ISLAMISK STAT
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 1
15/01/15 17.17
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 2
15/01/15 17.17
Loretta Napoleoni
ISLAMISK STAT Oversat af Joachim Wrang
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 3
15/01/15 17.17
Islamisk Stat er oversat fra engelsk efter „The Islamist Phoenix – The Islamic State and the Redrawing of the Middle East“ 2014 Loretta Napoleoni & Seven Stories Press, New York Dansk udgave, Tiderne Skifter, 2015 Forlagsredaktion: Claus Clausen Sats: An:Sats, Espergærde Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN: 978-87-7973-718-1 1. udgave, København 2015
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 4
15/01/15 17.17
Til Guiseppe Tak for din støtte
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 5
15/01/15 17.17
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 6
15/01/15 17.17
Indhold
Om terminologi 9 Forord 13 Prolog: En ny form for terrorisme? 23 1. Fra al-Zarqawi til al-Baghdadi 29 2. Generalprøver på kalifatet 44 3. Det nye Roms paradoks 65 4. Den islamistiske Fugl Føniks 81 5. Moderne jihad 99 6. Radikal salafisme 110 7. De nye mongoler 115 8. Vor tids førmoderne krige 126 Epilog 137 Ordliste 142 Tak 154 Noter 156
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 7
15/01/15 17.17
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 8
15/01/15 17.17
Om terminologi
Den militante organisation, der i juni 2014 tog navnet Islamisk Stat, har på ganske kort tid – og indtil for nylig uden den store bevågenhed – fået stor magt. Gruppen har inden for de seneste år ofte skiftet navn. Gruppen, der oprindeligt var en del af Abu Musab al-Zarqawis organisation Tawhid al-Jihad, tog senere navnet Islamisk Stat i Irak (ISI) og endte med at blive en del af al-Qaeda i Irak. I 2010, da Abu Bakr al-Baghdadi blev gruppens leder, blev gruppen igen kaldt for Islamisk Stat i Irak. I 2013, efter gruppens fusion med en sektion af Jabhat al-Nusra, en syrisk jihadistgruppe med tilknytning til al-Qaeda, omdøbtes organisationen til Islamisk Stat i Irak og Levanten (alSham), bedre kendt under akronymet ISIL eller ISIS.1 Endelig – lige før kalifatet blev udråbt – blev ISIS til Islamisk Stat (IS). I Syrien har gruppen imidlertid lige siden begyndelsen – dette gælder i dag også i Irak – ganske enkelt været kendt som al-Dawlat, staten. Hver ny betegnelse afspejler forskellige udviklinger i og vigtige ændringer af organisationen. Som sådan udgør Islamisk Stats semantik yderligere en brik i 9
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 9
15/01/15 17.17
islamisk stat
Mellemøstens politiske puslespil, som vesten og resten af verden forsøger at samle. Betegnelsen Tawhid al-Jihad, der ofte oversættes med ‘Monoteisme og jihad’, udtrykker en forståelse af, at Gud er alt og overalt – livet kan kun eksistere under Guds styre. I overensstemmelse hermed betragter muslimer den oprindelige islamiske stat, det første kalifat, profeten Muhammed og hans tilhængeres frembringelse i det 7. århundrede, som et perfekt samfund med et guddommeligt mandat. Det var kort sagt det politiske udtryk for Guds vilje. I dag er Tawhid al-Jihads karakteristiske hilsen – at pege op mod himlen med sin pegefinger – nærmest blevet den officielle hilsen i Islamisk Stat. Navneskiftet fra Tawhid al-Jihad til Islamisk Stat i Irak faldt sammen med al-Zarqawis militante gruppes bestræbelser på at fokusere på Irak, at begrænse dens hellige krig til dette land som et springbræt for en genoprettelse af kalifatet. På samme måde repræsenterer al-Baghdadis beslutning om at tilføje ordet ‘al-Sham’, den gamle arabiske betegnelse for Damaskus og omgivende territorier, hvorfra nogle af de første kaliffer herskede, et skridt fremad i forhold til hans forgængere og markerer begyndelsen på en bestræbelse på tværs af landegrænser for at opnå organisationens endelige mål: genoprettelsen af kalifatet. Navneskiftet til Islamisk Stat, det nyeste navn, som ISIS tog dagen før, kalifatet blev udråbt, peger på en afgørende ny fase, idet Islamisk Stat hermed erklærer at ville opbygge en nation og indlede en proces rettet 10
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 10
15/01/15 17.17
om terminologi
