2009 2 2009 // 2 2009 / 2 // /
Teglsten fra nær og fjern
INTERVIEW MED MED ANNA ANNA MARIA MARIA INDRIO INDRIO INTERVIEW INTERVIEW MED ANNA MARIA INDRIO
Building Value
ASSENS RÅDHUS RÅDHUS ASSENS ASSENS RÅDHUS
En monstrøs og skæv væg af Umbria mursten fra Wienerberger bryder det minimalistiske, arkitektprisvindende byggeri hos IT-virksomheden Danoffice i Svendborg
Tagsten
•
Teglblokke
•
Belægningstegl
RIGSARKIVET RIGSARKIVET RIGSARKIVET
•
// /
Mursten
FLEXSTEN FLEXSTEN FLEXSTEN
Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk
// /
161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue.
SLUSEHOLMEN SLUSEHOLMEN SLUSEHOLMEN
Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.
JUNI 2009 // 2 JUNI 2009 2
Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang.
UNIKA PANTHEON
Hvorfor bygge med begrænsninger? maxit til nybyggeri og renovering
Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. Spændende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lærketræ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S.
Landsdækkende service:
Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der både forskønner og sparer på varmeregningen.
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 · 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk
Hvorfor nøjes med det velkendte, når det unikke er muligt?
Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske
maxit Facadesystem har indbygget kreativ frihed. Materialer kan kombineres på nye måder i et smukt, enkelt og moderne formsprog. Ingen uskønne kompromiser i funktionalitetens navn.
Besøg os på BYG07
i He
apr 17. - 20. 2007
il
maxit Facadesystem er et komplet system fra isolering til færdig overflade af silikatmaling eller silikatpuds. Vælg mellem 40 spændende farver og specialfarver efter ønske. Systemet er funktionelt og lever mere end op til de nye varmeisoleringskrav. Utraditionelle udtryk til både nybyggeri og renovering.
Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf: 70 10 10 25 Fax: 87 61 02 05 Asbjørn Kommunikation
Asbjørn Kommunikation
INSPIRATION TIL FREMTIDEN?rning
E-mail: info@weber.dk www.weber.dk
- endelig en grå blødstrøget facadesten med typiske danske tekniske specifikationer for trykstyrke, vandoptagelse og minutsugning. Bestil prøver eller se mere på www.randerstegl.dk
06
DANMARKS RIGSARKIV · Runer i tegl
SLUSEHOLMEN · En ny bydel
8
FLASH · Intet nyt – godt nyt?
14
ASSENS RÅDHUS · Nyt liv i Sukkerfabrikken
16
MAX BRÜEL · Jazz og kapel
22
ANNA MARIA INDRIO · Interview
26
FLEXSTEN · Ny inspiration til skalmuren
30
BORDING FRISKOLE · Tilbygning og genbrug
32
MODERNA TEGELDETALJER · Bog af Tomas Gustavsson
36
NOTER
8
30
40
22 Forside: Sluseholmen i Københavns Sydhavn • Foto: Susanne Ulrik
De fleste går op i stil og indretning, når det kommer til bolig. De fleste går også op i godt indeklima og materialer af høj kvalitet. Når det kommer til mursten, lader mange dog stå til. De ved ikke, at de har et valg. Og de færreste er ligeglade med at være ligeglade. Egernsund Tegl sætter standarden på markedet. Vi er mursten af høj kvalitet. Det gir’ sig selv. Men vi anviser også unik brug og sammensætning. Mursten giver muligheder. Egernsund Tegl er inspiration til nye muligheder. www.vis-hvem-du-er.dk
DE 22 BUD Så skal vi til det igen. Regeringen har barslet med et initiativ, en ny plan på 22 bud for at spare energi, og varsler nu et nyt Bygningsreglement i 2010. Energiforbruget skal til næste år reduceres med 25%, i 2015 med 50% og i 2020 skal besparelsen udgøre 75%, og hvem ved, i 2030 skal husholdningerne måske levere energi tilbage til forsyningsnettet. Sidst Bygningsreglementet blev justeret, var kravene koncentreret om at udnytte energirammen. Således var der fortsat mulighed for at skabe bygningskunst. Med de nye bud strammes kravene også til at omfatte klimaskærmens og vinduernes energimæssige egenskaber. Derfor må man forvente, at der sættes ind med et stort forsknings- og udviklingsprogram, så den undrende befolkning ikke skal have tykke vægge med mængder af isoleringsmateriale og andre finurlige konstruktive løsninger trukket ned over hovedet. I forvejen behersker både rådgivere og håndværkere knapt tidens konstruktioner, og fraværet af et Boligministerium til at koordinere indsatsen afspejles tydeligt i TV-programmer om fusentaster og klamphuggere. Denne gang er fokus også rettet på den eksisterende bygningsmasse, men her har vi vel en diskussion til gode, så vi kan undgå, at den kulturhistoriske bygningsarv ender bag panser og plade. Efter deadline: TILLYKKE TIL TEGLVÆRKSEJER CHRISTIAN A. PETERSEN, der onsdag d. 27. maj modtog ‘MURVÆRKSPRIS 2009’.
SB
Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Susanne Ulrik
Udgives på: Forlaget Tegl Lille Strandstræde 20 C 1254 København K telefon 33 32 34 84 telefax 33 32 22 97 e-mail tegl@muro.dk www.forlagettegl.dk
Udgiver: Murerfagets Oplysningsråd I MURO deltager 3F KT-93 Dansk Byggeri
Abonnement: Postboks 865 2400 København NV Fax 39 16 26 17 E-mail tegl@oxygen.dk Abonnementstelefon 70 26 34 84 daglig ml. 9-13
Annoncer: Forlaget Tegl 33 32 34 84
Pris 280,- kr om året inkl. moms og forsendelse
Tryk: Scanprint a/s Dette nummer er trykt i 2.500 eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresse, tilsluttet Dansk Fagpresses Oplagskontrol ISSN 0040-2141
Tegl er et tidsskrift fra murerfaget om arkitektur, debat og udvikling. Tegl udkommer fire gange om året Årgang 112 Signerede artikler er forfatterens ansvar
TEKST OG FOTOS THOMAS BO JENSEN
DANMARKS RIGSARKIV t få den idé at skrive ”danmarks rigsar-
A
Kalvebod Brygge, mens den tættere på frem-
regnvejr, men det er den æstetisk mest næn-
kiv” med runeskrift henover Danmarks
står stadig mere nuanceret i grålige og blålige
somme måde at løse problemet på. En lodret
Rigsarkivs mure er både en naiv og
toner.
gennemskæring ville være ødelæggende.
barnagtige tanke er gennemført med frappe-
R
genial tilskyndelse. Det geniale ligger i, at den rende konsekvens: Fra murstenenes eget konstruktive system springer skrifttegnene frem,
igsarkivets monolitiske karakter styrkes
af skrifttegnene, der hakker sig op ad
murene i skrå bevægelser. Tegnenes
aflangt plateau, der senere vil blive et
grønt strøg, som skal løbe langs arki-
spændende fra top til bund i en ubrudt hak-
uensartede bredder og hældninger udnytter
vet. Umiddelbart forekommer det at svække
kende bevægelse, uden aflæselig begyndelse
suverænt murstenens modul. De fremspring-
bygningernes monolitiske udgangspunkt, at
og afslutning. Der kræves fortrolighed med
ende tegn er skabt ved hjælp af en såkaldt
de således ikke får lov at ligge som to soli-
runer for at opfatte de abstrakte tegns betyd-
bredsten, der holder samme længde og højde
tære ’skrin’. Omvendt synes det oplagt, at det
ning. Hvad der derimod ikke kræver særlig
som en almindelig mursten, men er en kvart
hævede grønne strøg på sigt vil tilføre stedet
indsigt er, at fornemme den mystiske forbin-
sten bredere. Det betyder, at den kan springe
nogle kvaliteter, der savnes i dag. Hvad der
delse der er mellem skrifttegnene og bygnin-
en kvart sten frem fra facadeplanet og stadig
derimod ikke synes helt at kunne retfærdig-
gernes ældste arkivalier. Og dermed det kul-
overholde en plan bagside. Denne stentype,
gøres er, at de to bygninger er hægtet sam-
turelle urstof, der oprindeligt indstiftede vores
som bl.a. også er dygtigt anvendt i den nye
men med en tilbagetrukket muret mellem-
civilisation. Det er godt tænkt, og det er over-
transformatorbygning ved H.C. Ørstedværket
bygning, som prydes af et for hovedbygnin-
bevisende udført i helhed og detalje.
tæt ved Rigsarkivet, er et simpelt men spænd-
gerne fremmed hulmønstermurværk. Nuvel,
ende produkt, der giver nye perspektiver for
det kan være, det falder på plads med tiden,
R
igsarkivet består af to rektangulære
det ellers flade skalmursbyggeri. Rigsarkivet er
men i den udsendtes øjne havde det været
monolitiske volumener, der ifølge arki-
et indlysende eksempel: Nu kan man skrive
stærkere at fastholde adskillelsen af de to
med tegl, uden at det ligner et dekorativt ind-
hovedbygninger gennem anvendelsen af et
slag fra en svendeprøve ved murerfagskolen.
andet og lettere materiale end tegl til mel-
vets natur et helt uden vinduer. Denne
for murværket interessante forudsætning, har PLH Arkitekter taget på sig med stor sikkerhed og med god fornemmelse for relationen til de omkringliggende bastante længebygninger. Valget af en blådæmpet changerende teglsten
6
P
å Rigsarkivets sydside hæver sig et
lembygningen. Og skrifttegnene står så grafisk
P
å det altid så ømtålelige punkt ved-
stærkt, at de må stå alene. Der er ikke behov
rørende dilatationsfuger, har PLH Arki-
for yderligere detaljeringer her.
tekter kæmpet en heroisk kamp for at
harmonerer således godt med især DSB’s lan-
fastholde murværkets homogene karakter. På
ge godsbygning mod Kalvebod Brygge, en
langsiderne løber dilatationsfugerne langs
bygning med interessante rytmiske inddelin-
runernes fortandinger. Det er ikke til at se.
ger i facaden. Teglstenen har desuden den
Ved hjørnerne er dilatationsfugerne anlagt i
egenskab, at den på afstand forekommer
halvstensforbandtets naturlige fortanding. Det
neutralt grå, f.eks. set fra jernbanen eller
vil kunne ses, når murværket er opfugtet efter
TEGL JUNI 2009
H
ovedindtrykket er dog stadig, at København har fået et nyt monument, som holder et højt arkitekto-
nisk niveau – takket være murstenen, fristes man til at sige!
