Der var tomt i tiden, hvor store dele af forberedelsen foregik. Det gjorde, at der ikke var forstyrelser, så der blev arbejdet meget effektivt.
Folkene bag kulissen opstart af ny cyberuddannelse
Det kræver et stort stykke arbejde at klargøre til 15 cyberværnepligtige, og at starte en hel ny uddannelse op. Hvad det kræver at opstarte en ny uddannelse, kan du læse mere om i interviewet her med seniorsergent (SSG) Morten Holmgaard, Leder ITteknisk Uddannelseselement. Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, ledelseselementet, Garnisonsenheden, Føringsstøtteregimentet. Hvordan har det været at gøre klar til alle de cyberværnepligtige? Det har været en lang proces. Projektet blev politisk talesat af fhv. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, hvor opgaven så siden hen blev tildelt Føringsstøtteregimentet. 2. Føringsstøttebataljon og skiftevis Søværnet og Flyvevåbnet afvikler de første fire måneders basisuddannelse og Uddannelsessektion og det IT tekniske uddannelseselement (ITU) i 3 CISOPS-Bataljon er derefter ansvarlige for de sidste seks måneders it- og cyberuddannelse. Det er og har været et spændende projekt at være med til at starte op. Det er et projekt med bevågenhed og stor interesse. Men også et projekt hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, fordi der er mange aktører fra flere forskellige grene og styrelser i hele Forsvaret.
22
Føringsstøtteregimentets Venner
Projektet med cyberværnepligtige spænder lige fra, hvilket teknisk niveau mulige værnepligtige skal screenes efter. Over afdækning af personprofiler til etablering af nyt klassemiljø med bl.a. rette mængde strøm og IT til sammensætning af uddannelsen med bl.a. at finde den rette progression og finde de rigtige eksterne undervisere til de lavpraktiske emner med, hvor skal de bo, hvordan laver vi grupper, hvordan vil vi undervise til udarbejdelse af undervisningen. Den politiske målsætning er flere IT- og cyberkompetencer i samfundet.
Cyberværnepligten er en treårig forsøgsordning med seks hold af 16 mand. Det kan på den korte bane synes svært konkret at måle, om værnepligten i den kontekst er en succes. Set i perspektivet at vi over de tre år laver 96 cyberværnepligtige, vil kompetencerne uomtvisteligt sidenhen kunne ses i samfundet. Vores succeskriterier er, at vi, på dette og de kommende hold, gennemfører en relevant og nærværende undervisning, at vi kan fastholde deres interesse for IT og meget gerne inspirere dem til at søge yderligere viden og gerne gør IT supporteruddannelsen færdig og derefter måske med retning mod mere cyber. Når man kigger ind i cyberklassen, kan man umiddelbart tænke; Hvordan kan det være komplekst og lang tid undervejs? Særlig stolte er vi af vores klasseværelse som med udstyr til eleverne, bordopstilling og AV til undervisning, om end ikke ”state of art”, så er det dog overordentlig fine lokaler til IT og cyberundervisning. Der er stadig enkelte ting der ikke er helt på plads, men det er ikke noget, der gør, at vi ikke kan gå i gang her den 2. juni. Har I haft ændringer undervejs med de nye Covid-19- regler? Relativt tunge processer og sagsgange der er trukket ud grundet COVID-19. Det ville på den side også være utopi at forestille sig, at der ikke ville ske noget undervejs, når vi skulle implementere en helt ny værnepligtsuddannelse med nyt materiel og i et nyt miljø. At vi alle blev sendt hjem med hjemmearbejde betød indledningsvis mindre. Der fortsatte vi med planlægning og forberedelse af undervisning, etc. Aktivitetsoversigten for ITU var i forvejen tom og helliget cyberforberedelser, men der manglede meget i forhold til de praktiske klargøringer og med opsætning, kabling m.v. af cyberlokalet. Men det er klart, at som tiden gik, og marts blev til april, måtte jeg løbende ændre og justere på tidsplanen. Vi havde sat uge 20 midt i maj af til test at netværk og opsætning, og pludselig kom uge 20 (og den 2. juni) tættere på. Løsningen var, at opgaven blev operativt nødvendig, og ITU mødte på kasernen
