Du bestemmer selv by Teknologirådet

Du bestemmer hvad andre skal vide!

Du er ikke altid s책 anonym som du tror!

Ved du altid, hvem der ser dig?

INDHOLD DU bestemmer selv

Privat område

Du er ikke altid så anonym som du tror

Gaaab

Du sætter spor

Hvad siger loven?

Hvad vil du dele med alle andre?

Det var jo bare for sjov

Du er din egen redaktør

Rygter spredes hurtigt

Shit happens

Opgaver fra Cyberhus

Jackass for vennerne

Ved du altid hvem der ser dig?

Nogen snuser i dine spor

Musik og film koster

Regler for videoovervågning

KOLOFON

Du bestemmer selv – en kampagne om beskyttelse af personlige oplysninger Kampagnen er gennemført af Teknologirådet i samarbejde med Cyberhus, Datatilsynet og Medierådet for Børn og Unge. Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Jacob Skjødt Nielsen, projektleder Hanne Munk Pedersen, projektmedarbejder Jannie Poulsen, projektsekretær Forsidemusik: ’Pink Snow’ af La Belle Indifference Underlægningsmusik og lyddesign: Thorbjørn Nyander Poulsen Koncept og produktion: Titoonic A/S Grafisk Design Adman Kommunikation Foto: Frederik R. R. Kastrupsen iStockphoto Video: Anders Wind Steffensen Alexander Stenholt Frederik R. R. Kastrupsen Kim Hansen ISBN: 978-87-91614-47-7 Teknologirådet Antonigade 4 1106 København K Telefon: 33 32 05 03 E-mail: tekno@tekno.dk Teknologirådets rapporter 2009/1

Leder

DU bestemmer selv Du bruger internettet og mobiltelefonen både på skolen og i din fritid. Du videregiver personlige oplysninger om dig selv og andre i dine sms’er, på din profil på nettet og via instant messages. Dette magasin handler om, hvordan du passer på dig selv og på andre. Det er vigtigt at du overvejer, hvad du selv kan gøre for at sikre dine personlige oplysninger på nettet, så de ikke kan blive misbrugt af andre. Meget af det du kan se, læse og høre på disse sider ved du sikkert i forvejen. Men noget vil helt sikkert overraske dig! Målet med magasinet er, at give dig mulighed for selv at vælge, hvor privat du vil være. Træf de valg, som er rigtige for dig. For det er jo dig, der bestemmer! Vi synes at I skal diskutere sikkerhed på nettet, både i skolen og i fritiden. I kan bruge dette magasin som oplæg. Med venlig hilsen Teknologirådet, Medierådet for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus

Privat område! Alle har noget, som de ikke har lyst til at dele med andre. Det behøver ikke at være skummelt eller kriminelt, det er bare privat! Det er dig der bestemmer, hvad andre mennesker skal vide om dig - og hvad du vil holde for dig selv.

Du vælger Kan du li’ at nogen roder i din skrivebords skuffe, læser dine sms’er eller logger sig ind på din computer? Nej vel?! Kan du li’ at nogen tager billeder af dig, når du bader i gymnastik eller kigger ind gennem nøglehullet, når du er på toilettet? Nej vel?!

BANG! Jeg smækker døren. Endelig alene. Tænder for computeren, skriver med vennerne og surfer lidt på nettet. Fedt med fred for nysgerrige forældre og irriterende søskende. Hvis de skal ind, må de banke på. På mit værelse er det mig, der bestemmer. Det er dig der bestemmer, hvad du vil dele - har et stort behov for at have et rum for sig og hvem du vil dele det med. selv, som andre respekterer og ikke kommer ind i, andre er ligeglade. Det er forskelligt fra Du sætter grænserne person til person. Vi har alle sammen vores egne grænser, når det gælder vores privatliv. Nogle mennesker Du bestemmer over dit rum.

SHIT HAPPENS

e k e k i k r k e i Du Du er , , m y m n o y n a n å s allttiidd så an asom dudturotr!or! m o s CASE 1

Shit – læreren havde googlet mig! Da jeg mødte op til skole/hjem samtale, havde min lærer googlet min opgave, og fundet ud af, at jeg havde kopieret det meste fra en hjemmeside.