TEGL JUNI 2009
7
TEKST NILS-OLE LUND • FOTOS SUSANNE ULRIK
SLUSEHOLMEN
Individualitet er et væsentligt indslag i udformningen af husene i den nye bydel i Københavns Sydhavn. Nils-Ole Lund ser nærmere på resultatet.
8
TEGL JUNI 2009
Sluseholmen er en ny bydel i Københavns Sydhavn. Masterplanen for området er tegnet af den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters. Arkitema stod for udformning af selve byggesystemet. Der bliver opført 1200 boliger på de 8 kunstige øer frem til år 2010.
TEGL JUNI 2009
9
Jeg bor i et byhus i Sjællandsgade i Århus. Der er fire etager, hvis man
Når jeg begynder en omtale af bebyggelsen på Sluseholmen med at
medregner tagetagen. Næsten alle huse i gaden er bygget i slutningen
beskrive et provinshus, er det selvfølgelig for at pege på en sammen-
af 1880’erne og er af samme type. Variationen ligger i antallet af fag, tre
hæng. Også på Sluseholmen er der få typer, men mange facader. Den
eller fire og trapperum mod gaden eller gården. De fælles brandmure
hollandske arkitekt Sjoerd Soeters, der har været idéemand bag projek-
og alle bærende mure er af tegl. Facaderne er enten besmykket af
tet, havde oprindelig tænkt sig, at de enkelte huse, som bebyggelsen
formtegl eller dekoreret mere dyrt med pudsede pilastre, gesimser og
består af, skulle have fire etager ligesom i hans hjemby Amsterdam.
vinduesindramninger. Mod gården er facaderne uden dette ekstra
10
udstyr.
På samme måde, som man i 1800-tallets slutning fik arkitekter til at
Husene i Sjællandsgade har været nemme at modernisere. Med kun én
udforme facader på bygninger opført og udtænkt af håndværkere – i
lejlighed på hver etage er det let at slå dem sammen, og trappen kan
Sjællandsgade var der nu ingen arkitekter – så er byggesystemet på
ændres fra at være hovedtrappe til at være en intern forbindelse. I tag-
Sluseholmen udformet af Arkitema, mens 20 andre arkitekter blev ind-
etagen kan husene forsynes med altaner eller terrasser.
kaldt til at tegne facaderne.
TEGL JUNI 2009
I første omgang lyder dette arrangement både besynderligt og urime-
me boligområder og domiciler bringer én til kanalbyen. Her er det let at
ligt. Det strider mod arkitekternes selvforståelse. Danske arkitekter har i
se, at ambitionerne har været store. Der er nye kanaler, og nærheden
masser af år levet i ’den funktionelle tradition’, hvor en bygnings ydre
til vandet er ikke bare brugt til udsigt, men til direkte kontakt.
udtryk skulle afspejle rummenes indre organisering eller den konstruktive opbygning. Mange danske huse bærer derfor præg af kampen mel-
Området er opdelt af kanaler i otte karreer med i alt 1200 boliger. Kar-
lem dette krav om overensstemmelse og ønsket om en pæn, velordnet
reerne er igen opdelt i ’huse’, hvoraf nogle vender mod kanalerne,
facade. I praksis var det ydre gerne det vigtigste. Selv opfinderen af be-
andre mod kajerne. Dette forhold nuancerer bebyggelsen. Kajhusenes
tegnelsen ’den funktionelle tradition’, Kay Fisker, interesserede sig først
lejligheder samler sig om opgange, mens kanalhusene fungerer som
og fremmest for ’velordnede’ facader.
rækkehuse med altangangshuse ovenpå. De sidste ligner i princippet Kay Fiskers boliger på Interbau i Berlin i 1957.
Når man besøger Sluseholmsbebyggelsen bliver man imidlertid oplivet. En lang motorbådstur ned gennem Københavns havn mellem halvtom-
TEGL JUNI 2009
11
Bebyggelsens hjørner åbner rum for cafeer, butikker og offentlige insti-
opstået på. En ægte variation skabes, når behovene og omstændighe-
tutioner. Flytter man til Sluseholmen er der altså mulighed for at vælge.
derne er forskellige, og når dette giver sig udtryk i arkitekturen. Forhol-
Der er også en blanding af ejerboliger og lejemål.
det til omgivelser, udsigt, sol, vind og vand bestemmer vinduesplacering. Rummenes behov for dagslys skifter, og folks syn på indblik har
Men indflytterne kan også vælge facade. 20 arkitekter har leveret et rigt
også stor betydning.
udbud af vinduesplaceringer og facadematerialer. De fleste ser danske
12
ud, men der er også et par hollandske, postmodernistiske indslag. Det
Et mere fremtidsrettet ønske burde være, at beboerne skulle kunne
hele virker – som sagt – opmuntrende og livligt, og man kan tænke sig
ændre lejlighedernes indretning og facader, når de flytter ind. En tilpas-
de diskussioner, som de involverede arkitekter må have kastet sig ud i
ning til de næste mange års nye vaner må også være et krav til en mo-
for at afstemme udkastene til hinanden. Nogle af husene ser temmelig
derne facade. Så en kritik af Sluseholmen kan være, at de tunge faca-
tossede ud. »Der skal være en klovn i rækken,« skal Soeters have sagt,
deelementer af beton og teglsten i stedet burde have været udført som
men en mere alvorlig kritik går selvfølgelig på måden, variationen er
en slags stilladssystem bygget uden på den bærende konstruktion.
TEGL JUNI 2008
Da boligbyggeriet i 1950’erne blev kritiseret for at bygge standardboliger for gennemsnitsfamilier, opstod ønsket om at individualisere og personliggøre hjemmet. Et godt eksempel er Angelo Mangiarottis bolighøjhus i Milano fra 1962. Men virkeligheden i disse år blev det industrialiserede byggeris endeløse gentagelser. Nu har avanceret teknologi gjort det muligt at operere med en produktion, hvor det fremstillede er varieret og tilpasset forskellige vilkår og krav. Sluseholmen er et skridt på denne vej.
TEGL JUNI 2008
13
TEKST KIM DIRCKINCK-HOLMFELD • FOTOS SUSANNE ULRIK
INTET NYT ER GODT NYT – når arkitekter bygger byer
»Du Zarkov, hvornår bliver det der Flash Gor-
muskler, så du får slet ikke tid til at se, hvor-
don Memorial på den Lange Linie bygget?
dan der egentlig er. Det er nemlig ikke bare
Det er rigtig flot med to kæmpe tårne og en
sådan, at megahuse, der måske nok er vidun-
fodgængerbro i 67 meters højde. Det er da
derlige ingeniørkonstruktioner, er lige så vid-
noget, der kan ses, når man lander. Jeg synes,
underlige at leve i.«
at de skulle tage sig sammen og få det bygget nu. Det er snart længe side, at der var arki-
»Men det er da smart at have et kæmpehus
tektkonkurrence.«
eller huse, som ingen andre har. Det kan du da ikke komme uden om, og det mener poli-
»Men Flash; der er jo krise, så folk har ikke
tikerne altså også. F.eks. vil de have Metropol-
råd til at bygge. Mange har tabt alle deres
zoner i Galaktopolis, så man rigtig kan mær-
penge, og så er der ikke nogen, der har lyst til
ke, at byen er moderne med høje huse og
at bygge sådan noget, og godt det samme.«
masser af cafeer ...«
»Hvad mener du?«
»Ja, det er sådan en café-latte planlægning, som politikerne elsker. Så tror de, at de kan
»Jamen, hvad skal Galaktopolis med de pjat-
tiltrække den kreative klasse, som det hed for
tede tårne?«
ikke ret lang tid siden. Men det er ikke særlig kreativt at drikke café-latte, og i virkeligheden
»De er da ikke pjattede; tværtimod skal de
er forestillingerne om café-latte-livet helt ens
hædre mig, og så skal den intergalaktiske ver-
rundt om i galaksen, ligesom byerne er det;
densorganisation jo også være der, og byen
og det er ganske mærkeligt. Jo højere teknisk
har da brug for et vartegn. Det er så kedeligt
udviklede vi er blevet, jo dårligere er vi blevet
med de lave huse. Den ligner slet ikke de
til at bygge byer og huse, og jo mere bliver
andre hovedstæder med skyskrabere og fan-
der af det samme overalt. Sydpå bruger man
tastiske former, der kan ses helt ude fra rum-
energi på at holde varmen ude og nordpå lige
met. Du er altid så sur og vranten. Har du
så meget på at holde den, men i den samme
måske besøgt lige så mange galakser som
slags huse. Samtidig anstrenger arkitekterne
jeg?«
sig for at bygge noget, verden endnu ikke har set, og som skal skille sig ud fra alt det andet.
