BEGGE DELE
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 1
26/06/15 16.52
Af samme forfatter på dansk En fremmed banker på. Roman, 2006 Pige møder dreng. Roman, 2008 I miles omkreds. Roman, 213
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 2
26/06/15 16.52
Ali Smith
BEGGE DELE På dansk ved Ninna Brenøe
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 3
26/06/15 16.52
Begge dele Oversat af Ninna Brenøe og Pia Juul efter „How To Be Both” Copyright © 2014, Ali Smith All rights reserved Dansk udgave: © Tiderne Skifter, 2015 Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Sabon MT hos An:sats, Espergærde Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-697-9
Oversættelsen er udgivet med støtte fra
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 4
26/06/15 16.52
Tak Ă˜je- og kameraikonerne er designet af Francesco del Cossa og Sarah Wood Tak til Daniel Chatto, Polly Dunn, Robert Gleeson, Jamie McKendrick, Cathy Moore, Sarah Pickstone, Matthew Reynolds, Kadya Wittenberg og Libbi Wittenberg Et stort og sĂŚrligt tak til Kate Thomson Tak til Andrew og Tracy og alle hos Wylie Tak til Simon og tak til Anna Tak til Xandra Tak til Mary Tak til Emma Tak til Sarah
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 5
26/06/15 16.52
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 6
26/06/15 16.52
Til Frances Arthur og til alle dem som har skabt hende
til pĂĽmindelse om Sheila Hamilton, et omvandrende kunstvĂŚrk
og til Sarah Wood, kunstner
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 7
26/06/15 16.52
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 8
26/06/15 16.52
Et ricordare suplicando a quella che io sonto francescho del cossa il quale a sollo fatto quili tri canpe verso l’anticamera : Francesco del Cossa
green spirit seeking life where only doubt and desolation sting; spark that says that everything begins when everything seems charcoal Eugenio Montale / Jonathan Galassi
J’ai revé que sur un grand mur blanc je lisais mon testament Sylvie Vartan
Although the living is subject to the ruin of the time, the process of decay is at the same time a process of crystallization, that in the depth of the sea, into which sinks and is dissolved what once was alive, some things “suffer a sea-change” and survive in new crystallized forms and shapes that remain immune to the elements, as though they waited only for the pearl diver who one day will come down to them and bring them up into the world of the living – Hannah Arendt
Just like a character in a novel, he disappeared suddenly, without leaving the slightest trace behind. Giorgio Bassani / Jamie McKendrick
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 9
26/06/15 16.52
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 10
26/06/15 16.52
ET One
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 11
26/06/15 16.52
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 12
26/06/15 16.52
Prøv at tænke det her moralske dilemma igennem et øjeblik, siger Georges mor til George, som sidder på passagersædet i bilen. Ikke siger. Sagde. Georges mor er død. Hvad er et moralsk dilemma? spørger George. Passagersædet i den lejede bil er underligt i og med at det befinder sig i den side hvor førersædet plejer at være derhjemme. Det her må være lidt ligesom at køre, altså bortset fra at det er uden selve det at køre, selvfølgelig. Okay. Du er kunstner, siger hendes mor. Er jeg? spørger George. Siden hvornår? Og hvad er et moralsk dilemma? Ha ha, siger hendes mor. Prøv nu bare at følge mig engang. Forestil dig det. Du er kunstner. 13
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 13
26/06/15 16.52
