STRATEGI FOR PÆDAGOGISK BRUG AF IT PÅ TECH COLLEGE AALBORG
ELEVFOKUS
UNDERVISERFOKUS
IT-FOKUS
INDHOLD Målsætninger for strategien for pædagogisk brug af it............... 2 Strategi og Handlingsplan.................................................... 3 1. Organisering............................................................ 3 2. Elevfokus................................................................. 4 3. Underviserfokus........................................................ 5 4. It-fokus.................................................................... 6 Organisatorisk forankring af strategien.................................... 9 Bilag 1 – Projektets organisering......................................... 10 Bilag 2 – Formål og succeskriterier...................................... 11
1
MÅLSÆTNINGER FOR STRATEGIEN FOR PÆDAGOGISK BRUG AF IT Med denne strategi sættes retningen for anvendelsen af it på den mest optimale måde for arbejds- og uddannelsesinstitutionen Tech College Aalborg (TCAA). Strategien udstikker rammen for den pædagogiske brug af it på TCAA, således at der er fælles retningslinjer og muligheder for vidensdeling og for kommunikation i dagligdagen, både for elever/kursister og for undervisere. Strategien sikrer tydelighed og lethed i den pædagogiske brug af it på hele TCAA. STRATEGIEN TAGER AFSÆT I FØLGENDE MÅLSÆTNINGER:
ELEVFOKUS Elever/kursister oplever · at de it-pædagogiske rammer omkring deres uddannelse fungerer · tydelig kommunikation med skolen og med underviserne · at det er let at finde skema, opgaver, materialer og andre oplysninger · opdaterede undervisningsmaterialer og nye undervisningsformer · at de under deres uddannelse kvalificeres til at blive digitalt dannede1 og fagprofessionelle
UNDERVISERFOKUS Underviser oplever · let tilgængelige muligheder for at vidensdele materialer og ideer · muligheder for at få inspiration til at arbejde med it i undervisningen, hvor det giver mening i forhold til didaktikken · høj grad af deling af undervisningsmaterialer · lettere forberedelse · mulighed for, på en inspirerende måde, at blive dygtigere til at bruge it-værktøjer i undervisningen · at føle sig tryg i brugen af it i dagligdagen.
IT-FOKUS Strategien sikrer · at it-landskabet understøtter vidensdeling og opkvalificering af undervisere · at it-landskabet understøtter elevens/kursistens oplevelse af læringsforløbet · en velfungerende it-platform · opdateret hard- og software · let tilgængelig support for alle.
Om Digital dannelse: It-færdigheder henviser til den tekniske forståelse og konkrete brug af programmer og it-værktøjer, mens kompetence hentyder til evnen til at kunne interagere og samarbejde i et digitalt samfund, herunder etiske overvejelser og hensyntagen til sig selv og andre i brugen af it. http://digitaldannelse.org/om-digital-dannelse/artikler/hvad-betyder-digital-dannelse/
1
2
STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 1. ORGANISERING Indsatserne under dette punkt omhandler organisatoriske ændringer, der sikrer en forankring helt ud i undervisningen samtidig med en løbende revurdering af strategiens indsatsområder. INDSATSOMRÅDE 1.1: IT-PÆDAGOGISK STYREGRUPPE PÅ TCAA Der etableres en overordnet it-pædagogisk gruppe, som skal repræsentere uddannelserne, stabene, direktionen samt ITCN. Gruppen har strategisk ansvar for hele det pædagogiske it-område og snitfladen til det administrative område og skal sikre at strategien føres ud i livet, samt konstant revurderes, udvikles og fremtidssikres. Gruppen (eller dele af denne) skal have kompetencer til at tage beslutninger, både på kort og lang sigt. Indsats 1.1 Oprettelse af it-pædagogisk styregruppe på TCAA Konkret indsats Gruppen skal etableres, ligesom der skal udarbejdes et kommissorium for gruppen. Alle campi skal være repræsenteret med et passende antal. Gruppen beslutter størrelse. Ansvar
Strategi-projektgruppe etablerer – godkendes af direktionen.
