En afslutning - uden afslutning Det er både med spænding og vemod, at de er tilbage – deres tidligere kammerater er afmønstret, og de kan nu blot se på de tomme værelser, hvor de trods alt nåede mange gode timer sammen. Til gengæld er alle de cyberværnepligtige samlet, så nu venter de sidste 14 dage, inden cyberuddannelsen går i gang den 2. juni. Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, , Ledelseselementet, Garnisonsenheden Føringsstøtteregimentet. Jeg har interviewet Patrick O’Brien, Andreas Thorlund og Albert Bohr Christensen, hvor meget af snakken er faldet på Covid-19, hjemsendelse og spændingen i at starte op igen. Jeg mødte den til en snak på skydebanen, hvor de skal afslutte det sidste af værnepligten. Hvordan er det gået siden sidst? Nu har I jo været ufrivillig hjemsendt. "Det er rigtig dejligt at komme tilbage, men man skal lige vænne sig til det, efter man har været hjemme i så lang tid. Det er lige med at komme ind i systemet og hele den her verden igen. I starten var det fint at gå hjemme, jeg havde lige fået noget akillessenebetændelse, så det skulle hele, men jeg havde så bare ikke regnet med, at der skulle gå så længe". Hvordan har det været at gå derhjemme, og hvad har der været af forventninger til jer, nu hvor I har været derhjemme? "Man havde lige vænnet sig til en hverdag, hvor der var noget at lave hele dagen, og nu er alt bare lukket ned, så der er ikke rigtig noget at lave. Vi havde lige den første uge, hvor vi skulle igennem nogle kurser på nettet og så en samtale omkring karakter og hvordan, det gik. Derefter var det lidt på eget ansvar og lidt på egen føling. Vi skulle i hvert fald holde os i gang fysisk og mentalt, og vi har også fået nogle træningsprogrammer, så vi holder os skarpe derhjemme. Og det har også været meget fedt, bare på en anden måde, fordi alle har opmuntret hinanden, i hvert fald over chatten. En strøm af beskeder, hvor folk har beskrevet øvelser og snakket om, hvad de har gjort, og hvad de laver. Vi har hele tiden skulle holde os parate til at komme tilbage, så der var forventninger om, at vi kunne holde formen ved lige, selvom vi var derhjemme". Hvordan har det været at skulle undvære sine kammerater og dagligdagen?
12
Føringsstøtteregimentets Venner
"Virkelig ærgerligt. Man var lige kommet ind i en rigtig god rutine, og man havde lige lært hinanden rigtig godt at kende. Begyndt at være sammen i weekenderne, men det er svært at mødes, når vi bor forskellige steder i landet, så det er ærgerligt, at vi slutter uden nogen ordentlig afslutning. Det er virkelig trist. Vi bor jo på gangene, hvor de gamle kammerater har været, og dørene er bare åbne, så det er bare tomt. Det var lidt underligt, den dag de kom og afmønstrede. Da vi blev sendt hjem, tænkte bare, at det var på gensyn. I starten fik vi at vide, at vi skulle komme tilbage den 30. marts. Der var ikke nogen, der vidste noget der, men vi fandt også hurtigt ud af, at det ikke var særlig realistisk, og så blev det skubbet hele tiden. Det var svært at gå i den uvished om, hvornår man kom tilbage til kasernen og ens kammerater". Nu har I været tilbage i en uge/halvanden. Hvordan har det været at komme i gang igen? "For mit vedkommende har det været rigtig skørt at komme tilbage, for selvom man hele tiden har vidst at man skulle tilbage på et eller andet tidspunkt, så har man alligevel nået at glemme, hvordan man egentlig skal opføre sig på en kaserne – gøre rent om morgenen og virkelig have styr på sine stumper. Det er en verden, vi skal ind i igen, for vi nåede jo lige at vænne os til det – også med kammeraterne og så, fra den ene til den anden, så er du bare ude af det, så det har været lidt en udfordring at komme ind i det igen. Det har været fedt at komme i gang igen – altså der er jo virkelig tomt på kasernen i forhold til det, vi har været vant til, men det er fedt, at cyber-delen snart starter op. Det er det, at vi går og glæder os rigtig meget til".
Hvad glæder I jer mest til ved opstarten den 2. juni? "Den nye uniform (griner)! Vi får en uniform, der er lidt mere åndbar end den, vi har på lige nu. Det er en af de ting, vi taler meget om – også når vi skal sidde meget indenfor. Så en uniform, der er lidt lettere at bevæge sig rundt i. Og så det at skulle gå fra at være én slags soldat til at være en anden slags soldat. Det bliver også virkelig spændende. Se hvad de har fundet på i forbindelse med vores uddannelse. Det bliver godt endelig at se, hvad det indebærer, hvad man lærer, for det lyder virkelig godt. Der er blevet snakket meget om, at vi får it-grunduddannelse og cybersikkerhed. At lære nye ting, og få øjnene op for en verden, som jeg finder virkelig interessant, og som jeg har en forkærlighed for, men som jeg faktisk ikke ved helt vildt meget om. Det med at komme ind på et nyt territorie og se, hvad cybersikkerhed egentlig er, og hvordan det bliver brugt i Forsvaret. Og med så mange cyberangreb, så er, det jo i den grad en aktuel uddannelse". Hvad med det sociale? "Den første weekend, efter vi starter på cyber-delen, bliver vi på kasernen, og der er der i hvert fald en grill-aften i skemaet. Det bliver nok en ryste-sammenaften, men vi har ikke fået andet at vide. Det bliver rigtigt hyggeligt – også at se hvad det er for nogle typer fra de andre steder". Hvad er jeres forventninger til cyber, nu I rigtig skal til at i gang igen? "Det bliver spændende, og det er jo også derfor, at vi er her. Det bliver spændende at se, hvad det er, at vi har sagt ja til og vi skal i gang med. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg regner med, at jeg kommer ud med nogle færdigheder, så jeg kan beskytte netværker. Jeg håber, at det bliver en god uddannelse og jeg kommer ud med noget, som jeg virkelig kan bruge – om det bliver i Forsvaret eller privat, det må jeg jo se på, når den tid kommer".
Vi har ikke lært hinanden at kende, men det skal vi nok nå.
