SØRGELIGE SEKSTETTER. POESI
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 1
21/06/16 15.58
Af samme forfatter (seneste udgivelser): Quale (m. Henrik Francis Thomsen, 2015) Tidens tand, mørkets hastighed (2014) Elegi. Poesi (2013)
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 2
21/06/16 15.58
Per Aage Brandt
Sørgelige sekstetter. Poesi
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 3
21/06/16 15.58
Sørgelige sekstetter. Poesi © 2016 Per Aage Brandt/Tiderne Skifter Forsidebillede: Sebastian Stoskopff, Vanitas-Stillleben mit Totenkopf, 1630, Kunstmuseum Basel Sat med Times New Roman hos An:Sats, Espergærde Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-764-8
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 4
21/06/16 15.58
But some things that are truly grey get lost in colour. Even bad weather looks bright P. Campbell Don’t read it again it was perfect
A. Carson
It was a silent, beautiful wartime night.
C. P. Snow
rundsav i en våd knast
G. Metz
Make eye contact with the employer, smile, and end with a firm handshake. O. Perkins Watch the live streams
British Petroleum
darüber muss man Ludwig W.
5
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 5
21/06/16 15.58
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 6
21/06/16 15.58
** nogen slår på en tønde med en stok, igen og igen, indtil sangen bryder ud, fordi døden er nær, den kommer kun, når der synges, slag på slag, indtil kroppene danser, det gør de kun, når der skal skiftes mellem dag og nat, for så kommer kraften, forandringens håndværker * rigtighedens problem, at når noget er rigtigt, så stemmer det, uanset hvad vi synes om det, det stemmer bare, ligesom et velplejet klaver faktisk kan, indtil jeg har fortalt det, hvad jeg mener om verden, så er det slut med dets fine stemning, også uanset om nogen kan høre det * ingen kan vågne, ingen øjne og ingen hosten, ingen hud, ingenting kommer langsomt ud af den livløse kemi for at vejre morgenluft, ingen ved bevidsthed, et frygteligt ord, der ikke bør gentages, og jorden har ingen tanker overhovedet (nada)
*
7
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 7
21/06/16 15.58
hvor længe kan man holde vejret uden at holde op med at trække det for altid, se det kommer an på, hvor ond man er, de gode giver op efter ti minutter, mens erfarne folk med blod på forbenene kan holde unaturligt længe, faktisk i årevis * græsset stirrer på mig med tusind sorte øjne, som er sjælenes vinduer, dvs. ormenes, luft må man have, om lidt bliver det livfuldt forår igen, jeg ved ikke noget om det og kan ikke give råd, trækker selv endnu vejret med nogen tøven * sandhed nejhed altidhed aldrighed pludselighed hvorforhed ikkenogetsærligthed nuhed nåhed måskehed jahed *
8
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 8
21/06/16 15.58
det tordner vildt, endnu inden naturen er sprunget ud, i aften finder jeg ikke sproget interessant overhovedet, samfundet vrisser og mumler, det truer med selvmord, så et stemningsfuldt natligt skybrud, næsten symfonisk, dyngvåde pungrotter, hvad skal det ende med, panikken raser lige så stille, afløst af det morgengrå morgengry * forårets frostblomster, det distræte dagslys, resten er syntaks, gamle sår i hjernen, dens nye vane med at skrive og stirre direkte på tingene, indtil de forstener og ikke længere kan flyttes, fordi de er blevet konturer i et billede, ætset ind i rudens glas, for altid * man danner sig et indtryk, som man siger, så tager man en indre saks og klipper i indtrykket, indtil man har en mindeværdig detalje, den bliver nu hjernens navn for denne elskede person som sådan, metonymisk set *
9
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 9
21/06/16 15.58
der var muligvis engang, sagde fortælleren, en gammel heks, en skov, en ulv, en prins, en træsko, men den stemme, der fortæller, kommer ikke fra nogen klodshans, skrædder eller skovhugger, den kommer fra ingen som helst, den er intetsteds og ingentings stemme * enden er nær, snart kommer herrernes herre og gør regnskabet op, så gnisterne fyger, og folk får, så hatten passer, hovederne ruller, gebisserne klaprer, blodet flyder, englene synger, og evigheden forestår; men den må have lidt hjælp, du kan roligt begynde på afregningen (uha uha) * vil man være medlem, må man ofre lidt fornuft, det siger sig selv, intet fællesskab uden et minimum af mel: man kan ikke blæse og stadig have kraniet fuldt af denne substans, så blæs ud, indtil den halve hjerne ligger der og ikke kan andet, mens den anden er klar til at forvandle vin til blod og så til mere blod *
10
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 10
21/06/16 15.58