mod genetableringen af de omstændigheder, der i det 7. århundrede førte til oprettelsen af Islams ideelle samfund. Vestlige medier og politikere bruger i dag forskellige betegnelser om al-Baghdadis militante organisation. Det Hvide Hus og Downing Street bruger ISIL, mens de amerikanske medier foretrækker ISIS. Det amerikanske tv-selskab PBS (Public Broadcasting Service) foretrækker imidlertid Islamisk Stat (eng. The Islamic State), mens nogle i de australske medier bruger betegnelsen Islamic State Group. På engelsk lyder akronymerne ISIS og ISIL bedre end IS, og derfor er de to førstnævnte de mest populære. Politikernes modvilje mod at bruge ordet ‘stat’ skyldes deres frygt for at acceptere, om end blot ved at sige et bestemt ord, Islamisk Stats påstand om ikke at være en terrororganisation, men en stat legitimeret af en erobringskrig og intern konsensus og opbakning. Jeg har i denne bog brugt betegnelsen Islamisk Stat, eftersom det er sådan, denne gruppe senest har defineret sig selv, og der er grund til at tro, at den vil blive ved med at kalde sig dette. Jeg er af den mening, at betegnelsen Islamisk Stat (der i løbet af efteråret 2014 også blev den foretrukne betegnelse i Danmark; o.a.) giver verden et meget mere realistisk billede af gruppen end ISIS og ISIL. Betegnelsen Islamisk Stat udtrykker gruppens beslutning om at skabe det 21. århundredes version af kalifatet. Brugen af mindre præcise akronymer af for eksempel propaganda hensyn med det formål at skjule den sande natur af 11
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 11
15/01/15 17.17
islamisk stat
Islamisk Stat vil ikke hjælpe os med at konfrontere den trussel, vi står over for. Tværtimod vil sådanne fremgangsmåder – endnu en gang – forhindre os i at udvikle en strategi til én gang for alle at skabe fred i Mellemøsten.
12
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 12
15/01/15 17.17
Forord
For første gang siden første verdenskrig omformer en militant, væbnet organisation det kort over Mellemøsten, der blev udformet af franskmændene og briterne. Islamisk Stat (IS) – tidligere kendt som Islamisk Stat i Irak og Levanten (al-Sham), ISIL eller ISIS – fører en erobringskrig, der fjerner de grænser, som Sykes-Picot-aftalen etablerede i 1916. I dag vajer IS’ sorte og hvide flag over et territorium, som er større end Storbritannien eller Texas, fra Syriens middelhavskyster ind i det centrale Irak, som er domineret af sunnimuslimske stammer. Siden slutningen af juni 2014 har denne region været kendt som Det Islamiske Kalifat,2 en betegnelse, der ophørte med at eksistere med Atatürks opløsning af Det Osmanniske Rige i 1924. Mange vestlige iagttagere betragter Islamisk Stat – som al-Qaeda før den – som en anakronistisk organisation, der synes at søge tilbage i tiden. Syriske og irakiske flygtninge har da også beskrevet styret som meget lig Taleban-regimet. Plakater forbyder rygning og brug af kameraer, kvinder må ikke bevæge sig rundt 13
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 13
15/01/15 17.17
islamisk stat
uden en mandlig slægtning, de skal være tildækkede og må ikke vise sig offentligt med bukser.3 Samtidig synes Islamisk Stat at være i gang med en form for religiøs udrensning gennem en aggressiv hvervning af proselytter. Indbyggere i deres territorium, der ikke flygter, må tilslutte sig IS’ radikale salafistiske tro, hvis ikke de vil risikere at blive henrettet. Siden sin opstigning til den globale scene er IS-leder og kalif Abu Bakr al-Baghdadi blevet sammenlignet med al-Qaedas Mullah Omar. Disse sammenligninger kan noget ironisk have fået vestlige efterretnings tjenester til at undervurdere ham og hans organisa tions styrke. Trods IS’ tilsyneladende middelalderlige tilgang til håndhævelse af loven og social kontrol tager man fejl, hvis man tror, at IS i bund og grund er tilbagestående. Mens Talebans verden var begrænset til koranskoler og viden, der var baseret på profetens skrifter, har globalisering og moderne teknologi være rugemaskine for Islamisk Stat. Det, der adskiller denne organisation fra alle andre væbnede grupper, der går forud for den – herunder dem, der var aktive under Den Kolde Krig – og det, der kan forklare dens enorme succes, er dens modernitet4 og pragmatisme. Dens ledelse besidder en viden uden lige om de begrænsninger, som nutidige magter står over for i en globaliseret og multipolær verden. For eksempel fornemmede IS før de fleste andre, at en fælles, international intervention af den slags, der fandt sted i Libyen og Irak, ikke ville være mulig i Syrien. På denne baggrund har Islamisk Stats ledelse 14