CASE 3

Gymnasiepiger hængt ud på nettet Mere end 100 nøgenbilleder af to gymnasiepiger er mod pigernes vilje blevet lagt ud på Internet. Sagen er overdraget til politiet, som føler sig magtesløst: »Vi har ikke nogen paragraffer, vi kan gå efter,« siger kriminalinspektør Jens Holm Madsen fra Gentofte Politi, »jeg må sige, vi står tøvende, for vi ved ikke rigtig, hvad vores opgave er i denne sag.« Straffelovens paragraf 264 D, som det drejer sig om, kan også anvendes mod andre, der kopierer billederne og lægger dem ind på andre servere, ligesom det er ulovligt at oprette links til sider, hvor de ulovlige billeder ligger. I øvrigt er der også tale om en overtrædelse af Datatilsynets regler for elektronisk personregistrering – svarende til det, der tidligere hørte under registerloven.  Kilde: Søndagavisen.dk

å p t æ t r Lidt fo Forleden var jeg til videoaften hos Gustav, og sad meget tæt med ham. Signe tog billeder hele aftenen, lagde dem på Facebook, taggede mig, og pludselig vidste alle det. Også min kæreste.

CASE 2

Det ville jeg helst have holdt for mig selv…

Du keder dig i timen, og får lyst til at tjekke en sjov side på nettet, du har hørt om. Men selv om du sidder i en krog, uden nogen i nærheden, kan man alligevel se, hvad du laver! Ved du, hvem der kan se det?

Hver gang du logger dig på en computer, sætter du spor. De sider du besøger, ligger gemt i historikken på computerens browser. Man kan altså se, hvilke sider du har været inde på, og man kan også finde frem til de e-mails, du har sendt og modtaget. De fleste skoler har en firewall, som beskytter mod indbrud fra hackere og virus. I firewall’en ligger oplysninger om, hvilke computere der har hvilke elektroniske adresser.

Man kan se, hvad du laver Det er som regel ikke det store problem, at andre kan se, hvad du har brugt skolens computer til. Men der kan jo være tilfælde, hvor det ikke er helt ligegyldigt. Som udgangspunkt må skolen ikke overvåge elevers og læreres brug af internettet. Men hvis der er mistanke om at reglerne bliver brudt, kan skolen gennemgå de spor, som findes i skolens computere og i firewall’en. Skolen skal dog oplyse om, at den mulighed findes. Er du blevet oplyst om, at din færden på skolens computer kan blive tjekket? Dine spor bliver ikke automatisk slettet, når webbrowseren lukkes. Hvis du ikke selv fjerner sporene, kan andre følge dem. Det er der selvfølgelig størst risiko for, når du bruger computere på skolen, biblioteket eller på en internetcafé. På computeren føler du dig måske helt anonym,men virkeligheden er en anden… Du er ikke anonym !

FAKTA!

e r g i l o s v d e a n ? v H Person dataloven skal beskytte dig imod, at dine personoplysninger bliver brugt på en måde, der krænker dit privatliv. De skal sikre, at oplysninger om dig kun bliver brugt på en måde, der respekterer dig. En personoplysning er en oplysning, som kan knyttes til én bestemt person. Dit navn, din alder, din adresse og dit telefonnummer er personoplysninger, fordi de kan knyttes til dig. Billeder af dig er også en personoplysning. Også selv om der ikke står dit navn på billedet. Dit CPR-nummer er også en personoplysning.

Hvornår bestemmer du? Hvis nogen vil bruge dine personoplysninger, skal de som regel have din tilladelse. Det kan fx være dit CPR-nummer eller noget om dit helbred. Din tilladelse skal være givet frivilligt, og du kan når som helst trække den tilbage. Hvis du er under 15 år skal de, der vil bruge dine personoplysninger, have tilladelse fra dine forældre eller din værge. Fra du fylder 15 år er det dig, der bestemmer. Men der findes undtagelser. Fx har staten og kommunen i flere sammenhænge lov til at registrere og bruge oplysninger om dig, uden din tilladelse.

on i t a m r o f In t og indsig

bruger r e d m e vide, hv or de har fået t a l i t t re r hv Du har ninger, til, om de blive s y l p o n m rso dine pe d de bruger de g til hvem. , hva e–o dem fra videre til andr givet kræve, u d n a k , ingerne n s y l p o i t. r er fejl er rette v i l b e Hvis de d at r , når de s e t t e l s al erne sk oget formål g n i n s y n Opl gere er dem. n æ l e k ik have med at

HVAD MENER DU?

stran den? å p ig d f a r e d e l Bil revet? Et digt du har sk ften? a r a t s g in s n e a Video fr hvad g o , e s e l l a å m Hvad ? må kun nogen se

Hvad må dine forældre vide om dig? Må de kigge i skuffen under sengen? Må de rode i dine lommer? Må de få at vide, hvad du bruger dine penge på? Er det ok at de tjekker, hvilke websider du har været inde på? Hvornår skal DINE forældre blande sig helt uden om?

test dig selv Tag en hurtig test og find ud af, om du har fattet noget som helst af det du har lĂŚst.