Denne samtale finder sted i maj mens Georges mor stadig lever, logisk nok. Hun har været død siden september. Nu er det januar, eller mere præcist er det lige over midnat nytårsaften, hvilket betyder at det for et øjeblik siden er blevet året efter det år hvor Georges mor døde. Georges far er ude. Hvilket er bedre end hvis han var hjemme og stod og flæbede og blev rørstrømsk nede i køkkenet eller gik rundt i huset og tændte og slukkede for alting. Henry sover. Hun har lige været inde og se til ham; han var fuldkommen død for omverdenen, om end ikke så død som det ordet død betyder helt bogstaveligt når det betyder, nå ja altså, død. Dette vil være det første år hendes mor ikke har levet siden det år hendes mor blev født. Det er så selvindlysende at det er dumt overhovedet at tænke det, men samtidig så frygteligt at man ikke kan undgå ikke at tænke det alligevel. Begge dele på en gang. Hvorom alting er bruger George de første minutter af det nye år på at lede efter teksten til et gammelt nummer. Let’s Twist Again. Med tekst af Kal Mann. Teksten er rimelig elendig. Let’s twist again like we did last summer. Let’s twist again like we did last year. Derefter kommer der et virkelig dårligt rim, et rim der strengt taget ikke engang kan kaldes et rim. Do you remember when Things were really hummin’. 14
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 14
26/06/15 16.52
Hummin’ rimer ikke på summer, sætningen bliver ikke afsluttet af et spørgsmålstegn, og skal det, helt bogstaveligt, forestille at betyde: Kan du huske dengang det hele virkelig brummede? Derefter Let’s twist again, twisting time is here. Eller, som der står på alle websiderne, twistin’ time. I det mindste har de da husket apostroffen, siger George fra før hendes mor døde. Jeg er pissehamrende ligeglad med om en eller anden side på nettet overholder normerne for hvad der er grammatisk korrekt, siger George fra efter. Det der med før og efter er et spørgsmål om sorg, siger folk hele tiden til hende. De taler om hvordan sorgen har forskellige faser. Der er lidt uenighed om hvor mange faser sorgen har. Der er enten tre eller fem, eller der er også nogen som mener syv. Det er næsten som om ham sangskriveren ikke rigtig har kunnet tage sig af det med ordene. Måske befandt han sig også i en af sorgens tre, fem eller syv faser. Fase ni (eller treogtyve eller hundrede treogtyve eller ad infinitum, fordi intet nogensinde vil holde op med at være sådan som det er lige nu): I denne fase vil man ikke længere lade sig irritere over om en sangtekst betyder noget eller ej. Faktisk vil man hade stort set alle sange. Men George er nødt til at finde en sang, som man kan danse den her helt bestemte dans til. 15
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 15
26/06/15 16.52
At den er så tydeligt selvmodsigende og meningsløs er uden tvivl en bonus. Det vil være af præcis den grund sangen solgte så mange eksemplarer og var det helt store dengang. Folk kan godt lide når tingene ikke betyder så meget. Okay, jeg prøver at forestille mig det, siger George i passagersædet i maj i Italien præcis samtidig med at George hjemme i England den følgende januar sidder og stirrer på den meningsløse tekst til en gammel sang. På den anden side af bilens forrude breder Italien sig så varmt og gult ud omkring dem og oppe over deres hoveder ser landskabet ud som om det er blevet sandblæst. Henry siger et snøft omme fra bagsædet med øjnene lukkede og munden stående åben. Remmen fra sikkerhedsselen rager op over hans hoved fordi han er så lille. Du er kunstner, siger hendes mor, og du arbejder på et projekt sammen med en masse andre kunstnere. Og alle der arbejder på projektet bliver betalt det samme, sådan rent honorarmæssigt. Men du mener at det du laver er mere værd end det alle på projektet, inklusive dig selv, får i løn. Du skriver derfor et brev til den mand, som har sat arbejdet i gang og beder ham om at give dig mere end det alle de andre får. Er jeg mere værd? spørger George. Er jeg bedre end de andre kunstnere? Har det nogen betydning? siger hendes mor. Er det det der er det vigtige? 16
