Kyssekraft
Tidligere udgivelser Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe. Artikler, digte og prosa om kvindekamp og kønsroller. Gyldendal 1976. Brud – portræt af en udvikling fra kvindelig bevidsthed til kvindebevidsthed. Selvbiografisk roman. Gyldendal 1977. Kvinder må aldrig mere tabe hinanden af syne! Antologi. Forum Forlag 1977. Opbrud. Digtsamling. Kvindetryk 1978. Undervejs. Prosa og digte. Gyldendal 1978. Syv sind. Roman. Gyldendal 1980. Imellem os. Digtsamling. Gyldendal 1981. Vent til du hører mig le. Roman. Gyldendal 1983. 80 år i bevægelse. Festskrift. Datterselskabet 1984. Solen i øjnene. Digtsamling. Gyldendal 1986. Skriv – en bog om at skrive. Hans Reitzels forlag 1987, forlaget SKRIV 2003. Gul engel. Novellesamling. Gyldendal 1990 Ex Hibition. Erotiske noveller på engelsk. Stokrose Forlag 1997. Skriv en film. Forlaget SKRIV 1998. Englekraft. Roman. Høst & Søn 2000. I vilden sky. Roman. Høst & Søn 2001. Himmelfald. Roman. Høst & Søn 2002. Smagen af dig. Erotiske noveller. Tiderne Skifter 2003. På min vulkan. Digte af Emily Dickinson, udvalgt og oversat med introduktion. Tiderne Skifter 2005. Body Effex. Roman. Høst & Søn 2006. Body Tactics. Roman. Høst & Søn 2008. Pixi Perfekt. Ungdomsroman. Høst & Søn 2011
Kyssekraft Udvidelse af erozonen
Tiderne Skifter
Kyssekraft © 2016 Bente Clod og Tiderne Skifter Sat med Minion Pro hos Remote grafik Og trykt hos XX Printed in XX, 2016 ISBN 978-87-0221-76-43 Tiderne Skifter Forlag Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 tiderneskifter@tiderneskifter.dk tiderneskifter.dk
Indhold Da Capo 1 Sommerfugl 17 Pompeji 27 Kighul 33 Porno 45 Pisk 51 Middag i byen 59 Tremandsseng 69 My girl and me 81 Prinsen pĂĽ ĂŚrten 89 Gudinder 97 Ny vin 107 Kyssekraft 125 Sejlads 129 Film 139 Los Malditos 165 Fuldt af vinger 177
Da Capo J
eg kender ikke hans navn. Jeg kender ikke navnet på nogen af dem. Forleden kom der en sms fra en Lars, der sagde tak for sidst og skal vi snart ses igen. Jeg aner ikke, hvem han er. Om det er ham, jeg havde sex med bag ved baren, mens bartenderen drak sig fuld med de sidste gæster. Eller ham, jeg kneppede en tidlig morgen ude på Bellevue Strand. Bare jeg har sex, så er omstændighederne ikke så vigtige. I aften er det speeddating med tre grupper. Forret, hovedret, dessert. Desserten indtages på Divan 2 i Tivoli. Dyrt for noget, man måske ikke når. Men så når man måske noget andet, der kan nydes i kroppen, mens fyrværkeriet oplyser vores begejstrede ansigter. Skoene er nye og glitrende røde med høje hæle, håret har fået lyse striber, og kjolen er en af min mors gamle modelkjoler, rød satin med rosa silkekanter. Hoftelang jakke og den nye duft fra Dolce&Gabbana. Det hele betalt med bedstefars kreditkort. Bedstefar er rig og gavmild. 1
”Når bare du har det godt og lever livet, Ida-pige. Når bare du kommer her af og til med mine cigarer, kan du låne kortet. Jeg skal ikke bruge det mere.” Jeg besøger bedstefar en gang om ugen på plejehjemmet og efterser hans tøj, gennemgår hans medicinkort og doseringsæske og holder ham i hånden, mens han fortæller mig om mor, eller vi ser fjernsyn. Før jeg går, sikrer jeg mig, at alt er i orden, og at pillerne ligger hvor de skal. Plejepersonalet får en hel del ekstra for ikke at blande sig. Hvis min bedstefars helbred skulle afhænge af stressede SOSUer går det galt. Jeg taler jævnligt med lægen og ved, hvad der skal gives og hvornår. Sørger for helbredstjek