Klik bare her

r”

te n e ” t ke k y r t jeg e d v a ig h l e s d plu n e …m Jeg sad med en historieopgave, alt for sent. Det hele gik i ged. Jeg skulle have været sammen med de andre, men her sad jeg. Øv… jeg bandede mine forældre og lærere langt væk. Egentlig vidste jeg godt, at det ikke havde noget med dem at gøre, men lige nu havde jeg brug for at give nogen skylden. På min profil skrev jeg de værste ting om min mor, og pludselig havde jeg trykket enter… Min storesøster så SÅ sjov ud i den grimme natkjole, men jeg var ret cute på billedet, så jeg uploadede det til mit billedalbum …

Du har et ansvar for, hvad du sender ud!

n e g e n i d r e Du

! r ø t k a d e r ENNER?!

VÆRE V I V L A K S ! Y E H

FIL!

TJEK MIN PRO

SN, PÅ M Å P , K O O B E PÅ FAC

ARTO!

E B U T U O Y Å SE LIGE MIG P

Nettet er fantastisk og fuld af muligheder. Du kan hente musik og film, chatte og dele billeder og hemmeligheder med vennerne. Men det kan også gå galt. Når noget er skrevet eller lagt ud, er det for sent at trykke på fortrydelsesknappen. Den findes nemlig ikke.

Vi vil gerne blive set. Vi opretter en profil eller en blog på nettet, og lægger billeder og informationer ud om os selv. Nogen melder sig til reality-shows på TV. Når du vælger det ene eller det andet får du opmærksomhed, både fra folk du kender, men også fra folk, du ikke kender.

DAGN S NYHED ER

tin eu fe ut praest uisi. in

Ustin u praes t tin eu

feu core isi. ve gait lo l eur veliqu e min issi. Lum

Ustin u praes t t in eu

feu core isi. ve gait lo l eur veliqu e min issi. Lum

Ustin

eu fe ut prae uisi.c s ore v tin el eu gait lore min veliq uis

si.Lu

Tænk dig om, før du trykker ”enter”! Det kan være sjovt at lægge informationer og billeder ud af dig selv. Foran computeren, hjemme på værelset, kan det virke uskyldigt og ufarligt. Men når først tekst og billeder er lagt ud på nettet, er det svært at slette igen. Og det er nærmest umuligt at forhindre kopiering og spredning. Fx har Facebook og YouTube retten til de ting, du lægger ud. Billeder og information om dig kan ende på netsider, som du ikke engang kender - og som du ikke har lyst til at blive forbundet med.

Rygter ro ee kk et i Hvis d

j a t s et ige rd d et face to face, e o

no k

e det elektronisk g i s t ller ... ikke ok a

spredes hurtigt

PAS PÅ FYREN PÅ DEN GRØNNE SCOOTER! Han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; pas på fyren på den grønne scooter, han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; pas på fyren på den grønne scooter, han hedder Kalle og er blotter. Send det videre; …

På sms spredes rygter vildt hurtigt. Det kan godt være, at Kalle er blotter. Måske er det virkelig vigtigt at passe på ham. Men hvor kom den første sms egentlig fra? Sender du den bare videre? Kan det være, at Kalle slet ikke er blotter, men ham der scorede Emils kæreste? Kan det være Emil der vil ha’ hævn, og som derfor sendte den første sms?

For sent Når et rygte først er sat i gang, eller et billede først er sendt, findes der ingen fortrydelsesknap. Når du logger af, er det for sent at sige, at du ikke mente det du skrev. De falske påstande, som du lagde ud på nettet om din lærer bliver måske læst af lærerens kollega. Så kan du, hvis du er over den kriminelle lavalder, ende med at blive dømt efter straffeloven.

Nettet og mobilen er enormt effektivt, når det handler om at sprede et budskab. Men desværre både på godt og ondt. Der findes uanede muligheder for at ødelægge det for andre. Mobning både på nettet og mobilen er et stort problem blandt danske unge. Festens mest fulde person bliver overtalt til at strippe foran et kamera. Næste dag kan hele verden se billederne på nettet og mobilen. En tidligere veninde logger sig ind på Julies profil og skriver ting til hendes veninder, som Julie aldrig selv ville have skrevet.

