Overklassemagt af Søren Jakobsen

Overklassemagt

SØREN JAKOBSEN

OVERKLASSEMAGT På strejftog i de øverste danske magtcirkler

TIDERNE SKIFTER

Overklassemagt På strejftog i de øverste danske magtcirkler © Søren Jakobsen og Tiderne Skifter Grafisk tilrettelægning: Remote Grafik Omslag: Remote Grafik Fotos: All Over Press Tryk: 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-0221-771-1 Persongalleriet på forsiden er fra venstre: Godsejer, Lego-arving Anders Kirk Johansen, kronprinsesse Mary sammen med skibsreder, baron Johan Wedell-Wedellsborg, kammerherre, lensgreve Bendt Tido Wedell og fru Pernille, skibsreder Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Slottet på bagsiden er Egeskov på Fyn. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med CopyDan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · tiderneskifter@tiderneskifter.dk · tiderneskifter.dk

Indhold Turguide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 Kagemænd, kagekoner og kammerjunkere . . . . . . . . . . 17 Ultrarige – ultra fine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Overklassens forsyningstropper . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 En rest af feudalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Magttoppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Overklassens sømagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 I den kongelige chalup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Skæbneslottet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Ingeniørmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Landevejsmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Byggemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Fætter Højben og konto 2840 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Tour de la Monnaie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Miljømagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Fondsmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Litteraturhenvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Navneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247

Q K apitel 1

Turguide

D

en danske overklasses jagt- og magtmarker er vidtstrakte,

men magtterrænerne er større end jagtmarkerne. Udbyttet på magtterrænerne er også større. Meget større, og i et enkelt tilfælde ude over almindelig forestillingsevne, nemlig over 5 mia. kr. kontant og i smart indpakning til en familie med kun fem aktieejere. Derfor kræver det adskillige strejftog og kig fra drone- eller helikopterhøjde at kortlægge det hele bare nogenlunde: de vigtigste familier, deres indbyrdes forbindelser, deres reelle magt og prestige-relationerne til kongehuset. For de fleste i overklassens top er forbindelser til kongehuset en vigtig del af forgyldningen; bl.a. fordi royalt tildelte titler og æresbevisninger bekræfter, at de er og ikke bare tror, de er i overklassens top. Titler som kammerdame eller kammerherre løfter bæreren op over en højesteretsdommer eller en departementschef i den officielle rangorden.

Derfor er det royale aspekt med i denne magtudredning om overklassen. Og forbindelsespunkterne blev der sat flueben ved, da regenten 16. april 2015 fyldte 75 år og ved det mexicanske præsidentpars besøg 13.-14. april 2016. Det royale nåleøje blev smallere og spidsere, da prins Henrik både pensionerede sig selv som prinsgemal og distancerede sig fra dronningen, så et officielt guld-

8

O verklassemagt

bryllup blev aflyst godt et år før det kunne være fejret. Som leder af ordenskapitlet og mest nærværende rådgiver havde prins Henrik betydelig indflydelse på fordelingen af titler, guld og glimmer, og han var god til at huske og betænke sine venner. Foreløbig har prins Henriks mere tilbagetrukne liv dog ikke haft betydning for kongehusets repræsentative optræden i sammenhænge, der har særlig interesse for erhvervslivet og dettes aristokrati. Under OL i Rio leverede eksempelvis kronprinsessen et nærmest ubetaleligt reklamestunt for Lego i form af TV-indslag og fotoseancer, hvori også prins Joachim deltog med sin familie. Uden tætte og flerstrengede forbindelser til Legos ejerfamilie, Kirk Kristiansen, var det næppe sket.

