2008 / 2
Building Value EN KUBE I TEGL / INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN
Teglsten fra nær og fjern
importerede eksklusive facadesten ’Wit’. Det giver kvalitetsbyggeriet et æstetisk og homogent udtryk.
DEN GODE METODE / NOTER
Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk
/
161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue.
MURSTEN PÅ MÅNEN?
Til det prestigefyldte byggeri i Fasanhaven på Frederiksberg i København valgte arkitekterne den
Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.
JUNI 2008 / 2
Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang.
Mursten
s
Tagsten
s
Teglblokke
s
Belægningstegl
Tegl til individualister!
Hvorfor bygge med begrĂŚnsninger? maxit til nybyggeri og renovering
Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. SpÌndende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lÌrketrÌ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S.
Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der büde forskønner og sparer pü varmeregningen.
Hvorfor nøjes med det velkendte, nür det unikke er muligt?
Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske
$ . *0 )/)* $0 (0 % / *0"( * ,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0% ,% 0
INSPIRATION TIL FREMTIDEN?
maxit a.s
apr 17. - 20. 2007
il
$ . *0 )/)* $0 (0 *0"&$'# *0)/)* $0 ( 0 )&# ( % 0* #0 3( &, ( 0 0) # " *$ # % 0 ## (0) # " *'+ ) 0 3# 0$ ## $0 )'3% % 0 (, (0& 0)' # (, (0 * (04%)" 0 /)* $ *0 ( +%"* &% #*0& 0# , (0$ ( 0 % 0&'0* #0 0%/ 0, ($ )&# ( % )"( , *( * &% ## 0+ *(/"0* #0 2 0%/ / ( 0& 0( %&, ( %
4( #+$, !0 0 ))"&, # 0 0 0 0 . 0 0 0 0
Asbjørn Kommunikation
1$ # 0$ . * $ . * " --- $ . * "
Sort-engoberet silkemat Højslev Vingetegl
Umbra blødstrøgen facadesten - en moderne klassiker
Sort-engoberet Højslev Vingetegl er det stilsikre, diskrete alternativ til glaserede tagsten. Silkemat sort og uden reflekser. Formen er klassisk og tagstenene er i Højslev Tegls enestüende klimastÌrke kvalitet, der hverken falmer eller skaller.
Randers Tegls mĂĽlsĂŚtning er at skabe fornyelse med respekt for de bedste tegl-traditioner. Derfor omfatter sortimentet flere markante facadesten til innovative byggerier. Se sortimentet af bĂĽde trendsĂŚttende og klassiske tegl til mur, tag og belĂŚgninger pĂĽ www.randerstegl.dk
LandsdĂŚkkende service:
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 ¡ 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk
06
ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN?
MURSTENSKUBE · Ladner Meier Architekten
39
8
INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN
12
GRAVMÆLE · Kunstfærdigt murværk i Bukhara
16
MED JENS LYN PA LANGELINIE · En kommentar
20
SMÅ STEN · Belægningssten
22
FRA KASERNE TIL UNDERVISNING · Kim Bjørn Arkitekter
26
ET HAVEHUS · En teglhistorie fra Indien
30
BRICK ‘08 · De allerbedste murede huse
32
DEN GODE METODE · God byggeskik
34
HUS I ÅRHUS · Godt nyt i gamle omgivelser
36
GAMLE STEN VISES FREM · Hindsgavl Slot
39
NOTER
40
22
8 Forside: Tilbygning, Ladner Meier Architekten · Foto: Susanne Ulrik
En væg er en væg..! Den opfattelse kan du udfordre: En væg er en mulighed for at sætte et individuelt særpræg på dit hjem og fortælle, hvem du er. Om du er til skak, storvildtjagt eller klatrevægge, er helt op til dig. Når du bygger med mursten, har du helt unikke muligheder for at skabe et byggeri med individuelt præg.
Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på www.vis-hvem-du-er.dk
REFLEKTION »Arkitektur og mennesker passer faktisk ikke sammen,« lader Kim Dirckinck-Holmfeld i sin kommentar Jens Lyn fabulere i en science-fiktion inspireret fremtidsvision. »Mennesker roder og passer stort set ikke ind i de raffinerede ordenssystemer, som udtænkes i store arkitekters hoveder,« fortsætter den gode Lyn. I DR2’s temaaften, der hyldede Jørn Utzon på 90 års fødselsdagen, fortalte Kent Martinussen fra Dansk Arkitekturcenter på vej ned i en elevator fra 280. etage i lyntempo om lyksaligheden for danske arkitekter, der på en messe i Dubai konkurrerer om ordrer på designmanualer for nye store bystrukturer ude i ørkenens sand. Set i sammenhæng med Jan Søndergaards efterlysning af arkitektfaglig refleksion over menneskers sociale forhold, arkitektonisk indpasning samt fordybelse i og eftertænksomhed over det, der bygges – se sidste nummer af Tegl – bør disse udsagn og synlige tendenser i tidens glatte projektmageri give anledning til kritiske overvejelser over arkitekttfagets ansvar for at lande luftkastellerne, så sagesløse mennesker vil føle sig vel tilpas i og med dem. Kom så på banen arkitektforening! Søren Bøgh
Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Susanne Ulrik
Udgives på: Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20 C 1254 København K telefon 33 32 34 84 telefax 33 32 22 97 e-mail tegl@muro.dk www.forlagettegl.dk
I MURO deltager 3F KT-93 Dansk Byggeri
Abonnement: Postboks 865 2400 København NV Fax 39 16 26 17 E-mail tegl@oxygen.dk Abonnementstelefon 70 26 34 84 daglig ml. 9-13
Annoncer: Forlaget Tegl 33 32 34 84
Pris 260,- kr om året inkl. moms og forsendelse
Udgiver: Murerfagets Oplysningsråd
Tryk: Scanprint a/s Dette nummer er trykt i 2.500 eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresse, tilsluttet Dansk Fagpresses Oplagskontrol ISSN 0040-2141
Tegl er et tidsskrift fra murerfaget om arkitektur, debat og udvikling. Tegl udkommer fire gange om året Årgang 110 Signerede artikler er forfatterens ansvar
TEKST JOHANNES RAUFF GREISEN · FOTOS ISTOCK.COM
ER DER MURSTEN PÅ MÅNEN?
dighed over for slid og korrosion), filtre og membraner (højt tryk og temperaturer, asymmetriske egenskaber), biokeramer (proteser og implantater) og elektrokeramer (halvledere, superledere, brændselsceller mv). Keramer er typisk af krystallinsk struktur, men fx glas, der har amorf struktur, samt kulfibre dækkes også, og derved er det danske begreb keramer bredere end det engelske ceramics. Søges der fx på www.matweb.com findes 44299 polymerer (plastic), 12672 metaller, 6804 keramer og 3667 diverse. Dvs. keramer står reelt for en betydelig del af det internati-
FireMaster Firecrete 85 er en komposit arme-
Dansk Sprognævn kan godkende ordet kera-
onale materialeudbud.
ret med rustfri stålfibre, matrixens bestandele
mer som betegnelse for den materialegruppe,
Thermal Ceramics leverer løsninger, der be-
er aluminiumsoxid (42%), Siliciumoxid
der tidligere hed ’uorganiske og ikke metalli-
skytter imod op til 1600 grader celsius.
(37%), calsiumoxid (16%), jernoxid (3%) og
ske materialer’. En udvikling der er direkte
’FireMaster Firecrete 85’ er et af virksomhe-
alkalimetaller, elementer nogenlunde som de
afstedkommet af arbejdet med den netop
dens produkter og udviklet til bl.a. metalud-
findes i ler. Sintret sammen som i mursten.
udkomne ’Materialebogen’. Denne inddeler
vinding og brandøvelsesfaciliteter, men kan
Sintring forårsages af kemiske og thermiske
også være et bud på et materiale til et rum-
processer og starter ved den soltørrede sten,
fartøjs varmeskjold. Materialet har en varme-
går over den almindelig brændte, den hårdt-
udvidelseskoefficient på nul og en ekstrem
brændte, tagteglen og slutter i byggesammen-
lav varmeledning, som resulterer i en suve-
hæng ved klinken. Men der er tale om et
keramer i to hovedgrupper: klassiske keramer, som har været kendt i årtusinder og tekniske keramer, der er udviklet gennem det seneste halve hundrede år.
De klassiske keramer omfatter bjergarter (na-
6
ramer (høj træk- og trykstyrke samt bestan-
FOTO: THOMAS MØLVIG
Cirka 100 grundstoffer har vi til rådighed, men kombinationerne af disse er mange og vor brug af materialer mangfoldig. Tankevækkende der, at dét materiale, der for 12000 år siden grundlagde vor civilisation, også bragte os ind i informationstidsalderen for 50 år siden. Silicium; først som flintestensvåben og værktøj – siden som integreret kredsløb. Silicium er nu i familie med tegl. Stenalderen og månen er tæt på, når materialeviden skaber kulturel sammenhæng.
ræn modstandsdygtighed over for varme-
materialekontinuum, der fortsætter direkte
chock og derved imod spaltning. Materialet er
ind i de tekniske keramer til kulfiberkonstruk-
turligt forekommende), keramik (herunder
konstruktivt anvendeligt grundet sin høje styr-
tioner, barberblade, stempelforinger, elektro-
mursten og klinker), ildfaste keramer (isolati-
ke og lave vægt; en massefylde på kun 1,35
nik m.m.
onsformål), uorganiske bindemidler (fx luft-
er omtrent det halve af blødstrøgne mursten
kalk, gips og vandglas), beton/mørtel samt
og vil kunne tåle høje hastigheder gennem
Tekniske keramiske kompositter kan ligeledes
glas (opbevaring, planglas, fibre og glasuld).
partikler på grund af sin særdeles slidstærke
ses som en forlængelse af en tusindår gam-
De tekniske keramer dækker konstruktionske-
overflade.
mel teknologi, der startede med, at man
TEGL JUNI 2008
Materialebogen 1. udgave. 1. oplag, 2008 Nyt Teknisk Forlag ISBN 978-87-571-2411-8 www.materials.dk Murstenen findes i nyindustrielle sammenhænge, men selvom byggerierne er gode, når de ikke til månen. Det gør til gengæld murstenens keram-kusine i rumfærgens varmeskjold. Hun er en letvægter, en fin lille flise, en flittiglise, der klarer enorme vibrationer og modstår varmestråling og de ufattelige temperatursvingninger uden for jordens beskyttende atmosfære. Fliserne er produceret tilpasset hinanden, således at de danner et tredimensionalt puslespil ligesom fx Sydney Operaens systemleverence fra Höganäs og Boligslangens specialsten fra Kina. blandede græs i leret for at opnå større træk-
murstenene limet sammen i Ganterbain
Andre lidt fjernere kusiner findes i rumfartø-
styrke og lavere vægt af byggematerialerne.
Winery (Gramazio und Köhler, 2006).
jets konstruktion, filtre og elektronik, og hvis
Formgivning af mursten er gået fra det hånd-
månen ikke er lavet af grøn ost – som jo er
formede til maskinformede og ekstruderede
Boligslangen Bispebjerg var tænkt som ’Hånd-
organisk materiale – vil månens bjergarter
teglprodukter, hvor fx bloksten og skærmtegl
værkets Hus’, hvor murerne på pladsen skulle
have status som klassiske keramer. Derved er
vinder indpas. De finere tolerancer giver
skabe tilpasninger af standardsten og derved
selve månen i familie med murstenen.
anledning til at gentænke teglbyggeriet, men
håndforme huset i brændt ler – ligesom Bjørn
om dette teglbyggeri kan betegnes som
Nørgaard gjorde det i sit kunstneriske opdrag.
muret byggeri, vil fremtidens diskussioner
Efterhånden som man tegnede sig igennem
vise. Eftersom fugen minimeres og mørtlen
detaljer og budgetter flyttede projektet sig
erstattes af lim, viger den plastiske og homo-
imod at blive ’Industriens Hus’, forstået på
gene mur for moduler og dilitationsfuger.
den måde, at tilpasningerne kom til at ligge i den industribårne del af værdikæden, efter-
Præsision i både byggematerialer og tidens
som man igennem målrettet produktudvikling
Johannes Rauff Greisen er arkitekt og arbej-
arkitektur samt økonomiske og byggepro-
skabte en række specialsten, der kombineret
der på Center for Industriel Arkitektur, Institut
cesuelle forhold lægger op til robotbaseret
med det gedigne håndværk giver bygningens
for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole.
montage/opmuring, men samspillet mellem
murede form stringens og flow.
Han er bestyrelsesmedlem i Dansk fagteknisk
mørtlens viskositet og stenens minutsugning
Selskab for Materialeprøvning og -forskning
kan ikke ’håndteres’ af en robot, derfor er
under Ingeniørforeningen i Danmark.