»Det tror jeg faktisk, og måske har jeg set
14
Det giver som regel en ansamling af højtrå-
dem på en anden måde end du, der altid har
bende huse, der bare ikke hænger sammen.
et eller andet, du skal ordne med dine mange
Det er mærkeligt, at demokratierne ikke kan
TEGL JUNI 2009
bygge byer, som folk kan lide at bo i. Se bare
kunne lide, for det er ikke højt. Jeg tror bare,
»Jamen, jeg synes, at husene på den Lange
på Ørebyen, som er helt uden socialt liv, og
at du ikke kan lide høje huse!«
Linie er smukke! Og når alle de andre har
som mange steder er grimmere end en øst-
højhuse, så må det være fordi, de kan lide »Flash, Hvis jeg siger til dig, at jeg ikke har
det. Så når de andre skal have dem, så skal vi
noget imod højhuse, så vil du beklage dig
også; men det gør jo ikke noget, at vi også
»Jeg synes, at Ørebyen er rigtig flot med de
over, at jeg ikke kan lide dit memorial. Højhu-
har noget, som de andre ikke har, f.eks. et
store huse, og den lille legetøjsbane. Og så er
se kan være udmærkede; men hvorfor skal
Flash Gordon Memorial.«
tysk plattenbau-by.«
den rigtig social, f.eks. kan man se ind i hin-
de bygges i Galaktopolis, der jo netop er en
andens soveværelser i VerdensMesterhusene.
lav by med parker og grønne områder, og der
Men hvorfor skal folk overhovedet være soci-
er stadig plads til at bygge nyt. Den har ikke
ale. Det keder mig.«
brug for at ligne alle andre, og det forhindrer
»Nej, Flash, det der med det sociale har aldrig
fattig i 1960- og 70’erne, at vi slap for at få
»Jamen, du er da ikke død endnu, Flash.«
krisen heldigvis. Det var kun, fordi byen var så været din stærke side; men det er vigtigt at
ødelagt hele Vesterbro og få en kæmpe
byerne giver rum for socialt liv, og uanset,
motorvej langs søerne.
hvad du siger, er der ikke noget, der hænger
Nogle gange kan man spørge sig, om arkitek-
sammen i Ørebyen, som ellers er en af de
ter overhovedet tænker på dem, som skal bo
mest planlagte byer i verden. Efterhånden er
i deres huse og byer. Jeg tror, at de er bange
folk blevet vant til, at nye byer bare ikke dur,
for at være banale, men denne frygt skaber
men arkitekterne bliver ved med at rende
faktisk de samme banaliteter verden over.
efter den sidste trend. En overgang var det
Det, vi har brug for, er en arkitektur, som er til
ham der Kaalhoved, som de var helt vilde
for mennesker, og som skaber trygge, oplevel-
med. Han byggede f.eks. Euralille, som blev
sesrige og smukke byer.
beundret af arkitekter, men som er en af de
Det er for resten meget mærkeligt, at arkitek-
mest forfærdelige byer, der er bygget. Hvis
ter aldrig tør sige, om noget er smukt eller
den er beregnet for mennesker, må det være
grimt. For de fleste ved jo godt, om de kan
en ganske bestemt slags, ligesom man skal
lide at være et sted eller ikke. Men arkitekter-
være ekshibitionist eller vindueskigger for at
ne taler uden om, fordi opgav deres vigtigste
bo i VerdensMesterhusene.«
trumfkort, ‘skønheden’, da funktionalismen slog igennem. Den gang handlede det om
»Nå, siger du det! Men ham Kaalhodet kan da
masseproduktion og gennemsnitsberegninger,
meget mere end det. F.eks. skal han jo bygge
og det gør det såmænd stadig.«
i Galaktopolis med et projekt, som du må
TEGL JUNI 2009
15
TEKST ANDERS BRUUN • FOTOS/ILLUSTRATIONER FAGFOTOGRAFEN.DK OG ÅRSTIDERNE ARKITEKTER
NYT LIV I GAMLE BYGNINGER
Den har været der længe som en slags vidnesbyrd om by. Den store, stolte skorsten, der med tusinder af mursten og imponerende dimensioner er med til at gøre Sukkerfabrikken i Assens til et helt specielt sted – indtil nu som et tydeligt symbol på industri og et billede på stolthed – og snart som markør af byens nye rådhus og hele byens nye plads. Så når man i fremtiden ankommer til Assens, kan man fra lang afstand få øje på ‘rådhustårnet’, der guider én på vej. Ovenlyset i hele bygningens længde kaster lys ned over det nye indre torv.
AT SKABE STED
Planen er, at hele området på sigt skal udvik-
KLASSISK KOMPOSITION
I forbindelse med kommunesammenlægnin-
les, så det kan rumme sportsaktiviteter, boli-
De bygninger, der skal huse det nye rådhus,
gen blev Assens til hovedbyen i de 6 sam-
ger, politistation, bibliotek m.m.
danner en hesteskoform, og hermed bliver
menlagte sydvestfynske kommuner. Kommu-
»Når man skal skabe en ny bydel, er det vig-
der skabt et naturligt intimt område, der bli-
nen flyttede ind i et nyt rådhus på havnen i
tigt, at der bliver placeret nogle centrale og
ver den nye rådhusplads. Pladsen er åben
Assens, men det viste sig hurtigt at være for
markante bygninger i området, som kan være
mod syd og giver derfor optimale forhold for
småt til den nye kommune.
med til at tiltrække liv og definere sted. I den
gode steder til ophold og aktiviteter. I kanten
Derfor blev der i 2008 udskrevet en totalen-
sammenhæng er et rådhus en central funkti-
af pladsen står den gamle dampskorsten, som
treprisekonkurrence om at omforme den
on, og med vores vinderprojekt bliver der
vil blive et imponerende rådhustårn. Selvom
gamle sukkerfabrik i byens sydlige ende til et
også tale om en markant bygning,« siger Karl
anlægget er skabt som produktionsbygninger,
rådhus. Fem konsortier deltog i konkurrencen,
Vind Ramvad afdelingsarkitekt maa hos Årsti-
er det perfekte rammer for en klassisk rådhu-
som blev vundet af konsortiet bestående af
derne Arkitekter i Odense.
skomposition.
Årstiderne Arkitekter, Arkitekterne Gråbrødre,
»Vi har fra starten været meget taknemlige for
MT Højgaard og Grontmij-Carlbro.
det fantastiske område, som skal huse det
TEGL JUNI 2009
17
Anlægget set fra syd med skorstenen og den nye rådhusplads.
18
TEGL JUNI 2009
nye rådhus. Både bygningerne, deres dispo-
for at placere arbejdspladserne langs med de
berende beklædning, som sørger for, at ker-
nering og pladserne omkring har været ideel-
gamle facader. Det skaber nogle rigtig gode
nen også bidrager til at skabe en god akustik i
le for den opgave, vi skulle løse. Vores opgave
arbejdspladser med masser af lys og udsigt.
rummene.
har primært været at pege på stedets potenti-
»Jeg kan godt lide tanken om, at vi har givet
ale og de mange kvaliteter, som bygningerne
de tomme bygninger en rygrad, der er forud-
BULER OG FORTÆLLINGER
besidder,« siger Karl Vind Ramvad.
sætningen for det nye liv, der nu skal til at
Vinderprojektets intention er at bevare mest
opstå i bygningerne og tanken om, at vi med
muligt af de nuværende bygninger. Søjler og
HUSE ER TIL FOR MENNESKER
vores planløsning har skabt de bedst mulige
bjælker skal være synlige som et vidnesbyrd
Hovedgrebet i vinderprojektet er en central
arbejdspladser for dem, der skal arbejde i
om den gamle industri. De gamle mure skal
kerne i midten af de gamle bygninger, der
huset,« siger Karl Vind Ramvad.
helst komme til at stå med alle deres buler
som en slags rygrad holder huset og dets
Kernen skal beklædes med lyst asketræ for at
og fortællinger.
funktioner sammen. Denne kerne kommer til
give varme og kropslighed til huset – man
»Den gamle sydvendte mur dikterede på det
at indeholde alle de funktionsbestemte og
skal have lyst til at opholde sig og røre ved
nærmeste rådhusets nye ankomstfacade mod
sekundære rum. Løsningen åbner mulighed
kernen. Bag trælisterne er en blød lydabsor-
syd. Muren fortalte os, hvad der logisk og rati-
TEGL JUNI 2009
19
Kernen i det nye rådhus bliver beklædt med træ og kommer til at står som et møbel i rummene.
20
onelt kunne lade sig gøre. Så det gamle mur-
AT ANKOMME
formation, byrådssal, borgerservice, mødecen-
værk har fastlagt vinduesrytmen i vores nye
Efter at være gået igennem tykke mure kom-
ter, mens 1. og 2. sal kun er for de ansatte.
facade,« siger Karl Vind Ramvad.
mer man til et ankomstområde med en be-
Overalt i huset oplever og fornemmer man de
Facaden mod syd kommer til at være bag-
hersket rummelighed. Skalaen gør, at man
gamle bygninger.
tæppe for den nye rådhusplads, og det virker
føler, at huset omfavner én og byder velkom-
godt med den rolige og enkle facaderytme. To
men på en behagelig måde. Bevæger man sig
ENDNU ET LAG PÅ HISTORIEN
eksisterende åbninger i facaden kommer til at
lidt ind i bygningen, åbner snittet sig vertikalt
Sukkerfabrikken er tegnet af arkitekt Ove
virke som ankomst til det nye rådhus. Huller-
mod lyset, der bliver kastet ned gennem byg-
Petersen, der bl.a. har tegnet Det kongelige
ne er med bueslag og vil komme til at frem-
ningen fra det store ovenlysvindue, der er pla-
Teater sammen med Vilhelm Dahlerup. Den
stå som præcise og klart definerede indgan-
ceret 3 etager højere oppe.
ældste del af fabrikken blev opført i 1883-84,
ge. Dørene bliver sat på murens inderside, så
Denne del af huset er tænkt som et indre
og store dele af disse oprindelige bygninger
man skal bevæge sig gennem den halvanden
offentligt torv, hvor man som borger kan
er bevaret. Sukkerfabrikken er gradvist blevet
meter tykke mur for at komme ind i huset.
bevæge sig frit rundt. Hele stueplanet er
udbygget, så der er tale om en kompleks byg-
offentligt med offentlige funktioner som in-
ningsmasse med mange lag af historie. De
TEGL JUNI 2009
Et ældre luftfoto giver overblik over det komplekse bygningsværk. Danisco har planer om, at også områderne syd for det nye rådhus på sigt skal udvikles.
oprindelige bygninger blev som så mange
endnu et lag på Sukkerfabrikkens ‘gule’ histo-
store bygninger kommer via mursten til at for-
andre af datidens industribygninger opført i
rie,« fortæller Karl Vind Ramvad.
holde sig til den menneskelige skala. Mursten
den billigere gule tegl, og dette har man
I øjeblikket bliver der arbejdet med detaljerin-
er formet og tilpasset hånden, så de for
videreført i de mange tilbygninger.
gen af projektet og blandt andet, hvordan
murerne bliver håndterlige. Dette funktionelle
»Vores første tanke var, at den nye ankomst-
den nye facade i tegl skal udføres. Det eneste
hensyn gør, at mursten tilpasser sig os men-
facade selvfølgelig skulle fremstå i gul tegl for
der pt. ligger fast er, at der bliver tale om gul
nesker og ikke omvendt,« siger Karl Vind
at digte videre på den sammenhængende
tegl, så der bliver skabt en homogen byg-
Ramvad.
historie, de andre bygninger fortæller. Men af
ningsmasse. Hvad angår type af sten, fuge og
Og det er det, det hele handler om – arkitek-
forskellige årsager var konkurrenceforslaget
forbandt, så er dette ikke på plads endnu,
tur er til for mennesker. Arkitektur skal skabe
med hvid pladebeklædning i stedet. Heldigvis
men selvfølgelig vil der blive hentet inspirati-
de bedste rammer for det gode liv og mon
har der efterfølgende været et meget stærkt
on i de eksisterende facader.
ikke det nye rådhus kommer til at skabe gode rammer for både de ansatte og byens borge-
ønske fra kommunen og borgerne i Assens om, at det nye rådhus bliver bygget i tegl. Det
TANKER OM TEGL
giver os nu den fantastiske mulighed at lave
»Tegl gør noget ved opfattelsen af skala. Selv
re, når det står færdigt omkring nytår 2010.
