København-Ringsted internt nyhedsbrev nr. 31 okt.-dec. 2015

Page 1

Internt Nyhedsbrev Den nye bane København-Ringsted #31/ Okt/Nov/Dec 2015

Indhold          

Julehilsen fra Jan Arbejdsmiljø på dagsordenen Nyt fra Banedanmark Nyt fra Den nye bane Nyt fra Urban Nyt fra North Nyt fra South Nyt fra West Nyt fra Rail Praktisk info

Julehilsen fra Jan Kære alle

Så går året på hæld, og vi kan se tilbage på det travleste år økonomisk set. Vi har omsat for ca. 10 mio. DKK pr. hverdagsdøgn, så der er ikke noget at sige til, der er skudt jernbane op overalt! Og lad det være sagt med det samme: Vi har haft et super 2015. TAK FOR DET! Vi har opnået ibrugtagningstilladelser for arbejde ved eksisterende baner i drift, Rigsrevisionen har kigget forbi med et tilfredsstillende resultat, vi har mitigeret projektrisici og elimineret potentielle forsinkelser, vi har kommunikeret åbent og ærligt og håndteret mange

Om IN IN udkommer en gang om måneden og bliver distribueret til alle i Client Group samt til Den nye banes konsulenter og entreprenører. Redaktion: Christina Dahrup-Andersson (CDHA) Mads Ullerup (MAUL) Ragnar Lundø (RLND) Sofie Hougaard Nielsen (SHNL)

henvendelser, vi har udviklet processer for kvalitetskontrol af vores byggerier og fortsat arbejdet med 3D i retning af as-built – blot for at nævne noget af det, vi har nået. Vi har haft et generelt fint samarbejde med vores entreprenører, og vores ”kurs” står højt mange steder. Og ikke mindst ligger vi flot økonomisk – så: HOLD EN VELFORTJENT JULEFERIE og kom tilbage efter nytår med fornyet energi og lyst til et 2016, hvor vores anlægsarbejder når slutstadierne. I og jeres nære ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jan

1


Arbejdsmiljø på dagsordenen I dette nyhedsbrev sætter vi arbejdsmiljøet under lup.

Arbejdsmiljø på byggepladserne Arbejdsmiljø, herunder især arbejdssikkerhed, skal hele tiden være i fokus ude på byggepladserne. Da der er forskellige entreprenører og leverandører på byggepladserne, er der forskellige virksomhedskulturer repræsenteret, og det viser sig i den tilgang der er til arbejdsmiljøet. For at forebygge arbejdsulykker skal der være en kultur, hvor det er legitimt at passe på sig selv og hinanden. Arbejdsulykker går nemlig ud over både den skadede og dennes kolleger og familie. Et godt arbejdsmiljø er derfor et fælles mål, som alle, entreprenører, bygherrer og arbejdere, skal være med til at opnå. Det sker gennem dialog om og opmærksom på sikkerhed, ulykker og forebyggelse.

Arbejdsmiljø på Ringager På Ringager er et godt arbejdsmiljø naturligvis også essentielt. Det er vigtigt, at vi alle sammen gør en aktiv indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø. Både store og små handlinger i hverdagen kan være med til at gøre kontoret til et rart og sundt sted at være, ligesom aktivt fokus på sundhed kan have en indvirkning på arbejdsmiljøet. Vi har f.eks. haft en sygeplejerske forbi og lave sundhedstjek og der er også planer om, at en fysioterapeut kommer forbi og tjekker arbejdsstillinger. Hvis der er stemning for f.eks. at få en løbecoach ud, kan det også arrangeres gennem Ragnar, vores sundhedsambassadør. Og har du forslag til forbedringer, både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, kan du altid komme til Berit og Said.

Arbejdsmiljødag

Torsdag den 1. oktober var der for første gang arbejdsmiljødag i Banedanmark, men arbejdsmiljøet skal selvfølgelig være i fokus hver dag. Det overordnede tema for arbejdsmiljødagen var nedbringelse af arbejdsulykker og nedslidning, og fra Arbejdsmiljøs side var der lagt op til forskellige initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet lokalt. Du kan f.eks. læse om tre arbejdsmiljørepræsentanters arbejde her. Arbejdsmiljø dagen gentages årligt den første torsdag i oktober.

