Pave benedikts korvsvej

Første station. Jesus dømmes til døden F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 18:38b-40 Da han havde sagt det, gik han atter ud til jøderne og sagde til dem: »Jeg finder ham ikke skyldig. Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge? De råbte tilbage: Ikke ham, men Barabbas! Barabbas var en røver.

Pilatus finder ingen særlig forbrydelse at dømme Jesus for, så han giver efter for presset fra anklagerne, og således bliver Nazaræeren dømt til døden.

Det er, som om vi kan høre dig sige: ”Jeg er blevet dømt til døden; så mange mennesker der syntes at elske og forstå Mig har lyttet til løgne og anklaget Mig. De forstod ikke Mine ord.

De overgav Mig til dom og fordømmelse.

Til døden på korset, den mest skændige død.”

Mere end et par af vores familier lider på grund af forræderi af en ægtefælle, den person, vi elsker mest.

Hvad blev der af glæden ved at være tæt på hinanden, at leve i fællesskab? Hvad skete der med følelsen af at være et? Hvad blev der af ordene ”fra denne dag af”, som engang blev sagt?

Jeg ser på dig, et offer for forræderi, og erfarede med dig det øjeblik, hvor kærligheden og venskabet, som var vokset i vort liv, gik i stykker, og jeg føler dybt i mit hjerte sårene af forrådt tillid, mistet fortrolighed, sikkerheden forsvundet.

Jeg ser Dig Jesus i dette øjeblik, da jeg står dømt af en person, som har glemt forpligtelsens bånd, der forenede os i total hengivelse.

Kun Du Jesus kan forstå mig og kan give mig mod og kan tale til mig med sandhedens ord, selvom jeg må kæmpe med at forstå dem.

Du kan give mig den styrke, som sætter mig i stand til ikke at dømme til gengæld, ikke at bukke under, for kærligheden til de små, som venter mig derhjemme, for jeg er nu deres eneste holdepunkt.

Anden station. Jesus tager korset på Sig F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19:16-17 Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet. Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata.

Pilatus overgiver Jesus til ypperstepræsterne og vagterne. Soldaterne iførte Ham en purpur kappe og på Hans hoved anbragte de en krone af torne. De håner Ham hele natten igennem; de mishandler Ham og hudstryger

Ham. Om morgenen bebyrder de Ham med en tung bjælke og korset, hvorpå tyvene er naglet, således at alle kan se, hvad der bliver af dem, der øver ondt. Mange af Hans tilhængere flygter.

Denne begivenhed, som fandt sted for to tusinde år siden, gentages i Kirkens historie og for menneskeheden.

Selv i dag. Endnu engang. Kristi legeme, Kirken, bliver ramt og såret.

Jeg ser Dig sådan her Jesus, blødende, alene, forladt og spottet, vi spørger os selv: ”Men alle disse mennesker, som Du elskede så dybt og hjalp og ledede, disse mænd og disse kvinder er de ikke os i dag?

Vi har også skjult os af frygt for at blive involveret og glemt, at vi er Dine tilhængere”.

Men det værste er, Jesus, at jeg også har bidraget til Din smerte.

Vi, som er ægtefæller og vore familier har også bidraget grusomt til den byrde, Du må bære.

Når vi undlod at elske hinanden, når vi dadlede hinanden, når vi nægtede at tilgive hinanden, når vi ikke på ny begyndte at elske hinanden.

Og alligevel fortsætter vi med at give efter for vor egen stolthed, ønsker vi altid at have ret, ydmyger dem, som er tæt på os, selv dem, der har forenet deres liv med vores.

Vi husker ikke længere, hvad Du, Jesus, har fortalt os: ”Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig”. Dette var Dine egne ord ”til mig”.

Tredje station. Jesus falder første gang under korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Matthæusevangeliet 11:28-30 ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let”.

Jesus falder. Hans sår, korsets byrde, den stejle og ujævne vej. Og presset fra mængden. Men det er ikke kun alt dette, som bringer Ham til fald. Måske er det vægten af den tragedie, der har optrådt i Hans liv. Vi kan ikke længere se Gud i Jesus, denne mand som synes så skrøbelig, som snubler og falder.

Jesus, der, på vejen midt blandt den råbende og støjende skare, Du falder til jorden, står op og forsøger at fortsætte opstigningen.