og fint nyt tøj. Kommer uanmeldt med tøjgaverne. Min bedstefar trives bedre end nogen anden af de gamle. Der kommer en ny plejer i næste uge. Ham skal jeg have en snak med, før han får sjusket med noget. Han får et tilbud, han ikke kan sige nej til. Forretten skal indtages på en vietnamesisk restaurant på Østerbro. Her kan alle være med. Jeg finder frem til adressen. De andre tre er allerede kommet. Vi præsenterer os. Den anden kvinde er skolelærer og lattermild, mændene er ingeniør og elektriker. Elektrikeren er velklædt i mærkevarer. Typisk, at ingeniøren er mere afslappet. Vi vælger mellem de eksotiske retter og når at hælde et par flasker indenbords, inden maden kommer. Jeg beslutter mig for elektrikeren, rækker ud og stryger ham kærligt over kinden. De andre glor. Han rødmer. Der bliver stille, før de to andre snakker hektisk videre. Jeg ser direkte på den strømførende og han kan godt finde ud af at gengælde 2
blikket. Måske har han også travlt. Speeddating er ikke for romantikere. Jeg blinker til ham. Han trækker skævt på smilebåndet. De to andre lader som om de ikke ser noget. Der er ingen gnist imellem dem, og deres spredte opmærksomhed løber ind over os. Jeg rejser mig og hvisker noget i det elektriske øre. Han rødmer, og rømmer sig, mens jeg går ud på toilettet. Den lille hest i mig spidser ører. Den er parat til flugt, hvis det skulle blive nødvendigt, men ikke skræmt. Ikke skræmt. Han banker på døren lidt efter, fem gange. Jeg sidder på sædet iført bh og ingenting med et stort grin, og rækker ud efter ham. Lidt efter har jeg ham langt nede i halsen. Hans hænder er overalt på min solariebrune krop og i mit hår. Jeg bruger hans hånd mellem mine ben. Den kan godt finde ud af nogle ting, så jeg bliver stakåndet. Jeg er ved at vælte, i en blanding af skræk og fryd. Kulde og varme. Da han er ved at komme, rejser jeg mig op og vender bagdelen til med hænderne på wc-sædet. Han støder sig i bund. Det er lige før jeg kommer helt op at ringe, men også kun lige før. Han kommer, og vi kysser dybt og inderligt, før han lukker dyret indenbords. ”Du skylder mig en lufttur,” hvisker jeg til ham, og han nikker ivrigt: ”Gerne!” Hesten står stille. Hovedretten indtages på Copenhagen Corner, lige ved Tivoli. Kvaliteten stiger. De fem andre er- nå jeg har glemt kvinderne, den ene har tydeligvis aldrig hørt om Botox. Mændene er sportstyper, den ene lidt ældre end han vil være ved, barberet skaldet og med afslappet skjorte udenpå bukserne. Den anden er en robust blikkenslager 3
med knagende muskler under jakkeærmerne. Den tredje er skolelærer og ser også sådan ud. Her får jeg konkurrence, de andre to kvinder vil også have håndværkersex. De kurrer omkring VVSeren, så han bliver distraheret, indtil jeg rækker ud og stryger ham over kinden. Han ser overrumplet på mig med et vågent blik og sender et luftkys. Hvis blikke kunne dræbe, ville de andre tøser have nedlagt os og parteret mig. Jeg rejser mig og hvisker ham noget i øret, så han rykker i stolen, midtvejs gennem bøffen. ”Nu -?” mimer han vantro. Jeg nikker og stryger forbi ham, så kjolen sender Dolce&Gabbana ud over VVS eren på vej til det fine toilet bag en skærmvæg. Fine toiletter er et problem. Der står damer og gør sig pæne foran de tre bokse. Den første er optaget. Jeg sagde ”i den første boks”. Jeg undersøger mulighederne uden for toiletterne, og får øje på et lille rum ved siden af med et borde og stole stablet op ad væggen. Sikkert