme. Baseret på nyere studier synes det dog mest sandsynligt, at det er kompositionelle ændringer i den samlede biofilm snarere end tilstedeværelsen af specifikke patogener, der er afgørende for sygdomsudvikling. Som illustreret ved analyser af HIV-patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme må det formodes, at det ved de fleste tilfælde af nekrotiserende parodontale sygdomme er underliggende årsager, såsom et lavt antal CD4+ celler ved HIV, fejlernæring eller stress, der er disponerende for udvikling af nekrotiserende parodontal sygdom. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Behandling af nekrotiserende parodontale sygdomme Udstrækningen af den nekrotiske læsion er afgørende for, i hvilket regi patienten bør behandles. Således kan patienter med nekrotiserende gingivitis og parodontitis behandles i primærsektoren af egen tandlæge, mens det er mest hensigtsmæssigt, at patienter med nekrotiserende stomatitis, hvor der kan ses væsentlige komplikationer såsom oro-antrale fistler og blottet kæbeknogle, behandles i hospitalsregi. Tandlægens rolle er i alle tilfælde at stille den korrekte diagnose tidligt i forløbet, således at relevant behandling kan iværksættes. Den akutte behandling af nekrotiserende gingivitis og parodontitis sigter mod at lindre patientens smerter og standse sygdomsprogression, hvilket gøres i form af relevant smertebehandling samt forsigtig fjernelse af supragingival plak og tandsten. Patienten bør ses på daglig basis, indtil at tilstanden skønnes i bero. Hos patienter, hvor der ses systemisk påvirkning i form af feber, eller hvor der er tale om læsioner med stor udstrækning, kan den mekaniske behandling suppleres med systemisk antibiotikum i form af Metronidazol (250 mg 3 x dagligt i 6 dage eller indtil der er opnået heling af nekroserne) (5). Efter den akutte fase bør der iværksættes en opfølgende behandlingsplan. Hvis der er tale om patienter uden erkendte systemiske sygdomme, skal disse henvises til egen læge for at udelukke tilstedeværelse af udiagnosticeret HIV eller fejlernæring. Ved patienter med nekrotisk parodontitis er det afgørende, at behandling af marginal parodontitis iværksættes og vedligeholdes fremtidigt. Da det er kendt, at personer, der tidligere har haft nekrotiserende parodontale sygdomme, har en øget risiko for at udvikle sygdommen igen, bør denne patientgruppe ses til hyppig kontrol og depuration hos egen tandlæge. Det er ligeledes afgørende, at patienten instrueres i opretholdelse af sufficient hjemmetandpleje, og at der hos rygere motiveres til rygeophør. Konklusion Aggressive og akutte former for parodontitis er tilstande, som kan være stærkt invaliderende for patienten og særdeles vanskelige for tandlægen at behandle. Grundet den væsentlige mikrobiologiske ætiologiske komponent ved disse sygdomme har visse formodede parodontale patogener været rigt undersøgt i forbindelse med risikovurdering for sygdomsudvikling. JP2klonens kraftige association til lokal aggressiv parodontitis i visse populationer er hidtil det eneste kendte eksempel, hvor tilstedeværelsen af en specifik bakterieart formodes at forårsage parodontal sygdom. Studier ved hjælp af moderne molekylære metoder har vist, at oral homeostase opretholdes via et komplekst samspil mellem værten og den permanente orale mikroflora. Under normale forhold lever værten og dennes mikroflora i symbiose, mens ændringer i mikrofloraens sammensætning eller værtens forsvar kan prædisponere til udvikling af aggressive former for parodontitis. Det formodes derfor, at de kliniske fænotyper, vi definerer som aggressiv parodontitis og nekrotiserende parodontal sygdom, forårsages af bagved|

433 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

liggende årsager, der er forskellige fra individ til individ, men som alle resulterer i et brud på værtens og mikrofloraens harmoniske samliv. Fremtidige prospektive studier, der analyserer både mikrobiologiske, genetiske og immunologiske forhold ved patienter, som udvikler aggressive former for parodontitis, vil

forhåbentlig kunne klarlægge, om der er nogle forhold, der på tværs af populationer disponerer for udviklingen af aggressive former for parodontitis. Ultimativt er det håbet, at risikopatienter kan identificeres, og præventiv behandling kan iværksættes, inden parodontal sygdomsaktivitet kan erkendes klinisk.

ABSTRACT (ENGLISH)

Microbiological aspects of aggressive types of periodontitis Localized and generalized aggressive periodontitis are severe diseases, which untreated may result in tooth loos in young subjects. Necrotizing periodontal diseases including necrotizing gingivitis, periodontitis and stomatitis, are acute clinical conditions that usually affect subjects with immune suppression, and are characterized by severe pain, significant tissue destruction, and risk of systemic complications. These severe periodontal diseases share common features, as they are believed to arise as a consequence of distortion of the balance, normally existing between the resident oral microbiota and the immune defence systems of the host. The pathogenesis of severe periodontal diseases is believed to be multifactorial. However, oral bacteria are assumed to be

critically involved in initiation, aggravation and maintenance of disease, and therefore treatment of severe periodontal diseases primarily focuses on infection control, in order to restore balance between the host and the resident oral microbiota. The development of advanced molecular methods has considerably increased knowledge of the oral microbiota, and enabled detailed analysis of local compositional changes of bacterial communities in aggressive periodontitis and necrotizing periodontal diseases. The purpose of this review is to address microbial aspects of aggressive periodontitis and necrotizing periodontal diseases, with special emphasis as to how recent data from studies using modern molecular methods, have altered the view on the etiological role of specific bacteria in these diseases.

Litteratur 1. Pihlstrom BL, Michalowicz BS, Johnson NW. Periodontal diseases. Lancet 2005;366:1809-20. 2. Jenkinson HF, Lamont RJ. Oral microbial communities in sickness and in health. Trends Microbiol 2005;13:589-95. 3. Albandar JM. Aggressive and acute periodontal diseases. Periodontol 2000 2014;65:7-12. 4. Susin C, Haas AN, Albandar JM. Epidemiology and demographics of aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2014;65:27-45. 5. Herrera D, Alonso B, de Arriba L et al. Acute periodontal lesions. Periodontol 2000 2014;65:149-77. 6. Dewhirst FE, Chen T, Izard J et al. The human oral microbiome. J Bacteriol 2010;192:5002-17. 7. Aas JA, Paster BJ, Stokes LN et al. Defining the normal bacterial flora of the oral cavity. J Clin Microbiol 2005;43:5721-32. 8. Segata N, Haake SK, Mannon P et al. Composition of the adult digestive tract bacterial microbiome based on seven mouth surfaces, tonsils, throat and stool samples. Genome Biol 2012;13:R42. 9. Colombo AP, Boches SK, Cotton SL et al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol

|

434 |

2009;80:1421-32. 10. Tanner AC, Sonis AL, Lif HP et al. White-spot lesions and gingivitis microbiotas in orthodontic patients. J Dent Res 2012;91:853-8. 11. Page RC, Eke PI. Case definitions for use in population-based surveillance of periodontitis. J Periodontol 2007;78 (7 Supp):138799. 12. Lopez R, Baelum V. Classifying periodontitis among adolescents: implications for epidemiological research. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31:136-43. 13. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4:1-6. 14. Khocht A, Albandar JM. Aggressive forms of periodontitis secondary to systemic disorders. Periodontol 2000 2014;65:134-48. 15. Vieira AR, Albandar JM. Role of genetic factors in the pathogenesis of aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2014;65:92-106. 16. Laine ML, Crielaard W, Loos BG. Genetic susceptibility to periodontitis. Periodontol 2000 2012;58:37-68. 17. Stabholz A, Soskolne WA, Shapira L. Genetic and environmental risk factors for chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:138-53. 18. Ryder MI. Comparison of neutro-

phil functions in aggressive and chronic periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:124-37. 19. Ford PJ, Gamonal J, Seymour GJ. Immunological differences and similarities between chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:111-23. 20. Kulkarni C, Kinane DF. Host response in aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2014;65:79-91. 21. Smith M, Seymour GJ, Cullinan MP. Histopathological features of c hronic and agg ressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:45-54. 22. Armitage GC. Comparison of the microbiological features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:70-88. 23. Könönen E, Müller HP. Microbiology of aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2014;65:46-78. 24. Yang HW, Huang YF, Chan Y et al. Relationship of Actinobacillus actinomycetemcomitans serotypes to periodontal condition: prevalence and proportions in subgingival plaque. Eur J Oral Sci 2005;113:28-33. 25. Ooshima T, Nishiyama N, Hou B et al. Occurrence of periodontal bacteria in healthy children: a 2-year longitudinal study. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31:41725.

26. Eick S, Pietkiewicz M, Sculean A. Oral microbiota in Swiss adolescents. Clin Oral Investig 2013;17:7986. 27. Rotimi VO, Salako NO, Divia M et al. Prevalence of periodontal bacteria in saliva of Kuwaiti children at different age groups. J Infect Public Health 2010;3:76-82. 28. Kulekci G, Leblebicioglu B, Keskin F et al. Salivary detection of periodontopathic bacteria in periodontally healthy children. Anaerobe 2008;14:49-54. 29. Rylev M, Kilian M. Prevalence and distribution of principal periodontal pathogens worldwide. J Clin Periodontol 2008;35 (8 Supp):346-61. 30. K aplan JB, Perry MB, MacLean LL et al. Structural and genetic analyses of O polysaccharide from Actinobacillus actinomycetemcomitans serotype f. Infect Immun 2001;69:5375-84. 31. Kachlany SC. Aggregatibacter actinomycetemcomitans leukotoxin: from threat to therapy. J Dent Res 2010;89:561-70. 32. Fine DH, Kaplan JB, Kachlany SC et al. How we got attached to Actinobacillus actinomycetemcomitans: A model for infectious diseases. Periodontol 2000 2006;42:114-57. 33. Cortelli JR, Cortelli SC, Jordan S et al. Prevalence of periodontal

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis | VIDENSKAB & KLINIK

pathogens in Brazilians with aggressive or chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2005;32:860-6. 34. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Early-onset periodontitis in Morocco is associated with the highly leukotoxic clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans. J Dent Res 2001;80:1580-3. 35. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008;371:237-42. 36. Aberg CH, Sjödin B, Lakio L et al. Presence of Aggregatibacter actinomycetemcomitans in young individuals: a 16-year clinical and microbiological follow-up study. J Clin Periodontol 2009;36:81522. 37. Fine DH, Markowitz K, Furgang D et al. Aggregatibacter actinomycetemcomitans and its relationship to initiation of localized aggressive periodontitis: longitudinal cohort study of initially healthy adolescents. J Clin Microbiol 2007;45:3859-69.

38. Van der Velden U, Abbas F, Armand S et al. Java project on periodontal diseases. The natural development of periodontitis: risk factors, risk predictors and risk determinants. J Clin Periodontol 2006;33:540-8. 39. Müller HP, Eger T, Lobinsky D et al. A longitudinal study of Actinobacillus actinomycetemcomitans in army recruits. J Periodontal Res 1997;32 (1 Pt 1):69-78. 40. Pihlstrom BL, Fine DH. Aggressive periodontitis in adolescents in Morocco. Lancet 2008;371:188-9. 41. Fine DH, Markowitz K, Fairlie K et al. A consortium of Aggregatibacter actinomycetemcomitans, Streptococcus parasanguinis, and Filifactor alocis is present in sites prior to bone loss in a longitudinal study of localized aggressive periodontitis. J Clin Microbiol 2013;51:2850-61. 42. Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998;25:134-44. 43. H ajishengallis G, Lamont RJ. Beyond the red complex and into more complexity: the polymicrobial synergy and dysbiosis (PSD)

model of periodontal disease etiology. Mol Oral Microbiol 2012;27:409-19. 44. Teles R, Teles F, Frias-Lopez J et al. Lessons learned and unlearned in periodontal microbiology. Periodontol 2000 2013;62:95-162. 45. Schlafer S, Riep B, Griffen AL et al. Filifactor alocis – involvement in periodontal biofilms. BMC Microbiol 2010;10:66. 46. Matarazzo F, Ribeiro AC, Feres M et al. Diversity and quantitative analysis of Archaea in aggressive periodontitis and periodontally healthy subjects. J Clin Periodontol 2011;38:621-7. 47. Slots J. Human vir uses in periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:89-110. 48. Marsh PD. Are dental diseases examples of ecological catastrophes? Microbiology 2003;149 (Pt 2):279-94. 49. L o AW, Seers CA, Boyce JD et al. Comparative transcriptomic analysis of Porphyromonas gingivalis biofilm and planktonic cells. BMC Microbiol 2009;9:18. 50. Nibali L, D’Aiuto F, Ready D et al. No association between A actinomycetemcomitans or P gingivalis

and chronic or aggressive periodontitis diagnosis. Quintessence Int 2012;43:247-54. 51. Heller D, Silva-Boghossian CM, do Souto RM et al. Subgingival microbial profiles of generalized aggressive and chronic periodontal diseases. Arch Oral Biol 2012;57:973-80. 52. H avemose-Poulsen A. Behandling af aggressiv marginal parodontitis. Tandlægebladet 2011;115:734-41. 53. H olmstrup P, Westergaard J. Necrotizing periodontal disease. In: Lindhe J, Lang NP, Karring T, eds. Clinical periodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2008;459-74. 54. Loesche WJ, Syed SA, Laughon BE et al. The bacteriology of acute necrotizing ulcerative gingivitis. J Periodontol 1982;53:223-30. 55. R ams TE, Andriolo M Jr., Feik D et al. Microbiological study of HIV-related periodontitis. J Periodontol 1991;62:74-81. 56. Paster BJ, Russell MK, Alpagot T et al. Bacterial diversity in necrotizing ulcerative periodontitis in HIV-positive subjects. Ann Periodontol 2002;7:8-16.

Hvor du vil. Når du vil. TePe EasyPick™ – helt enkelt rent mellem tænderne www.tepe-easypick.com • Innovativ tandstik som rengør effektivt mellem tænderne. • Hygiejnisk engangsprodukt som føles behageligt for tænder og tandkød. • To størrelser som passer til alle mellemrum, uanset om de er små eller store.

NYHED!

AD160016DK

www.tand-profylakse.dk

AD160016DK_tandlaegebladet_165x111_Ver2.indd 1 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

2016-04-20 15:20:31

|

435 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Betydningen af oral sundhed for det generelle helbred Orale bakterier og sygdomme i mundhulen er blevet kædet sammen med en række forskel­ lige infektiøse og inflammatoriske sygdomme udenfor mundhulen. Oprindeligt har der været fokus på ekstraorale infektioner, hvor orale bak­ terier direkte kan påvises, først og fremmest in­ fektiøs endocarditis. Siden har interessen bredt sig til sygdomme med mulig fælles inflammato­ risk baggrund, og hvor der er påvist epidemio­ logiske sammenhænge som fx aterosklerose og diabetes mellitus. Denne artikel giver en oversigt over de mulige sammenhænge mel­ lem orale bakterier og inflammationsproces­ ser i mundhulen og sygdomme andre steder i organismen. Mulige mekanismer for en kausal sammenhæng beskrives, og graden af doku­ mentation for sammenhæng med orale forhold i relation til de enkelte sygdomme vurderes.