I dybden af Dit hjerte ved Du, at denne lidelse har et formål, Du fornemmer, at Du har påtaget dig byrden

af vore mange fejltagelser, forræderi og synder.

Jesus, Dit fald smerter os, for vi ved, at vi er årsagen til dette, eller måske er det vores svaghed, svagheden er ikke blot i vore kroppe, men i hele vort væsen.

Vi ønsker aldrig at falde; dog alle tager det som en lille forhindring, en fristelse eller en ulykke: Vi lader os selv gå, og vi falder.

Vi har lovet at følge Jesus, at respektere og drage omsorg for de personer, som Han har omgivet os med. Ja, vi elsker dem virkelig, eller i det mindste tror vi, at vi gør. Hvis de ville forlade os, ville vi lide meget. Og derefter i daglige situationer ville vi falde.

Hvor ofte vil vi falde i vore familier!

Hvor mange adskillelser, hvor mange forræderier!

Og skilsmisser, aborter og svigt!

Jesus, hjælp os med at forstå meningen med kærligheden, lær os at bede om tilgivelse!

Fjerde station. Jesus møder sin moder F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19:25 Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene.

På vejen til Golgata ser Jesus sin moder. Deres øjne mødes. De forstår hinanden. Maria erkender, at det er hendes søn. Hun ved hvorfra, Han er kommet. Hun ved, hvad Hans mission er. Maria ved, at hun er Hans moder, men hun ved også, at hun er hans datter. Hun ser Ham lide for alle mænd og kvinder, dem i fortiden, nutiden og fremtiden. Også hun lider.

Sandelig, Jesus, det smerter Dig, at se Din moder lide på denne måde.

Du må gøre hende til en del af dette mægtige guddommelige drama.

For sådan er Guds plan for menneskehedens frelse For hver mand og kvinde i denne verden, men specielt for vore familier er mødet med Jesus og Hans moder på vejen til Golgata en kraftfuld og altid betimelig begivenhed. Jesus opgav Sin moder, således at enhver af os – herunder vore ægtefæller – må have en moder, der altid er der for os. Nogle gange, trist nok, glemmer vi dette. Men når vi tænker over det, erkender vi, at utallige gange i vort liv, som familie har vi vendt os til hende. Hvor tæt er hun ikke på os i tider med problemer! Hvor mange gange har vi betroet vore børn til hende, hvor ofte har vi ikke bedt hende komme til hjælp i forhold til deres fysiske helbred og endnu mere i forhold deres moralske beskyttelse!

Hvor ofte har Maria hørt os. Og vi har følt hendes nærhed omslutte os med en moders kærlighed.

På hver families vej til korset er Maria modellen for den tavshed, som selv i øjeblikke af overvældende smerte, føder til nyt liv.

Femte station. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Lukasevangeliet 23:26 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus.

Måske repræsenterer Simon fra Kyrene os alle i det øjeblik, når vi pludselig står over for en vanskelighed, en prøvelse, en sygdom, en uforudset byrde, et tungt kors. Hvorfor? Hvorfor mig? Hvorfor lige nu? Herren kalder os til at følge Ham, selvom vi ikke ved hvor og hvordan.

Den bedste ting at gøre, Jesus, er at følge Dig, at være åben for det, Du beder os om.

Mange familier kan bekræfte dette gennem en direkte erfaring: Det hjælper os ikke at gøre oprør, det er bedst at svare Dig med et ”ja”, For Du er Herren i himlen og på jorden.

Men ikke alene på grund af dette kan og må vi sige ”ja” til Dig. Du elsker os med en uendelig kærlighed.

Mere end en far eller mor eller søskende, mere end en hustru, mand eller børn.

Du elsker os med en vidtskuende kærlighed, en kærlighed som er over alle ting, endda i vore ulykkelige øjeblikke, ønsker vi at være sikre og lykkelige med Dig for evigt.

Selv i familier på de mest vanskelige tidspunkter, hvor uoverskuelige beslutninger skal træffes, hvis freden hersker i vore hjerter, hvis vi lytter og forstår, hvad det er, Gud ønsker af os, så vil et lys skinne på os, hjælper os til at se tingene klart, så vi er i stand til at bære vort kors.

