Når Forsvaret lukker ned

Af Lars Nelander, civil kontorassistent i Personaleadministrationselementet (PADM) ved Garnisonsstøtteenheden (GSE), Føringsstøtteregimentet (FSR).

Lars Nelander - alene hjemme. På arbejde uden kollegaerne fra PADM.

Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Garnisonsenheden, Føringsstøtteregi mentet.

Lars Nelander blev som mange andre i hele Forsvaret sendt hjem på ubestemt tid på grund af smittefare fra den nye virus, der ramte Danmark i februar. Som mange andre havde han mulighed for at tage computer og udstyr med hjem, så han kunne arbejde på de daglige tjenstlige opgaver - men bare hjemme i stuen i stedet for. Lars, Gabriela, Carsten og Carlo fortæller hver især om Hjemmearbejdsplads! Fra at møde ind på arbejde torsdag den 12. marts og få at vide, at når vi går hjem i dag, ses vi igen, når denne krise er overstået - og til i dag (den 25. maj) er en noget længere periode, end jeg forventede. Mit bud var, at det virushalløj ville tage en måneds tid, max. Ikke nok med at vi blev isoleret fra arbejdspladsen, men alle de gode fester, kræmmermarkeder og kom'sammener, der er blevet udskudt eller aflyst. Nej, hvor jeg trænger til at komme ud blandt gode og rare mennesker og kolleger igen.

Hjemmearbejdsplads! Hmmm. Her gælder det om at holde selvdisciplin. • At stå op på samme tid, hver morgen. • At fastholde rutiner og evt. skabe nye. • At vænne sig til, at kollegerne ikke

Hjemmearbejdsplads - på terrassen.

Som en Pippi Langstrømpe

Af sergent Gabriela Thorhauge Hald, 1. Føringsstøttebataljon, CIS-Kompagniet, Brigaden.

Siden 12. marts, hvor statsministeren lukkede vores land ned, har vi i CISKMP BDE /1. FØSTBTN været hjemsendt. Det betød, at vi alle skulle omstille os til den ukendte fremtid, vi gik i møde. Der blev fuldstændig vendt op og ned på det hele. Ledelsen blev udfordret - hvordan skulle de nu motivere deres folk og ikke mindst holde det sociale ved lige? Der blev talt frem og tilbage, og til sidst lykkedes det at få en aftale med Microsoft Teams, som gjorde, at vi kunne afholde møder og undervisning virtuelt. Lektionerne i undervisningen varede imellem 30 min. og helt op til tre timer to gange ugentligt. Der blev undervist i alt fra IT til førstehjælp og materielkending. Undervejs i lektionerne blev der lagt stor vægt på elevaktivitet i form af gruppearbejde. Også her fik vi det sociale aspekt med ind over. Alt i alt en god løsning trods omstændighederne. Sommetider mødtes vi flere efter “fyraften” og fik en øl sammen over computeren for at vedligeholde det sociale, da det er højt prioriteret i CISKMP BDE! “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” Citat fra Pippi Langstrømpe.

lige er i nabokontoret, når der er behov for støtte eller bare en kort sludder om vind og vejr og alt det andet. Når vi er organiseret, som vi nu er i PADM, bliver vi specialiserede i vores opgaver, hvilket på den ene side er en stor fordel på grund af medarbejdernes dybe og solide viden. Men det kan på den anden side også blive en ulempe, idet vi ikke har/får den samme sparring, som vi ofte gør, når vi er på kontoret og bliver præsenteret for hinandens opgaver og løsninger. Personligt følte jeg mig lidt socialt udfordret i starten. Jeg syntes, det var ”svært” at skulle finde sit ståsted i en hverdag uden anden kontakt end den digitale. Alle vore systemer er da smarte og praktiske, men de mangler den sidste del, som er den sociale. Her tænker jeg på, at i køkkenet er kaffemaskinen det naturlige mødested og derfor bl.a. en del af ”kittet” på arbejdet, som vi ikke har hjemme. Jeg skal ikke klage over min hjemmearbejdsplads. Jeg er placeret på 1. salen derhjemme og har både et gammelt skrivebord, tilhørende ”tronstol” og et wifi-netværk, som har fungeret upåklageligt til nu. Men jeg savner nu mine kolleger meget.

Når Forsvaret lukker ned

Carsten og hans søn fik lavet en masse projekter rundt om 60'er huset. Eftersyn og vedligeholdelse af våben - det kan man ikke gøre hjemmefra. Foto: Cathrine H. Lauritsen.

Af Carsten Lindholm, marinespecialist, våbentekniker og arbejdsmiljørepræsentant. Chefen bød på kursus til alle Det lød lidt kedeligt med E-learning, at vi begyndte at arbejde igen, kun tre

Våbentekniker i corona lockdown Da nedlukningen ramte os i marts, var vi lige hjemkommet fra sejlads. Vi var klar til et par fridage efter FMItestskydninger, BDX (Battle Damage Exercise) og et fyldt cafeteria. Det skulle så vise sig, at det blev til mere end to måneder, før vi kom en smule på job igen. Som våbentekniker på Esbern Snare står jeg og mine syv dygtige kollegaer for vedligehold på alle håndvåben, artillerisystemer(35-127mm) og missilsystemer (Seasparrow og Harpoon), men det blev lige pludselig RET svært. Det er jo et af de svære lod, man har som håndværker; man skal være der, hvor håndværket skal udføres!

Tiden blev brugt til renovering Jeg affandt mig ret hurtigt med den nye hjemmetid. Som altid er der projekter på vores 60'er hus. Færdiggørelse af et påbegyndt listehegn, male stern (i samarbejde med fruen, som også var hjemsendt), lægge ny belægning foran mine nye brændeskure - belægningen skulle også lige afhentes (det var brugte 40x40 fliser, gratis, selvfølgelig, vi er jo i Nordjylland)! Så skulle jeg lægge drænslanger langs husmuren i forbindelse med belægningen, lægge kabler i jorden, således at jeg kan få lys i brændeskurene, flytte tre m3 sand fra indkørslen udebad til fruen, som hun kan nyde, mens jeg nu, igen, får lov at sejle! Ind imellem de her projekter blev jeg enig med min chef om at blive opdateret på forskellige kurser.

men de 6-7 kurser, jeg gennemførte, var overvejende meget gode og rigtig spændende. Så nu er jeg opdateret på ”farligt gods”, ASYM trusler på havet, og den gode samtale! Jeg fik også lov til at skrive nogle af de lektioner, som jeg mente, at mine superdygtige kollegaer kunne få brug for: Komponentkendskab inden for automatik, nr. 2 lektion i kommunikation og endelig en lektion i ”How to do Buddycheck + huskelister to do"! Vi har været heldige her hos os, ingen sygdom, dog hostede jeg lidt efter vores sejlads, men fik en henvisning om at blive coronatestet. Det var forud for, til at lægge fliserne i… og opstarte et

mand i sektionen! Heldigvis var prøven negativ!! Og hosten er væk! Samtidig har vi haft en søn, som har været superglad for at blive fjernundervist. Op 10 minutter i skoletid, badekåben på, morgenmad, børste tænder, og så var han klar foran skærmen på Teams! Det eneste, jeg har manglet under Coronakrisen, er noget mere information fra vores ledere. Det har været tyndt, og beslutninger om hvornår og hvordan vi kunne begynde at arbejde igen, har været lidt kaotiske… not good enough!

Med venlig hilsen Carsten Fortsættes >>>