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 16
26/06/15 16.52
Er det mig eller er det kunstværket som er mere værd? spørger George. Godt. Fortsæt, siger hendes mor. Er det i virkeligheden? spørger George. Eller er det hypotetisk? Gør det nogen forskel? siger hendes mor. Er det noget som der i virkeligheden allerede findes et svar på, men hvor du prøver problemstillingen af på mig, selvom du udmærket godt ved hvad du selv mener? siger George. Måske, siger hendes mor. Men jeg er ikke interesseret i hvad jeg selv mener. Jeg er interesseret i hvad du mener. Du plejer ikke at være interesseret i at høre min mening om noget som helst, siger George. Det var meget teenageagtigt og umodent sagt, George, siger hendes mor. Jeg er teenager, siger George. Nå, men det forklarer så ligesom det hele, siger hendes mor. Der opstår en lille tavshed, alting er stadig okay, men hvis hun ikke giver sig lidt og giver sig hurtigt, ved George at hendes mor, som har været pirrelig, uforudsigelig og har gået og hængt med næbbet i flere uger efterhånden, fordi der er slanger i det paradis, som er hendes venskab med hende kvinden ved navn Lisa Goliard, vil blive først helt fjern og derefter sur og irritabel. Er det i dag eller engang i historien? spørger George. Er kunstneren mand eller kvinde? 17
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 17
26/06/15 16.52
Er nogle af delene vigtigt? siger hendes mor. Nogen af delene, siger George. Der er kun to dele, så hedder det nogen og ikke nogle. Mea maxima, siger hendes mor. Jeg fatter ikke hvorfor du ikke bare i det mindste forsøger at lære det, siger George. Og det sidste der betyder ikke det du tror det betyder. Hvis man siger det uden culpa betyder det bare jeg er den mest eller jeg er den største eller de største tilhører mig eller mine mest. Men det er sandt, siger hendes mor. Jeg er den mest største. Men den mest største hvad? Før eller nu? spørger George. Mand eller kvinde? Det kan ikke være både og. Det må være en af delene. Siger hvem? Hvorfor kan det ikke det? siger hendes mor. ARGH, siger George, for højt. Forsigtig, siger hendes mor og drejer hovedet med et ryk og ser om på bagsædet. Medmindre du foretrækker ham vågen, og i så fald selv kan få lov til at stå for underholdningen. Jeg. Kan. Ikke. Svare. På. Dit. Moralske. Dilemma. Medmindre. Jeg. Kender. De. Nærmere. Omstændigheder, siger George sotto voce, som på italiensk, om end George ikke kan italiensk, bogstavelig talt betyder med sænket stemme. Er detaljer nødvendige for moralen? hvisker hendes mor tilbage. 18
Tiderne_Begge dele-BD.1_P.indd 18
26/06/15 16.52
BEGGE DELE
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 1
26/06/15 15.48
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 2
26/06/15 15.48
Ali Smith
BEGGE DELE P책 dansk ved Pia Juul
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 3
26/06/15 15.48
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 4
26/06/15 15.48
ET One
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 5
26/06/15 15.48
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 6
26/06/15 15.48
Ho, halløj, dét her er en vældig tingest der snor sig rask som en fisk halet ind ved dens mund på en krog hvis en fisk kunne fiskes gennem en 6 fod tyk mur af sten eller en pil hvis en pil kunne flyve i en magelig krølle som en slanges spiral eller en stjerne med en hale hvis stjernen blev skudt opad forbi mider og orme og knoglerne og klippegrunden så rask kommer den op som hestene kommer hurtigt ned i historien om solvognen da den dristige dreng kørte dem selvom hans far sagde nej og han gjorde det alligevel og kunne ikke holde dem 7
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 7
26/06/15 15.48