Henvendelse til forfatter: Tove Larsen, e-mail: tla@sund.ku.dk

|

436 |

Orale bakterier og sygdomme udenfor mundhulen Tove Larsen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont., Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Gunnar Dahlén, professor, odont.dr., Avdelning för Oral Mikrobiologi och Immunologi, Institutionen för Odontologi, Sahlgrenska Akademin, Göteborg Universitet

S

ammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske sygdomme er blevet undersøgt og debatteret gennem århundreder og har tiltrukket sig større eller mindre opmærksomhed i forskellige perioder (1,2). Oprindeligt har der især været fokus på infektioner som følge af direkte spredning af orale bakterier til andre dele af kroppen ved bakteriæmi. Her har hyppig påvisning af orale streptokokker ved infektiøs endocarditis været den bedst dokumenterede sammenhæng, mens abscesser og infektioner med mundhulebakterier på andre lokalisationer overvejende er beskrevet i en lang række kasuistikker (3). Derudover er der fokuseret på spredning af bakterielle produkter, fx endotoksin som lipopolysakkarid (LPS), der kan udløse et inflammatorisk respons i andre organer. Desuden kan inflammationsmediatorer produceret i det marginale parodontium spredes og bidrage til systemisk inflammation og udvikling af forskellige sygdomme uden for mundhulen (1,2). I en årrække har der således været fokus på sammenhængen mellem kronisk infektion i mundhulen, især marginal parodontitis (MP), og systemiske sygdomme som aterosklerose, diabetes og reumatoid arthritis samt præterm fødsel. Dette er understøttet af, at en række epidemiologiske studier har påvist association mellem MP og disse sygdomme (4). Det er dog vigtigt at erindre, at enhver påvist association ikke nødvendigvis indebærer en direkte årsagssammenhæng (5). Formålet med denne oversigtsartikel er EMNEORD at beskrive både lokaliserede og generaliseOral bacteria; rede sygdomme udenfor mundhulen, som bacteraemia; skyldes orale bakterier og/eller inflammasystemic diseases; tionsprocesser med udspring i sygdomme i infectious diseases: inflammatory diseases mundhulen. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Orale bakterier og ekstraorale sygdomme | VIDENSKAB & KLINIK

Oral mikroflora og bakteriæmi Der er påvist mere end 700 forskellige fakultative og anaerobe bakterier i mundhulen, hvoraf op mod halvdelen endnu ikke er dyrkbare. Disse bakterier tilhører langt overvejende normalfloraen og lever i balance med mundhulens væv og med hinanden. Der kan dog indtræffe brud på denne homeostase i kraft af økologiske forskydninger, der kan medføre sygdomsudvikling i mundhulen. De økologiske forskydninger kan resultere i proliferation og ophobning af bakterier og ændret sammensætning af mikrofloraen (6). Hovedparten af mundhulens bakterier lever i biofilm på tandoverfladerne og evt. subgingivalt, hvorfra de især har let adgang til blodbanen ved inflammation i det marginale parodontium (7). Blandt orale bakterier, der forårsager infektion andre steder i kroppen, er der både eksempler på primære kolonisatorer som Streptococcus oralis og S. mitis og på arter, der også er forbundet med sygdomsudvikling i mundhulen som fx Fusobacterium- og Prevotella-arter. Bakteriæmi med orale bakterier opstår i forbindelse med indgreb i mundhulen, der medfører blødning, især de mest omfattende indgreb som ekstraktioner, kirurgiske indgreb eller subgingival depuration; men bakteriæmi kan også opstå ved dagligdags gøremål som fx tandbørstning og tygning, især hos personer, der ikke har sunde parodontale forhold (7-9). Bakteriæmier er sædvanligvis transiente, og hovedparten af bakterier elimineres fra blodbanen inden for 30 minutter af de neutrofile granulocytter og det retikuloendoteliale system. I langt de fleste tilfælde har bakteriæmi ingen konsekvenser (1). Hvis bakteriæmien udløser generelle kliniske tegn og symptomer, kan der udvikles sepsis (7). Der er mange rapporter om sepsis med orale bakterier, dog især hos patienter med underliggende hæmatologiske og maligne sygdomme (3). Ved bloddyrkninger ved bakteriæmi med orale bakterier er der traditionelt påvist en langt mindre differentieret mikroflora end i mundhulen. Dette kan sandsynligvis tilskrives utilstrækkelige undersøgelses- og dyrkningsmetoder til at isolere bl.a. de mange anaerobe mundhulebakterier. Ved anvendelse af nyere molekylærbiologiske undersøgelsesmetoder er der imidlertid påvist en langt mere varieret mikroflora indeholdende en række forskellige både fakultative og anaerobe bakteriearter, herunder både hidtil ukendte slægter og nye arter af bl.a. Streptococcus, Actinomyces, Fusobacterium og Prevotella (1). Blandt de orale bakteriearter er orale Streptococcus-arter langt hyppigst årsag til infektiøs endocarditis, mens Fusobacterium nucleatum oftest er blevet isoleret ved inflammation og abscesser i fx hjerne, lunge og lever (10). Andre hyppigt involverede bakterier i disse og andre systemiske sygdomme er Prevotella-, Porphyromonas- og Treponema-arter. Fremtiden vil sandsynligvis tilføje en række endnu ikke-dyrkbare/identificerede bakterier til disse (5). Infektiøs endocarditis Infektiøs endocarditis er en af de alvorligste bakterielle infektioner i den vestlige verden, der ubehandlet har en mortalitet TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

på op mod 100 %. Omkring en tredjedel af tilfældene i Danmark skyldes orale streptokokker. Identiske stammer af orale streptokokker er isoleret fra mundhule og blodbane hos endocarditispatienter (11). Derudover isoleres jævnligt bakterier fra den såkaldte HACEK-gruppe, der bl.a. inkluderer Aggregatibacter- og Eikenella-species, der også er typiske mundhulebakterier (12). I forbindelse med forbigående bakteriæmier kan bakterierne kolonisere endokardiet hos især risikopatienter med eksisterende endotelskade, hvor der er udfældet fibrin og trombocytter. Herved udvikles infektiøs endocarditis i form af vegetationer på endokardiet, som forårsager defekter på hjerteklapperne med lokal funktionsnedsættelse. Derudover er der risiko for en lang række systemiske komplikationer som følge af spredning af dels bakterier ved kontinuerlig bakteriæmi, dels dele af vegetationen med efterfølgende udvikling af emboli, hyppigt cerebrale emboli (12,13). Abscesser Abscesser med orale bakterier i andre dele af organismen kan ramme hjerne, respirationsveje, det gastrointestinale system samt urinveje og genitalier. Disse abscesser er sjældne, og vores viden er baseret på publicerede kasuistikker (3,10,14-16). Udgangspunktet er typisk en infektion i mundhulen, ofte apikal eller marginal parodontitis, eller abscesser er en følge af behandling af mundhulesygdomme ved fx tandekstraktion. I nogle tilfælde kan bakterier fra orale infektioner med stor sandsynlighed vises at være årsag til en absces, mens det i andre tilfælde kan være vanskeligt at fastslå sammenhængen. Det skyldes, at nogle bakteriearter kan tilhøre normalfloraen i både mundhulen og andre lokalisationer. Det gælder fx Streptococcus millerigruppen, der også koloniserer de øvre luftveje (17). Molekylærbiologiske identifikationsmetoder med samtidig prøvetagning fra absces og mundhuleinfektion giver den bedste mulighed for at konstatere, om en oral bakterieart er den årsagsforvoldende. Hjerneabscesser er potentielt livstruende. I en oversigt fra 2015 (18) over 60 patienttilfælde, hvor bakterierne i abscesserne stammede fra mundhulen, var mortaliteten 8,3 %. De involverede bakterier omfattede orale streptokokker, Actinomyces-arter, peptostreptokokker, Prevotella-arter, Fusobacterium, Aggregatibacter actinomycetemcomitans og Eikenella corrodens. Disse bakterier er også påvist i andre arbejder, ligesom Porphyromonas gingivalis er fundet i cerebrospinalvæske i forbindelse med en hjerneabsces (19). De samme orale bakteriearter kan forårsage abscesser i luftvejene. Der er færre kasuistikker vedrørende abscesser med orale bakterier i mave-tarm-kanal, urinveje og genitalier, og de fleste rapporter vedrører leverabscesser. Bakteriearterne i de abdominale abscesser er ikke forskellige fra abscesser lokaliseret i hjerne og luftveje. Gastrointestinale sygdomme Der foreligger kun begrænsede studier om samspillet mellem orale bakterier og infektiøse og inflammatoriske sygdomme i mave-tarm-kanalen, og de drejer sig overvejende om ulcerøs |

437 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

colitis, morbus Crohn og inflammatoriske tilstande i tyktarmen. Ved ulcerøs colitis er der fx hyppigere påvist stammer af Streptococcus mutans sammenlignet med raske individer. Særligt højvirulente stammer af S. mutans kan måske medføre en risiko for forværring af sygdommen (20). Ved morbus Crohn hos børn er der observeret en formindsket mikrobiel diversitet på tungen i forhold til raske personer, ligesom der er fundet undertrykkelse af den anaerobe mikroflora i mundhulen (21). I modsætning hertil er der observeret en hyperkolonisation i mundhulen af anaerobe bakterier hos mange patienter med ulcerøs colitis (22). Betydningen af disse fund er uklar. I et ganske nyt arbejde er F. nucleatum fundet i relation til inflammatorisk sygdom i tyktarmen og ligeledes i forbindelse med colo-rektal cancer (23). Herudover har et studie vedrørende den orale mikrofloras sammenhæng med pancreascancer og kronisk pancreatitis observeret forøgelse af en række bakteriearter/clusters og samtidig formindskelse af andre arter i saliva hos patienter med pancreascancer sammenlignet med raske kontrolpersoner (24). Sådanne observationer kan muligvis med tiden føre til identifikation af non-invasive biomarkører for systemisk sygdom. Lungesygdomme Luftvejene adskiller sig fra andre organer ved, at bakterier kan tilføres direkte fra mundhulen/svælget ved aspiration og medvirke til udvikling af pneumoni eller evt. anden lungesygdom. Mens pneumoni i almindelighed typisk forårsages af bakterier fra oro-pharynx, herunder anaerobe bakterier, skyldes nosokomiel pneumoni, der især udvikles hos risikopatienter i respiratorbehandling eller på plejehjem, oftest ikke-orale bakteriearter som Staphylococcus aureus og Gram-negative stave som Pseudomonas aeruginosa (25,26). Disse bakterier vil typisk indledningsvis kolonisere dental plak på tænderne og oral mucosa, hvorfra de via saliva kan aspireres til lungerne (25). Således kan dårlig mundhygiejne og manglende oral sundhed medvirke til kolonisering af potentielle respirationsvejspatogener og associeres til efterfølgende luftvejsinfektioner hos risikopatienter (25,27,28). Til risikofaktorer, der nedsætter lungernes normale forsvarssystemer, hører rygning og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Det er også blevet studeret, om oral sundhed kan associeres direkte med KOL, men sammenhængen synes at være svag (28,29). Ud over den direkte aspiration og kolonisation af orale bakterier som baggrund for udvikling af lungesygdomme er det blevet foreslået, at epitelet i respirationsvejene kan modificeres og lettere koloniseres via enzymer fra saliva relateret til MP eller cytokiner frigivet fra de parodontale væv, eller at et inflammatorisk respons med udspring i mundhulen kunne være involveret i videre nedbrydning af lungevæv (26). Der er dog ikke fundet kausale sammenhænge mellem MP og lungesygdomme, selv om der er fundet epidemiologiske associationer mellem sygdommene (26,29). Til gengæld er det påvist, at forbedret mundhygiejne for patienter på intensivafdelinger og pleje|

438 |

hjem kan reducere risikoen for nosokomiel pneumoni (27,28). En øget indsats i forhold til at forbedre mundhygiejnen for de omtalte risikopatienter vil således være et let tilgængeligt og bivirkningsfrit redskab til at nedbringe morbiditet og mortalitet som følge af lungeinfektioner (26,30). Aterosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS), der er en af de hyppigste dødsårsager, er en udbredt befolkningssygdom med stigende prævalens i den vestlige verden. Lidelsen har baggrund i aterosklerose, som er en kronisk inflammatorisk karsygdom med ophobning af lipid i karvæggen (31). IHS kan ikke alene forklares ud fra de velkendte traditionelle risikofaktorer som rygning, genetik, hyperkolesteroæmi, hypertension, diabetes, køn og alder. Da den akutte manifestation af aterosklerose, akut myokardieinfarkt, kan ses i relation til infektion, har der i de sidste decennier eksisteret hypoteser om, at kroniske infektioner som MP kunne være kausalt relateret til IHS. Der er talrige epidemiologiske undersøgelser, der kæder de to sygdomme sammen, men ikke solid dokumentation for en kausal sammenhæng (4,32). Udvikling af akut myokardieinfarkt forudsætter destabilisering af de aterosklerotiske læsioner med endotelial dysfunktion og efterfølgende trombedannelse i koronarkarrene. Destabiliseringen er knyttet til en inflammatorisk reaktion i karvæggen, og inflammationen kan tænkes initieret af mikroorganismer som Chlamydia pneumoniae og Helicobacter pylori, men også orale bakterier er kandidater til denne rolle. Der er således i en række undersøgelser konstateret DNA-spor af orale patogener i aterosklerotiske læsioner og i enkelte undersøgelser fundet levedygtige patogener relateret til MP (32). Baggrunden for de orale bakteriers mulige rolle ved udvikling af IHS er den bakteriæmi, der kan opstå ved daglige orale procedurer hos patienter med MP med ulcereret pocheepitel (7). Diabetes mellitus (DM) Den globale udbredelse af type 2-DM stiger voldsomt pga. tilvæksten i overvægtige og fede mennesker, og det må forventes, at også udbredelsen og sværhedsgraden af MP bliver påvirket heraf. Det er således velkendt, at såvel type 1- som type 2-DM ved dårligt kontrolleret blodsukker kan prædisponere for MP. Der er imidlertid også undersøgelser, der peger på, at MP kan påvirke forløbet af DM, og det er efterhånden almindeligt anerkendt, at der er en tovejs association mellem de to sygdomme (33). Baggrunden for MP-påvirkningen af DM er formentlig, at der ved MP sker en øgning af den systemiske inflammation ved frigivelse af cytokiner fra de inficerede og inflammerede parodontale væv. Øgning af cytokinerne tumor necrosis factor-α, interleukin-1β, IL-6 og IL-18 kan medvirke til øget insulinresistens, diabetiske komplikationer og nedbrydning af β-cellerne i pancreas. Det er i den forbindelse interessant, at parodontalbehandling ifølge en metaanalyse af 15 udvalgte studier (34) konkluderer, at ikke-kirurgisk parodontalbehandling reducerer niveauet af glykeret hæmoglobin (HbA1c) med 0,4 % efter tre TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Orale bakterier og ekstraorale sygdomme | VIDENSKAB & KLINIK

måneder og 0,3 % efter seks måneder og faste blodsukkerværdier tilsvarende med henholdsvis 9,0 mg/dL og 13,6 mg/dL. Den kliniske betydning af disse fund er ikke helt sikker, men der synes at være væsentlige fordele i form af mindre diabetiske komplikationer ved reduktion af HbA1c i den nævnte størrelse (35). Det er væsentligt at bemærke, at de nævnte sammenhænge for MP og DM synes at være betinget af inflammationen, der er en følge af de bakterier, der er involveret ved sygdommen MP. Mikroorganismerne spiller således en indirekte rolle. Reumatoid arthritis (RA) Der er betydelige ligheder mellem MP og RA. Begge sygdomme er kroniske inflammatoriske sygdomme med et dysreguleret inflammatorisk respons, der resulterer i nedbrydning af kollagenrige hårdtvæv. En række undersøgelser kan således, ikke overraskende, tyde på en sammenhæng mellem MP og RA, og som for MP og DM synes relationen at gå begge veje. De foreliggende undersøgelser er dog mindre studier, som kun leverer begrænset evidens for disse sammenhænge, og et af de væsentlige problemer er den manglende norm for, hvad der forstås ved et MP-tilfælde. Det er indlysende, at de diagnostiske kriterier spiller en afgørende rolle for udkommet af undersøgelserne. Det tyder dog på, at RA prædisponerer for MP såvel i yngre aldersgrupper (36) som i ældre (37), og et systematisk oversigtsarbejde bekræftede, at parodontal status er ringere i RA-patienter end i raske kontrolindivider (38). Et yderst interessant perspektiv er, at P. gingivalis muligvis kan spille en rolle i sygdomsudviklingen. Det skyldes, at P. gingivalis producerer et enzym, der kan katalysere citrullinering af proteiner. Cykliske citrullinerede peptider er væsentlige autoantigener ved udvikling af RA med autoantistoffer mod netop disse peptider (39). Undersøgelser af effekten på RA efter parodontalbehandling peger på, at parodontal infektionskontrol ved ikke-kirurgisk parodontalbehandling reducerer såvel kliniske som biokemiske markører af aktiv RA. Der er dog tale om mindre studier med korte observationstider, hvorfor større studier savnes (40). Præterm fødsel For tidlig fødsel (efter mindre end 37 uger) indgår som en af tre afvigende udviklinger ved graviditet (Adverse pregnancy outcome, APO); de to andre er for lav fødselsvægt (< 2.500 g) og præeklampsi (svangerskabsforgiftning). Præterm fødsel og lav fødselsvægt hører oftest sammen, da for tidligt fødte har lav fødselsvægt. Moderens parodontale status er blevet diskuteret og undersøgt for eventuel sammenhæng med afvigende graviditetsudvikling, men den sammenhæng, man har kunnet finde, er svag og stærkt afhængig af, hvilken population der er undersøgt, samt hvilke kriterier der er anvendt til at fastlægge den parodontale sygdoms udbredelse og sværhedsgrad (41,42). Man har diskuteret to hovedmekanismer for MP’s påvirkning af livmoderen, fosteret og graviditeten: En direkte hvor mikroorganismer og/eller deres komponenter reagerer med foster/ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

KLINISK RELEVANS Bakterier fra mundhulen kan være involveret i en række sygdomme uden for mund­ hulen. Det kan dreje sig om, at orale bakterier spredes direkte ved især bakteri­ æmi, eller at orale bakterier forårsager inflammation en­ ten i mundhulen eller andre steder i organismen og der­ med bidrager til ekstraorale

inflammatoriske sygdomme. Spredningen kan skyldes indgreb i mundhulen og/el­ ler tilstedeværelsen af oral sygdom som marginal pa­ rodontitis. Således har op­ retholdelse af sunde orale forhold ikke alene betydning for mundhulen, men også for sygdomsudvikling uden for mundhulen.

placenta, og en indirekte hvor inflammatoriske mediatorer cirkulerer og påvirker foster/placenta (43). F. nucleatum er den hyppigst involverede bakterie, og identiske kloner er blevet påvist i foster/placenta og i subgingival plak hos samme person, hvilket kan tale for en direkte sammenhæng (44). På den anden side er F. nucleatum en af de mest almindelige bakterier ved bakteriel vaginose. Vaginose og præterm fødsel er stærkt korrelerede (45), og F. nucleatum blev kun isoleret hos de mødre med vaginose, som fødte for tidligt. Med andre ord kan man ikke udelukke, at F. nucleatum har en vaginal snarere end en oral oprindelse. Blandt andre mikroorganismer, som er isoleret fra foster/placenta og kan stamme fra mundhulen, er Campylobacter rectus, P. gingivalis og Bergeyella species, men sammenhængen er svag (41). Endnu sværere er det at anvende cirkulerende inflammatoriske mediatorers indirekte påvirkning til at påvise en sammenhæng mellem MP og for tidlig fødsel, da de kan være udslag af individets (moderens) tilbøjelighed til at udvikle et inflammatorisk respons. Øvrige individuelle faktorer, som sandsynligvis spiller en rolle for udvikling af såvel MP som præterm fødsel, er socio-økonomisk status, race og etnicitet, rygning og narkotika, andre livsstilsfaktorer som alkohol, fødeindtag, motion og stress, moderens alder og vægt og vægtøgning under graviditet samt andre medicinske problemer som fedme, metaboliske sygdomme og diabetes. Med hensyn til alder kan man bemærke, at graviditet i de fleste lande ses hos kvinder i en alder (< 30 år), hvor MP sjældent er debuteret. Så selv om man ikke kan udelukke en sammenhæng mellem MP og præterm fødsel/lav fødselsvægt, så er sammenhængen generelt svag (42). MP hos moderen er derimod signifikant associeret med præeklampsi. Parodontalbehandling ser dog ikke ud til at reducere frekvensen af for tidlig fødsel/lav fødselsvægt (41). Alzheimers sygdom En oversigtsartikel fra 2015 gennemgår den mulige sammenhæng mellem marginal parodontitis og Alzheimers sygdom ud |

439 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

fra både epidemiologiske, mikrobiologiske og inflammatoriske fund (46). Der findes indikation for, at P. gingivalis bidrager til neural inflammation og Alzheimer, som bl.a. er karakteriseret ved kronisk inflammation. I en undersøgelse på 2.355 individer over 60 år er der fundet association mellem MP og kognitiv svækkelse og mellem immunglobulin for P. gingivalis og kognitive tests (47). Orale bakterier som P. gingivalis og Treponema denticola kan nå hjernen via den systemiske cirkulation, og disse bakteriearter er bl.a. påvist i post mortem-hjerneprøver fra Alzheimer-patienter. Muligheden for, at MP tidligt eller midt i livet kan forudgå demens, er således til stede. Konklusion Som det fremgår af denne gennemgang af mulige sammenhænge mellem orale bakterier og lokale og generaliserede sygdomme udenfor mundhulen, er graden af evidens for egentlige årsagssammenhænge meget varierende. Sammenhængen er lettest at eftervise ved de sygdomme, hvor der er tale om direkte overførsel af orale bakterier til andre dele af organismen,

hvor de forårsager infektioner. Her er orale streptokokker som årsag til en tredjedel af tilfældene af infektiøs endocarditis den bedst underbyggede kausale sammenhæng, ligesom der foreligger en række rapporter om ekstraorale abscesser forårsaget af forskellige orale bakterier. Ved de sygdomme, hvor der er tale om ikke-orale inflammationsprocesser udløst af spredning af orale bakterier eller af inflammationsmediatorer fra mundhulen, er det vanskeligere at bevise en direkte sammenhæng. For DM er det efterhånden anerkendt, at der eksisterer en sammenhæng med MP og dermed med den mikrobielt inducerede inflammation fra mundhulen, mens sammenhængen er mindre velunderbygget for RA. For aterosklerose/IHS er det ikke lykkedes at finde solid dokumentation for en kausal sammenhæng med MP, selv om talrige epidemiologiske studier har vist en association mellem de to sygdomme. For en række af de øvrige omtalte sygdomme foreligger der rapporter og indicier på mulige sammenhænge med orale forhold, men det udestår at dokumentere en overbevisende sammenhæng med mundhulens bakterier.

