12 minute read

Krænkende adfærd forringer

Forberedt på krigen hjemmefra, men ikke på presset, som følger med krænkende adfærd – DANCON Irak Hold 8 inden udsendelse. Fotograf: Lars Hove-Olesen.

Krænkende adfærd forringer overlevelsesevnen

Advertisement

Soldatens verden er dødelig, og gensidig tillid er afgørende for overlevelsen. Krænkende adfærd er en reel trussel mod begge.

Af journaliststuderende, kaptajn Lars Hove-Olesen.

Under en løbetur i din egen lejr i Irak bliver du standset af en vagt, som møder dig med sætningen: ”Du må ikke løbe alene; du risikerer at blive voldtaget”.

Sara la Cour står frem Det var, hvad Sara la Cour blev mødt med, under en udsendelse til Irak tilbage i 2007. For de fleste mennesker vil det formentlig være en noget overindenfor hegnet i din egen lejr. Et sted, hvor du bør kunne føle dig sikker. Den tidligere soldat fortæller: ”Jeg blev noget forbavset over situationen, og først senere gik det op for mig, hvilken effekt beskeden havde på mig”. Oplevelsen samt ønsket om at skabe et forum for kvinder i Forsvaret førte i 2017 til, at Sara la Cour og en række andre tidligere samt nuværende kvindelige soldater stiftede veteranforeningen Kvindelige Veteraner (KV). Ydermere er foreningens formål også at skabe rum, som kan være med til at højne kvinders generelle trivsel i Forsvaret. Fra 2017 til 2019 fik foreningen sat lys på en række krænkende adfærdssituationer og -kulturer i Forsvaret, som i yderste konsekvens kan forringe overlevelsesevnen for enheden på kamppladsen samt under generel indsættelse i opgaver. Foreningens arbejde resulterede i, at Forsvaret gennemførte en undersøgelse om krænkende adfærd (KA) inden for hele Forsvarsministeriets koncern i 2019. For Forsvaret blev det påvist, at 4% af alle ansatte (primært kvinder) havde

raskende melding at få, når det sker været udsat for KA. De 4%, som har oplevet KA, kan betragtes som et ikke særligt højt tal, men de afledte effekter kan have store konsekvenser for både offeret og Forsvaret som en helhed.

Indikation af et problem Netop konsekvenserne lægger Beate Sløk-Andersen, Post Doc ved CBS, også vægt på: ”Jeg ser det som en svækkelse for Forsvaret samlet set”. Udtalelsen sker på baggrund af mangeårig forskning i militære organisationer, kønsroller og organisations kultur. "De afledte mønstre i forbindelse med krænkende adfærd udtrykker sig blandt andet ved problemer med fastholdelse af medarbejderne og utryghed i enhederne” fortæller Beate SløkAndersen. Hun uddyber, at det ikke kun er den krænkede, som lider skade, men potentielt set hele enhedens dynamik og effektivitet. Gruppens medlemmer kan blive splittede mellem gruppeloyaliteten og deres eget moralske kodeks, og det er tegn på dysfunktionalitet. Den afledte effekt er, at fokus rettes indad i stedet for udadtil mod opgaven og de farer, gruppen står overfor. I Forsvarets undersøgelse var der kun en deltagelse på 57,2% af den samlede mængde af ansatte. Dette kan give anledning til at tro, at en del situationer ikke er blevet taget med i undersøgelsen, så der i realiteten er et ukendt mørketal. "Forsvarets fagorganisationer stiller sig ikke afvisende overfor den tese, men ønsker samtidig heller ikke at komme med gætterier", udtaler Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel ”. Også hos Forsvarskommandoen erkender man potentialet for et mørketal, men man tager umiddelbart kun udgangspunkt i de resultater, som undersøgelsen har påvist.

Årsager, konsekvens og mange lag Årsagerne til KA er ikke nemme at stedfæste, idet det er en kompleks sammensætning af delelementer, som ender ud i usund adfærd på arbejdspladsen. Ofte findes roden både i personlige og arbejdsmæssige forhold kombineret med organisations og ledelsesmæssige forhold. I en vejledning fra Arbejdstilsynet vedrørende KA fra februar 2019 nævnes blandt andet følgende punkter som årsagsgivende til KA: • Mangelfuld information og kommunikation. • Manglende konstruktiv problemløsning og håndtering af konflikter. • Uklare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen.