Periode
August 2014
INDSATSOMRÅDE 1.2: IT-PÆDAGOGISK SUPPORT, VIDENSDELING OG OPKVALIFICERING PÅ HVERT COLLEGE/CAMPUS OG HTX Hvert college og/eller campus samt HTX får en repræsentant fra den overordnede it-styregruppe på TCAA, som sikrer at strategien efterleves lokalt i det daglige. Funktionen skal sikre, at underviserne i det daglige har mulighed for at få it-pædagogisk support og for at opkvalificere sig i brugen af it i undervisningen. Dette skal ske i nært samarbejde med den lokale it-supporter. Indsats 1.2 Sikring af it-pædagogisk support, vidensdeling og opkvalificering på hvert college/campus og HTX Konkret indsats Der skal udarbejdes retningslinjer, der sikrer it-pædagogisk support, vidensdeling og opkvalificering lokalt. Eksempler på opgaver: Etablere workshops lokalt; tæt samarbejde med uddannelsesleder(e) om pædagogisk brug af it; støtte op om it-pædagogisk vidensdeling lokalt; støtte op om konkret brug af it i undervisningen; bringe ideer og ønsker fra undervisere videre i TCAA; networking i den samlede gruppe bestående af repræsentanterne fra it-pædagogisk styregruppe og de lokale it-supportere, fx 4 gange årligt, indkaldt af it-pædagogisk konsulent på TCAA. Ansvar
It-pædagogisk styregruppe i samarbejde med campusledelsen
Periode
Efterår 2014
INDSATSOMRÅDE 1.3: IT-PÆDAGOGISK KONSULENT PÅ TCAA Der oprettes en funktion med overordnet ansvar for at efterleve Strategien for pædagogisk brug af it samt for at sikre en forankring, der går på tværs i TCAA og helt ud i undervisningen. Konsulenten tilknyttes Pædagogisk X, og skal have formaliseret samarbejde med campusledelsen, It-pædagogisk styregruppe, og lokale it-supportere. Indsats 1.3 Oprettelse af funktionen it-pædagogisk konsulent på TCAA Konkret indsats Den it-pædagogiske konsulent har ansvaret for at indsatserne i strategien bliver igangsat, gennemført og evalueret. Konsulenten har ligeledes ansvar for generel spredning af viden om Strategien for pædagogisk brug af it, og for brugen af it i undervisningen generelt. Den it-pædagogiske konsulent refererer til Pædagogisk Chef på TCAA. Projektleder for Projekt ”Pædagogisk brug af it” Tina Grønborg overgår i første omgang til funktionen som it-pædagogisk konsulent frem til 31/12-14, med den primære opgave at implementere Strategien for pædagogisk brug af it. Ansvar
Direktionen
Periode
Juni 2014
3
2. ELEVFOKUS INDSATSOMRÅDE 2.1: DIGITAL DANNELSE Alle uddannelser skal udarbejde en it-progressionsplan for eleverne/kursisterne. Hvilke it-kompetencer, it-færdigheder og it-adfærd skal eleverne/kursisterne opnå for at være rustet til fremtidens digitale arbejdsmarked? Indsats 2.1 Sikring af digital dannelse af elever/kursister Konkret indsats Lovgivning for uddannelserne gennemgås og sammenholdes med TCAAs egne ønsker for digital dannelse af eleverne/kursisterne. Der udarbejdes en overordnet progressionsplan for TCAA og dernæst tilpasses denne hver enkelt uddannelse. Ansvar
It-pædagogisk konsulent på TCAA i samarbejde med it-pædagogisk styregruppe samt Pædagogisk X
Periode
Forår 2015
