Rundt omkring af Ulrich Horst Petersen

Page 1


derne_Rundt omkring_P.indd 1

RUNDT OMKRING

15/09/15 20.13


Af samme forfatter: Frihed og tabu. Essays, 1971 Om værdierne. Et essay, 1973 I H.C. Andersens verden, 1977 I husets tjeneste. Roman, 1983 I mellemtiden. Essays, 1986 Den værst tænkelige situation. Roman, 1988 Den standhaftige tinsoldat. Et essay om Thomas Mann, 1991 Her går det ufatteligt godt. Pamflet, 1991 På vej til mig selv. Essays, 1992 Før fremtiden. Essays, 1993 Spor. Essays, 1994 Loyal forræder. Essays, 1995 Vej og horisont. Livsbillede, 1996 Mod barbariet. Et essay om kunst og humanisme, 1997 Huse og tider. Livsbillede, 1997 Lysets skygge. Essays, 1998 Forsøgets tid. Essays 1997-2000 Adam Oehlenschläger. Et essay, 2002 Mens jeg husker det. Essays, 2005 På tværs. Essays, 2006 Svinkeærinder. Essays, 2008 Overtid. 2010 Sidste år. 2012 I flugten. 68 stykker. 2013 I den sidste tid. 2014

derne_Rundt omkring_P.indd 2

15/09/15 20.13


ULRICH HORST PETERSEN

Rundt omkring

derne_Rundt omkring_P.indd 3

78 stykker

TIDERNE SKIFTER

15/09/15 20.13


derne_Rundt omkring_P.indd 4

Rundt omkring Copyright © 2015 Ulrich Horst Petersen/ Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Baskerville hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Holm Print Management, Tjele ISBN 978-87-7973-773-0

Tiderne Skifter Forlag – Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf: 33 18 63 90 – Fax: 33 18 63 91 www.tiderneskifter.dk

15/09/15 20.13


Lykken

Lykken kommer som en lille ukendt legekammerat på stranden, der er der dagen lang og næste dag og næste dag. Men ikke næste dag.

derne_Rundt omkring_P.indd 5

5

15/09/15 20.13


Selvportræt

Jeg var en assessor Wilhelm, utvivlsomt med forførerens tilbøjeligheder og med hang til ironi, humor og religiøse anfægtelser, men jeg er ude af stand til at genkende mig selv i Søren Kierkegaards udgave.

derne_Rundt omkring_P.indd 6

6

15/09/15 20.13


Læresætning

Ofrene er som os andre, det kunne lige så godt have været os. Der er intet så usædvanligt ved os, at vi ikke lige så godt kunne have været ofre. Altså skal vi aldrig forgude ofrene. De var som os. Vi skal ihukomme ofrene, ikke fordi de var noget særligt, for det var de ikke, de slap bare ikke, det gjorde vi; ikke fordi vi var noget særligt, for man bliver ikke noget særligt af at slippe.

derne_Rundt omkring_P.indd 7

7

15/09/15 20.13


Oldingealder

Når man stadig kan rammes af sine børns ulykke, men ikke tilnærmelsesvis så hårdt som af erindringen om egne ugerninger.

derne_Rundt omkring_P.indd 8

8

15/09/15 20.13


Mellemspil

Hvorfor står den stige dér? En lille dreng i flyverdragt prøver hele tiden at stikke af fra sin mor. Nu gemmer han sig inde under stigen. Dér står han og kigger listigt ud med stigen over sig. Moderen lader, som om hun leder efter ham. Han klukker. En kvinde kommer forbi, hænger et par handsker på stigen. Der kommer en mand, tager handskerne og går med stigen. Drengen er væk.

derne_Rundt omkring_P.indd 9

9

15/09/15 20.13


Ecce homo

Det er i Helsinge, han står, i Østergade ud for 007-fotografen, naglet til stedet, men med drejelig akse. Når vinden er til det, som så ofte dér, svirrer han om sig selv, foran sig selv, efter sig selv, nærmere kommer han aldrig.