TEGL JUNI 2008
7
TEKST SUSANNE ULRIK · FOTOS CHRISTINA CAPETILLO
EN KUBE I BREDGADE
I Bredgade i København fik Ladner Meier Architekten den opgave at om- og tilbygge en forretning, som sælger det verdenskendte Danish Silver – et ry som blandt andre Georg Jensen har andel i. Det er blevet til en eksklusivt indrettet butik og en ganske lille tilbygning – en kube i tegl. Bag forhuset, der kun er 5 meter bredt, lå et nedrivningsværdigt baghus omgivet af høje brandmure. Da baghuset blev revet ned, opstod der en lille lukket gård. Den usædvanlige udgangssituation, kombineret med byggereglementets muligheder tillod, at der kunne bygges et volumen, der både gav en optimal udnyttelse af grunden, og som samtidig iscenesatte lys og rum på en helt speciel måde. Det nye baggårdshus er muret i forlængelse af salgslokalerne.
8
TEGL JUNI 2008
Den valgte teglhud viderefører stofligheden fra de omkringliggende brandmure og træder kun via sin form i kontrast til det forventede. Salgsobjekterne er præsenteret i en meget stor vitrine og danner en permanent udstilling. Det rå murværket er en kraftig kontrast til det fint bearbejdede blanke sølv og understreger dermed kunsthåndværket. Det nye toetagers baghus har på øverste etage en lille lounge, hvor gæster kan blive mødt og vejledt. I den underste etage er der køkken og frokoststue. Ude og inde nærmer sig hinanden igennem det store forretningsvindue mod gaden og vinduet ud til den lille baggård.
TEGL JUNI 2008
9
10
TEGL JUNI 2008
FOTO: JENS FREDERIKSEN
Roland Meier er medindehaver af Ladner Meier Architekten – en ung tegnestue med kontor i Zürich og København. I 1997-98 var Roland Meier gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole og deltog i den forbindelse i en konkurrence for arkitektsstuderende, som Murerfagets Oplysningsråd havde udskrevet. Roland Meier vandt konkurrencen med en muret kube – et enfamiliehus med et meget enkelt arkitektonisk udtryk – i familie med den danske tradition for det enkle, gennemarbejdede hus, hvor stoflighed og gode detaljer spiller en dominerende rolle. Den knappe murstensform er nu kommet ud i virkeligheden i Bredgade.
TEGL JUNI 2008
11
TEKST NIELS HESSE
”Det bør ikke være odiøst at tjene penge på sit arbejde…” Interview med Bo Boje Larsen
I sidste nummer af Tegl kunne man læse, at
kulturelt ansvar for opretholdelsen af et højt
når så mange andre segmenter fra samfundet
professor, arkitekt Jan Søndergaard er bekym-
arkitektonisk niveau. Men samtidig har vi set
uden synderlig beskedenhed vil ind og præge
ret over den udvikling, som arkitekturen for
kunstneriske begavelser som fx Arne Jacob-
den arkitektoniske debat? DJØF’er, ejendoms-
tiden udsættes for herhjemme. Overfladisk og
sen, som så vidt jeg ved ikke desto mindre
mæglere og lignende halvstuderede røvere,
trendy tankegang lader til at have afløst
lagde stor vægt på indtjeningen til tegnestu-
som ofte sidder i bygherrerollen, har jo ud-
inderligheden og fordybelsen i arkitektarbej-
en. Det bør ikke være odiøst at tjene penge
dannelse og træning i systematik, analyse og
det, og den sociale bevidsthed, som tidligere
på sit arbejde, og et godt dækningsbidrag
økonomi. Og de udtaler sig gerne om forhold,
var flettet ind i arktektarbejdet, synes for-
behøver ikke at skygge for en høj faglig kvali-
som de egentlig ikke har forstand på. Skal de
svundet. Tidens arkitekter lefler for selvtil-
tet. Her på tegnestuen er vi vågne over for,
sætte dagsordenen for arkitekterne?
strækkelige og kommercialiserede spekulan-
om vi tjener penge. Men vi holder faktisk
ter. De ser sig som ’stjerner’, der laver god
også grundigt øje med, om vi bruger tid nok
»Jeg mener nu, at alle har lov til at have en
business på anliggender, der ellers knyttedes
på projekterne. Hvis vi ved en fases afslutning
mening om arkitektur. Jeg er oven i købet
til kulturarv og forædlet formgivning. Tegl
ser, at faktoren er uventet høj, tyder det jo på,
glad for, at det er sådan. Vi er jo alle til stede i
spurgte en af arkitektbranchens mest erfarne
at vi ikke har brugt timer nok. Og dét kan
omgivelser, som vi naturligvis forholder os til.
repræsentanter, om han ser de samme ten-
være en indikation på, at der er nogle ting,
Men som arkitekt kommer man ofte i den si-
denser som Jan Søndergaard.
der ikke er tegnet ordentligt igennem. I vores
tuation, at man sidder over for lægfolk, der
interne evalueringer bruger vi gerne dette
ikke har overblik over et projekts bestanddele.
Har du gjort den samme erfaring, som omta-
som målepunkt på lige fod med traditionel
Man mærker somme tider presset fra en byg-
les af Jan Søndergaard: At tidens overfladiske
faglig kritik, når vi skal vurdere, om produktet
herre, der gerne holder igen på økonomien,
tendenser har sneget sig ind i arkitektprofessi-
er i orden. Nogle sager med en skrantende
og som ikke finder det nødvendigt at fordybe
onen. At der p.t. synes at være større fokus
økonomi kan sagtens gå for dårligt, men
sig mere end højst nødvendigt. De mener, at
på populariserede byggekoncepter med sikker
andre sager kan faktisk også gå for godt, og
det kun er arkitekterne, der i sidste ende får
kommerciel succes end på frembringelse af
dér må man være opmærksom, så man sikrer
øje på forskellene mellem det færdigt bear-
kvalificeret arkitektur. Ligger der en konflikt i
den nødvendige fordybelse i arbejdet. Denne
bejdede og de kortsigtede standardløsninger.
at tage afsæt i et socialt ansvar for arkitekto-
arbejdsmetode er her på tegnestuen gennem-
De anmoder derfor om, at vi begrænser vores
nisk kvalitet i forhold til at køre en forretning?
gående i forbindelse med den stadige regule-
anstrengelser, således at byggeudgifterne kan
ring af budgettering og tidsplanlægning, og
holdes nede. Men det er jo netop lægman-
»Jeg forstår godt Jan Søndergaards synspunkt.
den indgår i særdeleshed i en fortløbende
den, der ser sådan på det. Jeg siger til dem:
Men jeg mener ikke, at det er så enkelt.
teknisk og navnlig arkitektonisk evaluering af
»Vær glad for, at du har en rådgiver, der kan
Spørgsmålet behøver ikke at være modsæt-
opgaveløsningerne.«
hjælpe dig. Jeg har en uddannelse, der giver
ningsfyldt. Der har altid været arkitektfirmaer,
12
mig mulighed for at se, hvad du ikke ser. Min
som kun tænkte på bundlinietal, og som ikke
Har du en forhåbning om, at den arkitektoni-
ekspertise kommer dit projekt til gode, og jeg
har fundet det umagen værd at påtage sig et
ske udvikling stadig kan styres af arkitekter,
kan frembringe ting, som du end ikke havde
TEGL JUNI 2008
Bo Boje Larsen er en dreven arkitekt og med basis i et solidt og langstrakt arkitektvirke på flere københavnske tegnestuer, heriblandt som direktør i en længere årrække på Henning Larsens Tegnestue, har han udviklet en stor faglig autoritet. Han anerkendes som en dygtig strateg med et overbevisende organisatorisk talent, også i forretningsmæssig forstand. Gennem årene har han placeret sig i et felt, hvor arkitekturen har været bragt ind i ny udvikling, og hvor konventionel tankegang er blevet udfordret. I dag er han partner i 3xNielsen, der med et stort antal vundne konkurrencer aktuelt har anbragt sig på en topposition blandt Europas førende arkitekter. forestillet dig, ikke blot arkitektonisk, men så-
forløb ikke er tilstrækkeligt. Tidligere, hvor det
ønske sig noget mere lydhørhed for løsninger,
mænd også økonomisk. Jeg henter ofte sam-
var ejeren selv, der sad i bygherrerollen som
som koster lidt mere, men som på den lange
menligninger fra andre fagområder og siger:
en patriark, der bestemte over egen formue,
bane tjener sig ind. En bygherre har et stort
Advokater og tandlæger ordner ting for os,
kunne vi argumentere for at bruge flere pen-
ansvar for sine omgivelser. Man kan ikke tilla-
som er helt afgørende for vort dagligliv. Men
ge end aftalt for at opnå en bedre kvalitet. Og
de sig kun at tænke på sig selv. Og arkitekten
vi tvivler da ikke et øjeblik på deres evner og
vi fik som regel accept på at skabe det hus,
må i dette spørgsmål tage et socialt medan-
færdigheder. Vi overlader trygt vores økonomi
som vi mente, var det rigtige at projektere og
svar, når han lægger huse ud i byen, som folk
eller krop til mennesker, som alene i kraft af
opføre. Spillet var enkelt: hvis vi kunne for-
skal leve med og finde sig i. Hvis ikke han for-
deres uddannelse står med løsninger på vores
midle den fornødne tillid, betalte han for den
står det, tror jeg faktisk, at han på lang sigt får
problemer, som vi uden videre stoler på. Jeg
fornødne kvalitet.«
forventer da, at jeg som din arkitekt modtager samme tillid.«
en dårlig forretning ud af det. Så igen: for mig ligger der ikke en konflikt i at tjene penge og
»I dag er der sket et skift. Ofte er bygherren
samtidig skabe god arkitektur.«
nu repræsenteret ved en administrerende Men arkitektur har jo almen interesse, og i
direktør, som er helt fokuseret på bundlinietal
Somme tider står arkitekterne over for
byggeriet er der er gode penge at hente for
og næste års budget. Han vil have tingene
megastore opgaver, der griber ind i alle hjør-
de investeringsivrige spekulanter, der godt
gjort inden for en budgetramme og en tids-
ner af vore fysiske rammer. Hovedstaden,
ved, hvor og hvordan kapital skal anbringes,
plan, som er defineret af ham. Kvaliteten
havnen, byen. Så træder Bondam, Bjerregaard
hvis hurtige penge skal tjenes. Skal de virkelig
interesserer ham naturligvis, men sædvanlig-
eller Realdania frem og bestemmer retningsli-
have indflydelse på den kreative proces,
vis kun inden for den ramme, som budgettet
nierne for nye visioner, nye idéer. Der kom-
sådan som vi gang på gang ser det?
dækker. Om projektet er lykkedes, og huset er
mer nye vokabularier på bordet, og arkitekter-
blevet godt, ved man egentlig først måske 10
ne mister den position, de før i tiden havde
»Nej, bestemt ikke. Bygherrer bør have indfly-
år senere, når bygningen er opført, taget i
indsigt og agt til at fylde ud. Er det blevet
delse på de mål, som den kreative proces kan
brug, og alting er faldet til ro. Bygherren, der
sådan, at de blot snakker politikere og penge-
føre frem til. Og de kan for min skyld gerne
ved projektets opstart havde ansvaret for byg-
folk efter munden for at få en bid af kagen?
formulere et økonomisk budget og en tids-
gebudgettet, sidder allerede i et andet job,
Forplumres visionerne om god arkitektur i
ramme, ligesom vi gerne modtager deres
hvor han fortsætter sin gerning med at
hele dette kapløb om at komme til?
funktionsønsker. Men det skabende arbejde
bestemme rammer for tidsplaner og økono-
med arkitekturen er alene vores opgave. Så
mi. Hans muligheder for at opleve de positive
»Hvis det er sådan, at visionerne mister kvali-
kan det ske, at vi må fortælle dem, at deres
konsekvenser af en god rådgivning elimineres
tet, er det arkitekternes egen skyld. Dér er jeg
ønsker ikke står mål med den økonomi, som
således i nogen grad. Jeg taler absolut ikke
enig med Jan Søndergaard – vi er noget kyste.
de har opstillet. Og vi må eventuelt orientere
for, at man bare skal slå ud med armene og
Der kan godt mangle klarhed blandt tidens
om, at opgaven skal omformuleres, hvis pen-
forøge byggebudgetterne for at skabe mere
arkitekter i arbejdet frem mod kvalitet. Hvis
gene ikke slår til, eller hvis det forudsatte tids-
overdådighed, men ofte kunne man godt
man vil nå frem til god arkitektur, er man sør-
TEGL JUNI 2008
13
me nødt til at have konsistens i argumentati-
Sælger arkitekterne ud af den autoritet, som
også uden for Skandinavien. I har været i
onen for det, man gør. Men somme tider sid-
tidligere bemyndigede dem til en kultur-
gang længe i både Holland og England, foru-
der vi over for nogle kræfter, som har svært
bærende rolle, ved at lade sig diktere af
den Norge og Sverige. Og senest i Tyskland,
gennemskuelige dagsordener. Du nævnte selv
modeluner?
hvor I foran de bedste europæiske tegnestuer
DJØF’erne før. Men lokalpolitikere kan jo være
vandt konkurrencen om hovedsædet til Deu-
mindst lige så stor en udfordring at samarbej-
»Ikke nødvendigvis. Vi ser tendenser i alle ret-
tches Bundesbahn. Men er I selektive i valget
de med. De kan gerne slå sig op på et projekt
ninger. Der gives mange individuelt frigjorte
af bygherrer uden for Europa? Vi ser jo, hvor-
eller en idé, som kan fremme en politisk
arkitekter, som skaber fine bygningsværker
dan menneskerettighederne synes at have
stemning, men hvis det samme projekt med
uden afhængighed til det tidstypiske. Og alli-
ringe vilkår i Kina og i visse arabiske lande.
