2 minute read
Chefen for Hæren besøgte regimentet
Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet. Regimentschefer fra alle Hærens regimenter var den 6. maj inviteret til møde på Ryes Kaserne. Enten med fysisk deltagelse eller ved hjælp af en videoforbindelse. Mødet blev ledet af Chefen for Hæren, generalmajor Michael Lollesgaard, og anledningen var, at der skulle gøres status over situationen i Hæren, hvor de fleste på det tidspunkt stadig var sendt hjem på grund af COVID-19 smittefaren. Regeringen åbner - men hvor meget? Spørgsmålene var utallige, og derfor var generalen nødt til at mødes med alle sine chefer, for at danne sig et overblik, så han kunne give mere retvisende svar til ansatte og politikere. For hvordan kan man åbne efter sådan en omgang - som ikke er slut, men til en hvis grad godt kan håndteres, hvis alle overholder en del enkle "spilleregler", for hvordan det skal og bør gøres for ikke at skabe et smittetryk, der stiger? For nuværende har smittetrykket været nede på 0,6 og steg efter de mindste kom i skole til 0,9. Det vil sige, at en smittet person i sin inkubations-og smitRegimentschef, oberst Henrik Graven Nielsen tog imod chefen for Hæren, generalmajor Michael Lollesgaard med et "albuestød" - eller et "albuekys" som
Generalmajor Michael Lollesgaard havde den 6. maj indkaldt Hærens regimentschefer til et møde om genåbning af Hærens regimenter. Flere var mødt op fysisk, mens andre var på via en videoforbindelse
Advertisement
de unge kalder det. tetid kan/har smittet 0,9 andre. Derfor skal smittetrykstallet være under 1,0, ellers vil man se en stigning i antallet af smittede.
Spørgsmålene er mange Selv om Michael Lollesgaard er generalmajor, og har et stort område at lede, så kan han ikke befale over smittens spredning; det havde ellers været noget nemmere. Han var nødt til i samråd med sine regimentschefer at finde frem til anbefalinger, der lænede sig op til det, de alle tilsammen kendte som værende mest forsvarligt i denne situation, og det blev i forskellig udgave ude ved regimenterne, men tilpasset med fornuft og sikkerhed. Efter mødet ville de blive spurgt om: - Er det alle, der skal på arbejde på en gang - hvis ikke, hvem skal så først - og hvornår? - Hvad gør vi med idræt, og hvordan gør man f.eks. på Ryes kaserne, hvor vi sammen med politiet deler det hele imellem ca. 1.000 ansatte? - Kantinen er i forvejen fyldt, og man møder i forvejen ind på skift. Hvordan gør vi hvias antallet af brugere halveres? - Hvad gør vi med de værnepligtige, der ikke blev færdige - og hvad gør vi med de nye? - Hvordan gør vi med de store kompagnier, der i forvejen er presset på plads? Og der var mange flere spørgsmål, der trængte sig på, men grundplanerne blev lagt.
Regeringen har valgt Der var ingen tvivl om, at regeringen selvfølgelig ville have så meget og mange tilbage til normalbilledet så hurtigt som muligt, men alt skulle ske på en forsvarlig og sikker måde, så ikke smittetrykket ville stige igen - og samfundet få en tur mere ned i dybet. Så det var op til en eller flere generaler og regimentschefer at vurdere, hvordan deres regimenter/kaserner og andet skulle/kunne indrettes, så når der blev åbnet for, et antal ansatte, så skulle de kunne begynde deres arbejde rimeligt sikkert og ubekymret. Generalen og cheferne fandt nødvendige løsninger.