TEGL JUNI 2009
21
TEKST OG FOTOS SØREN BØGH
JAZZ OG KAPEL Max Brüel er ikke udelukkende en jazzlegende, han var også en dygtig arkitekt, som kapellet på Skansekirkegården er et fint udtryk for.
Røgen lå tæt i lokalet, og på dansegul-
matorium blev tegnet af Max Brüel selv
vet duvede gæsterne rundt til musik-
i 1968, og det er en lille arkitektonisk
ken fra Jazz Kvintet 60 med Bent Axen
perle. Når man ankommer til kapellet, der lig-
sen bas, Allan Botschinsky trompet,
ger i kanten af det smukke ovale kirke-
Niels Husum sax og Bjarne Rostvold på
gårdsområde tegnet af landskabsarki-
trommer, og de, der ikke dansede, sad
tekten Svend Hansen, ånder alt fred.
rundt om ved bordene, lyttende til
Lige over for kapellet præcis i aksen
musikken over en øl. På væggen bag orkesteret stod sætningen ‘Jazz is like a banana – You eat it on the spot’. Stedet var Jazzklub Vingården i Vingårdsstræde i København. Var man til jazz, var det her, man kom eller i Montmartre i Store Regnegade.
MAX BRÜEL 1961. FOTO SVEGAARD/POLFOTO
på klaver, Niels Henning Ørsted Peder-
mod syd ligger en lille velproportioneret kubisk bygning. Den store skorsten afslører, at den ikke hører til en varmecentral til den lille bygning. Ved nærmere eftersyn åbenbarer der sig en arbejdsplads i kælderregionerne, hvor afdøde forvandles til aske. Kælderen breder sig under hele bygningsanlæg-
De steder kom også jazzmusikeren og saxofonisten Max Brüel, der i 1950
get, og udgør et af Nordsjællands fire krematorier. Hver dag ankommer
havde deltaget i en konkurrence, afholdt af pladeselskabet Tono og
sorte biler, og hvide kister bringes stilfærdigt og næsten umærkeligt til
Ekstrabladet, og vundet sin første pladeinspildning. Op gennem 50’erne
kælderregionens kølerum og krematorieovn.
turnerede han med blandt andre hustruen, sangerinden Birgit Brüel,
Oven over ånder alt fred, og fra kapellet er der mod nord en fabelagtig
vibrafonisten Finn Savery og trompetisten Jørgen Ryg og især i Sverige
udsigt over en ådal, hvor intet griber forstyrende ind i det pragtfulde him-
opnåede de stor popularitet.
mellys, der frit kan trænge helt ind i hjerne og hjerte på alle, der deltager i de ceremonier, huset er beregnet for.
I 1954 stod stod Max Brüel på senen på Salon du Jazz i Paris og jammede med den berømte barytonsaxofonist Gerry Mulligan. Max Brül var
Selve kapellet er proportioneret med stor sans for arkitektonisk skønhed.
stærkt inspireret af, hvad man dengang betegnede som moderne jazz,
De to sidevægge er murskiver støttet af stræbepiller. Tagkonstruktionen
herunder be-boppen, ført an af blandt andet Dizzy Gillespie, Lee Konitz
er store bjælker i beton. Således holdes bygningen konstruktivt på plads
og Lennie Tristano, men også den danske pianist Bent Axen var en god
under tryk. De store vinduespartier mod nord og syd er superspinkle stål-
medspiller.
profiler, der er galvaniseret og malet grønne. Nu er malingen ved at skalle af, og den grå galvanisering klæder bygningen. Murskiverne er filtset
22
Max Brüel var tillige en glimrende arkitekt, og ét af hans hovedværker er
udvendigt og begroet med en skarpskåret klatrende rådhusvin. Indven-
Amtssygehuset i Herlev fra 1976, som han tegnede i fællesskab med
dig er alle murede overflader ligeledes filtset, men hvidmalede. Kælde-
Gerd Bornebusch og Jørgen Selchau. Skansekirkegårdens Kapel og Kre-
regionen derimod lever sit eget praktiske liv.
TEGL JUNI 2009
TEGL JUNI 2009
23
Krematoriebygningen i forgrunden er underspillet i forhold til kapellet, hvis smukke udsigt 책bner sig mod nord over 책dalen.
24
TEGL JUNI 2009
TEGL
JUNI 2009
25
TEKST NIELS HESSE • FOTOS TORBEN ESKEROD OG ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLER
FORPLIGTET TIL GENERØSITET
Arkitekten Anna Maria Indrio har succes, både i indland og udland. Som partner i arkitektfirmaet C.F. Møller har hun senest medvirket ved tilblivelsen af Darwin Centre, der snart åbner i London som et nyt skud på stammen i Natural History Museum, verdens største naturhistoriske museum. Projektet vandt 1. præmie i en international konkurrence og er overvældende i størrelse og skønhed, og det roses fra alle sider. Ikke desto mindre er Darwin Centre blot ét blandt mange af tegnestuens gode resultater, og hendes indflydelse på tingene er slående.
Ja, måske. Den romerske kultur, som er mit ophav, kan siges at have været en fordel, når nyt og gammelt skal sammenføjes. Jeg har klart kunnet se, hvordan balancen i de gamle aksiale anlæg har kunnet bibeholdes, selvom der blev tilført et moderne bygningsanlæg til en ældre bygning. Dette var også aktuelt i forbindelse med udvidelsen til Statens Museum for Kunst, hvor tyngdepunkterne i Dahlerups gamle bygning med den aksiale komposition
26
TEGL JUNI 2009
Darwin Centre
ikke blev forstyrret af, at vi tilføjede dette
Vi ser det i Det Kongelige Bibliotek, i Operaen
megarum ud mod parken. Både museet og
og mange andre steder. Også hos C.F. Møller
byen havde brug for et sådant rum, som er
ligger det generøse rum os mere på sinde
sanseligt og gør krav på at gøre indtryk. Man
end tidligere, hvor vi nærmest var kendt for
mangler bare svalerne, når man står på en af
den knappe, minimalistiske udtryksform. Og
balkonerne og kigger ud i den store rumlig-
danskerne har tydeligt ændret personlighed –
hed. Himlen kommer med ind i huset. Jeg
beskedenheden er trådt lidt i baggrunden.
rigere.
tror, at det enkelte individ via arkitektur skal
Man kan diskutere, om denne ændring egent-
forstå sig selv i den rumlige og historiske
lig kun er positiv. For selv med min klassiske
Jo, såmænd kan det være svært, men vi ple-
sammenhæng, som han befinder sig i, lige-
baggrund fra Rom, hvor Det Store Rum jo er
jer at håndtere byggeøkonomi med stor
som erkendelsen af, hvor han er anbragt i
en central arkitektonisk pointe, tiltales jeg me-
bevidsthed, således at bygherrens penge bli-
verden, skal trænge sig på. Her står jeg, her er
get af den calvinistiske simpelhed, som man
ver brugt på en fornuftig måde. Hvis du har
museet, dér er byen, og jeg er kommet her
finder i dansk arkitektur. Hos C.F. Møller læg-
brug for at skabe den store rumlighed, som jo
for at se på kunst. Denne oplevelse og denne
ger vi stadig vægt på at fastholde enkeltheden
koster mange penge, kan du nå langt netop
eksistentielle forståelse skal bringes frem hos
i måden, som tingene er skruet sammen på.
ved at fastholde enkeltheden i valg af materi-
den enkelte. Og det er utroligt spændende,
Enkelthed og overskuelighed i de rumlige for-
aler, konstruktion og detaljering. Du må ville
når processen kommer op at stå, hvor afkla-
løb har en central plads i opgavernes løsning,
den rationelle metode og undgå unødvendige
ring af disse temaer kommer i fokus. At føje
og bygherrens ønsker om økonomisk bære-
fordyrelser. Mange arkitekter holder ikke fast i
nyt til gammelt i sådanne bygningsanlæg
dygtighed m.m. skal naturligvis imødekom-
den overordnede helhedstanke, men spilder
betyder jo også, at anvendelsen af huset i en
mes. Alligevel søger vi at fordybe os i arbejdet
alt krudtet på dyrt design af opfindsomme
moderne sammenhæng transformeres fra at
med at frembringe det sublime. I modsætning
toiletter, trappegelændere og den slags. Da vi
være introvert til at blive åbnet til et ekstro-
til tidens overfladiske tendenser, hvor man
tegnede Darwin Centre, var det den naturhi-
vert og aktivt sted. Denne forvandling har
med tilfældige virkemidler vil skabe effekt, fin-
storiske samlings størrelse og Darwins kolos-
overordentlig stor betydning i forståelsen af
der vi ikke anledning til at komplicere tingene.
sale betydning for verden, som vi ønskede at
arkitekturen i Statens Museum for Kunst.
For os har det en bærende betydning, at
transformere ud i arkitekturen. Ved at præ-
husets arkitektoniske formgivning kobles sam-
sentere den vældige betonpuppe som en
men med det indholdsmæssige udgangs-
moderne katedral forstår man størrelsen på
punkt. Og dér kommer tilføjelsen af det gene-
denne skat, som Darwin gennem et liv samle-
røse rum ind. Vi ønsker suset ved oplevelsen
de, og det er dét, der skal tage vejret fra én.
af at være i bygningen. Vi har en stærk vilje til at addere, forbedre og tilføje. Intet må tages
Og alligevel gjorde vi faktisk meget ud af at
Ja, det ligger jo meget i tiden at tilbyde gene-
fra byen eller stedet. Det er en arkitektonisk
undgå de dyre løsninger ved opførelsen af
røsitet ved at skabe atrier og ædle store rum.
forpligtelse, at det kun må blive bedre og
’Puppen’. Konstruktionen af atriets store skrin
TEGL JUNI 2009
27
Rungsted Strandpark
forhold. Men vi lagde fugerne på kryds og tværs, så der opstod et dekorativt mønster på de vældige flader. Inddelingen i disse felter bidrager også til, at man kan forstå dimensionerne i konstruktionen. Alt dette gav netop den beskaffenhed, som vi stræbte efter, uden at byggeriet blev særlig kostbart. Sammenlignet med eksemplevis Zaha Hadids eller Jean Nouvels løsninger andre steder har ’Puppen’ været økonomisk og rationelt gennemtænkt.