fordel kan udnyttes negativt mod en mod-
gevel: I andre tilfælde går intet hurtigere af
part, så gør de også dét. De kan vende på en
mode end netop det, der lige før var moder-
»Vi har en meget nuanceret holdning til disse
tallerken. De aktuelle drøftelser om højhuse i
ne. Imidlertid er det interessant, at hele arki-
spørgsmål, og vi undersøger i hvert enkelt
centrum af København er et slags eksempel.
tekturhistorien ved et tilbageblik viser én sam-
tilfælde, hvad den eventuelle opgave går ud
Vi får gentagent og unuanceret at vide, at højt
menhængende række af modefænomener,
på. I Saudi Arabien blev vi inviteret til en kon-
er godt. At en metropol bør fornyes i konkur-
der afløser hinanden. Eigtveds barok, som er
kurrence om et domhus til højesteret, hvor vi
rencen mod vore større nabobyer og vise fla-
klangbunden i designet til Amalienborg, vare-
sagde nej tak, fordi forudsætningerne ikke
get internationalt ved at bygge højhuse alle
de jo i bare 40 år. Vi kan blot prise os heldi-
rimede med vores menneskesyn. Dubai, til
vegne. Og her ser det ud til, at flere tegnestu-
ge, at der har været så mange gode arkitekter,
gengæld, synes at være den mest liberale stat
er fremlægger mangfoldige højhusprojekter
som har givet os de smukke huse i arv gen-
i de arabiske lande. Hvis man forestilede sig,
blot med den hensigt at imødekomme de
nem tidens skiftende tendenser. Det tidstypi-
at vi blev bedt om at lave et større universitet
kommunale ambitioner. Det er jo ikke næv-
ske kan jo godt rumme eviggyldige værdier,
dér, og vi kunne organisere projektet efter
neværdigt kvalificeret, hvis man vil tilføre vær-
når arkitekten har gjort det godt. Men tiden er
nogle principper, som var i overensstemmelse
dier til byen på en så overfladisk måde.«
selvfølgelig den hårdeste dommer i sig selv,
med vores synspunkter, ja, så var det da nok
og der er lavet masser af byggerier inden for
muligt, at vi tog imod opgaven. Men hvis vi fik
»Jeg siger ikke, at man uden videre skal und-
de sidste 20 år, hvor udtrykket ikke holder på
stillet i udsigt, at det skulle planlægges i løbet
gå højhuse. Men det væsentlige ved de urba-
distancen. Postmoderismen er et godt eksem-
af nul-komma-fem, at emiren havde det sid-
ne kvaliteter i København handler i højere
pel på, at arkitektonisk kvalitet ikke kan
ste ord i alle spørgsmål, og at bygningerne
grad om, hvad byen egentlig består af, og
erstattes af en tom ydre form, som blot følger
skulle danne rammen om kønsopdeling og
hvilke bestanddele, der bør bygges videre på.
et sæt designregler uden egentlig mening.
den slags, så ville vi bestemt bakke ud. Vi ville
Det handler om historik og om en grundig
Faktisk virker den slags arkitektur dybt foræl-
ikke kunne bringe værdi til et sådant projekt.
forståelse af, hvordan bydelene kan karakteri-
det på mig. Og jeg tror, at et af problemerne i
Og det er netop dét, der er vores drivkraft, ja,
seres. Sagen er, at vi med ordet ’metropol’
disse spørgsmål er, at hvis man ikke med
vel alle arkitekters drivkraft: At bringe værdi til
forstår mange mennesker pr. m2. Men de
jævne mellemrum finder tilbage til basis og
verden. Navnlig undervisningsbyggeri interes-
behøver jo ikke for enhver pris at være stablet
så at sige genopfinder sig selv, så kan man
serer os meget. Det er et spændende felt
oven på hinanden for at skabe et godt byliv. I
ende som en karrikatur af sig selv. Se blot på
med nogle særdeles kvalitetsbærende egen-
vor nordiske tradition har stedets skala og
eksemplerne med Calatrava eller Richard Mei-
skaber, hvor der jo er tale om krydspunktet
omgivelsernes karakter sædvanligvis haft stor
er i visse tilfælde. Her på vore breddegrader
mellem individuel fordybelse og fællesskab.
betydning for den arkitektur, der blev føjet til
lykkes vi sædvanligvis i den nordiske moder-
De to ting bragt sammen rummer det bedste
en lokalitet. Og hertil kommer, at enhver byg-
ne tradition med at holde rede på proportio-
ved undervisningsbyggeri, og der opstår der-
ning jo er dybt afhængig af den omkringlig-
nering og ordentlig omgang med materialer-
for mulighed for at skabe arkitektonisk nuan-
gende infrastruktur. Sådanne sammenhænge
ne. Og vi har en god vane med at tage hen-
ce og syntese. Hvis vi skulle tilvejebringe
overses ofte, når disse trendy højhuse berøm-
syn til offentligheden i forståelsen for de hen-
huse, der i udgangspunktet er fremmed for
mes. Vi ser ofte problemer knyttet til højhus-
sigter og processer, der ligger bag udviklingen
disse synspunkter, kan jeg ikke se, hvordan vi
byggeri i form af infrastrukturelle følgevirknin-
af lokalplaner m.v.«
som arkitekter skulle gribe det an. Hvis vi
ger som utilsigtet trafikbelastning og parke-
14
anfægtes i vores faglige tilgang til opgaven,
ringsvanskeligheder. Hvis højhusene bliver
I har vind i sejlene hos 3xNielsen. Du har fle-
har vi faktisk slet ikke lyst til at være med.«
realiseret i det antal, som alle disse projekter
re gange nævnt den nordiske modernisme
»Vi har også arbejdet med projekter i Kina -
lægger op til, vil dette fænomen falde dårligt
som et tilbagevendende referencepunkt.
i Shanghai. Jeg anser ikke Kina for et være et
tilbage på eftertiden.«
Måske er det derfor, at I er så efterspurgte
demokrati, overhovedet ikke. Men jeg må på
TEGL JUNI 2008
den anden side indrømme, at jeg trods de
umiddelbart svar på, hvordan trafikale løsnin-
vanskeligt stillede menneskerettigheder deru-
ger i midten af en storby kan knyttes sam-
påbegyndt i andre sammenhænge. Det er
de, er rimeligt imponeret over, at det i løbet
men med byggeriet af et internationalt FN-
væsentligt for os at mærke, at vi konstant flyt-
forbedring, en forædling af de idéer, som blev
af 10 år er lykkedes at løfte 3-400 mio. men-
center. Det kunne da være interessant at få
ter os. Det vil holde os i sadlen og bevare
nesker op over fattigdomsgrænsen. Kina har
FN til København, kunne det ikke? Huse kan,
den position blandt de bedste i branchen. Og
gennemgået en proces i løbet af de seneste
udover at rumme talrige funktioner, også fun-
rent forretningsmæssigt vil det sikre os en
50-60 år, som svarer til udviklingen i Europa
gere som støjskærme mod en færgeterminal
plads, når vi næste gang søger prækvalifikati-
fra 1400-tallet og frem til i dag. Den kinesiske
og som pyloner til broer i en by. Hvis urbane
on på en opgave.«
stat viser trods alt en vilje til at forbedre for-
knudepunkter skal forbindes over havnens
holdene for de uhyrligt mange mennesker.
vand, ja, så er det da oplagt at tænke i broer.
»Det er dog ikke uden en vis usikkerhed, at
Der er overført utrolig mange penge fra de
Og et sådant koncept kan jo altid bringe lidt
jeg udtaler mig sådan i forhold til prækvalifi-
mere velstillede områder ved Østkysten til
røre i det ellers så stille vand. Når lokalfore-
kationer. For ved opgavetildelingen er det
den centrale del af landet, hvor alting halter
ninger, politikere o.lign. blot stiller sig op og
som regel ikke arkitekter, der varetager sorte-
efter, og hvor befolkningen ikke godtager den
siger »nej», bør de samtidig komme med et
ringen af ansøgerne. Og det kan således være
vanskelige situation. Måske er det naivt, men
kvalificeret alternativ til offentlig drøftelse,
temmelig problematisk at præsentere sine
jeg tror, at den teknologiske udvikling over tid
inden dette område ved Nordhavnen bliver
færdigheder, så de bliver forstået og aner-
betyder meget. Man kan rykke på noget. Hvis
tildækket med andre bebyggelser, der måske
kendt af sikkert udmærkede, men i denne
vi blev bedt om at tegne et fængsel i Kina, vil-
ikke lever op til beliggenheden. Og dér er
forbindelse ikke særlig kompetente menne-
le vi med sikkerhed sige nej tak. Men hvis vi
digitale 3D-visualiseringer vældig brugbare.
sker. Især er processen forbundet med van-
blev tilbudt at løse opgaver med f.eks. lære-
Man kan umiddelbart se, hvad der menes.
skeligheder, hvis vi har mod på og vilje til at
anstalter, var det da ikke umuligt, at vi accep-
Det digitale redskab holder jeg faktisk meget
dyrke et helt nyt felt, hvor vi af naturlige årsa-
terede. Men man må undersøge vilkårene
af, og det er jo uhyre velegnet til sådanne bil-
ger ikke kan fremvise nævneværdig erfaring.
nøgternt og kritisk i hvert enkelt tilfælde. Vi
leddannelser, selvom jeg nok vil medgive, at
Men man kan jo ikke overlade så vigtig en
har ikke mange opgaver i Kina – og får det
tingene altid ser mere færdige ud, end de fak-
ting som arkitektur til ’specialisterne’. Jørn
sikkert heller ikke. Skulle vi snakke ren idealis-
tisk er. Og midt i et projekt kan dét ulykkelig-
Utzon havde aldrig tegnet et operahus før
me, så tror jeg hellere, at vi ville sætte ind i et
vis føre til, at bygherren ikke forstår, hvor i
Sidneyoperaen, og Henning Larsen kendte
rigtigt udviklingsland, hvor vi uden honorar
processen man befinder sig. Man kan risikere,
ikke synderligt til udenrigsministerier før
tegnede en landsbyskole for de penge, vi
at han beder om delafleveringer før aftalt tid
Riadh i Saudi Arabien. Men se resultaterne.
ellers ville have brugt på en konkurrence. Det
ud fra en overvurdering af projektets stade,
Her ses, hvordan arkitekter kan sætte sig ind i
har jeg meget mere lyst til.«
fordi det ser så færdigt ud. Man skal gøre sig
en bygherres drøm om et hus, og hvordan
umage med at holde den tidsplan, der er
huset kan tage unik form efter spilleregler,
Det fremgår, at I satser meget på prækvalifika-
aftalt, og ikke i en snæver vending tale byg-
som en god arkitekt kan tilrettelægge. Dette
tioner og konkurrencer. Men senest har man
herren efter munden. Igen en detalje, som
er eksempler på fremsynethed og humanis-
set Jer i det offentlige rum med en visualise-
også Jan Søndergaard er inde på.«
ring af et muligt FN-hovedkvarter på Mar-
me, der kan skabe grundlag for en agtelse, som standen trænger til. Jeg tror, at vores pro-
mormolen på Langelinie. Projektet viser i 3D
»Men vi bruger jo også det digitale medie ved
fession ville blive langt højere agtet, hvis vi
tydeligt, hvad intentionerne er, og det er ble-
vores konkurrencebesvarelser. Og en meget
kan få andre faggrupper til at indse, at vores
vet skildret med vægt på et allerede formet
stor del af de ressourcer som vi lægger i det
forandringer af verden også vil føre til forbed-
arkitektonisk udtryk. Er der ikke en risiko for
daglige arbejde på tegnestuen er knyttet til
ringer. Forandring for forandringens skyld er
at blive fanget i bestemte løsninger, som
konkurrencer. Vi anser det som et fagligt labo-
ikke interessant; forandring til det bedre er.
ellers fordrer tid og fordybelse? Risikerer man
ratorium at deltage i konkurrencer. Det er
Det er derfor, at vi aldrig må svigte den fagli-
ikke, at beslutningstagere og lokalpolitikere
vores måde at forske på. Vi har en strategi
ge tilgang til opgaverne.«
tager fejl og tror, at opgaven er løst?
svarende til f.eks. Novo Nordisk, der ser det som et nødvendigt ansvar at tilvejebringe
»Jamen, den visualisering skal jo ses som et
forskning. Med den position, som vi p.t. har,
indlæg i debatten om havnens udvikling.
føler vi en tilsvarende pligt til faglig udvikling.
Somme tider må man vove det ene øje, hvis
Vi udvikler koncepter ud fra de arkitektoniske
man vil frem med sine meninger, og dette
løsninger, som vi bringer til torvs i konkurren-
oplæg giver som et led i en lang proces et
cebesvarelserne. Og på den måde opnår vi en
TEGL JUNI 2008
15
TEKST OG FOTOS KRISTIAN GRAMSTRUP
SAMANIDERNES MAUSOLEUM BUKHARA UZBEGISTAN
16
TEGL JUNI 2008
Graven er bygget af og dekoreret med fine cremefarvede sten. Den blinde arkade, der tjener som den ydre gesims, tjener også til at maskere transmissionen fra den firkantede basis til den halvkugleformede kuppel. Hver bue og par af søjlerne er dekorerede med et let forskelligt design, hvis underfundige variationer åbenbarer bygherrens beherskelse af stenlægningsteknikken og hans glæde over effekten i lys og skygge, der frembringer den varierede overflade. Dette mausoleum er det første større eksempel på en stil, der synes at have sin oprindelse i Centralasien, men som senere trænger frem i hele den østlige islamiske verden.