til små intime selskaber. Da blikkenslageren dukker op, usikker ved synet af de ventende damer, står jeg parat udenfor døren og tager ham fortroligt i hånden. Vi lister ind i rummet med overdrevne bevægelser, og ser os om. Der er fri bane, ingen andre indgange. Jeg lukker døren bag os og smiler bredt. Tasken dumper ned i en stol. ”Jeg smager vist af bøf,” mumler han, da jeg lukker hans mund med et vådt kys. ”Bøf er det bedste man kan smage af,” sukker jeg og er oppe under hans skjorte. Mine fingre stryger over en behåret ryg. Han er meget hurtig ophidset, og da han mærker, jeg ikke har trusser på, bliver han eksplosiv. Han 4
ved hvad han vil, og nikker spørgende mod bordet mellem de opstablede stole. To runde borde af mørkt mahogni. Han løfter det ene fri og sætter det midt på gulvet. Jeg smiler begejstret, da han griber fat om livet på mig og løfter mig op fra gulvet. Skønt at hænge et par sekunder i luften, skønt at sparke skoene af, så de smælder i gulvet. Skønt at mærke kjolen blive krænget op over hovedet. Så retter han sig op og løsner slipset, smider jakken og åbner skjorten og ikke mindst bukserne. Jeg åbner bh’en foran, og lægger mig tilbage på den kolde plade med en finger i missen. Det er uretfærdigt, at han ikke har bar røv når jeg har, men jeg forstår ham: vi aner ikke, om der kommer nogen herind lige pludselig, og så ser det dumt ud at stå med bukserne nede om hælene. Man kan falde på halen. Han knuger mine bryster og stønner ”Åh hvor er du dejlig, åh hvor er du bare –” og kysser mit modermærke på maven. ”Bare hvad?” siger jeg drillende, og stikker den våde finger i munden på ham, fisker ham ned til mig som en fisk på krogen med den ene hånd, mens den anden leder efter ham og finder hvad jeg søger. Han gør mig tør i munden der på bordet, mens han vugger mig frem og tilbage med mine hæle på skuldrene og søde pust, der pludselig afbrydes af et megastøn. Hans VVS-øjne bliver helt rødsprængte, jeg frygter et hjertetilfælde, men nej, det er bare håndværkerorgasme. ”Åh det må du undskylde, åh jeg ku’ ikke vente, det må du virkelig –” ”Det er da bare dejligt,” hvisker jeg i hans øre, idet han falder ind over mig, så bordet ryger hen ad gulvet. Jeg stry5
ger hånden over hans tjavsede hår, og kysser hans pande. Hesten skraber i jorden og skal holdes i stram tømme nu, det er lige før den sætter i galop. Han retter sig op med nervøse blikke bagud, samler tøjet op, rækker mig kjolen. ”Er vi færdige?” spørger jeg drillende og kilder ham i de mørke hår på brystet. ”Øhe –” ”Jeg tror ikke, vi er færdige,” hvisker jeg, og rækker ud efter ham. Halsen er tør. ”Dit skøre apparat!” udbryder han, både glad og forskrækket. ”Ja, det har du nok ret i,” hvisker jeg, mens jeg kæler for hans ædlere dele. Der er nok at tage fat om. Han går med på legen, og opgiver det med tøjet. Hesten stejler nu, det er lige før den kommer af sted. Der er udsigt til håndværkertillæg. ”Pyt med bøffen,” hvisker han dæmpet. ”Skide være med bøffen. Du har en steg lige her. Og du skylder mig en lufttur.” ”Hæhæ. Er du altid så direkte?” Han vil snakke. Det gider jeg ikke. Jeg skal ud at galoppere og videre til desserten. Jeg nikker med et dybt blik ind i det nybarberede ansigt, og sniffer hans aftershave. Han er lækker, armmusklerne flekser under mit greb. Vi kysser grundigt, slikker ned over hals og bryst. Han sutter på mine bryster, der løber ild gennem kroppen, så der bliver vådt under mig på bordet. Skrækken dukker op igen, skrækken og fryden over at gøre det her. Der kan komme nogen ind ad døren når som helst. VVSeren kan vise sig at være en psykopat. Han kan smitte mig med 6