Tænk selv Når du sidder foran computeren, eller står med mobilen i hånden, er det dig, der bestemmer, hvad du vil dele med resten af verden. Det er dit ansvar at tænke dig om, før du sender eller videresender informationer og påstande om andre.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS

Happy Slapping Happy slapping – eller vold filmet på mobiltelefon – er blevet udbredt i Danmark. Mere end 15 politikredse har haft tilfælde af Happy Slapping. I de fleste tilfælde er det heldigvis ikke grov vold. Men til gengæld en ondsindet form for mobilmobning. Emil fra Vissinge var på vej hjem fra ungdomsskole, da 3 drenge passede ham op og een af dem begyndte at slå til ham, mens de to andre filmede. Tre dage senere fandt en af hans klassekammerater filmen på Youtube og sendte linket videre rundt til sine

Fake it 15 årige Amalie fra Brønshøj blev i august 2008 udsat for online mobning af sin ekskæreste. Han lavede en profil i hendes navn og billede på Auktionsdate.dk, hvor han opfordrede folk, der gerne ville købe nøgenbilleder eller telefonsex, til at ringe til hende. Han opgav hendes mobil nummer og email. I flere uger blev Amalie kimet ned og fik en lang række stærkt krænkende emails fra en lang række – især – ældre mænd. Hendes ekskæreste sendte også et link til flere af hendes venner, hvoraf flere troede Amalie forsøgte at sælge sig selv.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS

Babe Zone En ung pige lagde et foto af sig selv på websiden Hotchart, hvor det indgik i en slags skønhedskonkurrence. På billedet var hun iført nedringet bluse. Tre måneder senere fjernede hun billedet. I mellemtiden var det under ukendte omstændigheder lagt ind på websiden Babezone, der bringer erotiske billeder. Ekstra Bladet brugte derefter billedet som illustration på en artikel om ”purunge danske piger sælger sig til sex på nettet”. Ifølge landsretten var pigen genkendelig trods maskering bl.a. fordi hendes fornavn og alder var nævnt i bladet. Landsretten fastslog, at pigens indlæggelse af billedet på Hotchart ikke gav ret til at bruge det ved omtale af salg af sex. Efter bevisførelsen lagde Landsretten til grund, at Ekstra Bladet havde fundet billedet på Babezone og kunne være gået ud fra, at det allerede indgik i en sådan sammenhæng, at omtalen i bladet ikke var krænkende. Derfor var skyldkravet (uagtsomhed) ikke opfyldt, og redaktør og journalist blev frifundet for pigens krav om økonomisk godtgørelse.

Fuck dig! En 11-årig dreng i 5. klasse på Hellebækskolen i Helsingør Kommune blev af inspektøren smidt ud af sin skole. Eleven havde kaldt sin lærer for ”pædo” på ARTO. Inspektøren mente at drengen skulle smides ud. Byrådet mente, at drengen havde fået straf nok gennem den megen omtale af sagen i medierne. Drengen fik herefter lov til at fortsætte på skolen, men i parallelklassen. Mens sagen blev behandlet, det vil sige i næsten en måned, måtte drengen ikke komme i skole, men fik tilbudt undervisning i sit hjem. Læreren sygemeldte sig som følge af beskyldningerne på ARTO.

Det siger børn og unge om Cyberhus: I skolen er der en rigtig sød fyr og selv om jeg ikke er helt tynd eller helt tyk, så ved jeg at med min charme og gode humør (som du har givet mig) skal jeg nok få scoret ham eller ihvertfald få snakket med ham og jeg er bare så glad nu, for mine venner er begyndt at hele tiden vil være sammen med mig og Uuh hvor jeg elsker mit liv lige nu. ”I” – kommentar til brevkassesvar

Cyberhus - en hånd til dig på nettet...

høre det t a r o f r e h Klik rhus e b y C a r f r e sprøde numm

Klik her og se mere!

SIDE 22-23

Få besøg af os

TO SIDER FRA CYBERHUS TILGÅR http://www.cyberhus.dk/site/16958.htm

a r f o e d Fed vi le besøg o k s r e b cy

Så er det nu du skal booke Cyberskolen! 11/12-2008 ...hvis du altså gerne vil have besøg af Cyberskolens agenter til et debatoplæg om mobil- og webetik i det kommende halvår. Under fanebladet “Lærerværelse” her på siden finder du info om Cyberskolens gratis tilbud til 5. og 6. klasser. Lad høre fra dig! E: cyberskole@cyberhus.dk



Mon ikke han er pædofil? 2/12-2008 2 uger med teaterforestillinger i samarbejde med Filurens teaterskole for børn er ved vejs ende. Det blev til 8 forestillinger for mere end 250 børn. Fantastisk oplevelse – hele vejen igennem! Hvor har det bare været en fornøjelse at se børn på skoler og i klubber leve sig ind i stykkets dilemmaer. Forestillingen var skruet således sammen at børnene ind i mellem fik muligheden for at påvirke fremdriften i stykket. Eksempelvis skulle man tage stilling til om en voksen i stykket var pædofil, og man kunne også bestemme, om en pige i stykket skulle erkende



