Banedanmark tilbyder støjisolering af boligen
Den nye bane København-Ringsted Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V +45 8234 0501 kobenhavn-ringsted@bane.dk www.bane.dk/københavn-ringsted
Rådgiver for Banedanmark Sweco Danmark A/S facadeisolering@sweco.dk Version: 3.0
Indhold
Side
1 1.1
Banedanmark tilbyder støjisolering ................................................ 4 Den nye bane København-Ringsted ...................................................... 4
2 2.1 2.2 2.3
Støj ................................................................................................. 5 Hvad er togstøj? ................................................................................ 5 Beregning af togstøj ........................................................................... 5 Målsætning for støjniveauet ................................................................ 5
3 3.1 3.2
Tilbagebetaling af udlæg ................................................................. 6 Hvem kan komme i betragtning? ......................................................... 6 Hvor meget kan du få? ....................................................................... 6
4
Tidsplan for støjisolering ................................................................ 7
5 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.5.1 5.5.2 5.6 5.6.1 5.6.2 5.7 5.8 5.8.1 5.8.2
Forløbet fra start til slut .................................................................. 8 Du tilmelder dig ................................................................................. 8 Kvittering for tilmelding og aftale af besøg ............................................ 8 Besøget ............................................................................................ 8 Støjkonsulenten beskriver arbejdet ...................................................... 9 Du indhenter tilbud ............................................................................ 9 Eventuelle ændringer i forhold til støjisoleringsbeskrivelsen 10 Eksempel på ændring 10 Ekstraarbejder ................................................................................. 10 Etageejendomme 10 Særlige bestemmelser for udlejningsejendomme 10 Indsend tilbud ................................................................................. 11 Du går i gang med arbejdet............................................................... 11 Du er ansvarlig 11 Byggetilladelser og forsikring 12
6 6.1 6.2 6.3 6.3.1 6.4
Når arbejdet er færdigt ................................................................. 13 Kontrolbesøg ................................................................................... 13 Du lægger selv penge ud .................................................................. 13 Godkendelser og betalinger ............................................................... 14 For virksomheder gælder 14 Vi udbetaler pengene........................................................................ 14
7 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6
Støjisolering.................................................................................. 15 Støj ................................................................................................ 15 Vinduer ........................................................................................... 15 Døre ............................................................................................... 15 Ydervægge ...................................................................................... 15 Loft og tag ...................................................................................... 16 Ventilation ...................................................................................... 16
1
Banedanmark tilbyder støjisolering
1.1
Den nye bane København-Ringsted I perioden 2010 – 2020 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t for persontog og er Danmarks første højhastighedsbane.
Den nye bane vil betyde, at en række naboer, der ikke tidligere har været belastet af togstøj, nu vil blive støjbelastede. Det vil Banedanmark gerne gøre noget ved. Derfor tilbyder Banedanmark støjisolering, primært i form af nye støjdæmpende vinduer, til de naboer, som vil få en støjbelastning på facaden, der ligger over den vejledende grænseværdi for togstøj. Etableringen af jernbanestrækningen startede i 2010 og forventes afsluttet i 2020; men vi vil allerede nu tilbyde støjisoleringen, dels for at boligejerne kan få glæde af forbedringen også under anlægsarbejderne, og dels fordi det vil give god beskæftigelse til de lokale håndværksfirmaer. Denne vejledning er rettet både til ejere og lejere, for at alle er orienterede om de muligheder, der er for at mindske generne fra togstøjen. Det er dog kun ejere, der kan indgå en aftale om støjisolering med Banedanmark. Hvis du vælger at tage imod tilbuddet, skal du i første omgang selv betale og får så efterfølgende dine udlæg refunderet fra Banedanmark inden for de rammer, som beskrevet i afsnit 3. Med venlig hilsen Banedanmark
4/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
2
Støj
2.1
Hvad er togstøj? Støj måles i enheden decibel – dB(A). Støjniveauet svinger hele tiden, også støjen fra togtrafikken. Hver gang et tog passerer, stiger støjniveauet (høj decibel værdi). I de mellemliggende perioder falder støjniveauet til baggrundsniveauet f.eks. støj fra biltrafikken. Man beregner togstøj som en middelværdi over døgnet og som en maksimalværdi fra de enkelte forbikørsler.