Ja, vi må godt være lidt puritanske, samtidig med at vi er generøse. Gennem historien har man på disse breddegrader opbygget en tradition for at holde igen med økonomien og bruge sin sunde fornuft. Det er på den måde, at man i et køligt klima med en knap natur har bygget landet op. Denne rationalitet synes jeg, at vi skal fastholde, også når vi bygger
28
er eksempelvis udført med blot 3-meter-
stålsøjlerne til konstruktionen af atriet er så
stort og flot. Det var dét, jeg lærte at kende
moduler, hvilket har betydet, at alle glasparti-
enorme, at man aldrig havde set noget lig-
hos danskerne, som jeg kom til at holde af.
er har været nemme og billige at fremstille og
nende, da de blev transporteret gennem
Det kender man ikke på samme måde i Italien.
montere. Den tætte takt mellem de vertikale
byen, er det hele i virkeligheden ganske sim-
konstruktioner har samtidig bidraget til aflæs-
pelt bygget op. Beton er sprøjtet ind i en kur-
De yngre arkitekter, både herhjemme og i
eligheden af arkitekturen, fordi de lodrette
vet konstruktion. Ved pudsningen blandede vi
udlandet, har jo allerede længe arbejdet ud
linjer jo underbygger oplevelsen af kokonens
fint, hvidt marmorstøv i betonen, således at
fra konceptuel formgivning, så dér ser vi den
dramatiske krumhed. Og betonkonstruktio-
overfladen alligevel fik en eksklusiv og mæt-
rationelle analyse forsvinde fra den ellers så
nen, som udgør selve ’Puppen’, er faktisk
tet karakter. Overfladen måtte naturligvis
berømmede danske arbejdsmetode. Men
meget billig, selvom det er den største kon-
underdeles ved hjælp af dilatationsfuger, såle-
midt i bestræbelserne på at skabe effekter
struktion i sprøjtet beton i Europa. Og selvom
des at den kan bevæge sig efter de termiske
risikerer man at havne i overfladiskhed, navnlig
TEGL JUNI 2009
Østerbrogade 105
hvis man mangler erfaring. Det bliver useriøst.
at bygge løs. Og prøv at se, hvad der kommer
forstår også de, talenterne, at kontinuiteten
Og dér ligger faren ved at følge den internati-
ud af det! De særeste ting, der slet ikke imø-
har betydning. For man bliver også ældre hos
onale bølge med fokus på sentation. Man
dekommer et ordentligt samfunds interesser.
C. F. Møller og skaber sig et omdømme inden
støder ustandseligt på pyntet skrammel og
Man glemmer, at arkitektur altid skal være en
for rækkerne. De synes, at her er rart at være
dekorativt stads, når man kommer til udlan-
ramme om det gode liv. Vi bygger på skuldre-
og de bliver her længe.
det. Det sociale engagement, som vi kender
ne af hinanden, og du skal altid forbedre, når
her i Danmark, må vi ikke sætte over styr. Det
du bygger. Kontinuiteten er vigtig, og du er
bør stadig være tungtvejende at tage sit
forpligtet til generøsitet.
Men jeg er da glad for, at du finder de huse, som jeg har været med til at frembringe, vel-
ansvar alvorligt og vise omhu og nænsomhed
proportionerede. Det er rigtigt, at jeg ud fra
over for sine medmennesker. Indlevelse og
mine tidlige studier i Rom, tilegnede mig en
erfaring bør lægges til grund, hver gang man
lærdom, som sidder fast: Jeg lægger stor vægt
vil bygge noget, som skal holde vand. I denne
på proportionering, og det kommer til udtryk i
proces har vi hos C.F. Møller gennem mange
de seneste vellykkede byggerier, som jeg har
år opbygget en kultur, som tager afsæt i men-
haft styringen på. Det gælder ikke blot kontor-
neskelige behov og humanistisk tankegang.
huset ved Vibenhus (Mærsk Data) og beboel-
For os er det at skabe arkitektur båret af et
sesejendommen Østerbrogade 105 lidt læn-
socialt engagement. Vi har respekt for andre
gere ude. Det gælder også ældreboligbebyg-
mennesker og har ikke noget særligt behov
For mit vedkommende er det måske sådan.
gelsen Rungsted Strandpark, byggeriet ved
for at realisere mærkværdigheder.
Men jeg vil sige, at én ting er den rigtige hold-
Vedbæk station og alle museerne: Darwin
ning til at forstå bygherren og løse de opga-
Centre, National Maritime Museum, Udvidel-
Faktisk hilser vi finanskrisen en lille smule vel-
ver, som han stiller. Men en anden vigtig ting
sen af Arken, Vendsyssel Kunstmuseum og
kommen. For der har i de senere år været alt
er talentet til at se, hvordan man skal gribe
Statens Museum for Kunst og La Certosa di
for meget fart på. Der er blevet bygget de
det hele an. Jeg tror, at den kombination i
San Martino i Napoli, der næsten er færdigt.
mærkeligste ting, blot fordi man har kunnet.
vores færdigheder er vigtig. Holdning og ta-
Dansk funktionalitet, sund fornuft og seriøsi-
Det har lignet rekordforsøg i originale påfund,
lent. Når vi hos C.F. Møller står foran en stor
tet ligger til grund for alle projekterne. Men
og al denne dårlige arkitektur er blevet reali-
opgave, danner vi ofte en workshop inden for
jeg er ikke ked af, at jeg har en italiensk bag-
seret alt for nemt. Finanskrisen kan rense ud i
det team, der skal løse opgaven, og vi spørger
grund, når det kommer til sanselighed og
alt dette ukrudt, og de seriøse tegnestuer kan
hinanden: Hvordan skal fortællingen være?
generøsitet.
forhåbentlig stå krisen igennem ved at mat-
Talentet til at skabe den sensitive oplevelse,
che de seriøse bygherrer, der har en kvalitets-
fortællingen – det instinktivt sanselige er me-
fyldt dagsorden. Når man i Bahrain betaler en
get dyrebart. Vi har en stor tegnestue med
bygningsarbejder 20 kroner om dagen, har
kontorer i flere lande, der tiltrækker mange
man jo et helt andet økonomisk grundlag for
blandt de bedste unge talenter. Og alligevel
TEGL JUNI 2009
29
TEKST SUSANNE ULRIK • FOTOS KJELD GHOZATI
FLEXSTEN Gør den mindste side på en mursten 6 mm smallere, så går den, inklusive fuge, op i sig selv og kan danne udgangspunkt for nye skalmure.
Man må undre sig over, at en mursten med
På Randers Tegl kunne man godt se idéen var
denne egenskab ikke tidligere har fundet vej
god; en produktion blev sat igang på Tychsens
gennem teglovnen. Stenen har nemlig en
Teglværk ved juletid og det nye produkt
størrelse, som gør at alle dens 3 flader inklu-
bærer nu navnet ‘Flex Stone’. Foreløbig findes
sive fuge går op i hinanden, som det fremgår
den i en rød blødstrøgen udgave.
af illustrationerne. Muren, som de forskellige kombinationer optræder i, er for ganske nylig opført hos
viser nogle få af de mange muligheder, det
murervirksomheden Hans Ulrik Jensen A/S i
nye format giver – og vel at mærke uden at
Auning. Virksomheden har i mange år arbej-
det er nødvendigt at skære stenene. Ud over
det sammen med Exners Tegnestue, der også
mere regelmæssige mønstre og bånd er der
har tegnet murervirksomhedens administrati-
mange kombinationsmuligheder i kategorien
onsbygning – og det er Kjeld Ghozati fra sam-
‘vildt forbandt’, som udsnittet til højre anty-
me tegnestue, der har regnet den nye sten
der.
ud. Den måler 228 x 108 x 48 mm, det vil sige, at den eneste forskel på den og en al mindelig sten er, at dens højde er 6 mm mindre.
30
Prøvemuren i Auning er delt op i 9 felter, der
TEGL JUNI 2009
TEGL JUNI 2009
31
TEKST KASPER PILEMAND • FOTOS SØREN BØGH • RENDERING TEGNESTUEN
TILBYGNING TIL BORDINGS FRISKOLE Af Dorte Mandrup Arkitekter
32
GRUNDEN OG OMGIVELSERNE
Selv om grunden egentlig er placeret i forlæn-
AFTRYKKET
Bordings Friskoles bygninger ligger smukt ved
gelse af den traditionelle karrebygning, er
Der er gravet et areal ud, der er større end
søerne i København. Særligt portbygningen
bygningen et selvstændigt element, anbragt
bygningen og lavere end skolegårdens niveau.
og gymnastiksalens gavl tegner skolens ind-
imellem og ikke i forlængelse af noget.
På den måde bliver facadearealet højere, hvil-
gangsparti, hvor hovedbygningen ligger tilba-
Gennem en forskydning af facadens hovedvo-
ket giver mere dagslys og inddrager et smalt
getrukket fra vejen. Skolen ligger mellem to
lumener opnås en fritskæring fra den eksiste-
udeareal i kælderniveau.
bymæssige strukturer, en traditionel 4-5 eta-
rende gavl, således at bygningen træder selv-
gers karréstruktur og kartoffelrækkernes mere
stændigt og harmonisk ind i facaderækken.
VOLUMENET
tætte og intime rækkehuse.
Bygningen er i modsætning til karrestrukturen
Dækkene ligger af på ydervægge af betonele-
Facaden mod søerne bærer præg af skiftet
skulpturel for på denne måde at sikre en dyb-
menter. Således sikres den størst mulige flek-
mellem karrestrukturen og rækkehusstruktu-
de og overgang fra gadens facade til den bag-
sibilitet uden bærende søjler og skillevægge.
ren, udtrykket er mangfoldigt og grønt.
vedliggende skolegård.