Nyhedsbrev om arbejdsmiljø Det nyeste nummer af Kvalitet og Sikkerhed, Arbejdsmiljøs nyhedsbrev er fra november/december og kan læses her. I forbindelse med fokusset på arbejdsmiljø er der lavet en række små film om bl.a. gode arbejdsstillinger og håndtering af stress. Du kan se

2


filmene her.

Nye tal fra Arbejdsmiljø Kh-Rg

Den seneste opgørelse over arbejdsulykker er fra den 17. november, hvor der var arbejdet 1.236.736 timer på projektet. I den tid har der været 22 arbejdsulykker med fravær pr. millioner arbejdstimer. Dermed ligger vi under landsgennemsnittet, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er 25,8 og for Banedanmark er det 24,7 arbejdsulykker med fravær pr. millioner arbejdstimer (2014).

Nedenfor ses en oversigt over tallene for de forskellige TP’er over arbejdsulykker med fravær (AUMF), arbejdsulykker uden fravær (AUUF) og nærvedulykker (NVU). Tallet for NVU pr. mio timer for TP71 og TP82 er udeladt, da de bevirkede, at resten af tallene blev for svære at aflæse.

3


Ny arbejdsmiljørepræsentant Said er ved en demokratisk afstemning blevet valgt til Den nye banes arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med valget!

Nyt fra Banedanmark Tre nye direktører til Banedanmark Til april stopper Jesper Hansen og han erstattes af Per Jacobsen, nuværende direktør i Vejdirektoratet. Økonomidirektør Søren Stahlfest Møller og Programdirektør Morten Søndergaard har ved udgangen af henholdvis november og december forladt deres stillinger efter henholdsvis 9 og 11 år. Læs mere her og her.

Store flyttemåned i Banehuset Trafikal Drift er flyttet til Trafiktårnet Øst, og der er blevet flyttet rundt inde i Banehuset. Læs mere om flytningen her. Derudover er vores kolleger også flyttet ind i Trafiktårnet Vest.

Fra indvielsen af Trafiktårn Øst den 22. oktober 2015. Pendulet er et kunstværk, der hænger i tårnet. Foto: Christoffer Regild.

Regeringens udflytningsbeslutning I oktober blev regeringens strategi for udflytning af offentlige arbejdspladser offentliggjort. Læs udmeldingen her nedenfor. Senere blev udmeldingen opdateret med yderligere detaljer, hvor det fremgår, at det er Uddannelsesteamet og Systemsupport fra HR Drift, der sammen med en del af Intern Service flytter til Ringsted, i alt 26 stillinger. Hertil kommer 4 stillinger fra HR Drift og HR Udvikling, der flytter til Fredericia. Læs mere her.

4


Interne mails omtalt i Børsen En sag om aktindsigt i interne emails blev omtalt i Børsen tirsdag den 27. oktober 2015. Efter meroffentlighedsprincippet skal interne mails fra medarbejder til medarbejder nu udleveres som led i aktindsigtssager, og det er vigtigt, at alle i Banedanmark er bekendt med dette. Vores departement er meget pro meroffentlighed, og det betyder, at stort set alt internt materiale kan blive omfattet af aktindsigt. Det vil sige, udover interne mails medarbejdere imellem, gælder det også udkast til notater på ProjectWeb, dokumenter, der ligger på skrivebordet eller i en skuffe, lomme eller lignende. Aktindsigt omfatter nemlig også dokumenter, der IKKE er journaliseret. Dette understreger vigtigheden af, at vi alle i Banedanmark, som del af en offentlig virksomhed, både skal sikre en korrekt sagsbehandling og samtidig sikre – internt som eksternt – en saglig tone i al vores korrespondance. Også når korrespondancen ikke direkte er relateret til en konkret sagsbehandling. Læs detaljerne om sagen her og her.

Nyt fra Den nye bane Ny Megafon-undersøgelse på vej Hvert år tager København-Ringsted temperaturen på folks holdning til projektet. I år spørger vi naboer i udvalgte områder langs med banen samt trafikanter på udvalgte strækninger, hvor anlægsarbejdet har betydning for trafikafviklingen. I tillæg spørger vi repræsentanter fra vores entreprenører og kommunale embedsmænd fra kommunerne, som er berørt af Den nye bane. Undersøgelsen finder sted i december 2015 og januar 2016, og vi får de første resultater i slutningen af februar 2016.

