EN SMUK UNG KVINDE
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 1
18/08/15 17.06
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 2
18/08/15 17.06
TOMMY WIERINGA
EN SMUK UNG KVINDE Oversat af Birthe Lundsgaard
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 3
18/08/15 17.06
En smuk ung kvinde Oversat fra nederlandsk efter „Een mooie jonge vrouw“ Copyright © 2012 by Tommy Wieringa Dansk udgave: © Tiderne Skifter, 2015 Originally published with De Bezige Bij, Amsterdam Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Times New Roman hos An:Sats, Espergærde Trykt hos Holm Print Management, Tjele ISBN 978-87-7973-716-7
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 4
18/08/15 17.06
Til mine vübenbrødre
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 5
18/08/15 17.06
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 6
18/08/15 17.06
D et
er et tidsfordriv ,
som mænd og kvinder un-
derholder hinanden med under middage – ægtepar, som ikke kender hinanden særlig godt. Spørgsmålet: „Hvordan mødte I egentlig hinanden?“ De ser på hinanden. Hun siger: „Du fortæller det bedre, end jeg gør.“ Han begynder. „For længe siden, i et fjernt land –“ „Det passer altså ikke! Det var såmænd i Utrecht, for syv år siden.“ „Okay, så undlader vi eventyret.“ Han ser lidt skuffet ud. „Utrecht, for syv år siden. Jeg sidder på en fortovscafé, og så kommer der en pige cyklende ind i gaden. Man må faktisk slet ikke cykle der, men hun er pigen, som må alt. Pigen, for hvem politibetjente undtagelsesvis vender det blinde øje til og standser alle biler.“ „Du overdriver, skat. Og jeg var faktisk syvogtyve. Eller otteogtyve.“ „Hun sidder på en mountainbike, let foroverbøjet, med røven i vejret. Jeg kan ikke fortælle det uden den detalje. Røven som det hele begynder med. På den måde 7
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 7
18/08/15 17.06
gled hun forbi mig, i den gade fyldt med mennesker, med det lyse hår og så den røv …“ „Nu er det trængt ind.“ „Var det ikke mig, der skulle fortælle?“ Den anden mand retter sig op i stolen. „Jeg vil også høre det. Det om røven.“ „Lou! Styr dig,“ siger hans kone. „Jeg så hende forsvinde mellem de mennesker og tænkte: Hvordan finder jeg hende nogensinde igen? Du kender det, Lou, du ved, hvad jeg mener. At man vil løbe efter hende og råbe: Hvem er du? Jeg kan ikke leve videre uden dig! Gift dig med mig, her, nu!“ „Hmm …“ siger Lou. „Hvorom alting er, så sad jeg et par uger senere på Willem I, og der var hun igen, ved billardbordet. Den følelse af forudbestemmelse: Jeg har fundet hende igen … Uden at lede. Så var det altså meningen. Hun var i gang med en pot billard med en veninde. Igen med den røv sådan … i vejret …“ „Ed, hold nu op.“ „Jeg gik hen til hende og spurgte, hvad hun hed. Jeg havde ikke tænkt mig at lade hende forsvinde igen. Hun fortalte mig sit navn, ja, men ikke hvor hun boede. Det ville hun ikke.“ „Du var fuld.“ „Men du sagde alligevel bare, hvad du hed?!“ siger den anden kvinde. 8
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 8
18/08/15 17.06
„Ja, hvorfor ikke?“ „En vildfremmed mand?“ „Han virkede meget sød. Gammel, men sød.“ „Gammel, men sød …“ Edward forsøger at overspille, men smerten er ægte. „Ældre end mig, er du så tilfreds?“ „Fjorten år …“ „Plus et.“ „Skal jeg fortælle færdig eller ej?“ Hvordan han havde bedt bartenderen om telefonbogen, bladrede i den og rev siden ud for så at gå hen til hende med den. Hun var ved at vælge sin position ved den lange bande, da han spurgte: „Er det her dig?“ Han holdt siden hen under lampen over billardbordet, og han pegede på et navn. Hun havde betragtet Edward med et muntert glimt i øjet. „Det kunne da godt tænkes,“ havde hun sagt. „Det er fint, Ruth Walta. Det er fantastisk. Jeg sender dig en invitation.“ „Det ser jeg frem til,“ sagde hun. „Og hvad var det nu, du hed?“ „Edward,“ sagde han glad. „Edward Landauer.“ „Hatten af for det, Ed,“ siger Lou. „Supergodt træk, det med telefonbogen. Det kalder jeg mod.“ Han tager flasken og ser rundt på glassene. Han skænker kun op til Edward. 9