2.2
Beregning af togstøj Vi beregner os frem til det fremtidige støjniveau, når den nye bane tages i brug og finder «døgnets middelværdi». Beregningen tager bl.a. hensyn til antal tog pr. døgn og trafikkens fordeling på dag-, aften- og nattetimer, toglængder, togtyper, togets hastighed, afstand fra spor, terrænforhold, skærme osv. Resultatet er den såkaldte støjbelastning Lden, som udtrykker hvor stor en støjdosis man får i løbet af et døgn på det pågældende sted. Støjen beregnes udendørs ved facaden, men når vi har besigtiget huset og ved hvilke vinduer mm. huset har, kan vi også beregne støjen indendørs. •
Lden beskriver den støjdosis, man får som en middelværdi hen over et døgn.
Vi beregner også maksimalværdien LAmax ved en togpassage. •
2.3
LAmax beskriver det maksimale støjniveau når et tog passerer.
Målsætning for støjniveauet Det er både i din og Banedanmarks interesse, at støjisoleringen er effektiv og skaber en mærkbar forbedring. Målsætningen er, at den indendørs støj skal sænkes med minimum 3 dB, men gerne mere. Støjisolering kræver særlig faglig indsigt. Du får derfor tilknyttet en af vores støjkonsulenter. Læs i afsnittet ”Støjisolering”, hvordan isoleringen foregår.
5/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
3
Tilbagebetaling af udlæg
3.1
Hvem kan komme i betragtning? Banedanmark bevilger kun nye vinduer og anden isolering mod støj til boliger, som lovligt kan benyttes til helårsbeboelse, og som har en udendørs støjbelastning på facaden på mere end Lden = 64 dB(A) eller LAmax = 85 dB(A). Er du lejer, kan du ikke selv indgå en aftale med Banedanmark. Det kan kun ejeren af ejendommen. Men du kan opfordre ejeren af ejendommen til at deltage i ordningen. Hvis din bolig tidligere er blevet støjisoleret under de hidtidige tilskudsordninger, så kan du som udgangspunkt ikke få støjisoleret din bolig igen.
3.2
Hvor meget kan du få? Banedanmark dækker i princippet alle de nødvendige udgifter til støjisoleringen, dvs. materialer og arbejdsløn, stillads mm. Der er dog begrænsninger: 1. Vi tilbyder kun nye vinduer og anden støjisolering til opholdsrum, hvor der er behov for det. Det vil sige rum med togstøj over den vejledende grænse for indendørs togstøj. Er rummet allerede så velisoleret, at støjen er derunder, er du derfor ikke berettiget til yderligere støjisolering. Det er støjkonsulenten, der beregner det indendørs støjniveau i de enkelte rum. Ved opholdsrum forstår vi stuer, soverum, værelser, kamre og køkkener. Vi tilbyder ikke støjisolering til badeværelser, bryggerser, inddækkede terrasser, kældre og udestuer, som ikke er registreret som boligareal. De rum i boligen, der vender ud mod jernbanen, vil naturligvis være de mest støjbelastede, mens værelser, der ikke vender mod banen, normalt er så godt afskærmede, at togstøjen ikke generer. I de tilfælde er der ikke mulighed for støjisolering. Når støjkonsulenten har besigtiget huset, vil du få tilsendt en rapport med en støjisoleringsbeskrivelse for de rum, der er berettiget til at blive støjisoleret. Du vil endvidere få støjkonsulentens prisoverslag over udgifterne til støjisoleringen. 2. Det er støjkonsulenten, der vurderer om de tilbud, du har indhentet på støjisoleringen, er rimelige. Hvis de er urimeligt dyre, kan der ske fradrag i refusionen, eller vi vil bede dig indhente nye tilbud. 3. Der kan kun opnås refusion til arbejder, som er udført af momsregistrerede firmaer inden for byggebranchen. Der kan således ikke opnås refusion til arbejde, som husejeren selv udfører.