noget. Jeg er iskold, men også brandvarm. I højst en time. Ikke mere. Så skal jeg videre til noget andet. Noget mere. Ups, nu har han kalorius langt oppe og holder mig fast uden at bevæge sig. Søger mit blik. ”Gør du ofte det her?” ”Hvad? Bordsex?” Jeg tager blidt om hans nosser og nulrer mellemkødet, så han pruster. Hvis nogen kom ind nu, ville de se hans bare røv og lår med hår. Mig ville de se med bh’en rundt om halsen. Heller ikke særlig fikst, men nok lidt sjovere end før, åhh, nu sutter han mine bryster i sig som ville han sluge dem et efter et, gad vide om de overlever, jeg overlever i hvert fald ikke det her. Jeg lever, overlever, lever og dør en lille smule. Af skræk og fryd, den helt rigtige blanding. Hesten sætter i galop og det går hurtigt. Et par ryk løber igennem mig. Små museskridt, store skridt, et par spring. Gode hestekræfter. WOW!! ”Pyhh!” Han ligger udslukt hen over mig, men kan ikke rigtig finde støtte på det runde bord og må hejse sig op i stående position. Noget slunkent og vådt siver ud mellem mine ben. Der lyder pludselig høje stemmer udenfor. Vi ryger fra hinanden og tager febrilsk tøj på. Det vil sige han gør. Jeg bliver liggende lidt, før jeg glider ud over kanten og får fodfæste. Han glatter skjorten. ”Du ser godt ud,” siger jeg vurderende og mener det. ”Synes du?” Kommer det sødt, med varme i stemmen. ”Ja.” Jeg har intet at miste, om lidt er vi væk fra hinanden, på vej til den næste. Jeg fisker servietter op af tasken, tørrer mig her og der, tager bh’en rigtigt på, tager fat i kjolen. Han tripper. Stemmerne bliver højere. 7
”Gå du bare, jeg kommer,” hvisker jeg i en fortrolig tone. Han tøver et øjeblik med hånden på dørhåndtaget. Jeg nikker opmuntrende. Stemmerne derude kommer nærmere. Han sveder. Jeg gør mig færdig og går med ud. Vi er nok lidt uglede, men vi er to pæne mennesker, der kommer ud ad døren på ærbar vis. Jeg lader ham gå hen til de andre, og ser mig om. En tjener ser forbavset på os. Resten af personalet har travlt, det er fredag. Jeg smutter ind på toilettet og tørrer så meget sæd af som muligt, mens jeg åbner tasken. En lillebitte bane vil hjælpe på den næste galop. Ikke meget, ikke til hvert næsebor, kun en artig halv bane sne. Kreditkortet hakker og former pulveret på sminkespejlet. Jeg skulle måske have delt det med håndværkeren, så vi var røget endnu højere op, men pyt, nu er det nu og det synger i kraniet, idet jeg snuser ind. Lyset blinker, lydene forstærkes. Nogen prutter i båsen ved siden af, nogen vasker hænder. Ikke mere til mig, jeg er ikke misbruger, kun livsnyder. Bedstefar og mig, vi forstår at leve livet. Få minutter efter står jeg i køen foran Tivoli i skingrende godt humør trods køen. Det vil vare længe, før jeg kommer ind. Gad vide, om de andre er kommet tidligere. Om jeg står lige ved siden af næste knald. Turisterne venter pænt, mens de studerer det gamle træskilt med billetpriser. ”Halløjsa!” Det er elektrikeren fra forretten. Han står længere fremme end jeg, men giver afkald på sin gode placering og kommer hen og giver knus. ”Nejj er det DIG!” råber jeg, ”saftsuseme dejligt!” og kysser ham, så han aldrig glemmer det. Han snapper ef8