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 9
18/08/15 17.06
„En desperat handling,“ siger Edward. „Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Forestil jer, et øjeblik før var verden stadig fuld af kvinder, og nu var der kun hende.“ Med lilla læber smiler han til sin kone. „Som om man har lige præcis én chance – forspilder man den, så lukker døren sig, og miraklet vil aldrig mere gentage sig.“ Hans pande skinner, og med hænderne dirigerer han ordene hen over bordet. „Syntes du ikke, at det var lidt skræmmende, Ruth,“ spørger den anden kvinde. „Hvor pudsigt, at du tænker sådan. Er det da ikke skønt at blive lidt overrumplet? En mand der ved, hvad han vil, målrettet og sådan, er det ikke det, vi ønsker os?“ „Jo, måske, det er det vel …“ Hun rejser sig. „Lou, tager du tallerkenerne ud? Og vil I være venlige at beholde bestikket?“ Ude i køkkenet tager hun grillhandskerne på. Samme eftermiddag, i en butik med specialiteter fra Tyrkiet og Surinam, havde hun taget et bundt okra op og kigget på det. „Vær nu realistisk, Claudia,“ havde Lou sagt. „Jamen, de er vegetarer! Hvad skal jeg så lave?“ Det var blevet til en kartoffelgratin med ovnbagte grønsager. Ved bordet spørger Lou: „Ruth, du så, at han var ældre end dig, men du, Ed, så du også, at hun var yngre end dig?“ 10
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 10
18/08/15 17.06
„I må altså ikke fortælle videre, før jeg er tilbage!“ lyder det fra køkkenet. Edward lukker øjnene et øjeblik – pigen med køen i hånden, cigaretrøgen, der duvede under lamperne over billardbordet. Han havde altid været magtesløs over for skønhed. Den gjorde ham stum. Solskiven mellem hornene på den lille, fuldkomne Apis-tyr, for længe siden på et museum i Damaskus. Nogen havde lavet den, for svimlende mange år siden – hænder som hans havde støbt bronzen så perfekt. I årenes løb var det begyndt at gå op for ham, at også skønheden kunne bibringe smerte, netop skønheden; den kunne skære med sin strålekraft. Han åbner øjnene. Hans smukke unge kone. „Nej,“ siger han, „ikke med det samme.“ „Det så du ikke?“ „Jeg så faktisk kun … skønhed. Uden alder.“ Han løfter sit glas. Hun lægger sin hånd på hans. „Skat …“ Værtinden kommer ind i stuen med et ovnfast fad i hænderne. „Du skulle jo rydde tallerkenerne af.“ „Straks,“ siger Lou. Hun går endnu en gang ud i køkkenet og tilbage til bordet. Ingen tilbyder at hjælpe hende. „Skønt, Claudia,“ siger Edward lidt senere og hæver sit glas i retning af hende. „Ja, det har du været heldig med, skat,“ siger Lou. „Det er vellykket, mener du.“ 11
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 11
18/08/15 17.06
„Det var det, jeg mente.“ Han blinker til Edward. „Og hvordan fortsatte det så?“ spørger Claudia. „Jeres møde?“
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 12
18/08/15 17.06
H an roede , hun sad på planken bagest i båden. Der var næsten ingen strøm. Engene gik efterhånden over i skov. Høje, gamle træer, individer med et navn. De gled af sted mellem hvælvede, mosbegroede bredder. Gennem det grønne skimtedes nogle godser. PRIVAT OMRÅDE. FORTØJNING FORBUDT. Han tænkte på de familier med
deres hemmelighedsfulde navne; de havde ikke klaret det, tyngden af deres besiddelser og historie havde knækket dem. Krønikerne stod skrevet i skimmel på de fugtige mure. Der var kommet store advokater og statsmænd ud af deres rækker, mænd som havde formet nationen og overdraget den i god stand til den næste generation. Den uforanderlighed var det slut med. Deres oldebørn var bankfolk og forfattere, deres liv drejede sig om dem selv. Det grønne havde lukket sig oven over dem, gennem trækronerne skød lyset som prismeagtige pile. Han roede lydløst. Hvor årerne forsvandt i vandet, opstod silkeagtige, sorte og sølvskinnende hvirvler. Han havde rullet skjorteærmerne op. Hun syntes, at han havde smukke arme. De sejlede ind i lyset igen. På bredden foldede de en 13