Uzbegistan blev selvstændigt i 1991 efter i ca.
gere, og den er en oase i Kizilkum ørkenen.
Det fascinerende gravmonument for Ismael
100 år at have været en Sovjetrepublik, hvis
Har man ikke råd til at rejse til Mekka, kan
Samani er en arkitektonisk seværdighed.
påvirkning de 25 mio. indbyggere nu prøver
man i stedet tage 7 gange til Bukhara.
Den ældste, bedst bevarede og mest beta-
på at ændre, så de igen kan dyrke deres reli-
Byens centrum har ikke ændret sig meget de
gende originale bygning i Bukhara.
gion og tage deres traditionelle skikke op.
sidste 200 år, og den er spækket med histori-
Det næsten perfekte stenkvadrat er bygget i
Overalt er der restaureringsarbejder i gang.
ske bygninger, som alle vidner om datidens
begyndelsen af det 10. århundrede og hører
Store dele af landet er fladt, andet bjergrigt.
høje niveau for byggekunst. Mange af bygnin-
til den store kulturelle genopstandelse af
En stor del er dog ørkenen Kizilkum, der rum-
gerne er i dag fredet af Unesco. Bukhara var
Samanid dynastiet (875-999). Mausoleet har
mer enorme reserver af naturgas, olie og kul.
allerede for 2000 år siden et kulturcentrum
sit navn fra Ismail Ibn Ahmad (892-907) og
Bukhara er en hellig by med 260.000 indbyg-
på Silkevejen.
indeholder ikke kun hans grav, men også
TEGL JUNI 2008
17
Interiøret er – såvel som det ydre – mesterligt dekoreret med stenmønstre. Specielt var der lagt vægt på aralet mellem væggene og kuppelen. Bygherren brugte her den typiske iranske måde på at opbygge en ”trompe” (en bue) over hjørnet. Da hjørnet ikke bar nogen vægt, brugte bygherren sin opfindsomhed ved at forsyne det med vinduer og dekorere området med kunstfærdige murstensmønstre. Denne tendens til at dele hjørnet op i mindre partier til en gradvis opdeling af et hjørne i små nicher, hvorved der fremkommer tilsyneladende frithængende stalikitter, blev mere og mere udviklet.
18
hans far Ahmed, hans nevø Nasr og andre fra
Dette ‘chortak (fir-bue) system’ var revolutio-
den, komplementerer dens kuppel, – symbol
Samanid-linjen.
nerende for denne tid og kom til at dominere
på himlen – og derved dannes en metafor på
Konstruktionen er en 10,8 m ligesidet kvadrat
utallige efterfølgende begravelsesbygninger.
universet.
dekoreret med brændte cremefarvede sten
Fra ydersiden er overgangen til kuplen maske-
Den 1000 år gamle grav er af adskillige grun-
og med fire identiske facader, som alle
ret af et galleri med 10 vinduer, som giver lys
de et helligt sted for lokalbefolkningen. Oprin-
skråner let indad. Den bærer en halvkuglefor-
og ventilation for at køle det indre gravkam-
delig havde mausoleet to åbninger, én hvor
met kuppel omgivet af fire mindre kupler. Fire
mer.
ængstelige pilgrimme kunne komme med
indre buer supporteres af hjørnepiller fra
Mausoleumet er også rigt på symboler. Dens
deres spørgsmål, dilemmaer og donationer,
‘trompen’, hvorpå der hviler den 8- og 16-
kubus refererer ikke kun til den hellige Kaba i
og en anden, hvor en skjult mullah kunne
sidede transmission til kuplen.
Mekka, men endvidere symboliserer den jor-
aflevere svar på de stillede spørgsmål.
TEGL JUNI 2008
Bygningens sande kraft ligger i dens livlige og strukturelle ‘kurvevævede’ stenarbejde, som er udført i en serie af spændende komplekse mønstre efter afslutningen på hovedskelet strukturen. Stenarbejdets dygtighed er på én gang sober og spektakulær, stilfærdig, dog dynamisk og med skiftende udtryk efter solens vinkel.
Stedet var også oprindeligt én af de helligste gravpladser i Bukhara, hvor selv emirer blev stedt til hvile. I årenes løb blev mausoleet begravet under adskillige meter sand og jord. Det blev i 1934 opdaget af den sovjetiske arkæolog Shishkin. De omkringliggende grave blev flyttet, området var ikke mere helligt og blev til en offentlig park. Sandet og jorden har dog sikret mausoleets overlevelse.
TEGL JUNI 2008
19
TEKST KIM DIRCKINCK-HOLMFELD
FLASH BACK Kommentar af Kim Dirckinck-Holmfeld
Rumskibet nærmer sig planeten Alpha med
Det var alle i Galaktopoli’s styrende råd enige
rasende hast, det roterer, men med en nær-
om. Alle byer med interstellare ambitioner må
»Sådan skal stor arkitektur være,« tænkte
mest overmenneskelig manøvre lykkes det
have et og helst mange vartegn. Det er det,
Flash. »Glat og ren, aseptisk og steriliseret.
Flash at rette op og undvige den morderiske
der gør hele forskellen. Selv om mange af
Sådan må det være i den interstellare konkur-
meteorregn. Og nu i den rødglødende indflyv-
Galaksens byer er i forrådnelse, er de stellare
rence. Arkitektur og mennesker passer faktisk
ning i Alphas atmosfære bliver det synligt: tår-
arkitekters svar på problemerne: Vartegn. For
ikke sammen. Det ville også være en for stor
net; vartegnet, der er det sikre vidnesbyrd om,
det har virket som en magnet på investerin-
opgave at indtænke menneskelige forhold og
at Flash nu er på vej til Galaktopolis, Galak-
gerne. I hvert fald ét sted.
problemstillinger i sådanne vartegn; og hvor-
sernes by.
for skulle man egentlig. Mennesker roder og Her i denne fantastiske konstruktion, der lig-
passer slet ikke ind i de raffinerede ordenssy-
Tårnet knækker let, som var det ramt af rebel-
ger på tre øer, kaldet Tremileøerne, ligger
stemer, som udtænkes i store arkitekters
lernes terrormaskiner, og i en fantastisk kon-
også den intergalaktiske Verdensorganisation.
hoveder. Mennesker er slet og ret forstyrren-
struktion snor en bro sig fra en lavere bygning
Det var simpelthen en nødvendighed at byg-
de, besværlige og ødelæggende for den klare
rundt om vartegnet for at havne på den Lan-
ge så stort og højt, for Verdensorganisationen
tanke og det rene koncept, der i en glidende
ge Linie. Dèr hvor rumturister og ganske
har altid boet i tårne, og dens medarbejdere
bevægelse vrides ud af de mægtige datama-
almindelige folk med lommeuld og lakrids
er så fine, at de umuligt kan blandes med
ter hurtigere, end du kan sige Flash.«
imellem tæerne plejede at promenere.
andre mennesker. Det ved alle og enhver, og så er der jo rebellerne.
Det var det første megahus i byen, der ellers
20
nesker fra sig i deres formfuldendte glathed.
Et kort sekund var Flash tilbage til en tid før rumskibet – da han med sin far i hånden
var kendt for sin lave, menneskelige skala.
Flash lænede sig veltilfreds tilbage i trykson-
fascineret så på de mægtige skibe i havnens
Men efter at Malmbyen opførte den fantasti-
den og lagde med et elegant drej an til lan-
virvar med råb og aktivitet, farver og uro.
ske ‘roterende krop’, oven i købet med en
ding. Han stirrede ud over de ellers lave pla-
»Romantisk nostalgi, slet og ret«, mumlede
genial ingeniør som konstruktør, var der ingen
mager af røde, grønne og blå farver og med
han irriteret.
vej tilbage.
små myrelignende væsener i et uskønt virvar.
I den ubønhørlige konkurrence imellem
Men på Tremileøerne var der rent og klart og
galaksens metropoler er vartegn uomgængeli-
ingen forstyrrende uro. De var klinisk renset
ge. Hvordan skal Flash ellers vide, hvor han er,
for urenheder som menneskelig aktivitet og
og hvordan kan Galaktopolis, der engang her-
udfoldelse. Den mægtige, svævende fodgæn-
Den amerikanske science fiction-tegneserie
skede over naboerne, stå tilbage for et pro-
gerbro var tom ligesom den Lange Linie, der
‘Flash Gordon’ – på dansk ‘Jens Lyn’ så
vinshul som Malmbyen?
af hensyn til Verdensorganisationen er af-
dagens lys i 1934. Skikkelsen er skabt af teg-
spærret. Det var i grunden ikke nødvendigt,
neren Alexander Raymond, der også kendes
for Tremileøernes huse støder i sig selv men-
for Rip Kirby, Agent X9 og Jungle Jim (red).
TEGL JUNI 2008
TEGL JUNI 2008
21
TEKST HELENE HJORT MIKKELSEN · FOTOS MARTIN BJØRN, HENRIK JØRGENSEN, ANETTE VILSTRUP ROIEN, THOMAS MARK
TRYLLER MED TEGL, VAND OG LYS Maurisk arkitektur såvel som dansk middelalder inspirerer kunstner Helle Nørby, når hun smykker uderum med tegl i samspil med vand og lys.
22
Det er nærmest glemt, hvordan tegl har været
FRA ØM KLOSTER TIL THORVALDSENS
og tænkte på mønstrene i gulvene i stedet for
brugt, fortæller Helle Nørby, der fik inspiratio-
MUSEUM
at se på skulpturerne. Den slitage og den
nen til sine belægningssten og dekorations-
»Når tegl bliver brændt rigtigt, og når man
historie, de har, er så smuk.«
tegl, da hun besøgte Bygholm Teglværk for en
bruger det rigtige ler, er tegl det smukkeste
Helle Nørby henter også inspiration i de sten,
del år tilbage, inden det lukkede produktio-
materiale. Det er levende; det ånder. Når man
der blev brugt i middelalderen. På Øm Kloster
nen. Bygholm Teglværk producerede gulvklin-
ser en rullevogn med tegl, der kommer ud af
brugte man en rombeformet, grøn glaseret
ker og dekorationstegl og brændte en del
ovnen, er det måske det samme ler, men teg-
sten med en Mariarose til at omkranse mun-
specialtegl til reparation af gamle kirker og til
len har stået forskellige steder i ovnen, og
kenes grave. Også i Klosterkirken i Horsens
ornamentik i bygninger.
blandingen har måske været lidt anderledes i
ligger nogle ornamenterede kvadratiske gulv-
»Jeg skulle hente ler til et projekt og kom til
den ene ende end den anden. Det betyder, at
tegl med ens for- og bagside, så de kan ven-
at gå i hælene på den allersidste teglværksar-
ikke to sten er ens.
des og bruges på den anden side, når de er
bejder på stedet. Han havde arbejdet med
Som keramiker følte jeg mig meget ydmyg
slidt på den ene side.
tegl hele sit liv og havde været på teglværket,
over for den måde at arbejde med materialet
fra han var 14 år. Det var dybt inspirerende at
på, hvor man underlægger sig de muligheder,
DEKORATIONEN PASSER SIG IND I FLADEN
høre om livet på teglværket og om, hvordan
som teglen har, og gør sig til hænder, der for-
Dekorationsteglen lægger sig ind i de vandret-
han blandede glasurer. Han havde det under
mer leret. Det synes jeg var dybt inspirerende.
te og lodrette flader i byggeriet. Men føjer til
huden. Arbejdet med leret og glasuren var en
Fra jeg var helt lille tog min far mig med ind
udtrykket, fordi den har en anden form, farve
integreret del af ham og hans personlighed.«
på Thorvaldsens Museum, og her gik jeg også
og måske et mønster.
