en, sovid quo con peratem fugit quid quundamusa pore corit verum deliani re sum quiatio nsectas aut qui denda con reicabo. Ut ventis ditiat quibust quas
volorerem ilit, sandae nem im imodit aliquod isquas quid que verio comnient enda secum eicillis con cus.
FOTO / Keke Keukelaar
DAVID VAN REYBROUCK con peratem fugit quid quundamusa pore corit verum deliani re sum quiatio nsectas aut qui denda con reicabo. Ut ventis ditiat quibust quas volorerem ilit, sandae nem im imodit aliquod isquas quid que verio comnient enda eicillis con cus.
Borrum eosam, volorendit doluptatur, voluptatur, id ut ero voluptas adi aute et vendi simenda erupta sum alibus dit, omnimil laborunda est, sit, ne num quid minimus re cum rest quidipsant pos re idunti conseni musant min pliam, vendaeperio. Itat everum doluptur, sum, nus nis et ratibus dolut quatquibus accum dolor restibeate ped etur, sam niste core sam, sequo inveriam, es dolupienest, corepro vitisque veniate es ad quas el id elicienimpor as earum quam nossin nobitatem. ISBN 9788779737020
T S / P o l iti k 9 788779 737020
David van Reybrouck X Imod valg – til forsvar for demokratiet Tiderene Skifter
D
X
David van Reybrouck
Imod valg X Tiderne Skifter
– til forsvar for demokratiet
Den sovid quo con peratem fugit quid quundamusa pore corit verum deliani re sum quiatio nsectas aut qui denda con reicabo. Ut ventis ditiat quibust quas volorerem ilit, sandae nem im imodit aliquod isquas quid que verio comnient enda eicillis con cus.
Borrum eosam, volorendit doluptatur, voluptatur, id ut ero voluptas adi aute et vendi simenda erupta sum alibus dit, omnimil laborunda est, sit, ne num quid minimus re cum rest quidipsant pos re idunti conseni musant min pliam, vendaeperio. Itat everum doluptur, sum, nus nis et ratibus dolut quatquibus accum dolor restibeate ped etur, sam niste core sam, sequo inveriam, es dolupienest, corepro vitisque veniate es ad quas el id elicienimpor as earum quam nossin nobitatem.
OMSlag / Mikkel HEnssel
IMOD VALG
Tiderne_ Imod valg_P.indd 1
16/12/14 10.49
Af samme forfatter p책 dansk: Congo, 2011
Tiderne_ Imod valg_P.indd 2
16/12/14 10.49
David van Reybrouck
Imod valg – til forsvar for demokratiet Oversat fra nederlandsk af Birthe Lundsgaard
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_ Imod valg_P.indd 3
16/12/14 10.49
Imod valg – til forsvar for demokratiet Copyright© 2013 David Van Reybrouck Dansk udgave: © 2015 Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Sabon hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Holm Print Management, Tjele ISBN 978-87-7973-702-0 Printed in Denmark 2015
The translation of this book is funded by the Flemish Literature Fund (Vlaams Fonds voor de Letteren – www.flemishliterature.be)
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_ Imod valg_P.indd 4
16/12/14 10.49
Det engelske folk tror, det er frit. Det tager grueligt fejl, det er kun under valget af medlemmerne til parlamentet; s책 snart de er valgt, er det slavebundet, det er intet. Jean-Jacques Rousseau, Samfundskontrakten (1762)1
Tiderne_ Imod valg_P.indd 5
16/12/14 10.49
Tiderne_ Imod valg_P.indd 6
16/12/14 10.49
indhold
forord
9
I SYMPTOMER Entusiasme og mistillid: Demokratiets paradoks Legitimitetskrise: Opbakningen svinder Effektivitetskrise: Handlekraften svinder
19
II DIAGNOSER Det er politikernes skyld: Populisme diagnosen Det er demokratiets skyld: Teknokrati diagnosen Det er det reprĂŚsentative demokratis skyld: Direkte demokrati-diagnosen Det er det valg-reprĂŚsentative demokratis skyld: En ny diagnose
35
Tiderne_ Imod valg_P.indd 7
19 23 27
35 38 42 54
16/12/14 10.49
III PATOGENESE En demokratisk procedure: Lodtrækning (oldtid og renæssance) En aristokratisk procedure: Valg (18. århundrede) Demokratiseringen af valg: En skinproces (19. og 20. århundrede)
75 75 95 95
IV MEDICIN Lodtrækningens renæssance: Deliberativt demokrati (slutningen af 20. århundrede) Demokratisk fornyelse i praksis: En international eftersøgning (2004-2013) Demokratisk fornyelse i fremtiden: Forsamlinger udpeget ved lodtrækning Skitse til et demokrati baseret på lodtrækning Foreløbigt forsvar for et bi-repræsentativt system
123
konklusion tak bibliografi noter
181 185 191 199
Tiderne_ Imod valg_P.indd 8
123 132 146 154 166
16/12/14 10.49
f o r o r d t i l d a n s k u d g av e