Cyberskolen? Hvis du og din klasse har lyst til at snakke mere om nettet, kan I få besøg af Cyberskolen. Et typisk besøg består af to gange 45 minutter og varetages af et par “Cyberskoleagenter”. Det er gratis at få besøg af Cyberskolen. Du og din lærer kan finde meget mere information her: www.cyberhus.dk/cyberskole

Chat med os

M.I.S

Klik her og chat om netsikkerhed når Chatten er åbregnrøn knappen lyse

Tænker du nogensinde på, hvad folk kan finde om dig på nettet? Hvem ejer dit profilbillede på Facebook? Hvad kan du gøre, hvis nogen overskrider dine grænser på nettet? Kan en sms være ulovlig? Her kan du chatte med en voksen fra Cyberskolen om nettet og mobilen. Vi står klar til at give dig nogle råd, hvis du har oplevet noget ubehageligt på nettet eller hvis du er nysgerrig på hvad man egentlig må på nettet. Vores chat er åbent alle hverdage mellem fra 10-12 Klik på linket og mød os til en chat

Det er os du kan chatte med

Jack Ass for vennerne … men jeg glemte overvågningskameraet i hjørnet Du sender ikke dine film med stunts og tvivlsomme påfund til politiet for at pynte på din straffeattest. Og du sidder næppe med åben toiletdør i et indkøbscenter. Når du står i prøverummet i en tøjbutik, råber du ikke ”se mig uden tøj” til dem der arbejder der. Og hvis du skulle have downloadet musik ulovligt fra nettet, sender du ikke et brev til pladeselskabet og fortæller dem at ”jeg bøffer lige denne her film, der”. Ikke hvis du kunne vælge ... Ved du altid hvem der ser dig?

Hvor mange penge er der afsat til video- overvågning? I finanslovens tryghedspakke er der afsat ti mio. kr. i 2008 til øget videoovervågning på udsatte steder. De bliver fordelt mellem byerne, som derefter skal finde de resterende penge. Hvor længe tager det at indføre? I Aalborg har politiet forberedt kameraovervågningen af Jomfru Ane Gade siden påsken sidste år. Planen er, at overvågningen går i gang til sommer. I begyndelsen var planen, at det skulle gå i gang efter jul. I Københavns Kommune foreslog socialdemokraten Jan Andreasen videoovervågning af Nørrebrogade i en artikel i Berlingske Tidende i december. Efter et knivdrab på

Strøget i begyndelsen af januar tog planerne for alvor fat. Københavns Politi regner med, at overvågningen begynder i år. Hvad mener borgerne? Et flertal af københavnerne bifalder øget videoovervågning. En meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, viser, at næsten otte ud af ti er positivt eller overvejende positivt stemt over for mere videoovervågning af byens gader og pladser, hvis kameraerne bliver sat op for at modvirke vold. Opbakningen er markant i alle aldersgrupper og fra samtlige vælgergrupper. Hvor mange kameraer skal der til? Københavns Politi har ikke truffet beslut-

ning om antal – det afhænger af finansieringen. I Jomfru Ane Gade i Aalborg kommer der efter alt at dømme 13 kameraer op. Ni faste, der placeres ved gadens indgange og smøger, og fire styrbare kameraer, som politiet fra politigården kan dreje og zoome med.

Må man filme ind i folks hjem? Det er ulovligt at rette kameraer ind i folks hjem, For at undgå det kan man på kameraerne installere et maskerende net de steder, kameraet ikke må kigge hen.

Hvilke byer har videoovervågning på gader og stræder? Hvad kræves der? Københavns Politi og Aalborg Politi er de eneste politikredse, der har helt konkrete Der er mange formaliteter, der skal være i orden. Videoovervågning kræver tilladelse planer om at indføre videoovervågning på fra ejerne af den ejendom, hvor kameragader og stræder. Ifølge en rundspørge, erne skal sidde. Tilladelsen skal tinglyses som Berlingske Research har foretaget, har Odense Politi og Østjyllands Politi desuden og noteres i eventuelle lejekontrakter. Der skal sættes skilte op, der fortæller, at man nedsat arbejdsgrupper, Sydsjællands Politi bliver videoovervåget. Skal der kameraer op har videoovervågning på udvalgte skoler og på fredede bygninger, skal Kulturarvsstyinstitutioner. Kilde: Berlingske Tidende. relsen spørges.