han var for lille for svag de styrtdykkede styrtede til jorden dræbte folkemængden og en markfuld får dernede og nu mig der falder opad med 40 hestes fart kære Gud gamle Fadermoder åh spred tilfældigt hvad end jeg skal ramme hvad end dit mål er (jeg beder dig tilgive) (haster) en flok af de rare bløde lodne blot som stødpude (uh) mod det som blot fangede min (hvad) på en (av) undveg en (pyh ha) (slag) (dunk) (uh) (nåde) men vent se er det sol blå himmel den hvide strøm det blå igennem den stiger til mørkere blå begynd med blågrøn undermaling tilføj indigo under lazurit bland blyhvidt eller aske i glit med lapis samme gamle himmel? jord? igen? hjemme igen hjemme igen urolig nedtur gennem turen op som et frø fra et træ med en vinge for når rødderne på deres vej til overfladen 8
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 8
26/06/15 15.48
bryder overfladen bliver de til stilke og stilkene skubber sig op over sig selv ind i stængler og oppe for enden af stænglerne er der blomster der åbner sig for hele verden som øjne : halløj : hvad er dette? En dreng foran et maleri. Godt : Jeg kan godt lide en god ryg : det bedste ved en bortvendt ryg er at det ansigt man ikke kan se forbliver en hemmelighed : hey : du der : kan du høre mig? Kan ikke høre? Nej? Min hage på din skulder lige ved dit øre og du kan stadig ikke høre, ha okay, gammel diskussion om hvad der er stærkest øje eller øre det hele viser bare at det hverken er her eller der når du hverken er her eller der så kald mig Cosmo kald mig Lorenzo kald mig Ercole kald mig ukendt maler af hvilken som helst skole du vil jeg tilgiver dig jeg tager mig ikke af det – jeg behøver ikke at tage mig af det – godt – nogen andre kan tage sig af det, for hør, engang sov en gammel mand i flere vintre puttet ned i en seng med min Marsyas (tidligt værk, forsvundet for evigt, hør, lærred, rod) stift af farver oven på sit sengetøj, han havde ikke meget sengetøj men min Marsyas holdt ham varm, dejlig tung ekstra hud holdt ham i live tror jeg : jeg mener han døde, jo, men ikke før senere og 9
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 9
26/06/15 15.48
ikke af kulde, vel? Ingen husker den gamle mand. Bortset fra at det gjorde jeg lige, dér skønt meget svagt, farverne nu kan knap nok huske mit eget navn, kan knap husk nog selvom jeg godt kan lide, jeg kunne lide et godt stykke stof og måden lidt bånd fra en skjorte eller et ærme falder ned og snor sig på når det falder og hvordan den svageste lyse kulstreg der næsten ikke er der kan fremtrylle en kvist der åbner en sten og jeg kan godt lide en god dristig kurve i en streg, hans ryg har en kurve ved skulderen : en tristhed? Eller bare den evige ældgamle sorg over det nye (smukt formuleret hvis jeg selv skal sige det) men åh Gud kære Kristus og alle helgenerne – det billede som han – det er – mit, jeg lavede det, hvem er det nu det er? ikke Skt. Paolo selvom Skt. Paolo altid er skaldet for skaldet er sådan som Skt. Paolo skal males – vent, jeg – jo jeg, tror jeg – ansigtet, det – for hvor er de andre? For det var ikke det hele, det var et værk der hørte sammen med andre : nogen har sat det i en ramme 10
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 10
26/06/15 15.48
meget pæn ramme og stenarbejdet i det, a-ah, arbejdet med kappen godt, nej, meget godt det sorte i det for at vise magten, se hvordan kappen åbner sig for mere stof hvor man skulle tro der var kød, det er kløgtigt, intet at afsløre og ah, en lille skov af bittesmå nåletræer anbragt på toppen af den knækkede søjle bag hans hoved – men hvad med den gamle Kristus ovenpå? Gammel? Kristus? som om Han alligevel klarede den hele vejen frem til gammel mand når alle nu ved at Kristus aldrig skal være andet end rynkeløse øjne skinnende hår med farve som modne nødder fra hasseltræet og med nydelig midterskilning som nazaræerne glat på toppen men med krøllet