Konsekvenserne af KA er komplekse og lader sig ikke nemt beskrive, men grundlæggende er, at soldaten, som udsættes for det, lider overlast. Den samme type handling rettet mod to forskellige soldater kan også sagtens opleves meget forskelligt. For den ene vil det måske være ubehageligt og for den anden en betydningsløs oplevelse. Fra Forsvarskommandoen, Hærens Sergentskole og Forsvarets fagorganisationer samt fra forskningsmæssig side lyder der også en anerkendelse af det potentielle negative udløb, som KA kan have for både individ og enhed herunder tab af liv grundet splittede enheder, som har vendt opmærksomhe-

den indad i stedet for udad mod truslen. ”I en enhed, hvor det flyder med usund kultur og dårlige holdninger, der har du bare ikke robusthed”, understreger oberstløjtnant Peter Nielsen. I samme ombæring udtaler Beate Sløk-Andersen, CBS: ”Hvis man oplever utryghed som følge af KA, så vil det helt naturligt trække energi og opmærksomhed væk fra den operative opgave”.

Selvhad og manglende accept For Sara la Cour viste de personlige konsekvenser sig at blive meget omfangsrige. I løbet af den militære tjeneste erkendte hun et selvhad mod eget køn, fordi kvindekønnet var blevet konnoteret med svaghed gennem chikane og kønsfjendtlige bemærkninger: ”Jeg oplevede, at mit køn stod i vejen for at blive accepteret som en ligeværdig soldat" fortæller Sara la Cour og uddyber: "Det fik også fysiske konsekvenser. Jeg ændrede simpelthen kropsholdning, så min kvindelige former ikke var så åbenlyse. De første år, efter udsendelsen til Irak, var også præget af personlige udfordringer. Jeg havde svært ved at knytte relationer til andre og havde stor mistillid til mænd generelt”. Det hele kulminerede i 2013, hvor Sara la Cour fik stillet en PTSD-diagnose som følge af indsatsen i Irak og eksponering overfor KA i både Danmark og Irak. Særligt var bevidstheden om fare for voldtægt tilstede, og når nogle af Sara La Cours mandlige kollegaer omtalte hende i kraftige seksuelle vendinger, skabte det endnu større mistro til kollegaer, og egen opfattelse af sikkerhedssituationen blev forværret.

Hvad gør Forsvaret? Som følge af den store medieomtale af KA i Forsvaret blev der i september 2019 iværksat en større kampagne, som skulle fastslå Forsvarets holdning til KA. Hensigten med tiltagene var

EKSEMPLER PÅ KRÆNKENDE ADFÆRD

• Nedvurdering, for eksempel på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning. • Fysiske overgreb og voldtægt eller trusler herom og forsøg herpå. • Uønskede berøringer samt verbale udsagn og handlinger af seksuel karakter. • Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab. • Verbale angreb, sårende bemærkninger og latterliggørelse af individets person og kompetencer Sidste parade for DANCON Irak Hold 8 inden udsendelse. Fotograf Lars Hove-Olesen.

også at lette på forståelsen af ansvar for håndtering af KA ude i geledderne. Overordnet set består kampagnen af en række plakater, som italesætter det uacceptable i krænkende adfærd. De er blevet hængt op rundt omkring på tjenestestederne. Derudover blev der den 7. januar 2020 lanceret en hjemmeside (www.respektforhinanden.dk). Siden oplyser både ledere og ansatte i definitioner af, hvad KA er samt vejledninger om, hvorledes KA-situationer skal håndteres, og de ressourcer ansatte kan trække på i Forsvaret. Såkaldte ”Her og Nu arrangementer” gennemføres også rundt på tjenestestederne. Her præges ledere og nøglepersonel om konsekvenser af KA og ansvar under imødegåelsen af krænkende adfærd. Ved møderne deltager blandt andet Forsvarsministeriets Personalestyrelse og fagorganisationerne fra de forskellige personelgrupper i Forsvaret.

