11 minute read
Som en søndag hver dag
Forholdsreglerne før et muligt kæmpe udbrud af Coronavirussen ramte også Føringsstøtteregimentet med et drøn. Diverse chefer gik sammen og alle forholdsregler fra alle steder blev samlet, og der blev ud fra det bestemt en hurtig nedlukning. En opbygning af et operationscenter til alle evt. kommende nødven dige sager, der evt. skulle reageres på.
Advertisement
Af major Poul Secher, Føringsstøtteregimentet.
Efter regeringen den 11. marts på en historisk pressekonference lukkede store dele af det danske samfund, mødte vi på arbejde den efterfølgende morgen uden helt at vide, hvad dagen ville byde på. Mange tiltag blev sat i værk; de værnepligtige blev sendt hjem, igangværende kurser fortsatte med noget større afstand mellem eleverne i klasseværelserne, telefonkæder til alarmering blev støvet af og næsten alle medarbejdere blev sendt hjem med besked om at arbejde hjemmefra. Og med ét var det ligesom blevet søndag - alle var væk.
Der er flere slags beredskaber Føringsstøtteregimentet er også en del af det nationale beredskab og skal der
Møder hvor alle sidder "sammen" men med mindst to meters afstand, og andre er med via VTC-fobindelse. Mads Steffensen stod i spidsen for hele projektet fra starten, men der var en stab omkring ham, så alle kunne overtage, hvis man ikke kunne beordre virussen ud af bygningen.
Som en søndag hver dag
for stille nogle ressourcer til rådighed for samfundet, så der vil altid være nogen på arbejde. Frekvenskontoret arbejder stadig for at betjene alle sine kunder, CISOC og SATCOM støtter fortsat de internationale missioner, en karantænefacilitet med 200 sengepladser kan være klar med 48 timers varsel og soldater samt almindelige køretøjer har været i beredskab for at kunne løse transportopgaver. Altså skal nogle medarbejdere fortsat arbejde på kasernen, andre derhjemme og andre igen lidt af begge dele. Alle disse opgaver skal løses og koordineres, i de fleste situationer uden at kunne henvise til erfaringer fra ’sidste gang’ for denne situation er første gang. Ryes Kaserne udgør Fredericia Garnison, som huser flere militære enheder samt en politiskole.
Et operationscenter blev oprettet Garnisonskommandanten er ansvarlig for alle de forskellige tiltag og havde derfor brug for et operationscenter (OPSC) til at besvare spørgsmål, koordinere mellem de forskellige enheder og håndtere forekommende opgaver, så der blev straks etableret et operationscenter. Det blev med major Mads Steffensen i spidsen. Vi oprettede dette OPSC allerede den 12. marts, og det var fuldt i sving med det samme. OPSC befinder sig i bygning 5 og er inden for normal, daglig tjenestetid bemandet med en officer og en befalingsmand fra 1. Føringsstøttebataljon ledet af regimentet.
Nyt kræver, at der tænkes kreativt Ud over at iværksætte de ting, som skal og skulle ske i garnisonen, så har OPSC også haft andre opgaver, som vi ikke oplever hver dag i den militære verden… I ugen efter nedlukningen ringede en medarbejder fra Odense Kommune og spurgte om ’militæret’ på Ryes Kaserne havde nogle beboelsescontainere, som de kunne låne. De skulle bruges til at etablere en slags karantænefacilitet for smittede hjemløse. Vi måtte desværre skuffe Odense Kommune, men fik en lille samtale, om man kunne indrette sig i en idrætshal, som vi har gjort på diverse øvelser. Ud over at vi ikke har nogle af denne slags containere, så er vi også underlagt den tværgående prioritering i samfundet, hvor ressourcerne styres benhårdt ud fra en helt overordnet betragtning.
Værnemidler På samme vis ringede en sygeplejerske fra Fredericia Kommune og spurgte om kasernen havde værnemidler, som kunne doneres til kommunen. Igen blev svaret skuffende, idet alle værnemidler i Forsvaret holdes under central kontrol m.h.p. at kunne overdrage til andre ministerier og dermed støtte samfundet som helhed.
I starten kom der nyt, hver time. Det blev efter en uge til hverdag, men et pludseligt indslag blev, at ALLE skulle blive hjemme og for at understreg dette, blev et ekstra ID-kort sat i verden, så nu skulle der to kort til. Så ingen træning, ingen kontorarbejde. Alt, der ikke var strengt nødvendigt, blev stoppet.