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 14
15/01/15 17.17
forord
med stor succes – og næsten uden, at nogen har lagt mærke til det – udnyttet den syriske konflikt, som må betragtes som en nutidig version af den traditionelle stedfortræderkrig med et stort antal økonomiske donorer og væbnede grupper, til sin egen fordel. Kuwaiterne, qatarerne og saudierne har på grund af deres ønske om et regimeskifte i Syren været villig til at finansiere en lang række væbnede organisationer, hvoraf IS kun er en. Islamisk Stat har imidlertid i stedet for at udkæmpe sine støtters og donorers stedfortræderkrig brugt deres penge til at etablere sine egne territoriale højborge i finansielt set strategisk vigtige regioner, såsom i det østlige Syrien med dets rige oliefelter. Ingen tidligere mellemøstlig væbnet organisation har været i stand til at promovere sig selv som regionens nye hersker ved hjælp af de rige Golfstaters penge. IS udbreder – i stærk modsætning til Talebans retorik og trods IS’ barbariske behandling af sine fjender – et stærkt, til dels positivt politisk budskab i den muslimske verden, nemlig kalifatets tilbagevenden og dermed en ny guldalder for islam. Dette budskab kommer i en tid, der er præget af stor ustabilitet i Mellemøsten – Syrien og Irak står i flammer, Libyen er på randen af endnu en stammekrig, Egypten, der styres af hæren, er præget af uro, og Israel er endnu en gang i krig med Gaza. Således betragter mange sunnier ikke genskabelsen af kalifatet under dets nye kalif, al-Baghdadi, som fremkomsten af blot endnu en væbnet gruppe, men som en lovende ny politisk 15
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 15
15/01/15 17.17
islamisk stat
enhed, der rejser sig af asken efter årtier med krig og ødelæggelse. Den kendsgerning, at denne islamistiske Fugl Føniks kom til syne på første dag af ramadanen i 2014 – den hellige måned med faste og bøn – bør betragtes som et stærkt varsel om den udfordring, som Islamisk Stat udgør for legitimiteten af alle de 57 lande, hvis borgere i altovervejende grad følger den islamiske tro. Som IS’ talsmand, Abu Mohammed al-Adnani, har formuleret det: „Legaliteten af alle emirater, grupper, stater og organisationer bliver ugyldig som følge af ekspansionen af kaliffens autoritet og tilstedeværelsen af hans tropper i disse områder.“ Det er en udfordring, der stilles af en moderne stat, der har kommandoen over en moderne hær, og som forbinder sin legitimitet med den første territoriale manifestation af islam i det 7. og 8. århundredes Arabien. Denne meget reelle trussel mærkes især af de lande, der deler grænse med Syrien eller Irak. I 2014 var Islamisk Stats flag at finde i jordanske landsbyer, og i august strømmede tusindvis af militante IS-styrker ind i Libanon fra Syrien, hvor de indtog byen Arsal. Siden denne offensiv blev indledt, frygter nu selv tidligere økonomiske støtter kalifatets militære magt: I begyndelsen af juli anbragte Saudi-Arabien 30.000 soldater ved landets grænser til Irak, efter at den irakiske hær trak sig tilbage fra området. Under den religiøse overflade og terrormetoderne ligger der imidlertid en politisk og militær maskine, der er fuldt optaget af at opbygge en nation og – hvad 16
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 16
15/01/15 17.17
forord
der er mere overraskende – af at søge konsensus i kølvandet på dens territoriale erobringer. Indbyggerne i de enklaver, som kalifatet kontrollerer, bekræfter, at ankomsten af IS-krigere faldt sammen med forbedringer af forholdene i deres landsbyer. IS-krigerne udbedrede huller i vejene, organiserede suppekøkkener for dem, der havde mistet deres hjem, og sikrede elektricitet døgnet rundt.5 Ved at gøre dette udviser IS en vis forståelse for, at nye nationer i det 21. århundrede ikke alene kan opbygges ved hjælp af terror og vold. Det kræver folkelig opbakning at lykkes. Mens masterplanen territorialt set er at genskabe Bagdads gamle kalifat – der i sin storhedstid strakte sig fra den irakiske hovedstad hele vejen ind i det moderne Israel, før det blev knust af mongolerne i 1258 – er Islamisk Stats politiske mål at skabe dets inkarnation