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 13
18/08/15 17.06
plaid ud og løftede ansigterne mod den sene sol. Bag dem lå en kirsebærplantage overtrukket med grønne net. Han pakkede kurven ud, og hun spurgte: „Har du selv lavet det hele?“ Små sandwich. En salat, med dressingen for sig selv. „Jeg kan godt lide portulak,“ sagde han. „Smagen minder om lugten af jord.“ „Kom,“ sagde hun, da de havde fået noget at spise, „lad os købe nogle kirsebær.“ Hun havde en hvid bomuldskjole på, og hendes ben var solbrændte. Ved indgangen til plantagen sad en kvinde med forklæde på i et skur. Edward købte et pund kirsebær. De var sprøde og søde, foråret havde været varmt og tørt. De spadserede tilbage til åen og spyttede stenene så langt væk, de kunne. De drak vin og snakkede om hendes sociologistudium, som hun var kørt lidt fast i, og så om de rejser, han foretog, de kongresser, han deltog i. Han så på hende. Vidste hun mon, at hun sad og drak en knastør Apremont, perfekt til en lejlighed som denne? Hun kradsede sig på benet. Hvide furer dukkede op under hendes negle. Aftenen efter at han har henvendt sig til hende på caféen, taster hun hans navn ind i søgefeltet. Hun ser ham på fotos fra internationale selskaber, han lader til at være et stort navn inden for virologi. Han er højere end de andre. Hun synes, det klæder ham med skæg. Et par dage senere dumper en invitation til en rotur ned i postkassen. Samme dag sender hun et kort til ham. 14
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 14
18/08/15 17.06
Da det er ved at blive mørkt, træder han som den første ned i båden og rækker hende hånden. Hun griber den og tager et langt skridt. Han ror tilbage; modstrømmen er uventet kraftig. I mørket under træerne vil han holde sig præcis i midten og korrigere så lidt som muligt, for det skal være perfekt. „Vent lige,“ siger hun lidt efter. Hun bøjer sig forover og lægger sin hånd på hans. Han holder op med at ro. „Kan du høre det?“ hvisker hun. „Så stille … Ikke en eneste fugl.“ Kun dråberne, der falder fra årerne. Lige før de rammer bredden, lægger han venstre åre parallelt med båden og lader bladet synke ned i vandet. Hun rejser sig og spørger: „Må jeg gå i land et øjeblik?“ De klatrer op på bredden, og han fortøjer båden. Hun forsvinder mellem de høje, glatte stammer, mens hendes hår lyser op og lokker. Et væsen, der bringer ulykke for den, der følger hendes sang dybere og dybere ind i skoven. Den engelske have hører til godset længere henne, skjult mellem træerne. Vinduerne er mørke, der er intet tegn på liv. Han vil købe det til hende og hver dag stå på afstand og kigge på det i skumringen, et oplyst bistade. Der vil han bo og lave børn med denne fantastiske kvinde – et for hvert værelse. Hun virker utroligt ophidsende på ham, men han vil ikke ødelægge det ved at være for grådig, ved at vise sin fortvivlede længsel. Mere end nogensinde, forstår 15
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 15
18/08/15 17.06
han nu, knytter forelskelsen ham til den dreng, han var, til den første gang, hans tørre mund og hjertet oppe i halsen, den første af alle de første gange, der fulgte. Han har aldrig giftet sig og aldrig været sammen med den samme kvinde ret længe ad gangen – han har altid samlet på første gange. Nu er han toogfyrre år gammel, og han ved med sikkerhed, at det hele er forløbet sådan blot for at føre ham sammen med denne pige. Hun ler, da hun dukker op mellem træerne, en rapfodet, hedensk gudinde. „Hvor er der skønt her,“ siger hun. Hun taler stadig dæmpet, som om træerne og græsset lytter med. Da hun stiller sig på tæer og kysser ham, har han en forvirrende fornemmelse af, at hun er gået ind i skoven for at rådføre sig med artsfæller, nymfer som hun selv, forsamlet om det spejlblanke, sorte vand. De ligger på det fugtige leje af græs og mos og elsker langsomt med hinanden, tøvende kroppe, der endnu ikke er fortrolige med hinanden. Allerede, allerede, lyder det i ham. Hendes villighed gør ham ør af lykke. Henrykkelsen som en klump i halsen over hendes unge krop, en lysplet på skovbunden. Hastværket sniger sig ind i hans bevægelser, hungeren. Han glemmer sin erfaring og forjaget som en dreng slikker han hendes mave, hendes salte køn, hæmningsløst som om han har drukket for meget. Senere, da han er trængt ind i hende og støtter på armene, krummer hun sig sammen under ham. Han støder til, hun ler og siger: „Der er du endelig.“ Hendes 16