6/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
4
Tidsplan for støjisolering
7/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
5
Forløbet fra start til slut
5.1
Du tilmelder dig Indsend den medfølgende tilmeldingsblanket og husk tydeligt at angive mailadresse og telefonnummer, hvor vi kan kontakte dig. Vi foretrækker, at du indsender blanketten på mail, men du er også velkommen til at sende den med brev til SWECO Danmark A/S. Ved at indsende blanketten beder du om et besøg af Banedanmarks støjkonsulent, men det er vigtigt at understrege, at du ikke forpligtiger dig til noget. Indtil du har indgået en aftale med en håndværker kan du til enhver tid hoppe fra ordningen, og støjkonsulentens arbejde er gratis for dig. Tilmeldingsfristen er den 15. juni 2019. Banedanmark og støjkonsulenten vil ved tilmeldingen registrere navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Ved den senere besigtigelse vil vi registrere oplysninger om boligen og evt. tage nogle fotografier af boligen. Alle disse oplysninger vil blive opbevaret forsvarligt og ikke videregivet til andre end dig. Oplysningerne opbevares indtil projektet er afsluttet og fristen for indgivelse af klage er overskredet. Du kan læse mere om Banedanmarks Persondatapolitik på https://banedanmark.dk/privatliv
5.2
Kvittering for tilmelding og aftale af besøg Du får en kvittering, når du har indsendt blanketten og senest 1 måned efter, at vi har modtaget tilmeldingen, vil støjkonsulenten ringe til dig for at aftale et besøg. Alle besøg vil blive gennemført i perioden maj 2019 til december 2019.
5.3
Besøget Støjkonsulentens besøg varer 1-2 timer og finder sted på hverdage, dvs. mandagfredag mellem kl. 8.30 og 16.00. Konsulenten kommer ikke i weekenden og heller ikke tidligere eller senere på hverdage. Hvis du alligevel ikke kan være hjemme på det aftalte tidspunkt, skal du ringe til støjkonsulenten senest dagen før og inden kl. 16.00. Sammen finder I så et nyt tidspunkt for besøget. I gennemgår sammen ejendommen og finder – rum for rum – frem til den støjisoleringsløsning, der giver den nødvendige forbedring. Støjkonsulenten opmåler rummene og de forskellige bygningsdele til brug for sin rapport. Under besøget fortæller konsulenten også om det videre forløb og besvarer dine spørgsmål. Besøget er gratis for dig. Det samme gælder konsulentens arbejde i andre dele af forløbet, som er beskrevet i denne vejledning. 8/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
5.4
Støjkonsulenten beskriver arbejdet På basis af sine optegnelser og opmålinger udarbejder støjkonsulenten en rapport med en beskrivelse af det forestående arbejde. Af rapporten fremgår det, hvor og hvordan der skal isoleres, for at du kan få refusion. Rapporten tager naturligvis udgangspunkt i de beregninger, støjkonsulenten har lavet på baggrund af besøget, og i de ønsker og oplysninger, du har nævnt under besøget. Du vil normalt modtage rapporten på mail, men du kan godt få den med posten. Rapporten er udformet som en tilbudsliste sådan, at der er en side med beskrivelser for hvert rum, som kan få nye vinduer og andre støjdæmpende tiltag. Det er mest praktisk for alle, at håndværkeren udfylder listen for hvert rum. Så er der sikkerhed for, at alt kommer med. I følgebrevet til rapporten vil vi oplyse den samlede overslagspris, som støjkonsulenten har beregnet for det støjisolerende arbejde. Overslagsprisen forudsætter, at der benyttes fabriksfremstillede vinduer, døre mv. af god kvalitet og isat af faguddannede håndværkere. Der er indregnet udgifter til stillads (hvis det er relevant) og der er afsat beløb til småreparationer. Overslagsprisen er bevidst regnet i den høje ende og bør derfor afspejle den maksimale pris for arbejdet.
5.5
Du indhenter tilbud Normalt skal der flere slags håndværkere til at udføre arbejdet: Tømrere, glarmestre, elektrikere, murere, malere mv. Du kan vælge at indhente tilbud fra forskellige faghåndværkere, eller du kan lade ét firma stå for hele arbejdet – en såkaldt totalentreprise. Uanset hvilken form du vælger, skal du indhente mindst to tilbud på hver opgave. Du skal selv finde håndværkerne. Støjkonsulenten må hverken anbefale eller fraråde bestemte firmaer, men vi vil anbefale, at du bruger lokale håndværkere. Du skal sørge for, at får en kopi af rapporten, så det er klart for dem, hvad de skal tilbyde. Det er vigtigt, at de håndværkere, der foretager støjisoleringen, har erfaring inden for vinduesudskiftning og isoleringsarbejde, og de skal naturligvis være momsregistrerede. Håndværkerne må først gå i gang med arbejdet, når Banedanmark har godkendt deres tilbud og givet dig tilsagn om refusion af dine udlæg. Tilbuddene skal være bindende og henvise direkte til rapporten, der beskriver arbejdet i dit hus. Det er vigtigt, at du sørger for, at alle eventuelle følgearbejder, som f.eks. efterreparation og maling af vinduesindfatninger er omfattet af tilbuddet.