ABSTRACT (ENGLISH) Oral bacteria and extraoral diseases Oral bacteria and diseases in the oral cavity have been associated with a number of different infectious and inflammatory diseases in other parts of the human body. Originally the main focus has been on extraoral infections where oral bacteria can be isolated, especially infectious endocarditis. Subsequently, diseases with a possible common inflammatory background and where epidemiological studies have

shown an association, like atherosclerosis and diabetes mellitus, have been a matter of debate. This article reviews the possible associations between oral bacteria and inflammatory diseases in the oral cavity and infectious or inflammatory diseases in other parts of the body. Possible mechanisms for a causal association are described, and existing documentation for an association with oral conditions in relation to individual diseases is evaluated.

Litteratur 1. Olsen I, van Winkelhoff AJ. Acute focal infections of dental origin. Periodontol 2000 2014;65:17889. 2. Kumar PS. Oral microbiota and systemic disease. Anaerobe 2013;24:90-3. 3. Parahitiyawa NB, Jin LJ, Leung WK et al. Microbiology of odontogenic bacteremia: beyond endocarditis. Clin Microbiol Rev 2009;22:46-64. 4. Belstrøm D, Damgaard C, Nielsen CH et al. Does a causal relation between cardiovascular disease and periodontitis exist? Microbes Infect 2012;14:411-8. 5. Olsen I. From the acta prize lecture 2014: the periodontalsystemic connection seen from a microbiological standpoint. Acta

|

440 |

Odont Scand 2015;73:563-8. 6. Dahlén G, Fiehn NE, Olsen I. Oral microbiology and immunology. København: Munksgaard Danmark 2012. 7. Olsen I. Update on bacteraemia related to dental procedures. Transfus Apheresis Sci 2008;39:173-8. 8. Forner L, Larsen T, Kilian M et al. Incidence of bacteremia after chewing, tooth brushing and scaling in individuals with periodontal inflammation. J Clin Periodontol 2006;33:401-7. 9. Tomás I, Diz P, Tobías A et al. Periodontal health status and bacteraemia from daily oral activities: systematic review/meta-analysis. J Clin Periodontol 2012;39:21328. 10. Han YW, Wang X. Mobile micro-

biome: oral bacteria in extra-oral infections and inflammation. J Dent Res 2013;92:485-91. 11. Fiehn NE, Gutschik E, Larsen T et al. Identity of streptococcal blood isolates and oral isolates from two patients with infective endocarditis. J Clin Microbiol 1995;33:1399-401. 12. DANSK CARDIOLOGISK SEL­ SKAB. Den nationale cardiologiske behandlingsvejledning. 7. Infektiøs endocarditis. 2015. (Set 2015 november). Tilgængelig fra: URL: http://nbv.cardio.dk/ endocarditis 13. Carmona IT, Dios PD, Scully C. Efficacy of antibiotic prophylactic regimens for the prevention of bacterial endocarditis of oral origin. J Dent Res 2007;86:1142-59.

14. Debelian GJ, Olsen I, Tronstad L. Systemic diseases caused by oral microorganisms. Endod Dent Traumatol 1994;10:57-65. 15. Brook I. Microbiology of polymicrobial abscesses and implication for therapy. J Antimicrob Chemother 2002;50:805-10. 16. Nalmas S, Bishburg E, Chan T. Streptococcus constallatus and Prevotella bivia penile abscess. Scientific World Journal 2007;7:1631-3. 17. Shinzato T, Saito A. The Streptococcus milleri group as a cause of pulmonary infections. Clin Infect Dis 1995;21 (Supp 3):S238-43. 18. Moazzam AA, Rajagopal SM, Sedghizadeh PP et al. Intracraniel bacterial infections of oral origin. J Clin Neurosci 2015;22:800-6.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Orale bakterier og ekstraorale sygdomme | VIDENSKAB & KLINIK

19. Lida Y, Honda K, Suzuki T et al. Brain abscess in which porphyromonas gingivalis was detected in cerebrospinal fluid. Br J Oral Maxillofac Surg 2004;42:180. 20. Kojima A, Nakano K, Wada K et al. Infection of specific strains of Streptococcus mutans, oral bacteria, confers a risk of ulcerative colitis. Sci Rep 2012;2:332. doi: 10.1038/srep00332. Epub 2012 Mar 26. 21. Docktor MJ, Paster BJ, Abramowicz S et al. Alterations in diversity of the oral microbiome on pediatric inflammatory bowel disease. Infamm Bowel Dis 2012;18:93542. 22. Kondrakova OA, Muliar EA, Voropaeva EA et al. Oral cavity microflora in patients with non-specific ulcerative colitis and Crohn’s disease. Zh Mikrobiol Epidemiol Immunibiol 2009;1:71-6. 23. Bashir A, Miskeen AY, Bhat A et al. Fusobacterium nucleatum: an emerging bug in colorectal tumorigenesis. Eur J Cancer Prev 2015;24:373-85. [Epub ahead of print]. 24. Farrell JJ, Zhang L, Zhou H et al. Variations of oral microbiota are associated with pancreatic diseases including pancreatic cancer. Gut 2012;61:582-8. 25. S cannapieco FA. Role of oral bacteria in respiratory infection. J Periodontol 1999;70:793-802. 26. K uo LC, Polson AM, Kang T. Associations between per iodontal diseases and systemic diseases: A review of the interrelationships and interactions with diabetes, respiratory dis-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

eases, cardiovascular diseases and osteoporosis. Public Health 2008;122:417-33. 27. Scannapieco FA, Bush RB, Paju S. Associations between periodontal disease and risk for nosocomial bacterial pneumonia and chronic obstructive pulmonary disease. A systematic review. Ann Periodontol 2003;8:54-69. 28. Azarpazhooh A, Leake JL. Systematic review of the association between respiratory diseases and oral health. J Periodontol 2006;77:1465-82. 29. Linden GJ, Lyons A, Scannapieco FA. Periodontal systemic associations: review of the evidence. J Periodontol 2013;84:S8-S19. 30. Otomo-Corgel J, Pucher JJ, Rethman MP et al. State of the science: Chronic periodontitis and systemic health. J Evid Base Dent Pract 2012;12:20-8. 31. Hansen GM, Holmstrup P, TolkerNielsen T et al. Mulig sammenhæng mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr. Læger 2014;176:2-5. 32. Holmstrup P: Role of oral pathogens in the pathogenesis of coronary heart disease. In: Watson RR, Larson DF, eds. Immune Dysfunction and Immunotherapy in Heart Disease. Malden, Massachusetts: Blackwell Futura, 2007; 271-9. 33. Borgnakke WS, Ylöstalo PV, Taylor GW et al. Effect of periodontal disease on diabetes: systematic review of epidemiologic observational evidence. J Periodontol 2013;84:S135-52. 34. Corbella S, Francetti L, Taschieri S et al. Effect of periodontal

treatment on glycemic control of patients with diabetes: A systematic review and meta-analysis. J Diabetes Investig 2013;4:502-9. 35. UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Intensive bloodglucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998;352:837-53. 36. H avemose-Poulsen A, Westergaard J, Stoltze K et al. Periodontal and hematological characteristics associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2006;77:280-8. 37. M e rc a d o F B , M a r s h a l l R I , Klestov AC et al. Relationship between rheumatoid arthritis and periodontitis. J Periodontol 2001;72:779-87. 38. Kaur S, White S, Bartold PM. Periodontal disease and rheumatoid arthritis: A systematic review. J Dent Res 2013;92:399-408. 39. Wegner N, Wait R, Sroka A et al. Peptidylarginine deiminase from Porphyromonas gingivalis citrullinates human fibrinogen and α-enolase: implications for autoimmunity in rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2010;62:266272. 40. Kaur S, Bright R, Proudman SM et al. Does periodontal treatment influence clinical and biochemical measures for rheumatoid arthritis? A systematic review and metaanalysis. Semin Arthritis Rheum 2014;44:113-22. 41. Sanz M, Kor nman K, work-

ing group 3 of the joint EFP/ AAP workshop. Periodontitis and adverse pregnancy outcomes: consensus report of the joint EFP/AAP Workshop on Periodontitis and Systemic Diseases. J Periodontol 2013;84 (4 Supp):S164-9. 42. Ide M, Papapanou PN. Epidemiology of associations between maternal periodontal disease and adverse pregnancy outcomes – systematic review. J Periodontol 2013,84 (4 Supp):S181-94. 43. Madianos PN, Bobetsis YA, Offenbacher S. Adverse pregnancy outcomes (APOs) and periodontal disease: pathogenic mechanisms. J Periodontol 2013;84 (4 Supp): S170-80. 44. G onzales-Marin C, Spratt DA, Allaker RP. Maternal oral orgin of Fusobacterium nucleatum in adverse pregnancy outcomes as determined using 16S-23S rRNA gene intergenic transcribed spacer region. J Med Microbiol 2013;62:133-44. 45. Holst E, Goffeng AR, Andersch B. Bacterial vaginosis and vaginal microorganisms in idiopathic premature labor and association with pregnancy outcome. J Clin Microbiol 1994;32:176-86. 46. Cerajewska TL, Davies M. West NX. Periodontitis: a potential risk factor for Alzheimers disease. Br Dent J 2015;218:29-34. 47. Noble JM, Borrell LN, Papapanou PN et al. Periodontitis is associated with cognitive impairment among older adults: analysis of NHANES-III. J Neurol Neurosurg Psych 2009;80:1206-11.

|

441 |


VIDENSKAB & KLINIK | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Mikro-invasiv behandling bedre end gode råd? Winnie Brodam

I

et helt friskt review konkluderer Cochranes forfattere, at mikro-invasiv behandling er signifikant mere effektiv end non-invasiv behandling (fx fluorpensling og råd om tandtråd) ved behandling af approksimale carieslæsioner på primære og permanente tænder hos børn og voksne.

Kommentar af professor, odont.dr. Svante Twetman, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Denne systematiske litteraturoversigt og meta-analyse har bedømt forskellige metoder til at stoppe eller bremse progression af ikke-kaviterede, approksimale cariesangreb, som er begrænset til den yderste tredjedel af dentinen. Konklusionen er, at ”mikro-invasive” behandlinger er signifikant mere effektive (OR 0,24) end ”non-invasive”. I reviewet regnes mikro-invasiv behandling som syreætsning af emalje og forsegling eller infiltration med plast, mens professionel fluorlakering og brug af fluorgel og tandtråd er eksempler på non-invasiv behandling. Reviewet er veludført efter Cochranes retningslinjer, men konklusionerne er forbavsende bastante i betragtning af de inkluderede studiers kvalitet: Af de otte studier, som opfyldte Cochranes kriterier, bedømtes hele syv til at have alvorlige

mangler. Det hyppigste problem var, at hverken patienter eller undersøgere var blindede før behandling. Samtlige undersøgelser havde et ”split-mouth” design, og i flere tilfælde undersøgtes flere tandpar fra en og samme patient. Studierne havde desuden en relativt kort opfølgningstid (1-3 år), og der kan sættes spørgsmålstegn ved den eksterne validitet, fordi patientgrupperne var stærkt selekterede. Et andet problem er, at alle de studier, der bedømte ”resininfiltrationen”, var helt eller delvist sponseret af de firmaer, som står bag produkterne – et af studierne var sågar udført af ophavsmanden til den pågældende teknik. Cochranes forfattere forsvarer deres opgradering i evidens med, at forskellene imellem de mikro- og non-invasive var så store, at de ikke kunne ignoreres. Konventionel fyldningsterapi af approksimalflader er langtfra altid en optimal behandling, og der er meget, der taler for et fremtidigt mikro-invasivt behandlingsalternativ. Men før konceptet kan anbefales som standardbehandling, kræves der flere studier af god kvalitet. Det bør også pointeres, at de mikro-invasive behandlinger er teknisk set mere krævende end de non-invasive metoder.

ABSTRACT

Background Proximal dental lesions, limited to den­ tine, are traditionally treated by invasive (drill and fill) means. Non-invasive alterna­ tives (e.g. fluoride varnish, flossing) might avoid substance loss but their effective­ ness depends on patients' adherence. Recently, micro-invasive approaches for treating proximal caries lesions have

|

442 |

been tried. These interventions install a barrier either on top (sealing) or within (infiltrating) the lesion. Different methods and materials are currently available for micro-invasive treatments, such as seal­ ing via resin sealants, (polyurethane) patches/tapes, glass ionomer cements (GIC) or resin infiltration.

Objectives To evaluate the effects of micro-invasive treatments for managing proximal caries lesions in primary and permanent dentition in children and adults. Search methods We searched the following databases to 31

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


VIDENSKAB & KLINIK

December 2014: the Cochrane Oral Health Group Trials Register, the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL), MEDLINE via OVID, EMBASE via OVID, LILACs via BIREME Virtual Health Library, Web of Science Conference Proceedings, ZETOC Conference Proceedings, Proquest Dissertations and Theses, ClinicalTrials.gov, OpenGrey and the World Health Organiza­ tion (WHO) International Clinical Trials Reg­ istry Platform. We searched the metaReg­ ister of Controlled Trials to 1 October 2014. There were no language or date restrictions in the searches of the electronic databases. Selection criteria We included randomised controlled trials of at least six months' duration that com­ pared micro-invasive treatments for man­ aging non-cavitated proximal dental decay in primary teeth, permanent teeth or both, versus non-invasive measures, invasive means, no intervention or placebo. We also included studies that compared dif­ ferent types of micro-invasive treatments. Data collection and analysis Two review authors independently screened search results, extracted data and assessed the risk of bias. We used standard methodological procedures ex­ pected by Cochrane to evaluate risk of bias and synthesise data. We conducted meta-analyses with the random-effects model, using the Becker-Balagtas method to calculate the odds ratio (OR) for lesion progression. We assessed the quality of the evidence using GRADE methods.

Main results We included eight trials, which randomised 365 participants. The trials all used a splitmouth design, some with more than one pair of lesions treated within the same par­ ticipant. Studies took place in university or dental public health clinics in Brazil, Colom­ bia, Denmark, Germany, Thailand, Green­ land and Chile. Six studies evaluated the effects of micro-invasive treatments in the permanent dentition and two studies on the primary dentition, with caries risk ranging from low to high. Investigators measured caries risk in different studies either by car­ ies experience alone or by using the Cari­ ogram programme, which combines eight contributing factors, including caries expe­ rience, diet, saliva and other factors related to caries. The follow-up period in the trials ranged from one to three years. All studies used lesion progression as the primary out­ come, evaluating it by different methods of reading radiographs. Four studies received industry support to carry out the research, with one of them being carried out by in­ ventors of the intervention. We judged seven studies to be at high overall risk of bias, primarily due to lack of blinding of participants and personnel. We evaluated intervention effects for all microinvasive therapies and analysed subgroups according to the different treatment meth­ ods reported in the included studies. Our meta-analysis, which pooled the most sensitive set of data (in terms of measurement method) from studies pre­ senting data in a format suitable for me­ ta-analysis, showed that micro-invasive

treatment significantly reduced the odds of lesion progression compared with noninvasive treatment (e.g fluoride varnish) or oral hygiene advice (e.g to floss) (OR 0.24, 95% CI 0.14 to 0.41; 602 lesions; seven studies; I2 = 32%). There was no evidence of subgroup differences (P = 0.36). The four studies that measured adverse events reported no adverse events after micro-invasive treatment. Most studies did not report on any further outcomes. We assessed the quality of evidence for micro-invasive treatments as moderate. It remains unclear which micro-invasive treat­ ment is more advantageous, or if certain clinical conditions or patient characteristics are better suited for micro-invasive treat­ ments than others. Authors' conclusions The available evidence shows that microinvasive treatment of proximal caries lesions arrests non-cavitated enamel and initial dentinal lesions (limited to outer third of dentine, based on radiograph) and is signifi­ cantly more effective than non-invasive pro­ fessional treatment (e.g. fluoride varnish) or advice (e.g. to floss). We can be moderately confident that further research is unlikely to substantially change the estimate of effect. Due to the small number of studies, it does remain unclear which micro-invasive tech­ nique offers the greatest benefit, or whether the effects of micro-invasive treatment con­ fer greater or lesser benefit according to dif­ ferent clinical or patient considerations.