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 16
18/08/15 17.06
erfaring overrasker ham, for han har glemt, at i hendes alder ved man alting. Deres kroppe, tildækket af den grønne skumring. Sved, der bliver kold, sæd, der strammer på huden. Hun ligger på siden, i hans arms beskyttende krumning, med hans hånd på sine balder. „En skam at du ikke ryger,“ siger hun. „Jeg har engang hørt,“ siger han, „at kunstnere har en fornemmelse af, at de er kommet længere end deres forgængere. At de ser på deres værk og tænker, at de har overgået historien. En følelse af … befrielse. En triumf.“ „Hvorfor siger du det?“ Han griner. „Befrielse og triumf.“ Hun er tavs et øjeblik. „Nu, mener du?“ „Nu.“ „Du er en dejlig mand,“ siger hun. Og et øjeblik efter: „Og det næste skridt?“ „Hvilket?“ „At det aldrig bliver bedre end det her?“ De sejler tilbage til bådudlejningen i mørke. Enge, levende hegn. Og langt borte i horisonten de sorte universitetsbygninger, planløst drysset ned mellem markerne. Dér udspiller en del af hans liv sig. Bag universitetshospitalets tårne, skabt af pulserende lys, som et kasino i ørknen – du kan vinde, du kan tabe. De sejler ind under 17
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 17
18/08/15 17.06
en kæde og fortøjer båden til anløbsbroen ved kontoret, hvor skodderne er trukket ned og låst med hængelåse. Man kan købe slik og sodavand der, og på væggen hænger et kort over områdets vandveje.
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 18
18/08/15 17.06
D ette foregik på en café ved parken. Bartenderen stillede et glas foran hende og sagde: „Fra den herre dér.“ Han nikkede hen imod den anden ende af baren. Edward tog glasset for næsen af hende og tømte det. I de første år, de var sammen, skete det et par gange, at der uden videre blev stillet noget foran hende; Edward skyllede Kahlúa og Blue Curaçao ned med blikket rettet mod de ubevægelige skikkelser i den anden ende af baren. En saloon i Tombstone, 1885; hun var den eneste smukke kvinde i miles omkreds, mænd ville give deres liv for hende. Han var forberedt på, at han kunne blive slået ned, hvad øjeblik det skulle være. Han vidste, at usædvanlig skønhed også lokker andre beundrere frem, en mobilisering af lidenskab, mænd med et somme tider aggressivt behov for at blive set af hende. For at fortælle hende: Du tager fejl, han er ikke den rette, det er jeg, jeg. Hun var vant til det. Der var mænd, der gjorde sådan, ligesom der også var mænd, der opførte sig overdrevent høfligt. 19
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 19
18/08/15 17.06
Hun var ikke blevet deform af sin skønhed, tænkte han, ligesom andre kvinder, han havde kendt. Intelligente, fantastiske kvinder, men det virkede, som om skønhed og intelligens i ét og samme væsen forårsagede en dyb og inderlig splittelse. Det varede altid lidt, før man så det, men derefter kunne man ikke undgå at se det. Litteraturen holdt af at fremstille sådanne kvinder som tragiske heltinder, men når han læste om dem, havde han mest lyst til at give dem en kraftig kur med psykofarmaka. I det virkelige liv var han forelsket, så længe de var i stand til at skjule deres splittede natur. De var over middel i alt – i selskab var ingen morsommere, og i sengen var de sensationelle, verden var deres scene. Men én for én faldt de ud af rollen, før eller senere; tragikkens entré. Ruth Walta lod til at være en heldig undtagelse. Han fandt ingen hemmelige rum. Hun sagde: „Jeg tror ikke, at jeg har så mange issues …“ „Issues …?“ „Kvinder har issues.“ „Men du har ingen … issues?“ Hun trak på skuldrene. „De sædvanlige kvindeting, men ellers ikke noget hemmelighedsfuldt, tror jeg. Det er forhåbentlig ikke for kedeligt for dig?“ Hun havde kun få veninder, hvilket han syntes var et godt tegn. Veninder blev før eller siden til en sammen20