natten er for varm til en kat og en sjæl, de lægger sig i græsset og fabler om fugl og fæ, de glemmer deres selv og smelter ind i det infinitte (m’illumino d’immenso) * mahlers sidste, skærende og sær, dæmonernes ballet, squaredance med visse engle, ikke appelsinfri, i den tidlige aften, hvor vi står og venter på hinanden for at gå langt ud i fløjlsmørket og more os ihjel * du synker ind i en person, i et billede, i en sang, et køn, og forsvinder sporløst, hvorved du oplever skønhed, det vil også sige lyst, og den brister af en mærkelig nødvendighed, en sær tvang, der efterlader dig i en tilstand af fylde og ekstrem tomhed *
11
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 11
21/06/16 15.58
hvad jeg går ind for, og hvad jeg kommer ud for, bekræfter og benægter hinanden i en lind strøm, først går jeg vel ud og så ind, men det kan være omvendt; et særtilfælde er mig selv, som jeg jo kommer ud for uden ophør, men som jeg ikke helt går ind for; skal jeg så bekræfte eller benægte * jeg er langt væk og uden øl, som nordmændene siger, o.k., der er øl af en slags, men problemet er dette: hvad er det, jeg er langt væk fra, altid har jeg været langt væk, ikke, fra forskellige steder, så hvad er det, jeg kunne være tæt på, hvor er det, jeg skal være, skal man f.eks. gå hen, hvor man kommer fra, mon dog: dér har man aldrig været * den røde hankat springer op og slikker mig på næsen, det er det nærmeste jeg har været på sex for nylig, men lidt indre liv er heller ikke at foragte; gu er det da så, det længste gode ord jeg kendte var slimhindefællesskab *
12
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 12
21/06/16 15.58
det blæser, stormer faktisk, og træer og buske slår mod huset, som de skal, det er de beregnet til, så man mærker nattens piskeslag mod jegbygningen, så jeg går ned i den lyddøde kælder, hvor litteraturens svampe gror, her bor ingen, kun den sorte skrift banker hovedet mod væggene, selv om den ikke har et hoved * jo altså, der var en gang en mand, han boede i en spand, nej, der var formentlig en mand, og hans bolig var så vidt vides en slags spand, medmindre vi da er på vildspor, det er endda ret sandsynligt, og hvis selv fortælleren ikke er sikker, kan ingen finde hjem, enhver ender på herrens mark * kloden tykt behængt med plakater og trusler, dens semiosfære dampende af dasein, folk krummer sig under vægten af dødbringende udtryk, pligten til lykke og identitet er helt ufravigelig, også vejret sortner, tæt af guder, det vil sige rædsel, som om alt kom til alt *
13
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 13
21/06/16 15.58
hvad kærlighed er, er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, ligesom mirakler og katastrofer, som når hun pludselig lader hånden gå didhen, hvorfra ingen vender urørt tilbage * fingrene er beregnet til at frembringe disse ganske små tegn, krummelurer, kragetæer, grafer, som kan spilles, beregnes eller endda læses op, dette er svært, men ikke umuligt, den elskedes navn og sang, antallet af kys til catullus, hvis mund ikke kunne skrive * er noget sandt, når ingen ser det – i ramme alvor synes et flertal af amerikanske borgere, at det ikke tordner i nevadas ørken, hvis der ikke er nogen dér, som hører, ser eller siger det; esse est percipi, mumlede biskoppen, som var pædofil nok til at indse den dybere sociokulturelle betydning af dette ontologiske udsagn *
14
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 14
21/06/16 15.58
det her tjener intet som helst formål, hvilket netop er pointen, for en gangs skyld ingenting, hvilket denne verden består af, når det kommer til stykket, vand og ellers hvad som helst (der kommer forbi) * man er forvirret og derfor fornøjet, indtil det er tid at være fortvivlet, idet man klart indser væsentlige ting, som udelukker enhver forvirring, indtil denne til gengæld foretrækkes af humanitære grunde, så man får kræfter til at betragte månen, mens en sky glider over den (klarhed) * hvad fanden der sker med mig, afhænger af fortælleren, idioten deroppe i logen, der ved alt, mens jeg hernede på den gamle scene er stærkt i tvivl om hvadheden i det, der finder sted – han griner bare, lydløst, tandløst *
15
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 15
21/06/16 15.58
natten er grå som en appelsin, katten er rød som en ræv, hele døgnet rundt, og jeg selv er gul som en afdød kamæleon, højtideligt ser det ud, som den ligger der på landevejen, mens solen ceremonielt stiger ned fra himlen for at feste som et svin med vennerne natten lang * jo, forklarede han tålmodigt, terror skyldes kedsomhed, sjælen vil mening, jeg tror han mente meeeeeeening: mere ånd og mere død, for man kan ikke få ånd uden at slå nogen ihjel, det ved enhver religionsforsker; jeg: så lad os venligst bare blive bedre til at være kede af det (spleen, please) * jeg, o.k., er et dumt svin, og burde leve med et andet dumt svin eller uden svin overhovedet, det lyder rimeligt, og det er det sikkert også i sirius’ perspektiv; verden burde enten være svineløs eller helt svinsk, det er den kun ifølge mig (udskrift fra skænderi) *
16
Tiderne_Brandt-Sekstetter_P.indd 16
21/06/16 15.58