En dag stod tre hjemmeværnsfolk fra København i døren og fortalte Vagthavende Officer (VO), at de skulle opstille et Callcenter på Ryes Kaserne. Det havde hverken VO eller regimentet hørt om, men efter lidt nærmere opklaring viste det sig, at de skulle afleveres på politiskolen, der havde en aftale fra et møde i Totalforsvarsregi. Så der var i en kort periode et Callcenter operativt, men det viste sig hurtigt, at det ikke blev brugt så meget som forudset, så det blev hurtigt nedlagt igen.
108 digte du bør læse Spilled truths
"Spilled truths" er et glimt af kvindesind. En rå og hudløs fortælling om et opgør mod omgivelsernes forventninger, besnærende kvindesyn og kønsbestemmelser, samt den styrke der ligger skjult lige under overfladen hos os alle.
Blandt de 108 digte i bogen findes både stærke feministiske tekster, samfundskritiske perspektiver samt en blotlægning af mentale problematikker, der sjældent kommer for dagens lys. Bogen præsenterer en kortlægning af kampen for at skrive sig ud af samfundets narrativ og ind i egen historie i stedet.
Kan købes hos: Bog & idé, Arnold Busch og over saxo.dk Pris: 149,95 DKK ISBN-nummer: 9788772187426
Et godt eksempel på, at der virkelig har været og er fokus på at prioritere samfundets ressourcer ud fra afvejning af, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er.
OPSC vil fortsætte med at være aktivt indtil vi på et tidspunkt er kommet godt i gang med en trinvis genåbning. Denne opgave er det næste, der ligger foran os – og også her vil vi med militær planlægning komme godt i mål.
Flere tusinde kvadratmeter telte En skoleleder med baggrund som kaptajn i Forsvaret forhørte sig ved Ledelseselementet om muligheden for at låne plads på fælleden til 12 små årganges skolestart. Ingen vidste hvordan, men med fælles hjælp kunne man hurtigt lave en plan for en teltlejr, og et møde blev sat i stand, mellem Trekantens Oliefyrsservice og Teltudlejning, skolelederen og en repræsentant fra regimentet. Der blev lavet en behovsanalyse, og teltudlejningen kendte til kloak- og vandforhold, så det var hurtigt at tegne en plan der indeholdt 12 klassetelte af ca. 140 m2 2 udetelte af mindst 400 m2, 2 håndvasktelte af 40 m2 og et større antal toiletvogne. Trekantens Oliefyrsservice- og Teltudlejning lavede en plan med priser og meldte de kunne være klar på syv arbejdsdage med alt i inventar. De kørte herefter det videre forløb sammen med skolen, som løbende blev sporet ind på, hvordan man krævede det gjort fra Sundhedsstyrelsen og herunder også hvilken økonomi der var fra Fredericia Kommune.
Et flot samarbejde med enorme ressourcer kunne lade sig gøre på rekordtid- hvis det blev nødvendigt - og med tanke på kommende opgaver, er det en plan, der måske kunne bruges i andre sammenhænge. Det blev dog ikke til mere, men et kommende samarbejde og et stort projekt, der kan bruges til andet end skolebørn, ligger nu klar.
Kasernen er lukket og slukket Selvom alle er væk - eller næsten alle - sker der stadig meget på området. Vagterne er der døgnet rundt, der er folk fra ISS, der slår græs, og der er folk, der gør rent. Der gås en runde i alle bygninger en gang hver anden uge, hvor alle toiletter skylles ud, for ikke at få lugtgener Jo, der er mange ting i de små detaljer, som skal med, men som vi ikke ser i det daglige. Tak til ISS- også for den del - og græsset, ja det gror videre intetanende om, at det er farligt at være tæt i disse tider, og ISS de holder det nede. Post ind og ud er også en fortsat nødvendighed, hvilket ikke kan gøres hjemmefra.
Dette var udgangspunktet for en skoleudvidelse i form af teltlejr på Fælleden. Trekantens Oliefyrsservice og Teltudlejning ved Mark Mikkelsen, var manden der kunne skaffe flere tusinde kvadratmeter telte, gulve, 1000 stole og 500 borde. I tæt samarbejde med administrerende skoleleder Anders Krogsgaard og Fredericia Kommune kom de så frem til en løsning der blev meget mindre. Men det kunne gøres på kun fem dage at levere dette færdige projekt, Sådan! Alt var planlagt og klar.