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 20
18/08/15 17.06
sværgelse – han mindedes, hvordan de før i tiden gik på wc sammen, deres hemmelige domæne; når de kom tilbage, virkede hans position svækket. I løbet af deres første sommer sammen inviterede hun to venner hjem til ham, Henri og Diederik, som hun havde lært at kende som førsteårsstuderende. „Hvor bor De dog skønt her,“ sagde Henri. Edward grinede. „Ikke noget med De, om jeg må bede.“ Ruth kom ud i køkkenet for at bede om et askebæger. Han kunne ikke finde et. I døråbningen vendte hun sig om med en lille skål i hånden. „Kan jeg gøre noget?“ „Jeg er færdig om et øjeblik. Underhold du dem bare.“ Ude i haven lød deres stemmer som forbipasserende cyklisters. Havde hun mon gjort det med en af dem? Med Diederik så. Han havde en bred, uformelig mund, men en skikkelse som en vandpolospiller. Han havde givet Edward et kraftigt håndtryk. Det var vigtigt, hvordan man omsluttede en andens hånd; der var håndtryk, der var i balance, men der var også nogle, hvor ens hånd havnede uheldigt i den andens, så man ikke kunne øve modtryk. Det kunne ikke korrigeres, man kunne ikke trække hånden til sig og begynde forfra, man var prisgivet den anden. Den unge mands stærke hånd havde overrumplet ham. 21
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 21
18/08/15 17.06
Han lagde kammuslinger på et leje af bladbede og bar tallerkenerne ind i stuen. Ruth og Henri sad indspundet i det sidste dagslys. På bordet var der vin og cigaretter. Hendes solbriller. Diederik stod lidt derfra med en ølflaske i hånden. Hvad så han. Stierne med tørvestrøelse mellem bedene og pergolaer med roser og passionsblomster. Edward stod mellem havedørene. Han tog sit kokkeforklæde af og sagde: „Så er maden klar.“ „Lad os spise udenfor,“ sagde Ruth, „der er skønt her.“ „Det bliver hurtigt køligere nu.“ „Vi ordner det i en håndevending,“ sagde Ruth. Hun rejste sig. Diederik puttede en hel kammusling i munden. Han tygger ikke engang, tænkte Edward. For hans skyld kunne det lige så godt have være en hamburger. Sandsynligvis havde den smagt ham bedre. Henri havde billetter til et dance party. Han havde bestilt et par ekstra, så de kunne tage med, hvis de havde lyst. „For vildt,“ sagde Ruth, men Edward rystede på hovedet. Han huskede festerne i firserne, hvordan det hele blev ved og ved, og hvordan munden føltes som bunden af et fuglebur næste morgen. Han vidste ikke, hvilken slags musik og narko, der nu var fremherskende. Det liv var forbi – nu gik han på café, steder hvor man kunne høre hinanden. Henri spurgte til hans arbejde. „Jeg ved selvfølgelig, hvem De er, men …“ 22
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 22
18/08/15 17.06
„Sig bare du.“ Ruth lo. „Jeg har af og til set dig i nyhederne,“ sagde fyren, „men hvad du præcis laver, ved jeg faktisk ikke engang.“ Edward fortalte om sin virusforskning. Han var netop vendt hjem fra Hongkong, hvor han havde været på en mission med World Health Organization. Alt fjerkræ var udryddet, himlen blev sort. „Kan du så selv være blevet smittet? Eller hvordan fungerer det?“ spurgte Diederik. „H5N1 overføres ikke til mennesker,“ sagde Edward. „Men influenzavirusser muterer rasende hurtigt. Så hvem ved – i dette øjeblik, et sted i mine lunger …“ Han længtes efter at være alene med hende. De unge mænd var en krænkelse, gennem deres øjne så han dem, som de var: en ung kvinde med en mand, der var meget ældre end hun selv, en mand på toogfyrre, som folk spurgte: „Vil du i grunden stadig have børn?“ Og Ruth, ville hun have børn? spurgte Edward sig selv. Det havde endnu ikke været bragt på bane. De havde kun været sammen i så kort tid.
