Telegrafen Nr. 4 2020

Page 13

Her er et foto fra Det Gamle Vandværk med Kongens Port i midten og volden, der svinger sig rundt langs Hugo Matihiesens vej.

Glæd jer til den femte medaljemarch I år afholdes den 5. medaljemarch lørdag den 3. oktober fra Ryes Kaserne. Ruten er nogenlunde som de tidligere år, men med dette tvist, at dele af voldene omkring Fredericia nu er blevet barberet ned til den bare jord. Fæstningsanlægget træder nu tydeligere frem. Af Føringsstøtteregimentets Venner. I år er det femte gang, vi prøver at afvikle en medaljemarch. Ligesom de andre år er det den første lørdag i oktober, og det er i år lørdag den 3. oktober. Starten går fra Ryes Kaserne kl. 09.00. Vores nye regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen byder alle i Forsvaret samt civile fra hele landet velkommen. Det er som nævnt 5. år, og derfor er der nu mulighed for at få Føringsstøtteregimentets marchmedalje i "sølv". Planlægningen var usikker - men nu er vi gået i gang Det har været meget usikkert, om vi kunne holde vores plan, for da vi i marts så alt blive lagt ned af virussmitte eller faren herfor, så kunne vi ikke gøre andet - end at vente. Nu tror vi på, at det her bliver til noget, og vi mangler kun få hjælpere, så er vi klar igen. Ligesom de tidligere år har vi oversergent Hans Jørgen Møller til at stå for udlægning og kontrol på den store rute på 20 km og andre til de to korte ruter på henholdsvis 5 og 8 km. Vores museumsfolk er klar med morgenmad fra starten af og grill igen, når folk er i målområdet. KFUM's Soldaterhjem står for vandrast på havnen og for forplejning ved Den Gamle Hovedvagt, hvor der også er kontrolpost. Soldater fra hele landet mødes Det er blevet lidt af et mødested for

værnepligtige. Sidste år var der flere større grupper af værnepligtige fra hele landet, der mødtes til denne march, som de gik sammen. Efter et bad tog de så i byen her i Fredericia - en god idé. Vi håber også vores nye augusthold i år får samme chance for at deltage, som alle de tidligere efterårshold har haft. Der er en stor pokal til det største hold, der gennemfører. Sidste år var det et hold fra Trænregimentet og året før, hvor alle de værnepligtige var syge, var

det et hold fra hjemmeværnet i Vejle. Slesvigske Musikkorps er igen i år med til at sætte det hele i gang, og de går i spidsen for det hele. Alle, der har uniform, ser vi gerne, kommer og går i uniform. Civile er velkommen. De skal bare lige noteres i vagten. Historisk oplevelse For første gang i mange år er dele af voldene omkring Fredericia blevet ryddet for buske og træer, så man nu kan se det store fæstningsværk, som voldene er, meget tydeligt. Det giver stof til eftertanke, når man ved at dette er skabt af mennesker med skovl og spade af jord, der er kørt ind til byen ude fra det omkringliggende landområde tilbage i midten af 1600-tallet. Et fantastisk skue venter derfor på sidste del af ruten, hvor voldanlægget nu træder frem, og man tydeligt kan se formen. Selve opbygningen er ikke bare jord på jord. Det hele er lagt på en bestemt måde for ikke at blive skyllet væk af regn, men det er en anden historie .

Føringsstøtteregimentets Medaljemarch 2020 5. march og medaljer i ”sølv”. Lørdag den 3. oktober kl 09.00. Danmarks flotteste march. Støt op om soldaterne og tilmeld dig nu! Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8 og 20 km. Der er raster undervejs ved: Start/mål, 5, 8, 11, 14 og 20 km. Turen bliver lige flottere end sidste år. Alle skal gennem hovedvagten. Her registreres besøgende uden ID-kort. Derfor åbner vi for indskrivning allerede fra kl. 07.30. Morgenkaffe fra kl. 08.00. Marchen sættes i gang kl. 09.00 med Slesvigske Musikkorps i spidsen. Seneste start er kl. 10.00. Vi ser gerne, at I går i uniform. Kvartermærker, musik og maskotter m.m. er velkomne. Startgebyr 50 kr. Medalje + sild 150 kr.

Tilmelding dig nu - så kan vi bedre planlægge: Tilmeld dig NU, eller tilmeld din deling, sportsklub, veteranhold, familien, efterårsholdet af værnepligtige, en hjemmeværnsgruppe eller et helt kompagni. Hvad med din familie, venner og naboer? Hvad med efterårets hold af værnepligtige?

Tilmed via mail: telegrafen@outlook.dk eller på sms: 6168 1168 Hvis du ikke er så godt gående - mangler vi tre hjælpere og en cykelordonnans. Vil du være hjælper?

Føringsstøtteregimentets Venner

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.