9/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
5.5.1
Eventuelle ændringer i forhold til støjisoleringsbeskrivelsen Det sker, at håndværkeren eller du selv foreslår en anden løsning end den, der står i beskrivelsen. Det er tilladt, så længe den alternative løsning er lydmæssigt lige så god, og at støjkonsulenten godkender den. Hvis den alternative løsning er væsentlig dyrere end den oprindeligt foreslåede, skal du selv skal betale merprisen.
5.5.2
Eksempel på ændring Hvis huset oprindeligt er forsynet med ét-fags oplukkelige vinduer med almindelige termoruder, vil støjisoleringsbeskrivelsen normalt beskrive nye vinduer - i god kvalitet og med termolydruder – men stadigvæk ét-fags. Det kan imidlertid være, at du altid har ønsket dig to-fags vinduer i mahogny og med messingbeslag. Det kan godt lade sig gøre, men merprisen i forhold til standardvinduet må du selv betale.
5.6
Ekstraarbejder Det vil være helt naturligt, at du, når der nu er håndværkere i huset, gerne vil have lavet andre ting, f.eks. udskifte vinduer i kælder og badeværelse. Det må du naturligvis godt, men det er vigtigt, at disse poster er tydeligt udskilt i håndværkerens tilbud og senere også på regningen.
5.6.1
Etageejendomme Når I indhenter tilbud fra håndværkere, er det – særligt i etageejendomme – en rigtig god idé at slå jer sammen i en ejerforening eller lignende.
5.6.2
Særlige bestemmelser for udlejningsejendomme Hvis din ejendom er en udlejningsejendom, hvor mere end 10 lejligheder skal støjisoleres, skal der afholdes licitation – enten som offentlig licitation eller som begrænset licitation med mindst tre deltagere.
10/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
5.7
Indsend tilbud Når du har indhentet dine tilbud, sender du dem alle (2 eller 3) til støjkonsulenten sammen med det udfyldte ansøgningsskema. På ansøgningsskemaet kan du skrive, hvilket tilbud du selv foretrækker. Det er først med denne ansøgning, at du egentlig tilkendegiver, at du søger om refusion af dine udlæg til støjisolering, men det forpligter dig stadig ikke til at lade arbejdet udføre. Vi foretrækker, at du sender materialet på mail, men du må naturligvis godt sende dem med post. Fristen for at sende ansøgningsskemaet er den 31. januar 2020. Støjkonsulenten gennemgår derefter tilbuddene og kontrollerer både, at arbejdet lever op til kravene i rapporten, og at priserne er rimelige. Hvis priserne forekommer urimeligt høje i forhold til støjkonsulentens prisoverslag, vil du blive kontaktet for en afklaring. Hvis priserne er for høje i forhold til støjkonsulentens overslagspris, kan Banedanmark vælge ikke at refundere hele beløbet. Støjkonsulenten sammenligner tilbudspriserne fra håndværkerne. Alt andet lige bliver refusionen af dine udlæg beregnet ud fra det billigste tilbud. Du må gerne vælge at benytte det dyreste tilbud; men refusionen af dine udlæg bliver da beregnet af det billigste tilbud + max 5%. Når støjkonsulenten har gennemgået tilbuddene, sender han dem videre til Banedanmark. Du modtager dernæst en mail eller et brev med tilsagn fra Banedanmark, hvor du kan se præcis, hvor meget du kan få refunderet, hvis støjisoleringen bliver gennemført. Banedanmarks brev om tilsagn er dit formelle bevis for, at du vil modtage refusion. Samtidig betyder det, at du må sætte det egentlige arbejde i gang. Du må ikke gå i gang, før du har fået tilsagn.
5.8
Du går i gang med arbejdet Nu er alle tallene på bordet, og du kan træffe din endelige beslutning. Du kan frit vælge at opgive projektet. Du har ingen udgifter haft. Beslutter du at fortsætte, kan du acceptere håndværkertilbuddet og bede håndværkeren begynde.
5.8.1
Du er ansvarlig Du binder dig til at få udført arbejdet, når du accepterer tilbuddet fra håndværkeren, for der består da en aftale mellem ham og dig. Det er dit ansvar, at håndværkeren udfører arbejdet på den rigtige måde til den aftalte tid. Støjkonsulenten fører ikke tilsyn under arbejdet. Støjkonsulentens og Banedanmarks opgave er kun at vurdere det nødvendige arbejdes omfang og karakter, og på den baggrund giver vi dig tilsagn om refusion af dine udlæg.