fald fra ørerne og ned ansigtsudtryk tættere på gråd end grin panden bred glat alvorsfuld ikke ældre end 33 og stadig det smukkeste barn af mænd gammel mand Kristus, hvorfor skulle jeg male en gammel (være blasfemisk)? Vent – for – tror jeg kan huske det : noget : jo, jeg anbragte nogle hænder, 2 hænder neden for hans (jeg mener Hans) fødder : noget man kun ville få øje på hvis man virkelig så efter, hænder der tilhører engle men alligevel ser ud som om de ikke tilhører noget : som om de er irret til af guld, guld alle vegne på dem som sår der er blevet til guld, en lilla suppe af guldlinser, guldmug som 11
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 11
26/06/15 15.48
om blister på kroppen kan blive til ædelmetal men hvorfor i alverden gjorde jeg det? (Kan ikke husk) Se på alle englene rundt om Ham kønne med deres piske og svøber, jeg var god nej, nej, træd tilbage kig på ordentlig afstand på det hele og andre billeder i dette rum : hold op med at kigge på dit eget : kig på de andre efter opbyggelighed. Tror jeg genk åh Kristus – det er en – Cosmo, er det ikke? En Cosmo. Skt. Gerolamo –? men ha ha åh du gode Gud se på det åh hå hå hå fuldkommen latterlige nonsensværk (hvorfra min helgen vender blikket bort med anstand og værdighed) prangende Cosmos prangende helgen, gal, latterlig, med hånden i vejret der holder en sten højt op som for at stene sig selv så herrerne får valuta for pengene : se på træet helt unaturligt gestikulerende bag ham og det dryppende blod på hans bryst : kære Gud kære Moderfader er jeg kommet den strenge vej tilbage gennem jordens mur lagdelingerne klippegrunden og jorden ormene og skorpen stjernerne og guderne omskiftelserne og historierne stumperne af glemt og husket hele vejen fra død til her – blot for at 12
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 12
26/06/15 15.48
det skal være Cosmo jeg ser som det første så snart jeg åbner mine – Cosmo dumme Cosmo med sin far en skoflikker, ikke højere end min, lavere faktisk : Cosmo høj på intet andet end hoffet overpyntet så forfængelig som forfængelig kan være : som altid drejer han sig i sin stads mod det forvredne og det uskønne : den sleske flok af assistenter der iagttog hvert eneste strøg han foretog som om enhver af hans bevægelser var et hertugeligt optog. Men det billede derovre, også en Cosmo, er ærlig talt, jo det indrømmer jeg, helt godt (men så er der det der flitterstads der hænger over hendes hoved som jeg selv viste ham hvordan han skulle gøre bedre da vi arbejdede på, var det ikke, paladset med de smukke blomster? dengang Cosmo lod som om han ikke kendte mig selvom han vidste præcis hvem jeg) og det derovre, det er ham, ikke? Aldrig set det før men det er ham : jo : aha : det er smukt : og det dér er også ham, ikke? Det giver 4. I dette 1 rum. 4 Cosmo mod min 1 helgen. Vil du ikke nok kære Gud sende mig direkte tilbage til glemslen nu : Jesus og Jomfruen og alle helgener og engle og ærkeengle åndsformørk mig så hurtigt som muligt, vil I ikke nok for jeg er ikke værdig etcetera og hvis Cosmo er her, hvis verden er fuld af Cosmo som den altid var – 13
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 13
26/06/15 15.48
og dog af Cosmo lærte jeg hvordan man bruger blyhvidt til at fremhæve detaljer i grundingen (jeg tilgiver) og af Cosmo lærte jeg hvordan man lægger et snit i malingen for at fremkalde et ekstra perspektiv (jeg tilgiver). Og uanset hvad, kig. Op imod Cosmos Gerolamo hvem er så virkelig den virkelige helgen her? Jeg siger det bare. Åh jo, og jeg siger det bare, men hvis helgen er det overhovedet at den dreng som har ryggen til mig bruger al sin tid fakkelbærer, Ferara, set fra ryggen, han var en dreng der løb forbi mig på gaden : det var da de tilkaldte malere til at male paladset hvor man ikke keder sig og jeg ville have jobbet, jeg havde arbejdet på tavlerne med muserne på paladset med de smukke blomster med Cosmo og de andre og var nu velkendt i Ferara og endnu mere kendt i Bologna, jeg havde ikke brug for hoffet, ingen i Bologna gav en skid for hoffet (men hoffet havde alligevel ikke brug for mig, hoffet havde Cosmo) nej, vent, begynd med for det begyndte egentlig med den mand de kaldte Falken fordi han hed Pellegrin til fornavn : han var Borses rådgiver, professor og videnskabsmand, han lærte græsk og latin 14