Reference 1. Dorri M1, Dunne SM, Walsh T, Schwendicke F. Micro-invasive interventions for managing proximal dental decay in primary and permanent teeth. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Nov 5;11:CD010431. doi: 10.1002/14651858.CD010431.pub2.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

443 |


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

En endodontisk fyldning i sig selv har ikke en væsentlig negativ virkning på det marginale periodontium Kristina Bertl1,2, Nedim Suljkanovic3,4, Lejla Suljkanovic5, Stefan Lettner6,7, Azadeh Esfandeyari1, Andreas Moritz3,5, Andreas Stavropoulos2 og Corinna Bruckmann3 Division of Oral Surgery, Bernhard Gottlieb University Clinic of Dentistry, Medical University of Vienna, Austria, 2Department of Periodontology, Faculty of Odontology, University of Malmö, Sweden, 3Division of Conservative Dentistry and Periodontology, Bernhard Gottlieb University Clinic of Dentistry, Medical University of Vienna, Austria, 4Division of Dental Student Training and Patient Care, Outpatient Clinic, Bernhard Gottlieb University Clinic of Dentistry, Medical University of Vienna, Austria, 5Division of Dental Student Training and Patient Care, Bernhard Gottlieb University Clinic of Dentistry, Medical University of Vienna, Austria, 6 Karl Donath Laboratory for Hard Tissue and Biomaterial Research, Division of Oral Surgery, Medical University of Vienna, Austria. 7Austrian Cluster for Tissue Regeneration, Vienna, Austria 1

Formål At evaluere det marginale parodontiums status af enkeltrods endodontisk behandlede tænder (ET) korrigeret for patient- og tand-relaterede faktorer. Metoder Kliniske parametre (blødning ved sondering, BoP; pochedybde, PD; klinisk fæsteniveau, CAL) på 240 ET og 240 kontralaterale vitale tænder (VT), før og efter ikke-kirurgisk parodontal behandling blev udvalgt retrospektivt fra 175 patientjournaler. Den mulige effekt af forskelige patient-relaterede (alder, køn, rygning-status) og tand-relaterede (interproksimal restaurering, rodfyldningens grad, post, tandtype) parametre blev testet. Resultater Ved baseline var hyppigheden af BoP på et interproksimalt site på ET versus VT henholdsvis 70,4 % og 65,0 %. Tilsvarende var hyppigheden af tænder med interproksimal PD ≥ 5 mm og CAL ≥ 5 mm henholdsvis 47,9 % versus 42,9 % og 54,6 % versus 49,6 % ved ET og VT. Gennemsnitlige interproksimal PD og CAL på ET versus VT var henholdsvis 3,86 mm versus 3,61 mm og 4,11 mm versus 3,95 mm. Efter korrektion for tandrelaterede faktorer blev der ikke observeret nogen signifikante forskelle mellem ET og VT. En fejlagtig interproksimal restaurering havde en signifikant (P

|

444 |

< 0,001) negativ effekt på BoP [OR 3,49 (95 % CI: 1,95-6,27)], PD [36,81 % (95 % CI: 18,52-57,92)] og CAL [27,01 % (95 % CI: 12,67-43,18)]. Ingen signifikante forskelle mellem ET og VT blev observeret med hensyn til det kliniske udfald af ikke-kirurgisk parodontal terapi.

Konklusioner Tilstedeværelse af en endodontisk fyldning i sig selv har ikke en væsentlig negativ indflydelse på det marginale periodontium, når der korrigeres for kvaliteten af den interproksimale restaurering.

Bertl K, Suljkanovic N, Suljkanovic L et al. A root canal filling per se does not have a significant negative effect on the marginal periodontium. J Clin Periodontol 2015; 42: 520-9.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Temporal stabilitet af den salivære mikroflora ved oral sundhed Daniel Belstrøm1, Palle Holmstrup1, Allan Bardow2, Alexis Kokaras3, Nils-Erik Fiehn4 og Bruce J. Paster5 1 Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Afdeling for Oral Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 3Forsyth Institute, Department of Microbiology, Cambridge, Massachusetts, USA, 4Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 5Department of Oral Medicine, Infection & Immunity, Havard School of Dental medicine, Boston, Massachusetts, USA

Baggrund og formål Saliva er en biologisk væske, som er velegnet til biomarkøranalyser, og forskellige bakterielle profiler er blevet rapporteret ved oral sundhed og sygdom. Ved sådanne komparative analyser synes tidspunktet for prøveindsamling kritisk, da den bakterielle sammensætning i saliva kunne tænkes at udvise døgnrytmevariation. Formålet med dette studie var at sammenligne den salivære mikroflora over tid for at fastlægge det optimale tidspunkt for prøveindsamling. Design Stimulerede salivaprøver blev indsamlet fra fem oralt raske personer hver 4. time over en periode på 24 timer. Prøveindsamling blev gentaget efter syv dage (antal prøver pr. person, n = 12, samlet antal prøver, n = 60). Den salivære mikroflora blev karakteriseret ved hjælp af Human Oral Microbe Identification using Next Generation Sequencing (HOMINGS), og statistisk analyse blev foretaget ved brug af Kruskall-Wallis test med BenjaminiHochbergs korrektion for multiple antagelser, cluster-analyse, principal component analyse og correspondence-analyse.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Resultater I 60 stimulerede salivaprøver blev identificeret 477 bakterielle referencesekvenser med et middelantal referencesekvenser på 207 (153-307) pr. prøve. Lille eller ingen variation i bakterielle profiler i saliva blev observeret over tid hos den enkelte person.

Konklusioner På trods af stor inter-individuel variation udviste bakterielle profiler i saliva en høj grad af stabilitet over en 24 timers periode og efter syv dage. Da den bakterielle sammensætning i saliva ikke udviser døgnrytmevariation, er det ved studier af denne tilsyneladende mindre afgørende, om alle prøver indsamles på samme tidspunkt af døgnet.

Belstrøm D, Holmstrup P, Bardow A et al. Temporal stability of the salivery microbiota in oral health. PlosOne 2016 Jan 22:11;e0147472.

|

445 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 446 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Dårlig ledelse koster på klinikkernes bundlinje Tandlæger er generelt for dårligt klædt på til at lede, og det går ud over medarbejdernes produktivitet, viser undersøgelse. Tekst Trine Ganer Illustration Rasmus Juul

K

Konflikter, højt sygefravær og stor udskiftning i personalet. Dårligt psykisk arbejdsmiljø stjæler ikke kun humøret og arbejdsglæden hos tandlæger og klinikpersonale. Det kan også aflæses direkte på produktiviteten, om medarbejderne trives. Det dokumenterer en undersøgelse foretaget af Akademikerne (tidligere AC) blandt 1.276 tandlæger. Og selv om det ikke er overraskende, at glade medarbejdere er mere produktive, er det vigtigt at få understreget den sammenhæng. Det mener Jens Astrup Madsen, der er ekstern lektor på CBS (Copenhagen Business School) og underviser på Tandlægeforeningens Lederuddannelse. – Udskiftningen i personalet er mindre på klinikker, hvor folk trives. Jeg har hørt HR-folk sige, at udskiftning af en medarbejder koster, hvad der svarer til en halv til en hel årsløn. Der er tabt produktivitet, rekruttering, måske løn i en opsigelsesperiode etc., siger Jens Astrup Madsen, der også tilføjer, at sygefraværet er mindre på arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø er godt.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Et godt psykisk arbejdsmiljø kræver, at Den psykologiske kontrakt mellem ledere og medarbejdere skal være på plads. Roller og prioriteringer skal være klare og kendte. Der skal være overensstemmelse mellem krav til medarbejderne på den ene side og medarbejdernes evner personligt og fagligt på den anden side. Der er løbende arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger. Der er dialog og åben kommunikation, forventninger til hinanden bliver løbende afstemt. Klinikkens visioner og værdier er klare og kendte. Kilde: Peter Trudslev, virksomhedskonsulent og Jens Astrup Madsen, ekstern lektor, CBS.

| 447 |


Her skal man have gang i inddragelse, åbenhed og dialog. Det synes mange er en svær omstilling, siger Peter Trudslev. Akademikerne (tidligere AC) tog sidste år i en Ifølge ham gør mange tandlæger sig selv til virkstor undersøgelse temperaturen på det psykiske somhedsejere uden at tænke over, hvad lederrollen arbejdsmiljø blandt 28.000 akademikere i egentlig kræver. Danmark – heriblandt 1.276 tandlæger. – Mange tandlæger kan lide at sidde ved stolen, og Man spurgte bl.a. til trivsel, ledelse og stress. det med ledelse bliver en irriterende nebengesjæft, Se hele undersøgelsen vedr. tandlægers som der skal findes tid til, når der ikke er patienter. psykiske arbejdsmiljø på Tdlnet.dk. Med den indstilling bliver det svært, for ikke at sige umuligt at bedrive god ledelse, siger Peter Trudslev. Både han og Jens Astrup ser dog tegn på en lysere Brug mere krudt på ledelse fremtid. De har begge oplevet et begyndende holdHan er ikke i tvivl om, at mange tandklinikker kunne ningsskifte blandt tandlægerne i de år, de har arbejdet få en bedre bundlinje, hvis ejerne valgte at sidde lidt med faggruppen. færre timer ved stolen for til gengæld at bruge noget – Jeg mærker en større erkendelse af, at det er nødmere krudt på at lede klinikken og skabe de rigtige vendigt at tage lederrollen på sig blandt klinikejere, nu rammer for, at de ansatte trives og er produktive. Men end tidligere, siger Peter Trudslev. det kræver fokus og prioritering. Det sker ifølge ham i takt med, – Jeg hører mange tandlæger sige, at der også blandt medarbejderne at de ikke har tid til ledelse. Men det er større forventninger. giver jeg altså ikke meget for. Så skaf – Medarbejdere i dag stiller tid. Det er et spørgsmål om prioristørre krav til ledelsen og har tering, siger han. mange flere forventninger end af de ansatte tandlæger angiver, Han har dog også erfaret, at ledertidligere, siger han. at de har en god eller en meget rollen ikke falder helt naturligt for god leder. mange tandlæger. – Der skal nogle helt andre sider frem i ens personlighed og ens faglighed, når man er leder for en klinik, end når man sidder ved stolen. Mange af de ansatte oplever i høj eller tandlæger synes, at det skift er svært, meget høj grad at få ros for sin og er nok ikke så bevidste om, hvad arbejdsindsat fra nærmeste det egentlig kræver, siger han. leder. OM UNDERSØGELSEN

45% 32%

Vant til at udstede ordrer Hans undervisningskollega på Tandlægeforeningens Lederuddannelse, virksomhedskonsulent Peter Trudslev, genkender billedet. Han oplever, at tandlægebranchen er præget af et stort faghierarki. – Når man samarbejder ved stolen, er der et klart hierarki. Tandlægen udsteder ordrer, og klinikassistenten imødekommer, for nu at sige det lidt firkantet. Sådan fungerer ledelse ikke.

| 448 |

42% af lederne selv føler sig i høj eller meget høj grad klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Mød fem tandlæger, der tager ledelse alvorligt Det ene øjeblik står man ved stolen og behandler patienter, det næste skal man have visioner og mål og holde MUS-samtale med en klinikassistent. Klinikledere har mange kasketter på og skal konstant være parat til at tage den ene af og den anden på. Læs om deres erfaringer og gode råd på de næste otte sider. Tekst Trine Ganer og Gitte Almer Nielsen Illustration Rasmus Juul

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

| 449 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Birgitte Mølkjær og Christina Dam-Tholstrup

”Vi gik fra at være ledere af en tandklinik til at være ledere af en virksomhed Hvad gør jer til gode ledere? – Vi er meget strukturerede i forhold til ledelse. Vi har fx et fast system for, hvornår vi holder indehavermøder, behandlermøder og personalemøder. Og så kan vi godt lide at være ledere. Det tror jeg betyder meget. Vi synes, det er sjovt. Men jeg vil ikke have, at det skal lyde for selvfedt, for der er helt sikkert en masse ting, som vi kan blive bedre til. Hvad har I konkret gjort for at blive bedre ledere? – Vi har deltaget i Tandlægeforeningens lederuddannelse. Det har givet os meget. Men det ligger i det hele taget til os at interessere os for ledelse. Før jeg overhovedet købte min andel af klinikken, brugte vi mange timer på at snakke om, hvad vi ville med klinikken. Vi ville være sikre på, at vi havde den samme vision. Hvad har lederuddannelsen betydet for jer som ledere? – Vi gik fra at være ledere af en tandklinik til at være ledere af en virksomhed. Vi blev meget bevidste om, at vi ikke kan lede, mens vi sidder ved stolen. Vi er nødt til at afsætte tid. Både til møder med hinanden og med medarbejderne og til det administrative. Om fredagen er jeg fx færdig med min sidste patient kl. 13, men jeg går sjældent hjem før kl. 16. I det tidsrum kan jeg lave administrative opgaver, og jeg er tilgængelig for medarbejderne. Hvordan arbejder I på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø? – Vi holder en visionsdag på klinikken en gang om året, hvor vi beslutter os for et bestemt fokusområde. I år er

| 450 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


det trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Vores fokus er på sund livsstil, og vi har lavet forskellige ting sammen på klinikken, bl.a. løbet motionsløb og madlavningskurser. Den slags betyder meget for det psykiske arbejdsmiljø. Men det gør det daglige samarbejde med medarbejderne også. At de får ansvar, bliver hørt og inddraget i beslutningerne. Hvad kræver det af de ansatte? – Det kræver meget! Vi forventer, at vores medarbejdere tager ejerskab i forhold til deres opgaver og deres arbejdsplads. Vi uddelegerer, så de enkelte medarbejdere har bestemte ansvarsområder.Vi har fx en klinikassistent, der sidder med indkøb. Hun er engageret i det, som om det var hendes egen pung, hun administrerede. Hun tænker ”yes!”, når hun får en god pris på nogle varer. Det er sådan, det skal være.

INFO Ejere af Tandlægerne Torvet 9 i Silkeborg siden hhv. 2001 og 2012. På klinikken er en tandlæge (ud over de to ejere), to tandplejere, fire klinikassistenter og en elev. Lederuddannelse: Tandlægeforeningens Lederuddannelse.

Er det alle medarbejdere, der er klar til det? – Nej, det er det ikke. Da jeg købte mig ind på klinikken, og vi begyndte at forandre tingene, mødte vi modstand. Vi var tre partnere til at starte med – vi valgte at splitte op, så vi i dag er to. Og der var også ansatte, som vi måtte sige farvel til i starten. Vi forventer af vores medarbejdere, at de engagerer sig i deres arbejdsplads, har lyst til at efteruddanne sig og udvikle sig. Vi stiller krav. Til gengæld får man også muligheder hos os, hvis man gerne vil noget. Hvorfor tror du, at et fåtal af tandlæger føler sig godt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø (jf. undersøgelsen omtalt s. 448)? – Som tandlæger har vi jo ikke nogen lederuddannelse med fra Tandlægeskolen. Så vi skal selv opsøge viden og efteruddannelse og interessere os for det. Og det er jo ikke alle, der gør det. Du kan ikke være leder, hvis du sidder ved stolen hele tiden. Man må tage lederrollen på sig og prioritere det. Det tror jeg ikke ligger ligefor hos mange tandlæger.