Nogle gør nar ad overleveringerne fra enevældens tid og betragter nutidens kongehus som en anakronisme. Dronning Margrethe ser dog ikke passivt til. I stort som i småt gør hun, hvad hun kan for at sikre, at monarkiet fortsætter gennem kronprins Frederik og efter ham via prins Christian, som efter hendes opfattelse skal være fremtidens eneste modtager af apanage. Hun har vist, at hun er direktør for royal business, og som Rune Lykkeberg i dronningens runde år skrev i en analyse i Politiken, betyder det stadig noget at være i nærheden af kongehuset, endnu bedre at være synligt anerkendt med titler, ordener – helst begge dele: ”Hvis man selv modtager en orden, anerkender man også ordensregimet. Og man tilstår dronningens personlige tilbøjelighed og smag magt til at definere det gode selskab. Det er ikke den symbolske institution, men dronningen som person, der anerkendes her. Nærhed med kongehuset bliver til magt i erhvervslivet og prestige i kulturlivet.”1 Prestige i kulturlivet er, som den engelske sociolog Mike Savage skildrer det, en social valuta. I visse sammenhænge kan denne valuta erstatte penge, hvilket kan være vigtigt, hvis man ikke er rigtig rig, som det ellers hører sig til i overklassen og som udgangspunkt tages som en fuldstændig selvfølge. Dronningen er ikke smålig.

T urguide

9

Hun klapper økologiske grise hos en hofjægermester, hun sejler alene rundt med kongeskibet, hun passer i det hele taget sit arbejde. Imens finder kronprinsparret sin plads, afventende arven, som i en anden virksomhed, hvor generationsskiftet trækker ud, fordi chefen ikke drømmer om at gå på pension.

Tilskyndet af betydelig interesse for en kortlægning af overklassens magt har jeg skrevet en fortsættelse af Overklasseliv – fra landadel til magtelite og jetset, der var den første analyserende dokumentarbog om aristokratiet i Danmark. ”Vi har ikke rigtig set noget, der graver så dybt i Danmarks magtcirkler som denne bog,” skrev Alma Lind i en lektørudtalelse til bibliotekerne. I bind II tager jeg flere strejftog til andre territorier og på enkelte genvisitter, fordi overklassens magtbase er bredere funderet, og magtudøvelsen er større, end hvad den lille gruppe af de fineste, aristokratiske familier tegner sig for.

Inspirationen til en ekstra kulegravning kommer fra mange forskellige samfundslag: Universitetsstuderende, deltagere i AOF’s senioruniversitet og andre AOF-kurser i Janni Spies’ fødeby Herlev, medlemmer af politiske fora som Frit Forum og VU, Hillerøds hønisser – og såmænd også fra et par af overklassens højborge, postnumrene 2900 Hellerup og 2920 Charlottenlund.

Tal på magten Det gennemgående og centrale spørgsmål er, om overklassen har nogen reel magt i nutidens Danmark? Det korte svar er: Ja. Fire af de mest værdifulde aktier i Danmarks C20-indeks er overklasseejede eller -kontrollerede; tre af disse endda af samme familie. I de to næste afdelinger i det danske aktieindeks af selskaber, large- og midcap-gruppen, findes 30 aktier, hvoraf 10 er overklasseejede eller kontrollerede af overklassen.

Beskæftigelsen kan være en anden målestok. De fem mest magtfulde overklassefamilier beskæftiger i alt ca. 309.000 medar-

10

O verklassemagt

bejdere – fordelt mellem danske og udenlandske arbejdspladser.

Det er godt syv gange flere end i Nordens mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk. Sagt på en anden måde beskæftiger disse overklassefamilier så mange medarbejdere, at det svarer til ca. 25 pct. af den samlede beskæftigelse i Dansk Industris medlemsvirksomheder.

Sammenlignes medarbejdertallet fra overklassens multinationale virke i stedet med antallet af statsansatte, vil det sikkert overraske de fleste, at den danske overklasses to største virksomhedsgrupper har omkring 4.000 flere ansatte end staten. Ifølge Moderniseringsstyrelsen var antallet af statsansatte 184.886, da regeringen påbegyndte udflytningen af udvalgte institutioner.

Danmarks største eksporterhverv, søtransport, er domineret af overklassefamilier, enten via fondskontrol eller direkte ved aktiebesiddelser, og det er i rederierne, at man kan finde en af landets adelige (og nyeste) milliardærer. I 2015 indbragte søtransporten eksportindtægter på næsten 204 mia., svarende til 20 pct. af konge­rigets samlede eksportindtægter. Overklassens andel svarer omtrentligt til eksportindtægterne fra det samlede danske landbrug, den såkaldte fødevareklynge. Også i landbruget og skovbruget har overklassen væsentlig, historisk funderet indflydelse.

