Kan du starte på onsdag

Mor og søn lige før afgang til børnehavne der endelig er åben igen. Mor skal stadig arbejde hjemme fra.

Jeanette har ikke tidligere være ansat i Forsvaret, så spændingen var stor, da hun trådte ind i Føringsstøtteregimentet (FSR) første gang, klar til at komme i gang med arbejdet.

Af fuldmægtig, projektleder, Jeanette Ørskov Pedersen.

"Joooh, det kan jeg da", var mit svar, da jeg om fredagen blev spurgt, om jeg kunne starte allerede onsdag. Jeg fik travlt med at tjekke togtider, nye åbningstider i institutionen (min søn Marius er fire og går i børnehave), og mulige legeaftaler til de første par dage, hvis arbejdsdagen nu trak lidt ud. Alt blev klaret i en fart, og jeg var klar til min første arbejdsdag i FSR. For ja, i Forsvaret bruger vi nærmest kun forkortelser, så jeg kan ligeså godt vænne mig til dem. Jeg er ikke helt kommet i mål med alle forkortelserne endnu, men jeg hører også at der er en hel bog kun til forkortelser, så der går nok lige en rum tid, inden jeg bliver bekendt med dem alle …

Godt inde i rytmen Nu har jeg efterhånden været i FSR i et par måneder, og jeg finder med rigtig godt tilrette (har kontor i bygning 28 rum 110, så kom endelig forbi). Sønnike er også ved at indfinde sig med, at han nu pludselig bliver vækket om morgenen – han er godt nok a-menneske, men kl., 5.30 er trods alt lidt tidligt. Han er nu faldet til i rytmen og nyder bare, at der står en kop te klar til ham, når han kommer hen i børnehaven. Han kan næsten ikke få sendt mig hurtigt nok afsted på arbejde, og det er jo dejligt.

Første dag - og så er toget forsinket Min første dag var jeg dog nødt til at ringe til chefen og sige … " Hej chef, jeg kommer for sent i dag, for toget er forsinket (specielt fordi jeg havde givet mig selv 45 minutters god tid i første omgang). Der følte jeg mig lidt lille, men det blev heldigvis taget med et smil. Og det er virkelig noget, der kendetegner mine kolleger; imødekommenhed, hjælpsomhed og en god portion humor. Så jeg føler mig (og er) heldig. Det er der slet ingen tvivl om.

Forsvaret med stolthed og traditioner Der er en stolthed og en lang og særegen historie forbundet med at være en del af Forsvaret – for mig er det at blive en del af den kultur og den historie virkelig stort. Suget i maven første gang jeg trådte ind på kasernen med adgangskortet i hånden, wauw.

Med ord skal FSR bygges og kendes På førstedagen blev jeg vist godt tilrette på kontoret og blev samtidig vist rundt på kasernen – det blev lige til et par kilometer, men jeg var blevet ’advaret’,

så jeg havde taget de flade sko på. Efter gåturen var der frokost i kantinen og jeg fik også hilst på Pia (som står for kantinen), som jeg helt sikkert støder på i mit virke på kasernen. I min stilling som projektleder får jeg nemlig samlet alt det, jeg synes er sjovt – nemlig arbejdet med mennesker, ord- og billednørderi (på alle plan, også de sociale medier), udarbejde kommunikationsstrategi i FSR, planlægning i forbindelse med arrangementer og meget andet. Mine opgaver er blandt andet; at skabe en øget interesse for/ kendskab til FSR blandt andet via de sociale medier, udarbejde foldere til både intern og ekstern brug, webredaktør, forskellige opgaver i kølvandet på rapporten omkring krænkende adfærd, stå for og hjælpe til med forskellige arrangementer, holde coaching-samtaler og meget andet. I første omgang fik jeg taget billeder af de nye værnepligtige, da de startede 3. februar – spændte og klar til at komme i gang. Som en af dem sagde ’Uha, nu starter det’ og en anden ’Det bliver grineren’. Kan man andet end glæde sig over at følge dem i deres færd - og så samtidig sætte et ekstra fokus på de nye cyberværnepligtige? I hører helt sikkert nærmere, så hold endelig øje. . " … Og så var det vist ordnørderiet for denne gang … Og husk nu, kom endelig forbi. Jeg glæder mig meget til at lære jer alle at kende" !