derne_Rundt omkring_P.indd 10

10

15/09/15 20.13


Det vingede hjul

Kystbanetoget 9.33 fra Hellerup mod Nivå når Skods­ borg 9.45. Jeg er ikke med. Som de fleste stationer i Danmark er heller ikke Skodsborg, hvad den har været. Men det var den. Bygningen står og kan ses i det yndige land, skovpavillonagtig med tagudhæng, bindingsværk og massive træbænke under udhænget til begge sider, forjættende Hegnets og Sundets lyksaligheder, men nu aflåst, erstattet af automater. Hertil ankom man endnu i vor barndom på 1., 2. eller 3. klasse. Hvis man gik forkert, var der en nidkær billettør, der belærte én om, hvor ens plads var. Der var mange, der drømte om, at det kunne være anderledes, men de kom sjældent dér. Nu er der næsten ingen på 1. klasse, 3. klasse er forsvundet, og 2. klasse hedder ikke 2. klasse mere, men DSB standard. Sådan er meget blevet noget andet i vor tid og dog

derne_Rundt omkring_P.indd 11

11

15/09/15 20.13


rundt omkring forblevet det samme, og det, der er blevet sværere, er blandt andet at sige klart og tydeligt, at så stor er forskellen nu heller ikke, fordi de mange, der har fået det bedre og meget mere og bekvemmere plads i deres DSB standard-kupeer, selvsagt helst vil tro, at de gør en forskel og derfor ikke bryder sig om at høre, at så stor er forskellen altså heller ikke, som om det er dem, der er noget i vejen med. Jeg passerede stationen, gik ned ad Skodsborgparken mod Skodsborgvej. Omtrent hvor de mødes, er der et busstoppested med et lille læskur. Dér satte jeg mig for at hvile og ryge en smøg. Skråt overfor ligger der et par huse så tæt på banen, de kunne komme, også de et levn fra 1., 2. og 3. klasse-tiden, for disse huse er, omend beskedne af ydre og med haver, der på ingen måde er luksuriøse, dog klart større og mere prydelige end deres pendanter i Glostrup, min barndomsby, på vejen til Tåstrup, Hedehusene og Roskilde, der altså var en anden end den til Skodsborg, Vedbæk og Nivå. Alligevel var det i princippet det samme og noget underligt noget – dette at nogle mennesker, de der var ved banerne, men også for eksempel pedeller, portnere og endda rektorer så at sige boede i hus med deres arbejdsplads, så at man kunne forestille

derne_Rundt omkring_P.indd 12

12

15/09/15 20.13


Det vingede hjul

sig, at også deres intime hjemme- og privatliv stod i en art tjenesteforhold til de højere magter, der er af samme grund skænkede dem disse boliger så nær på sig, tog dem helt ind til sig – mens præster og overlæger på en ganske anderledes storstilet måde nok indlogeredes af kirker og sygehuse, men eksklusivt tilbagetrukket fra dem i præstegårde og overlægevillaer, hvis herskabelige ydre igen fastholdt forskellen på 1., 2. og 3. klasse, selv her hvor højere magter og tjenende ånder ellers syntes smeltet sammen og blevet ét. En beskeden tid, førkrigs. På gavlen af et af disse huse aftegner sig statsbanernes gamle symbol, „Det vingede hjul“. Meningen er klar nok, hjulene bevæger sig over skinnerne som på fuglevinger, i flyvende fart fra sted til sted i landet, ud af landet, ind i landet, forbinder steder overalt og skiller overalt steder fra hinanden, der er ikke det sted, man ikke kan komme til og fra i levende live, i sin krop i flugt – ingen død her, intet dødsrige, ikke falkevinger og solskive, men oprejst toghjul i hærdet stål og DSB-vinger, der tager det med sig. Men du kan ikke tage det med dig. Cigaretten er røget, du må af med filterskoddet og videre ned ad Skodsborgvej til Skodsborg Strandvej og videre ud ad den ad fortovet med Sundet til venstre til nr.