ter vejret og betragter mig i solnedgangsskæret. Godt, jeg nettede mig lidt på det pæne toilet. ”Divan 2?” spørger jeg med en finger i brystet på ham. ”Lige netop,” svarer han. Vi griner som to sammen svorne. Så tager han min hånd, og jeg lader ham dydigt gøre det. Giver ham endnu et klem. Vi tager et hurtigt overblik over den endeløse kø. Så fisker han mobilen op af lommen med den frie hånd. Taster med tommelfingeren og får forbindelse. ”Ja – pantomimeteatret? Det er elektrikeren. Jeg lagde mit værktøj nede hos jer i dag og sagde, jeg ville prøve at komme tilbage i aften, og nu er jeg her, på vej til øh Divan 2. Jeg kan godt klare det sceneblus i aften. Nu, før næste forestilling. Men køen er meget lang,” siger han stålsat uden at se på mig. Jeg taber næsten fatningen et par sekunder. Det her overstiger mine vildeste forventninger. Elektrikeren er ikke hr. hvem som helst, han har adgang til bagdøre og installationer. Han kan tænke. Jeg smækkysser ham: ”Du er bare for lækker!” ”Hmm,” griner han og rødmer. Der står en sund duft af rødvin og aftershave omkring ham. Han trækker mig med hen til kontrolløren i porten. Spejder efter nogen. En mand i uniform kommer ilende, og takker for hans indsats, nu i fritiden. Kontrolløren nikker og elektrikeren smiler og siger at ja, vi skal jo på restaurant, men han kan da godt lige se på det. Vi bliver ledt frem til en lille bagindgang, en trædør, der åbner ind til en sikkerhedsdør af tungt metal. Den vagthavende er fuld af taksigelser, og jeg er totalt ved9
hæng, mens vi smyger os igennem en mørk scenegang under scenegulvet forbi småbitte garderober, hvor dans erne er ved at klæde om og sminke sig selv og hinanden. Kasanders pudderparyk falder ned fra hylden, Pjerrot smyger sig hurtigt forbi to kvidrende dansere hen til scenetrappen, og Harlekin har kun fået bukserne på, hold da op et brystværn, ham må jeg tilbage til før lukketid. Mørkt gammelt træværk og lugten af støv og kroppe. Forberedelser til aftenens sidste forestilling. Elektrikeren finder frem til et elpanel under et lavt loft, der må være scenen. Han finder den rigtige enhed og afbryder den og sender den vagthavende op på scenen lige over os for at råbe JA når lyset fungerer. Min ven griber en lommelygte og rækker den til mig: ”Hold lige den, sådan ja, det er jo ikke til at se noget.” Han tager fat om værktøjet og lirker en ledning frem med tangen. Her er varmt, han skubber jakken af. Han har næsten lige så flotte muskler under skjorten som min anden håndværker. Jeg står stiv som en støtte med lygten i hånden og beundrer hans håndtering af ledninger og en lillebitte skruetrækker, mens sveden løber fra den elektriske pande. ”JA!” lyder råbet oppe fra scenen, fulgt af løbende fødder ned ad trappen til os. ”Nu er der lys over det hele! Åh hvor godt, så behøver Harlekin ikke bære Colombine helt ud i kongeside, hvor ER det godt. Tusind tak, jeg fik ikke fat i navnet –” Jeg vil holde mig for ørerne, men når det ikke, før min ven trykker den vagthavendes næve hjerteligt, mens vi alle tre sveder som heste, og danserne summer forbi os. 10