Simon fra Kyrene får os også til at tænke på alle de menneskers ansigter, som har været tæt på os, hvor et tungt kors ramte os eller vore familier. Han får os til at huske på de mange frivillige overalt i verden, som hengivent trøster og hjælper dem, der lider og er i ulykke. Han lærer os ydmygt at tage imod hjælp, når vi har behov for det og at være Simon af Kyrene for andre

Sjette station. Jesus modtager svededugen af Veronika F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra apostlen Paulus andet brev til menigheden i Korinth 4:6 Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.

Veronika var en af de kvinder, der havde fulgt Jesus, og som forstod, hvem Han var, og som elskede Ham; Hun lider ved at se Ham lide. Nu, da hun står tæt ved Ham, ser hun Hans ansigt, et ansigtsudtryk, som så ofte har rørt hendes sjæl. Hun ser det fortvivlet, vansiret og dækket med blod, men stadig ydmyg og beskeden.

Han kan ikke holde det ud længere. Hun ønsker at lette Hans lidelser. Hun tager et klæde og forsøger at tørre blod og sved væk fra Hans ansigt.

I vores liv har vi haft mulighed for at tørre tårer og sved af dem, der lider. Måske har vi hjulpet en terminalpatient på hospitalet eller hjulpet en immigrant eller en person, der søgte arbejde eller lyttet til en, der sad i fængsel. Og ved at forsøge på at lette deres lidelser kan vi have tørret deres ansigt simpelthen ved at se på dem med medlidenhed.

Og dog, alt for sjældent, husker vi at i hver af vore brødre og søstre, som er i nød er du Guds Søn skjult.

Hvor anderledes ville vort liv være, hvis vi ville, men husk dette!

Lidt efter lidt vil vi blive klar over den værdighed, som hver mand, kvinde og barn, som bor på jorden, har.

Hver person, smuk eller ej, begavet eller ej, som nyligt er undfanget i en moders skød eller er blevet ældre, repræsenterer Dig, Jesus.

Og ikke kun det. Hver og en af vore brødre og søstre er Dig. Ved at se på Dig, fuldstændig fornedret på Golgata, vil vi forstå, ligesom Veronika, at i ethvert menneske genkender vi Dit ansigt

Syvende station. Jesus falder anden gang under korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra apostlen Peters første brev 2:24 På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden.

Ved hans sår blev I helbredt.

For anden gang, da Han baner sig vej langs den smalle sti til Golgata, falder Jesus. Han kan mærke sin fysiske svaghed efter den lange nat, og den tortur, Han har været udsat for. Måske var det ikke blot den prøvelse, Hans egen udmattelse og det tunge kors på Hans skuldre, der fik Ham til at falde. En uendelig byrde tynger Jesus, noget personligt og dybt, som bliver kraftigere for hvert skridt.

Vi ser på Dig som på en hver anden stakkels mand, en, som har begået en fejltagelse i livet og må betale for det.

Du synes ikke at have mere fysisk eller moralsk styrke tilbage til at møde den nye dag. Og derfor falder Du. Vi genkender os selv i Dig, Jesus, Selv i dette yderligere og udmattende fald! Men Du rejser Dig igen; Du ønsker at gå videre.

For os, for os alle. at give os mod til at rejse os igen.

Vi er sandelig svage, Men Din kærlighed er større end vore fejl; Der altid er klar til at acceptere og forstå os.

Vore synder, som Du tog på dig, knuser Dig, men Din nåde

er uendelig større end vor elendighed.

Ja, Jesus takket være Dig, rejser vi os igen.

Vi gjorde vore fejl.

Vi lod os betage af verdens fristelser måske blot for et glimt at tilfredshed, ved den tanke, at nogen stadig ønsker os, at nogen siger, at han eller hun kan lide os, ja endog elsker os.

Til tider er det en kamp bare at opretholde forpligtelsen til trofasthed givet i vort ægteskabsløfte.

Vi føler ikke længere friskheden eller entusiasmen, som vi havde engang.

Alt er gentagelse, og enhver handling synes at være en byrde.

Vi ønsker kun at flygte.

Men vi forsøger endnu engang at rejse os, Jesus, og ikke at falde for den største fristelse af dem alle: nemlig ikke at tro på, at Din kærlighed kan udrette alle ting.

Ottende station. Jesus møder Jerusalems grædende kvinder F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Lukasevangeliet 23:27-28 En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: ”Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn!”

I den skare, der fulgte Jesus, var der en gruppe kvinder fra Jerusalem: De kender Ham. De ser Ham i denne bedrøvelige tilstand, de følger skaren op mod Golgata. De græder.