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 14
26/06/15 15.48
allerede som barn og han havde fundet nogle magiske bøger på østerlandske sprog som ingen andre overhovedet kendte : han kendte stjernerne og guderne og digtene : han kendte legenderne og historierne som Est’erne alle sammen elskede om kongerne på deres heste og deres sønner og halvsønner og slægtninge og deres troldmænd i grotter og deres dyster og jomfruer og rivaler og hvem der var forelsket i hvem og hvis hest der var bedst og klogest og hurtigst og ikke mindst deres endeløse triumferende overlistninger af hedninge og udslettelser af mauriske konger : Falken havde fået ansvaret for den nye udsmykning af væggene i det store rum i paladset hvor man ikke keder sig og han var på udkig efter andre malere end Cosmo (frygteligt efterspurgt, som tog rundt i byen besmykket som en Marquis og selvom man sagde at Cosmo havde spillet en vigtig rolle i udsmykningen af væggen til paladset hvor man ikke keder sig så gled Cosmo i realiteten ind og ud som en svane, jeg så ham selv i alt 2 gange hvor han bestilte yderst lidt, for hvilket han, eftersom han var så efterspurgt, blev mere end godt betalt, hørte jeg) men han (ikke Cosmo, Falken) sendte bud efter mig til sit hus. Falken boede bag paladsets byggeplads: han kom til døren da dørpigen kaldte på ham og først kiggede han op og ned ad min hest bag mig for han var klog nok til at vide at man kan sige meget om en person ud fra hesten, og hestens 15
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 15
26/06/15 15.48
skind skinnede selv efter turen fra Bologna, den ventede på mig med hovedet helt nede med mulen en tomme over jorden og dens næsebor noterede sig destinationen, skulle aldrig tøjres eller holdes øje med, enhver anden end jeg der prøvede at bestige Mattone ville flyve uden vinger gennem luften og ramme murværket. Så da jeg så ham kigge på min hest syntes jeg endnu bedre om ham : så vendte han sig mod mig, fik kigget på mig og jeg fik kigget på ham : han var ikke gammel og klog, han var omtrent på min alder, tynd af en lærd at være da de som regel er tykke og uden evner for andet end bøger : hans næse var klassisk romersk (det ville Marquis’en synes om, de var vilde med de gamle romere, Est’erne, næsten lige så vilde som de var med historierne om at slå hedninge på flugt og erobre Afrika) og hans blik var hurtigt : han så op og ned ad mig : hans blik standsede ved mine ridebukser foran : han stirrede dér mens vi snakkede : han havde hørt jeg var god, sagde han. Så kiggede han op på mine øjne igen og ventede for at se hvad jeg ville svare og netop da – mit held – løb drengen forbi os på gaden, en skønhed af en dreng der bevægede sig så hurtigt at jeg mærkede luften forandre sig (kan stadig mærke det nu hvor jeg husker det) for drengen var selv lutter luft og ild, han havde en fakkel i hånden, i den anden et banner, var det? et langt stykke tunika? han løb op ad trappen og holdt det op sådan at det fangede 16
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 16
26/06/15 15.48
