Generalforsamling i malergårdens venner 27 4 13 billeder og tekst af tf

2013

Generalforsamling i Venneforeningen 27.04.13

Odsherreds Kunstmuseum & Malergården

En generalforsamling i Venneforeningen er en særlig begivenhed og den kræver en opmærksom behandling. Venneforeningens arbejde fik et løft i år ved foredragsholderen, der satte foreningens arbejde i den grad på landkortet. Derfor denne udførlige gennemgang hovedsagelig i billeder. Med tak til foreningen og især foredraget af HANS EDVARD NØRREGÅRD-NIELSEN

Græsset er underligt højt for mig, som ligger med Næsen mod Jord.

Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan, vokser min Verden sig stor.

Tom Kristensen

Aurora v/ Tommy Flugt 5126 5643 tommyflugt@gmail.com

Odsherreds Kunstmuseum & Malerg책rdens Venner 2013

Generalforsamling i Malergårdens Venner 27.04.2013 Beretning, regnskab og valg blev klaret Frokost, kaffe og lodder trukket og hovedgæstetaler kunne komme og holde en tale om Odsherredsmalerne og Malergården: Hans Edvard Nørregård-Nielsen satte perspektiv på foreningens arbejde.

Portræt af Niels Ærtebjerg nabogårdmand til Malergården. Sigurd Swane 1949.

Marker i Plejerup 1934 af Sigurd Swane

Spisestuen er nyrestaureret med støtte fra Malergürdens Venner & atelieret stür flot.

Entreen hvor Sigurd Swanes maleri af familien hænger: Emigranterne - Henrik, Agnete, Gerda og Hanne

Drømmen om et tidløst Arkadien, paradiset på jorden, ubesmittet af tidens mørke og ondskab søgte han i Malergården.

Gårdspladsen er storslået og kvædeæbletræet holder ud

Malerg책rden i Plejerup 2013 og udsigten:

Der var indkøbte gaver fra Odsherred Kunstmuseum og Malergårdens Venner til Kunstmuseet: Et Victor Brockdorff maleri og et Karl Bovin billede fra 1930 blev overdraget til Hardy Granhøj fra formanden for Venneforeningen Mogens Møller Nielsen.

Hardy Granhøj takkede og talte om betydningen af billederne til museet.

Der var prominente gæster til stede ved overdragelsen og snart tog han over og satte perspektiv på Venneforeningens arbejde: Hans Edvard Nørregård-Nielsen holdt et fornemt indlæg om Odsherredsmalerne og deres betydning i det kulturhistoriske landskab.

TF FOTO

FOREDRAG PÅ MALERGÅRDEN I forlængelse af Malergårdens Venners generalforsamling den 27. april 2013 på Malergården i Plejerup holdt dansk kunsthistoriker og mag. art. Hans Edvard Nørregård-Nielsen et foredrag om Odsherredsmalerne og Malergårdens Swaner.

Allerede indledningsvis ridsede Hans Edvard Nørregård-Nielsen forskellen op. På Malergården hos Swanerne herskede en herskabelig stemning. Bovin og Corner kredsen var mere folkelig og anderledes jordnære.

Foredragsholderen gik en omvej til at komme ind på emnet ved at stille det retoriske spørgsmål: Hvornår bliver et land et land? Og han fortsatte med at forklare sin udenomsvej: Vi sendte vore malere sydpå i starten og de tegnede og malede hvad de så i Italien, men der var ikke meget genkendelighed herhjemme. Det er vigtigt når et land lægger etik sammen med æstetik. Når der opstår tilknytning til det landskab man bor og lever i.

Han nævnede: C. W. Eckersberg (1783-1853), Jens Juel (1745-1802), Dankvart Dreyer (1816-52), P.C. Skovgaard (1817-1875).

De havde tilknytning til landskabet, deres bedsteforældre havde arbejdet og tjent i netop landskabet. Derfra kendte malerne det. Og betydningen af det. Eckersberg var optaget af landskabet og hvad der skete omkring ham. Afspejling af tingene fra omgivelserne, at skildre den gudskabte virkelighed vi har omkring os. Han var frygtet som professor, for han sagde til kunstnerne, at de ikke skulle gøre det bedre end gud, bare de kunne gøre det lige så godt, så var det i orden. Han pegede på en tegning af en elev med sin blyant og fortalte at han havde føjet til og ikke afspejlet, og så vendte han blyanten om og lavede et kryds over tegningen og skar det i stykker, for der var en kniv i den anden ende. Foran et af P.C. Skovgaards arbejder ville han gerne vide, hvor det var malet. Naturligvis var det kunstnerens egen komposition. Og han vrissede: "Ja, der har vi det. De herrer vil gøre det bedre, end Vorherre kan gøre det; kunne de blot gøre det lige så godt, så kunne De nok være glade." Skovgaard blev for sin nærmeste eftertid den kunstner, der malede Danmark, som de fleste ville vedkende sig landet.