Jesus ser dem og føler deres sorg for Ham. Selv i dette øjeblik ønsker Han at give dem et sidste ord, som fortæller mere end sorg alene. Han ønsker for dem, som for os, ikke almindelig medlidenhed, men en dybtfølt omvendelse, en omvendelse, hvor man erkender fortidens fejl og søger tilgivelse og begynder et nyt liv.

Jesus, hvor ofte, for træthed og blindhed, for egoisme eller angst må vi lukke vore øjne og nægte at se virkeligheden!

Frem for alt, vælger vi ikke at blive involveret, vi tager ikke del, dybt og aktivt i livet og behovene hos vore brødre og søstre fra nær og fjern.

Vi fortsætter med at leve et behageligt liv, vi angrer det onde og onde gerninger, men vi ændrer ikke vore liv, og vi betaler ikke den personlige pris for at forandre tingene, så ondskaben kan overvindes, og retfærdigheden sejre.

Ofte kan situationer ikke forbedres, fordi vi ikke gør os anstrengelser for at ændre dem. Vi trækker os ofte tilbage uden at have krænket nogen, men også uden at have gjort det gode, som vi kunne have gjort, og som vi burde have gjort. Måske en anden betaler prisen for os, fordi vi ikke var der.

Jesus, må Dine ord genoplive os, og give os en andel i den styrke

som tilskynder vidnerne til Evangeliet! ofte martyrer, fædre og mødre og børn som ved deres blod, forenet med Dit eget, har åbnet og fortsætter med at åbne, selv i dag, en sti til det gode i vores verden

Niende station. Jesus falder tredje gang under korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Lukasevangeliet 22:28-30a ”Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige”.

Opstigningen er kort, men Hans svaghed er udtalt. Jesus er både fysisk og åndeligt nedslidt. Han føler, at Han har påtaget Sig hadet fra de ældste, fra præsterne fra mængden og fra alle dem, der synes at ønske at frigøre Ham fra den undertrykte vrede forårsaget af tidligere og nuværende undertrykkelse. Det er næsten som om, at de søger en form for hævn ved at herske over Jesus.

Og Du falder, Jesus, Du falder for tredje gang.

Du synes at give op.

Trods fuldstændig udmattelse rejser Du Dig igen og genoptager vandringen mod Golgata.

Som så mange af vore brødre og søstre rundt om i verden udholder frygtelige prøvelser, fordi de følger Dig, Jesus.

De går sammen med Dig op til Golgata, og de falder også med Dig under forfølgelserne, som for to tusinde år siden som blev påført Din krop, som er Kirken.

Vi ønsker sammen med disse vore elskede brødre og søstre, at tilbyde Dig vore liv, vore svagheder, vor fattigdom, vore daglige lidelser store som små. Ofte lever vi livet bedøvet af velstand, uden at gøre en alvorlig indsats for at rejse os eller for at hjælpe menneskeheden med at rejse sig. Men vi kan rejse os, fordi Jesus fandt styrken til at stå op og fortsætte rejsen på ny.

Vore familier er også en del af dette forslidte system, bundet til et liv i lethed, som bliver målet for selve livet. Vore børn vokser op: Lad os lede dem til ædruelighed, offervilje og afkald. Lad os prøve at give dem et tilfredsstillende socialt liv gennem sport, klubber og rekreation, men ikke på en sådan måde, at disse aktiviteter simpelthen bliver en måde at fylde deres dage og give dem, hvad de ønsker.

Og derfor, Jesus, er vi nødt til at lytte til Dine ord, og vi ønsker selv at bære vidnesbyrd: ”Salige er de fattige, salige er de sagtmodige, salige er de, der stifter fred, Velsignede er de, der lider for retfærdighedens skyld…”

Tiende station. Jesus bliver berøvet Sine klæder F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19.23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat.

Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; Jesus er underkastet soldaternes nåde. Som det er i tilfældet med alle dømte personer, er Han blevet afklædt for at ydmyge Ham, for at reducere Ham til ingenting. Ligegyldighed, foragt og mangel på respekt for den menneskelige værdighed er her ledsaget af grådighed, begærlighed samt private interesser: ”De tog Hans klæder”.

Dit klæde var uden søm.