vinden med sine bugtninger, han var på vej til hoffet : det er der, der er arbejde, ved hoffet, og rygtet gik at de billeder de ville have på paladset denne gang var hofbilleder, behagelige billeder, ikke hellige ting men billeder af Marquis’en selv, fra et år af hans liv i byen og ham der gjorde de forskellige ting han gjorde i årets måneder med virkelige hverdagsting der løb gennem dem nøjagtig som den dreng løb forbi : jeg tænkte ved mig selv hvis jeg kan fange den løbende dreng vil jeg vise Falken hvis blik (kunne mit eget blik se) var betaget af drengens ryg hvor godt og hvor hurtigt og hvor dygtigt jeg kan så ville de vide hvor eksemplarisk og betale mig derefter så jeg sagde idet drengen forsvandt Hr. de Prisciano, en pen og et stykke papir og et sted at stille mig så skal jeg fange den hare hurtigere end en falk han hævede et øjenbryn ved min frækhed men jeg lavede sjov, kunne han se (stadig ikke uimodtagelig for mig på dette tidspunkt) og kaldte på dørpigen at hun skulle hente de ting jeg ønskede mens jeg beholdt drengens fart og form i mit hoved, hvordan han havde holdt silkestoffet op og fanget luften idet han fór af sted, i sig selv et åndende væsen, det var det jeg ønskede, for jeg er god til det virkelige og det sande og det smukke og kan med en vis evne og med eller uden smiger skabe det sted hvor alle 3 mødes : pigen bragte tingene og et skærebræt (et blink til hende uden han så det, hun rødmede 17
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 17
26/06/15 15.48
lidt under kappen, jeg rødmede tilbage, bianco sangiovanni, cinabrese, verde-terra, rossetta, også kappen, en køn ting, silkekanten af den var flosset, jeg ville bruge den senere på hovedet af den af de arbejdende kvinder omkring væven der klipper tråden i hjørnet af marts måned, for selvom Falken havde påpeget at han ville have skæbnegudinder malet på Marts – lige som han ville have gratier malet på April – ville jeg have det skulle være virkelige kvinder og også virkeligt arbejde). Jeg fejede krummerne af skærebrættet i døråbningen (Falken så dem falde på sin dørtærskel, kneb øjnene sammen) og på papiret, selvom drengen var forsvundet, kortlagde jeg hans konstellation dér, dér, dér drengens nakke, rygraden, denne fods placering, den anden, denne arm, den anden, og tegnede skitsen af et hoved (men hovedet havde nærmest ingen betydning, det var ikke det der havde betydning) men jeg brugte mest tid på hans bagfod, det sted med sålens kurve på vej op : få det rigtigt, hvordan den jog hele kroppen af sted, bare den lille detalje, og det vil løfte hele billedet ligesom foden løftede ham : få det rigtigt og billedet selv vil løfte sig (for måden han var gået op ad de stentrin på havde gjort selv stenene utunge) : han var måske på vej til en ceremoni, drengen? Han havde tændt faklen selvom det var dag, ergo tilføjede jeg antydningen af en dør så han ville få brug for en tændt fakkel, 18
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 18
26/06/15 15.48
lavede en dobbeltstreg som overligger over hans hoved så der var et sted at gå hen og jeg lagde skygge foran og rundt om ham så faklen fik mere mening (lavede flammen på den som langt hår der vajer, men opad i stedet for nedad, umulighedens skønhed) og rundt om ham på jorden spredte småsten, en kvist her, 4-5 ved muren, og helt i forgrunden 3 sten og en skive mursten som en skive ost alt sammen arrangeret rundt om græsstrå til ære for Falken som om selv græsset vil bøje sig i respekt for sådan en mand. (Hvorefter, som sidste hånd på værket, dér for enden af et græsstrå, 2-3 prikker, en fejl fra pennen? en sommerfugl? for min egen fornøjelses skyld fordi ingen andre ville lægge mærke til det.) For længst borte, det billede, vil jeg tro. For længst borte det liv jeg, drengen og den mand jeg, den glatte hest Mattone med de gode øjne jeg, den rødmende pige jeg. For længst borte, fakkelbæreren fra Ferara set fra ryggen, blæk på papir sammenfoldet, revet i stykker spist, som en hvepserede knust brændt til aske til intet. Av. Jeg kan mærke tabet, dets tunge smerte for jeg havde det, det sted hvor hans ben mødte hans krop, det stærke mørke hvor hans tunika blæste op i vinden da han fór af sted, jeg havde det som når man fortæller den ældste historie i verden for der er en meget ren glæde ved en 19