TEGL JUNI 2008
Helle Nørby arbejder fortrinsvis med tegl i
Dekorationsteglen kan også anvendes i lod-
Lunghøj fra AG-Gruppen i Lundum ved Hor-
belægninger, hvor teglen underordner sig
rette flader som en frise eller et markerings-
sens.
belægningen, men udgør en unik detalje i
punkt, der popper op. Som små hemmelighe-
Til en børnehave, hvor pædagogerne gerne vil
helheden. En enkelt sten kan træde frem og
der, man kan gå og opdage.
have sanseoplevelser, har Helle Nørby skabt
ligge som et lille kunstværk, der føjer sig ind i
et forløb i et gangareal med struktur i stene-
helheden. Dekorationsstenene tilfører de sto-
SAMARBEJDE MED LANDSKABSARKITEKTER
ne, der kan ses og føles, når man går med
re flader og den store helhed nogle detaljer,
»Landskabsarkitekterne er jo eksperterne i at
bare tæer på dem. Oplevelsen forstærkes af,
der opleves, når man færdes på fladen.
se de store træk og linjer i byggeriet og udea-
at det modsatte også viser sig, mener Helle,
»Det kan være smukt, når en plads bare
realet. Jeg lytter til deres tanker med land-
der har brugt kontraster med parvise komple-
spænder ud som en flade med plads og luft
skabsplanen og prøver at understøtte de te-
mentærfarver, sort og hvidt, rødt og grønt, og
mellem husene. I stedet for at der står en
maer, de lægger i den. Hvilke linjer og farver
sten med udhulninger såvel som sten, der
skulptur i midten af pladsen, kan der nede i
er der? Hvilken beplantning? Er det gammelt
buler op.
belægningen ligge nogle oplevelser, som man
byggeri eller nyt? Jeg sætter mig ind i de tan-
I en børnehave for meget handicappede børn
opdager og får øje på. Ikke på en anmassen-
ker, der er gjort, og arbejder med mit eget
er der både oplevelser for de, der kan høre,
de måde, men sådan at man får en overra-
udtryk inden for de givne rammer.«
men ikke se, som kan se, men ikke høre. Her
skelse, en ahaoplevelse. Børn kan løbe og
Helle Nørby har blandt andet designet belæg-
har hun designet en vandkunst, hvor man kan
lege, og byens handlende kan stille boder
ning og udsmykning til flere legepladser i
opleve vandet – og hvor der er indlagt lys, så
henover belægningen.
samarbejde med landskabsarkitekt Lene
børn, der er næsten blinde, kan se nogle
TEGL JUNI 2008
23
En logosten til Landskabsarkitekt, Henrik Jørgensens Tegnestue, København. Logostenen er en belægningssten med logo, som en bygherre, landskabsarkitekt, arkitekt eller entreprenør kan lægge ned i et byggeri eller uderum. Det er en gammel tradition, teglværkerne havde, at for hver 200 fremstillede sten blev teglværkets logo stemplet ind i stenen. Helle Nørby designer også logosten til firmadomiciler.
24
lyspunkter. I et trædæk, hvor børnene kan
»Det giver så mange muligheder, fordi der
lende kvaliteter. Vandet er et ofte anvendt
sidde, indlægges nogle keramiske sansebånd,
ikke er strøm. Det er kun én pære, man skal
element i den mauriske arkitektur i de arabi-
som de kan føle på med hænderne.
skifte, så der er ikke meget vedligeholdelse,«
ske lande, hvor vandet er dyrebart. Men det
»Jeg forsøger at indbygge elementer, der både
fortæller Helle Nørby. Kablerne kan lægges i
bruges ofte meget diskret.
kan høres og mærkes og ses. Jeg vil altid ger-
vand og kan mures ind.
»Første gang jeg var i Alhambra, var det mosa-
ne vide, hvem modtageren er. Det er vigtigt
»De er geniale at bruge sammen med vand.
ikkerne, der optog mig. Anden gang var det
for mig at have en dialog med bygherre og
Kablerne kan ligge i en vandrende under glas-
haveanlæggene og vandelementet,« siger Hel-
brugere – så brugerne tænkes ind fra star-
sten. Om sommeren er det en vandrende, og
le. Udsmykningen og brugen af vand er me-
ten.«
om vinteren er det et lysspor.« Helle Nørby
get nænsom over for byggeriet og anlægget.«
har også brugt lyslederkablerne i en sekskan-
Helle husker særligt en trappemur med en
VAND OG LYS – SOMMER OG VINTER
tet søjle, hvor lysprikkerne sidder i kanterne
kølende vandrende i gelænderet, der smyger
Helle Nørby lægger ofte vand ind som et ele-
og tegner søjlens konturer.
sig ned langs trappeløbet og de mange repo-
ment i sine udsmykninger, gerne i kombinati-
»Jeg kan godt lide det stille rislende vand og
ser. »Det har en kølende, svalende ro – van-
on med lyslederkabler, der tegner lysende
vandspejlet, der spejler himlen og lyset og
det og keramikkens blå. Kunsten, eller det
prikker i mørket eller oplyser en vandrende
buskene ved siden af,« siger Helle Nørby. Hun
dekorative element, føjer sig til det anlæg,
nedefra. Lyslederkabler er ikke strømførende
har hentet inspiration fra Alhambra og den
man laver, der består af haver, bede, trapper,
fiberledninger samlet i et bundt belyst af en
mauriske arkitektur, hvor brugen af ornamen-
facader og lægger sig ind i helheden.«
stærk pære, der sidder i en beskyttet boks.
ter, keramik og vand bidrager til stedets sva-
TEGL JUNI 2008
FAKTA OM HELLE NØRBYS STEN
Stenene er produceret af stentøjsler, der brændes to gange ved høje temperaturer. Helle Nørby blander selv sine glasurer og farver. Stenene er testet ved Teknologisk Institut. Glasurerne er ridsefaste og slidsikre. Stenene er frostsikre og brudstærke og overholder alle krav til belægningssten med hensyn til styrke og holdbarhed.
BOLIGER, UDERUM OG BRUGERE
I dekorationen vil der både være kendt flora
»For mig er dialogen bærende og utroligt
Hvor byggeriet og anlægget tager udgangs-
og fauna og ornamenter med stiliserede for-
inspirerende. Det er svært at komme med et
punkt i topografien og landskabet, tager Helle
mer. Alle ornamenter er organiske former, der
skud i tågen. Det er helt nødvendigt for mig
Nørby udgangspunkt i de bygninger og anlæg,
stiliserer sig mere og mere, så de til sidst er
at vide. Hvad er idéen bag uderummet? Hvil-
udsmykningen skal fungere sammen med.
abstrakte ornamenter, i det arabiske/mauriske
ke mennesker bor her? Jeg ønsker at tilføje
For DAI Gruppen har Helle Nørby bidraget
ornamentsprog.
elementer, som modtageren kan bruge.«
med en udsmykning ved renoveringen af det
DAI-gruppen har været i dialog med beboer-
fælles uderum i den almene bebyggelse, Be-
ne hele vejen igennem processen, hvor de
ringsvænget, i Horsens. Her bor en del ind-
kom med ønsker til deres renovering. Helle
vandrere fra Bosnien og fra arabiske lande.
Nørby er kommet ind i processen på et sene-
Derfor bruger Helle Nørby en ornamentik, der
re tidspunkt, men har også holdt møder med
henter inspiration fra islamiske mønstre, som
beboere og beboerrådgiveren.
beboerne kender. Dels skal hun med beboer-
»Det nytter ikke noget, hvis brugerne ikke
ne lave mosaikarbejder på borde og bænke i
føler, at udsmykningen og indretningen er
uderummet. Dels designer Helle Nørby særli-
noget de kan referere til,« siger Helle Nørby.
ge sten til en opholdsplads, der passer ind i
I en bebyggelse med mange beboere fra en
belægningen af chaussesten. Stenenes form
arabisk kulturkreds, er elementer fra den nor-
er den samme, og farverne går igen.
diske mytologi ikke relevante.
TEGL JUNI 2008
25
TEKST KIM BJØRN · FOTOS JENS FREDERIKSEN
FRA EKSERSITS TIL UNDERVISNING Ombygning af eksisterende eksercerhal på Vordingborg kasserne til undervisningsformål
Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste (FBE) har været bygherre på byggeriet, som nu primært bruges af Det Danske Internationale Logistik Center, der blandt andet planlægger undervisning af soldater, der sendes ud i verden som fredsbevarende styrker.
Den eksisterende eksercerhal er en muret
Fra det andet vindfang er der adgang til en
bygning med tegltag og bærende betonram-
udvendig terrasse.
mer og danner ét stort rum. I dette store rum
I pauserne kan man stå og drikke kaffe ved
er der nu indrettet 1.200
m2
undervisningslo-
det in situ støbte betonbord, som følger
kaler samt bifunktioner. Der er blandt andet
krumningen på væggen ind mod auditoriet.
et nyt auditorium til 220 personer, 2 store
Eller man kan stå ved de runde borde, som er
undervisningsrum, som kan opdeles med fol-
monteret i flisegulvet af blanke, svenske
devægge, samt 2 mindre undervisningsrum
ølandssten. Bordene står i et let svunget for-
og administrationslokaler. Auditorium og
løb gennem forhallen og ud på terrassen og
undervisningslokaler er udstyret med det sid-
er udført af billedhuggeren og maleren Finn
ste nye AV udstyr blandt andet digital tavle.
Reinbothe, der også har udført bænkene i
Auditoriet er opbygget med siddepladser trin-
rummet.
vis hævet over hinanden og indrammet i en
Væggene er opført i blankt murværk til over-
svungen form.
kanten af dørene, inspireret af de gamle
Loftet i auditoriet består af frithængende ski-
belægningsbygninger. Over det blanke mur-
ver, som skyder ind over hinanden; i skiverne
værk er der filtset, hvidmalet murværk.
er der indbygget lydabsorberende gipsplader
Loftet i forhallen, eller STEDET som Finn Rein-
samt lyd og lys.
bothe har døbt rummet, er krumt og har ind-
Over undervisningsrummene er teknikrum
bygget lysarmaturer og ventilation.
m.m. placeret på en indskudt etage.
Undervisningsrummenes vægge er ligeledes i
De svungne vægge er også beklædt med lyd-
blankt og filtset murværk. Væggene ud mod
absorberende gipsplader. På gulvet ligger ens-
gangarealerne er en hulmur med indbyggede
farvet grå linoleum. Den svungne form genta-
kanaler til ventilation af rummene.
ges i forhallen, som adskiller auditorium og
Foldevægge er udført lydabsorberende med
undervisningsrum. Fra forhallen er der direkte
birketræsoverflader.
adgang til auditoriet i stueplan, og via en rund betontrappe med balkon er der adgang til auditoriets øverste del samt til operatør-
Kim Bjørn Arkitekter A/S
rummet. Under auditoriets trinopbygning er
Underrådgiver:
der garderobe og toiletter.
Dominia A/S, rådgivende ingeniører
Forhallen spænder på tværs af bygningen og
Entreprenør:
har i begge facader glasvindfang. Hovedad-
Børge Jacobsen & Søn A/S
gangen til bygningen sker i det ene vindfang.
26
TEGL JUNI 2008
Totalrådgiver:
TEGL JUNI 2008
27
28
TEGL JUNI 2008
TEGL JUNI 2008
29
TEKST ABHIK BASU · FOTOS MANISHA SODHAN BASHU, P. DALVADI
ET INDISK HAVEHUS
Det begyndte i et lidt overset hjørne af haven,
Bygherren, der er en ivrig samler af enhver
der ligger i Ahmedabad. Bygherren Sameer
form for kunst, godkendte umiddelbart den
Sinha havde brug for en gæstehytte med
første skitse til den specielle facade.
værelse og bad til sine gæster, der kom på
De 38 m2 er forankret af træerne, der
besøg i nærmeste fremtid. Det kunne passen-
skygger for den brændende sol.
de ligge i det hidtil ubenyttede hjørne ved
En flaskepalme står ganske tæt på indgangen,
indkørslen til beboelseshuset.
hvor en plint af lokal sort cudappasten invite-
Således var kravene til huset ret enkle, lige
rer hen til dørtrinet. Murstenssøjler, der stik-
indtil hvert af de øvrige familiemedlemmer så
ker op over den lave mur omkring verandaen,
mulighederne i det lille udhus. Det skulle
skjuler indgangsdøren og skærmer af for ind-
blandt andet også kunne bruges til meditati-
kig. En søjle af træ, der understøtter terrassen
on, børnehjørne og veranda, hvilket øgede
er et andet ankerpunkt i huset.
kravene til huset, der startede som ‘et værelse
På den skyggefulde terrasse er der plads til to
med bad’.
personer, men de lave vægge mellem søjler-
Det lille hjørne i haven er omgivet af forskelli-
ne giver plads til flere.
ge store løvtræer og kaldte på ’en organisk
Naturmaterialerne, tegl, teak og sort sten
morfologi’ a la den fransk tyske maler, billed-
giver udhuset en både beskeden og under-
hugger og poet, Jean Arp. Vinduets organiske
fundig persolighed.
form er inspireret af Arp og definerer husets
30
TEGL JUNI 2008
vestfacade. Tagkontruktionen af teak ovenover
Huset er tegnet af arkitekt Manisha Sodhan
følger vinduets krumme form.
Basu og blev færdigt i januar 2008.
TEGL JUNI 2008
31
ILLUSTRATIONER FRA BOGEN
BRICK ‘08
Bogen udgives på Callwey Verlag og koster 59,95 EUR
32
TEGL JUNI 2008
Hvert andet år udgiver teglproducenten Wienerberger en bog med eksempler på verdens bedste murstensarkitektur, brick ‘08, Brick Award 2008. Det er tredje gang, bogen udkommer. Udvælgelsen af de 40 projekter, der præsenteres i bogen, er foregået blandt 255 indstillede forslag. Ikke overraskende indtager Peter Zumthors Kolumba Museum i Köln førstepladsen. Det er heller ikke sært, at det fascinerende robotfremstillede murværksfiligran omkring Bearth & Deplaces lager for rødvin i Schweiz optræder som nummer to. På tredjepladsen finder vi Tuomo Siitunen og Esko Valkama fra Finland med horisontal stringens i et IT-forskningscenter ved Helsinki.