Endelig er største aktør i dansk dagligvarehandel, Dansk Supermarked, overklassestyret via fonde, ligesom de største bilimportører og de største tekstil- og skovirksomheder er ejet af overklassen.

Det er på denne puslespilsagtige baggrund, at jeg i dag nøgternt kan konstatere, at overklassens magt ikke blot findes og udøves i praksis, men er fuldstændig undervurderet. Det overordnede billede forrykkes ikke, hvis jeg er kommet til at begå småfejl i min gennemgang af talrige firmaer og fonde. Overklassen er faktisk i fin form, og nogle af overklassens kvinder indtager magtfulde positioner især i fondsverdenen; måltal eller ej for direktioner og bestyrelser. Det nye er kombinationen med sociale strata.

T urguide

11

Min form for magtanalyse, som i vidt omfang bygger på aktindsigt, offentligt tilgængelige regnskaber og familiedata opsamlet under årelang research, giver anderledes resultater end computeranalyser af, hvem der mødes med hvem, som i bogen ”Magteliten”.

Man skal dog hele tiden huske, at overklassen er en sammensat gruppe, hvor der er langt mellem magtfulde grever og baroner.

Den adelige gruppe har ganske få repræsentanter i den moderne magtelite; som magthavere er gruppen trængt af borgerlige milliardærer af forskellig oprindelse. Men nogle holder stadig fast i kanten af mahognibordet, og ganske få adelige er temmelig magtfulde – indflydelsesrige, som de selv ville sige – hvis de overhovedet vil sige noget. To grever er milliardærer, ligesom en enkelt meget aktiv baron er det.

Penge skabte et parti En anden iagttagelse er, at den moderne overklasse generelt er uinteresseret i aktiv deltagelse i politik med en greve i Folketinget som undtagelsen. Årtier tilbage kunne Det Konservative Folkeparti mønstre enkelte folketingsmedlemmer fra overklassen, og DKP, SF og VS delte en rød greve i samme person, Kai Moltke, men det er gamle historier. Ja, måske er hele Det Konservative Folkeparti snart historie. Derimod bruges lobbyteknikken ganske flittigt, når centrale interesseområder berøres.

Den omdiskuterede forening Bæredygtigt Landbrug havde en adelig som sin første formand, og det tør nok siges, at foreningen har sat sine spor i aktuel landbrugs- og miljøpolitik. Den politiske scene er også blevet temmelig påvirket af Liberal Alliance, der med landsformandens erkendelse ikke var blevet til et parti i Folketinget uden økonomisk og moralsk støtte fra Saxo Bank, hvis to stiftere og aktuelle storaktionærer er i ligaen økonomisk overklasse. Og uden overklassens fødselshjælp var den indflydelsesrige tænketank Cepos næppe blevet bragt til verden.

12

O verklassemagt

Min faglige bagage er ti års erfaring som business-journalist med speciale i store danske virksomheder og familiedynastier; derefter yderligere 11 års arbejde som dokumentarforfatter. Min foregående udgivelse er bogen Arvingerne – LEGO, ECCO og Bestseller og de nye milliardærer på Gyldendal Business, hvorfor familierne bag disse virksomheder omtales summarisk i herværende bog. Det samme er tilfældet med andre af de velbeskrevne industri-familier som Clausen, Danfoss, og Due Jensen, Grundfos. I det hele taget forsøger jeg ikke at skabe kongruens mellem en families magt og længden og detaljeringsgraden af den omtale, den får. Strejftogene er lagt, så de gerne skulle give et facetteret og retvisende indtryk af overklassens magt på centrale områder.

De bedstes ret Alle ved det, meget få ønsker at tale åbent om det: Samfundet er delt også i toppen, og selv i de øverste lag forekommer en vis sortering. At være milliardær, og måske stadig være ejer af en stor virksomhed, er ikke det samme som at være i aristokratiet. Men er man i overklassen, kan man let komme til at føle sig omfattet af det engelske begreb entitlement. Det rummer fornemmelsen af, at man har flere rettigheder end andre, selv om det ikke er tilfældet juridisk set. F.eks. at man er helt fremme i køen i en Tesla-­levering, og at man kan tillade sig at køre 212 km/t i sin model S, som Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen gjorde i juli 2015 – dog ikke ustraffet. Eller at man bare kan anlægge en flyveplads og en ny havn på sin egen ø uden at kere sig om tilladelser. Det seneste eksempel på denne selvbetjening er Scavenius-familiens gravning på en offentlig strand ved Klintholm Havn, hvorfra flere hundrede tons sand blev fjernet for at opfylde et gammelt svømmebassin.