Mod øst og vest etableres fra gulv til loft en
Bygningen er udformet med den størst muli-
glasfacade, der sikrer maksimalt dagslysind-
ARKITEKTONISK HOVEDIDÉ
ge fleksibilitet for øje, så rummenes anven-
fald. Facaderne er skalmure af genbrugstegl
Den bymæssige hovedidé er at skabe en ny
delse kan forandres og ændre formål over
fra den tidligere portbygning, så historien kan
bygning, der udtrykker overgangen mellem
årene. Bygningen består af tre arkitektoniske
fortsætte, og inskriptioner fra tidligere elever
karréstrukturens større skala og rækkehuse-
elementer: Aftrykket i terræn, volumenet og
kan læses og nye kan blive tilføjet.
nes mindre skala.
skærmen.
TEGL JUNI 2009
SKÆRMEN
Skærmen er perforeret corten-stål og foldes omkring hjørne og hjørnekarnap, så den danner facade parallelt med gymnastiksalen. Mellem facadelinje og bygningens retvinklede facade opstår et mellemrum, der danner en dybde i facaden mellem skærm og glasfacade, således at lyset reflekteres og diffuseres varmt ind i rummene. Skærmen fungerer som både solafskærmning og skærm mod indkig, samtidig med at de fine kig indefra er indrammet af skærmens udskæringer. Endvidere indrammer skærmen en altan på 1. sal, der giver et kig på langs af søerne. ADGANG
Der er adgang til bygningens etager fra samlingstrappen mod øst samt fra udvendige trapper placeret over gården mod øst og langs facaden mod syd. KÆLDERPLAN
Kælderplanet rummer undervisningslokale for forstærket musik, et lille lydstudie/øverum og depot. Kælderen er ensidigt belyst gennem glasfacaden mod samlingstrappen og gården og kan bringes i direkte rumlig sammenhæng ved hjælp af den store glasskydeport i glasfacaden. STUEPLAN
Stueplanet rummer ét stort lokale tænkt primært til akustisk musikundervisning og til
TEGL JUNI 2009
33
samlingssal både i forbindelse med skolens daglige samlinger og til arrangementer uden for undervisningstiden. En lukket zone langs den eksisterende gavl rummer toilet, garderobe og depot. 1. SALS PLAN
1. sal rummer ét stort lokale tiltænkt undervisning i billedkunst og håndarbejde. I åben forbindelse med det store undervisningslokale findes udslagsvaske og stålborde i en niche, den lukkede zone mod den eksisterende gavl rummer depoter. MATERIALER OG KONSTRUKTIONER
Huset er opført i skalmur med genbrugstegl. Udvendig beklædning udføres som perforerede corten-stålplader. Begge materialer er vedligeholdelsesfrie og patinerer smukt. Kældervægge både inde og ude er udført i insitustøbt beton. Ståltrapper og -værn samt dækforkanter er af malet stål og aluminium. Indvendige vægge er opbygget i gips. Gulvbelægninger er udført med linoleum på korkment. Vinduespartier er udført i oliebehandlede hårdtræsrammer med udvendigt malede alu-profiler.
34
TEGL JUNI 2009
TEGL JUNI 2009
35
TEKST TOMAS GUSTAVSSON • ILLUSTRATIONER FRA BOGEN
MODERNA TEGELDETALJER Med udgangspunkt i tegls stoflighed – en bog om for- og bagmur – af Thomas Gustafsson, der her fortæller om årsagen til, at han har skrevet denne bog.
Sverige har en meget gammel tradition for at bygge med tegl. Traditio-
skik, der af natur er rationel og modsvarer samtidens krav om energi-
nen er stærkest i Skåne. Når det gælder anerne til denne tradition, er
effektivitet, så er der for teglindustrien gode muligheder for at tilbage-
det i Sydsverige vanskeligt at skelne mellem svensk og dansk. Det
erobre markedsandele i Sverige i de kommende år.
nuværende Sveriges ældste teglbygning blev eksempelvis bygget i
Skal tegl komme til sin ret på denne side af Øresund, er det imidlertid
begyndelsen af 1190’erne som den danske krones nordligste post i
et problem, at man siden begyndelsen af 70’erne praktisk taget uden
Gumlösa i Nordskåne.
undtagelse har brugt tegl som et tapet uden på træskeletkonstruktioner
Tegltraditionen i Skåne er i modsætning til det andet store svenske
– en byggeteknisk uhensigtsmæssig konstruktion. Man sætter en fugt-
tegldistrikt, Mälardalen, karakteriseret ved, at man primært bygger i
følsom træskeletvæg sammen med en skærm af tegl, som kan opma-
blank mur. Selv i 30’erne, hvor modernismens pudsede facader slog
gasinere fugt og varme. Om sommeren kan teglen efter regnvejr inde-
meget stærkt igennem, blev mange bygmestre ved med at holde sig til
holde meget fugt, hvorefter det med jævne mellemrum varmes op af
tegl uden puds. I dag, hvor anvendelsen af tegl er på et historisk lavt
solen op til måske 30 grader. I udtørringsfasen tørrer murværket på
niveau, mærker man dog en stærkt stigende interesse for tegl. Og det
både yder- og inderside, hvorfor der kan opstå kondens på den plastfo-
er tydeligt, at Skånes tradition for teglbyggeri viser sig som en særlig
lie, der sidder på væggens inderside, eftersom indetemperaturen ofte
stor interesse netop her.
er lige over 20 grader. Aircondition øger risikoen for skimmelproblemer yderligere.
TEGL OG PROBLEMER
For at fungere optimalt kræver denne vægtype et godt ventileret hul-
En væsentlig årsag til at tegl synes at være på vej mod en renæssance i
rum. Og vi ved, at den form for ventilation sjældent er tilstrækkelig.
Sverige er de meget store problemer, der er konstateret i form af fugt
Risikoen for skader er øget i årenes løb, dels fordi vi isolerer væggene
og svampeskader i facader med puds på isolering uden på træskelet-
mere og dels på grund af brugen af plastfolie på væggens inderside.
konstruktioner. Det modernistiske facadeudtryk tilsigtede oprindelig at være et billede på maskinalderen og industrialiseret byggeproduktion. I
TEGLETS RET?
den nyfunktionalistiske variant, der har domineret i Sverige igennem de
Der er flere problemer med facademurværk kombineret med en bag-
sidste 10-15 år består disse facader af 4-5 mm såkaldt organisk tynd-
vedliggende træskeletvæg. Når murværk bruges på denne måde, skal
puds på frigolit – celleplast – uden på fugtfølsomme træskeletkonstruk-
det tilpasse sig de øvrige materialer så meget, at dets fordele ikke kom-
tioner. Det ydre udtryk er lånt fra den murede tradition, men det indre
mer til sin ret. Der er åbne studsfuger, der er umotiveret tilbage-
er så langt fra originalen, som man kan komme. Når så falsknerierne
trækning af sokkelpudsen, der er dilatationsfuger med klæbrig fugemas-
viser sig at udgøre en glimrende grobund for mug- og skimmelsvampe,
se, vinduer der trækkes så langt tilbage i facaden, at de ligner glughul-
kommer der en reaktion. Og det er dér, vi står i dag. Problemerne er
ler. Listen er meget længere – ikke mindst medvirker store pladeind-
gigantiske. Det drejer sig om ca. 100.000 boliger, bygget inden for de
dækninger til at materialets potentielle kvaliteter som et smukt hen-
sidste 10-15 år, og som er behæftede med store renoveringsbehov.
sigtsmæssigt byggemateriale ikke kommer til sin ret.
Den voksende interesse for tegl hænger ikke udelukkende sammen med de konstaterede problemer, den er også en reaktion på forfalskning og uægthed. Når tegl kan optræde som et materiale i en bygge-
36
TEGL JUNI 2009
Tilbygning til enfamiliehus, Bunkeflostrand, Malmö, 2006, arkitekt Roger Röing
MUR PÅ MUR
Begge de her beskrevne problemområder ændres væsentligt, hvis man i stedet vælger at bruge teglmurværk som facademateriale kombineret med en bagmur af et stenmateriale som letbeton, leca, beton eller – tegl. Så kan man bygge robuste og energieffektive bygninger, der tilfredsstiller høje krav til komfort og fugtsikkerhed. Detaljer kan udformes, så murværkets kapacitet udnyttes, når teglproducenterne fremstiller frostfaste mursten i god kvalitet. Og hvis tegls rolle som en væsentlig del af tunge, stabile og holdbare stenvægges grammatik respekteres, så kan brugen af tegl tilpasses nutidige forhold. Den historiske murværksteknik kan så fornys, ved at vi tilpasser teglet nutidens krav om energibesparelse og komfort. BOGEN MODERNA TEGLEDETALJER
For på en eller anden måde at bidrage til at øge indsigten i, hvordan tegl i højere grad kan komme til sin ret i Sverige i ydervægge med både for- og bagmur, besluttede jeg mig for, efter at have arbejdet med en del murværksprojekter ved Lunds Teknisk Högskola, at skrive bogen ’Moderne tegeldetaljer’. Parallelt med forsknings- og udviklingsprojekter har jeg arbejdet som rådgivende ingeniør på en række byggeprojekter. En del af bogens indhold refererer til min rolle i den sammenhæng. Bogen indledes med kapitlet ’Materials materialitet’, der omhandler stoflige virkninger, efterfulgt af et kapitel om dimensioneringskriterier og vægtyper. Efter den indledende generelle gennemgås forskellige byggetekniske detaljer fra fundament til tag. De tekniske krav, som forskellige detaljer skal leve op til, er opsummeret, udformningsspørgsmål diskuteres, og der vises byggetekniske tegningseksempler. Den afsluttende del omhandler bæring over muråbninger, hvordan man mindsker eller eliminerer behovet for dilatationsfuger samt spørgsmål om moderne muring af forbandter.
TEGL JUNI 2009
37
TEGNINGSMATERIALE
I alt gennemgås ca. 40 byggetekniske detaljer. I tilknytning til bogen findes på internettet tegningsdetaljer, der kan downloades, bearbejdes og bruges. Da de fleste detaljer er tegnet med bagmur af både tegl, letbeton, leca og beton er der ca. 180. De ligger i både dwg- og pdf-format og kan findes på følgende hjemmesider: www.tegelmaster.se (Egernsund) www.wienerberger.se (Wienerberger) www.spef.org (Sveriges Murnings- och Putsentreprenörförening) www.hplush.se (H+H Celcon, detaljer med bakmur av lättbetong) www.arkus.se (Stiftelsen Arkus, pdf) Bogen kan bestilles hos Stiftelsen Arkus, www.arkus.se.