Kolumba Kunstmuseum i Køln, Tyskland Arkitekt Peter Zumthor
Vinlager i Fläsch, Schweiz Arkitekt Bearth & Deplazes Architecten AG Den digitalt designede facade er udarbejdet af Gramazio & Kohler, Architektur
IT-bygning i Espoo, Finland Arkitekter Tuomo Siitonenen, Esko Valkama
TEGL JUNI 2008
33
den gode metode
GOD BYGGESKIK / ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE
Når man beskæftiger sig med byggeri, støder
lang levetid, om hvor vådt murværk må være,
man ofte på begreberne alment teknisk fæl-
når der skal arbejdes videre med det, og om
aler, hvor der mangler erfaring med anvendel-
leseje og god byggeskik. Alment teknisk fæl-
hvor tørt eller hvor vådt et nybyggeri må væ-
sen eller de helt specifikke egenskaber/funk-
leseje er betegnelsen for reglementer, nor-
re, når trægulvet skal monteres.
tioner under forskellige vejrmæssige eller temperaturmæssige forhold. Her er levetiden
mer, BYG-ERFA blade og offentlige anvisninger, herunder den skrevne erfaringsformidling,
MANGE NYE MATERIALER
der kommer fra byggeskadefondene.
I takt med at der hele tiden kommer nye materialer på markedet, er nedarvet viden og
PROBLEMATISKE UNDERTAGSPRODUKTER
GOD BYGGESKIK
fornemmelser imidlertid ikke altid nok til at
Byggeskadefonden har stadigvæk mange ska-
reelt ukendt.
God byggeskik omfatter derimod de uskrevne
opnå gode resultater. Nye materialer og ud-
desager med undertagsprodukter, som i en
forhold inden for byggeri, som ikke nødven-
førelsesmetoder kræver en vis ydmyghed fra
periode blev tilført det danske byggemarked,
digvis er nedfældet på papir. God byggeskik
såvel de projekterende som de udførende.
og som er lagt under åbne tagdækninger,
er det fundament alt byggeri hviler på, og for-
Begrebet forsøg er blevet meget mere almin-
eller som reelt ikke har levet op til producen-
di det langt hen ad vejen handler om ryg-
deligt, end det var i den fortid, hvor der
tens oplysninger om tekniske egenskaber.
marvsviden, nedarvede traditioner og fornem-
næsten kun blev anvendt træ, sten og mørtel
melse for håndværket, kan det være svært at
til at bygge huse af. Og desværre er aktørerne
GLOBALISERING OG BYGGEMATERIALER
forsvare og gøre forståeligt for ikke-håndvær-
i disse forsøg ikke altid helt selv klar over, at
Også inden for byggeriet er der tale om en
kere. Til gengæld er det den gode byggeskik,
de er i gang med forsøg. Alle muligheder, for
høj grad af globalisering. Byggematerialer
der gør det muligt at udføre godt og tilfreds-
at noget kan gå galt, er således til stede!
importeres fra andre verdensdele, og måske
ved processen bliver kvalt i skriveri og para-
SÆRE SAMMENSTILLINGER
værkere erfaring med og viden om anvendel-
graffer. God byggeskik er den viden, håndvær-
Vi ser bizarre sammenblandinger af materia-
se af disse. Vi registrerer en stigende anven-
kere skal sidde inde med for at kunne funge-
ler, som god byggeskik ellers altid har lært os
delse af tagsten fra tidligere østlande, hvor
re som gode håndværkere. Og det er den
ikke måtte komme i brøring med hinanden:
producenten giver 30 års produktgaranti –
viden, de projekterende skal have tilegnet sig
træ, placeret i tæt forbindelse med murværk
ikke omlægningsgaranti – på anvendelse ned
enten under uddannelsen eller gennem erfa-
uden fugtspærre imellem eller gipsplader
til 15° taghældning, uagtet at det bare er
ringsopsamling og ved praktisk virke på teg-
anbragt i hulmure i berøring med formuren
dårlig byggeskik og ikke i overensstemmelse
nestuer og byggepladser.
og det vand, der uvægerligt trænger ind gen-
med Tegl 36 eller i henhold til undertagspro-
Selv om der ofte er tale om fornemmelser og
nem denne. Eller placering af teglsten eller
ducentens oplægningsvejledning.
fingerspitzgefühl, handler det også om meget
træ i tæt kontakt med terræn og fugt.
Erfaringer fra andre lande er ofte ret udoku-
eksakt viden om, hvilke materialer der kan
I de nævnte eksempler skulle viden om god
menterede, og der er ikke nødvendigvis sik-
bygges sammen i en konstruktion, om hvor-
byggeskik have sat en stopper for noget, som
kerhed for, at det går godt i Danmarks be-
dan træ skal vendes og placeres for at opnå
uvægerligt vil have kort levetid. Mere vanske-
sværlige klima.
stillende arbejde, uden at al initiativ og glæde
34
ligt er det, hvis der er tale om helt nye materi-
TEGL JUNI 2008
mangler der hos danske teknikere og hånd-
TEKST JENS DONS, DORTE JOHANSEN, BYGGESKADEFONDEN
Manglende fald på sålbænk i let facade, og træbeklædning i direkte kontakt med sålbænken. Ikke god byggeskik.
Udkradsede studsfuger i murværk helt nede ved terrænet. Ikke god byggeskik.
Træbeklædning placeret med endetræ i tæt kontakt med drypnæse. Vandet suges op i træværket og levetiden vil være reduceret. Ikke god byggeskik.
TEGL JUNI 2008
35
TEKST OG FOTOS JAN KNUDSEN
RÅDHUSGÅRDEN FORENER FORTID OG NUTID å en af de bedste byggegrunde i Århus
P
mange århusianere hellere så, end den sam-
uensartede karakter. Rådhusgårdens to gade-
lige over for rådhuset står Rådhusgård-
menhæng, der nu er med den omgivende
facader, der spiller fint sammen ved at udgøre
en nu færdig. De grå mursten i tusinde
randbebyggelse.
variation over samme tema, svæver som et
Der synes at være en vis frygt for nye bygnin-
SNAKKER MED NABOERNE
gere ved gadens butiksetage med de sorte
ger. Man ved hvad man har, men man ved
For at imødekomme kravet om et harmonisk
vinduesrammer, der er trukket tilbage i for-
ikke hvad man får – eller snarere: kan få.
samspil med husene på Vester Allé, i Frede-
hold til facadelinjen. Facadernes lethed styr-
Rådhusgården er et godt eksempel.
riksgade og på Rådhuspladsen inklusive
kes også ved, at den øverste penthouseetage
Det nu hedengangne Kellers Gaard, der blev
Rådhuset blev Rådhusgårdens facader opført
er tilbagetrukket i forhold til facadelinjen, og
murmassiv. Det svævende forstærkes yderli-
nuancer forener fortid og nutid.
opført i 1865, var et almindeligt, provinsielt
som skalmur i lysegrå teglsten. Stenene er
samtidig er forsynet med et gennemsigtigt
borgerhus i to en halv etage; hyggeligt med
vandstrøgne, og det giver karakter af håndfor-
glasværn. Det store hul i facaden mod Vester
gode murværkstraditioner, men ikke stor arki-
arbejdede sten. Under fremstillingen blev ste-
Allé giver ligeledes en lethed, der udtrykker et
tektur.
nene tilsat kul i en iltreducerende brænding
nutidigt formsprog. Rådhusgården står ved sin
Alligevel var mange århusianere modstandere
for at give et varieret farvespil i grålige toner.
tid som et moderne byhus.
af nedrivningen. Enten af frygt for at hullet
Facaderne har således fået en levende struk-
skulle udfyldes med endnu et glaspalads eller
tur, der i detaljering og nuancer harmonerer
af nostalgisk kærlighed til det gode gamle. I
med Danske Banks facade i svensk marmor-
Århus Kommuneatlas var Kellers Gaard karak-
sten og rådhusets norske Porsgrunn-marmor.
teriseret ved ‘middel bevaringsværdi’, men
Slægtskabet med rådhuset vil med tiden blive
det betyder ikke, at bygninger skal bevares.
endnu mere synligt, idet Rådhusgårdens
Bygninger er pr. definition ikke bevaringsvær-
blændfelter i kobber mellem vinduespartierne
dige, bare fordi de er gamle.
samt udhænget på penthouseetagen, vil kom-
Frygten for nyt byggeri er mere relevant, for
me til at stå irgrønne som Rådhusets tagdæk-
det lykkedes ikke altid, at opføre noget, der er
ning i kobber.
bedre, men når man ser den nye bygning,
36
tegnet af Arkitema, kan man vel ikke længere
HELSTØBT ARKITEKTUR
være i tvivl. Rådhusgården fylder byrummet
Rådhusgården består af erhvervslejemål,
ud i en helstøbt skala, så der nu er sammen-
butikker og 16 lejligheder. Bygningens udtryk
hæng mellem bygningerne på Rådhusplad-
samler op på fortiden med en ensartet vin-
sen. Men det koster at vælge side. Kellers
duesrytme mod Vester Allé, der refererer til
Gaard indgik i en arkitektonisk helhed med
Danske Banks bygning i et stramt og taktfast
Ridehuset, Handelsskolen, Tinghuset og
formsprog. Mod Frederiksgade er facaden
Erhvervsarkivet på Vester Allé. En helhed
mere opløst, så den modsvarer gadens mere
TEGL JUNI 2008
Rådhusgården set fra rådhuset. Den nye bygning har nutidige proportioner, og danner, sammen med Danske Banks bygning th., port til Frederiksgade. Overfor ses Ridehuset, tv. ses Handelsskolen, Tinghuset og Erhvervsarkivet på Vester Allé.
FOTO: ARKITEMA
I 2001 blev der i byrådet fremsat forslag til lokalfredning af Kellers Gaard, men forslaget blev nedstemt. I stedet blev det vedtaget, at opføre en moderne bygning i stil med Danske Banks bygning over for rådhuset.
TEGL JUNI 2008
37
Facaderne på Århus Rådhus fra 1941 er iklædt norsk Porsgrunn-marmor.
I baggrunden ses en del af boligerne i Rådhusgården. I forgrunden ses tv. Handelsskolen og th. overlærerboligen, der oprindeligt blev opført til Århus Købstads Skolevæsen. Bygningerne, der har tydelige referencer til Hack Kampmann, blev opført i 1899-1900. Arkitekt Carl Harrild.
38
TEGL JUNI 2008
Facadebeklædningen på Rådhusgården blev udført i lysegrå teglsten.
Facadebeklædningen på Handelsbankens Hus nu Danske Banks bygning fra 1943 er udført i svensk marmorsten ‘Giallo Fleuri’.
TEKST OG FOTOS SIMON JEPPESEN
ÆLDRE MURSTEN VISES FREM På Hindsgavl Slot fra 1784 indrettes de gamle stalde til hotelværelser
I dag er køerne sendt på græs, for at de gamle stalde kan give plads til langt mere indbringende gæster. Nu skal her være hotelværelser. Hvor der for fire år siden gik 106 køer, bliver der nu plads til 46 gæster i 23 værelser. Der bliver brugt gamle, rensede mursten fra Claus Nielsens firma, Gamle Mursten, i Svendborg til ombygningen. Claus Nielsen har til nu leveret 200.000 sten. Han har, som den eneste i landet, en enorm maskine, som kan ryste den gamle mørtel af sten fra nedrivninger. Lige nu bygger murerne med sten fra en
kommer fra skorstenene. Den kraftige røglugt
nedrivning på Mariendalsvej i København.
kunne Claus Nielsens maskine ikke ryste af.
Markedet for gamle sten er i Danmark stadig i
Det er afvekslende arbejde for murerne. Der
sin barndom. Efterspørgslen er stor, de gamle
er mange små finurligheder - buer over døre-
sten er på mode. Udbudet er lille, og murerne
ne, i brusenicherne er stenene muret i stan-
på Hindsgavl Slot blev sendt hjem i ugerne 5,
derskifte og petringer. Og så mures der med
6 og 7, fordi Claus Nielsen simpelthen ikke
kalkmørtel uden tilsætning af cement - som i
kunne skaffe gamle sten nok.
det originale byggeri.