Foto: Kaare Viemose

Dårligt psykisk arbejdsmiljø på en tandklinik fører til lavere produktivitet. Kan I genkende det? – Helt klart. Vi var igennem en turbulent periode på et tidspunkt, og det kunne da ses på bundlinjen. Tandlægebladet har talt med Christina Dam-Tholstrup (th).

| 451 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Susanne Egtoft Nielsen

”At delagtiggøre medarbejdere er alfa og omega

Hvad gør dig til en god leder? – Jeg tror faktisk, at det er min store tillid til, at alle gør, hvad de kan for at løse deres opgaver på bedste vis. Jeg bruger aldrig tid på at tjekke mine medarbejderes arbejde, og samtidig har vi en kultur, hvor det er i orden at lave fejl, bare vi lærer af dem. Vi plejer at sige, at en beslutning er til, indtil vi finder på noget smartere. Alle vokser, når de får ansvar, og jeg oplever, at glade medarbejdere laver mere end dobbelt så meget. Hvordan skaber du ejerskab over for opgaverne blandt dine medarbejdere? – Man skal sørge for, at alle opgaver er et fælles ansvar. Det er et andet hovedbudskab i god ledelse, synes jeg, og det er blevet en kultur hos os. Det betyder, at jeg ikke beslutter, hvordan vi skal gøre tingene, men jeg kan præsentere et problem, og så beslutter vi i fællesskab, hvordan vi løser opgaven. At delagtiggøre medarbejdere er alfa og omega, og de har også tit det bedste bud på en løsning, fordi de gerne er tæt på problemet. Det samme gælder de mere overordnede strategier, hvor medarbejdere også bør inddrages. Det er selvfølgelig nemmere i en kommunal tandpleje, hvor vi ikke er økonomisk afhængige af, hvor mange patienter vi har i stolen, og derfor nemmere kan tage en dag ud af kalenderen til strategiarbejde. Men en klar fælles overordnet strategi er også vigtig for ejerskab. Og jeg tror ikke, at der er nogen medarbejdere, der ikke kender vores vision ”sammen skaber vi god tandsundhed”. Det gør mit arbejde nemmere.

| 452 |

Hvordan bruger du din lederuddannelse til hverdag? – Jeg bruger min mediatoruddannelse rigtig meget. Det er en uddannelse, der er orienteret mod at løse konflikter, og det har givet mig værktøjer til at håndtere en konfliktløsningsproces, så alle kommer ud som vindere. Jeg bruger bl.a. en metode, der hedder parallelprocessen, som er en konfliktløsningsmetode, der består af flere faser, og den har fået navnet, fordi en konflikt kun kan løses, når parterne er på samme trin i modellen. Min opgave er derfor at føre medarbejderne gennem de forskellige faser i samme tempo. En af de første faser er fx at få folk til at lytte fordomsfrit til hinanden og sætte sig ind i kollegaens oplevelse af situationen. Mange konflikter opstår, fordi vi ikke oplever tingene ens. Hvordan skaber du et godt psykisk arbejdsmiljø? – Det hænger sammen med tillid og ansvar, men det handler også om anerkendelse. Jeg er fx ærlig om, at jeg ikke altid er god til at anerkende, og det er derfor helt o.k., at mine medarbejdere siger, at de trænger til at blive set. Men jeg synes faktisk, at medarbejderne er dygtige til at se, hvis nogen hænger med flaget, og så kommer de og beder mig om at tage en snak med den pågældende. Helt aktuelt har vi lige haft en, der gik og var ked af det, hvor kollegaerne bad mig tale med hende. Jeg synes, det er flot, at de siger det, og danner grundlag for en samtale. Problemet var ikke arbejdsmæssigt, men privat, men det er også rart at vide, at det ikke har med os at gøre.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kan alle konflikter løses? – Nej, det kan de ikke. Der kan være en uheldig kombination af mennesker, hvor man bruger mange ressourcer på at tale sammen, uden at man finder ud af noget. Man skal ikke ”elske hinanden”, men min holdning er, at man skal respektere hinanden. Vi har også haft eksempler hos os, hvor den eneste rigtige løsning var at flytte en medarbejder til en anden klinik, hvor hun har fået det godt. Det var enten den medarbejder eller tre andre. Det er selvfølgelig også en fordel ved den kommunale tandpleje, at vi kan flytte medarbejdere til en anden klinik, men måske det også bliver en mulighed i privat praksis med de kæder, der bryder frem? Hvad er udfordringen i god ledelse? – Udfordringen er ikke at underkende nogen. Det værste, man kan sige, er, ”det har vi prøvet.” Det dræber initiativet hos medarbejderne. I stedet skal man altid være lyttende og støtte initiativet.

INFO Klinikleder på Gl. Hasseris Skole, Aalborg. Lederuddannelse: Diplomuddannelse i strategisk ledelse, som er obligatorisk grundmodul i Aalborg Kommunes lederuddannelse, samt en mediatoruddannelse.

Foto: Mick Anderson | 453 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tanya Lehm Nordestgaard og Lone Scmidt Bloch

”Vi er blevet gode sammen og står ved vores beslutninger Hvordan har jeres lederuddannelse forandret jer som ledere? – Det har bl.a. gjort, at vi er blevet stærke i at stå ved vores beslutninger, og vi er blevet bedre til at træffe de vanskelige beslutninger, der skal træffes, når man er leder. Det er nok indbygget i os, at vi gerne vil gøre alle tilfredse, og vi har accepteret, at det kan man ikke. Når nogle beslutninger er truffet, står de ikke til forhandling. Vi er nok blevet mere bevidste om, at det er os, der bestemmer. Hvordan skaber I et godt psykisk arbejdsmiljø? – Det er vigtigt for os, at der er god stemning på klinikken, både for vores egen skyld, men også fordi patienter kan mærke det modsatte lynhurtigt. Vi skaber det bl.a. ved, at vi spiser frokost sammen, har frugt- og massageordning og holder julefrokost sammen og fejrer klinikkens fødselsdag. Vi er også bevidste om at uddelegere arbejde og give vores personale kurser. Og så ved de, hvor de har os, og vi tolererer ikke, at der er nogen, der ikke har det godt. Hvad vil det sige? – Det handler om at gribe problemerne ved nældens rod. Vi har fx oplevet, at der var nogle medarbejdere, som ikke var helt enige om, hvordan nogle arbejdsopgaver skulle udføres, hvilket resulterede i daglig indbyrdes irritation. Vi valgte at indkalde hele teamet til et møde, hvor alle blev inddraget i, hvordan problemet kunne løses. Det hjalp virkelig at se hinanden i øjnene og løse problemet som en fælles opgave for hele teamet. Og så styrkede den proces fællesskabet.

| 454 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kan det være svært at fastholde en balance mellem lederrollen og det at dyrke det sociale? – I forhold til hinanden som ledere er det ikke noget, vi tænker over. Det kan være noget, man tænker mere over i relation til personalet, men ofte er der en naturlig distance, så man kan sagtens hygge sig sammen og være sociale uden nødvendigvis også at skulle være sammen privat. Men de sociale arrangementer handler ikke kun om os og personalet, det handler også om at give personalet plads til at være tætte. Og tilbyde nogle rammer, hvor fællesskabet styrkes, fordi vi netop ønsker en god holdånd. Hvordan skaber I fællesskabsfølelsen i det faglige arbejde? – Vi har ikke faste hold på klinikken. Vores klinikassistenter rokerer mellem os tandlæger og skiftes til at være på gulvet. Det er kun receptionen, der har fast bemanding. Det betyder, at vi alle møder hinanden fagligt, lærer af og med hinanden og får skabt relationer. Hvordan bruger I hinanden som ledere? – Vi er gode til at snakke om de ting, der sker på klinikken. Vi er ikke enige om alt, men vi inddrager hinanden i vores overvejelser. Det er også noget, vi har fået ud af vores lederuddannelse. Vi bruger også de andre ledere, der var med på kurset. Vi har holdt kontakten, og vi vender forskellige ledelsesspørgsmål med hinanden, og det fungerer rigtig godt. Vi kender jo hinandens klinikker godt efterhånden.

INFO Ejere af Tandlægerne Nordestgaard & Schmidt Bloch i Varde. På klinikken er ud over de to ejere en tandplejer, fire klinikassistenter og en elev. Lederuddannelse: Tandlægeforeningens Lederuddannelse. Foto: Red Star

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

| 455 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tips

Sådan bliver du en bedre leder Birgitte Mølkjær og Christina Dam-Tholstrup: Sæt tid af Man kan ikke lede fra tandlægestolen. Sæt tid af til det administrative og lav en fast mødestruktur både ejerne imellem og sammen med medarbejderne. Gør fx brug af tavlemøder, hvor hele klinikken mødes kort foran en tavle. Alle står op, og formålet er at udveksle lavpraktiske informationer i dagligdagen.

Hold MUS-samtaler Gennemfør årlige MUS-samtaler med medarbejderne. Gennemfør i den forbindelse trivselsmålinger. Det giver et godt udgangspunkt for en snak og viser, om I er på rette vej.

Brug nøgletal Træk nøgletal (omsætning, belægningsgrad, antal stoletimer) en gang om måneden, og gennemgå dem med hver enkelt behandler (tandlæger og tandplejere). Hvis en medarbejder har knoklet og haft travlt i en periode, er det motiverende, at det kan ses på bundlinjen. Det bliver synligt, hvad man bidrager med.

Vigtigt med gode sparringspartnere, både indenfor faget og udenfor (kolleger, kvalitetscirkel og ægtefæller).

Hav en struktureret tilgang til alt, du foretager dig.

Uddan dig Du er tandlæge, ikke leder. Erkend det, og tag relevant efteruddannelse.

Susanne Egtoft Nielsen: Ansvar og tillid Giv dine medarbejdere ansvar, og vis dem tillid og stol på, at de løser deres opgaver på bedste vis

Tag konflikterne Sæt ord på konflikterne, og hjælp dine medarbejdere til at lytte fordomsfrit til hinanden og til at sætte sig ind i kollegaens oplevelse af situationen

Kerneydelse Definer en kerneydelse, og hold fokus på den, så I alle arbejder sammen mod samme mål

Lone Scmidt Bloch og Tanya Lehm Nordestgaard: Gå forrest og vær et godt eksempel for personalet Vær handlekraftig og stå ved dine valg Dyrk fællesskabet og det gode humør

| 456 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

| 457 |


INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Uddannelse til debat Uddannelsesdebatten i Tandlægebladet 2016 i numrene 2-4 fortsætter. Nu er det politikernes tur. Tandlægebladet har skrevet til alle medlemmer af F ­ olketingets Sundhedsudvalg samt Uddannelses- og Forskningsudvalg for at få deres reaktioner på debatten. Nedenstående politikerindlæg er modtaget.

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlæ­ gebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsen­ derens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestan­ dens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi­ gere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tand­ lægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 458 |

Indlæg

Nedskæringer er den største trussel mod ­uddannelseskvaliteten Mette Reissmann, Socialdemokratiet, ordfører for videregående uddannelse og forskning

Når jeg som uddannelsesordfører til daglig holder mig opdateret på mit område, vil jeg ikke lægge skjul på, at rigtig mange bidrag til debatten handler om at kritisere beslutninger og processer. Jeg skal ikke afvise, at det som regel er på sin plads, men under alle omstændigheder er det sådan, det er. Langt sjældnere oplever man, at fagkundskaben, i stedet for at påpege fejl, forsøger at påpege, hvor man kan gøre tingene bedre. Det er netop, hvad bl.a. lektor Ellen Frandsen Lau m.fl. har gjort i deres debatindlæg ”Er der en politiker til stede?” her i Tandlægebladet. Alene den konstruktive debatform synes jeg fortjener ros – særligt fordi tilgangen desværre hører til sjældenhederne. Socialdemokraterne mener, at det er helt centralt, at vi investerer i vores uddannelsessystem. Samtidig er det vig-

tigt, at vi løbende tilpasser uddannelsernes indhold med det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Den erkendelse er det i øvrigt mit indtryk, at alle partierne på Christiansborg deler. Ingen ønsker, at man uddannes til arbejdsløshed.

» Socialdemokraterne mener, at det er mærkværdigt og forkert, når regeringen har valgt at skære i de videregående uddannelser Det er ingen hemmelighed, at socialdemokraterne derfor mener, at det er mærkværdigt og forkert, når regeringen har valgt at skære i de videregående uddannelser. Vi kan ikke undgå, at uddannelserne bliver dårligere af regeringens TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


INDLÆG & DEBAT

spareøvelse, og hele vores samfund vil opleve negative følgevirkninger af uddannelsesbesparelserne i fremtiden. Regeringens milliardbesparelser betyder, at de videregående uddannelser skal spare over 3 mia. kr. de næste fire år, mens forskning skæres med 1,4 mia. kr. i 2016. Som uddannelsesordfører er det selvfølgelig trist at se, grundlaget for udvikling og kvalitet i uddannelsessektoren får et slag i maven i stedet for et kærligt klap på ryggen. Men det er desværre sådan, regeringen har valgt at prioritere. I forhold til de konkrete tiltag, der foreslås her i Tandlægebladet, vil jeg sige, at alle nye initiativer selvfølgelig skal overvejes. Vi skal altid være parate til at erkende, at vi kan gøre tingene på en smartere måde end i dag. Særligt når vi efter regeringens ønske skal drive uddannelserne for færre penge end tidligere. Socialdemokratiet lytter altid til gode inputs. Et turnusforløb i tandlægeuddannelsen, som det foreslås her i

Tandlægebladet, er dog ikke noget, vi har planer om at sætte i verden, som den politiske situation er lige nu. Forslaget har bestemt nogle positive aspekter, der kunne være spændende at forfølge. Men jeg synes også, det er vigtigt at holde fast i, at tandlægeuddannelsen, vi har i dag, grundlæggende er velfungerende. For mig at se ligger den helt store udfordring for tandlægeuddannelsen i regeringens nedskæringer på forskning og uddannelse. Det vil utvivlsomt komme til at ramme uddannelseskvaliteten hårdt. Vi kan allerede nu se, hvordan universiteterne mærker konsekvenserne i form af fyringer, så der er god grund til at være bekymret. For socialdemokraterne står kampen mod nedskæringerne derfor også centralt i forhold til at sikre uddannelse med kvalitet, som det før er blevet efterlyst her i Tandlægebladet.

Vi skal sikre kvaliteten Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, uddannelsesordfører

Når jeg læser de forskellige indlæg, så glæder jeg mig over, at der skrives, at vi har en rigtig god tandlægeuddannelse i Danmark. Der beskrives så to elementer, som kunne have en politisk vinkel. Dels økonomien – er der finansiering til at opretholde kvaliteten – og dels et forslag om turnusordning. For at tage det sidste først

har. Vi har politisk et ansvar for at beslutte, hvordan midlerne uddeles – og hvor mange midler der kan afsættes. Jeg forventer, at vi senere i år kommer til at drøfte et nyt bevillingssystem. Og i den drøftelse vil det centrale tema for mig være sikring af kvaliteten – og hvordan vi strikker et system sammen, som mere understøtter kvalitet end kvantitet. Det nuværende system har en bias i forhold til at motivere til at optage mange studerende og få dem hurtigt i systemet – og nogen kunne godt få den tanke, at det kunne ske på bekostning af kvaliteten. I den diskussion vil det være relevant også at drøfte, om der igen skulle være et kliniktaxameter – på samme vis som der ved andre uddannelser også tages højde for, hvis der er laboratorier eller andet, som naturligvis giver særlige udgifter. Jeg håber, at vi i forbindelse med diskussionerne om et nyt bevillingssystem kan få en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst muligt øger kvaliteten på alle uddannelsesområder – herunder også tandlægeuddannelsen.

» Jeg kan ikke vurdere om en turnusordning er den mest kvalificerede måde at ville hæve kvaliteten på så kan jeg ikke fagligt vurdere, om en turnusordning er den mest kvalificerede måde at ville hæve kvaliteten på. Vedrørende økonomien, så er der jo to sider af det. Dels universiteternes egen planlægning og prioritering af midler – dels den finansiering, som vi politisk tildeler universiteterne via basistilskud, taxametre mv. Universiteterne har ansvaret for at sikre kvaliteten af uddannelserne – og for at gøre det på bedst mulig måde med de midler, de TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

459 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Tandlægerne bør også have ­turnusordning Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti, politisk ordfører

De akademiske sundhedsuddannelser ved landets universiteter har godt af, at de studerende får erhvervserfaring igennem turnusforløb, før de møder selve erhvervslivet. Lægerne har det, kiropraktorerne har det, tandplejerne har det. Tandlægerne har det ikke – men det bør de have. Det kan virke mærkeligt, at tandlægerne skal undtages, når det kan lade sig gøre på de andre uddannelser. Specielt når tandlægestudiet er teoretisk krævende, og at der samtidig fra samfundets side hviler store forventninger til, at den nyuddannede tandlæge besidder både høj faglighed og psykologiske, kommunikative og pædagogiske evner. Det opnås bedst, når teori kobles med praktisk erfaring. Uddannelse følges op med turnusforløb Tandlægestuderende ved Aarhus Universitet er målt som de mest stressede studerende på universitetet – bl.a. som følge af det teoretiske omfang – men netop også fordi de fra dag ét, hvor de træder ud i erhvervslivet, skal agere som professionelle, samtidig med at de skal lære at begå

at eksempelvis en klinikchef købes fri et antal timer pr. uge, og timerne skulle anvendes til turnustid på samme måde som turnusordningen hos nyuddannede læger. Sammenlægning af SKT og Odontologisk Institut Som en del af de økonomiske udfordringer på den odontologiske uddannelse er det blevet besluttet at fusionere Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere i Aarhus (SKT) med Odontologisk Institut ved Aarhus Universitet (IO). Dette vil betyde, at den kliniske undervisning på uddannelsen kan varetages af deltidsansatte kliniske undervisere, der samtidig fungerer som praktiserende tandlæger ved siden af. På den måde vil den kliniske underviser videregive informationer, behandlingsteknikker og kompetencer, som anvendes i praksis. Det ville betyde økonomiske gevinster for instituttet, da de undgår udgifter til undervisere og til forskere, som i særligt grelle tilfælde er blevet brugt som undervisere. Tandlægeforeningen medgiver, at tandlægeuddannelsen er underlagt et enormt pres, særligt med sammenlægningen af SKT og IO, som følge af besparelser. Formand for foreningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, mener, at besparelserne går ud over de studerende ved dårligere klinisk undervisning. Han tilføjer, at tandlægeuddannelsen er en forskningsbaseret akademisk uddannelse, hvor den kliniske undervisning skal bygges på videnskabelig forskning og teoretisk refleksion. Man fjerner uddannelsens eksistensgrundlag ved at inddrage mere klinisk undervisning, når dette sker på bekostning af den teoretiske undervisning. Sammenlægningen af SKT og IO betyder altså, at man er med til at fjerne dele af det teoretiske islæt ved at åbne for en mere praktisk orienteret uddannelse med samarbejde på tværs af de forskellige studier.