INDSATSOMRÅDE 2.2: ELEVERNES/KURSISTERNES KOMMUNIKATION MED SKOLEN Eleverne/kursisterne skal have lettilgængelig adgang til relevante oplysninger og kommunikation med underviserne og skolen. (Skema, noter, beskeder, karakterer, opgaver, materialer, coach, vejleder, årsplan osv). Elever/kursister og undervisere skal benytte den i strategien valgte platform til formålet. Indsats 2.2 Kravsspecifikation til al elevkommunikation med skolen Konkret indsats Elevugen samt elevforløb fra start til slut gennemgås. Der udarbejdes kravsspecifikation. Arbejdet koordineres med arbejdet under indsats 4.1 (platform). Der tages stilling til kort- og langsigtede løsninger (igen sammenholdt med indsats 4.1). Ansvar
It-pædagogisk styregruppe på TCAA (i praksis arbejdsgruppen, der varetager indsats 4.1)
Periode
Efterår 2014
INDSATSOMRÅDE 2.3: DIGITALISERING AF UNDERVISNINGSMATERIALER Analogt materiale, som benyttes til elever skal digitaliseres i forhold til de udstukne retningslinjer, jvf indsats 2.3.1. Det påhviler det enkelte underviserteam at digitalisere undervisningsmaterialet. Der skal sikres en vis kvalitet i materialet. De digitale tekster skal så vidt muligt kunne læses op af et oplæserprogram, som fx CD-Ord eller ViTal. I forhold til kopiregler gælder i øvrigt samme regler for digitale materialer som ved fotokopiering af materialer. Indsats 2.3.1 Retningslinjer til digitalisering af undervisningsmaterialer Konkret indsats Udarbejdelse af retningslinjer og kravsspecifikation til digitalisering af materialer, herunder overvejelser om evt. brug af TCAA-skabelon til undervisningsmaterialer Ansvar
It-pædagogisk styregruppe i samarbejde med Pædagogisk X. Godkendes af direktionen
Periode
Efterår 2014
Indsats 2.3.2 Digitalisering af undervisningsmaterialer Konkret indsats Ud fra retningslinjerne i indsats 2.3.2 digitaliserer de enkelte underviserteams deres fremtidige undervisningsmateriale, hvor det er muligt og giver mening. Support hos repræsentanterne fra it-pædagogisk styregruppe og it-supporterne. Der kan påtænkes at lave et pilotprojekt med én afdeling. Ansvar
Uddannelsesledere. Opstart og fastholdelse ved it-pædagogisk konsulent. Support lokalt på college
Periode
Forår 2015
4
3. UNDERVISERFOKUS Det påhviler de enkelte uddannelsesledere, bl.a. gennem kompassamtaler, at sikre den lokale vidensdeling og it-pædagogiske kompetenceudvikling. INDSATSOMRÅDE 3.1: VIDENSDELING PÅ DIGITAL PLATFORM Alt digitalt undervisningsmateriale, som benyttes til elever, skal ligge tilgængeligt for alle andre ansatte på den til formålet valgte digitale platform. Alt andet undervisningsmateriale bør lægges digitalt tilgængeligt for alle andre ansatte. Pædagogisk materiale, som fx ideer, links, videoer, fotos osv., som kan give inspiration til kolleger bør vidensdeles på den til formålet valgte platform. Indsats 3.1 Retningslinjer for vidensdeling på digital platform Konkret indsats Der udarbejdes lokale retningslinjer for ansvarsfordelingen og vedligehold af platformen. Undervisningsmaterialer placeres på den valgte platform, dvs indsatsen afhænger af indsats 4.1 (valg af platform). Det påhviler det enkelte underviserteam at gøre deres materialer tilgængelige for andre ansatte. Ansvar
Uddannelsesledere. It-pædagogisk styregruppe.