Man kan tale om en guldalder bevægelse. Den første hjemstavnsbevægelse som oprør mod det italienske maleri. Omkring 1900 bliver opdagelsen af fædrelandet af ens egne omgivelser væsentlig.

Den jyske hjemstavnsbevægelse dukkede op. De malede på stederne. Marken. Stranden. Frøhovederne.

Landskabet.

Hans Smidth (1839-1917) kom hjem fra militærtjeneste og blev optaget af hjemstavnsbevægelsen og uddannede sig på egen hånd med studier i Limfjorden og på den jyske hede.

Digterne Thøger Larsen, Jeppe Åkjær osv. var en åndelig kraft der ramte med deres digte. Og kraften blev også slået an i Nolde og Lagerlöf. En taknemmelighed over det der er ens jord bredte sig. Jyderne og Fynboerne har altid slået sig sammen, når der har været bøvl med Sjællænderne. Her er en stribe gode navne: Fynbobevægelsen: Johannes V. Jensen (den jyske digter), Peter Hansen, fynbomaleren. Bondemalerstriden.

Mod Københavneriet. Bondemalerne mod Symbolisterne (Gudmund Hentze). En strid som Symbolisterne tabte anseelse på. Til gengæld etablerer fynbomalerne sig som gruppe, støttet af jyske digtere, med en stærk understregning af det sociale. Fritz Syberg støtter op.

Odsherredsmalerne De er faktisk ikke fra Odsherred. Gruppen omfattede foruden Karl Bovin (1907- 85) og Kaj Ejstrup (1902-56), Lauritz Hartz (1903-87), Viggo Rørup (1903-71), dennes hustru Ellen Krause (1905-1990), Victor Brockdorff (1921-92), Ernst Syberg (1906-81), Povl Christensen (1909-77), Alfred Simonsen (190635), Ole Kielberg (1911-85), Søren Hjort Nielsen (1901-83) og Birthe Bovin (1906-80). De lejede sig ind i ældre huse og forladte husmandssteder, og flere af dem købte efter et par år deres boliger. Rørup er fra Kalundborg. Ellers var Odsherreds malerne fra andre steder. Bovin kom fra Frederikshavn fx. Man lånte folk alle steder fra og de gav fylde til egnen. De fik startet en kunstnersammenslutning og fik stablet en udstillingsgruppe sammen kaldet Corner. De mødtes i Vestervoldgade, Corner hed det den 20. februar 1932 og de var en 6-7 medlemmer, der stiftede og startede Corner gruppen. Alt hos disse folk var et socialt engagement. De havde en kommunisthilsen - en folkelig og varm kommunisme som de praktiserede.

Sammen med Kalle (Karl Bovin) skete der noget. Hans iagttagelsesevne var skarp. "En Aurora", sagde Kalle. Det var en sommerfugl hans så og kunne navnet på. Kalle kunne alt i naturen. Ligesom en anden Jørgen Larsen kunne bemærke: En fugl - hvid variant, sagde han og så var det sat på plads. Han kunne det.

Kalle.

Deres sociale baggrund blev berørt i samtaler. De havde et druksprog. Korte sætninger slynget ud: - Ikke meget tid.

- Ikke mere.

Kalle og Hjorten (Søren Hjorth Nielsen) kunne komme i diskussion om deres fædre. Kalle havde sagt noget negativt om Hjortens far og Hjorten replicerede at Kalles far, stenhuggeren i Frederikshavn ikke betalte akkorden. Og så skændtes de på livet løs.

Og Kalle kunne underholde John Olsen (Fyns maleren) med historier om Fritz Syberg. Han var ikke nazist, men havde tyske sympatier. Syberg: kommunistsympatisøren blev kaldt Baronen. Han købte ved Kerteminde i nærheden af Johannes Larsen Pilegården. Blev forelsket i Anna og giftede sig med hende.

Hendes blomsterakvareller er smukke, sagde Hans Edvard hengivent og fortalte om Syberg og Anna på en rørende måde. Ligesom han talte meget hengivent om Kalle. Hans Edvard sagde at man kunne diskutere om Decembristernes (stiftet 1928) medstifter Søren Hjort Nielsen også kunne være medlem af Corner og medstifter. Men det klarede Hans Edvard Nørregård-Nielsen med følgende bemærkning: "Hjorten var som katten sin egen."

