SOCIALKAPITALISME
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 1
26/08/14 14.12
Af samme forfatter: Understrøm, 2008 Ankomst, 2009 Afmagt, 2013
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 2
26/08/14 14.12
KLAUS RISKÆR PEDERSEN
SOCIALKAPITALISME
TIDERNE SKIFTER
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 3
26/08/14 14.12
SOCIALKAPITALISME Copyright © 2014 Klaus Riskær Pedersen/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Minion hos An:Sats, Espergærde Trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-701-3 Printed in Denmark 2014
TIDERNE SKIFTER · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf. 33 18 63 90 · Fax 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 4
26/08/14 14.12
Indhold
Forord
7
Hvorfor virker markedsøkonomien ikke?
9
Hvad er socialkapitalisme?
20
Hvor kommer forandringerne fra?
25
Er socialkapitalisme gammelt indhold på ny flaske?
43
Hvorfor har markedsøkonomien mistet grebet?
51
Hvordan opstår netværksdemokratiet?
69
Hvad bliver erhvervslivets rolle?
96
Hvordan bidrager det enkelte menneske til den socialkapitalistiske videreudvikling?
124
Hvad er det moralske grundlag for den socialkapitalistiske økonomi?
131
Hvad er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt?
136
Lidt sammenfatning og opsummering
139
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 5
26/08/14 14.12
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 6
26/08/14 14.12
Forord
Ifølge Monty Python var der heller ingen, der forventede den spanske inkvisition. I det hele taget kan man konstatere, at transformative begivenheder i vores samfund har det med at opstå over kort tid, efter at ubalancer har bygget sig op over en lang periode. Cromwells ‘Glorious Revolution’ der introducerede parlamentarismen i England i 1688, den amerikanske uafhængighedskrig, den franske revolution og sammenbruddene af monarkier og kejserdømmer i Europa efter 1. verdenskrig er blot eksempler blandt mange på, hvordan staten og dens virke fejlkorrigeres for at blive genstartet på et forbedret grundlag. Fælles for alle disse transformationer er, at det hele tiden bliver lidt bedre hver gang. Men er det blevet godt nok? Det er, hvad jeg beskæftiger mig med på de følgende sider. Klaus Riskær Pedersen April-Juni 2014 Mykonos, Grækenland
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 7
26/08/14 14.12
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 8
26/08/14 14.12
Hvorfor virker markedsøkonomien ikke?
Det må efterhånden stå klart for de fleste, at markedsøkonomien ikke opfylder alle vores behov. Siden Ronald Reagan og Margareth Thatcher satte fart på den liberale markedsøkonomi op igennem 1980’erne, har den på vigtige områder vist sig at have sine egne begrænsninger. At markedsøkonomien har skuffet de store forventninger, skyldes ikke alene, at den i nogle sammenhænge har påført samfundet store omkostninger, men også at den i andre sammenhænge er anvendt til at løse opgaver, den ikke er velegnet til at løse. Tilsammen tegner disse omstændigheder et stadig tydeligere billede af, at dele af samfundsøkonomien er gledet ud af ‘sync’. At noget er ude af ‘sync’, er et udtryk hentet fra videoens verden og beskriver en situation, hvor billede og lyd ikke passer sammen. Og netop det kendetegner, hvad befolkningerne oplever, når de bibringes forestillingen om én virkelighed for så bagefter at konstatere, at der har udspillet sig en helt anden. Markedsøkonomien følger ikke sit partitur, hvorfor der pludselig spilles falsk. Den liberale markedsøkonomi er – noget uberettiget – blevet godskrevet kvantespring inden for den globale økonomi og vidensudvikling, ofte uden at have haft afgørende betydning for disse begiven9
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 9
26/08/14 14.12