Her holdt entitlement-fornemmelsen dog heller ikke i forhold til myndighederne.

T urguide

13

Klassedefinitioner I bogen bruges tre definitioner af de øverste sociale klasser: aristokratiet, overklassen og den økonomiske overklasse. Aristokratiet består af familier, der i kraft af arvede adelstitler og/eller formuer optjent i flere foregående generationer er i samfundets øverste socialgruppe, hvor de fleste familier har forbindelser til kongehuset. I nogle tilfælde spænder forbindelserne til kongehuset over to nulevende generationer, ligesom de kan gå langt tilbage i tiden.

Overklassen er socialgruppen lige under aristokratiet; her findes hovedparten af landets milliardærer og multimillionærer. Nogle medlemmer har tjent pengene selv, andre har både arvet stort og selv forøget arven.

Den økonomiske overklasse består af nyrige – hvilket indebærer, at man har tjent formuen selv. Det kan dreje sig om formuer fra nogle hundrede millioner til flere milliarder. Det gælder mange i denne gruppe, at de ikke er tilbageholdende med af flashe rigdommen. Gruppen er i stærk vækst.

Entitlement kan såmænd snige sig ind i en retssal, hvor alle ellers pr. definition er lige for loven. Da Kristian Hvidt, landets tidligere forsvarschef og indgiftet i overklassen, skulle stå til regnskab for, at han i december 2012 kom til at køre en cyklist ihjel, blev sagen afgjort uden bevisførelse og uden procedure. Den fhv. general mødte heller ikke op i retten, så hans forsvarer måtte overbringe ham dommen: 10 dagbøder á 1.000 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet. Anklagerens oprindelige krav var ubetinget frakendelse.

Dansk overklasses udlægning af entitlement bliver desværre understøttet, når kronprinsen trodser et lukningspåbud på Store­ bæltsbroen, eller når hans mor lader kronebil 121 lave en grov overtrædelse af hastighedsbegrænsningen på Hillerød-motorvejen, fordi hun skal til åbningen af en udstilling på Frederiksborg Slot, hvor landets største mæcen venter.

14

O verklassemagt

Tavshedens mur vokser Udtrykker et medlem af overklassen konkrete ønsker, er der ofte en uudtalt forventning om, at de bliver opfyldt, helst uden diskussion, fordi m/k’eren fra overklassen tillader sig at gå ud fra, at alle ved, hvem de har for sig og derfor skal vise respekt og servicering.

Det er en erfaring, flere mundtlige kilder har fortalt mig om. Forventningen er også, at betjening indebærer diskretion. Den store dramatiker August Strindberg skriver i en af sine teaterreplikker, at tavsheden ikke skjuler noget som helst. Men det gælder vist kun på scenen. De fleste medlemmer af overklassen vil gerne være tilbagetrukne i halvmørke eller mørke som tilskuerne på et teater; de vil gerne kunne forlade den gode plads via en diskret udgang, og de mener oprigtigt, at de tjener deres personlige sag bedst ved at tie stille, hvis nogen skulle finde på at spørge, hvad de har oplevet – eller om de har sponseret forestillingen. Tavshedens lov, grundigt beskrevet i Overklasseliv, er stadig i kraft, og den gælder desværre på flere og flere områder. Som da Lego-ledelsen under sagen om nægtet levering af klodser til den internationale kunstner Ai Weiwei klappede fuldstændig i af frygt for kinesiske repressalier, der både kunne ramme kommende Lego-lande, f.eks. en ny Lego-park i Shanghai og udbygningen af koncernens fabrikker i Jiaxing, hvor udvidelsesplanerne rækker ind i 2017.2 Hermed har jeg givet en forklaring på, at det ikke vrimler med citater fra interview-forløb, hvilket både har forøget antallet af fodnoter med citatangivelser og har skabt behov for uddybende tal-dokumentation fra autoriserede kilder. Tavsheds-fænomenet er ikke specielt dansk. I Financial Times konstaterede kolumnisten Lucy Kellaway, at tavshed er blevet den mest almindelige måde at håndtere besværlige journalister eller konflikter i det hele taget. ”Erhvervslivet er blevet fuldstændig passiv-aggressivt.”3 Denne indstilling kan man også støde på i Danmark.