Nogen kan male som en rislen, som bølger med en lethed og indlevelse i penselføringen. Sybergs tegninger og malerier fra Fynshoved er af klasse. Jens Simonsen, der døde alt for ung, var en god og fin maler. Kalles bedste blev fremhævet. Og Hartz fik nogle smukke ord med på vejen. Hans fader var optaget af geologien, han døde og Hartz var uddannet maler, men han havde en sygdom der brød ud. Han havde fået en pris og af en eller anden grund gik han ned gennem en gade og smadrede ruder. Han var syg og indlagt det meste af sit liv på Nykøbing Amtshospital. Vendte sin overlevelsesevne til kunst. Hartz er en af de 5-6 bedste malere her i landet, sagde Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Han havde en skrøbelighed i sindet som han formåede at bevare. Tag hans billede Ebbeløkke fx Et lille område som dette er i stand til at præsentere denne fylde.

Hjorth Nielsen havde en lejlighed i Kbh. og kammeraterne flyttede ind. De skulle bare pudse vinduerne, sagde Hjorten. "Deraf mørkemalerne", sagde Bovin. Kalle kunne huske alting. Og dog. Men professor Glob fik samlet ham op og tog ham med til Bahrain udgravningerne. Og her skabte han juveler i lysende og lette billeder i det han lavede dernede. Og her runder Hans Edvard Nørregård Nielsen portrættet af Karl Bovin af på smukkeste vis og viser hans selvportræt: Beduin fra turen. Det er Kalles karrieremæssige højdepunkt og

samtidig slutningen. Ikke billedet, men hans produktion i Bahrain, som er så fint beskrevet i Bovins Bahrain af Henning Jørgensen, Moesgård Museum 1999.

Corner har fastholdt noget i sig. Der blev hugget til dem. De brugte mange gode kræfter på polemikker.

Stedet faldt med en vis ynde. Der er måske for mange nu, men Corner hæver sig mellem det bedste der er skabt i dansk kunst.

De fusionerede med Høst udstillingen i 1936. Det abstrakte gennembrud ville blive den egentlige socialistiske kunst var tanken. I 1942 kom en splittelse og Corner folk meldte sig ud. Høst blev mere og mere abstrakt. i 1949 blev Høst gruppen opløst. Den var forløberen for Cobra.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen nævnede Johannes V. Jensen: Min ungdom blev hængende i Jylland, sagde han. Og Hans Edvard fortsatte: "Det er jeg også". Med næsten vellyst citerede han fra Kongens Fald og om blodbadet i Stockholm: Det var en forbrydelse uden lige. Han fortalte om færgeturen over Lillebælt, kongens tvivls tur der sled ham op. Og Hans Edvard ville med det runde en tanke: Afmagten efter 1864, Kongens Fald - afspejler det danske sind. Tvivlens sind.

Hankehøj, af Johan Thomas Lundbye

Johan Thomas Lundbye (1818-1848) var en dansk kunstmaler født i Kalundborg.

Lundbye blev hurtigt klar over, at han ville skildre danske motiver og specielt landskabet. Det gjorde han i malerier og en lang række stregtegninger og realiserede dermed nogle af den indflydelsesrige kunsthistoriker N.L. Høyens tanker om at male det nationale. Næsten halvdelen af motiverne er fra naturskønne egne, der har betaget Lundbye.

Lundbyes motivvalg viser, at han var stærkt nationalt engageret. Dette engagement førte også indirekte til Lundbyes tidlige død. Han meldte sig som frivillig til Treårskrigen 1848-1850, hvor han blev dræbt ved en ejendommelig vådeskudsulykke, inden han nåede at komme i kamp.

H.C. Andersen (1805-1875) dansk digter.

Født i Odense og død i København. Verdensberømt for sine eventyr. Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner.

Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) dansk filosof .

Kierkegaard regnes ofte som den største danske

filosof og som fader til eksistentialismen.

De blev nævnt alle tre som særlige repræsentanter for dansk kunst. De havde aldrig været i lag med kvinder, men har udlevet deres seksualitet igennem deres kunst, sagde Hans Edvard.

Lundby som dør tidligt laver en sjælskildring af Danmark. Han sad og malede ude på jagt efter kernen i det kære Danmark.

Sagn og folkelige historier og digte betyder noget for en egn og for malere og digtere. Et Vådeskud på Røsnæs og unge Valdemars død sætter sig spor.

Blak Syd for Røsnæs-spidsen, ca. 70 m ude i vandet, ligger den meget store sten, Blak.

Den rager kun en anelse op over vandfladen ved lavvande og markerer sig mest ved, at bølgerne brydes over den. Den ligger næsten ud for de to sømærker, der står på land.