derne_Rundt omkring_P.indd 13

13

15/09/15 20.13


rundt omkring 144, st. tv. Det er dér, du skal hen for sidste gang, der ikke er sidste gang, for sidste gang du var der, var du der og han, men nu er han der ikke mere og kan ikke lukke dig ind, det kunne han heller ikke sidste gang, det var sygeplejersken, og han var der, men ikke rigtigt den, han var, ikke en anden, men én der altid havde været der, ventet på ham inde i ham og nu kastede de andre af sig, fordi selv han ikke magtede det mere. „Jeg er færdig med at spille sjov mand,“ sagde han. Men da jeg så sagde, at jeg kom igen, kom det prompte som før i tiden: „Ja, ellers får du bank!“ Bilerne kommer susende i modsat retning så tæt på dig, at du er bange for at falde, det værker i dine gamle ben under byrden, dem du slet ikke mærkede noget til, da du var dreng og ung, og han var dreng og ung, og der var krig, eller den var forbi og fortid, og det var efterkrig, og den tid begyndte, hans tid, da han kom undervejr med sig selv og sin kroniske uskyld, som han bevarede til det sidste, på en måde mere og mere jo nærmere han kom endestationen og vingerne blev til falkevinger, der tog ham med sig, og hjulet til solskiven, der gik ned i vest. Du er der.

derne_Rundt omkring_P.indd 14

14

15/09/15 20.13


Opstandelse

Under begravelsen slukker vi mobilerne. Ikke desto mindre ringer de alle sammen, bedst som vi tror, det er slut.

derne_Rundt omkring_P.indd 15

15

15/09/15 20.13


Supermarked

En dag, men det er ikke til at sige bestemt hvilken, skete der noget mærkeligt umærkeligt, men det burde ikke ske. Den sædvanlige kaffe var der ikke! Jeg spurgte mig for, og det slog mig, at det ansigt havde jeg ikke set før. Jeg så mig omkring efter den sædvanlige ekspedient i den afdeling, men han var der ikke. Det var jeg ked af, for han var en af de få, der vidste noget om varerne, og hvor de lå. Lutter nye ansigter overalt, syntes jeg, men helt sikker var jeg ikke, nogle lignede nogle, jeg havde set før, men om det var dér, kunne jeg ikke huske. Næste dag var det honningen, der ikke var der mere, nu var jeg sikker. Jeg havde aldrig set det personale før og undrede mig over, hvor det personale, der var der før, var blevet af. Jeg spurgte mig for og fik ikke noget svar – det vidste de ikke, de var der bare ikke mere. Hvad de hed, vidste jeg ikke. Så meget havde jeg ikke interesseret mig for dem. Man kommer

derne_Rundt omkring_P.indd 16

16

15/09/15 20.13


Supermarked

ikke i et supermarked for personalets skyld, men for varernes og tænker åbenbart først på de første, når de sidste ikke er der, og så er de første der heller ikke. Det giver en vis mening. Nu begyndte det at gå stærkt. Der kom et af den slags opslag op, der forklarer, hvad det er, der er ved at ske, på en sådan måde at det nærmest ikke er det, der er ved at ske. Om det var fra ejerne, kunne man ikke vide, for ingen vidste, hvem de var, men det måtte i hvert fald være fra ledelsen, hvem det så var. Hylderne blev tommere og tommere, personalet vidste ingenting, heller ikke om hvad de havde og ikke havde. Det var i øvrigt nogle andre end de nye, altså nogle andre nye, der aldrig havde været der før, og de var så få, at det svarede til hylderne. Det gav en vis mening. Følgelig blev der så få kunder tilbage, at de næsten svarede til personalet, men da der kom et nyt opslag op om 50% rabat på alt, strømmede det ind med lige så mange mennesker som på åbningsdagen. Alligevel forstod man ikke, at dette vældige rum engang rummede det hele, nu da alt det, der ikke var der mere, fik den smule, der var tilbage, til at virke som rester, noget der var tabt, forladt, og som vi, de sidste kunder, gik rundt og samlede op som