T urguide

15

Alle har ret til et privatliv; det betyder imidlertid ikke, at der til forsvar for dette kan nedlægges altomfattende vetoer, som vil blokere omtale i samfundsrelevante sammenhænge. Derfor omtales en del familier, uanset at de har afvist at medvirke. Jeg mener, at det er samfundsmæssigt problematisk, når nogle af Danmarks rigeste familier udflager produktion til udlandet og i nogle tilfælde har gjort det med EU-tilskud, mens de selv trækker sig fornemt tilbage og overlader ubehagelige frontpositioner til ”hired hands”.

Som følge af finanskrisen flyttede danske virksomheder i alt 100.000 jobs4 til udlandet. Mange af disse var arbejdspladser i overklasseejede eller overklassekontrollerede virksomheder. Finanskrisen påvirkede også statens vigtigste selskab, Dong Energy, og den daværende bestyrelsesformand, kammerherre, generalkonsul Fritz Schur, udnyttede situationen til at give en sand opvisning i magtspil. Derfor er Dong nu, hvor selskabet er med en ny ledelse og beskyldninger om at have skjult milliardværdier.

Til strejftog skal man have fornuftigt fodtøj. Det kan være vandre­ støvler den ene gang, skridsikre sko til skibsdæk næste gang – og ikke at forglemme velpudsede sorte sko til det mere repræsentative.

Jeg synes, jeg havde udstyret i orden, da jeg lagde ruten. Den byder på overraskende ud- og indsyn.

Q K apitel 2

Kagemænd, kagekoner og kammerjunkere ”Penge er ikke alt. Men de er nøglen til resten.” – Cora Sandel

D

e tv-arrangerede bagedyster

foregår på store, herskabelige ejendomme. Sådan er iscenesættelsen også, når det gælder udrulning af de øverste lag til samfundets store lagkage.

Scenen er mobil og kan være gamle slotte eller store villaer med vandudsigt ved Øresund, Silkeborg-søerne eller Vejle Fjord.

Pyntefigurerne på toppen af vinderkagen – her forstået som symbol på det bedste, samfundet kan frembringe, og som mange gerne vil have en bid af efter konkurrencen – udgøres af den kongelige familie. Pyntefigurerne hviler på tre tynde lag. Helt øverst med fin, glat og blålig glasur findes laget, som det egentlige aristokrati har særlige rettigheder til i kraft af arvede formuer, opsamlet over flere generationer. I samme forbrugergruppe findes adelen med endnu længere slægtshistorie og bopæle på gamle godser og slotte, hvor tv-bagerne aldrig bliver lukket ind. I denne gruppe kan der dog også være medlemmer, som slet ikke er rige i dette ords moderne betydning, og som bor i lejligheder i det indre København – f.eks. som skuespilleren Joen Bille og hans kone, den tv-kendte kunsthistoriker Bente Scavenius. Begge er i adelskalen-

18

O verklassemagt

deren. Parret kommer dog aldrig på nogen formueliste; dertil er økonomien på et alt for almindeligt niveau, men i aristokratiet har de deres sikre pladser, hvilket understreges af kongehuset, der har parret med i en meget lille kreds af personlige venner.

Næste lag er overklassen, der hyppigt vil have flere penge end den gamle adel. Som tredje gruppe følger så den økonomiske overklasse, hvoraf nogle medlemmer sagtens kan være rigere end de to foregående. Det karakteristiske ved sidstnævnte gruppe er, at alle som hovedregel har tjent pengene selv, og at optjeningsperioden er forholdsvis kort i forhold til formuens størrelse. Her bruges pengemagten, så det batter. Mekanismen er enkel. Store formuer skabes ved at udvise usædvanlig handlekraft og kreativitet. Somme tider også brutalitet og kynisme.

Dette forekommer på alle niveauer af overklasse – som f.eks., da den aristokratiske Topsøe-familie i 2015 fyrede 160 medarbejdere, fordi familien fik et middelmådigt halvårsresultat i deres virksomhed. Eller som da Scandinavian Tobacco Group (STG), der kontrolleres af Augustinus Fonden, i september besluttede at lukke sin fabrik i Nykøbing F. og sætte næsten 100 medarbejdere på gaden i et erhvervsmæssigt svagt område. Kort forinden havde Augustinus Fonden pralet af, at den som aktieinvestor allerede havde opnået en samlet gevinst på 965 mio. med godt tre måneder tilbage af kalenderåret 2016.

Overklassemagt i praksis I en succesblanding i erhvervslivet indgår alle fire ingredienser, handlekraft, kreativitet, kynisme og brutalitet, i skiftende mål og ses, når gevinster skal indkasseres. Denne blanding var eksempelvis på spil, da kammerherreinde, grevinde Ulla BrockenhuusSchack på SEED Capitals vegne var med til at indkassere gevinsten ved forårets salg af e-bogsvirksomheden Mofibo, skabt af serie-iværksætteren Morten Qvist Strunge med penge fra blandt

K agemænd , kagekoner og kammerjunkere

19

andet SEED. Kapitalfondens gevinst var i et tocifret millionbeløb.

Nu er Mofibo svensk ejet. SEED gik straks ind i udviklingen af en ny e-butik Orderyoyo, der skal konkurrere med Just Eat. I dette projekt samarbejdes med multimillionæren Preben Damgaard.

Endnu et eksempel på kontant og hurtig eksekveret magtudøvelse står den tv-kendte milliardær, thaibokser og adjungerede CBS-professor Christian Nicholas Stadil for, selv om beslutningerne nok formelt er truffet uden hans tilstedevær. Den 13. januar 2016 meddelte deres børsnoterede emballagevirksomhed

Christian Stadil og kæresten Alice Brunsøe – er både til kontant magtudøvelse, familieliv og fest og ballade. Christian har en karma-officer tilknyttet sin koncern.

20

O verklassemagt

brødrene Hartmann, at koncernen i løbet af året lukker en fabrik i Schwedt i Tyskland og fyrer 77 medarbejdere. Dagen efter kom en ny meddelelse: Hartmann starter en ny fabrik i Midtvesten i USA. Et par måneder senere meldte brdr. Hartmann om en stigning på 37 pct. i antallet af arbejdsulykker, men selskabets direktør afviste, at det skyldtes for voldsomme effektiviseringer.5 Det etablerede aristokrati har også appetit på ekspansion og effektivisering. Salling-fondenes Dansk Supermarked købte i 2015 en af landets største netbutikker, wupti.com, og lagde ved denne handel en gevinst på 212 mio. hos en anden milliardær, Niels Thorborg. Kammerherre, generalkonsul Fritz Schur brugte i februar 2016 36 mio. på at få fuldstændig kontrol med det børsnoterede selskab Brd. Klee, mens tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen underbyggede sin placering som landets største investor i e-handel. Det gjorde han ved dels at erobre det børsnoterede ehandelsfirma Stylepit i kamp med den gamle ledelse, dels ved at opkøbe den store svenske e-handelsvirksomhed tretti.se via sin store ejerandel på 46,3 pct. i den danske Whiteaway Group. Prisen for Tretti var 200 mio. og blev en handel, der skulle godkendes af konkurrencemyndighederne. Men der var mere på Anders Holch Povlsens indkøbsliste, idet han via Bestseller United også overtog majoriteten i Bianco Footwear og i farten købte yderligere to godser i Skotland, hvilket ifølge avisen Press and Journal bragte hans samlede skotske besiddelser op på 800 kvadratkilometer – et område næsten halvanden gang så stort som Bornholm.

Aarhus-milliardæren Henrik Lind er leveringsdygtig i andre eksempler på hurtig ekspansion efter devisen: Pengemagt skal bruges aktivt. I løbet af forholdsvis kort tid er den tidligere bankelev dukket op som storaktionær i fire mindre pengeinstitutter. I forsøget på at købe Molslinjen blev han dog slået af en kapitalfond, men parterne ser ud til at finde sammen.