JACK ASS FOR VENNERNE

Ved du altid, hvem der ser dig? OP MED LYNLÅSEN. Søvnen ud af øjnene. Og pil dig for alt i verden ikke i næsen. Tjek at håret og bukserne sidder, som de skal. Smil! Kameraet kører – du er på!

Tryggere med et kamera? Overvågningskameraerne følger dig. Når du sidder i bussen. Når du hænger ud i centeret. Når du shopper rundt i butikkerne. Når du køber kebab på hjørnet. Når du trasker rund i byen, går i banken og måske når du dyrker sport i hallen. Utryghed er en vigtig årsag til, at der sættes flere og flere overvågningskameraer op. De fleste chauffører og passagerer føler sig mere trygge hvis de ved, at der er overvågningskameraer i bussen. Den, der står alene bag disken på benzintanken, er glad for at området er videoovervåget.

Kun positivt? Videoovervågning kan være med til at forebygge og opklare hærværk, vold og tyveri. Så hvorfor ikke bare installere overvågningskameraer på hvert et gadehjørne? Men før man beslutter sig for at installere et overvågningskamera, er der mange ting, man bør tænke over. Hvad er hensigten med overvågningen? Giver det mere tryghed? Kan overvågningen få nogen negative konsekvenser? Findes der andre løsninger, der giver ligeså meget eller måske bedre sikkerhed? Der findes ikke nogen tal der viser, at kriminaliteten går ned, i takt med at der sættes flere overvågningskameraer op. Derimod ændrer volden karakter eller flytter andre steder hen. Man diskuterer om videoovervågning generelt gør samfundet tryggere.

Ikke altid til at stole på I enkelte tilfælde kan videoovervågning føre til misforståelser. Nogle steder bruges det til at opdage ”uønskede” personer, der så bortvises, også selvom de ikke har gjort noget galt. For at undgå misforståelser eller misbrug er det vigtigt, at dem der installerer kameraerne, behandler optagelserne og informationerne efter gældende love og regler. Og selv om der er installeret overvågningskamera er det stadig vigtigt at du eller andre griber ind, hvis der er nogen der trænger til hjælp. Et kamera filmer hvad der sker – men kan ikke forhindre, at det sker!

DU BESTEMMER, HVEM DU RINGER TIL OG HVORNÅR. TELEFONSELSKABET REGISTRERER DET. Du bestemmer, hvornår du bruger dit hævekort og hvad, du bruger det til. Men banken registrerer det. Du bestemmer, hvilke ord du vil google. Men søgemaskinen registrerer det. I løbet af en almindelig dag efterlader du masser af spor, der viser, hvad du har foretaget dig og hvad, du interesserer dig for. Det kan være interessant viden for mange mennesker.

Nogen snuser i dine spor 11. september 2001: Terrorister flyver ind i World Trade Center i New York. Hele den vestlige verden skælver af rædsel for nye terrorangreb. Der bliver indført strengere sikkerhedskontrol, nye pas, mere telefonaflytning, sporing af mobiltelefoner og overvågning af trafikken på nettet for at forhindre nye angreb.

Gode hensigter

Der er mange, som indsamler informationer om dig for at kunne tilbyde dig en god service. Du er registreret flere steder i det offentlige system fx hos lægen, tandlægen og på skolen. Politi og retsvæsen har behov for at kunne samle information og tjekke elektroniske spor, når de skal beskytte borgere eller efterforske og dømme kriminelle. Brug og misbrug Den øgede frygt for terror betyder, at græn- Det er vigtigt at have klare regler for, hvem der har lov til at samle oplysninger om anserne for, hvad vi vil acceptere af kontrol dre, hvordan disse oplysninger skal behandog overvågning, har flyttet sig. De fleste er positive over for, at elektroniske spor benyt- les, hvad de må bruges til og hvor længe de tes til at bekæmpe kriminalitet. Men er det i må lagres. Oplysninger som er indsamlet orden, at vi alle mere eller mindre behandles med et bestemt formål, må ikke bare bruges i andre sammenhænge. som mulige kriminelle? Mere og mere af det vi gør, bliver registreret. Aldrig før har det været muligt at samle så mange oplysninger om hver enkelt af os. Det Kameraer følger os nat og dag og hvor som kan være fristende at bruge disse oplysnin- helst, uden at vi lægger mærke til det. ger til andre formål end det, de oprindeligt Det kan være ubehageligt at blive overvåget, var indsamlet til. Elektroniske spor kan nemlig også bruges af fx virksomheder, som selv om man ikke har gjort noget galt. vil markedsføre eller sælge en vare. Kan overvågning altid retfærdiggøres?

b o c a J g o i d i n He e t s e f e l o k s l i t r e s ! e l kys o k s y b e g n a L å p

AFSLØRING: Ved sidste skolefest opstod et nyt par – eller gjorde der? Det så i hvert fald sådan ud! Mon ikke der blev brug for lidt ekstra gode forklaringer mandagen efter festen!