Overliggeren hæves Respondenterne får mellem 20 og 25 spørgsmål de skal svare på. Summen af svarene for de enkelte respondentgrupper resulterer i et kvalitetstal, som hæves for hvert år indtil projektet er udført i 2018. I forhold til nabo- og trafikantgrupperne har vi iværksat handlingsplaner efter Megafonundersøgelsen i 2014, så vi kan nå kvalitetstallet for 2015 som er 59. Kvalitetstallet skal være 70, når projektet afsluttes, så vi skal være oppe på beatet i resten projektperioden.

Eksempler på handlingsplaner Et spørgsmål vi scorer lavt på er hvem, der bygger banen. Kun halvdelen af de adspurgte naboer, vidste, at Banedanmark anlægger banen i 2014-underøgelsen. I kommunikationsteamet har vi handlingsplaner vedrørende udplacering af skilte, en aktiv presseindsats og afholdelse af møder for naboer og andre interessenter. Udplacering af skilte langs med tracéet har en høj

5


prioritet og dette arbejde fortsætter resten af året. Desuden har vi en aktiv og vedholdende indsats i forhold til at få historier om projektet ud i lokalpressen. Vi har generelt været gode til at afholde møder i større og mindre skala, og det vil vi fortsætte med, når behovet er der.

GØR VI DET ORDENTLIGT, NABOER?

København-Ringsted er snart klar med en ny Megafon-undersøgelse, hvor vi får feedback omkring projektet fra naboer, trafikanter, entreprenører og kommunale embedsmænd.

Omstruktureringer i Kh-Rg Der bliver rykket godt og grundigt rundt i projektet for tiden: kolleger søger nye udfordringer uden for projektet og nye kommer til. TP’er som TP41, TP45, TP71 med flere færdiggøres og folk får nye ansvarsområder. Nedenfor er en oversigt over omstruktureringerne: -

Rikke stopper til nytår, da hun har fået nyt job hos COWI. Vi får heldigvis stadig glæde af Rikke nogle enkelte timer i det nye år.

-

I stedet bliver Heidi projektleder i en nyoprettet funktion under Niels Arildsen, der varetager Myndigheder og Arealer. Heidi og Rikke har løbende samarbejdet omkring myndigheder, ekspropriationer og TP49, og derfor er det nu naturligt at samle de to fagområder i én enhed.

-

Jens Møller Vestergaard – er byggeleder for TP49 (Køge Nord Station).

-

Auday H – er rykket fra TP50 i West til Rail som construction manager/byggeleder for signalprogrammet.

-

Jens Munk – er rykket fra TP41 og South til TP50 i Westsektionen.

-

Carlos – Safety Commissioning Manager.

6


Ændringer i Safety Management Der er også lavet nogle ændringer i Railway Safety fra oktober, da projektet står over for tre ressourcekrævende opgaver: -

Ibrugtagningstilladelser/-tilkendegivelser mv. i relation til ”Conventional Railways” (CR)/existing lines, hvor ikke mindst Ringsted ”spøger”

-

SI-dokumentation for de TP’er på ”High Speed” (dvs. hele Den nye bane i eget tracé), som er/løbende bliver færdige i 2016/17, hvor hver skal munde ud i en ”Partial Safety Assessment Report” og ”Intermediate State of Verification”

-

Den samlede systemintegration inkl. leverancer fra Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet og den samlede afprøvning, testning og uddannelse

Carsten Fog fortsætter som ”Safety Manager CR” for førstnævnte, og Carlos er – samtidig med TSI-tests af eksisterende køreledningsanlæg – sat i spidsen for sidstnævnte som ”Safety Commissioning Manager”. Som ansvarlig for High-Speed dokumentationen er fra Femern A/S udlånt Axel Jørgensen, som får titlen ”Safety Documentation Manager HS”.

”Ananas i egen juice” I Baneavisen fra den 5. november 2015 fortæller Gita om det tværgående projekt Fremtidens Digitale Jernbane og projektets første leverance: en officiel CAD-manual, der netop er færdiggjort. Med den nye manual i hånden bliver det nemmere for både bygherre, entreprenør og rådgiver at opdage projekteringsfejl på kontoret frem for ude i marken når anlægsarbejdet er gået i gang. Banedanmark er den første bygherreorganisation, der har lavet en sådan manual. Manualen kan læses her, og du kan læse mere om projektet her og på side 2 i Baneavisen her.