Periode
Forår 2015
INDSATSOMRÅDE 3.2: RAMMESAT VIDENSDELING/KOMPETENCEUDVIKLING Den væsentligste vidensdeling er den interne. TCAA har selv kompetencerne hos nuværende undervisere. Det skal være muligt at lade sig inspirere gennem workshops og interne seminarer. Indsats 3.2.1 Vidensdelingsseminarer Konkret indsats Der afholdes 2 årlige seminarer med temaet ”Pædagogisk brug af it”, fx oktober og marts. Seminarerne skal primært være en præsentation af interne undervisningsforløb, der kan inspirere på tværs i TCAA. Ansvar
It-pædagogisk konsulent på TCAA i samarbejde med Pædagogisk X og it-pædagogisk styregruppe
Periode
Forår 2015
Indsats 3.2.2 Skemalagt vidensdeling Konkret indsats Hvert college eller campus skemalægger en workshop med temaet ”Pædagogisk brug af it” én gang pr måned. Workshopperne udmeldes, så de er tilgængelige for ansatte på andre colleger. Ansvar Uddannelsesledere samt lokale repræsentanter fra it-pædagogisk styregruppe og lokale it-supportere. Overordnet sparring med it-pædagogisk konsulent på TCAA. Periode
Efterår 2014
Indsats 3.2.3 Tilbud om undervisning i brug af it i undervisningen Konkret indsats Der udbydes konkrete aktiviteter på TCAA-niveau rettet mod undervisere, der ønsker kompetenceudvikling i brugen af it i undervisningen. Ansvar It-pædagogisk konsulent i samarbejde med Pædagogisk X Periode
Opstart i efterår 2014
INDSATSOMRÅDE 3.3: MOTIVATION TIL VIDENSDELING OG BRUG AF IT I UNDERVISNINGEN Det er væsentligt at sikre et godt flow i vidensdelingen og brugen af it i undervisningen. Dette sker ved at ledelsen sætter fokus på området i hverdagen, at den enkelte ansatte gives besked om uhensigtsmæssigheder eller ønsker om tiltag, og at alle generelt støtter hinanden i brugen af it.
5
4. IT-FOKUS INDSATSOMRÅDE 4.1: IT-PLATFORM TIL VIDENSDELING OG LMS2 Valg af it-platform er et centralt punkt i strategien, men også et smertensbarn. HTX bruger Lectio som velfungerende LMS og har endnu ikke en etableret platform til lærernes vidensdeling. På EUD og efteruddannelse bruges mange forskellige metoder og platforme, både til LMS og til vidensdeling, hvilket skaber forvirring og frustration. Der skal etableres fælles retningslinjer til LMS og intern vidensdeling på hele TCAA. Der skal udarbejdes en handlingsplan for løsning af denne opgave på kort og på lang sigt. Der skelnes mellem følgende behov: • Intern vidensdeling og kommunikation: Underviserne (og andre ansatte) har behov for et sted at lægge ideer, materialer, opgaver osv. til eget brug og til glæde og gavn for andre undervisere • LMS – kommunikation med elever/kursister, skema, opgaver, materialer, karakterer osv.: Der er behov for et system, som dels kan styre skema og fravær, og dels kan fungere som kommunikationsværktøj i undervisningen, inkl. beskeder, opgaver og undervisningsmaterialer • Kommunikation med eksterne aktører: Der er behov for at kunne kommunikere med eksterne aktører Indsats 4.1.1 Kravspecifikationer samt udarbejdelse af kortsigtet løsning til LMS og vidensdeling Konkret indsats Der udarbejdes kravspecifikationer til platform for henholdsvis vidensdeling, LMS og eksterne aktører. Dette sammenholdes med de nuværende platforme (MySite, Intranet, Elevplan, andre) og der udarbejdes en kortsigtet løsning, som