Hos Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) hilser man tiltagene velkommen. ”Her og Nu arrangementerne er etableret på baggrund af manglende uddannelse i forvaltning i Forsvaret”, fortæller Steen Gøtsche fra HOD og fortsætter: ”Det, ser vi gerne, kommer ind igen, herunder KA, og hvordan man opfører sig overfor hinanden”. På Hærens Sergentskole er undervisning i håndtering af KA så småt blevet introduceret igen, herunder fem timers KA specifik workshop, som efterfølgende bliver refereret til løbende gennem elevernes ophold på skolen. Skolechefen, oberstløjtnant Peter Nielsen, fortæller også, at eleverne bliver præget fra begyndelsen i forhold til ordentlig adfærd. Dog er skolen opmærksom på ikke at skabe en oplevelse af forskellighed eleverne imellem. Sidstnævnte er på baggrund af tilbagemeldinger fra kvindelige undervisere og elever. Fra Beate Sløk Andersen, CBS, er anbefalingen også at fokusere på uddannelse og italesættelse af kommende ledere. ”I de grundlæggende sergent- og officersuddannelser har du nøglen til ændring af holdninger og negativ kultur”. Uddannelse alene bringer dog ikke Forsvaret i mål. Beate Sløk-Andersen anbefaler en fremadrettet systematisk opfølgning på KA kulturændringer, herunder løbende kontrol og systematisk

Næste års medaljemarch

Føringsstøtteregimentets Medlajemarch afvikles næste år: Lørdag, 2. oktober 2021 fra 09.00 til 16.00.

undervisning i emnet. For nuværende er der dog ikke en klar plan for fremadrettet opfølgning på KA i Forsvaret. Hos Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejdes der på forskellige tiltag: ”Vi kan ikke sige mere nu. Vi er stadig i et udviklingsstadie, det tager tid at udvikle noget ordentligt”, udtaler oberst Susanne Lund, Forsvarskommandoen. Samtidig er Forsvarskommandoen også bevidst om, at hvis tiltagene skal rodfæstes og skabe ændring, så kræver det løbende opfølgning fra Forsvarets side. ”Det, der ikke må ske, er, at soldaterne og omverdenen tænker; Nu har Forsvaret hængt plakater op, så nu er den opgave løst”, siger oberst Susanne Lund

Ansvarsplacering for håndtering af KA ”Håndtering af KA er et spørgsmål om at have de rigtige holdninger og menneskelige værdier”, fortæller oberstløjtnant Peter Nielsen og uddyber bramfrit: ”Jeg er godt klar over, at der er nogle rådne steder eller enkeltpersoner, og de personer burde nok finde et andet arbejde”! Det har blandt andet fået konsekvenser for en sergentelev, som udviste en krænkende adfærd overfor en sidestillet kollega – Den krænkende elev blev smidt ud af sergentskolen. Ansvaret for at sige fra er hos ofret, kollegaen og lederen, men der vil ofte være mange situationer, hvor ofret eller en sidestillet kollega ikke ser sig i stand til at handle. ”De unge soldater magter tit ikke at sige fra; de ønsker ikke at bringe sig selv i miskredit”, fortæller Sara la Cour fra Kvindelige Veteraner. Kim Larsen, HKKF, påpeger behovet for en tydelig ansvarsplacering: ”Konsekvensen af krænkende adfærd for den enkelte medarbejder er, at man mister tilliden til systemet, og om dem, man omgiver sig med, vil dække ens ryg i en skarp situation”. Beate Sløk Andersen, CBS, tilføjer følgende i forhold til ansvar: ”Forsvaret

LINKS • Undersøgelser af krænkende adfærd 2019, udgivet 23. januar 2020 Resultatrapport for Forsvarsministeriet.

• Håndtering af kønskrænkende adfærd, Forsvarsministeriet, Personalestyrelsen, Sep 2019.

• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane (Atvejledning 4.3.1), Arbejdstilsynet, februar 2019. har et ekstraordinært ansvar for at forebygge krænkende adfærd, fordi det som organisation indkvarterer og udsender medarbejdere sammen under forhold, hvor man ikke har mulighed for at trække sig tilbage til en tryg privatsfære”. Sara la Cour, Kvindelige Veteraner, gør afslutningsvis opmærksom på, at særligt i de første tjeneste år er der hos soldaterne en naturlig udfordring med at finde fodfæste i Forsvarets særegne kultur, rammer og sprogkoder. Dette sætter ifølge Sara La Cour lys på behovet for tydelig retningsangivelse, italesættelse og klart budskab om opbakning fra nærmeste leder, hvis man bliver udsat for krænkende adfærd. Forsvarskommandoen understreger, at det ultimative ansvar i forhold til håndtering af KA fra start til slut ligger hos lederen. ”Alle har et ansvar for at sige fra. Men det er helt klart lederen, som har ANSVARET”, siger oberst Susanne Lund. Lars

Panten gik ikke hus forbi

Af Føringsstøtteregimentets venner.

Efter den store oprydning på Hyby Fælled i Fredericia, var der samlet affald ind i sækkevis. Gamle dæk, plastik spande, poser og cykeldel der er ingen grænser for, hvad der gennem de seneste par år har fundet vej ud på øvelsesterrænnet, som danner ramme og liv for mange fugle og dyr. Efter den store oprydning var der sodavand og pølser til alle, der havde hjulpet til. Og da de fleste kunne tage hjem, var der stadig nogle få tilbage, der skulle rydde op og få affaldet af vejen. Korporal Bo Skov Larsen kørte affald væk og på vej ned for at sælge pantflaskerne, kom han på den fine idé, at de skulle gøre gavn. Så velankommet til Brugsen på Nymarksvej tog han de mange sække med pant og overrakte dem til manden, der altid står her og sælger Hus Forbi. Han blev meget overrasket, men også glad og taknemmelig, fordi soldaterne ville støtte ham.

Godt gået Bo!

Bibbelip - bipbip

Lyden af et 56 K modem, der gik online!

Var du med fra Commodore 64, over Amiga til en PC 286, 486, og pludselig PC'er eller Mac med flerkernede processorer. Vild udvikling og ved siden af mobilen et modem fra 56k til det dobbelte. Internettet, der var dømt til at være en døgnflue, lever endnu, og i alm. hjem er vi på 2G, 3G, 4G og ja, vi har nu 5G derhjemme. 6G er opfundet, og det vil aldrig stoppe. I Danmark er vi langt foran. Hvis vi sammenligner vores folkeskole- og gymnasielever med f.eks. Tyskland, så har de danske husstande meget bedre og hurtigere forbindelser. De unge går i hvert fald heller ikke ned på udstyr.

En almindelig familie Vi er en familie to voksne og tre børn. I det seneste år er vi gået fra en forbindelse med 50 gigabyte i download og 10 i upload for 249 kr til at køre fiber 1.000 upload - 1.000 download for 299kr. i måneden - og det virker. I store dele af Fredericia kan man faktisk få fiber indlagt gratis, mod at være kunde i 6 mdr. Vi fik fiber, og det er så meget anderledes og bedre.

Faktisk får man fire fibre/kabler ind. Kun de to skal bruges. Et til Internet og et til TV. De to andre er til fremtiden. Hvert lille fiber går i et "ubrudt" stykke til centralen i Kolding. Rundt om fiberet er en belægning som af et spejl, det gør, at lyset, som fiber arbejder med, ikke slippes ud. Alt foregår som lys inde i dette fiber, der er meget tyndt ni "MY" (9 μ), når det er skrællet for belægningen. Fibrene ligger i bundter af 12, der igen ligger i bundet af 12, alle med hver sine farver og tal - delt op i 12,12, 12 osv. Fiberet - lyslederkablet er 9 μ uden spejl-skærm, det vil sige ni-tusindedele af en millimeter. Her i føres alle informationer som lys, og hvert lille fiber kan nu om dage transportere 310.000 gigabyte. Vi har det nyeste 1.000 GB op/ned. Dagen efter, at det hele var oppe at køre, så jeg en ny dansk annonce i tv - nu tilbydes fibernet med 5.000 GB op/ned. Det stopper aldrig, men tv og fotoapparater med en opløsning 8K og 10K er til salg, så det hele hænger sammen.

LL/RED

This article is from: