HESTENS FØDSELSDAG
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 1
04/09/14 16.51
Af samme forfatter: En hel dags kærlighed. Roman, 1997 Ejerskifte. Noveller, 2000 Forholdsregler. Noveller, 2005 Så må vi se. Noveller, 2008 Måske går det over. Roman, 2012
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 2
04/09/14 16.51
SIDSEL FALSIG PEDERSEN
Hestens fødselsdag Roman
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 3
04/09/14 16.51
Hestens fødselsdag © 2014 Sidsel Falsig Pedersen/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Minion hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-699-3 Printed in Denmark 2014
Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 4
04/09/14 16.51
J
eg har haft pletterne i snart to måneder, de kom da jeg fik ny chef. Lægen siger at han har set den slags før, at det er en virus, og at de vil gå væk af sig selv, men det ser ikke ud som om de er på vej væk. De startede på benene og har spredt sig hele vejen rundt om lårene, på overarmene, lidt på maven og ryggen. Det er ikke ulækre pletter, bare røde tørre plamager. Nogle er runde, nogle er vokset sammen, nogle er små og aflange. Det er ikke svamp, det smitter ikke, siger lægen, men der er ikke noget at gøre ved det. „Du skal ikke bekymre dig,“ siger han og tilføjer, „men du må gerne være irriteret.“ Så vidt jeg kan se, bliver det værre og værre. Nogle gange klør de meget, andre gange slet ikke. Jeg er sikker på der må være en sammenhæng med noget jeg spiser eller ikke kan tåle, men lægen siger nej. Han har givet mig en salve mod kløen, men den vil jeg ikke bruge, jeg har læst indlægssedlen. Når jeg ligger i min seng og skal sove, tænker jeg på om pletterne kommer udefra eller indefra, om der er et budskab eller en gåde –5–
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 5
04/09/14 16.51
jeg skal løse. Er det bare fordi jeg har fortjent dem, og er der virkelig ikke noget jeg kan gøre? Til samtalen tager jeg pænt tøj på, men ikke alt for pænt. Jeg ved ikke hvem jeg skal være for at få jobbet, men da hun henter mig ved porten forstår jeg at det nok er lige meget. Vi går gennem parken, forbi forlystelser der står stille. Her er ingen gæster, kun medarbejdere i uniformer, biler og skraldesække, her ser rodet ud. Hun er lille og spinkel, hun går hurtigt, hun har en hæs stemme. Hun ligner ikke min gamle chef, Ulven. Hun tager telefonen hver gang den ringer og har meget korte samtaler. Hun spørger mig om jeg kender parken, hun siger at man lærer at finde rundt, hun spørger hvor jeg så opslaget. Vi går ind ad en dør mellem to forlystelser, bag den er et smalt stykke gård og derefter et lokale som ligner en frokosttue. Her er seks firemandsborde, et lille køkkenbord med køleskab, kaffemaskine og mikroovn, og længere inde en åben dør ind til et andet lokale. „Sæt dig bare her,“ siger hun ved det første bord hvor der ligger nogle papirer. Hun går ind i lokalet bagved, taler med nogen og kommer ud igen med et papir i hånden. Hun spørger til min rengøringserfaring, spørger om jeg kan komme op om morgenen, om hvad jeg har lavet før. Hun spørger ikke til fyringen. Indimellem virker hun fraværende, indimellem ser hun mig i øjnene med et intelligent blik. En lyshåret mand kommer ind i lokalet, på vej mod –6–
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 6
04/09/14 16.51
lokalet bagved. Han hilser, de udveksler et par beskeder, så siger hun til ham at jeg vil være god at have i kontorerne. Han nikker, skæver til mig, mumler. Jeg tror det er ham jeg talte med i telefonen da jeg ringede for at komme til samtale. Hun siger at der var over femhundrede ansøgere, vi gør alle tre store øjne. Jeg føler mig udvalgt, men jeg vil ikke have et job som dette. Hun siger til mig at jeg virker stabil og robust, at jeg taler sproget, og at hun gerne vil ansætte mig med det samme. Jeg er overrasket over at det går så hurtigt. Jeg skal begynde om en uge, den første dag vil jeg blive vist rundt, der skal jeg også have taget mål til uniformen. Jeg skal afløse de faste når de