Oprindelig var planen, at væggene skulle
Men grundlæggende er arbejdet med de
vandskures, men da arkitekt og bygherre så,
gamle sten ikke forskelligt fra så meget andet
hvor flot de gamle sten tog sig ud, fik vægge-
murerarbejde. »En sten er en sten,« konstate-
ne lov til at stå i deres rå vælde. I midten af
rer Knud Aage tørt.
hvert værelse er en bruseniche – også i rå, ubehandlede sten. Det stiller store krav til indretningen af værelserne. De rå sten er magtfulde. Murer Knud Aage Knudsen har ikke prøvet noget lignende før. Han er vant til at mure med nye sten, som alle har den samme størrelse. De her er ikke målfaste, de kommer fra alle mulige steder, og murerne tager dem som de kommer. Dog kasseres de sten, der
TEGL JUNI 2008
39
NOTER M
LEG MED FARVER TIL TEGLHUSET
Wienerberger har lagt et TEKNISK PRODUKTDOKU-
nyt interaktivt værktøj på
HOSPICER SOM FORE-
MENTATION
sin hjemmeside. Med
GANGSEKSEMPLER
Der er sket meget siden
programmet - Byg dit
Tre nye hospicer skal reali-
‘Teknisk produktdokumen-
drømmehus - kan arkitek-
seres og kvalificeres med
WEBGALLERI MED ARKI-
tation – Standarder for
ter og bygherrer lege med
tilskud fra Realdania. De
TEKTUR I HOVEDSTADEN
bygningstegning’ udkom
76.000 kombinationer af
tre hospicer har med hver
Copenhagen X indeholder
første gang. Derfor kom-
FÆRRE BYGESKADER
farver på mursten, mørtel,
deres fokus og forudsæt-
et webgalleri, som udstil-
mer nu en ny udgave af
I forbindelse med at BvB
tagsten og belægningstegl.
ninger en ny tilgang til at
ler den bedste nye arkitek-
håndbogen – men nu i to
‘Byggeskadefonden ved-
Programmet tilbyder val-
optimere og kvalificere
tur og byudvikling i hoved-
bind. Bøgerne udkommer
rørende Bygningsfornyel-
get mellem fire hustyper:
deres udformning med
staden. Webgalleriet inde-
ultimo maj.
se’ udsender beretningen
Parcelhus med førstesal,
afsæt i designprincipperne
holder allerede nu 16 pro-
Standarderne i håndbø-
for 2007 og temahæftet
det moderne hus, kuben
fra rapporten ‘Det Gode
jekter og udvides med 3-5
gerne er specielt udvalgt
‘Kvalitetssikring med
og vinkelhus med første-
Hospice i Danmark’.
projekter hver måned.
efter deres grundlæggen-
kameraet’, kontaterer
sal. Desuden kan man se
De tre hospicer skal fun-
Hvert projekt præsenteres
de karakter.
bestyrelsesformand, advo-
bygningen fra forskellige
gere som demonstrations-
med kort over beliggen-
Den nye udgave indehol-
kat Niels Arthur Andersen,
vinkler, og det færdige bil-
projekter for andre hospi-
hed, faktaboks, virtuelle
der opdaterede standarder
at der ingen væsentlige
lede kan printes og gem-
cer. Det er ambitionen, at
modeller, masser af bille-
inden for terminologi, teg-
svigt og skader er i forbin-
mes.
de på en ny måde kan
der og omfattende tekster,
ningsarket, skrifttyper, pro-
delse med årets eftersyn
Find ’Byg dit drømmehus’
vise, hvordan arkitekturen
som forklarer arkitekternes
jektionsmetoder, dispositi-
BvB har i 2007 gennem-
på www.wienerberger.dk
kan spille sammen med
overvejelser bag og inten-
on af tegningsarket, alme-
ført 162 eftersyn af byfor-
hospicefunktionen og der-
tioner med byggerierne.
ne tegneregler, mål- og
nyede ejendomme. Pro-
DANSKE ARKITEKTER I
med understøtte den
Webgalleriet ligger under
tolerancesætning, beton
centen for ejendomme
UDLANDET
menneskelige omsorg.
www.dac.dk/copenhagen
og armering, konstruktion
med væsentlige svigt og
Fra den 27. juni - 21. sep-
Programmet er udviklet af
X og bærer navnet ‘Ny
og montage samt installa-
skade har været lav de
tember ’08 holder Dansk
Signal Arkitekter og foran-
arkitektur i hovedstaden.’
tioner.
seneste år. Procenten er
Arkitektur Center sommer-
Standarder for bygnings-
for første gang helt nede
udstilling med et bredt
ret styregruppe med delta-
SALT OG BYGGERI
tegning koster kr. 2.995,-
på 0. Det skyldes muligvis
vue af danske arkitekters
gere fra Hospice Forum
Fra den 22. til den 25.
Bestil håndbogen eller
BvB gennemfører 1- og 5-
arbejde i udlandet. Udstil-
Danmark, Kræftens
oktober afholdes der på
kontakt Dansk Standards
års eftersyn. En medvir-
lingen er inspireret af, at
Bekæmpelse samt fra for-
Nationalmuseet i Køben-
kundecenter telefon 39 96
kende årsag til den positi-
danske arkitekter i disse år
skellige palliative forenin-
havn et seminar om salt i
61 31.
ve udvikling er også erfa-
både vinder store interna-
ger og miljøer i Danmark.
bygninger og skulpturer.
ringsopsamlingen og den
tionale konkurrencer og
Seminaret er planlagt i et
tilhørende formidling, som
generelt er særdeles vel-
samarbejde mellem
er en af BvB's vigtige
lidte på det internationale
Kunstakademiets Arkitekt-
opgaver.
marked. Udstillingen foku-
skoles afdeling for restau-
Læs mere på hjemmesi-
serer med modeller, film
rering, DTU og National-
den www.bvb.dk.
og foto på spørgsmålet
kret i en interessentbase-
museet og henvender sig
om, hvad succeshistorier-
både til praktikere og for-
ne skyldes. Om der findes
skere. Yderligere oplysnin-
et særligt dansk brand, en
ger kan findes på denne
særlig dansk stil eller en
hjemmeside:
særlig dansk metode?
www.swbss.dk
40
TEGL JUNI 2008
FACADEDETALJER
FASANHAVEN PÅ FREDERIKSBERG CERAMIC DESIGN
‘Facades – Arkitectural details‘ præsenterer en billedkavalkade sammensat PODWALKS – GUIDEDE
af facadedetaljer fra 22
TURE I KØBENHAVN
storbyer i Europa inklusiv
Copenhagen X præsente-
København. Eksemplerne
rer et nyt bud på formid-
er fortrinsvis fra de seneste 150 års arkitektur.
ling af by og arkitektur med lydfiler, som guider
Byggecentrum har fået en
Bogen kan bestilles hos
Fasanhaven på Frederiksberg i København er en del af
dig rundt til Hovedstadens
ny bog fra Daab på hylder-
Byggecemtrum Boghandel
Porcelænshaven. Området har de seneste år gennemgået
nye arkitektur og byudvik-
ne. Titlen ‘Ceramic Design’
og koster 230 kr.
en kæmpe ombygning, da Den Kgl. Porcelænsfabrik efter
ling på 12 forskellige ruter.
indeholder eksempler fra
225 år flyttede til nye lokaler.
Lydfilerne går under nav-
hele verden på brug af fli-
DIREKTØREN FOR SBI
Juul & Frost Arkitekter var på udkig efter en speciel
net Podwalks og er indtalt
ser, mosaik og terrakotta.
GÅR TIL RAMBØLL
mursten til byggeriet og har valgt en af Wienerberg
af arkitekter, beboere, bor-
Bogen er gennemillustre-
Efter syv år på posten som
importerede hvid håndstrøgen sten fra Holland.
gmestre og kulturperso-
ret med billeder af blandt
direktør for Statens Bygge-
Den bløde sten er meget grov i overfladen. Da fugerne
ner. Musikken på filerne er
andet barer, butikker, sko-
forskningsinstitut (SBi) har
samtidig er skrabede og i plan med stenene, får bygnin-
af Biica.
ler, kirker og museer, hvor
civilingeniør, HD, ph.d.
gen et monolitisk og homogent udtryk med stor stoflig
Der er podwalks for Nørre-
arbejdet med disse mate-
Lone Møller Sørensen
rigdom.
bro, Den grønne cykelute,
rialer har bragt byggeriet
valgt at skifte job og til-
Amerika Plads, Havnen,
ekstra skønhed.
træder 16. juni stillingen
GET LOST I KØBENHAVN
Metroen og seks forskelli-
Emnerne er præsenteret
som direktør for Rambølls
GET LOST er et projekt, der lægger op til debat om de
ge for Ørestaden. Lydfiler
med korte tekster på en-
division Region Køben-
værdier, der skal danne grundlag for udviklingen af Kø-
kan downloades til en
gelsk, tysk, spansk, fransk
havn, Byggeri.
benhavn som en mangfoldig og socialt bæredygtig by.
mp3-afspiller gratis fra
og italiensk.
Lone Møller Sørensen har
GET LOST omfatter udstillinger, projekter og interventio-
www.cphx.dk.
Bogen er på 384 sider og
fungeret som drivkraft i
ner i Københavns offentlige rum, debatevents, websitet
Hjemmesiden indeholder
koster 198 kr.
fusionen mellem SBi og
www.getlost.nu og en bogudgivelse senere på året.
også printervenlige kort
Aalborg Universitet, der nu
Hvordan færdes vi i det offentlige rum? Hvordan møder
over hver rute samt en
er ved at være på plads.
vi hinanden? Er byen for alle? Hvilke værdier skal ligge til
udførlig forklaring til
Indtil stillingen genbesæt-
grund for udviklingen af København? Alternative projek-
downloading af filerne.
tes er forskningschef,
ter fra kunstnere og arkitekter viser nye veje og mulighe-
Hver podwalk varer fra en
ph.d. Thorkild Ærø konsti-
der for en by, der kan og vil rumme alle. GET LOST blev
til tre timer.
tueret som direktør for
skudt i gang i maj på Vesterbro med åbningen af billed-
SBi. Thorkild Ærø har gen-
kunstneren Nis Rømers projekt ‘Interkulturel have’. GET
nem de seneste tre år
LOST er udviklet og kurateret af Dansk Arkitektur Center,
været chef for SBi's afde-
efter initiativ og idé af fotograferne Tina Enghoff og Kent
ling for Boliger og Byforny-
Klich.
else.
41
RENOVERING MED TAGSTEN GAMLE BYGNINGSHÅNDVÆRK PÅ FILM
Nye byggemetoder og byggematerialer erstatter løbende de gamle håndværksteknikker, der derfor JØRN UTZON´S VERDENSSYMBOL SOM STATUETTE
NY DIREKTØR I DANSK
ulempe ved fremtidens
I anledning af Jørn Utzon´s
BYGGERI
renovering og bevaring af
90 års fødselsdag d. 9.
Beklædning af facaden med tagsten er en mulighed for
Dansk Byggeri har fået ny
dansk bygningskultur.
april hædrer Betonele-
at give bygningen et noget anderledes, innovativt look.
administrerende direktør.
Derfor har Realdania i
ment-Foreningen den ver-
Løsningen er velkendt i Tyskland, Belgien og Frankrig,
Lars Storr-Hansen tiltrådte
samarbejde med GI
denskendte arkitekt med
men nu viser projekterende, bygherrer og arkitekter her-
posten den 13. maj 2008
(Grundejernes Investe-
en udbygning af Betonele-
hjemme også interesse for teknikken, som kun koster ca.
og afløser dermed Jens
ringsfond) igangsat projek-
ment-Prisen. Med prisen
1/3 i forhold til traditionel facadebeklædning med nye
Klarskov, som byttede
tet ‘Klik Et Håndværk’.
følger fremover, foruden
ydermure af mursten.
chefposten i Dansk Bygge-
Med projektet bliver ud-
Jørn-Utzon-Statuetten,
Metoden er specielt interessant ved facaderenovering af
ri ud med en tilsvarende
valgte og gennemprøvede
75.000,- kr., der sponsore-
for eksempel gamle fabrikker og bygninger, der for tiden
stilling i Dansk Erhverv
teknikker dokumenteret
res af Aalborg Portland, en
ombygges til boliger og kontorer.
den 1. april.
med korte digitale doku-
plakette til bygherren til
Wienerberger leverer både tagsten i forskellige farver, en
Lars Storr-Hansen er 40 år,
mentarfilm og gjort til-
indmuring samt en ind-
ny klæbemasse, der limer tagstenene sammen på en
uddannet cand. polit. Lars
gængelige for alle på in-
rammet kopi af denne til
Storr-Hansen kommer fra
ternettet.
arkitekten. Prisen har
en stilling som underdirek-
I fremtiden bliver det også
været uddelt siden 1978.
DE DANSKE HERREGÅRDE SKAL BEVARES
tør i HTS og har blandt
muligt at hente filerne ned
Mange af vores fremmelig-
Realdania har iværksat kampagnen Fremtidens Herregård
andet været ansat som
på mobiltelefoner.
ste arkitekter har gennem
for at sikre, at et unikt stykke kulturarv og danmarkshi-
økonom i Venstres poli-
Dermed bliver gengivelsen
disse tredive år modtaget
storie bevares. De godt 600 danske herregårde rummer
tisk-økonomiske sekretari-
af teknikkerne tilgængeli-
prisen. Senest arkitekt
unikke kulturmiljøer og bygninger, som repræsenterer
at, journalist på Børsens
ge, næsten uanset hvor og
Lene Tranberg fra arkitek-
det fineste af Danmarks ældre bygningskunst. En større
Nyhedsmagasin og særlig
hvornår, man har behov
terne Lundgaard & Tran-
del af herregårdenes historiske bygninger er truet, fordi
rådgiver for tidligere skat-
for det.
berg i 2006, Kim Utzon i
de ikke længere indgår aktivt i driften. Realdania har
teminister Svend Erik Hov-
Projektet er en del af pla-
2004 og Arkitektgruppen
enkel og holdbar måde.
afsat 100 millioner kroner til at styrke bevaringen af de
mand. Lars Storr-Hansen
nerne for ‘Renovering
Århus i 2002. Jørn Utzon
danske herregårde bl.a. ved at skabe nye bæredygtige
har som mål, at Dansk
2010’ og flere oplysninger
modtog sammen med
forretningsgrundlag for herregårdene. I en femårig perio-
Byggeri skal have en
kan findes på www.reno-
sønnerne, Kim og Jan
de vil kampagnen udvikle nye bud på, hvordan den dan-
mediemæssig oppriorite-
vering2010.dk
Utzon prisen i 1987 for
ske herregård igen bliver et socialt, kulturelt og økono-
ring og større politisk gen-
Paustianhuset i Køben-
misk fyrtårn i lokalsamfundet. Det kan være i kraft af nye
nemslagskraft i fremtiden.
havn. Prisen uddeles
kulturoplevelser, nye former for erhverv eller nye måder at bygge boliger i relation til herregården. I kraft af herregårdenes arkitektoniske udtryk, historie og placering i landskabet besidder de netop de kvaliteter, der kan bruges i arbejdet med at etablere arbejdspladser, turistdestinationer og boliger på landet.