i det 21. århundrede. I sin første tale som den nye kalif forpligtede al-Baghdadi sig på at give muslimerne fortidens „værdighed, magt, rettigheder og lederskab“ tilbage og opfordrede læger, ingeniører, dommere og eksperter i islamisk retslære til at melde sig under hans faner.6 Mens han talte, arbejdede et hold af oversættere – næsten i realtid – med at publicere hans tekst på jihadistiske hjemmesider og på Facebook og Twitter-konti på flere sprog, herunder engelsk, fransk og tysk.7 Mange mener, at Islamisk Stats primære mål er at være for sunnimuslimer, hvad Israel er for jøderne: en stat i deres gamle land, tilbageerobret i moderne tid, en stærkt religiøs stat, der beskytter dem overalt, 17
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 17
15/01/15 17.17
islamisk stat
hvor de befinder sig. Hvor chokerende og frastødende denne sammenligning end er, er det ikke desto mindre det stærke budskab, der sendes til den muslimske ungdom, der lever i det politiske vakuum, der er skabt af flere foruroligende faktorer såsom moderne muslimske staters voldsomme korruption, ulighed og uretfærdighed; Bashar al-Assads nådesløse diktatur; Nouri al-Malikis regerings modvilje mod at integrere sunnier i Iraks politiske liv og sætte en stopper for Bagdads politiske maskines forfølgelse af dem; det mislykkede forsøg på at genopbygge den socioøkonomiske infrastruktur, der blev ødelagt af krigen i Irak; samt den høje arbejdsløshed. Det er et stærkt og samtidig forførende budskab, også for dem, der lever andre steder, den afmægtige europæiske og amerikanske muslimske ungdom, der forsøger at blive integreret i et vestligt samfund, der tilbyder færre og færre muligheder til yngre generationer. Ingen anden væbnet organisation har vist en sådan indsigt i – og politisk intuition med hensyn til – indenrigspolitiske forhold i Mellemøsten og de frustrationer, som muslimske immigranter over hele verden føler. Ingen anden militant, væbnet organisation har med så stor succes tilpasset sig omstændighederne – såsom ved at levere en grundlæggende socioøkonomisk infrastruktur og indgå i partnerskaber med lokale myndigheder i de områder, den kontrollerer – i dens bestræbelser på at opbygge en nation. Ledelsen af IS har studeret andre væbnede gruppers metoder og struktur og har anvendt den lære, 18
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 18
15/01/15 17.17
forord
de har kunnet drage af dette, i en ny kontekst. I lighed med de europæiske væbnede organisationer i 1960’erne og 1970’erne – såsom De Røde Brigader i Italien og IRA i Nordirland – forstår Islamisk Stat den magt, der er forbundet med ‘frygtens propaganda’, og organisationen har været særligt dygtig til at bruge sociale medier til at udbrede professionelt producerede videoer og billeder af dens barbariske handlinger til et lokalt og globalt publikum. At frygt er et meget stærkere erobringsvåben end religiøse moralprædikener, er en kendsgerning, som al-Qaeda aldrig forstod. På samme måde forstår Islamisk Stat, at ekstrem vold sælger: I en verden med alt for meget information søger mediekredsløbet, der kører døgnet rundt, stadig mere voldsomme billeder – således den store mængde fotoer og videoer af brutale afstraffelser og tortur, der uploades i formater, der let kan ses på mobiltelefoner. I vores voyeuristiske, virtuelle samfund er indbydende indpakninger af sadistiske handlinger eftertragtede. IS har også lært propagandaens magt ved at studere brugen af propaganda i dens nærområder. Islamisk Stat har analyseret de propagandamaskiner, som USA’s og Storbritanniens regeringer anvendte for at legitimere deres forebyggende angreb på Irak i 2003. Den har i særlig grad lagt mærke til den tale, som den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell holdt i FN’s Sikkerhedsråd den 5. februar 2003, hvor myten om Abu Musab al-Zarqawi blev skabt, og hvor den forestående invasion af Irak blev retfærdiggjort. Takket være en omfattende og meget 19
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 19
15/01/15 17.17
islamisk stat
