'forbudt torsdag' af Synnøve Søe by Tiderne Skifter

FORBUDT TORSDAG

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 1

25/08/14 13.32

Af samme forfatter p책 dansk: Fars, 1989 No Credit, 1990 Orm & ar, 1992 Regntid, 1994 N책r den bl책 hane galer, 2006 Drengen p책 stigen, 2007 Skrifte, 2009

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 2

25/08/14 13.32

Synnøve Søe

Forbudt torsdag ROMAN

TIDERNE SKIFTER

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 3

25/08/14 13.32

Tak til Kasper og Simon

Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 4

25/08/14 13.32

SØNDAG Han skulle have været en pige. Moren blev gravid som 19-årig. Det var i 1968. Hun kom fra et fint middelklassehjem med en far, der var ingeniør, og en mor, der var sygeplejerske. De boede pænt i Nordsjælland, og det passede ikke ind, at deres lille datter havde været på Geels Kro og danset hele natten med en, var de sikre på, skummel fyr, som hun bagefter tog hjem med. Henriks mor sad højgravid på sin seng i det lille kammer og tænkte på, hvad der dog skulle blive af hende, da døren blev åbnet, og hendes mor stak hovedet og en hånd ind. „Her,“ hun rakte hende en 4711 parfume. „Så kan du dufte renere end du er,“ sagde hun og lukke de vredt døren igen. Daells Varehus. Bagtrappen gik helt op til tredje sal. Der stod store tomme papkasser med rodet hvidt silkepapir i på afsatserne. De andre handlende tog elevatoren med elevatordrengen, der højlydt messe de, hvilke afdelinger der var på netop den etage, de var landet på. Hun løb op og ned ad bagtrappen. Så 5

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 5

25/08/14 13.32

hurtigt hun kunne. Stuen, første, anden og aller øverst oppe. Hun var forpustet og havde ondt i ryggen. Men ikke nok. Hun havde ikke ondt nok. Endnu. Selv så højgravid, som hun var, havde hun ikke givet op. Det barn skulle bare væk. 4711-parfume sveden rendte af hende. Hun skulle kaste op, men fortsatte med at løbe. Op og ned. Op og ned. Hvis det ikke lykkedes, ønskede hun sig en pige. Og det lykkedes ikke. Fyren til fadæsen ville ikke vedkende sig barnet, så der blev taget blodprøver, og han blev dømt til at betale børnepenge i atten år. Henrik så ham aldrig og blev tidligt rullet ind i den første af mange løgne og fortielser om sin far. Hans mor fik en lille lejlighed på Godthåbsvej, og snart flyttede Dennis ind, en mand hun havde mødt til 6-dagsløb i Forum. Han drak. Hver dag, men nogle gange mere end andre. Når han var meget fuld, blev hans øjne røde og ligesom skød sig ud af øjenhulerne. Han lugtede af alkohol, sved, nikotin, sure sokker og leverpostej. Henrik brød sig ikke om den lugt, han var utryg ved den. En dag kom han til, i leg, at vælte en lille kommode. Det var en af de dage, hvor Dennis var rigtig fuld. „Hvad fanden bilder du dig ind!“ Dennis gik med trampende skridt hen imod Henrik, der i et forsøg på flugt løb ud til moren i køkkenet og gemte sig i hendes forklæde. Han holdt godt fast i hendes ben, men Dennis vristede ham hurtigt fri. Hans mor blandede sig ikke. Henrik blev slæbt med ind 6

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 6

25/08/14 13.32

i stuen. Han var fire år. Dennis satte sig ned i den mørkegrønne lædersofa, lagde Henrik over sine ben, trak hans bukser ned og begyndte hårdhændet at slå. Han kendte smerten, det brændte i hele kroppen. Han kunne ikke få luft og skreg og skreg. På sin mor. Men hun kom ikke. Nu havde de fået fjernsyn! Han kunne ane fjernsynet, som hans mor havde malet hvidt, hun havde stolt sagt til de andre koner nede i gården, at nu havde de fået farvefjernsyn! Smerten fra tæskene var som gassen ude i køkkenet, noget han var bange for. Den røde slange der førte gassen ind og gassens blå, blå flamme, han var så bange for den, lige så bange som når han blev slået, hvad han tit blev. Sidst var, da han havde smidt små perler ud over hele det langhårede, røde ryatæppe, bare for sjov, en tanke der blev til handling. Hvordan ville det lyde? Kunne perlerne være på tæppet? Kunne han ramme?

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 7

25/08/14 13.32

MANDAG Aagården. Socialt boligbyggeri. Kastelsvej. En etvæ relses ungdomshybel med køkken, grånistret tapet og hvide plasticpaneler. Han kunne konstant høre udsugningen ude fra køkkenet, men ellers var her tyst. De tykke betonvægge skærmede for al lyd. Hvis nogen blev myrdet inde ved siden af, ville ingen kunne høre det. Han røg hash hver dag, selv om han gik på Studenterkursus. De fleste dage blev brugt på Månefiskeren, hvor de røg fede. Henrik havde en pæn klump hash med, da han sad i toget på vej til fest med sine gamle efterskole venner. Det skulle blive rart at se dem igen. Han havde aldrig manglet kammerater. Hverken drenge eller piger. Han mente selv, det var, fordi de fandt ham spændende. Han var også lidt pæn, syntes han selv. Slank og 178 cm høj. Ikke for høj og ikke for lav – bare lige tilpas. De andre syntes, at han var sjov, det kunne han mærke. Han kunne få alle til at grine.

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 8

25/08/14 13.32

Han havde fået fladbuk af Samira fra Studenterkurset, det havde han været sur over, men nu var det kureret, og alt, hvad der var 37 grader varmt, skulle prøves af til festen i aften. Der var en del, der dansede oppe foran scenen, hvor et elendigt band fra de nuværende elevers hold sang halvfjerser pop. Rædsomt. Henrik lænede sig forover og støttede hovedet i sine hænder. Fandens! Hvordan var han blevet så skæv?! Nej, han var jo netop ikke skæv! Han var Aslan fra „Løven og Heksen“, og han skulle dele medicin ud til Peter og Lucie. Eventyruniverset opslugte ham lige så pludseligt, som han havde fået tanken. Og dér, hvem var det, der fjolleglad dansede rundt med Marie, som han havde gået på teaterkursus med? Jørgen!!! Det kunne ikke være rigtigt? Henrik blev ved med at stirre på den gamle lærer, der jingede rundt sammen med Marie med armene højt hævet over hovedet. Satan. Jørgen var jo Satan, han kunne se det nu. Henrik rejste sig brat op. Selv Aslan måtte give op over for Satan, det var han klar over. Det var bare med at komme væk. Da han stod op ad efterskolens gule murstensmur, var han svimmel og skulle kaste op. Koldsveden drev af ham. Men han ænsede det ikke. Han sansede kun Jørgen Satan, og han kunne mærke det i ryggen. Satan havde en remotekontrol, der kunne styre ham. Nu var flugt ikke længere muligt. Han græd. Hans gamle dansklærer og en elev, han ikke kun9

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 9

25/08/14 13.32

ne genkende, fandt ham. De fik bakset ham ind i en bil. På vej til Rigshospitalets psykiatriske afdeling var han skrækslagen for de røde trafiklys de holdt for. Igennem dem kunne Satan styre ham. Han holdt hænderne op foran ansigtet og skreg. Han var atten år.

Tiderne_Forbudt torsdag_P.indd 10

25/08/14 13.32