» Der burde afsættes tid til, at de praktiserende tandlæger kan vejlede og bistå de nyuddannede tandlæger i deres behandling sig som praktiserende tandlæger med nye teknologiske midler og nye fremgangsmåder, nyt udstyr og nye omgivelser. Det kan ikke forventes, at tandlægeskolerne alene kan forberede de studerende, give dem erfaring og lade dem opnå tryghed med patientkontakten. Der burde derfor afsættes tid til, at de praktiserende tandlæger kan vejlede og bistå de nyuddannede tandlæger i deres behandling. Dette er desværre en umulig opgave i et stressende miljø, hvor de praktiserende tandlæger også skal varetage og behandle deres egen patientportefølje. Som den eneste praktiske løsning peger flere tandlæger på, at den odontologiske uddannelse skal følges op med et turnusforløb. Et turnusforløb kunne tilrettelægges ved, | 460 |

Harmonisering skal hæve niveauet Tandlægeforeningen er åben for en generel harmonisering af tandlægeuddannelserne i EU, så forløbene bliver mere ensartede. Dog skal man stå fast på, at uddannelsen er en forskningsbaseret akademisk uddannelse. Det er jeg helt enig i. Ligeledes skal standarden ikke formes TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


INDLÆG & DEBAT

efter laveste fællesnævner. Sloth-Lisbjerg slår fast, at tandlægerne i Danmark også fremtidigt skal tilbyde behandling og faglighed på højeste niveau, og tandlægerne skal således være teknisk bedre, så det ikke kan betale sig at anvende tandlæger i Sydøsteuropa. Harmoniseringen skal derfor hæve niveauet på universiteter i andre lande – ikke sænkning i Danmark. I en kronik i Tandlægebladet fra februar måned i år redegør Ellen Frandsen Lau, lektor, dr.odont., Institut for

mener dermed ikke, at det giver mening at kontrollere tandlæger, som ikke tidligere har haft klagesager. Det er jeg også enig i. Der er ingen tvivl om, at en øget kontrol hos de brodne kar vil være med til at skabe bedre forhold for patienterne hos de danske tandlæger, men det kan synes dumt, at et sådant tiltag skal ramme tandlæger, som aldrig tidligere har givet anledning til skærpet kontrol. Det er spild af tid for både Styrelsen for Patientsikkerhed og for tandlægerne. Tandlægeuddannelsen og tandlægebranchen står over for store udfordringer, hvor forskellige meningsdannere har modstridende interesser og synspunkter. Der synes dog at være en rød tråd, som konkluderer, at de danske tandlægestuderende har rigtig gode teoretiske evner, men at der synes at mangle praktisk erfaring. Odontologisk Institut forsøger at imødekomme dette ønske ved at have indført mere klinisk undervisning. De praktiserende tandlæger mener, at man burde indføre turnusordning, som det kendes fra det lægevidenskabelige studium. Der bør sættes penge af til, at de studerende efter at have gennemført tandlægestudiet overgår til en turnusordning, sådan at de kan oparbejde praktisk erfaring, hvor de stadig superviseres af tandlæger og afprøver forskellige områder af tandlægepraksissen, før de skal stå alene med egne patienter. Dette vil først og fremmest give varieret erfaring, hvortil det muliggøres, at man omsætter teori til praksis, mens man stadig er under opsyn. Det vil dernæst opbygge selvtillid til dels at behandle på egen hånd, men også til at imødekomme forskellige patienter med forskellige behov, som sætter deres lid til, at tandlægen udfører arbejdet korrekt og har den fornødne kompetence.

» Der er tale om skævvridning, når såvel læger som tandplejere og kiropraktorer har turnusordninger, mens tandlægerne stadigvæk ikke får lov til at komme på turnus Odontologi, Eva Karring, konstitueret institutionsleder, ph.d, Institut for Odontologi, Helle Tolboe, klinikleder, Institut for Odontologi, og Anne Mette Mørke, lektor, ph.d., Center for sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Health Aarhus Universitet, for, at sammenlægningen har medført, at de kliniske lærere skal supervisere ved syv mod før ni klinikstole, samtidig med at man har indført mere dyade-undervisning (par-undervisning). Sammenfattende bruger de studerende nu mere tid på klinisk undervisning end hidtil, hvilket forfatterne peger på vil skabe bedre forudsætninger for de nyuddannede for at begå sig på egen hånd. Dette efterlyses netop også af tandlægerne. Aarhus Universitet vil fortsat blive ved med at evaluere uddannelsen for at opnå endnu bedre dimittender. Man peger dog på besparelser og fremdriftsreformen som de største forhindringer for at give de nyuddannede de bedste forudsætninger for at starte som praktiserende tandlæger. Her er det positivt, at aftalekredsen om fremdriftsreformen netop har revideret aftalen til det bedre. Kontroltilsyn Som om det ikke var nok, står danske tandlæger over for store udfordringer i form af kontroltilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af fejlbehandlingssager. Man vil fremover indføre ”risikobaserede tilsyn”, hvilket er en del af Sundhedsstyrelsens omfattende kontrol på baggrund af en endnu ikke-vedtaget lovpakke forfattet af Sundhedsminister Sophie Løhde. Tandlægeforeningen er som udgangspunkt ikke imod en sådan kontrol, men de kan ikke bakke op om, at man vil kontrollere blot for kontrollens skyld. Det er jeg enig i. Tandlægeforeningen TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Tandlæger skal opbygge erfaring Det kan derfor konkluderes, at tiltaget med mere klinisk undervisning imødekommes positivt af næsten alle, men at de nyuddannede stadig mangler praktisk erfaring for at kunne begå sig på egen hånd. De største udfordringer er det økonomiske grundlag. Uddannelsesinstitutionerne peger selv på både besparelser og fremdriftsreform som værende de vigtigste faktorer, der hindrer en anderledes undervisningsstruktur, og som ville kunne give tandlægestuderende mere praktisk erfaring, foruden de tiltag, som allerede er iværksat på Odontologisk Institut. Hos de praktiserende tandlæger peger tandlægerne selv på, at der ikke er hverken økonomisk grundlag eller ressourcer til at afsætte tandlæger til at varetage turnusordninger. Der er ingen tvivl om, at der er tale om skævvridning, når såvel læger som tandplejere og |

461 |


INDLÆG & DEBAT

?!

kiropraktorer har turnusordninger, mens tandlægerne stadigvæk ikke får lov til at komme på turnus, før de påbegynder deres hverv som praktiserende tandlæger. Når både uddannelsesinstitutionerne og tandlægerne efterspørger en turnusordning, kan det virke mærkeligt, at man ikke kan etablere det nødvendige økonomiske grundlag. Specielt når det i særlig grad handler om at forebygge sikkerheden på de udførte behandlinger. Det er min klare overbevisning, at både elever og tandlæger ville

kunne drage nytte af en turnusordning i stedet for blot at ”nøjes” med klinisk undervisning og en uges praktik i løbet af studietiden. Jeg tror altså på, at man ville kunne forebygge fejlbehandlinger hos tandlægerne, hvis man indførte en turnusordning, som gav nyuddannede tandlæger mulighed for at opbygge erfaring, inden de skulle stå på egne ben.

Vi skal værne om fagligheden Jane Heitmann, Venstre, sundheds- og ældreordfører

For snart mange år siden mødte jeg tilfældigt en ung kvinde i Argentina. Hun havde læst på den lokale tandlægeskole, og da jeg fortalte hende om min egen baggrund som danskuddannet klinikassistent og tidligere stud.odont., begyndte hun straks begejstret at tale om profylakse, caries og de mange bemærkelsesværdige resultater, som vi i Danmark har stået i spidsen for siden 1960’erne. Der var ingen tvivl i hendes sind – danske

min stol hænger det bl.a. sammen med, at vi i det danske uddannelsessystem har tradition for et stærkt decentralt ”selvstyre” med traditioner for fagligt velfunderede diskussioner om fx tilrettelæggelsen af undervisningen og didaktik. Det gælder også tandlægeuddannelsen. Det er lokalt på de enkelte uddannelsesinstitutioner, at man har det faglige kendskab til, hvorledes de enkelte uddannelser indrettes bedst muligt, så man både på den korte og lange bane kan imødekomme de krav, som stilles fx i forhold til faglighed, teoretisk basalviden og ikke mindst patienternes stigende efterspørgsel efter tandbehandling af høj kvalitet. Med taxameterordningen har vi fra politisk hold sendt en tillidserklæring til uddannelsesinstitutionerne, men også et ansvar og en forventning om, at man indretter sig optimalt inden for den givne økonomiske ramme. Så når diskussionen falder på turnus for tandlæger eller ikketurnus, er det en vigtig pointe, at man på begge de danske tandlægeskoler i udgangspunktet har muligheden for at indrette og vinkle studiet – således at man bedst muligt tilgodeser og opretholder den faglige standard, som vi alle værner om.

» Det er lokalt på de enkelte uddannelsesinstitutioner, at man har det faglige kendskab til, hvorledes de enkelte uddannelser indrettes bedst muligt tandlæger kan noget særligt, og det danske sundhedsvæsen er unikt. Og jeg deler til fulde hendes begejstring og hendes anerkendelse af det store og vigtige arbejde, som danske tandlæger hver dag står i spidsen for. Man kan spørge sig selv, hvad der ligger til grund for, at netop danske tandlæger er verdenskendte for høj faglighed, god behandlingsetik og solid teoretisk ballast. Set fra

| 462 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


INDLÆG & DEBAT

Fremtidens tandlægeuddannelse Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti, sundhedsordfører Universitetsuddannelserne er under pres – ikke mindst som følge af de store sparekrav, regeringen har pålagt alle universiteter. Disse sparekrav rammer alt andet

I SF har vi ikke nogle klare bud på, hvad der bør ske, men vi har med interesse læst de mange indlæg, der har været i de seneste numre af Tandlægebladet og er derfor også parat til at tage en fordomsfri diskussion af, hvad der skal til for at fremtidssikre tandlægeuddannelsen. Udover ordentlige økonomiske rammevilkår for universitetsuddannelserne vil vi også meget gerne se på muligheden for oprettelse af et egentligt turnusforløb, men det vil selvsagt kræve tæt inddragelse af Tandlægeforening, universiteter, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. I sidste nummer af Tandlægebladet efterlyser Anne Marie Lynge Pedersen politisk opmærksomhed på tandlægeuddannelsen, og her skal jeg stærkt opfordre til et stærkere og mere direkte og opsøgende arbejde i forhold til politikerne i Folketingets Sundhedsudvalg samt Forsknings- og Uddannelsesudvalg – både så politikerne kan blive klædt på, og der kan komme ordentlig fokus på problemerne.

» Vi vil også meget gerne se på muligheden for oprettelse af et egentligt turnusforløb lige en uddannelse som tandlægestudiet ekstra hårdt, fordi man her skal leve op til et højt fagligt niveau både i den teoretiske og kliniske undervisning. Dette er dybt problematisk, fordi en uddannet tandlæge skal være både videnskabeligt og klinisk velfunderet, når han/ hun kommer ud – og typisk skal man kunne fungere i enten skoletandplejen eller i almen praksis straks efter endt uddannelse.

Det er dybt bekymrende, at tandlægestudiet er blevet underprioriteret Carolina Magdalene Maier, Alternativet, sundhedsordfører For det første begræder vi lige så meget som sektoren de besparelser, som regeringen har gennemført via omprioriteringsbidraget. At tandlægestudiet er blevet underprioriteret, er dybt bekymrende – og det hjælper ikke på den ulogiske opdeling mellem tandsygdomme og andre sygdomme, som vi i forvejen møder i vores samfund i kraft af, at det koster penge at gå til tandlæge – men er gratis at gå til lægen. Vi støtter også fuldt ud idéen om et formaliseret turnusforløb på samme måde som lægerne. I Alternativet TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

er vi meget optaget af, at alle de uddannelser, der har et praksissigte, får indbygget så meget praksistræning som muligt. Det vil en turnusordning kunne sikre i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det vil både give bedre og mere tryg behandling for patienterne samt – og ikke mindst – give de studerende mere grundig træning, inden de slippes fri på egen hånd.

|

463 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Debatindlæg

Er der virkelig en s­ ammenhæng? Flemming Scheutz, docent emeritus, dr.odont., DrPH, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Aarhus En god kollega gjorde mig opmærksom på kronikken ”Dårlige tænder er en alvorlig sygdom” i Jyllands-Posten den 26. marts 2016. Min første reaktion var glæde over, at dekanen for Health, Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg (AF), havde taget sig tid til at sætte oral sundhed ind i en større sammenhæng. Tak for det. Min glæde varede dog kun kort, thi allerede i starten går det galt, idet AF her skriver: ”Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som

stemt ikke afvise, at man hos ældre, der dør af lungebetændelse, hyppigere ser en mangelfuld tandbørstning, men at ældre dør pga. mangelfuld mundhygiejne, er der ikke videnskabeligt belæg for. Men selvfølgelig er det af andre indlysende grunde godt, at også ældre har en god mundhygiejne. Dekanen kommer med mange relevante betragtninger vedr. tandplejens indplacering i det danske sundhedssystem; synspunkter jeg langt hen ad vejen kan tilslutte mig. De fremførte synspunkter har dog ofte fagpolitisk karakter, som fx når dekanen skriver, ”at det er en ulogisk, uretfærdig og en nærmest sundhedsskadelig prioritering ikke at betragte sygdom i mund og tænder med samme alvor og tilgang, som gælder for behandling af al anden fysisk sygdom.” De sidste mange års nedprioritering af tandplejen, tandlægeuddannelsen og den odontologiske forskning er yderst uheldig og vil føre til ubodelig skade, hvis der ikke snarest rettes op på disse forhold. Men det bør ikke ske ved at fremkomme med udokumenterede påstande om årsagssammenhænge mellem tandsygdomme og alvorlige og livstruende sygdomme. Dekanen har en næsten skræmmende stor videnskabelig produktion bag sig, men måske har AF bevæget sig udenfor sine vante rammer, og desværre tyder intet på, at han i den aktuelle forbindelse har konsulteret relevante odontologiske forskere på eget fakultet. Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig, at AF her ville have vundet gehør for sine synspunkter. Derimod ved jeg, at der er forskere på Tandlægeskolen i København, der deler de fremførte synspunkter om sammenhænge mellem tandsygdomme og alvorlige, livstruende sygdomme. Men det gør ikke disse synspunkter mere rigtige.

» At et dårligt tandsæt skulle være forbundet med risiko for kræft, hjerte­ sygdom og diabetes, findes der ingen videnskabelig dokumentation for kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden.” At et dårligt tandsæt har kosmetisk og social betydning, behøver ingen videnskabelig dokumentation. Det er indlysende. Men at et dårligt tandsæt skulle være forbundet med risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes, findes der ingen videnskabelig dokumentation for. Det er rigtigt, at der foreligger mange videnskabelige artikler, der mener at kunne påvise sådanne sammenhænge, men de pågældende artikler har så mange metodemæssige fejl, at de ikke har fremskaffet evidens for de omtalte sammenhænge. Det går også galt for dekanen lidt senere i kronikken, hvor AF skriver ”… og at 100-200 ældre hvert år dør som følge af lungebetændelse, de pådrager sig på grund af mangelfuld tandbørstning.” Jeg vil be-

| 464 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


INDLÆG & DEBAT

Svar til Flemming Scheutz

Vi skal formidle, hvad vi ved om sammenhæng mellem dårlige tænder og sygdom i kroppen Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan, Aarhus Universitet, Peter Riis Hansen, forskningslektor, dr.med., Københavns Universitet, og Palle Holmstrup, professor, dr.odont., Københavns Universitet, og adjungeret professor, Aarhus Universitet

Tak til Tandlægebladet for at bringe temaet om sammenhæng mellem sygdom i tænder og alvorlige sygdomme i kroppen ind i bladets spalter. Debatten er opstået i kølvandet på kronikken ”Dårlige tænder er alvorlig sygdom” (Jyllands-Posten (JP) 26.3.2016), hvor sundhedsdekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg, beskrev sammenhængen mellem sygdom i tænder og i resten af kroppen, og hvorfor modellen med brugerbetalt tandsygdomsforebyggelse og -behandling bør reformeres. Kronikken kan læses på AU Healths hjemmeside: http://health.au.dk/#news-7640

Forskning viser desuden, at inflammation i mundhulen, i lighed med anden kronisk inflammation ved eksempelvis reumatoid artritis, inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis, har stor betydning for organismens almene sundhedstilstand. Der er fundet spor af bakterier fra mundhulen i både hjerteklapper, kranspulsårer, hjerne, lunger og gigtramte led. Udover at der på befolkningsplan er dokumenteret klare sammenhænge mellem disse lidelser, foreligger der en lang række forskningsresultater, som kan forklare de mekanistiske sammenhænge. Det er også overordentligt veldokumenteret, at åreforkalkningssygdom er en kronisk inflammatorisk sygdom, samt at lav grad af systemisk inflammation (”low grade inflammation”) bidrager til insulinresistens og diabetes type 2. Alt dette fortæller os, at der er god grund til at mene, at også den kroniske og systemiske inflammation ved marginal parodontitis spiller en rolle for den almene sundhedstilstand. Studier peger desuden på, at jo sværere marginal parodontitis, jo mere hjerte-karsygdom, og der er resultater, som antyder, at jo hyppigere, der udføres tandrensning, jo mindre hjerte-kar-sygdom. Ligeledes er det vist, at parodontalbehandling kan reducere langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) hos diabetikere. Viden om sammenhængen mellem de kroniske inflammatoriske sygdomme har også i de senere år medført formelle lægelige anbefalinger, både internationalt og nationalt, om sundhedsmæssige tiltag i relation dertil. Eksempelvis anbefaler man i dag, at der hos patienter med reumatoid artritis eller svær psoriasis udføres regelmæssig lægelig kontrol af risikofaktorerne for åreforkalkningssygdom, netop fordi inflammationen i led eller hud hos disse patienter i sig selv antages at udgøre en risikofaktor.