Musik og film

koster G BIG BRO

R THE

B I G BR O IH NG

HIN

IS WATC R E TH

IS WATC

Dine samtaler bliver registreret For at bekæmpe kriminalitet, har EU vedtaget Logningsdirektivet. Det betyder, at oplysninger om hvem folk har talt med i fastnet-, mobileller IP-telefon, hvor længe samtalen varede og hvornår den fandt sted, skal gemmes i op til to år. Det samme gælder information om, hvem folk sender og modtager e-mails fra og hvornår de er koblet på internettet.

DE SER DIG! Den teknologiske udvikling fortsætter og giver stadig flere muligheder:

Nogle mennesker lever af, at lave musik og film. De mister penge, hver gang folk henter filerne ned fra nettet, uden at betale. Det er ulovligt. Det er også ulovligt at bryde kopibeskyttelsen på en dvd eller en cd, selvom den er købt og betalt.. Datatilsynet har givet Antipiratgruppen tilladelse til at overvåge de dele af nettet, hvor den ulovlige fildeling typisk sker. Antipiratgruppen er et advokatfirma der repræsenterer musik og filmbranchen. Gennem overvågningen kan Antipiratgruppen se, fra hvilke IP-adresser der er downloadet ulovlige filer til. I mange tilfælde fører det til bøder eller politianmeldelse.

World of Warcraft Hvis du bruger kodeknækkere ryger du ud Tilpasset reklame G-mail scanner ord i dine mails og tilpasser Google-reklamen efter det. Elektronisk billet Oplysninger om din færden Fingeraftryk og DNA Biometri – fingeraftryk i pas Personbeskyttelse betyder, at der findes regler for, hvordan andre må bruge oplysninger om dig. Vi håber at dette magasin har givet dig et bedre grundlag for at vælge rigtigt, når du skal forholde dig til personlige oplysninger. Husk: I de fleste tilfælde er det DIG, der bestemmer.

Du er registreret

Der er mange der er interesseret i dine personlige oplysninger, og du bliver dagligt registret. Firmaer kan bruge dine oplysninger til at markedsføre produkter som macher dig. Jo flere oplysninger jo bedre. Ingenting er gratis - du betaler med dine personlige oplysninger. Politiet kan bruge oplysningerne til at opklare kriminalitet. Men husk, at du har ret til at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig.

FAKTA

Regler for vide Som udgangspunkt er det kun politiet, der må videoovervåge en vej, en plads eller et andet offentligt område. Men tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder må gerne videoovervåges. Banker, spillekasinoer, hoteller, restauranter, butikscentre og butikker må overvåge egne indgange og facader. Som udgangspunkt må sådanne steder også videoovervåge indenfor. Men der er dog områder indenfor, hvor det ikke er i orden at videoovervåge, f.eks. prøverum, toiletter el-

ler lign. Det er selvfølgelig heller ikke tilladt at overvåge andre folks private hjem. Hvis man videoovervåger et område, skal man gøre tydeligt opmærksom på det med skilte. Det er ikke tilladt at vise eller udlevere optagelser til andre end politiet, medmindre man har tilladelse til det fra alle de personer, der er med på optagelsen. Optagelserne skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget.

300.000 k ameraer Der er m i Københ e Danma re end 300.00 avn rk 0

, og tall overvåg e ningska t s t i ger med Et stige nde ant 50-60.0 meraer i al 0 overvåg skoler får også 0 om året. ningska o meraer. psat

eoovervågning Overvågning hjælper ikke altid England er verdens mest overvågede land med omkring 4,2 millioner overvågningskameraer. Forskere fra et engelsk universitet har studeret, hvad overvågningen betyder for kriminaliteten i forskellige områder. De fandt ud af, at kriminaliteten kun blev reduceret i to af de i alt 14 områder, der blev overvåget. Forskningen viser, at overvågningskameraerne i nogen grad kan bidrage til at reducere indbrud og tyveri på afgrænsede områder som fx butikker og parkeringsanlæg. Men der er ikke meget der tyder på, at kameraer på gader og torve har en positiv virkning i forhold til at reducere volden i samfundet.