42
er i fare for at gå i glemmebogen. Det er til stor
TEGL JUNI 2008
næste gang i foråret 2009.
VINDERNE AF ÖRESUNDSVISIONER 2040
PASSIVHUS I ETAGER
Kolding får et nyt superlavenergibyggeri. Et passivDANSK MURVÆRKS-
hus, som rykker ved opfat-
PROJEKTERING VÆKKER
telsen af, hvor langt boli-
INTERNATIONAL
gers energiforbrug kan
OPMÆRKSOMHED
komme ned. Byggeriet
Teknologisk Institut tilby-
Golfen er boliger i fire eta-
der i samarbejde med
ger.
De to vindere af idekonkurrencen Öresundsvisioner 2040 er blevet udkåret. Det blev til
Kalk- og Teglværksforenin-
Byggeriet vil vise, at både
en delt førsteplads mellem besvarelserne Öresundsdogmer og Mosaic Region.
gen som de første i Euro-
energiforbruget i bygnin-
Et gennemgående træk for de fleste besvarelser har været et ønske om at fremme for-
pa et online beregnings-
ger og deres CO2-udled-
skelligheden i bydelen blandt andet gennem brugen af frizoner. Således var det også
program for projekteren-
ning kan reduceres ganske
hos de to vindere.
de. Teknologisk Institut har
betragteligt – ikke længere
»Førstepriserne er blandt andet begrundet i, at de har vist god forståelse for effektiv
oplevet en stor interesse
kun i enfamiliehuse, men
planlægning og en god balance mellem en række aktuelle udfordringer omkring miljø,
for online beregningspro-
nu altså også i etagebyg-
klima og energi,« forklarer dommerkomiteens formand, professor Jens Kvorning fra
grammet Murværksprojek-
geri. Med innovativ tænk-
Kunstakademiets Arkitektskole.
tering, Version 5 hos
ning er muligt at bygge
Det har været Realdanias plan med konkurrencen at starte en debat om fremtidens
udenlandske ingeniører,
mange typer boliger, kon-
Øresundsregion, og det vil de nu gøre med blandt andet udstillinger af besvarelserne
arkitekter og beslægtede
torer, skoler og andet
og med debatmøder på både den danske og svenske side af Øresund.
faggrupper, som projekte-
offentligt byggeri med et
Vinderprojekter og dommerkomitéens betænkning kan ses på:
rer og dimensionerer mur-
ekstremt lavt energifor-
www.oresundsvisioner 2040.dk
værk. Derfor lancerer Insti-
brug.
tuttet nu en engelskspro-
Det lave energiforbrug
BRYGHUSPROJEKT
get udgave af det danske
opnås først og fremmest
Realdania og Rem Kool-
online beregningsprogram.
ved at placere tre akser
hass/OMA har offenlig-
Det nye beregningspro-
med boligblokke nord-syd-
gjort forslag til byggepro-
gram er væsentligt forbed-
gående retning og dermed
jektet på Bryghusgrunden
PRIS FOR LYS
riet i forhold til det pro-
sikre optimal udnyttelse af
i København. Det færdige
gram, som blev udviklet
solens varme. Ejendom-
hus skal fungere som bo-
Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus fik i maj tildelt
og lanceret i 1993 i første
mene opvarmes med tra-
sted, mødested, oplevel-
Den Danske Lyspris 2008. Prisen blev indstiftet i forbin-
version. Der er væsentligt
ditionel fjernvarme kombi-
sessted og arbejdsplads.
delse med Lysteknisk Selskabs 60 års jubilæum.
flere moduler i det nye
neret med ventilationsan-
Indtil 8. oktober viser
Skuespilhuset får prisen for et utrolig flot gennemført
program og brugervenlig-
læg med varmegenvinding
Dansk Arkitektur Center
projekt med en nordisk tone, der går i sanser, mave og
heden er øget.
og et væskebårent jordvar-
udstilling om Bryghuspro-
hjerte.
meanlæg.
jektet. Se projektet i bille-
De øvrige belysningsanlæg, som er nomineret til Den
Der anvendes ekstra isole-
der, video, modeller og
Danske Lyspris er: Alsion i Sønderborg, Højbro Plads i
ringstykkelser og optimal
plantegninger. Projektet
København, Brolandingen i Nørresundby og lysløjpen
styring af varme og venti-
har sin egen hjemmeside:
med LED i Mølleparken i Aalborg.
lation. Endelig er det
www.bryghusprojektet.dk
Højbro Plads indstilles sammen med Skuespilhuset til
afgørende, at byggeriet bli-
Nordisk Lyspris, som uddeles i begyndelsen af oktober.
ver helt tæt.
I anledning af jubilæet tog Lysteknisk Selskab navnefor-
Projektet kan følges på:
andring til Dansk Center for Lys
www.rockwool.dk.
TEGL JUNI 2008
43
· · · · ·
UDSTILLINGER PÅ DANMARKS KERAMIKMUSEUM
Fra 15. juni til 28. september vises et retrospektivt
Skadesopklaring Statiske beregninger Energirådgivning Mekanisk prøvning Kemisk prøvning
Murvæ rk og Byggekomponenter
Telefon 72 20 38 00
udsnit af Nina Holes mangeårige virke.
SPØRGSMÅL OM
Fra 1. juni til 3. juli udstil-
MURVÆRK?
ler månedens kunstner, Jeanette Gøttsch sine ‘Livsvaser’. Den tredje udstilling løber resten af 2008 under titlen ‘Keramiske Kontraster’.
www.muro.dk
0595-06 NY70X52 ann
21/03/06
9:37
Side 1
I denne store udstilling præsenterer 40 kunstnere et solidt indtryk af, hvilke
Vi er eneimportør af den ægte Jura-kalk og den kan kun købes igennem os. Spørg efter eventuel forhandler. Husk der skal stå SKANDINAVISK JURA-KALK på posen.
tendenser og kunstneriske udviklingslinjer, der gennem de seneste 5-6 årtier har været og fortsat er fremherskende inden for
Skandinavisk Jura-Kalk A/S D IN
K AR
AN IE
DA
AV
NM
SK
dansk keramikkunst.
N
R Ø DV I G
MATERIALEBOGEN
Bredeløkkevej 12, Råby DK-4660 Store Heddinge Tlf. +45 56 50 30 00 Fax +45 56 50 43 28 Email: info@jurakalk.dk www.jurakalk.dk
Tlf. 56 50 30 00
henvender sig til alle med behov for indgående kendskab til faste materialer, deres opbygning, egenskaber, indbyrdes samspil og påvirkelighed af omgivelserne. Bogen er tænkt som en kombineret lære- og håndbog, der vil kunne finde anvendelse på ingeniør- og arkitektuddannelserne samt på beslægtede uddannelser og ikke mindst i virksomheder, der udnytter materialer af enhver art. Bogen behandler i fem overordnede dele en meget omfattende række af de materialer, der i dag og i fremtiden indgår i konstruktioner i ordets bredeste forstand. De enkelte
VÅDMØRTEL I BIG-BAGS
deles overskrift dækker over brede emnegrupper: A. Grundlæggende materialefysik og -kemi (det fysiske og -kemiske grundlag). B. Halvledere (særlige egenskaber og kombinations-muligheder). C. Metaller (alle metaller behandles, jo bredere anvendelse desto mere udførligt).
NCC Råstoffer A/S Hedehusene Mørtelværk Igelsø Mørtelværk Måde Mørtelværk
www.raastoffer.dk
D. Keramer (nydannet fællesbetegnelse der dækker alt fra bjergarter, klassisk keramik, beton, mørtel, murværk, glas, konstruktionskeramer til elektrokeramik). E. Polymere materialer (behandler træ, biologiske fibermaterialer, bitumen, biologiske bindemidler og læder og giver en meget omfattende oversigt over de syntetiske plast- og gummimaterialer). Materialebogen suppleres af en righoldig mængde af uddybende materiale under punktet Hyperbog på den hjemmeside, som er tilknyttet bogen: www.materials.dk
Abonnér på TEGL marts · juni · september · december Kr. 280
Bogen er udgivet på Nyt Teknisk Forlag, telefon 63 15 17 00.
44
www.forlagettegl.dk tegl@muro.dk 70 26 34 84 TEGL JUNI 2008
EN DEL AF DANSK BYGGETRADITION Et smukt hus har altid et smukt tag. Dantegl fra Monier er en klassisk, dansk vingetagsten, som er blevet fremstillet på Volstrup Teglværk i mere end 100 år.
Et tag er meget mere end bare tagsten. MONIER leverer komplette tagløsninger, som er smukke, holdbare og sikre. Et ny tag gør huset smukkere og forøger dets værdi. Vi har tag til alle hustyper, alt fra slotte til legehuse. Fra moderne arkitekttegnede boliger til historiske bygningsværker. Velkommen til MONIER.
www.monier.dk
ROOFS FOR LIVING
Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer gennem fx BYG-ERFA blade, som redegør for konstaterede problemer i praksis, samt hvordan disse undgås og udbedres. Hvert år udgives cirka 20 nye byggetekniske erfaringsblade, og BYG-ERFA abonnenter har adgang til alle erfaringsblade på www.byg-erfa.dk
revner i bygninger nyHeD USb-stik med erfaringsblade om revner i bygninger og revnemåler.
Læs mere på
www.byg-erfa.dk
Tegl til individualister!
Hvorfor bygge med begrĂŚnsninger? maxit til nybyggeri og renovering
Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. SpÌndende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lÌrketrÌ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S.
Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der büde forskønner og sparer pü varmeregningen.
Hvorfor nøjes med det velkendte, nür det unikke er muligt?
Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske
$ . *0 )/)* $0 (0 % / *0"( * ,0 ( * ( # (0" %0"&$ % ( )0'20%/ 0$2 (0 0 *0)$+"* 0 %" #* & 0$& (% 0 &($)'(& 0 % %0+)"4%% 0"&$'(&$ ) (0 +%"* &% # * * %)0% ,% 0
INSPIRATION TIL FREMTIDEN?
maxit a.s
apr 17. - 20. 2007
il
$ . *0 )/)* $0 (0 *0"&$'# *0)/)* $0 ( 0 )&# ( % 0* #0 3( &, ( 0 0) # " *$ # % 0 ## (0) # " *'+ ) 0 3# 0$ ## $0 )'3% % 0 (, (0& 0)' # (, (0 * (04%)" 0 /)* $ *0 ( +%"* &% #*0& 0# , (0$ ( 0 % 0&'0* #0 0%/ 0, ($ )&# ( % )"( , *( * &% ## 0+ *(/"0* #0 2 0%/ / ( 0& 0( %&, ( %
4( #+$, !0 0 ))"&, # 0 0 0 0 . 0 0 0 0
Asbjørn Kommunikation
1$ # 0$ . * $ . * " --- $ . * "
Sort-engoberet silkemat Højslev Vingetegl
Umbra blødstrøgen facadesten - en moderne klassiker
Sort-engoberet Højslev Vingetegl er det stilsikre, diskrete alternativ til glaserede tagsten. Silkemat sort og uden reflekser. Formen er klassisk og tagstenene er i Højslev Tegls enestüende klimastÌrke kvalitet, der hverken falmer eller skaller.
Randers Tegls mĂĽlsĂŚtning er at skabe fornyelse med respekt for de bedste tegl-traditioner. Derfor omfatter sortimentet flere markante facadesten til innovative byggerier. Se sortimentet af bĂĽde trendsĂŚttende og klassiske tegl til mur, tag og belĂŚgninger pĂĽ www.randerstegl.dk
LandsdĂŚkkende service:
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 ¡ 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk
2008 / 2
Building Value EN KUBE I TEGL / INTERVIEW MED BO BOJE LARSEN
Teglsten fra nær og fjern
importerede eksklusive facadesten ’Wit’. Det giver kvalitetsbyggeriet et æstetisk og homogent udtryk.
DEN GODE METODE / NOTER
Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk
/
161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue.
MURSTEN PÅ MÅNEN?
Til det prestigefyldte byggeri i Fasanhaven på Frederiksberg i København valgte arkitekterne den
Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.
JUNI 2008 / 2
Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang.
Mursten
s
Tagsten
s
Teglblokke
s
Belægningstegl