» Associationen mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom samt marginal parodontitis og diabetes er bekræftet i en række meta-analyser JP bragte samme dag som kronikken en forside- og baggrundsartikel, der udfoldede problematikken med udtalelser fra bl.a. overlæge på kardiologisk afd., HerlevGentofte Hospital, og forskningslektor ved Københavns Universitet, Peter Riis Hansen, og professor ved Københavns og Aarhus Universiteter, Palle Holmstrup. Docent emeritus, dr.odont. og specialtandlæge Flemming Scheutz afviser koblingen mellem dårlige tænder og sygdom i kroppen i sit indlæg ”Er der virkelig en sammenhæng?” med henvisning til, at der ikke findes evidens herfor. Associationen mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom samt marginal parodontitis og diabetes er bekræftet i en række meta-analyser. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

465 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Tilsvarende anbefales det patienter med diabetes at sikre god mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn. Se evt. Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med diabetes type 2”: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/ udgivelser/2016/~/media/B608661C5BBB44CD84D276F53A75EBA9.ashx. Selv om en årsagssammenhæng ikke er definitivt klarlagt, og at der foreløbig kun foreligger et begrænset antal interventionsforsøg, ændrer det ikke på, at nogle relativt simple sundhedsmæssige tiltag, eksempelvis tandrensning, som ikke har skadelige bivirkninger, efter alt at dømme kan reducere den systemiske inflammation og derved formindske risikoen for den alvorlige ko-morbiditet i form af fx hjerte-kar-sygdom og diabetes ved marginal parodontitis. Den viden og de anbefalinger, som kan drages på nuværende tidspunkt, er vi som forskere forpligtede til at bringe videre. Ikke alene i videnskabelige artikler, men også i form af debatindlæg og ved at stille os til rådighed for redaktionelle artikler. Vi kan ikke sidde

på vore hænder og vente på den efterlyste evidens, som formentlig aldrig vil blive etableret efter gammeldags evidensdogmer, fordi det ikke er praktisk muligt. Klinisk kontrollerede lodtrækningsforsøg ville fx kræve titusindvis af patienter med mange års opfølgningstid, ligesom de ville begrænses af metodeproblemer, bl.a. afblinding af deltagerne ift. interventionen (tandbehandling) og etiske forbehold ved at lade marginal parodontitis være ubehandlet i placebogruppen. Så ”beviset” for gavnlig effekt af tandbehandling på åreforkalkning, diabetes mv. vil sandsynligvis til al evighed forblive en dynamisk sum af indirekte evidens, og vi mener netop, at den kritiske masse af denne viden nu er overskredet. Befolkningen, som er med til at finansiere vores forskning, har krav på at få del i informationer, der kan have betydning for deres helbred. Det gælder i særdeleshed for de mange borgere, som har eller er i risiko for at udvikle de før omtalte lidelser. Men det er også meget væsentlig viden for politikerne, der er ansvarlige for behandlingsstrukturen, og som afgør, hvilke behandlinger der er gratis, og hvilke der er belagt med brugerbetaling.

DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone

FRA KR. 750,-

e.max krone

FRA KR. 875,-

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION 86 82 83 33 SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK | 466 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Vinderkombinationen!

CAD/CAM og 3D i èn software Planmeca Romexis er den eneste sofware der kombinerer både ®

CAD/CAM og billeddata. Udnyt Sofwarens avancerede programmer og skab ny standard for behandling af dine patiener.

software

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44

www.planmeca.com


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 16. MAJ 2016 TIL 12. JUNI 2016 30 år Shené Abdullah, Varde, 12. maj Lasse Loebenstein, Odense C, 16. maj Sara Rauff Mortensen, Aarhus C, 17. maj Julie Suhr Villefrance, Aarhus C, 18. maj Nille Hastrup Jensen, Hjørring, 27. maj Sara Marie Rubæk, Ribe, 28. maj Ditte Raun Andersen, Vejle, 4. juni Anna-Thora Vejlebo, København N, 9. juni 40 år Ane Brandt Boe-Hansen, Vejle Øst, 17. maj Marie Louise Bendix Gjedde, Vig St, 17. maj

Mikael Bonde Terranova, Vejle Øst, 20. maj Tanja Skuldbøl Borch, Farum, 24. maj Lotte Trærup Kjærsgaard, Kolding, 28. maj Mette Keller, København Ø, 4. juni Aisha Chaudhry, København S, 8. juni Malene Halliday, Risskov, 8. juni 50 år Mads Nyborg, Haywards Heath, West Sussex, 19. maj Manoochehr Khalilipour, Brønshøj, 20. maj Firouz Nielsen, Roskilde, 24. maj Lone Bastholm Hentzer, Ry, 27. maj Peter Gravgaard, Kolding, 30. maj Anette Wittorff, Kolding, 31. maj Dorte Raun, Aarhus N, 7. juni 60 år Ane-Grethe Vistisen, Hjørring, 22. maj Vibeke Qvist, Kirke-Hyllinge, 25. maj Jette Fries, Bækmarksbro, 27. maj Susanne Carly Winding, Egå, 31. maj Bente Bjødstrup, Aabenraa, 1. juni Anne Marie Munk Grünfeld, Odense NV, 3. juni Helle Overby Falkenberg, Kolding, 5. juni Per Hugo Beck-Kristensen, Kongens Lyngby, 9. juni

70 år Carsten Poulsen, Holte, 21. maj Bjarne Jakobsen, Hjørring, 28. maj Niels-Holger Rasmussen, Fredericia, 2. juni Ebbe Christoffersen, Rønne, 10. juni 75 år Arne Johannes Kromann, Aarhus C, 1. juni Jens Haaning, Næstved, 4. juni Jesper Hamburger, Hørsholm, 11. juni Ingrid Møllmann Bøye, Randers C, 12. juni 80 år Jørgen Bernhard Dahlin, Farum, 8. juni Jørn Qvistgaard, Fredensborg, 9. juni 85 år Jørgen Gade Heller, Haslev, 1. juni

DØDSFALD Erik Uhrenholt, Født 1939, Kandidateksamen 1963

Ny formand for Landstandlægenævnet Landsdommer hos Østre Landsret, Margit Stassen, er udnævnt som formand for Landstandlægenævnet fra sommeren 2016. Hun overtager posten efter Kjeld Wiingaard i forlængelse af dennes pensionering. Den erfarne landsdommer skal dermed

|

468 |

sidde i spidsen for arbejdet i nævnet, der bl.a. behandler de klagesager, der er anket fra regionstandlægenævnene. Og hun ser frem til arbejdet. – Jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med et nyt område og til samarbejdet med faglige eksperter på området, siger Margit Stassen. Hun kommer til at samarbejde med Tandlægeforeningens repræsentanter i udvalget, Lillian Nørgaard Marcussen, Anders Lentz-Nielsen og Jørgen Juul-Olsen, samt repræsentanter fra

Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Forbrugerrådet og Danske Patienter. Ny formand for Tandlægeforeningens Kollegiale Voldgiftsret Også den kollegiale voldgiftsret har fået ny kvinde i spidsen. Landsdommer Louise Saul er 1. april 2016 udpeget til formand for Tandlægeforeningens Kollegiale Voldgiftsret. Hun overtager formandskabet fra landsdommer Hans Christian Thomsen.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Navne | SERVICE

Sundhedsprisen 2016

Årets prismodtager holder tandlæger smertefri Normalt er modtageren af Tandlægeforeningens Sundhedspris en eller flere tandlæger, som har gjort en særlig indsats for oral sundhed. Men ikke i år. Årets modtager af TF’s Sundhedspris går til en person, som har gjort en særlig indsats for tandlægers sundhed – og dermed indirekte til oral sundhed. Mette Krebs har i 15 år haft fokus på ergonomien på tandklinikker, og det har været hendes mission at holde tandlæger og klinikpersonale smertefri. De seneste år har hun været involveret i udarbejdelsen af TF’s kampagner for at forbedre tandlægers arbejdsliv, og hun stod bl.a. bag øvelserne til folderne ”Tandlæge, pas på dig selv” i 2012 og ”Tandlæge, pas på din arbejdsstilling” i 2014.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

- Årets prismodtager er på en mission, og hun har udført arbejdet med Tandlægeforeningens kampagner med et stort engagement. Og vi kan se, at landets tandlæger og klinikpersonale er glade for Mette Krebs’ øvelser. De 20 filmklip er vist godt 11.000 gange, fortæller Charlotte Groule, formand for Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg. Det er ikke kun i Danmark, der har været interesse for Mette Krebs’ arbejde. Tandlægeforeningens kampagner har også skabt interesse internationalt bl.a. i CED (Council of European Dentists) og hos Tandläkartidningen, som er den svenske pendant til Tandlægebladet.

FARVEL TIL SMERTER. Sidste år fik de kommunale klinikker tilbud om et ergonomikursus med Mette Krebs til en særpris. Nu er turen kommet til privat praksis. Hold øje med Tdlnet. dk for at høre mere.

|

469 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 4

Helle Gamst Skov

hjælp til medlemmer i krise.

Kristina Hansen

Torvet 3

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

6100 Haderslev

Alkolog

5220 Odense SØ

Tlf. 74 52 28 02

Birgit Juul Nielsen

Tlf. 66 15 80 35

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Tlf. 40 28 92 85

KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1

Flemming Tolbod

2700 Brønshøj

Torvet 2

KREDS 7

VED STEMNINGSLIDELSER

Tlf. 38 28 18 35

5900 Rudkøbing

Majbritt Jensen

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Østerågade 20, 1. th

Rådgivning

Charlotte Groule

9000 Aalborg

v/erhvervspsykolog

Frederiksberg Kommunale

Tlf. 98 10 20 86

Majken Blom Søefeldt

Tandpleje

KREDS 5

Sofus Francks Vænge 30-32

Per Ilsøe

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Klostergade 56

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

8000 Århus C

9800 Hjørring

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 98 92 08 05

Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen

Tina El-Dabagh

i Københavns Kommune

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 9

Tandklinikken

8200 Århus N

Lars Rasch

Christianshavns Skole

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

7400 Herning

1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Tlf. 97 22 07 00

KREDS 6 Michael Rasmussen

Marie Winding

Gl.Vardevej 191

Turpinsvej 2

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

E-mail:

Susanne Raben

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

KREDS 2

Pia Graversgaard

Ulla Friberg

Tandplejen i Bredebro

Algade 33

Søndergade 11

4000 Roskilde

6261 Bredebro

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 74 71 11 33

Dorte Jeppe-Jensen

E-mail: pg@toender.dk

Amaliegade 17

Tlf. 39 46 00 80

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark

Peter Boch

4684 Holmegaard

Stadionvej 32

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

6510 Gram

Vivian Riel

Tlf. 74 82 12 12

Amaliegade 17

E-mail: pboch@grambynet.dk

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

|

470 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5



SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2016: Deadline: 18. maj 2016 Udkommer: 4. juni 2016

Store ansigts traumer ved Thomas Kofod, Klinikchef, Ph.d. Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2016: Deadline: 15. juni 2016 Udkommer: 2. juli 2016

Selskabet for Protetik, Bidfunktionslære og Teknologi - SPBT Kasuistikaften med SPBT Dato: 18.5.2015 kl.17.30 Sted: Tandlægeforeningen Aftenens tema er "Fast vs. aftagelig protetik". Ud fra kasuistikker af patienter med tandtab vil forskellige behandlingsalternativer blive diskuteret. Hvad skal erstattes? Hvordan skal det erstattes? Hvordan skal det designes? Kasuistikkerne er fra Tandlægeskolen i København. Der afholdes ordinær generalforsamling efter mødet. Denne aften er også 10.semesters tandlægestuderende velkomne. Kig også på www.spbt.dk Tilmelding og spørgsmål til sekretær Jens Thiel på mig@jenstand.dk

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 MAJ Ledningsanalgesi kursus- efter­ uddannelse for tandplejere 2 dages kursus for Tandplejere med A-autorisation Teori og praksis i ledningsanalgesi Kompetencer til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave Det forventes, at du øver dig mellem de to kursusdage Dato:3.5-2016 og 7.6-2016 og 4.5-2016 og 8.6-2016 Arrangør: SKT København Information på www.skt.ku.dk efteruddannelse Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Generalforsamling efterfulgt af foredrag og middag Dato: 11.5.2016 Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K.

|

472 |

ITI Sektion Danmark - 5. Danske ITI Kongres Hovedemne: Regeneration Dato: 27.5.2016 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Mødet varer fra kl. 8.30 til kl. 17.00, inkl. morgenbord, frokost og kaffepauser. Foredragsholdere: Prof. Dr. Belser Urs (Bern, Schweiz) PD Dr. med. dent. Jung Ronald (Zürich, Schweiz) Dr. Jensen Simon Storgård (København) Dr. Aaboe Merete (København) Prof. Dr. Isidor Flemming (Aarhus) Yderlige oplysninger findes på: http:// www.iti.org/congressdenmark/Home

JUNI European Academy for Esthetic Dentistry, Copenhagen 2016 For første gang i 30 år afholder EAED den årlige kongres i Danmark

Dato: 2.–4.6.2016 Sted: Tivoli Congress, Center, København Tilmelding og program: www.eaed2016.org Yderligere information: John Orloff orloff@hausergaarden.dk Tlf. 40 11 00 34 Kursus I ”Treatment Planning and Case Presentation Dr. Greggory Kinzer, Spear Education Dato: 9.og 10.6.2016 Kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2-4 1577 København V Deltagerbeløb: kr. 8.000 Arrangør: dinTANDLÆGE Info: www.dintandlæge.dk/for-fagfolk/ Kursus 2016 Tlf. 70 22 10 18 eller mail til: dorthe@dintandlaege.dk

AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. Datoer: 16., 17. og 18.8.2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Scandinavian Academy of Estetic Dentistry. SAED´s årsmøte Dato: 25.-28.8.2016 Sted: Hotel Continental Oslo Norge Yderligere information: SAED.nu Tandpleje for 0-6 årige og non-operativ behandling - klinikassistenter Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kalender | SERVICE

9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Omsorgstandpleje - tandplejere Modulet for tandplejere, der arbejder i omsorgstandplejen eller i privat praksis med ældre patienter. Fokus på etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgruppen. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 6-7 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart august. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart august. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ledningsanalgesi – tandplejere 2-dages kursus for tandplejere med A-autorisation. Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber). Datoer: 23.-24. august 2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Husk i år er der Skandinavisk Endodonti Kongres i København Dato: 25.-27.8.2016 Mødet vil foregå ved Søerne på Hotel Scandic. Følgende tema vil blive berørt: Lysdesinfektion, Laser og nano teknologi, biofilm og cone beam CT. Det sociale program involverer klassikere som Tivoli og Operahuset. Gå ind på vores Website: www.skandendo.com og se det foreløbige program.

SEPTEMBER Service- og kvalitetsudvikling klinikassistenter Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb Over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus VOP – Service og Kvalitetsudvikling Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at forberede og gennemføre assistance samt selvstændigt gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgiske behandlinger, herunder indsættelse af implantater, på tandklinikker. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra private og offentlige klinikker, der udfører kirurgiske behandlinger. 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Malene Hallund Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk Pædodonti - tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart september. Ansøgningsfrist 15. maj 2016 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) ITI Sektion Danmark – Sektionsmøde 2016 “Oral anatomy related to implant dentistry and pre-operative diagnostic imaging” Dato: 24.9.2016 Sted: Hotel Legoland, Billund. Mødet varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. frokost og kaffepauser. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Foredragsholdere: Prof. Thomas von Arx & Prof. Michael Bornstein (Bern, Schweiz) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark

|

473 |


SERVICE | Kalender

OKTOBER Dansk Selskab for odontofobi DSO, heldagskursus om skam Dato: 8.10.2016 Sted: Grønlykkevej 30, 1 sal. 5000 Odense Arrangør DSO. Chefpsykolog Lars J. Sørensen fortæller om skam som en væsentlig forværrende faktor hos patienter, der lider af tandlægeskræk. Skammen er odontofobiens usynlige ledsager, forstærker og forværrer. Hvis du vil være bedre til at behandle disse patienter er dette kursus lige noget for dig. Se mere: odontofobi.org

40 års Jubilæums årsmøde i DSOI Dato: Fredag og lørdag den 28.1029.10.2016 Mere info på: www.dsoi.dk

NOVEMBER ITI Sektion Danmark – Aftensmøde 2016 “How to manage complications in implant dentistry?" Sted: Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca.

kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Foredragsholder: Prof. Steven Barter (London, England) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark

HK JOBBØRS ER DER HULLER I BEMANDINGSPLANEN? HK hjælper med at finde kvalificerede klinikassistenter og receptionister til vikariater og faste stillinger. Du sparer tid og penge til annoncering og får de bedste kandidater til jobbet. SE MERE PÅ HK.DK/JOBBOERS Ring på 3330 2939

|

474 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Randi Abrahamsen Tandlægerne Sundhedens Hus Dag Hammarskjölds Gade 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 44 00 mail@tand.dk www.tand.dk Orofaciale smerter og kæbefunktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

|

475 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk |

476 |

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantat­ klinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

|

477 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

|

478 |

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont. Alm. tandlægebehandling, oral kirurgi og implantater Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 / 86 35 00 00 leif@tdlfagernaes.dk ss@sptand.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, PhD Mette Rylev, PhD Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

|

479 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

D!