professional brug af de sociale medier har Islamisk Stat genereret lige så falske myter for at hverve proselytter, rekruttere krigere og rejse økonomiske midler over hele den muslimske verden. Afgørende for denne strategis succes har været det net af hemmelighedskræmmeri og myter, der omhyggeligt er blevet vævet omkring Islamisk Stats leder Abu Bakr al-Baghdadi. I denne informationsmættede verden spiller mysterier også en stor rolle i stimuleringen af den kollektive forestillingskraft. Jo mere noget skjules, jo mere ønsker man, at det skal afsløres, og jo mindre man ved, jo mere forestiller man sig. Tilbyd publikum nogle få klip, og de vil færdiggøre billedet efter deres eget hoved. Den moderne reklamebranche har med udgangspunkt i disse enkle greb opbygget en industri, der omsætter for billioner af dollar. Nu bruger Islamisk Stats propagandamaskine dem til at fremstille myten om al-Baghdadi og om det nye kalifat. Islam er baseret på mysteriet om profetens genkomst. Så samtidig med at IS skræmmer vesterlændinge med chokerende, barbariske drab, får organisationen muslimske støtter til at tro, at profeten er vendt tilbage i al-Baghdadis inkarnation. Det, der er overraskende, er vores overraskelse. Ved at bruge vold og sharialoven som stok og som gulerod de propagandistiske sociale medier og en mangfoldighed af populære sociale programmer, der er rettet mod at forbedre leveforholdene for den sunnimuslimske befolkning, der er fanget inde i kalifatet, viser IS, hvor pragmatisk den er. (Også i denne 20
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 20
15/01/15 17.17
forord
henseende adskiller den sig fra al-Qaeda). Hvis denne strategi lykkes, vil det internationale samfund blive konfronteret med et nyt scenarie i terrorismens og nationsopbygningens historie. Islamisk Stat vil nemlig have fundet en løsning på ‘terrorismens dilemma’, der er den ultimative udfordring for den moderne stat. For sagen er, at den moderne stat må beslutte, om den vil betragte terrorhandlinger som en trussel mod den nationale sikkerhed eller mod lov og orden. Dette dilemma har rod i den moderne stats dobbelte ansvar: at beskytte sine borgere mod udefrakommende fjender og mod indenlandske kriminelle. Væbnede grupper har et ønske om at omstyrte eksisterende stater, så de udgør en trussel mod den nationale sikkerhed – for eksempel er IS’ mål at befri de territorier, der var omfattet af Bagdads gamle kalifat, fra shiamuslimernes tyranniske styre, og annektere Jordan og Israel i genskabelsen af dette kalifat. Militante, væbnede grupper bruger imidlertid kriminelle og – i al-Qaeda og Islamisk Stats tilfælde – barbariske metoder, såsom selvmordsbombninger og selv korsfæstelsen af modstandere til at opnå deres mål. Indtil Bushs krig mod terror havde stater behandlet terrorisme som en form for kriminalitet, dvs. en trussel mod lov og orden, og brugt deres dømmende magt til at håndtere den. Selv da Bush erklærede, at al-Qaeda var en trussel mod den nationale sikkerhed, blev dens medlemmer betragtet som ulovlige kombattanter og fik aldrig tildelt status af fjender. Terrorisme kunne derfor defineres som en forbrydelse med krigens midler.8 21
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 21
15/01/15 17.17
islamisk stat
Hvis Islamisk Stat, der bruger terrorismens midler til at opnå territorial kontrol og bruger sociale og politiske reformer til at sikre folkelig opbakning, imidlertid formår at opbygge en moderne stat, en stat, som verden må regne med, vil den have bevist, hvad alle væbnede organisationer har hævdet: at dens medlemmer ikke er kriminelle, men fjender, der udkæmper en asymmetrisk krig med det formål at omstyrte illegitime, tyranniske og korrupte regimer. Denne bog er skrevet, mens Islamisk Stats erobringskrig skrider fremad, og medierne dagligt kan fortælle om nye udviklinger. Eftersom denne konflikt vil fortsætte endnu en rum tid, forsøger bogen at svare på nogle centrale spørgsmål vedrørende Islamisk Stat og kalifatets væsen og mål, ikke for at forudsige udfaldet af konflikten, men for at hjælpe læseren med at forstå dens sande natur. En konklusion, som man umiddelbart kan drage, er, at den islamistiske terrorisme siden den 11. september er blevet stærkere, ikke svagere – i et sådant omfang, at den nu har ekspanderet til nationsopbygningens felt – ved ganske enkelt at være på forkant med en verden under hastig forandring, hvor propaganda og teknologi spiller en i stigende grad vigtig rolle. Det samme kan ikke siges om de kræfter, der forsøger at forhindre terrorismen i at sprede sig.
22
Tiderne_Islamisk stat_P.indd 22
15/01/15 17.17