Bogen er rigt illustreret. Præstegården i Sövestad1963-1965, tegnet af Bengt Edman.
FOTO: MATTIAS HEDBERG
Landsarkivet i Lund.
38
TEGL JUNI 2009
EN EFTERLYSNING!
Der blev i slutningen af 40’erne bygget tre boligejendomme i Lund efter samme tegninger. På to af disse har man skiftet tegltagsten ud med plader, der skjuler det skarpttegnede møde mellem tegl og murtegl, hvorved husets udseende ændres radikalt i negativ retning, som det fremgår af billederne nedenunder. Bygningerne er tegnet af den danske arkitekt Jørgen Adler-Nissen, født 1912, der i den periode arbejdede i Sverige. I år fylder beboerforeningen, der ejer huset til venstre, 60 år, hvilket man vil fejre. I forbindelse med jubilæet ønsker foreningen at samle oplysninger om andre af Adler-Nissens arbejder. En søgning på internettet viser, at Adler-Nissen har arbejdet med rækkehuse i Vestervangskvarteret i Slagelse, C. Paulsens Jernstøberi i Næstved, boligbebyggelse i Göteborg, Eslöv, og Trollhättan, en ombygning af Nimb og Wivex i København m.m. Tomas Gustafsson, der bor i ejendommen tager gerne på beboerforeningens vegne mod yderligere oplysninger om Adler-Nissens virke, ikke mindst informationer om, hvor man kan finde hans projekter. Gerne via e-mail: tomas@konstruktioner.se
TEGL JUNI 2009
39
NOTER M
HØJHUSE I BØRNEHØJDE
Fra mandag den 11. maj til fredag den 15. maj afholdt Dansk Arkitektur Center en workshop om bæredygtig arkitektur. Deltagerne var børn – i mange tilfælde med forældre – som udtrykte deres forestillinger om fremtidens højhuse med legoklodser. Arrangementet var en stor sucess, mange både børn og voksne nærmest glemte tiden og blev der i timevis. Indledningsvis blev deltagerne præsenteret for tegnestuen BIGs bud på bæredygtige og spektakulære højhuse ved blandt andet den gigantiske model, LEGO® Towers. Derpå hørte deltagerne om, hvordan arkitektur og bæredygtigt byliv skal ses i sammenhæng, og hvordan højhuse kan
40
bidrage til bl.a et min-
ger og arbejdspladser.
Deltagernes egne højhuse
Workshoppen HØJHUSE I
dre udslip af CO2.
Med solceller, genanven-
skulle bygges ud fra enkle
BØRNEHØJDE er udviklet
Én anden pointe er, at
delse af regnvand, affalds-
principper, for eksempel:
af DAC i samarbejde med
man kan mindske
sortering og luftfiltrering
’Byg på et lille byggefelt’
LEGO®.
pendler-trafik ved
kan højhuse derudover
eller ’Udnyt dagslyset opti-
f.eks. at bygge høj-
blive selvstændige økosy-
malt i bygningen’.
huse med både bol-
stemer.
TEGL JUNI 2009
MURSTEN AF AFFALD
Den nyuddannede bygningsingeniør Mads Prange KristiBIENNALEUDSTILLING PÅ DANMARKS
ansen har i sit speciale arbejdet med fremstilling af
KERAMIKMUSEUM
mursten baseret på affald. Murstenene består af 12 pro-
Danmarks Keramikmuseum er indtrådt i samarbejdet om
cent papirfibre, 9 procent cement, 30 procent sand, 19
at arrangere Biennalen for Kunsthåndværk og Design
procent småsten og 36 procent luft - heraf findes seks
ENERGIVENLIGE
2009 inklusiv dens udstillinger og katalogproduktion. Det
procent i papirfibrenes hulrum. Murstenen er udviklet til
PARCELHUSE
giver sig blandt andet til udtryk i en omfattende udstil-
at løse dels de voksende problemer med overflod af
I projektet EnergiParcel
ling af værker på museet skabt af ni kunstnere fra Arabia
skal fire 70’er-parcelhuse i
Art Department, kunstafdelingen ved den hæderkronede
landets største parcelhus-
finske keramikfabrik Arabia. Med udstillingen ønsker
kvarter i Tilst ved Århus
Danmarks Keramikmuseum at give et indtryk af, hvor
renoveres, så de bliver
finsk keramisk samtidskunst og -design befinder sig i
bedre og sundere at bo i
dag. Udstillingen fokuserer på, hvad der sker med de
og samtidig mere energi-
individuelle kunstneriske udtryk, når de omsættes til
rigtige. Med projektet
designs til masseproduktion. Projektet giver dermed
præsenteres en række
mulighed for at opleve det æstetiske spillerum imellem
konkrete forslag til, hvor-
unika og seriefabrikata. Udstillingen har tilhørende katalog.
dan danskernes yndlings-
Særudstillingen er åben fra 3. maj til 30. august 2009.
hus, parcelhuset, kan
affald i indiske slumkvarterer og dels manglen på bygge-
fremtidssikres. De renove-
materialer. Den tiltænkte region, Rasoolpura, viste sig
rede huse skal stå færdige
dog ikke at have et reelt behov for affaldsstenen. Ali
til klimatopmødet I
Ansari, professer ved Muffakham Jan College i Hyderabad
december 2009.
og formand for ‘Ingeniører Uden Grænser’ i Indien,
Til at udføre opgaven er
mener dog, at projektet har interessante perspektiver, og
der valgt to hold arkitekter
han har planer om at videreudvikle stenen med sine stu-
og ingeniører: Pluskonto-
derende. Blandt andet skal det undersøges, om det er
ret/Moe & Brødsgaard og
muligt at bruge ler frem for cement i blandingen. På den
Ravn Arkitektur/Rambøll.
måde kan fattige folk verden over såvel som os i udvikle-
Holdene er nu klar med
de lande bygge billigt og uden at belaste miljøet mere
ideer til, hvordan man
end højst nødvendigt.
bedst forvalter budgetter
Stenen, som er blevet døbt CemCel, har langt bedre iso-
fra 200.000 kr. til to milli-
leringsevne end både indernes traditionelt anvendte
oner kr., når det klassiske
muddersten og traditionelle danske mursten. På
parcelhus skal fremtidssik-
nuværende udviklingsstadie kan stenen ikke belastes
res.
mere end 3,7 MPa.
Læs mere om EnergiParcel, gode råd om energirenovering og se, hvad der skal gøres ved de fire parcelhuse på www.realea.dk.
TEGL JUNI 2009
41
ODENSES NYE KULTURLEGEPLADS SLÅR DØRE-
VIDENSPORTAL OM BYG-
NE OP
GERI
Odenses nye kulturhus
Den nye portal danskbyg-
Kulturmaskinen er blevet
geskik.dk er et bibliotek,
indviet. Sammen med det
som skal sikre almen og
MURO INFORMERER I
nyindrettede gårdrum Far-
let tilgængelig viden om
ELEKTRONISK FORM
vergården binder Kultur-
tidligere byggetekniske for-
maskinen området ved
hold. Hensigten er at gøre
Brandts Klædefabrik sam-
det muligt at forvente en
men, og stedet vil fremo-
sådan viden hos byggeri-
ver danne rammen om et
ets parter, og at denne
åbent kulturtilbud, som
viden kan inddrages i
understøtter byens kultu-
begrebet alment teknisk
relle vækstlag. De gamle
fælleseje.
bygninger er blevet sat i
Portalen sigter specielt
stand og bygget om. Helt
mod information om byg-
nye bygningselementer er
geteknik og materialer
MURO
informerer April 2009
MUROs bestyrelse · Jens Piper (formand), KT-93 · Karsten Knudsen, KT-93 · Carsten Rokkjær, Dansk Byggeri · Karsten Lange, Dansk Byggeri · Jacob Scavenius, 3F · Reidar Kogstad, 3F
MURERFAGET I BEVÆGELSE ’Murerfaget i Bevægelse’ vil i fremtiden blive mere tværfagligt i form af nye projekter, hvor også andre fag kan have glæde af at deltage. Dette nye projekt har arbejdstitlen ’Byggeriet i Bevægelse’. Der er i november 2008 indsendt en ansøgning til Realdania om økonomisk støtte. MURO’s andel i projektet er at koordinere tiltagene samt at vedligeholde hjemmesiden.
MURERFAGETS UDDANNELSESPULJE Der er i efteråret 2008 etableret en uddannelsespulje til gavn for uddannelsen som helhed. Midlerne kommer fra en årlig donation fra KT-93 på 10 øre pr. anvendt mursten i uddannelsen. MURO indhenter dokumentation fra skolerne om det årlige stenforbrug og bestyrer i øvrigt puljen.
FAGLÆRER-DATABASE En database over samtlige murerfagskolelærere har længe været et stort ønske i Fællesudvalget. MURO har stået for denne opgave. På www.murerfaglærere.dk kan man se de enkelte læreres data og uddannelseskompetencer. Databasen vedligeholdes af MURO.
SAMARBEJDE MED KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE De to lærere Nini Leimand og Thomas Bo Jensen formulerede i foråret en murværksopgave, der skulle løses dels på arkitektskolen, hvor der blev bygget små modeller og dels på Murerfagskolen i Glostrup, hvor 15 opgaver blev muret af eleverne selv. Emnerne blev opmuret på betonplinte og blev senere flyttet til kajen foran arkitektskolen, hvor de nu kan ses sammen med de øvrige opgaveløsninger i andre byggematerialer. Til din information er det sidste gang, du modtager en trykt udgave af ‘MURO informerer’. Næste gang er nyhedsbrevet digitalt og bliver udsendt med en mail.
MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD
Lille Strandstræde 20 C · 1254 København K
www.videnombyggeri.dk
FILM OM GAMLE METODER De ældre videofilm om håndværksmetoder, trækning af gesims m.m. er blevet overspillet til DVD. De to DVD’er viser flere forskellige aspekter af murerarbejdet, og de medfølgende vejledninger giver en uddybende gennemgang af de arbejdsmetoder og byggematerialer, som bliver vist i filmene. MURO har redigeret og sammenfattet teksten i de tilhørende foldere samt stået for markedsføring af DVD’erne.
