Svømme med hajer af Joris Luyendijk

Page 1


SVØMME MED HAJER

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 1

25/04/16 16.03


Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 2

25/04/16 16.03


Joris Luyendijk

SVØMME MED HAJER

En rejse ind i bankverdenens mørke På dansk ved Birthe Lundsgaard

TIDERNE SKIFTER

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 3

25/04/16 16.03


Svømme med hajer Oversat fra hollandsk efter „Dit kan niet waar zijn“ Copyright © 2015 Joris Luyendijk Dansk udgave: © Tiderne Skifter 2016 Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Adobe Garamond hos An:Sats, Espergærde Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-777-8

This book was published with the support of the Dutch Foundation for Literature.

Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk · www.tiderneskifter.dk

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 4

25/04/16 16.03


Til afdøde Gerd Baumann, som lærte mig, at nysgerrighed er tilstrækkeligt.

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 5

25/04/16 16.03


Med sĂŚrlig tak til Toon van de Put

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 6

25/04/16 16.03


Here come bad news talking this and that Well, give me all you got and don’t hold it back Well, I should probably warn you I’ll be just fine No offense to you Don’t waste your time – Pharrell Williams, „Happy“, 2013

„Den eneste sammensværgelse i finansverdenen er den rungende stilhed.“ – Philip Augar, The Greed Merchants, 2005

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 7

25/04/16 16.03


Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 8

25/04/16 16.03


INDHOLD Indledning  11 DEL I HVAD ER PROBLEMET?   15 1 Londons City: en landsby  17 2 Planet Finance og krakket  39 DEL II PROBLEMET   51 3 Going Native  53 4 Other People’s Money  71 5 Zero Job Security – en verden uden tryghed i ansættelsen  85 6 Enhver er sig selv nærmest og Caveat Emptor  101 7 Banken som et ørige i disen  116 8 Tid til et par gode nyheder  139 DEL III MON DE LØSER PROBLEMET?   155 9 Neglebiderne og de neutrale  157 10 Masters of the Universe  177 11 City som en sæbeboble  192 12 Blændværksmestre og kolde fisk  207 DEL IV FINDER VI EN LØSNING?   223 13 Det tomme cockpit  225 Efterskrift  236 Redaktionelle bemærkninger  239 Tak  243

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 9

25/04/16 16.03


Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 10

25/04/16 16.03


INDLEDNING

Du sidder i et fly. Sikkerhedsbælte-skiltet er slukket, stewardessen har lige serveret din drink, og nu overvejer du, om du skal vælge inflight entertainment eller din spændende bog. Manden ved siden af dig sidder og nipper til sin whisky, du kigger ud ad vinduet på solen og skyerne, og pludselig ser du en gigantisk stikflamme fra den ene motor. Du puffer til din sidemand og tilkalder stewardessen, der efter et stykke tid viser sig og meddeler, at der ganske rigtigt har været et teknisk problem, men nu er alt under kontrol. Hun ser så fattet og tillidvækkende ud, at du næsten tror på hende, men du maser dig alligevel forbi dine medpassagerer ud i midtergangen, hvor først stewardessen og derefter kabine­chefen forsøger at standse dig, begge med den samme besked: Vær venlig at gå tilbage til Deres plads, hr. Du skubber dem til side og når hen til døren til cockpittet, som det lykkes dig at åbne, men … der er ingen derude. I de seneste par år har jeg på vegne af den britiske avis The Guardian talt med godt 200 personer, som arbejder eller indtil for nylig arbejdede i City, Londons finansdistrikt. Deres historier er meget forskellige, men hvis jeg skulle sammen11

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 11

25/04/16 16.03


fatte dem i ét enkelt billede, ville det være det tomme cockpit. Dette projekt begyndte en smuk majdag 2011, da Alan Rusbridger, chefredaktør på The Guardian, inviterede mig hen på sit charmerende-kaotiske kontor over for St. Pancras International Trainstation i London. Jeg boede dengang i Amsterdam, hvor jeg på et tidspunkt på en konference om journalistisk innovation var faldet i snak med Rusbridger. Det drejede sig om spørgsmålet, hvorfor så mange mennesker syntes at være så lidt interesserede i spørgsmål, der direkte påvirkede deres egne interesser. Kunne det tænkes, at mange emner er blevet så komplicerede, at det kun er de indviede, der kan følge med i nyheder om dem? Med den tanke i baghovedet havde jeg iværksat et eksperiment for den hollandske avis NRC Handelsblad. Jeg havde taget et indviklet emne, som jeg stort set ikke vidste noget om endnu, og stillede et begynderspørgsmål: „Er elbiler en god idé?“ Jeg havde stillet spørgsmålet til folk i inderkredsen. Hvert interview førte til nye spørgsmål, og på den måde begyndte der i månedernes løb at dannes en slags „læringskurve“ af historier. Insiderne brugte hellere end gerne tid på det, og læserne syntes at sætte pris på, at man begyndte på det vidensniveau, hvor de befandt sig – nemlig ved nul. Rusbridger havde dengang hørt på mig med typisk engelsk høflighed, men så hentede han mig den smukke majdag til London og spurgte, om jeg ville udarbejde sådan en „lærings­ kurve“ for The Guardian. Men ikke om elbiler, sagde han med et smørret grin. Han pegede ud mod Londons City og sagde, at vi bogstavelig talt befandt os et stenkast fra det sted, hvor man i 2008 havde oplevet den største panik siden 1930’erne. 12

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 12

25/04/16 16.03


Milliarder var blevet brugt på at redde situationen, men ingen var blevet retsforfulgt, og nu så det ud til, at alt var ved det gamle – business as usual. Så hvad med en blog om finansverdenen? Bag Rusbridger kunne jeg se Regent’s Canal glitre i forårssolen og et Eurostar-tog i høj fart på vej til Bruxelles eller Paris. Jeg nikkede så ivrigt, som mine nakkemuskler tillod det. The New York Times online og The Guardian er de to største online kvalitetsaviser i verden, og insiderne ville bestemt samarbejde med en så velrenommeret avis, ikke sandt? Jeg vidste på det tidspunkt lige så lidt om finansverdenen som gennemsnitslæseren, og her havde vi et perfekt eksempel på et emne med en stor kløft mellem interesse hos offentlig­heden og offentlighedens interesser. Sig til folk, at deres penge ikke er i sikkerhed, så spidser de ører. Sig ordene „finansielle reformer“, og du mærker interessen svinde. Med typisk hollandsk begejstring begyndte jeg at takke Rusbridger for denne chance – jeg anede jo ikke, at englænderne bruger deres stiff upper lip til at undertrykke ikke alene negative følelser, men også begejstring.

Således havnede jeg i City – en antropologiuddannet hollandsk journalist i slutningen af trediverne med nogle år som korrespondent i Mellemøsten som væsentligste erfaring: Tintin i bankverdenen.

Tiderne_At svømme med hajer-P.indd 13

25/04/16 16.03


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.