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 23
18/08/15 17.06
E n dag sidst i januar kørte de over Zuidersø-dæmningen og videre til den lille by Bozum i Friesland. Et nybygget kvarter i udkanten af landsbyen. Under carporten stod hendes fars sølvgrå Mercedes. Bagsiden af huset vendte ud mod engene, øde og glinsende. Her var hun vokset op. En tilværelse uden store omvæltninger – velfærden og informationsstrømmen var støt tiltaget ligesom alle andre steder, men livet havde bevaret en idyllisk landlig kvalitet. De stod i havestuen. Han så spidsen af et kirketårn langt borte. Et forsvindingspunkt mellem himlens bløde grå farve og græslandets monotoni under den. „Se, en hare,“ sagde Edward. „Dem har vi så mange af her,“ sagde hendes far bag ham. Han var entreprenør, og han havde selv bygget huset. Han tog en cigaret op af raflebægeret på bordet, bankede filteret let mod tommelfingerneglen et par gange og tændte den ved en flamme, som han skjulte i sin hule hånd. Blæst, regn. Edward mindedes, at hans bedstefar 24
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 24
18/08/15 17.06
af og til havde budt ham en cigaret af sådan et bæger. Han var stolt over, at han betragtede ham som en dreng, der røg. Hendes far lænede sig forover i sin lænestol med albuerne på låret og hovedet trukket en anelse ned mellem skuldrene – en arbejder i frokostpausen. De drak kaffe af tynde porcelænskopper. „Bruger De mælk?“ spurgte moderen. Hans kaffe farvedes hvid af det lille skvæt kaffefløde. „Fryske dúmkes,“ sagde moderen, „kender De dem?“ Uanset hvor stor umage hun gjorde sig, pressede det frisiske sprog sig på i hvert eneste ord. Han rystede på hovedet med munden fuld af småkage. Senere forsvandt Ruth sammen med sin mor ovenpå for at se på nogle ting. Hvad der kunne smides væk, og hvad der ikke kunne. Edward så på fotografierne på kommoden. Ruth som barn, et væsen vævet af lys og guldtråd. Hun red på en hest, strøg en tyr over dens mægtige hals på en gårdsplads og lo med store, stærke tænder ind i kameraet med sin lillebror på ryggen. Hendes far stillede sig hen til ham med en flaske genever og to glas i hånden. „Klokken nærmer sig fem. De vil da godt have en lille en, ikke sandt?“ Han skænkede op. „Tsjoch, siger vi her. Forstår De det?“ „Skål, gætter jeg på.“ „Netop.“ 25
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 25
18/08/15 17.06
„Tsjoch,“ sagde Edward. „Tsjoch.“ De drak. Hendes far prikkede med pegefingeren på et af fotografierne. „Ved De, hvem det er?“ Edward kiggede. „Ruth?“ „Nej, den fyr her.“ Edward stak hovedet længere frem, som om han havde forstand på okser. „Ingen anelse,“ sagde han til sidst. „Sunny Boy. Stadig ung, stadig langtfra den champion, han var et par år senere. Men sikke en kraft, der allerede er i den krop … Godt og vel en million efterkommere.“ Et champion-par, tyren og pigen. Dyret var ærefrygtindgydende, men Edward kunne ikke få øjnene fra Ruth. Ikke mere end tolv-tretten år. Allerede dengang ville han fortvivlet have begæret hende. „Og hvad er så planerne, om jeg må spørge,“ sagde hendes far pludselig med en stemmestyrke, som om han hele tiden havde holdt sig tilbage. Han var mindre end Edward, men havde en bryders urokkelighed. Brede, stærke fingre fulde af revner, der aldrig mere blev helt rene. „Planer?“ spurgte Edward. „Med Ruth. De er et par dage ældre end hun, gætter jeg på.“ Edward spurgte sig selv, hvilken forbindelse der var mellem spørgsmålet og avlstyren, som han netop havde 26
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 26
18/08/15 17.06