Skibsgranat fundet under gravearbejde Fundet af en granat ved Fasanvej i Solrød stoppede togdriften i et par timer tirsdag den 20. oktober 2015. Militæret blev tilkaldt og de nærmeste naboer blev bedt om at holde afstand, indtil granaten blev erklæret ufarlig. Granaten var 8,5 centimeter i diameter og 25 centimeter lang og menes at være en skibsgranat fra Første Verdenskrig.

Køge Nord Station – nu med egen hjemmeside Det bliver nu lettere at finde information og følge med i anlægget af Køge Nord Station. En ny hjemmeside www.køgenordstation.dk gik den 13. oktober live, og 14.852 har indtil videre klikket sig forbi siden. På hjemmesiden fortæller vi om projektet og visionen bag Køge Nord

7


Station samt holder dig opdateret med seneste nyt om projektet. På hjemmesiden vil du blandt andet kunne tilgå baggrundsmateriale samt illustrationer og visualiseringer af den kommende station, samt holde dig opdateret og modtage seneste nyt ved at tilmelde dig Køge Nord Stations nyhedsbrev. Hjemmesidens opbygning og design er enkelt og overskueligt, og du kan tilgå siden på alt lige fra PC til smartphones og tablets.

Forsiden på den nye hjemmeside om Køge Nord Station.

Høringsnotat og høringssvar om Niveaufri udfletning Ringsted Øst offentliggjort På baggrund af 31 høringssvar har Banedanmark udarbejdet et høringsnotat, og dette er nu offentliggjort, sammen med høringssvarene. I notatet præsenteres en alternativ løsning, kaldet 0+ løsning, som indebærer ændring af de eksisterende spor på Ringsted Station, for at sikre hurtigere gennemkørsel af stationen uden en niveaufri udfletning. Læs mere om høringsnotatet her.

Google Analytics-tal for oktober og november I oktober var Den nye bane København-Ringsteds hjemmeside den 4. mest viste side af Banedanmarks sider, mens hjemmesiden i november fik en 9. plads.

Nyt fra Urban TP4: Milepæl – Hvidovretunnellen er nu ét stykke Torsdag den 29. oktober 2015 blev pølsevognen atter rullet ind på en byggeplads, denne gang ved Hvidovretunnellen på TP4. Aarsleff har skabt passage under Hvidovrevej, så tunnellens østlige og vestlige del mødes, og det kaldte på en milepælsfejring. Derudover skulle det fejres, at sekantarbejdet for tunnellen er færdigt.

8


Projektleder Jesper Jørgensen fra Aarsleff holder tale, mens tilhørerne nyder en hotdog.

Den samlede Hvidovretunnel beundres.

Borgere besøgte byggeplads i regn og blæst Torsdag den 19. november 2015 var interesserede borgere inviteret indenfor på Banedanmarks byggeplads ved Hvidovrevejsbroen for at høre om arbejdet med at anlægge Den nye bane. Det tilbud benyttede ca. 100 nysgerrige borgere sig af, selvom vejrguderne var gavmilde med regn og blæst.

9


Besøgende til Åben Byggeplads ved Hvidovretunnellen.

Milepæl: Sekantarbejde i Hvidovretunnellen færdigt Endnu en milepæl blev nået torsdag den 10. december 2015, da vi afsluttede boringerne til sekantpæle i forbindelse med den nye Hvidovretunnel. Tunnelchefen Martin Ipsen førte sekantmaskinen til en af de sidste boringer på Allingvej ud for Klardam og satte dermed punktum for en stor del af arbejdet med tunnellen. Læs mere om sidste sekantboring her.

Her udføres en af de sidste sekantboringer på tunnelbyggepladsen i Hvidovre.

10


Nyt fra North Tunnel under Holbækmotorvejen i Brøndby færdig Fredag den 9. oktober 2015 lagde vi trafikken fra den midlertidige

Holbækmotorvej i Brøndby tilbage til motorvejens oprindelige forløb. Arbejdet med den jernbanetunnel, der skal føre Den nye bane mellem København og Ringsted under Holbækmotorvejen, er nemlig afsluttet. Den midlertidige motorvej blev anlagt i forsommeren 2014 på en ca. 800 meter lang strækning for at mindske generne mest muligt for biltrafikken. Med den valgte løsning er anlægsperioden blevet halveret fra ca. tre år til ca. halvandet år, og vi har samtidigt undgået at skulle foretage en række trafikomlægninger igennem anlægsperioden.