opfylder flest mulige succeskriterier i forhold til strategien. LMS: HTX fortsætter med Lectio som LMS. MySite opdateres, så hver enkelt afdeling har adgang til fællesserver samt elevserver. Vidensdeling: Der opstilles kriterier for vidensdelingen med de nuværende tekniske løsninger. Hvilke materialer skal gøres tilgængelige for hvem, og hvor det skal lægges, elektronisk? Kommunikation med eksterne aktører: Der skal opstilles retningslinjer for kommunikationsbehov med de forskellige eksterne aktører, samt konkret hvordan dette kan foregå. Elevplan benyttes til EUD-praktikpladser Der udarbejdes implementerings- og kommunikationsplan (både ansatte og elever/kursister) for løsningen, herunder konkrete guides/vejledninger til de valgte løsninger. Husk velkomst- og kodebreve til eleverne. Ansvar
Nuværende projektgruppe nedsætter et arbejdsudvalg (Tina G, Jacob S, Ole S, Steen Beyer, John Poulsen Bonde)
Periode
August 2014
Indsats 4.1.2 Kravspecifikationer samt udarbejdelse af langsigtet løsning til LMS og vidensdeling Konkret indsats Der oprettes et projekt med henblik på at udvikle eller finde den eller de platform(e), som vil kunne opfylde de opstillede succeskriterier på alle tre felter (LMS, vidensdeling samt eksterne aktører). Der udarbejdes en kravsspecifikation og en vurdering af de nuværende systemer samt alternative løsninger som tilkøbes eller udvikles internt på TCAA. Der udarbejdes implementerings- og kommunikationsplan for løsningen, herunder konkrete guides til de valgte løsninger. Ansvar
It styregruppen nedsætter en projektgruppe (I praksis samme som ovenstående, samt Mikkel Raunslund (HTX)
Periode
Klar til august 2015
LMS er en forkortelse for Learning Management System. Et LMS-system er et e-læringssystem, som indeholder værktøjer til både administrative og undervisningsmæssige dele af udbudt undervisning.
2
6
INDSATSOMRÅDE 4.2: HARD- OG SOFTWARE TIL ELEVER Der skal tages klar stilling til i hvor høj grad skolen skal sørge for it-udstyr til eleverne, specielt set i lyset af den længere skoleuge fra august 2014, som vil betyde et langt højere antal tilstedeværende elever samtidig. Skolens teknologi skal kunne håndtere de elev-devices skolen vælger at servicere (Indsats 4.5). Indsats 4.2 Stillingtagen til krav til elevernes it-udstyr Konkret indsats Der skal tages stilling til, om TCAA vil stille krav til eleverne om at medbringe eget it-udstyr, samt i så fald hvilke krav. Kan der være forskelle på de forskellige afdelingers behov og krav? Lige nu stilles der konkrete krav til HTX-eleverne. Hvis der er ændringer i forhold til nuværende praksis udarbejdes en implementeringsplan (velkomstbreve; support osv) Ansvar
It-pædagogisk styregruppe
Periode
Klar til januaroptag 2015
INDSATSOMRÅDE 4.3: HARD- OG SOFTWARE TIL ANSATTE Med fokus på programmer, der benyttes i undervisningen skal der være en fælles strategi for de ansattes standardprogrammer, herunder samme standard/version af de enkelte programmer på hele TCAA. Målet er at begrænse antal programmer mest muligt. Indsats 4.3 Strategi for ansattes standardprogrammer Konkret indsats Der udarbejdes en strategi for, hvilke standardprogrammer og it-udstyr, de ansatte skal have. Ansvar
It-pædagogisk styregruppe og ITCN. Godkendes af direktionen.