SHIT HAPPENS SHIT HAPPENS Live på Strøget I nærmeste fremtid vil der blive opsat ca. 200 HD overvågningskameraer på Strøget i København. Kameraerne sender live 24-7 til en overvågningscentral hos Politiet, der døgnet rundt kan følge med i, hvad der foregår på Københavns travleste indkøbsstrøg. Da signalet er optaget i High Definition, vil det også være muligt at anvende software, der kan bruges til blandt andet ansigtsgenkendelse – som man kender det fra mange kriminalfilm. Så i stedet for at melde dig til et reality show kan du såmænd bare gå en tur på Strøget – og husk at smile, for du er på hele tiden.

Flere pølser, tak! I Norge kunne de unge ansatte på en tankstation ikke forstå, at deres chef på det nærmeste var synsk. De modtog flere gange opringninger fra ham –blandt andet med besked om at lægge flere pølser på grillen! Ved nærmere eftersyn fandt de ud af, at chefen I hemmelighed havde opsat et videokamera, der filmede alt hvad der foregik bag disken. Og sendte det live til en hjemmeside på chefens bærbare PC.

Ingen adgang uden fingeraftryk I fremtiden er det ikke kun på politistationen, at du kan risikere at få taget dit fingeraftryk. Diskotek Crazy Daisy i Viborg har fået lov til at tage fingeraftryk og billeder af sine gæster, samt at lagre disse med andre persondata. Det sker selvfølgelig for at mindske risikoen for vold og handel med narkotika. Men nu vil en lang række andre diskoteker også have samme tilladelse. Så måske skal man til at vænne sig til, at man skal af med sit fingeraftryk før man får lov til at gi’ den gas på dansegulvet.

SHIT HAPPENS

Videolisten Her finder du de videoer, der er produceret til dette magasin. Videoerne er lavet af tre unge på 15 år, bestående af Frederik Kastrupsen, Alexander Stenholt og Anders Wind Steffensen med vejledning fra filmproducer Kim Hansen. De medvirkende er unge fra udskolingen på Humlebæk Skole.

Drengestreg eller grov chikane Et lille kameraøje blinkede oppe i reolen da Morten kom tilbage til kontoret efter sin ferie. I første omgang lagde han ikke mærke til det. Det sad nemlig tapet fast på et A4-ringbind og gjorde ikke noget væsen af sig. Men senere på dagen kom skolens pedel ind forbi med en kop kaffe, og han fik øje på den lille linse på størrelse med en enkrone. Hallo. Sådan én kendte han godt, og sammen fik de pillet kameraet frem. Bag nogle kasser stod også en pc og var tændt. Det var sært, fordi den kollega som Morten deler kontor med, var på ferie. Men så gik der et lys op for pedellen. Det var nok en opkobling fra kameraet til kollegaen Bos hjemmeside. Og ganske rigtigt. På Bos private hjemmeside kunne pedellen og Morten stå og vinke til sig selv. Og til alle andre i hele verden som besøger Bos hjemmeside. For øvrigt har Bo overtrådt persondataloven – det kan han blive straffet for.

En stor tak til www.dubestemmer. no for lån og inspiration til videofilm. Herunder finder du link til filmene på YouTube, hvor de kan ses i høj opløsning. Tænk før du trykker enter Fake it Skolefesten Ved du hvem der ser med? Læreren havde googlet mig

DU bestemmer selv – En kampagne om IT og privatlivsbeskyttelse Teknologirådet har en aftale med Ministeriet for Teknologi og Udvikling om hvert år at gennemføre et debatskabende it-sikkerhedsprojekt. Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre denne kampagne for Folkeskolens 7-9. klasser om IT og privatlivsbeskyttelse. Derudover har Medierådet for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus bidraget økonomisk til projektet. Teknologirådet vil gerne takke det Norske Teknologiråd for det skriftlige forlæg til kampagnen og medlemmerne af baggrundsgruppen der tæller:

IT- og Telestyrelsens sikkerhedskontor, kontorchef, Flemming Faber og Fuldmægtig Eskil Sørensen UNI-C, Jytte Fromberg, Specialkonsulent, EMUredaktionen ITEK, Chefkonsulent, Henning Mortensen Undervisningsministeriet, pædagogisk konsulent på grundskoleområdet, Dorthe Alvang Medierådet for Børn og Unge, sekretariatschef, Susanne Boe og Gry Hasselbalch Cyberhus, Anni Marquard Datatilsynet, direktør, Janni Christoffersen og kontorchef Lena Andersen Tak også til Michael Kastrupsen, Titoonic A/S der har stået for den kreative formidling af projektet. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Teknologirådets sekretariat, tlf. 33320503 eller hos undertegnede. Jacob Skjødt Nielsen, Projektleder Teknologirådet februar 2009