11/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
5.8.2
Byggetilladelser og forsikring Det er dit ansvar at indhente eventuelle godkendelser fra myndigheder mv. Det kontrollerer støjkonsulenten ikke. Bor du i énfamiliehus, skal du normalt hverken indhente byggetilladelse eller anmelde arbejdet til kommunen. Men du skal overholde bestemmelserne i bygningsreglementet, og det er dit og håndværkernes ansvar, at evt. farligt affald, så som eternit eller PCB, håndteres og bortskaffes efter reglerne. For etagebygninger skal du indhente tilladelse til arbejder, der ændrer husets udseende, som hvis du f.eks. udskifter vinduer. For fredede huse eller huse, der på andre måder er pålagt servitutter eller lokalplaner med hensyn til udseende, kræver de pågældende myndigheder, at du får tilladelse til arbejdet. Du bør på et tidligt tidspunkt kontakte dit forsikringsselskab (bygningskasko) for at orientere om det planlagte arbejde og for at høre, hvordan selskabet forholder sig.
12/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
6
Når arbejdet er færdigt Støjkonsulenten skal have skriftlig besked fra dig, når håndværkerne er færdige. Du skal bruge en særlig færdigmeldingsblanket, som du får tilsendt sammen med tilsagnsbrevet fra Banedanmark. Sidste frist for arbejdets afslutning og godkendelse er d. 31. august 2020.
6.1
Kontrolbesøg Når støjkonsulenten har modtaget din færdigmelding, aftaler I tidspunktet for kontrolbesøget. Under besøget gennemgår og kontrollerer støjkonsulenten det udførte arbejdes omfang og kvalitet. Normalt konstaterer støjkonsulenten, at arbejdet er udført tilfredsstillende. Du får skriftlig besked om, at arbejdet er godkendt, og støjkonsulenten fremsender efterfølgende et godkendelsesbrev inkl. en udbetalingsbegæring. Bliver arbejdet ikke godkendt, fordi det er mangelfuldt, udarbejder støjkonsulenten en mangelliste. I det tilfælde må du sørge for, at håndværkerne udbedrer manglerne, før støjkonsulenten igen kan tage stilling til, om arbejdet er udført tilfredsstillende. Når manglerne er rettet, skal du igen kontakte støjkonsulenten.
6.2
Du lægger selv penge ud Når håndværkeren er færdig, vil han sende dig en regning. Det er vigtigt, at regningen er stilet til husejeren og ikke til Banedanmark, for det er dig som husejer, der er bygherre og har en aftale med håndværkeren. Du skal i første omgang selv udbetale håndværkerne det fulde beløb. Er du ikke selv i stand til at lægge pengene ud til regninger fra håndværkerne, indtil Banedanmark refunderer dem, kan du henvende dig i en bank og bede om et kortfristet lån. Hvis du laver en aftale om et sådant kortfristet lån, skal du huske at tage højde for, at håndværkeren normalt skal have betaling, så snart han er færdig. For at der skal være tid til at gennemføre kontrollen, modtage godkendelsen og den efterfølgende ekspeditionstid hos Banedanmark på ca. 60 bank dage, skal du regne med, at lånet skal løbe mindst tre måneder. I banken er det normalt tilstrækkeligt at fremlægge tilsagnsbrevet fra Banedanmark som sikkerhed for, at du modtager refusion for dine udlæg til arbejdet. Men Banedanmark informerer gerne din bank om ordningen, hvis der er behov for det. Støjkonsulenten besigtiger først arbejdet, når det er helt færdigt. Banedanmark udbetaler derfor ikke acontobeløb.
13/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
6.3
Godkendelser og betalinger Når du modtager støjkonsulentens godkendelse, skal du betale håndværkerne og indsende eller e-maile en kopi af din faktura samt dokumentation for, at du har betalt hele regningen, f.eks. via en udskrift fra netbank. Materialet sendes til Banedanmark sammen med den udfyldte udbetalingsbegæring. Det er vigtigt at Banedanmark får hele dokumentationen, ellers kan de ikke udbetale refusionen. Banedanmarks afholdelse af omkostningerne til støjisolering er ikke skattepligtig for dig. Banedanmark skal dog indberette tilskuddet til SKAT ved brug af tilskudsmodtagers CPR-nummer, CVR- eller SE-nummer, hvorfor disse oplysninger skal angives på udbetalingsbegæringen. Frist for indsendelse af udbetalingsbegæringen, faktura og kvittering for betaling er d. 30. september 2020.