Periode
Efterår 2014
INDSATSOMRÅDE 4.4: IT-PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER Der skal på alle afdelinger være optimale muligheder for at etablere it-pædagogiske læringsmiljøer, hvor underviserne kan afprøve nye digitale muligheder til undervisningen. Indsats 4.4 Sikring af muligheder for it-pædagogiske læringsmiljøer på hver afdeling Konkret indsats Der skal sikres mulighed for, at underviserne lokalt kan afprøve ideer til brugen af it i undervisningen. Det handler ikke om at etablere højteknologiske rum med alverdens udstyr, men det handler om, at man lokalt ved, hvor man går hen fysisk og hvor man får support, når man har lyst til at afprøve it til sin undervisning. Hvert college udarbejder en lille lokal guide til dette, så muligheden for at afprøve tiltag blive let tilgængelig. Ansvar
It-pædagogisk konsulent på TCAA i samarbejde med it-pædagogisk styregruppe og it-supporterne
Periode
Efterår 2014
INDSATSOMRÅDE 4.5: SUPPORT Der skal være en klar organisering af supporten. Supportbehov i forbindelse med pædagogiske programmer dækkes af den lokale repræsentant fra it-pædagogisk styregruppe. Nogle supportbehov vil handle om mere tekniske ting, der naturligt hører under de nuværende it-supportere. Denne tekniske support skal være let tilgængelig både fysisk og via inter- og intranet, telefon og mail. Indsats 4.5.1 Udarbejdelse af strategi for it-support Konkret indsats Der udarbejdes en strategi for it-supporten. Der udarbejdes specifikt en udrulningsstrategi for udrulning af nye versioner/opgraderinger/procedurer, herunder hvordan ændringerne formidles ud til brugerne. Ansvar
ITCN i samarbejde med it-pædagogisk konsulent på TCAA samt K&M
Periode
Efterår 2014
7
Indsats 4.5.2 Udarbejdelse af programkatalog over programmer og tjenester fra ITCN Konkret indsats Der udarbejdes et programkatalog over de programmer og tjenester, som ITCN servicerer. Programkataloget skal primært fungere som hjælp til selvhjælp for både elever/kursister og ansatte. Programkataloget gøres let tilgængelig for ansatte og elever. Der sikres en løbende opdatering af programkataloget. Der sikres ejerskab/ansvarshavende i forhold til alle programmer (”Bjarnes liste”). Ansvar
ITCN samt It-pædagogisk styregruppe på TCAA
Periode
Efterår 2014
8
ORGANISATORISK FORANKRING AF STRATEGIEN
Bestyrelse Direktion – direktør Michael Johansson Ledelsessekreatariat Sekretariatchef
Ressourcedirektør Lotte Stenstrop
Uddannelsesdirektør Keld Skovsgård
It-pædagogisk styregruppe
Campuschef Niels Kjeldsen
(Metal, Agri, Mariagerfjord, Auto)
Campuschef Carl-Otto Borup
(Food , Style & Wellness, Dental, Skolehjem)
Campuschef Henrik W. Routhe
Aalborg Tekniske Gymnasium
Rektor Rikke Palmgren
(Construction, Media, Technology)
HR og arbejdsmiljø HR-chef Jesper Korsgaard Pædagogisk X, FVU, Uddannelseskontoret, Globalisering Pædagogisk chef Gerda Mariager
Kommunikation og marketing Afdelingsleder Helle M. Rubien
Økonomi Afdelingsleder Sarah Svanberg Karin Krog Christensen
IT Center Nord It-chef Tage O. Pedersen
Bygning og service Servicechef Bjarne Bro Pedersen
Praktikcenter Tech College Aalborg Praktikcenterleder Per Dennis Kristensen
Office Team Administrationschef Tina Møller Steenstrup
It-pædagogisk styregruppe på TCAA It-pædagogisk funktion på college/campus – varetages i realiteten af medlemmer fra it-pædagogisk styregruppe It-pædagogisk konsulent på TCAA. Tilknyttes Pædagogisk X It-supportere Uddannelsesledere
9
BILAG 1 – PROJEKTETS ORGANISERING Strategien er udarbejdet i perioden september 2013 til juni 2014 under TCAAs projektorganisering. PROJEKTGRUPPE Tina Grønborg (projektleder, lærer på Agri College) Henrik Routhe (campuschef ØUV) Tina Møller Steenstrup (administrationschef i Office Team) Jette Andreasen (pædagogisk konsulent/elevplanskonsulent i Pædagogisk X) Ole Schmidt Pedersen (uddannelsesleder på Metal College) Jacob Strue (afdelingsleder i ITCN udvikling) Jakob Krogh (faglærer på Media College) Steen Beyer (faglærer på Construction College) John Poulsen Bonde (faglærer på Technology College) Ole Raal (faglærer på Auto College) Mikkel Drejer Raunslund (lærer på HTX) STYREGRUPPE Keld Skovsgård (programleder, uddannelsesdirektør) Ole Ervolder (pædagogisk chef) (udtrådt af styregruppen 22/5-14) Tage Pedersen (it-chef)
Strategien er godkendt på fælles styregruppe- og projektgruppemøde 22/5 2014.