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 19
26/06/15 15.48
kurve som kurven af en balde : det eneste andet der er lige så godt at tegne er en hests kurver og ligesom en hest er en kurvet linje noget varmt, venligt, vil tjene én godt hvis man behandler den ordentligt, og kurverne af hans ærmer der løb som en koncertina ned og tilbage fra skuldrene, tungesting derefter bølgeskær i kanten, rundt om livet en tvundet garnstump til at holde ham oppe. Jeg kan godt lide en garnstump, 2 stykker snoet sammen så det bliver stærkt : jeg kan godt lide et stykke reb : det reb de solgte efter en hængning, husker jeg, på markedet, var skåret i stykker man kunne købe og som skulle bringe held så man aldrig selv ville blive. Hængt, mener jeg. Hvad, –– blev, blev jeg? – bestemt ikke – aldrig, blev jeg, hængt? – åh. Åh. Blev jeg? Nej. Ret sikker : det blev jeg ikke. Men hvordan så? Endte jeg? Jeg kan slet ikke mindes en ende på det, nogen ende på noget, kan ikke, nogen, hedengang, nej – for måske – måske jeg ... endte jeg aldrig? Hey! Jeg malede det billede : hey! Kan ikke høre mig. Sollys ramte de gulnende blade, jeg var et barn, 20
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 20
26/06/15 15.48
lille, på en stenflise varm af solen, næsten for lille til at gå tror jeg og noget snoede sig ned gennem luften og landede midt i pølen af hestepis, skummet og boblerne var næsten væk men lugten af det stadig fin i stenens hulning mellem den gamle sti og den nye sti som han havde lavet i gården til vognene til stenene, min far. Det der faldt fik en cirkel til at opstå, en ring kom til syne i pisset : ringen udvidede og udvidede sig indtil den nåede kanten og forsvandt. Det var en lille sort kugle som hovedet på en hedning : den havde en enkelt vinge, en hård og fjeragtig ting stak lige ud af den. Men den ring den lavede i pølen da den faldt var borte. Hvor blev den af? Jeg råbte ordene, men hun trampede tøj i den store halvtønde : hun fik tøjet til at blive hvidt med sæbe, hun sang, hørte mig ikke, min mor. Jeg råbte igen. Hvor blev den af? Hun hørte mig stadig ikke : jeg tog en sten op : jeg sigtede på siden af tønden, en forbier, ramte en høne i sidefjerene i stedet : hønen lavede en hønselyd, sprang i vejret og næsten fløj : den løb omkring i en dans der fik mig til at le, den satte panik i alle gæssene og ænderne og de andre høns : men min mor havde set stenen ramme hønen og hun sprang op af tønden og løb hen 21
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 21
26/06/15 15.48
mod mig med hånden i vejret for hun foragtede onde ting. Det gjorde jeg ikke, sagde jeg. Det gjorde jeg ikke. Jeg kaldte på dig. Men du var travlt optaget så jeg smed den for at få din opmærksomhed. Jeg ville ikke ramme hønen. Hønen kom i vejen. Hun lod hånden falde ned langs siden. Hvor har du lært det ord? sagde hun. Hvad for et ord? sagde jeg. Optaget, sagde hun. Opmærksomhed. Af dig, sagde jeg. Åh, sagde hun. Hun stod i støvet med sine våde fødder : hendes ankler havde perler af lys. Hvor blev den af? sagde jeg. Hvor blev hvad af? sagde hun. Ringen, sagde jeg. Hvad for en ring, sagde hun. Hun kom helt ned og kiggede på pølen : hun så den vingede tingest. Det er ikke en ring, sagde hun. Det er et frø. Jeg fortalte hende hvad der var sket : hun lo. Åh, sagde hun. Den slags ring. Jeg troede du mente en ring til en finger, ligesom en vielsesring eller en guldring. Mine øjne fyldtes med tårer og hun så det. Hvorfor græder du? sagde hun. Du skal ikke græde. Din slags ring er meget bedre end dem. Den forsvandt, sagde jeg. Den er væk. Nåh, sagde hun. Er det derfor du græder? 22
Tiderne_Begge dele-BD.2_P.indd 22
26/06/15 15.48