Nein.
Nein. Et Manifest.
Eric Jarosinski
Oversat af Anders Engberg-Pedersen
Med forord af Knud Romer
A Mock Book / Urgent.Academy
NEIN. Et Manifest. Š Eric Jarosinski og A Mock Book, 2016 Oversat af Anders Engberg-Pedersen Grafik tilrettelÌggelse: Urgent.Agency Forsideillustration: Luc(as) de Groot Trykt hos: Specialtrykkeriet Viborg A/S I kommission hos Tiderne Skifter 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-02231-72- 4 www.amockbook.dk www.urgent.academy
“Glæden ved at tænke — det kan ikke anbefales.” — Theodor W. Adorno
Indhold
Kun intet er godt nok – forord af Knud Romer
9
Introduktion 15 1. Nein er ikke nej. Nein er ikke ja. Nein er nein.
17
2. Nein tror på intet. Militant.
27
3. Nein svarer ikke på spørgsmål.
39
4. Nein beklager at måtte meddele.
49
5. Nein er ikke mediet. Nein er ikke budskabet.
59
6. Nein siger ikke tak fordi du shoppede hos os.
73
7. Nein er ikke stil. Nein er ikke syntaks.
87
8. Nein siger nej. Til et ja. Dvs. nej.
101
9. Nein lukker øjnene for din overvågningsstat. Din datingprofil. Din blog. Og lytter til havet.
111
Gloseliste 123 Efterskrift 151
Kun intet er godt nok Af Knud Romer
Der er ikke noget at sige til, at ”Nein” pynter sig med et citat af Adorno. Den korte, kryptiske form fra Minima Moralia er perfekt til opmærksomhedsforstyrrede studerende med smartphones på universitetet i Frankfurt. Det er aforismen som one-liner – katsching! Og hvis det er sort, er det dybt. Sådan lyder negativ dialektik og kritisk teori på Twitter.
Nietzsches glade, aforistiske nihilisme
– man kan kun skrive meget hurtigt og meget kort om noget, inden det bliver løgn – fornægter sig heller ikke, og Eric Jarosinski tager ikke et nej for et nej, næ nej. Det er de ikke-identiske, der insisterer på at få luft i denbogstave9
lige verden – og åbner for et illusionsbrud og lidt distance i forhold til ja-hatten og det totale goddag mand økseskaft, som ellers hersker.
Et barn i trodsealderen, ”Nein!” En pige
i puberteten, der smækker døren i hovedet på sine forældre, ”jeg hader jer!” En kværulantforrykt læserbrevsskribent, et kældermenneske. Eller Herman Melvilles ”Bartleby”, der besvarer enhver henvendelse med den evindelige, automatiske gentagelse af det samme: “I would prefer not to”.
Han fortaber sig i det hinsides som et
ubeskrevet blad og en gåde, et perfekt mysterium, der sender det hele tilbage i hovedet på chefen. Hvad du siger, er du selv – det er ligesom at spytte mod vinden.
Man har diskuteret Bartleby i en
uendelighed. Er han udtryk for den enkeltes 10
ubodelige ensomhed? Unddragelsen? Kritik af fremmedgørelse, varegørelse, beherskelsesrelationer? Er han den handlingslammede grubler, der reflekterer og problematiserer alting og aldrig kommer frem til noget, tvangsneurotikeren, ikke det, ikke det, ikke det? Eller er han klinisk deprimeret og hører ind under psykiatrien? Måske er han bare irriterende og ude på at ødelægge festen.
Er det et nej som i den romantiske ironi
– kujonens sidste skjulested – der opløser den gældende, utilstrækkelige orden uden at sætte noget bedre i stedet og genstandsgøre sig i noget som helst? Som aldrig tager springet ind i et eksistentielt og følelsesmæssigt forpligtet forhold til noget konkret, fordi det ikke er godt nok? Som hellere vil være ét med det ubestemte, abstrakte hele – alt og intet, 11
det evigt samme og evigt forskellige – end at lade sig degradere af en ussel, enkelt del af kagen, som alligevel snart er spist, og det var så det?
Den rene negation i en hvirvlende mal-
strøm, der river universet med sig i afgrunden og intetheden, ”die Furie des Verschwindens”?
Den bedrevidende, narcissistisk for-
styrrede, storhedsvanvittige intellektuelle – imperator spiritus – der tager sadistisk afstand fra de andre og behersker og bearbejder virkeligheden som en egenskab ved sin bevidsthed uden at udrette noget selv? Et nulpunkt, døden?
Hvorfor er du altid så sur? spørger min
kone mig, når jeg uforvarende kommer til at tænke højt, og jeg prøver at forklare, at jeg ikke er sur, ikke det mindste, tværtimod! 12
Jeg er glad i låget, men hun forveksler kritik med dårligt humør, og det at negere og analysere noget med at være, vel, negativ. Det er negationen, som bringer tingene i spil og driver inversionerne og paradokserne i den spekulative begrebslogik i ”Nein”.
Oplysning, demystificering, frigørelse –
ideologikritik har ikke ligefrem højkonjunktur – og den, som ikke smiler ekspedientagtigt og nikker, har tabt i projektsamfundet. For mit vedkommende kan du tilbyde mig hvad som helst, jeg siger nej tak og vil hellere være… fri. Ligesom Bartleby: Kun intet er godt nok.
13
Introduktion Det er ikke svært at sige nej. Det er svært at sige det rigtigt. På det rigtige tidspunkt. Af de rigtige grunde. Endnu sværere at blive ved med at sige det, særligt når vi lever i en ja-verden. Et ja-tyranni. Ja til familie. Ja til venner. Ja til betingelser. Ja til vilkår. Ja til arbejde. Ja til leg. Ja til et liv af ja, ja, og ja tak. Men der findes et andet liv. Et usikkert liv. Det synger en ode til nej. Af nej. For nej. Dog ikke et hvilket som helst nej. Et nej af ikke nu. Endnu ikke. Og ikke kun. Neins nej. 15
1. Nein er ikke nej. Nein er ikke ja. Nein er nein.
#KeepItSimple
Der er kun to problemer med verden i dag. 1. Verden. — Og 2. I dag. — Tre, hvis du tæller i morgen med.
18
#DetMedSmåt
En eller anden dag vil vi læse betingelserne. — Vi vil læse vilkårene. — Og vi vil spørge os selv om, hvorfor vi accepterede dem. — Og sætte hak ud for ja.
19
#ModTilAtHåbe
Den gode nyhed: — Vores mistede håb er blevet fundet. — Den dårlige nyhed: — Det nægter at vende tilbage.
20
#DeSocialeMediersTeori
Glæde. — Fundet online. — Ved næsten at fylde tomheden. — Skabt online.
21
#Spinkontrol
Ja, verden. — Virkelig. — Jeg væmmes ved dig. — Vær venlig at fortsætte.
22
#Systemfejl
Min Gud: død. — Mit dokument: gemt. — Min prosa: træt. — Min skærm: opdateret.
23
#BitterSchön
Det er ikke depressionen. — Det er angsten. — Tanken om at vågne op en morgen. Alene. — Uden noget at frygte.
24
#DeGyldneSnit
Mit håb: halvt mistet. — Min poesi: halvt fundet. — Mit glas: halvt tomt. — Min grav: halvt fuld.
25