10
BILAG 2 - FORMÅL OG SUCCESKRITERIER Det bagvedliggende grundlag for strategien ligger i følgende projektformål med tilhørende succeskriterier.
OVERORDNET FORMÅL Strategien skal sikre muligheder for en it-mæssigt optimal arbejds- og uddannelsesinstitution samtidig med en digital dannelse af både ansatte og elever.
ELEVFOKUS
UNDERVISERFOKUS
IT-FOKUS
FORMÅL
Vi vil sætte it på dagsordenen i forhold til didaktikken, således at alle på TCAA oplever den bedst mulige læring med de værktøjer, som pædagogisk og didaktisk set er optimale til det pågældende læringsmål
Vi vil sikre bedst muligt grundlag for, at underviserne til enhver tid kan foretage kvalitative og opdaterede valg i forhold til brugen af it i undervisningen, herunder sikre muligheder for effektiv og let tilgængelig opkvalificering og vidensdeling
Vi vil sikre en tydelig it-infrastruktur, der skaber en ens og let tilgængelig ramme for den pædagogiske kommunikation og videndeling på TCAA, dels underviserne imellem, dels mellem undervisere og elever og dels eleverne imellem
SUCCESKRITERIER
• Eleverne/kursisterne oplever varierede undervisningsformer, hvor it muliggør motiverende læring og breaks i undervisningen • Eleverne/kursisterne oplever en moderne skole, der benytter moderne læringsmedier • De ”stærke” elever/kursister gøres mere selvhjulpne ved hjælp af it, så der kan frigøres flere ressourcer til de elever, der har ekstra behov for støtte • Undervisningsmaterialer bliver i højere grad digitalt tilgængelige • Elever/kursister med læse-skrivevanskeligheder har lettere adgang til læring og gøres mere selvhjulpne • Eleverne/kursisterne oplever en konsistent, tydelig og let tilgængelig måde at kommunikere med underviserne og hinanden på, via skolens it-platform (her menes både beskeder, skema, materialer og opgaver) • Interaktionen styrkes elever/kursister og undervisere indbyrdes • Eleverne/kursisterne oplever et tæt samarbejde mellem praktikpladsen og TCAA • Eleverne/kursisterne trænes i at opnå digital dannelse • Eleverne/kursisterne skal have let adgang til informationer, der sikrer en god skolehverdag
• Undervisere sikres lettilgængelige muligheder for at opdatere sig i, og afprøve it-undervisningsværktøjer • Underviserne sikres lettilgængelig intern vidensdeling • Forberedelsestiden for underviserne forkortes og teamsamarbejdet styrkes • Underviserne oplever en konsistent, tydelig og let tilgængelig måde at kommunikere med eleverne/kursisterne, via skolens it-platform (her menes både beskeder, skema, materialer og opgaver) • Underviserne er kompetente til at kunne understøtte eleverne i digital dannelse
• Alle ansatte og elever/kursister sikres lettilgængelig support • Der sikres en it-mæssigt effektiv kommunikationsvej mellem virksomheder, andre eksterne aktører og TCAA, med specielt fokus på samarbejdet med praktikpladser • Der er systemsammenfald i den pædagogiske brug af it generelt på TCAA • ITCN oplever at skulle supportere på færre programmer og platforme • Ændringer i it-systemer/-procedurer formidles tydeligt til alle brugere • Der sikres ansvarsfordeling på de it-systemer, abonnementer, licensaftaler og indkøbte programmer, der benyttes i forbindelse med undervisningen • Skolens samlede investering i hardware, software og tid til servicering og vidensdeling optimeres
11