Luftfoto fra august 2015 – før motorvejen blev lagt tilbage.

Rejsegilde på TP30 Tirsdag den 6. oktober 2015 var der rejsegilde på TP30 for at fejre, at det sidste stålelement blev monteret på M4-broen over Vallensbækgrenen den 24. september. Det blev fejret behørigt med pølser og congobajere.

11


Kristian Hoffmann holder tale i anledning af rejsegildet.

Projektleder Bendy Zimmerman Pedersen fra CG Jensen siger et par ord.

500 dage uden arbejdsulykker med fravær på TP10 Mandag den 16. november 2015 rundede TP10 500 dage uden arbejdsulykker med fravær og det blev selvfølgelig fejret med en varm hund ved skinkekutteren.

12


Kø til pølsevognen ved 500 dages-markeringen på TP10.

Nyt fra South Milepæl: aflevering af TP41

Afleveringsforretningen på TP41 blev afholdt i Aarsleffs skurby ved Greve Centervej den 25. september 2015. Under mødet gennemgik Banedanmarks projektchef for South, Kasper Ulslev, og TP41’s byggeleder, Jens Munk Petersen, konstruktioner og vejanlæg sammen med Aarsleffs byggeledelse.

Projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff og Banedanmarks byggeleder, Jens Munk Petersen ses med afleveringsprotokollen på TP41 foran Greve Centervej-underføringen.

13


Fakta om TP41

Entreprenør: Et Joint Venture-selskab bestående af Aarsleff A/S, Aarsleff Rail A/S og Rambøll Konstruktioner: 12 broer fra Ishøj Stationsvej i nord til Greve Centervej i syd. Jordarbejder: Udføres af Eriksson-Züblin JV (TP40) Periode: Januar 2013 til september 2015 Pris: 134 mio. kr.

TP40: Navngivning af tunnelleringsmaskinen Jette På en solrig onsdag i slutningen af oktober havde M. J. Eriksson inviteret til komsammen på byggepladsen på TP40 i Karlslunde. Det skulle nemlig fejres, at entreprenøren har investeret i en ny tunnelleringsmaskine, og at denne har fået æren af at blive opkaldt efter Den nye banes anlægschef, Jette. Til arrangementet fortalte projektleder hos M. J. Eriksson Hans Færck om det nye indkøbs fortræffeligheder, og Jette Aagaard fik på behørig vis døbt maskinen. Herefter var der lidt godt til ganen.

Boring bliver mere sikker og effektiv Med den nye maskine bliver boringen under motorvejen sikrere og mere effektiv. Maskinen styres nemlig oppe fra jorden, og der er derfor ikke nogen, der arbejder nede i tunnellen. Samtidig er metoden hurtigere, da jordmaterialet bliver pumpet ud med vand i stedet for at skulle transporteres ud i vogne. Boringen gik i gang i starten af november og blev færdig en måneds tid efter. Læs mere om boringen her.

Den hydrauliske del af tunnelleringsmaskinen står oppe på jorden, indtil selve borehovedet er kommet så langt ind i jorden, at denne del kan kobles på. Derefter styres maskinen fra et lille controllerrum oppe på jorden.

14


Champagneflasken gøres klar til dåb.

Anlægschefen og hendes nye navnesøster, der står klar til at starte arbejdet.

Nyt fra West Velbesøgt gå-hjem-møde i Fjællebro Om aftenen onsdag den 7. oktober 2015 holdt Kh-Rg et gå-hjemmøde om anlægsaktiviteterne i Fjællebro. Omkring 25-30 borgere, store, små, gamle og unge, var mødt op. De var glade for initiativet og omkring 15 personer meldte sig til vores nye SMS-service, hvor vi sender nyheder og påmindelser om evt. særarbejde ud.

15


Jimmy Tilgaard Jensen fortæller de fremmødte om Den nye bane.

Dobbeltrettet cykelsti på Østre Ringvej På stykket af Østre Ringvej mellem Haslevvej og Balstrupvej på Østre Ringvej er cykelstien blevet lavet om til en dobbeltrettet cykelsti. Ændringen sker for at sikre en nemmere og tryggere skolevej. Østre Ringvej på stykket under jernbanebroen forventes at være spærret for cyklister og fodgængere frem til juli 2016.