„Det må være din spøg,“ var min første reaktion, da min danske forlægger ringede. Nogle få uger tidligere havde jeg sagt det samme til min norske forlægger, som havde læst den franske oversættelse af Imod valg på sit hotelværelse under bogmessen i Frankfurt. „Jamen hvorfor,“ gentog jeg til min danske ven, „hvorfor skulle du gøre det?“ For en forfatter er det normalt virkelig dejligt at blive oversat. Det er en form for anerkendelse uden for ens sædvanlige sproglige fællesskab, som giver én den behagelige illusion, at man har skabt noget meningsfyldt, eller i hvert fald lidt mere meningsfyldt, end det var før. Men med denne bog forholdt det sig anderledes. Jeg håbede inderligt, at den ville blive oversat i meget begrænset omfang. Jo mere begrænset, jo bedre, sagde jeg til mig selv. Til helvede med verdenslitteraturen! Hvis teksten i Imod valg blev betragtet som andet og mere end et lille stykke lokal hjemstavnslitteratur, havde vi et problem – eller rettere: så havde demokratiet et problem. Og nu hvor både Norge og Danmark ringede, havde vi helt afgjort et problem. 9
Tiderne_ Imod valg_P.indd 9
16/12/14 10.49
imod valg
„Det må være din spøg,“ gentog jeg. Senere tjekkede jeg det globale korruptionsbarometer. Denne fantastiske rapport udsendes hvert år af organisationen Transparency International. Til min glæde konstaterede jeg, at kun 30% af de adspurgte danskere anså politiske partier for at være korrupte. Sikke en kontrast til Storbritannien (hvor 66% af befolkningen ikke havde tillid til dem), Frankrig (73%), Spanien (83%), Italien (89%) og selvsagt Grækenland, som førte med svimlende 90% af de adspurgte! Danmark virkede som et endda endnu mere velvilligt og imødekommende fristed for parti politik end Norge, hvor sølle 41% af de adspurgte gav udtryk for mistillid. Ved nærmere undersøgelse opdagede jeg imidlertid, at ikke alt var roligt på den danske front. Selv om de politiske partier synes at nyde langt større tillid hos befolkningen, end det er tilfældet i resten af Europa, hører de – med 30% – afgjort til de mindst tillidvækkende institutioner i det danske samfund. I spørgsmålet om, i hvilket omfang de opfattes som korrupte, overgås de kun af religiøse organisationer (39% af danskerne nærer mistillid til dem) og virksomheder (31%), og de befinder sig på samme niveau på tillidsskalaen som medierne (30%). Det samme gælder andre variabler. Partimedlemskabet er faldet drastisk i årenes løb. I 1980 tilhørte 7,3% af vælgerne et parti, mens det i 2008 kun var 4,1%. Selv om valgdeltagelsen i Danmark stadig er 10
Tiderne_ Imod valg_P.indd 10
16/12/14 10.49
forord
betragtelig (56,4% af de stemmeberettigede afgav de res stemme ved valget til Europa-Parlamentet), så er valgdeltagelsen afgjort udfordret i Europa. Det samme gør sig gældende, når man taler om vælgernes volatilitet, deres flygtighed: Danske borgere er ligesom deres europæiske medborgere i stigende grad blevet politiske „shoppere“. Livslang loyalitet over for et bestemt parti viger pladsen for en mere fleksibel vælgeradfærd, hvilket gør valgene langt mindre forudsige lige og jordskredsvalg meget mere sandsynlige. Af dette hurtige kig på nogle politiske nøgleparametre har jeg lært, at det danske demokrati muligvis forekommer betydeligt mere robust end de andre i Vesten, men ikke desto mindre udviser tydelige symptomer på det, som jeg har kaldt „det demokratiske udmattelsessyndrom“. Imod Valg er et forsøg på at beskrive og analysere denne sygdomstilstand, en lidel se som talrige vestlige demokratier synes at være angrebet af, og som for det meste er karakteriseret ved én fremherskende følelse: mistillid. Borgerne nærer mistillid til politikerne, men politikerne nærer også mistillid til borgerne. Det synes faktisk at dreje sig om gensidig mistillid. Jeg kan dog ikke stille mig tilfreds med at beskrive denne tingenes tilstand, så jeg har forsøgt at gå lidt videre for at forstå baggrunden for den aktuelle situation. Det faktum, at jeg er uddannet inden for forhistorisk arkæologi, kan afgjort have haft en vis indflydelse her. Jeg ønskede at grave nogle af de dybereliggende årsager frem. Jeg havde behov for et lang11
Tiderne_ Imod valg_P.indd 11
16/12/14 10.49
imod valg