6.3.1
For virksomheder gælder Banedanmarks afholdelse af omkostningerne til støjisolering ydet til virksomheder (f.eks. udlejningsvirksomheder) kan efter omstændighederne udgøre statsstøtte. Banedanmarks afholdelse af omkostningerne til støjisolering sker derfor for alle tilfældes skyld i overensstemmelse med den såkaldte de minimis-regel. For at Banedanmark kan kontrollere, at det samlede støtteniveau til virksomheden ikke overstiger 200.000 EUR, skal hver enkelt virksomhed udfylde Erhvervs- og Byggestyrelsens Tro og Love erklæring, som er vedlagt udbetalingsbegæringen.
6.4
Vi udbetaler pengene Banedanmark kontrollerer så, at regningerne er korrekte i forhold til tilbuddet og tilsagnet og anviser derefter pengene. Der går normalt ca. 60 bank dage, fra du sender regningerne, til du modtager Banedanmarks refusion af dine udlæg.
14/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
7
Støjisolering Dette afsnit beskriver kort, hvad det er for støjisolerende foranstaltninger, der kan komme på tale.
7.1
Støj Togstøjen trænger ind i huset via vinduer, døre, vægge, tag/loft og ventilationsåbninger. Når det handler om støj og isolering mod støj, er det såvel de enkelte bygningsdeles lydisolation som deres areal, der er vigtige. Derfor er støjkonsulentens opmåling og registrering vigtig.
7.2
Vinduer Vinduerne er ofte det svage led, som tillader mest støj at passere. Vinduer med ét lag glas eller med en almindelig termorude vil være de dårligste, især fordi de samtidigt ofte er utætte. Her vil den typiske lydisolerende foranstaltning være at isætte et helt nyt vindue med en såkaldt termolydrude, som er en særligt opbygget termorude med høj lydisolation. Ældre vinduer med forsatsvinduer isolerer forholdsvis godt mod støj på grund af den store afstand mellem de forskellige glaslag. Vinduerne er dog ofte utætte. Her vil et nyt vindue med termolydrude ikke give nogen væsentlig forbedring. Her er den typiske løsning at udskifte forsatsvinduerne til nye forsatsvinduer med lydruder, eller at udskifte hele vinduet til et nyt vindue med forsatsvinduer med lydruder.
7.3
Døre Have- og terrassedøre i sove- og opholdsrum vil ofte have store glasflader. Hvis rummene skal støjisoleres, behandles dørene på samme måde som vinduerne.
7.4
Ydervægge De fleste ydervægge er tunge og har kun beskeden lydtransmission set i forhold til vinduerne. Disse vægge skal der ikke gøres noget ved. Der kan dog også være ydervægge af let konstruktion. Ydervæggene kan f.eks. bestå af isoleringsmateriale, som er indkapslet i forholdsvis tynde plader. Det giver en effektiv varmeisolering, men fungerer desværre ikke altid tilstrækkeligt som støjisolering.
15/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering
Ved en typisk isolering af lette ydervægge, monteres forsatsvægge af gips inde i rummene. Det kan betyde, at radiatorer og el-installationer skal flyttes. God lydisolation og god varmeisolation følges ikke altid ad. I de fleste tilfælde betyder en forbedring af lydisolationen dog også en forbedring af varmeisolationen.
7.5
Loft og tag Det er normalt kun sjældent nødvendigt at støjisolere loft/tag. I de tilfælde kan håndværkerne enten gøre arbejdet nedefra i rummet eller oppefra. Ved at støjisolere nedefra bliver der lavere til loftet. Håndværkerne lægger lægter ud på det gamle loft, kommer mineraluld mellem lægterne, og til sidst bliver der lagt et lag af 2x13 mm gipsplader. Er loftshøjden for lille, eller er der andre grunde, der taler for det, kan støjisoleringen foregå oppefra. Så lægges mineralulden og gipspladerne mellem bjælkerne eller under selve tagdækningen.
7.6
Ventilation Du må være opmærksom på, at en forbedring af støjniveauet i de enkelte rum også betyder, at huset er mere tæt, og det kan give fugtproblemer, hvis du ikke sørger for anden ventilation. I støjisoleringen indgår derfor også forslag om montering af lyddæmpede friskluftventiler eller mekanisk ventilation.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte støjkonsulenten.
16/16 Den nye bane København Ringsted Banedanmark tilbyder Støjisolering