NYHE

Sectional Matrix

Composi-Tight® 3DXR Sektionsmatrice System Kit med den nye 3D Fusion Wedge kile. Alt du behøver for at producere perfekte kompositfyldninger! 3D-MSF-00: 1x Soft Face 3DXR Extra Retention ring (blå spidser) 1x Soft Face 3D-Ringe (orange spidser) 40 Slick Bands non-stick matricer assorterede 80 3D Fusion Wedge kilen med bløde retentions finner 1 appliceringstang Risikofri prøve med vores 60-dage-pengenetilbage garanti.

kr 2.750,-*

r further Call us fo ation: inform 0 8082018

Garrison Dental Solutions • Carlstrasse 50 • D-52531 Uebach-Palenberg • Tyskland Tel. +49 (0)2451 971-409 • E-mail: info@garrisondental.net • www.garrisondental.com * Tilbuddet gælder indtil 31.05.2016 eller så længe lager haves. Forbehold for fejl og modifikationer. Farverne på billederne kan afvige fra virkeligheden. Oplyste priser er inklusive moms. Alle priser er ikke-bindende, vejledende udsalgspriser.

|

480 |

ADDN0516 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


TIL TANDLÆGERNE:

Patienter med primær Sjögren syndrom søges til implantatbehandling Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Odontologisk Institut, Københavns Universitet er i gang med et studie for at undersøge prognosen for implantatbehandling på patienter med primær Sjögren Syndrom sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Projektet er godkendt af etisk komite. Patienter, der opfylder følgende kriterier, kan være egnet til at deltage: 1)  Voksne (> 18 år) med dokumenteret primær Sjögrens syndrom (Københavner-/EU kriterier*) (sekundær Sjøgren modtages ikke) 2)  Mangler én eller flere tænder, eller er tandløse i overmunden og/eller undermunden. Patienter, der opfylder ovennævnte vil blive kontaktet mhp. en screening, som foregår på Rigshospitalet. Her vil det blive afgjort om vi kan tilbyde et implantatbehandling. I givet fald vil implantatindsættelsen være gratis. Hvis du mener, at du har en egnet patient, som er interesseret i implantat kan du sende en henvisning med patientoplysninger inkl. dokumentationen for diagnosen Primær Sjögren til: Morten Schiødt, overtandlæge, dr. odont. Afsnit 5811, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik Rigshospitalet Blegdamsvej 9 København 2100 Ø Ved spørgsmål kontakt: morten.schioedt@regionh.dk Projektet er godkendt af etisk komité og er et samarbejde mellem Tand- Mund- Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Vi er interesserede i patienter fra hele landet, som dog selv må betale transport til og fra Rigshospitalet, men alle patienter får betalt udgifter til implantatindsættelse samt efterfølgende protetik.

Københavner-/EU kriterier* Københavnerkriterierne

Primært Sjögrens Syndrom er til stede, når både nr. 1 og nr. 2 er opfyldt. Sekundært Sjögrens Syndrom er til stede, når nr. 3 og nr. 1 og/eller nr. 2 er opfyldt. 1. Kerato-conjunctivitis sicca (KCS): mindst to af følgende tre forandringer: a) Schirmer-1: < eller = 5 mm/5 min. hvert øje b) Break-up time: < 10 sek. hvert øje c) Rose-bengal score: > eller = 4 hvert øje 2. Xerostomi/hyposalivation: Mindst to af følgende tre forandringer: a) Ustimuleret sialometri:<1,5 ml/15 min. (stimuleret sialometri: < 3,5 ml/5 min.) b) Læbespytkirtelbiopsi: > 1 focus/4 mm2 c) Spytkirtelscintigrafi abnorm 3. Anden bindevævssygdom: (Reumatoid artrit, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, blandet bindevævssygdom (Mixed connective tissue disease, MCTD), polymyositis, andre) EU-kriterierne Primært Sjögrens Syndrom er til stede, når mindst fire af nedennævnte seks kriterier er opfyldt uden anden bindevævssygdom. Sekundært Sjögrens Syndrom er til stede, når fire af seks kriterier er opfyldt plus forekomst af anden bindevævssygdom. 1. Subjektivt tørt øje 2. Subjektivt tør mund 3. Kerato-conjunctivitis sicca: Mindst én af følgende to forandringer: a) Schirmer test: < eller = 5 mm/ 5 min. hvert øje b) Rose Bengal score: > eller = 4 hvert øje 4. Xerostomi/hyposalivation: Mindst én af følgende tre forandringer: a) Ustimuleret sialometri: < eller = 1,5 ml/15 min. b) Spytkirtelscintigrafi: abnorm c) Spytkirtelsialografi: abnorm 5. Spytkirtelhistologi (læbebiopsi): > eller = 1 focus/4mm2 6. Autoantistoffer: Mindst ét af følgende fire: a) SS-A/Ro eller b) SS-B/La c) ANA d) IgM-RF


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER

Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 6 2016: 18/5

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 4/6

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 7 2016: 15/6

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 2/7

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Ny tandlæge søges til veletableret stilling 28-32 timer ugentligt Vi søger en tandlæge på ca. 30 timer, der vil kunne behandle de patienter på vores klinik, som mangler en fast tandlæge. Vi søger en tandlæge til et længerevarende samarbejde evt. med henblik på køb af klinikandel. Klinikken har nu to ejere.

et Musikhus, spillestedet Tobakken, Sport & Event Park Esbjerg med bl.a. landets største svømmestadion/vandland, Esbjerg Spa & Wellness, Blue Water Arena og Blue Water Dokken. Esbjerg ligger tæt på skønne naturområder på Fanø og ved Ho Bugt.

Vores klinik, der egentligt består af 2 klinikker, er beliggende i henholdsvis Esbjerg tæt på centrum samt i den nordvestlige bydel, Hjerting.

Så det er ikke alene et attraktivt tandlægejob, der skal trække dig til byen. Vi glæder os til du kommer!

I vores 2 klinikhuse er vi 3 tandlæger ud over dig samt 2 tandplejere og 8 klinikassistenter og elever. Hovedklinikken centralt i Esbjerg er helt nyindrettet (pr. december 2015) i et Sundhedshus, og klinikken i Hjerting ligger på strandvejen med udsigt til HO Bugt. Vi lægger stor vægt på behandlingskvalitet og patient/kundeservice og har i øvrigt en rar og ofte humoristisk omgangstone mellem hinanden uden at være useriøse. Esbjerg by er i rivende udvikling og med mange store og nye arbejdspladser. Byen har et rigt kulturliv med

|

482 |

Har dette vakt din interesse, vil vi gerne høre fra dig. Du kan skrive til os på mail eller pr. post. Tiltrædelse snarest. Tandlægerne Sundhedshuset Esbjerg Charlotte Beck og Søren Bach-Petersen Helgolandsgade 17A. 1 sal 6700 Esbjerg Telefon 22 35 64 56 eller 40 73 21 19 Mail. cb@tandsundhed.nu/ sbp@tandsundhed.nu www.tandsundhed.nu

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES

Vi søker

Kjeveortoped Er du vår nye partner? Vi har behov for flere spesialister i Molde

Mer info

Eneste privatklinikk i regionen, solid pasientgrunnlag, attraktiv by kjent for vakre fjell og fjorder, aktivt kultur- og friluftsliv, flyplass.

Se film

e

om Mold

triangel.no/ledigestillinger | frist: 15. juni

Spændende job med fyldt aftalebog og 16 gode kollegaer Tandlægerne på Skovbrynet I/S i Jyderup er en klinik i en sund og spændende udvikling efter gennemført generationsskifte. Vores vision er: Danmarks mest tilfredse patienter og medarbejdere. • Vi er et relativ ungt team med 6 dygtige behandlere, god stemning og med fokus på den faglige udvikling. • Vi holder til i en ny klinikbygning med moderne forhold. • Vi er områdets største klinik og har en tilgang på 50 patienter om måneden. Vores nye kollega vil overtage mange patienter, og få en arbejdsuge på 24 - 37 timer efter nærmere aftale. Du har Jus og mindst 2 års relevant erfaring (gerne meget mere), gode referencer og er parat til at give dit bidrag til, at vi kommer nærmere vores vision. Det er vigtigt, at du kan give og modtage faglig sparring og indgå i en professionel relation med dine kolleger, da vi har mange patienter med et komplekst behandlingsbehov. Se mere på dentaljob.dk og www.tandskovbrynet.dk Henvendelse til Johnny Bagge, telefon 51 92 70 00, Email: johnnybagge@gmail.com

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

Offentlig ansættelse

Uddannelsesstilling som specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. august 2016. Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvoraf seks måneder foregår på Aarhus Tandlægeskole og et år på Aalborg Universitetshospital. Den uddannelsessøgende skal indgå i en 4- eller 5-skiftet forvagt i form af tilkaldevagt fra hjemmet med en formaliseret bagvagtsordning. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige to års praktisk-klinisk odontologi, herunder et års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet eller dokumenteret forskningsmæssig aktivitet. Løn- og ansættelse efter overenskomst for tandlæger. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. Målbeskrivelsen for uddannelsen kan findes på www.sst.dk. Læs mere om vores spændende afdeling på www.kaebekir.auh.dk Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overtandlæge, Jytte Buhl på 78 45 15 30 eller jyttbuhl@rm.dk Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22, 2016. Ansøgningsfristen er den 17. maj 2016. Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.

et arbejde med hjerne og hjerte

midtjob .dk

|

483 |


SERVICE | Stillinger

Jobb i et av Norges sterkeste fagmiljø! Universitetet i Bergen har ledige stillinger som

PROFESSOR/FØRSTEAMANUENSIS (50 %) I ODONTOLOGI (ORAL KIRURGI OG ORAL MEDISIN) FØRSTEAMANUENSIS (100 %) I ODONTOLOGI (KARIOLOGI) Institutt for klinisk odontologi | Søknadsfrist: 12.06.2016

Finn din stilling på uib.no

Vi söker Professorskompetens Vill du vara med och skapa Folktandvården Skånes nya Kunskapscentrum? Vi erbjuder dig möjligheten att bli en nyckelperson i vår stora satsning mot att bli kunskapsledande inom vår bransch. Vi är Skånes största tandvårdsbolag med höga ambitioner för vår framtid. Därför bygger vi nu upp ett Kunskapscentrum – en attraktiv forsknings- och utvecklingsmiljö med både bredd och spets. Fokus är på synergier mellan vård, utbildning, forskning, innovation och affär. Här kommer du ha en viktig roll. Läs mer om tjänsten på www.folktandvardenskane.se/ledigajobb

|

484 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


God likviditet er vigtig for mig. Og med Swipp får jeg min betaling med det samme.

Jesper Glesner-Andreasen Ejer, Vin-Manden, Vejle

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases


SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinik i København søger barselsvirkar 37 timer pr. uge for behandlende tandlæge med mulighed for alle specialer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3675

Spændende job med fyldt aftalebog og 16 gode kollegaer søges til klinik i Jyderup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Klinikhuset Hadsten søger klinikassistent

Quick nr. 5237

Quick nr. 7438

Fuldtidstandlæge søges til Stjerneklinikken i København K. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7440

Tandlæge med ambitioner søges til klinik i Roslev Tandlæge til Tønder Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7309

Omsorgsfuld tandplejer med positivt væsen og god humor søges til klinik i Støvring Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7325

2 stillinger som specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi søges til Odense Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7391

Tandlæge til spændende stilling i Holstebro søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7416

Quick nr. 7441

Godt Smil Tandlægerne i Frederikshavn søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7445

Godt Smil Tandlægerne i Aalborg søger tandplejer til fuldtidsstilling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7451

Klinik i Esbjerg søger ny tandlæge til veletableret stilling 28-32 timer ugentligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7453

Tandlæge søges til deltidsstilling i Randers

Klinik i Otterup søger tandlæge til velkørende stilling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7427

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7457

Tandlæge søges til vikariat i Helsingør Erfaren og dygtig tandplejer med godt humør søges til klinik i Ordrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7459

Quick nr. 7428

Tandlæge søges til attraktiv klinik i Odense M Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

486 |

Quick nr. 7433 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


PERSONLIGT - OG HELT ENKELT Vi hjælper dig med at finde den jobbeklædning, der passer til netop dig og dine behov.

RING

SHOP

cardinal.dk

98 12 40 58

GODTHAABSVEJ 1, 1. l 6950 RINGKØBING l 9812 4058 INFO@CARDINAL.DK l CARDINAL.DK

Heidi

Rikke


SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikfællesskab tilbydes Tandlæger/ tandplejer med eget klientel søges Attraktiv beliggenhed og lyse venlige lokaler – Vi har en ledig behandler klinik beliggende under 2 minutters gang fra Brøndbyøster station. Vi kan blandt andet tilbyde: • • • •

Lave omkostninger Præsentabel beliggenhed Kollegaer med højt fagligt niveau Gode parkeringsmuligheder

Brøndbyøster Tandpleje v. Tandlæge Muzher Menshed Nærmere info. kontakt broendbytand@gmail.com

KLINIK FACILITETER TIL LEJE TIL KOLLEGA MED EGNE PATIENTER Vi er en moderne klinik beliggende centralt i København tæt på Strøget, der har mulighed for at tilbyde plads på vores klinik til en kollega som har egne patienter. Kontakt os og vi finder sammen ud af hvordan og hvornår. Billet mrk. 767 Henvendelse til TB´s redaktion

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark. København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Klinik til salg i Odense

– kan handles meget fordelagtigt I kort afstand fra det nye supersygehus og ved siden af den letbane, som bliver bygget indenfor de næste par år sælges enkelmandspraksis, i selvstændigt klinikhus, da ejeren ønsker at gå på pension. En klinik som er veldrevet og overalt fremtræder pæn og nydelig. Klinikhuset ejes af sælger, men der er mulighed for at leje på markedsvilkår. Der er mulighed for at bygge til ejendommen. Klinikken er digitaliseret med Dental Suite. Godt personale. 1152 patienter via statistik for 2014. Omsætning i 2014/15 kr. 2.792.000 Pris kr. 1.200.000 Ring for yderlig oplysninger: KlinikBørsen Aps. Tlf. 70206979

Klinikandel I trekantsområdet til salg Billet mrk. 768 Henvendelse til TB´s redaktion

|

488 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 88

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500

Sjælland

cj@louadvokatfirma.dk

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIER Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

489 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

HYGIEJNE

Dentalopvaskemaskiner

REVISION – ADMINISTRATION

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

al Perfectio git n Di

info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

NAVNE- BORD- & KLINIKSKILTE WWW.RUHNECOMPANY.DK

|

490 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5


Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

TANDPLEJEMIDLER

Eurocard til reduceret pris

Curaden Scandic ApS

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Tlf. 70 26 81 70

Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

VIKARSERVICE

TePe – Dansk Tandprofylakse

+DEN LILLE TANDFE

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

|

491 |


NY START

“ En måned senere købte vi nabogården RUBI FRAHM

/

37 ÅR

Fra ansat tandlæge til klinikejer af Tandlæge Rubi Frahm i Skørring

Hvorfor starte klinik i Skørring med knap 300 indbyggere? – Fordi jeg bor her. Og da tingene begyndte at lukke ned i byen, sagde alle: ”Hvorfor skal vi køre til Aarhus og Randers for at komme til alting? Vi bestiller ikke andet end at køre i bil.” Samtidig stod jeg og overvejede at købe klinik. Det mest oplagte økonomisk set var selvfølgelig at købe en eksisterende klinik, men vi regnede på det, og det ville nærmest koste det samme at bygge en klinik selv. Så jeg valgte at følge mit hjerte og få en klinik, der bare var min. Jeg har altid truffet utraditionelle valg og er ikke bange for at kaste mig ud i ting. Min mand og jeg besluttede, at det var det, vi skulle gøre. En måned senere købte vi nabogården. Så du har etableret klinik på en gård? – Ja, det har jeg. Gården er firelænget, og klinikken er placeret i hovedhuset, og vi bruger længerne til opbevaring og stald til vores heste. Når mine patienter sætter sig i stolen, ser de direkte ud over markerne med græssende køer via en stor dobbeltdør. Så falder deres puls til hvilepuls. Er det anderledes at have klinik i en lille by? – Det er nogle andre mennesker, der kommer her end i en stor by. Behandlingsbehovet er en blandet landhandel, og vi ser måske flere med helprotese og har flere ældre patienter. Men mine patienter er, i modsætning til de patienter, jeg havde i Nordjylland, økonomisk villige til at få lavet store behandlinger. Pengene står bare ikke i banken her på landet, men er gemt i sokkerne. Er dit valg også et fravalg af nogle ting? – Jeg ville gerne tilbage til det nære og have et fokus, der handler om mere end penge. Jeg drømmer ikke om at bygge en stor klinik op, og jeg forventer heller ikke, at jeg kan sælge min klinik, når jeg skal på pension, og tjene en masse penge.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 5

FOTO: JESPER VOLDGAARD

| 492 |

CV: 2007: Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 2007: Privatansat tandlæge hos Søndergård og Nyhuus i Års 2009: Privatansat tandlæge hos Rudfeldt og Thøgersen i Auning 2011: Privatansat tandlæge i Klinikhuset v/Ivar Bo Andersen i Hadsten 2014: Klinikejer af Tandlæge Rubi Frahm i Skørring

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

» Mine patienter er økonomisk villige til at få lavet store behandlinger. Pengene står bare ikke i banken her på landet, men er gemt i sokkerne

Men uanset – er det ikke et sats at starte ny klinik i en lille by på landet? – Jo, det har været et økonomisk sats, og det kan også kun lade sig gøre, fordi min mand er med på idéen. Vi har valgt ikke at tage penge ud de første par år for at få kørt lånet ned, og det kan vi kun, fordi vi kan leve af hans løn. Men det går godt med nye patienter hver dag, og planen er, at vi en dag kan ansætte en tandplejer, så vi har et fuldt team.


UnicLine S - et smukt og funktionelt nordisk design

Vi er stolte af at kunne præsentere UnicLine S som sætter helt nye standarder for hygiejne og ergonomi. UnicLine S er dansk design og produktion. Autoriserede forhandlere: Sjælland: Dentalmontering: 4492 4425 Dentotal: 7020 3280 DentSupport: 7023 3121 Focus Dental Service: 4056 5008 JTA Dental: 4492 5400 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544

Fyn: DentSupport: 7023 3121 Fyns Dental: 6592 6977 Jylland: AB Dental: 8681 4800 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138 DentSupport: 7023 3121 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Heka Dental Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk


Smartkøb

Spar tid

- køb ind med Smartkøb-app’en

App’en er intuitiv og overskuelig, og jeg tror, jeg har halveret den tid, jeg bruger på varebestilling, ved at benytte den. Jeg kan ikke forestille mig at bestille varer uden app’en. Sabine Fauerholm, Østerbro TandlægeCenter


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.