DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN

DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN DIGTE AF TOMMY FLUGT

2015

DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN

Š Tommy Flugt AURORA Forlag 2015 www.auroraordhaven.dk

Vi havde kendt hinanden længe og dog var der noget vi ikke kendte til noget der blev tilbage uafklaret så en aften på besøg tog han min hånd upåagtet trykkede den og sagde tak gik ind og lukkede døren i huset da vidste jeg at han havde forladt mig med mine uafklarede spørgsmål

En dag var han væk og da han så på mig så han mig ikke ikke at blikket ikke ramte mig men jeg kunne se at han ikke genkendte mig

Vi var midt i en storby og midt i vrimlen s책 jeg ham st책 imellem hundreder af mennesker stod han alene og s책 helt fortabt ud hvad lavede han der

De sad og snakkede som man nu gør nür man sidder og snakker pludselig hørte han at han snakkede efter hvad de andre havde sagt som om det var hans eget

Om de hørte efter hvad de sad og snakkede om var ikke til at afgøre på de svar der fløj gennem luften og løb ind igennem øret og ud igen

Den omsiggribende mangel på lytten var til at tage og føle på så længe der ikke blev sagt noget men så blev stilhedens orkan for meget og snakken afværgede pinlighedens indtog

Han havde spekuleret på om det betød noget om de var enige eller ej og han havde afprøvet begge dele men uden resultat der var ingen forskel i udtrykket nærværet var det samme fraværende

Efterhånden mistede han stemmen konen tog over og organiserede talte for dem begge og om alt han nikkede uden at lytte bevægede sig fra stol til køkken fra bord badeværelse til seng hvor hun lagde ham på og bagefter sagde godnat

De levede deres liv som andre lever deres og i den mangel pĂĽ lytten og iagttagelse kan man let falde ind og blive integreret for forskellen er der ikke ligheden er synlig som i sprogets fravĂŚr

Når arbejdet er hørt op og der ikke er noget at stå op til ingen at snakke med om fortiden som er væk og fremtiden som ikke kendes så bliver sproget og samværet bestemt af rutiner og gøremål vi skal spise og vi spiser sove og vi sover til vi står op sådan forløber dagene

Der er dage med lidt af hvert vi kører en tur ud i det blå vi bestemmer os for at se film gå i teater på udstilling overvære noget andet for at bryde dagens trommerum og ensartetheden der kan blive lidt for fængslende i længden

Efterhånden gik han rundt som var han på udstilling selv når de besøgte venner og bekendte kunne han stå og ligne en gallerigæst til fernisering i vennernes ens parcelhuse med et glas champagne i hånden og lade som om

I den almindelige snak lÌgger man ikke mÌrke til hinandens tilstand vi er høflige og vurderer ikke der er ingen grund til uro eller at skabe unødige og vanskelige konfrontationer for vi skal have det rart sammen

Det kan godt være at du har lyst til at få talt ud men du skal vare dig for med hvem du taler du kan ikke fortælle ham hvad du føler og tænker for han er hinsides rækkevidde har forladt dig for stedse

Og hende kan du ikke nå for hun har tilrettelagt deres liv som det nu er hun har taget over og han er tilrettet til det liv hun ønsker de skal leve så længe hun har fået lov at bestemme

De sad og snakkede sammen som man nu gør nür man sidder og snakker pludselig hørte han at han eftersnakkede hvad den anden havde sagt som om det var hans eget

Hvordan var det de mødtes og hvornår var det nu når han begyndte at tænke efter blev han ligesom vennen efterhånden svar skyldig deres hukommelsestab blev mere og mere gensidigt

De havde kendt hinanden i mange 책r var de kommet hos hinanden og havde snakket den halve nat og lyttet ikke til hinanden men til jazzens toner deres jamsessions venskab

Mere var der vel ikke i det sådan var tiden gået livets langsomme adskillelse ramte dem som så mange andre da en af ægtefællerne gik bort og de langsomt opdagede hvad der havde bundet dem sammen

De forstod det ikke i starten sådan noget er ikke til at forstå lige med det samme men senere kom fraværet længere og længere ud og ordenes sværhed i samtalen viste der ikke var noget imellem dem nu det der var imellem dem var væk

De var vĂŚk fra hinanden som var de ramt af en ĂĽndelig demens der var vildt fremskreden og ikke stod til at ĂŚndre fordi tingenes tilstand nu er som de er og det er det

Det er det at det er og at det var at det har vĂŚret nu og i al evighed er venskabet altid til stede og fravĂŚrende nĂĽr du mindst venter det

Og savnet er altid det samme og svĂŚre det er der det gnaver det graver sig vej ind og ud af erindringens mange smĂĽ huller af glemsel

DEN OMSIGGRIBENDE MANGEL PÅ LYTTEN

Š Tommy Flugt AURORA Forlag 2015 www.auroraordhaven.dk

DIGTE AF TOMMY FLUGT 2015