”Rasmus,” siger elektrikeren. ”Det manglede bare, når jeg nu alligevel er her.” De småsnakker, jeg forsøger at finde Harlekin, men hans garderobe er tom. Ved siden af er der en lukket dør. Det kan jeg ikke stå for. Hele mit liv er jeg gået ind ad lukkede døre. Det gamle træ knager, da døren går op. Tom teatergarderobe fra tidernes morgen. Et lillebitte rum med spejl og sminkehylde og ultrasmal divan i falmede farver. Støvet når langt ned i halsen, jeg hiver efter vejret. Så står elektrikeren bag mig iført jakke og rømmer sig: ”Nåe vi sku’ vel også hen til vores dessert. Jeg fik ikke fat i navnet.” Jeg vender mig dramatisk mod ham, og kysser ham igen dybt og uforglemmeligt, mens jeg trækker os hen mod den lille divan. Han stritter imod, her er støvet og gammelt, her er ligesom på bedstefars loft og det er ikke særlig sexet, men det kan det blive. Vi tumler ind i det lille rum på størrelse med et skab, og jeg får tøjet af ham i en fart, mens jeg i mit stille sind håber, at der må være en bruser et sted, der kan skylle alt dette støv af bagefter. Der må være et bad hernede. Nogen tid senere vågner vi. Han ligger på det rå bræddegulv og snorker mellem sminkehylden og divanen med åben mund. Han har stadig en gennemsvedt skjorte på, og sokker. Selv har jeg kun neglelak på. Tøjet ligger rundt omkring som døde fugle. Jeg stirrer på ham og trækker kjolen til mig. Over os stiger bruset ude fra haven: ”PJERROT PJERROT KOM NU FREM! ELLERS GÅR VI ALDRIG HJEM!” 11
Hvordan kan man sove på speed? Har nogen blandet noget i den drink, jeg ikke har fået? Det ligner mig ikke at sove midt i forestillingen. På den anden side af bræddevæggene er skuespillerne og scenearbejderne ved at klæde sig om. Der lyder glade råb ”Det gik da godt!” og ”Din kjole var rigtig flot!,” ”I morgen prøver jeg den anden paryk!” og ”Hvem har hårtørreren?” En hårtørrer. Så må der være et bad. Vi må vente. Ingen af os kan vise os nu, iført støv og sved. Jeg vækker ham forsigtigt med en finger ned ad den svedende kind. Han kommer langsomt til sig selv, sukker og smasker lidt. Hoster. Der bliver stille under scenen. Den sidste går, det lyder som om kontakterne bliver slukket og døren lukket. ”Shit, hvordan kommer vi ud?” hoster han. ”Først skal vi i bad,” erklærer jeg og han nikker. Denne forlystelse generer ham åbenbart ikke. Hvor tit ser man pantomimeteatret indefra, helt gratis. Vi ligger og lytter. Stadig stille. Forsigtigt samler vi vores tøj sammen, og åbner dør en på klem. Mørke. ”Du må skaffe noget lys.” ”Ja ja øjeblik –” han fumler sig frem til skabet med sikringerne for enden af gangen med de små garderober, og er ved at vælte over sin egen værktøjskasse. Så oplyser hans lommelygte de historiske omgivelser. Lyskeglen glider henover teaterplakater, gamle udklip, et støvet over12
skæg sat fast med tegnestift under scenegulvet, en falmet sløjfe ved siden af gulnede fotografier. Bag os skimter jeg trappen op til scenen. ”Lad os lige se,” mumler jeg og tager lygten fra ham for at lyse på de slidte trin på hønsestigen. Jeg har siddet derude foran påfuglehalen mange gange sammen med bedstefar og set de flotte balletdansere. Tænk at være så tæt på selve scenen, hvor de danser i sommernatten. ”Hvor skal du hen? Hvad med det brusebad. Noget vand. Jeg er sgu temmelig tørstig.” ”Se,” hvisker jeg og lader lyskeglen undersøge kulissen til en gammel gade i København. ”Se! Her foregår det. De mimer og danser for hele verden. Kom!” Jeg rækker en hånd bagud, og trækker ham med op på scenen. Forsigtigt lister vi nærmere til de malede kulisser og de gamle teatermøbler. Der hænger et sjal over en stol. Med to fingre tager jeg fat i det og lader det falde på gulvet, hvor jeg spreder det ud med en storetå. ”Hvad laver du? Lad os nu komme ud herfra.” ”Hvordan tror du, det ville være at gøre det her?” Jeg trykker mig ind mod ham. ”Du er fandeme ikke rigtig klog!” ”Næh! Skal man være det?” Vores klamme støvede kroppe trykker sig mod hinanden. Der er noget over ham, han er ikke bare irriteret, men også nysgerrig. Jeg lægger mig på sjalet og trækker ham med mig i faldet i det store tomme scenerum. Han har ret i det med tørst, men vi skal lige afprøve den gamle scene først. Hesten skal strække ud, den skal rides færdig. Jeg mærker de ældgamle brædder under skulderbladene, 13