Telefon 33 32 22 30 · Fax 33 32 22 97 · e-mail info@muro.dk · www.muro.dk
nænsomt føjet ind og i
anvendt ved opførelse af
Forlaget Tegl og MURO har
den tilhørende baggård,
især etageboligbyggeriet i
besluttet fremover at udgi-
som før var hjemsted for
Danmark, men almindelig
ve sit nyhedsbrev i elek-
parkerede biler, containere
forekommende husbyg-
tronisk form.
og skrammel, har et smukt
ning vil i vid udstrækning
Nyhedsbrevet vil indehol-
gårdrum taget form. I den-
også være omfattet.
de dels nyheder fra Forla-
ne Farvergård er der plads
Til en start er der lagt en
get Tegl angående nye
til teater og koncerter og
tidsmæssig afgrænsning i
udgivelser og aktiviteter på
andre små og store kultur-
portalens indhold ved
forlaget. Dels vil nyheds-
begivenheder, og bygnin-
perioden fra 1850 og frem
brevet indeholde informa-
gernes facader kan bruges
til 1970. Hvad angår ind-
tion fra MURO med en
som lærred for billeder og
hold og omfang er biblio-
særlig vinkel på muret
film. Det er ifølge Odense
teket endnu begrænset,
byggeri af relevans for
Kommune lykkedes at bin-
blandt andet fordi en del
arkitekter, ingeniører, byg-
de området bedre sam-
materiale venter på at bli-
herrer, håndværkere, stu-
men med projektet og
ve scannet – det drejer sig
derende og andre kyndige
skabe grobund for synergi
især om tidsskriftsartikler.
inden for byggebranchen.
mellem stedets mange
Er man selv i besiddelse af
Klik ind på www.muro.dk
kulturinstitutioner.
ældre normer og standar-
og tilmeld dig nyhedsbre-
Bag design og indretning
der, er man desuden
vet.
af Kulturmaskinen og Far-
meget velkommen til at
vergården står Creo Arki-
indsende materialet, da
tekter, Praksis arkitekter og
projektet har problemer
landskabsarkitekterne
med at fremskaffe det
Land+, der i sin tid vandt
nødvendige baggrundsma-
arkitektkonkurrencen om
teriale til portalen. Kontakt
bygninger og gårdrum.
redaktionen på danskbyggeskik@byggecentrum.dk.
SPØRGSMÅL OM MURVÆRK?
www.muro.dk
VÅDMØRTEL I BIG-BAGS NCC Råstoffer A/S Hedehusene Mørtelværk Igelsø Mørtelværk Måde Mørtelværk
www.raastoffer.dk
Abonnér på TEGL marts · juni · september · december Kr. 280 www.forlagettegl.dk tegl@muro.dk 70 26 34 84
42
TEGL JUNI 2009
ArkitekturDK nr 2. Tema: Transformation.
ArkitekturDK nr 2. Tema: DR byen
Ny teglpjece
FRA FORLAGET TEGL
Tegl 38 sætter fokus på begrebet udfaldskrav. Udfaldskravet defineres som parternes indbyrdes aftale om den færdige murede overflades udseende. Publikationen beskriver en række praktiske forhold vedrørende beslutninger, bygningsudformning og aftaleforhold samt formidler en række relevante oplysninger om de materialer, som indgår i den murede overflade. Dens mål er at sikre en konstruktiv dialog mellem bygherre, rådgiver og murermester både før og i forløbet af byggeprocessen. Den er således et godt redskab til at afstemme forventningerne til det færdige resultat. Tegl 38 - Udfaldskrav til blankt murværk kan købes hos Byggecentrum Boghandel på telefon 70 12 06 00 eller bestilles hos din boghandler. Tegl 38 - Udfaldskrav til blankt murværk Illustreret, 76 sider, 140 kr. inkl. moms ISBN 87 88925 099 FORLAGET TEGL - Lille Strandstræde 20 C, 1254 København K Tlf. 33 32 22 30 - info@muro.dk - www.muro.dk
Dvd’er om godt murerhåndværk Københavns Murerlaug har netop udgivet to dvd’er om gamle håndværksmetoder for murerfaget. Samtidig lanceres videofilmen ’Skalmuring – byggeskader – gør det rigtigt første gang. Med dvd’erne følger tekstvejledninger, som indeholder grundige beskrivelser af de arbejdsmetoder og byggematerialer, som bliver vist i filmene. Alle film henvender sig til de udøvende inden for murerfaget: murersvende og -mestre, men vil også være særdeles velegnede i både svendeuddannelsen og efteruddannelsen i murerfaget som et visuelt supplement til det trykte undervisningsmateriale. Også de myndigheder, der beskæftiger sig med fredede bygninger samt projekterende og bygherrer, kan have gavn af filmene. Priser: 1 stk.: 195 kr., 2 stk.: 295 kr., 3 stk.: 450 kr. (Alle priser er inkl. moms.) Filmene købes hos: Københavns Murerlaug Sankt Annæ Plads 7, 1250 København K Tlf.: 33 15 83 28 Fax: 33 93 41 51 E-mail: info@kbh-murerlaug.dk - www.kbh-murerlaug.dk
Gesimser - stuk - kvaderpuds Dvd’en indeholder 3 film: • Trækning af gesimser, bånd og indfatninger • Trækning af stuk, rosetter, udskiftning af stuk og facadeelementer • Kvaderpuds
Rørvæv - indvendig puds - kalkning Dvd’en indeholder 2 film: • Indvendig grund- og finpuds samt opsætning af rørvæv og udkast: • Kalkning
Skalmuring - byggeskader Dvd’en indeholder: • Murens historie • Modelhus • Fugtisolering • Anlæg - afdækning
EN DEL AF DANSK BYGGETRADITION Et smukt hus har altid et smukt tag. Dantegl fra Monier er en klassisk, dansk vingetagsten, som er blevet fremstillet på Volstrup Teglværk i mere end 100 år.
Et tag er meget mere end bare tagsten. MONIER leverer komplette tagløsninger, som er smukke, holdbare og sikre. Et ny tag gør huset smukkere og forøger dets værdi. Vi har tag til alle hustyper, alt fra slotte til legehuse. Fra moderne arkitekttegnede boliger til historiske bygningsværker. Velkommen til MONIER.
www.monier.dk
ROOFS FOR LIVING
Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer gennem fx BYG-ERFA blade, som redegør for konstaterede problemer i praksis, samt hvordan disse undgås og udbedres. Hvert år udgives cirka 20 nye byggetekniske erfaringsblade, og BYG-ERFA abonnenter har adgang til alle erfaringsblade på www.byg-erfa.dk
ENERGIBESPARELSER BYG PÅ ANDRES ERFARINGER Bestil abonnement og få nem adgang til byggetekniske løsninger
www.byg-erfa.dk
UNIKA PANTHEON
Hvorfor bygge med begrænsninger? maxit til nybyggeri og renovering
Da Vinci Parken i Aalborg, første og anden etape, 169 boliger i ny grøn bydel. Spændende facadekombinationer med lyse pudsede flader, mørkebrunt tegl, glas og lærketræ. Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen. Totalentreprenør: A. Enggaard A/S.
Landsdækkende service:
Daells Varehus forvandlet til det eksklusive Hotel Skt. Petri med maxit Facadesystem, der både forskønner og sparer på varmeregningen.
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 · 9100 Aalborg Tlf. 98 12 28 44 tegl@randerstegl.dk
Hvorfor nøjes med det velkendte, når det unikke er muligt?
Over 40 standardfarver og specialfarver efter ønske
maxit Facadesystem har indbygget kreativ frihed. Materialer kan kombineres på nye måder i et smukt, enkelt og moderne formsprog. Ingen uskønne kompromiser i funktionalitetens navn.
Besøg os på BYG07
i He
apr 17. - 20. 2007
il
maxit Facadesystem er et komplet system fra isolering til færdig overflade af silikatmaling eller silikatpuds. Vælg mellem 40 spændende farver og specialfarver efter ønske. Systemet er funktionelt og lever mere end op til de nye varmeisoleringskrav. Utraditionelle udtryk til både nybyggeri og renovering.
Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf: 70 10 10 25 Fax: 87 61 02 05 Asbjørn Kommunikation
Asbjørn Kommunikation
INSPIRATION TIL FREMTIDEN?rning
E-mail: info@weber.dk www.weber.dk
- endelig en grå blødstrøget facadesten med typiske danske tekniske specifikationer for trykstyrke, vandoptagelse og minutsugning. Bestil prøver eller se mere på www.randerstegl.dk
2009 2 2009 // 2 2009 / 2 // /
Teglsten fra nær og fjern
INTERVIEW MED MED ANNA ANNA MARIA MARIA INDRIO INDRIO INTERVIEW INTERVIEW MED ANNA MARIA INDRIO
Building Value
ASSENS RÅDHUS RÅDHUS ASSENS ASSENS RÅDHUS
En monstrøs og skæv væg af Umbria mursten fra Wienerberger bryder det minimalistiske, arkitektprisvindende byggeri hos IT-virksomheden Danoffice i Svendborg
Tagsten
•
Teglblokke
•
Belægningstegl
RIGSARKIVET RIGSARKIVET RIGSARKIVET
•
// /
Mursten
FLEXSTEN FLEXSTEN FLEXSTEN
Wienerberger A/S Kirkebjerg Allé 88 2605 Brøndby Tlf. 70 13 13 22 www.wienerberger.dk info@wienerberger.dk
// /
161 grunde til at bestille vores nye produktvifte En ny produktvifte viser vores brede sortiment af teglsten fra nær og fjern. Oversigten indeholder 161 af vores teglprodukter med de vigtigste tekniske informationer. Skriv en mail eller ring, så sender vi en inspirerende produktvifte til din tegnestue.
SLUSEHOLMEN SLUSEHOLMEN SLUSEHOLMEN
Vores konsulenter har stor byggefaglig viden og står klar til at give dig nye ideer og rådgivning, når du vil bygge i tegl. Kontakt os for at høre mere eller besøg vores showroom i Brøndby.
JUNI 2009 // 2 JUNI 2009 2
Wienerberger tilbyder et af Danmarks bredeste sortimenter af mursten, tagsten, teglblokke og belægningstegl. Vi producerer udelukkende på egne teglværker i ind- og udland, og sikrer dermed en meget høj kvalitet samt et smukt og ensartet udseende hver gang.