har deres to ugentlige fridage. Hun viser mig en seddel med oversigt over områderne, som det hedder, jeg skal have tre gange to dage. Først to dage i kontorerne og spillehallen og billetsalget, så to dage i spøgelsestoget og slikbutikken, så to dage i selskabslokalerne og karussellen og trapperne i det store teater. Jeg nikker, jeg forstår ikke hvad hun taler om. Jeg skal udfylde et papir med mit kontonummer og andre oplysninger, jeg skal sende en ren straffeattest hurtigst muligt, helst i dag. Jeg må bruge mit personalekort til at køre ture i forlystelserne når jeg har fri fra arbejde, og indtil jeg får min uniform, skal jeg arbejde i mit eget tøj. Jeg har tyve minutters frokostpause, der er et lille køleskab jeg kan sætte min madpakke i og kaffen er gratis. „Blondie, kører du hende ned til udgangen?“ råber hun og den lyshårede stikker hovedet ud fra kontoret og –7–
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 7
04/09/14 16.51
nikker. Jeg følger efter ham ud gennem gården og lågen og ud i parken hvor der står en lille golfbil. „Sæt dig bare ind,“ siger han og går hen og taler med en mand der står ved en anden bil, de udveksler nogle papirer og noget der ligner en sjov bemærkning, og så er han tilbage. „Kender du parken godt?“ spørger han, og jeg når ikke at svare før han siger, „man skal lige lære det.“ Så er vi allerede henne ved personaleindgangen, han nikker til mig og kører hurtigt sin vej igen. Da jeg kommer ud på gaden igen, føler jeg mig glad for at de har valgt mig. Mit liv vil blive godt, og alting vil ordne sig. Så går det op for mig at jeg skal møde klokken kvart i seks om morgenen seks dage i træk. Jeg skal vaske gulve og toiletter, også mens parken har åbent, og jeg kan møde Ulven og mine gamle kolleger der måske holder fridag med familien.
–8–
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 8
04/09/14 16.51
J
eg ringer til Pip så snart jeg har låst min cykel op, jeg vil trække den mens vi taler. Han tager ikke telefonen, og jeg fortryder at jeg ringede, nu vil han ringe senere, og det er forkert at tale sammen hver dag. Det er lunt efterårsvejr og han ved godt jeg skulle til samtale, så jeg forstår ikke at han ikke tager telefonen. Vi er gået fra hinanden før, men denne gang er det alvor. På mange måder opfører vi os som om vi ikke er gået fra hinanden endnu, men det er vi. Jeg føler mig tit ensom når jeg ser andre følges ad, når jeg kommer hjem, og der ikke er nogen hjemme, og alting er som det var da jeg gik. Nogle gange tænker jeg, den bog lå da ikke der. Har her været nogen? Jeg vidste ikke det ville være så ensomt at skilles, hvis jeg havde vidst det, ville jeg måske have opført mig anderledes. Jeg er sulten, det føles som om jeg kun har en uge tilbage at leve i. Jeg vil købe ind på vejen hjem, og senere vil jeg gå en tur, jeg skal nå at nyde livet. Jeg behøver ikke være –9–
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 9
04/09/14 16.51
urolig for hvordan det skal gå, for det er lettere at få et arbejde når man allerede har et, og om et år vil jeg sige, hvor var det godt jeg blev fyret og fik det rengøringsjob, for så skete alt det gode der videre skete. Med sådan et fysisk job vil jeg have overskud til at tænke på andet end arbejde, og jeg vil møde nye mennesker. Så kommer jeg igen i tanke om hvor tidligt jeg skal op og gøre rent, og jeg har ikke længere lyst til at købe ind og bagefter få noget ud af livet. Pip ringer da jeg er ved at låse mig ind, han lyder glad da jeg fortæller at jeg fik jobbet. „Kommer du over?“ spørger han, og jeg siger at jeg ved ikke rigtigt. „Vi kan sidde i udestuen og spise frokost,“ siger han. Jeg tænker på hvor rart det lyder, og hvordan han stadig elsker min krop. Jeg siger til mig selv at man skal tage imod al den næring man kan få, så jeg går ned og venter på bussen. På vej derud tænker jeg at det ikke engang altid er rart at gå i seng sammen mere, fordi man let kan føle sig ensom når man kommer i tanke om at man jo er alene. Det er kun i de øjeblikke hvor jeg kan skubbe det fra mig at det er ligeså dejligt som det var, og der bliver færre og færre af dem. Da vi var sammen skændtes vi tit og det gør vi aldrig nu. Han er den eneste som ikke vendte mig ryggen dengang med Ulven, men jeg er ikke sikker på han ved hvor slemt det var, jeg fortalte ham ikke om det i detaljer, heller ikke om sommerfesten. Han tager tingene stille og roligt, han har et særligt – 10 –