Nogle af årets største overklasseinvesteringer stod Kann-Ras-

K agemænd , kagekoner og kammerjunkere

21

mussen og Danfoss-familierne dog for sammen med A.P. Møller-­ Mærsk. Kann-Rasmussen-familien afsatte 375 mio. til en ny vinduesfabrik i Litauen, mens Danfoss-familien brugte et par milliarder dels på opkøb af danske Sondex, dels på at købe en amerikansk virksomhed. A.P. Møller-Mærsk vandt kontrakten på en ny containerhavn i Tanger – en investering på 5,6 mia., hvorefter chefen for Maersk Terminals kom til at indgå i en række af chefer, der blev forflyttet eller selv fortrak i forbindelse med opdelingen af A.P. MøllerMærsk, som den 22. september blev bebudet i en fondsbørsmeddelelse. Delingen af Mærsk-gruppen er formentlig den største og mest vidtrækkende beslutning i dansk erhvervsliv i indeværende årti.

Glidende overgange Mens koblingen mellem økonomi og magtudøvelse kan være meget kontant, stiller det sig anderledes, når vi kommer til sociologien. Overgangene mellem de tre øverste grupper i lagkagen, aristokratiet, overklassen og den økonomiske overklasse, er svære at få hold på. Som dronningens tidligere ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, udtrykker det, er der mange parametre at måle placeringen på. Han har dog ikke røbet, hvilket målebånd han brugte i embedet. Men både kronprinsen og prins Henrik har vist, at der kan være elastik i målebåndet.

Man kan godt sige, at den vindende konditor havde en dårlig dag, da han under den store bagedyst nåede til lagkagens top. Cremen er fin, glasuren er fin, men selv om man ved udskæringer bruger en kagekniv fra Georg Jensen sølv, er det er ikke lige til at få øje på, hvor det ene lækre lag ender, og hvor det næste begynder. På dele af kagen flyder det lidt sammen; på andre dele er mellemlægspapiret ikke blevet fjernet. Alligevel vil mange være med om bordet.

Det var aldrig gået i Mette Blomsterbergs konditori eller i Stagetorns. Men på en måde passer symbolikken med de blandede lag i toppen fint med moderne sociologi, som ikke rigtig er til

22

O verklassemagt

den gamle opdeling efter pyramidesystemet. Indadtil ved medlemmerne nok, hvem der hører til hvor i konditoriet, hvem man roligt kan invitere, og hvem man helst skal undgå. Glidende overgange forekommer, f.eks. i forbindelse med ægteskaber. Begreber som tålt ophold, midlertidigt ophold og sågar asyl findes også i de øverste sociale lag. Forsynder man sig, kan man blive udvist socialt. Kasserede ægtefæller kan komme på stærkt nedsatte ydelser; nogle bliver trukket igennem retssystemet, hvor overklassemagt kan blive brugt til at føre dyre civile sager, hvilket jeg kommer tilbage til.

Det danske aristokrati tæller stort set ikke flere personer, end der er 100-årige i Danmark, nemlig godt 1.000, når den gamle adel tages med. I næste lag, overklassen, er der selvfølgelig væsentlig flere end de centrale 49 familier, jeg indkredsede i dokumentarbogen Overklasseliv om det danske aristokrati, og hvor Joen Bille og Bente Scavenius stadig befinder sig i kraft af deres familienavne, den indbyggede forhistorie og status som kulturbærere.

Men gruppen er stadig begrænset til nogle få hundrede familier – f.eks. samlet i den gruppe, der har råd til at købe en villa til over 40 mio. og har råd til at blive boende, som en af whiskybæltets ejendomsmæglere udtrykker det.

Hvor aristokratiet egentlig ikke har nogen interesse i at lukke flere ind, bl.a. fordi det vil udvande et af prestigeprojekterne – f.eks. omgang med kongehuset og hermed værn om egen eksklusivitet – er der tilvækst i de to næste lag: overklassen og især i den økonomiske overklasse. Enkelte nybagte milliardærer tager konsekvensen af den sociale træghed og pakker kufferterne og skifter adresse, eventuelt også statsborgerskab, som eksempelvis Charlotte Jorst gjorde, efter at hun og ægtefællen indkasserede 1,3 mia. på salget af Skagen Design.