Dette viser, den omsorg vist Dig af Din moder og dem der følger Dig. Nu finder Du Dig Selv afklædt, Jesus, og Du erfarer lidelsen hos dem, der er prisgivet af mennesker, der mangler respekten for mennesket.

Hvor mange mennesker har lidt og vil fortsætte med at lide på grund denne mangel på respekt for mennesket og dets privatliv. Til tider har vi heller ikke vist respekt for vor næstes personlige værdighed, fordi vi har været besidderiske overfor dem, der er tættest på os, et barn, en mand eller en hustru eller en slægtning, en vi kender eller en fremmed. På vegne af vores formodede frihed støder vi imod andres frihed: Hvor afslappede, hvor uagtsomme vi har været i vores handlemåde og ved at omgås hinanden!

Jesus, som lod Sig Selv blive udstillet på den måde i verdens øjne på Hans tid og i menneskehedens øjne til enhver tid, minder os om menneskets storhed og værdighed, som Gud giver til hver mand og kvinde; Og ingen må gøre skade på denne værdighed, for vi er skabt i Guds billede. Det er vor opgave at fremme respekten for mennesket og for hans eller hendes legeme. I særdeleshed ægtefællerne blandt os har fået til opgave at forene disse to fundamentale og uadskillelige realiteter: Personlig værdighed og den fuldstændige overgivelse af sig selv.

Elvte station. Jesus bliver naglet til korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19:18-19 hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: ”Jesus fra Nazaret, jødernes konge”.

Efter at være kommet til det sted, som kaldes Golgata, korsfæster soldaterne Jesus. Pilatus havde lavet en indskrift, hvor der stod skrevet: ” Jesus fra Nazaret, jødernes konge”, for at fornærme Ham og for at ydmyge jøderne. Selvom det ikke var intentionen, vidner inskriptionen om Jesu kongeværdighed, en konge over et rige, der ikke er begrænset af tid og sted.

Vi kan kun forestille os den grusomhed og ubønhørlige smerte, som Jesus oplevede under korsfæstelsen. Vi træder ind på mystikkens område: Hvorfor blev Gud menneske af kærlighed til os, lod Sig nagle til et stykke træ og blev løftet op under grusom fysisk og åndelig pinsel.

Det var af kærlighed. Kærlighed. Dette er kærlighedens lov, som får os til at give vort eget liv til gavn for andre. Vi ser det hos mødrene, som endda møder døden for at bringe deres børn til verden. Eller forældrene som har mistet et barn i krigen eller ved terrorhandlinger, men som vælger ikke at søge hævn.

Jesus, på Golgata virkeliggjorde Du Dig for os alle,

hver eneste mand og kvinde fra fortiden, nutiden og fremtiden.

På korset lærte Du os at elske.

Nu begynder vi at forstå hemmeligheden bag den fuldkomne glæde, som du talte om til disciplene ved den sidste nadver.

Du ønskede at komme ned fra himlen, for at blive barn, derpå en voksen og således gå op til Golgata, for at lære os ved Dit liv betydningen af sand kærlighed.

Når vi betragter Dig på korset, lærer vi også, som familier, ægtemænd og hustruer, forældre og børn, efterhånden at elske hinanden, og elske og dyrke omkring os den åbenhed, som generøst gives og taknemmeligt modtages. En åbenhed, som fører til lidelse, og som omdanner lidelse til kærlighed.

Tolvte station. Jesus dør på korset F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Matthæusevangeliet 27:45-46 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: ”Elí, Elí! lemá sabaktáni”? – det betyder: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”

Jesus er på korset. Timers pinsler, frygtelige timer, timer med umenneskelig fysiske lidelse. ”Jeg tørster”, siger Jesus. Og de løftede op til Hans læber en svamp dyppet i eddike.

Et uventet råb stiger op: ”Min Gud, min Gud hvorfor har Du forladt mig?” ”Er det blasfemi”? Er det den døende mand, der skriger salmens ord? Hvordan skal vi forstå en Gud, som skriger, som stønner, som ikke ved det, og som ikke forstår det? At Guds Søn som blev menneske, som dør mens Han tænker på, at Han er blevet forladt af Sin Fader?

Jesus, har indtil nu været en af os, et med os i alle forhold, undtagen synd!

Du Guds Søn blev menneske, Du Den hellige Gud, blev fuldstændig et med os endda villig til at erfare vort syndige liv og adskillelse fra Gud, til det gudløse helvede.