sigtet perspektiv for at forstå det, der foregår i dag. Og dette er, hvad der slog mig mest: Skønt et stigende antal borgere er vrede på politikere, partier og parlamenter, er de næsten aldrig vrede på valgene. De foragter de valgte, men dyrker valgene. Men hvad nu hvis valgene er en del af problemet? Hvad hvis valgene, som en demokratisk procedure med henblik på at lade folk tale, er blevet frygtelig forældede? Hvad hvis valg ikke længere er synonymt med demokrati? For når det kommer til stykket, har vi eksperimenteret med demokrati i næsten 3.000 år, men kun i 200 år med valg. Under forarbejdet til denne bog var det særdeles lære rigt for mig at blive oplyst om tidligere former for demokratisk beslutningstagning. Lodtrækning synes at have været den hyppigst forekommende. Hvor mærkeligt det end må lyde i moderne ører, blev valget af statssamfundets repræsentanter i det antikke Grækenland og renæssancens Italien meget ofte foretaget ved lodtrækning. Man mente, at tilfældigt sammensatte grupper af borgere ville være bedre i stand til at tjene almenvellet end valgte organer bestående af politiske eliter med deres indbyrdes magtkampe. Stærkt divergerende filosoffer som for eksempel Aristoteles, Rousseau og Montesquieu var enige om den tanke, at valgene i deres inderste væsen var aristokratiske, mens lodtrækninger i deres inderste væsen var demokratiske. I dag har udtrykket „lodtrækning“ fået så negative 12
Tiderne_ Imod valg_P.indd 12
16/12/14 10.49
forord
konnotationer, at det på engelsk er blevet erstattet af „sortition“, når man taler om den politiske anvendelse af det (fra fransk tirage au sort). Samtidig er det besynderligt, at så mange af os hidser os op over tanken om at bruge tilfældigt udvalgte grupper i politik, når vi lever i meningsmålingernes gyldne tidsalder. Meningsmålinger er i bund og grund blot en kombination af lodtrækning og spørgeskemaer. De har en massiv indflydelse på den offentlige debat og udformning af politik, selv om de kun spørger om, hvad folk mener, „når de ikke tænker“ (James Fishkin). Hvad ville der så ske, hvis vi spurgte folk, hvad de mente, hvis de fik muligheden for at tænke? Imod valg viser, hvordan brugen af lodtrækning langsomt vender tilbage i nutidens demokrati. Først i akademiske kredse, så blandt aktivister, i stigende grad på lokalt plan og til sidst også på nationalt plan. Min påstand er, at hvis repræsentativt demokrati skal have en fremtid, må det snarest muligt supplere valgproceduren med processer for inddragelse. Og til dem, der spekulerer på, om jeg mente titlen alvorligt: Ja, det gjorde jeg – og det gør jeg stadig. Jeg er imod valg, hvis demokratiet er begrænset til kun det. Det er ikke længere nok at afgive sin stemme hvert fjerde eller femte år. Vi lever i en kommunikations- og informationstidsalder. Folk i Vesten er aldrig nogen sinde i historien blevet bedre uddannet og hurtigere informeret end nu. Aldrig før har de haft redskaberne til at udtrykke sig og mobilisere så mange andre men13
Tiderne_ Imod valg_P.indd 13
16/12/14 10.49
imod valg
nesker. Og alligevel er vores valgprocedure over 200 år gammel. Den stammer fra en meget langsommere æra, hvor informationerne spredtes i et meget sindige re tempo og til langt snævrere kredse. Vi har et presserende behov for at ajourføre vores demokratiske operativsystem til det 21. århundredes niveau, ellers risikerer vi at styre imod et systemkollaps. Rundt om i Europa er mange mennesker dybt bekymrede over populismens fremmarch. Alligevel er populisme et meget naturligt resultat af vores valgfundamentalisme (troen på at valg er nok) i tider med individualisering og allestedsnærværende massemedier. Valgene vindes ikke længere i stemmeboksen, men på tv-skærmen, hvor politiske programmer uvægerligt viger til fordel for personlig udstråling og spindoktorernes retorik. Men hvad jeg har lært, er følgende: Folk er ikke populister, fordi de stemmer på en populist. Når man begynder at behandle borgere som voksne, opfører de fleste sig som voksne. Så længe man behandler dem som stemmekvæg, opfører de sig som kvæg. Hvis du er parat til at træde et skridt tilbage (og min bog er udelukkende en opfordring til at gøre præcis det), vil det snart gå op for dig, at vores demokratier er blevet noget så tavse. Det, der engang blev opfattet som „styring ved hjælp af debat“, er blevet kogt ned til et tavst, selvtilstrækkeligt ritual i stemmeboksen, hvorefter borgerne går hjem og får afløb for deres frustration ved at trykke på computer- eller telefontasterne. Demokrati som tavs lava. Stum tillid 14