heder. Ser man på f.eks. den økonomiske vækst, der følger med øget globalisering eller de store teknologiske fremskridt inden for f.eks. digital kommunikation, så har ‘den liberale markedsøkonomi’ som sådan ikke haft meget at gøre med fremkomsten af disse ‘macro-events’. Store dele af den afgørende innovation bag internet og internetprotokoller kommer f.eks. fra offentlige forskningsinstitutioner. Og ser man på globaliseringen, så er den ganske vist udtryk for en ‘liberalisering‘ af samhandelsforholdene på globalt plan, men kraften bag denne ‘liberalisering’ har været stærk centraliseret politisk styring og altså det modsatte af en liberal politisk tilgang til regulering og deregulering. Man kan udtrykke det på den måde, at den liberale markedsøkonomi mere synes at have fungeret som en ‘forstærker’ end som den egentlige kilde til flere af de begivenheder, der har omskabt og forandret vores samfund i de seneste ca. 30 år. Det seneste tiårs erfaring med den liberale markedsøkonomi peger endda på, at markedskræfterne ikke blot fungerer som ‘forstærker’ af fremskridt, men desværre også fungerer som ‘forstærker’ af til bagegang. Noget synes at tyde på, at som tiden går, udvikler den liberale markedsøkonomi processer og sædvaner, der modarbejder markedsøkonomien selv. Den viser sig at blive sin egen største fjende. Det er der intet usædvanligt i: Ikke sjældent vil en svaghed ved en konstruktion udspringe fra netop det punkt, hvori den ellers anses for at have sin styrke. Det konkrete resultat af markedspladsernes manglende evne til at fejlkorrigere og udøve selvjustits er derfor blevet øget regulering og mere lovgivning. Altså det stik modsatte af det, man forbinder med en liberal markedsøkonomi. Alene inden for EU er der i 2013 blevet besluttet mere end 20.000 10
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 10
26/08/14 14.12
siders regulering af den finansielle sektor siden finanskrisens udbrud i 2008. Her ser vi et eksempel på, at markedsøkonomien som et ‘utilsigtet følgetab’ fremprovokerer samfundsprocesser, der opløser og begrænser kvaliteterne af den liberale markedsøkonomi selv. En konstruktion, der på forudsigelig vis – blot i kraft af sin egen eksistens – medfører sin egen delvise opløsning og udslettelse, må betragtes som en fejlbehæftet konstruktion. Det udelukker i sagens natur ikke, at dele af konstruktionen er velfungerende og holdbar, men når der er designfejl i den bærende konstruktion, burde behovet for forbedring være indlysende. Hvordan kommer man til den konklusion, at de liberale markedskræfter, driver sig selv frem mod (delvis) selvudslettelse? For de fleste taler den turbulens, vi har set i forbindelse med sammenbruddet på de finansielle markeder i 2008, for sig selv. Og kun tre år senere – i 2011 – kunne vi starte forfra, idet sammenbruddet på det finansielle marked udløste en efterfølgende statsgældskrise i Europa. Dette vender jeg tilbage til i et senere afsnit om markedsøkonomien. I det første tilfælde – den globale finanskrise – måtte milliarder af dollars garanteres af skatteyderne for at rekapitalisere store dele af banksektoren i den vestlige verden. I det andet tilfælde – den europæiske statsgældskrise – måtte i tusinder af milliarder Euro garanteres af skatteyderne, for at forhindre visse dele af Euro-zonen i simpelthen at bryde finansielt og politisk sammen. I begge tilfælde var det ‘main street’ (i modsætning til ‘wall-street’), der betalte regningen. Ikke kun i kraft af at det blev skatteyderne, der måtte påtage sig risikoen for at stabilisere tilstanden, men i endnu højere grad som resultat af følgevirkningerne: faldende økonomisk vækst overalt i den vestlige økonomi; faldende priser; stigende arbejdsløshed og – allerværst – et tabt tiår for en hel generation af unge mennesker. 11
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 11