Du mærkede mørket for at give os lys.

Du mærkede denne adskillelse for at kunne forene os.

Du accepterede smerte for at give os kærlighed.

Du blev en udstødt, forladt og hænger mellem himmel og jord for at modtage os i Guds liv.

Et mysterium omgiver os, når vi genoplever hvert trin i Din lidelse.

Jesus, Du klyngede Dig ikke til Din lighed med Gud som en nidkær bevogtet skat, men Du gjorde Dig selv fuldstændig fattig, for at gøre os rige. ”I Dine hænder betror jeg min ånd”.

Jesus, hvordan var Du i stand til, i denne afgrund af trøstesløshed, at betro Dig selv til Faderens kærlighed,

og overgive Dig selv til Ham og dø for Ham? Kun ved at se på Dig, kun i forening med Dig, kan vi stå ansigt til ansigt med tragedier, uskyldig lidelse, ydmygelse, misbrug og død.

Jesus oplever Sin død som en gave til mig, til os, til vore familier, til hver enkelt person, til hver familie, til alle mennesker og til hele menneskeheden. Ved denne handling er livet blevet født på ny.

Trettende station. Jesus tages ned fra korset og lægges i sin mors skød F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19:38 Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod Pilatus. Josef kom så og tog Jesu legeme ned.

Maria ser sin søn dø, Guds Søn og også hendes søn. Hun ved, at Han er uskyldig, men Han påtog sig byrden af vores elendighed. Moderen giver sin søn og Sønnen giver Sin moder. Til Johannes og til os.

Jesus og Maria: Her ser vi en familie, som på Golgata lider, da den mærker den endelige adskillelse. Døden adskiller dem, eller synes i det mindste at adskille dem: Moder og søn forenet i et uudgrundeligt bånd mellem menneske og guddom. Af kærlighed overgiver de sig. Begge forlader sig på Guds vilje.

I den afgrund som er blevet åbnet i Marias hjerte, kommer en anden søn, en som repræsenterer hele menneskeheden. Marias kærlighed til hver af os er en forlængelse af hendes kærlighed til Jesus. I Jesu disciple vil hun se Hans ansigt. Og hun vil leve for dem, støtte dem, hjælpe dem, opmuntre dem og hjælpe dem til at lære Guds kærlighed at kende, så de i frihed kan vende sig til Faderen.

Hvad siger de til mig, til os, til vore familier, denne moder og søn på Golgata? Enhver af os kan kun stoppe op i forbløffelse ved denne scene. Vi ved instinktivt, at denne Moder og hendes søn giver os en fuldstændig unik gave. I dem finder vi muligheden for at åbne vore hjerter og udvide vore horisonter til at omfavne universet.

Der, på Golgata, ved Din side, Jesus, som døde for os, byder Du vore familier velkommen til Guds gave: kærlighedens gave som kan åbne vore arme mod det uendelige.

Fjortende station. Jesus bliver lagt i graven F: Vi tilbeder Dig, Kristus, og lovpriser Dig. A: For ved Dit hellige kors har Du forløst verden.

Fra Johannesevangeliet 19:41-42 På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden.

En dyb tavshed omslutter Golgata. I Johannesevageliet hører vi, at der på Golgata var en have med en tom grav. Det var der, disciplene lagde Jesu legeme.

At Jesus, hvem de kun langsomt havde erkendt, at Gud havde skabt, er der kun en krop tilbage. I denne uvante ensomhed er de fortabte, de ved ikke, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal handle, de kan kun trøste, opmuntre og være hinanden nær. Men netop der begynder disciplenes tro at blive dyb, da de husker alle de ting, Jesus sagde, mens Han var i deres midte, og som de kun har forstået delvist.

Der begyndte de at være en Kirke, da de venter opstandelsen og udgydelsen af Ånden. Hos dem er Jesu moder Maria, som hendes søn havde betroet til Johannes. De samles med hende og rundt om hende. Og de venter. De venter, at Herren skal komme.

Vi ved at tre dage senere rejser dette legeme sig igen. Jesus lever dermed for evigt og ledsager os personligt, på vor jordiske pilgrimsfærd midt i glæde og trængsel.

Jesus, takket være det, kan vi elske hinanden, og vi kan have dig endnu engang i vor midte, hver dag som Du selv har lovet: ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er Jeg der i Jeres midte