2 minute read
Indhold
Regimentschefen har været i gang med sin besøgsrunde, men selv en regimentschef bliver ramt af COVID-19's begrænsninger grænser. Her er RC med følge i Karup.
RC's besøgsrunde stoppet af fare for virusspredning
Advertisement
Af regimentschef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen, Føringsstøtteregimentet.
Det har været overordentligt positivt for mig at komme rundt til bataljoner og enheder. Desværre stoppede det brat med Coronavirussens udbredelse og de hurtige og håndfaste retningslinjer, som vi jo alle skal leve op til. Den gode ånd og tone med gåpåmod gør dagligdagen meget lettere for alle. Alle har bakket op, og der arbejdes i øjeblikket mest muligt hjemmefra. Tak til alle for den gode håndtering af
COVID-19 – der blev hurtigt etableret et operationscenter med major Mads Steffensen i spidsen – det kan I læse mere om inde i bladet. Det var en stor glæde for mig at kunne tildele Mads en mønt for fremragende tjeneste i forbindelse med hans afgang til Efterretningsregimentet (Well Done).
COVID-19 - ramte også os Konsekvenserne af COVID 19 forventes at gå langt ind i efteråret. Den detaljerede plan for gradvis genåbning er under udarbejdelse i øjeblikket. Alle større aktiviteter, både militære og dem vi normalt bidrager til, frem mod sommer er aflyst/udsat. Selvfølgelig videreføres de operative og kritiske kapaciteter uforandret – blandt andet de ni friske soldater fra CIS-Operationscenteret, der var på vagt op mod påsken.
På Officersskolen var alle klar Det var rigtig glædeligt med besøg på Hærens Officersskole i marts, Føringsstøtteregimentet kan se frem til at modtage ni nye officerer til december – onboardingen er startet i det små, og de var både engagerede og spørgelystne. Vi glæder os til at modtage dem sidst på året til et nykonstrueret våbenkursus. Jeg nåede også forbi SATCOM i Karup og havde et rigtig godt besøg blandt satellitskålene sammen med regimentsbefalingsmanden.
Hvad bringer den kommende tid? Frem mod d. 10. maj arbejder flest muligt stadigt hjemmefra – medmindre man har fået andet at vide eller har en specifik opgave. Den kritiske operative kapacitet videreføres uforandret. Den restriktive og gradvise genåbning vil tage tid. Sundhed og sikkerhed er vigtigt for alle. Det er mit håb, at vi derefter kan få lidt gang i dele af vores produktion igen, altså den daglige uddannelse under overholdelse af de til den tid gældende regler. Herudover er der gang i forberedelserne til de internationale operationer, hvor forandringerne i missionen i Irak med kommende dansk ledelse af NATO Training Mission planlægges i øjeblikket. Der bliver planlagt på ned- og opbygning på flere forskellige lokaliteter, og der opretholdes forbindelser samtidigt. Det er også min forventning, at vi kommer til at skulle tænke kreativt i udførelsen af opgaverne i efteråret – muligvis med et mere sammenpresset program, og hvor vi derved skal ”rykke sammen i bussen” for at få enderne til at nå godt sammen. Det ser jeg frem til, at vi kan tage hul på.
Pas på jer selv. Ikke mere i denne omgang – vi ses når vi må! Jeres regimentschef.
Her ved Føringsstøtteregimentet blev der virkelig handlet hurtigt. Der blev etableret et operationscenter med major Mads Steffensen i spidsen. En brav indsats der også udløste at Mads fik regimentschefens mønt. Fortjent!