Bjæverskovvej åben for trafik – Ejbyvej lukkes midlertidigt Anlægget af en ny jernbanebro over Bjæverskovvej er nu så langt, at stykket af vejen under Vestmotorvejen kunne åbnes søndag den 1. november 2015. Vejstykket har været lukket siden april. Ejbyvej spærres i cirka seks måneder, mens vi bygger en bro til at føre vejen over den kommende jernbane. Spærringen trådte i kraft mandag den 9. november 2015.

Milepæl: Montering af elementer til ny Ølsemaglevejbro I weekenden den 13.-15. november 2015 monterede vi flere af broelementerne til den nye cykelbro, der skal føre Ølsemaglevej over Køge Bugt Motorvejen. Den gamle Ølsemaglevejsbro blev revet ned i sommeren 2015. Når den nye bro er færdig, bliver det en bro for de bløde trafikanter. Broen forventes færdig i sommeren 2016.

16


Nyt fra Rail NUNE på hjemmesiden NUNE (Niveaufri Udfletning Ny Ellebjerg) er nu officielt overdraget til Den nye bane København-Ringsted, og er nu også at finde på Den nye banes hjemmeside med informationer, baggrundsmateriale etc.

Informations- og besigtigelsesmøde om NUNE Onsdag den 25. november kl. 17.00-19.00 inviterede Den nye bane til informations- og besigtigelsesmøde i Valby, for at fortælle om niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Et beskedent antal borgere og lodsejere kiggede forbi.

Åbent hus på Køge Rådhus Af RotteReporteren Allerede inden klokken slog 16:00 og dørene officielt blev slået op til åbent husarrangementet, kom de første besøgende ind i rådhusarkaden og en summen bredte sig ned gennem arkaden. At der er gang i en masse i Køge er ikke til at overse: selv rundt om rådhuset er der stor byggeaktivitet, og nu og fremover står byen over for store udviklingsprojekter, herunder bl.a. den nye Køge Nord Station, som er ved at blive anlagt nord for byen. I løbet af aftenen lagde omkring 400 mennesker vejen forbi

17


arrangementet. I rådhusarkaden havde projektfolk fra Banedanmark, Vejdirektoratet, DSB, Køge Kyst og Køge Kommune stillet an med plancher og film, og stod klar til at fortælle og svare på spørgsmål om anlægsarbejderne i Køge. Borgerne spurgte om alt fra støj og vejomlægninger til elektrificering af tognettet og køreplaner. På første sal i kantinen var der præsentationer fra Banedanmark om elektrificeringsprogrammet, signalprogrammet og Den nye bane. Køge Kyst fortalte om udviklingen på Køge Kyst og Køge Kommune om masterplanen for Køge Nord. Flere gav på vej hjem udtryk for, at arrangementet havde været oplysende, og at de glædede sig til at følge udviklingen. Som en mand fra Vemmedrup sagde med et smil på læben på vej ud: ”Der er virkelig gang i den – det er spændende. Det eneste man kan være ked af er at man ikke er 30 år yngre, så man kan nå at få glæde af alt det, der sker!”

Åbent hus-arrangementet var velbesøgt.

18


Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet var også med.

Spørgelysten blandt de besøgende var stor.

Praktisk info Organisationsdiagrammet er blevet opdateret Find den nyeste udgave her.

Nyt nummer af Baneavisen Læs det nyeste nummer fra den 17. december 2015 her.

Goddag og farvel De sidste par måneder har budt på farvel til flere kolleger. Per Bukh, Susanne Frank, Ole Nielsen og Ib Jensen har alle forladt os. Per har fået job hos Caverion (tidligere ABB), hvor han har arbejdet før. Susanne får base hos Vejdirektoratet i Skanderborg. Ole fortsætter hos Sweco Danmark. Ib er gået på pension. Til nytår stopper Rikke, der har fået nyt job hos COWI.

19


Niels-Erik Esmann fra Rambøll er i stedet ny projektchef for North. Niels har 36 års erfaring indenfor projektledelse og byggeledelse med store anlægsprojekter. Axel Jørgensen er udlånt fra Femern A/S som ansvarlig for HighSpeed-dokumentationen. Axel får titlen ”Safety Documentation Manager HS”. Vi siger tak for godt samarbejde til Per, Susanne, Ole, Ib og Rikke, og ønsker dem alt godt fremover. Og vi byder Niels og Axel velkommen til projektet!

20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.