derne_Rundt omkring_P.indd 17

17

15/09/15 20.13


rundt omkring børn i ruindynger eller på øde jernbaneterræner, der fyldte deres sække med, hvad der blev tilbage efter bombardementet. Så lukkede det. Udviklingen indhenter udviklingen. Nu går vi på nettet, slipper helt for personalet og tænker ikke over, hvem der ejer det.

derne_Rundt omkring_P.indd 18

18

15/09/15 20.13


LĂŚresĂŚtning

Det er med moralen som med kristendommen: De bliver jo mere menneskelige, jo mindre magt de har.

derne_Rundt omkring_P.indd 19

19

15/09/15 20.13


Naturfredning

Store Vildmose skal nu omdannes fra kartoffelmark til en rigtig gammeldags højmose som i jernalderen. Indvandrere! Flygtninge! Vogt jer! – Snart må vi ofre et par stykker af jer, så vi kan få en splinterny Gravballemand.

derne_Rundt omkring_P.indd 20

20

15/09/15 20.13


Ude og hjemme

I Danmark terroriseres man ikke af terrorister, men af forlystelseslivet. De, der terroriseres, er på ingen måde medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, men ganske almindelige mennesker, der ikke har noget ønske om at blive bemærket, men det uheld at bo i nærheden af, hvor der holdes festivaler, arrangeres events, eller hvor beværtningerne får natbevilling på stribe. Der er absolut ingen forpligtelse til at dyrke Allah og hans profet, kun til at more sig – til man segner.

derne_Rundt omkring_P.indd 21

21

15/09/15 20.13


Morskab

Der er ikke noget galt i ikke at more sig, når alle andre morer sig. Man kan udmærket more sig selv uden at behøve alle andre til at hjælpe sig med det. Derimod er der noget galt i at se sig gal på andre, der ikke morer sig, når man selv morer sig, i særdeleshed hvis man hører til de mange, der morer sig, og den, der ikke morer sig, er alene om det. Og der er noget galt i at gøre en dyd af ikke at more sig, når alle andre morer sig, fordi man for enhver pris vil have sin morskab for sig selv og ikke dele den med andre. Moralen er, at morskab hverken er mere eller mindre menneskelig end dem, der morer sig.

derne_Rundt omkring_P.indd 22

22

15/09/15 20.13


Lærestykke

Af de kendte middelalderkonger i Danmark blev 4-5 stykker myrdet. Kongesønner måtte være forberedt på, at deres fædre var mordere eller myrdede og selv være rede til at myrde for ikke selv at blive myrdet. I grunden minder middelalderkongerne nok så meget om mafiabosser som om statsoverhoveder. Det er først med enevælden, at statsinteressen virkelig overordnes slægts- og familieinteresser. Der bliver retsenhed, mål- og vægt- og møntenhed, lighed for loven bliver et ideal, domsmagten får en vis uafhængighed af den udøvende magt, og bureaukratiet bliver mere regelstyret. Sproglig, kulturel enhed hører senere tider til, men grunden lægges; Ludvig Holberg satte Frederik IV højere, end nogen digter siden har sat en statsminister. Set fra denne synsvinkel har demokratiet i de vestlige samfund snarere enevælden som forudsætning end som modsætning. Når man tager i betragtning,

derne_Rundt omkring_P.indd 23

23

15/09/15 20.13


rundt omkring at denne udvikling i Danmark tog flere hundrede ür, bør man vÌre skeptisk over for talen om eksport af demokrati til lande, der nu styres af mafiabosser.

derne_Rundt omkring_P.indd 24

24

15/09/15 20.13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.