han elsker mig inderligt og stille som man nok gjorde dengang for længe siden, da det gamle teater blev taget i brug. Vi finder en sød snurrende rytme, træt og mæt og let. Det begynder at summe i ham, han brummer lidt og jeg ler hviskende, mens hesten galopperer af sted, det tager fart og vi kommer begge to op i luftgyngerne, helt op under himlens tusinde stjerner, da der lyder en knagende lyd ved siden af os. Gulvbrædderne skælver. Teatertæppet, den store påfuglehale af træ, der skærmer scenen, knirker og lader sine fjer falde. Halvvejs åben standser den. Vi stirrer skrækslagne ud i den mørke have. Hvis der var publikum derude, ville de have noget at kigge på. Haven er lukket. Der er mørkt. ”Hvad sker der?” hvisker jeg og klamrer mig til ham. Endnu en påfuglefjer af træ falder ned. Han ruller om på ryggen, helt udsplattet og slår sig for panden: ”Årh for fanden! Det er samme sikringsgruppe.” ”Hvad?” ”Jeg må have pillet ved påfuglehalen, da jeg ordnede lyset. Der kan gå overgang i de gamle sager, så den begynder at lave det dér – årh nej altså.” Der lyder klap derudefra. To hænder slår langsomt sammen i mørket. Han ruller hurtigt hen til trappen og snubler ned ad den. Jeg forsøger at følge efter med lidt mere værdighed, indsvøbt i det flængede sjal, der er gået i stykker under udfoldelserne. En rekvisit, ikke beregnet til brug. Mens han fumler med sikringsgruppen og lommelygten, leder jeg efter et bad. En lille dør åbenbarer en brusekabine. Intet lys, men vandet kommer ud, da jeg drejer på 14
hanen, det er bare iskoldt. Et hurtigt gys og store slurke ned gennem halsen. Han bander over strømmen, der ikke vil som han vil. Jeg smutter tilbage til den lille garderobe efter tøjet. Kjolen er stadig intakt, støvet står fra den, men det er lige meget. Aftenens sidste gulerod til den lille sultne hest er min gode ven bartenderen rundt om hjørnet. Han lukker først ud på morgenen. Det gælder bare om at komme ud herfra uden flere elektriske stød. Jeg lister hen til metaldøren bag elektrikerens ryg. Smutter udenfor gennem de to døre. Lukker dem grundigt bag mig. ”Da Capo,” lyder det derude fra den mørke have. Det er ikke sikkert jeg gider. Det skal i hvert fald være godt. Noget, der er værd at standse op for. Noget, der får hesten til at stejle. En fyrmester med knald. En Harlekin, helst uden bukser. En oplevelse for livet. Det har jeg lige fået, farvel og tak for mig. En hånd lægger sig over min mund, en hæs stemme hvisker: ”Da Capo.” Vagtmesteren. Det gyser i maven. Jeg gør hurtigt front og giver ham et knæ i skridtet, mens jeg flår pebersprayen op af tasken. Sprayer og løber fra den hylende vagtmand hen over gruset mod udgangen. Lukket. Selvfølgelig er der lukket nu. Der må være en bagudgang. Med skoene i hånden spæner jeg tilbage, forbi souvenirboder og Valhal og Nimbs østerlandske mystik og slukkede lygter, alt er slukket, op gennem Smøgen forbi fiskedam og skydeboder med nogen i hælene, nogen der puster og stønner ved anstrengelsen. Nogen, der råber: ”Vent for fanden, vent! Det er mig, Rasmus.”