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 10
04/09/14 16.51
forhold til dyr. Han kan sidde i timevis og studere fotos af insekter, han kan godt lide at lære om nye arter. Han er altid blevet kaldt Pip, jeg ved ikke om det skyldes det ene eller det andet. Han tjener penge som fotograf, han er god til at tage billeder, det er tit noget med naturen. Han tager også billeder hver gang han ser et nyt insekt i haven, han har et stort arkiv. Jeg anede ikke der fandtes så mange forskellige arter i en ganske almindelig forstad, det er rart at vide. Udover hans mor var det mest rod vi skændtes om. Han roder meget, han kan bedst lide det sådan, det er ikke fordi han fejler noget. I mange år holdt jeg orden i hans fotos, både på computeren og i alle kasserne og reolerne rundt omkring i huset, men han blev ved at lægge ting i bunker der ikke passede sammen. Jeg vil ikke blive og sove hos ham, det er altid mærkeligt at gå sin vej. Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne blive liggende, men det var jo meningen jeg skulle videre. Andre gange kan jeg ikke komme hurtigt nok hjem, så har jeg sådan en modvilje, helt ned til måden han trækker vejret på. Nogle gange græder jeg på vej hjem fra ham, men når jeg har gået et stykke holder jeg op med at græde, så har jeg det egentlig fint. Da jeg ligger i min seng hjemme hos mig selv igen, tager jeg sedlen med områderne frem og kigger på den, jeg prø– 11 –
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 11
04/09/14 16.51
ver at huske hvad forlystelserne hedder. Jeg forstår ikke hvordan man kan nå så mange ting på en dag. Det klør på mine ben, jeg ved ikke om jeg bare lægger mere mærke til det når jeg ligger i min seng. Jeg vil gerne vide hvad jeg skal gøre for at pletterne går væk. Når jeg googler, står der at man kan få udslæt af mange ting. Af stress eller af ting indefra eller udefra, af mad og drikke, virus og jordstråler, dyr, leverproblemer og forgiftninger. Der står at det kan være svært at finde årsagen. Det er vigtigt at slappe af, at kroppen ikke er stresset, at man ikke er i flugttilstand. Jeg skal have tillid til livet. Jeg forsøger at få tingene på plads i min hjerne så de ikke roder rundt derinde hele tiden. Jeg siger til mig selv at sådan er det, jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg forsøger at tænke at Ulven måske har et godt og let liv og at det er i orden, det har ikke noget med mig at gøre. Jeg ville helst kunne lade tanken ligge der.
– 12 –
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 12
04/09/14 16.51
J
eg var glad for mit gamle arbejde i firmaet. Indtil vi fik ny chef, var alting som det plejede. Da Ulven blev ansat, skulle vi give hånd hver morgen, og det var forkert at gå forbi nogen på gangen uden at hilse, også selvom man lige havde hilst og ikke havde noget at tale om. Han var på min alder, han var venlig og imødekommende og i begyndelsen gik det godt, vi kom til at være sammen til sommerfesten. Mine kolleger var positive, de syntes han var et frisk pust. Han havde lysende grønne øjne, gennemsigtige som glaskugler, vi kaldte ham Ulven. Vi var kun sammen den ene gang. I begyndelsen var han ligeså vild med mig som jeg var med ham, men så lærte han mig bedre at kende og sagde at vi ikke passede sammen. Det gør mig i dårligt humør at tænke på, og selvom jeg fortæller alle der gider høre det at han har så hvide tænder at det ser dumt ud, og om hvordan han dupper læberne med servietten når han spiser, er det alligevel ikke nok, det gør mig stadig i dårligt humør at tænke på ham. Det var ikke fordi vi var sammen at jeg blev fyret, – 13 –
Tiderne_Hestens fødselsdag_P.indd 13
04/09/14 16.51