udpeget. „Der er et par års forskel, ja,“ sagde han. „Det er ikke ideelt, men … Jeg beklager, at jeg skulle blive fyrre, før jeg mødte hende …“ „Toogfyrre sagde hun, at De var.“ En varm glød steg op i hans ører. „De kunne allerede have en familie.“ Edward rankede ryggen. „Det havde været muligt. Det er ikke sket.“ „Ved De, at hun har været gift før?“ spurgte faderen. Svimmelheden. „Det vidste De ikke?“ Hans alarmrøde tanke: det hemmelige rum … Han havde fundet det. „Nej,“ sagde Edward, „nej, det vidste jeg ikke.“ „Hun var kun lige flyttet hjemmefra.“ De latterliggjorde ham, faderen og datteren. De lo ad ham. „Om hun kunne begrunde det, spurgte jeg hende. Kærligheden, sagde hun. Det er ikke et svar, sagde jeg. En udmærket fyr, skam, men arbejde havde han aldrig hørt om. Hun havde aldrig været så forelsket, sagde hun. Da hun kom tilbage fra Amerika, viste hun sin ring frem. Overraskelse …“ „En overraskelse. Det kan man godt kalde det.“ „Vi brød vores hoveder med det, men har aldrig forstået, hvorfor det absolut skulle være på den måde.“ Han sukkede. „Hun har aldrig villet høre.“ Han vippede sit 27
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 27
18/08/15 17.06
andet glas ind i munden og sagde med fugtige læber: „Der er ti års forskel mellem Dem og mig. De hører snarere til min generation. Jeg havde håbet, at hun skulle forsørge mig, men som det ser ud nu, kommer hun til at skubbe Deres kørestol. Ønsker De min datter som Deres sygeplejerske?“ „Det … det er måske lidt tidligt at tænke på det,“ sagde Edward. „Nå, mener De det? Jamen, jeg kan forudsige fremtiden for Dem. Præcis på året. Om ti år har en læge allerede to gange haft en finger indenfor hos Dem for at føle på prostata. Det er ubehageligt, det er det. De har allerede siddet på en cykel for at få målt Deres hjertefunktion, for De havde sådan en mærkelig udstråling helt ud i fingrene. Og rørsystemet er også lidt rustent. For at kunne læse indlægssedlen skal De have briller på. Men hvor er de?“ Edward smilede. Hendes far var humorist, det var han overbevist om nu. „Dér,“ sagde han. Han pegede på Edwards pande. Edward forstod det ikke. „Dér sidder de, i panden på Dem!“ Edward lod hånden løbe gennem sit hår. „Hvad?“ „Brillerne! Læsebrillerne!“ „Det går stadig udmærket uden,“ sagde Edward, da den anden havde grinet færdig. „Vi tales ved om tre år.“ 28
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 28
18/08/15 17.06
„Vi får at se.“ „Det gør vi bestemt.“ Han slog ham på overarmen. Efter maden gik Ruth og han en tur i landsbyen. I udkanten af Bozum, i mørket, lå kirken. „Den er meget gammel,“ sagde Ruth med blikket på bygningen. „Jeg ved ikke engang præcis hvor gammel.“ Lågen stod åben. De gik hen ad grusstien mellem gravstenene. „Jeg ville helst ikke have hørt det fra din far,“ sagde han uden omsvøb. De standsede op, og stenene knasede under deres såler. Hun forstod ikke, hvad han mente. „Dit ægteskab“ sagde han. „Åh, nej da …“ Han borede fordybninger med hælene. „Det var pinligt.“ „Jeg ville selv have fortalt dig det,“ sagde hun. Øverst i tårnet slog uret halv. „Det var ingen big deal, forstår du. Vi tog til Las Vegas – han havde gået med cowboystøvler, fra han var tretten, i tilfælde af at han en dag kørte ind i Vegas i en Chevrolet. Så var der sådan et lille kapel … Nå, ja, det var faktisk det hele.“ Han stak hænderne i lommerne og gik videre. „Jeg er ked af det, skat, at du skulle høre det på den måde,“ sagde hun bag ham. På den anden side af kirken lå et graverhus. Døren 29
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 29
18/08/15 17.06
stod åben, han dukkede hovedet og gik indenfor. I tusmørket kunne han skelne bærebjælker og skotter til afstivning af gravvægge. Han trak Ruth med indenfor og pressede hende op mod væggen; hans hænder forsvandt under hendes sweater og omsluttede hendes små bryster. Gåsehud. De elskede stående op ad væggen; hun åndede tungt ind mod hans hals. Han kneppede hende hårdt og straffende. Med sin ejakulation overvandt han manden med cowboystøvlerne og også faderen – og førte hende væk herfra. Tyren med pigen på ryggen.
Tiderne_En smuk ung kvinde_P.indd 30
18/08/15 17.06