26/08/14 14.12
Faldende huspriser og en tabt følelse af velstand fulgte i slipstrømmen, med det resultat at såvel befolkning som erhvervsliv øgede deres opsparing. Penge, der skulle have skabt efterspørgsel i samfundet, nye investeringer og ny social værdiskabelse, blev i stedet indsat i banker, der som følge af deres egen situation ikke kunne (eller ville) genudlåne disse opsparede kapitaler til likviditetshungrende små og mellemstore virksomheder. For at illustrere hvad jeg mener med utilsigtede følgetab af markedsøkonomien, og hvad jeg mener med, at markedsøkonomien kan være uhensigtsmæssig i forhold til overordnede politiske målsætninger, vil jeg give et par eksempler: I årevis har patentlovgivning og beskyttelse af intellektuelle rettigheder medført, at f.eks. medicin ikke har nået i hundredvis af millioner mennesker med akut behov for behandling, som har levet under forhold og i samfundsøkonomier, der ikke af egen kraft har kunnet sikre adgang til denne behandling. Set ud fra markedsøkonomiens egen logik er dette helt rimeligt. Store medicinalvirksomheder skal finansiere deres research og udvikling, og kan i sagens natur ikke forære deres produkter væk. Men den forklaring er ikke tilstrækkelig: Forsknings- og udviklingsomkostninger (R&D) genindvindes af medicinalindustrien ved salg til de udviklede markeder og ikke ved salg til tredjeverdenslande. ‘Offeromkostningen’ (det man taber ved ikke at kunne sælge til fuld pris, når man leverer medicinske produkter til en lavere eller ingen pris i tredjeverdenslande) er derfor beskeden – eller rettere: stort set ikke-eksisterende. I et moralsk perspektiv er der derfor intet til hinder for, at man i stedet for at stå fast på markedsbestemte priser og kalkulationer tilsidesætter markedsværdibetragtningen, så man – uden at ofre store økonomiske gevinstmuligheder – alligevel kan give adgang til livsvigtig 12
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 12
26/08/14 14.12
behandling og dermed yde et bidrag til social værdiskabelse i bredere sammenhæng. Inden for energiområdet findes et eksempel på et andet problem, der kan opstå, når man lader markedsbestemt prisfastsættelse regulere adgangen til at udnytte kollektive ressourcer. Udviklingsøkonomier og de spæde demokratier i f.eks. Østeuropa holdes tilbage i deres økonomiske udvikling gennem en høj pris på f.eks. brændstof, som dermed begrænser den økonomiske vækst i disse lande: Stigende priser på energi sammenlignes ofte med effekten af et øget skattetryk. Der sker en uhensigtsmæssig velstandsoverførsel fra udviklingsøkonomierne til råstofproducenterne, hvorved velstandsoverførslen ‘går den forkerte vej’. Ved at gøre en markedsbestemt prisfastsættelse til betingelse for levering af energi til de skrøbelige udviklingsøkonomier holdes vækst og udvikling tilbage. I flere lande søges denne uheldige virkning modvirket gennem den økonomiske politik: I lande som f.eks. Ægypten, Ukraine og Brasilien yder statskassen ‘tilskud’ til befolkningens køb af fyringsolie og benzin – men resultatet har været en mærkbar forværring af landenes økonomi. Argumentet er det samme som med medicinpriser: Råstofproducenter kan ikke forventes at sælge deres produkter under markedspris. Men også her synes markedsprisen at blive brugt for at dække over et mere overordnet politisk formål. Det gælder for langt de fleste stater, der råder over betydelige råstofforekomster, at ressourcerne udvindes gennem indgåelse af koncessionsaftaler med private koncessionshavere. Grunden er den helt naturlige, at olieselskaber og mineselskaber mest effektivt og hurtigst kan tilrettelægge efterforskning, udvindelse og distribution af råstoffer. Ved at lade virksomheder træffe en lang række valg, der påvirker, 13
Tiderne_Socialkapitalisme_P.indd 13
26/08/14 14.12