Til højre Henning G. Bro, der er daglig leder for sikkerhed, en af de der har det største overblik over vagterne samt alle aktiviteter ind og ud af kasernen.
Corona eller ej - Vagten skal bestrides
Af daglig leder sikkerved og vagt Henning G. Bro.
Fredag den 13. (marts) blev det besluttet, at stort set alle ansatte på Ryes Kaserne, skulle sendes hjem, foreløbigt for 14 dage. I sådan ordre ændre dog ikke ved, vi har en masse ting på kasernen som der skal passes på døgnet rundt - året rundt. Ganske som vi plejer.
Der er meget der skal koordineres En næsten total nedlukning, uden der skal stå ”post med gevær” ved hovedporten for at afvise alle, kræver dog en del koordination. Der skal være styr på, hvem der skal på vagt de næste fire uger – har vi reserver, vi kan kalde ind hvis en planlagt på vagt får forfald, fordi han/hun selv er blevet smittet? Skal vi overgå til 24 timers vagttjeneste? Den droppede vi i første omgang, da alle vagter – stort set - var planlagte, og en 24 timers vagt alligevel ville kræve én mand mere på vagtholdet, så der var mulighed for at hvile. Ingen øvelsesaktivitet på Hyby Fælled, eller ikke-operative aktiviteter på kasernen.
Hvem må være hvor og hvornår Dette omfatter selvfølgelig også hjemmeværn, den civile flugtskydebane, museet og bilhobby med flere. Så øret summede efter en del telefonopkald. Men alle var positive og modtog deres afslag på ikke at ”bruge naturen og faciliteterne ” pænt. Kun var der en smule mumlen over, at man ikke måtte bruge kasernens idrætsfaciliteter. Der kom også justering i forhold til adgange, for både ansatte og eksterne leverandører, herunder fremstilling af særligt adgangskort, for de som stadig måtte have deres gang på kasernen.
Opgaver løses - måske på en ny måde Normalt når teknisk udstyr går i stykker, er der en fastlagt – og lang – procedure, som skal følges. Fejlmelding til FES – generering af arbejdsordre som sendes til ISS, som så videresender til deres lokale ISS planlægger, der sluttelig tilkalder en ”håndværker”. Når alle er ”gået hjem”, giver det en udfordring. Man skal lige pludselig arbejde baglæns. Har den ”mester” folk på arbejde? Er der en soldat i den bygning, som skal åbnes for håndværkeren på et givent tidspunkt? Få fat i FES, bede om et løbenummer på en ikke defineret arbejdsordre, og endelig direkte kontakt i ISS planlæggeren, for at planlægge detaljerne. Selvom arbejdsgangen til dagligt er tung og ubøjelig, må jeg tilstå, at alle parter pludselig var utroligt fleksible og sammenarbejdsvillige ved løsning af problemerne der opstod, under denne nye form for krise. Så alt i alt bare en dag på kontoret - med små justeringer - hvor vagten stadig holder øje med: hvem der kommer til kasernen, om vi har alle vores ting under lås, og at der ikke er en tændt kaffemaskine, som har sat ild i en bygning. LL/RED
Vi satset alt på Føringsstøtteregimentets Medaljemarch 2020 Støt os - tilmeld dig nu!
Det trænger vi til ovenpå alt dette virushaløj.
5. march og medaljer i ”sølv”. Danmarks flotteste march. Støt op om soldaterne og tilmeld dig nu!
Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8 og 20 km. Der er raster undervejs ved: start, 5, 8, 11, 14 og 20 km. Turen bliver lige så flot som sidste år.
Alle møder ved hovedvagten, og skal her registreres som besøgende, hvis man ikke har ID-kort. Derfor åbner vi for indskrivning allerede kl. 07.30. Marchen sættes i gang kl. 09.00, og seneste start er kl. 10.00. Vi ser gerne, at de, der har uniform, går i uniform. Kvartermærker, musik og maskotter m.m. er velkomne.
Startgebyr 50 kr. Medalje + sild 150 kr. Skal du med? Og din familie, venner og naboer? Hvad med efterårets hold af værnepligtige?
Tilmelding dig nu, så kan vi bedre planlægge: Via mai: telegrafen@outlook.dk Via sms: 6168 1168
TAK! Tilmeld dig NU, eller tilmeld din deling, sportsklub, veteranhold, familien, efterårsholdet af værnepligtige, en hjemmeværnsgruppe eller et helt kompagni.
Hvis du ikke er så godt gående - mangler vi tre hjælpere og en cykelordonnans. Vil du være hjælper?