Tiderne_ Imod valg_P.indd 14
16/12/14 10.49
forord
har erstattet lidenskabelig og medfølende debat. Tavs vrede ulmer. Hvad er der sket med talegaverne her i det tredje årtusind, spørger jeg mig selv. Hvad er der sket med den genuine samtale, med udveksling af argumenter, prioriteringer og drømme? Denne bog havde sit udspring i den lange krise, som Belgien gennemgik i 2010 og 2011, da det tog 541 dage at danne en regering. På et tidspunkt indså jeg, at det ikke længere var et belgisk problem, men et demokratisk problem. Partiledere kunne ikke længere indgå en aftale, ikke fordi dette tresprogede land er så komplekst, og heller ikke på grund af uvilje eller inkompetence, men af en anden grund: frygten for det næste valg. Når kompromis bliver til forræderi, udvikler valg sig automatisk til hårde sanktioner mod det siddende styre. At tage ansvar virker som en dårlig forretningsmodel. For første gang i 200 år er det næste valg blevet mere betydningsfuldt end det foregående. Hvordan skal vi forholde os til denne nye situation? Også andre mærkværdigheder forekom. Den belgiske krise stod på samtidig med, at nederlænderne tyede til en hidtil ukendt mindretalskoalition, briterne til en højst usædvanlig topartiregering og grækerne og italienerne til et ikke-valgt teknokrati. Imens blev amerikansk økonomi næsten bragt til sammenbrud på grund af republikanernes valghasard, da de nægtede at hæve det nationale gældsloft. Dette var desværre mere end et belgisk problem. 15
Tiderne_ Imod valg_P.indd 15
16/12/14 10.49
imod valg
Men før jeg satte mig til at skrive denne bog, tog jeg sammen med nogle venner initiativ til en demokratisk græsrodsbevægelse i Belgien, som vi kaldte G1000. Midt i krisen oprettede vi et borgerparlament med 1000 indbyggere, som var tilfældigt plukket af den samlede befolkning, med henblik på at diskutere de store udfordringer, som landet stod over for. Hvis politikerne ikke kunne finde en løsning, kunne borgerne måske hjælpe. En folkemængde ved trods alt mere end en regering. Deltagerne samledes på den symbolsk vigtige våbenstilstandsdag, den 11. november 2011 i Bruxelles. Siddende ved timandsborde var de fri for ethvert valgpres og udvekslede synspunkter med eksperter og hinanden. Efter mange måneders politisk hårdknude var energien ved dette borger topmøde virkelig forbløffende. Ikke alene ønskede lægfolk at engagere sig i landets fremtid, de viste sig også i stand til at gøre det. I de følgende måneder blev G1000 kendt som det største borgerinitiativ for demokratisk fornyelse i Europa. Mens akademikere og internationale observatører begyndte at skrive om det, der var foregået, ønskede jeg at undersøge, om sådanne erfaringer kunne blive en strukturel del af den formelle politik. Selv om organiseringen af G1000 langtfra var en nem sag, satte den spørgsmålet om demokratisk fornyelse på dagsordenen i Belgien. Tre år senere, i opløbet til valget i 2014, erklærede størstedelen af partilederne offentligt, at noget burde gøres ved måden, vi organiserer vores demokrati på. For et land, 16
Tiderne_ Imod valg_P.indd 16
16/12/14 10.49
forord
der havde brugt masser af energi på statsreformer, var dette krav om demokratisk reform særdeles forfriskende. Samtidig havde G1000 udviklet sig til en platform for demokratisk fornyelse og lancerede en kampagne for at få Belgien til at oprette en stilling som minister for inddragelse. I skrivende stund er udfaldet af alt dette stadig ukendt, men det kan sagtens tænkes, at Belgien slutter sig til de europæiske nationer, som tager demokratisk fornyelse alvorligt. Island og Irland viste vej (som jeg forklarer i kapitel 4), men Nederlandene, Belgien og Finland kan blive de næste. Det er ikke overraskende, at alle disse lande har relativt små befolkninger. Mens de større medlemsstater i Den Europæiske Union sidder på broderparten af den økonomiske magt, er de mindre i raskt tempo i færd med at udvikle sig til veritable laboratorier for demokratisk fornyelse. Det er, som det bør være: Demokratiet har altid udviklet sig fra det lokale til det nationale og endda til det overnationale. Jeg er meget spændt på at se, hvilken rolle Danmark vil spille i denne spændende søgen efter mere og bedre demokrati.
David van Reybrouck Roesbrugge-Bruxelles Oktober 2014.
17
Tiderne_ Imod valg_P.indd 17
16/12/14 10.49