Sagnet siger, at kæmpen As på Asnæs kastede den som hævn mod kæmpen Refs på Røsnæs, fordi denne havde kastet stenen, Sortensten, mod As. I stenen skulle findes mærker efter kæmpens fingre.

Ifølge et gammelt sagn delte Sortensten og Blak landesorg, da Valdemar den Unge blev dræbt ved et vådeskud på Røsnæs (1231).

I Silkeborg havde Asger Jorn lært den fortællende kraft. Lundbye havde fanget alle disse ting op i dette område han færdedes i. Egnen bliver fastholdt. Bakkerne i Reerslev, Ruds Vedby, Skellebjerg - det er væsentligt at bo, hvor der har været mennesker før. At gå hvor andre har gået er fascinerende. Man bøjer sig så langt ned man kan. Det levende og det skønne vil altid blive og det er en stor glæde at opleve det.

Han nævnede H.A. Brorsons Her vil ties, her vil bies og specielt fjerde vers: Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår!

Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, lad mig nu gyse. Det snart forgår.

Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår!

Og Hans Edvard sagde: Du kan lave en lydform som Brorson eller du kan gøre det i farver som Lundbye.

Beskrive og besynge landet, mente han.

Efter en kort pause tog han fat igen og kom ind på Swanefamilien. Han havde været her efter Sigurds død.

Han kaldte det en mærkelig amputeret familie. Fru Swane var ikke en venlig dame. Hun gav den som et herskabshus uden penge i. Han havde spurgt hende om hun havde noget imod at han røg en cigaret.

- Nej, hr. Nørregård. Så bliver de den første der har gjort det.

Han talte om Swane og Giersing der drog til Paris og blev oplyst. Optaget af den danske nationalromantik.

Swanes sted på Malergården er et forsøg at skabe en paradis stemning, men Hans Edvard følte sig altid forfrossen af at være her.

Kalle havde sagt at han var glad for at han ikke skulle bytte produktion med Swane.

Som kunsthistoriker sagde Hans Edvard at det er svært at forholde sig til hele familien som kunstnere: Gerda, Hanne, Henrik.

Tyngdepunktet for Swane lå i landskabet. At forsørge sig selv. Tage ned til Lammefjorden og male. Martin A. Hansen kom her. Stemninger og steder i hans roman Løgneren er fundet hernede.

Digteren Valdemar Rørdam kom i en slags internat her. Han kom galt af sted og tabte alt med sit digt til Hitler. I mindestuen ovenpå på Malergården kan man fordybe sig i hans skæbne. Og på stedet har museumsleder Jesper Knudsen og skuespilleren Simon Vagn Jensen opført Samtale med fortiden, hvor emnet på fornem vis blev gennemspillet.

- Mange kom med på det forkerte hold, sagde Hans Edvard afvæbnende overfor Rørdams skæbne. Nu ligger han sammen med Tom Kristensen nede ved Svendborg. Han citerede strofer af digtet "Græs" som lyder: Græsset er underligt højt for mig, som ligger med Næsen mod Jord.

Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan, vokser min Verden sig stor.

Hans Edvard rundede af: Sigurd gjorde måske for mange ting. Ikke ubetydelig, men meget bedre end Johs.

V. Jensen var han ikke. Familien var ludfattig. Der var noget forundrende over deres opblæsthed.

I den modsatte ende af Odsherred var der en Kaj Eistrup som havde haft en forfærdelig barndom, men rejste sig. "Jeg er Greve af Buddinge grøft", sagde han. Så blandt malerne var der en Greve og en Baron. En frodig og givende kunstner var også Karl "Kalle" Bovin. Beduinen. Alle fra 1930erne.

Og Hans Edvard Nørregård-Nielsen sluttede sit levende foredrag med en formaning efter at have overværet Venneforeningens indkøb og overdragelse af kunst til museet: - Giv billederne hertil, så vi kan fortælle historien om dengang Odsherred var til og blev skabt.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen foredrag 27.04.2013 Bearbejdet referat: Tommy Flugt 28.04.13 Hans Edvard Nørregård-Nielsen, f. 2.1.1945, dansk kunsthistoriker, mag.art. 1976. Han var kunstkritiker ved Information 1971-78, inspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek1978-88 og derefter formand for Ny Carlsbergfondets direktion og for Glyptotekets bestyrelse.

Forfatter til en lang række værker. Dansk barokarkitektur og guldalderkunst er kerneområder i Hans Edvard Nørregård-Nielsens forskning, men interesseområdet omfatter i høj grad også samtidens kunst.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/Kunsthistorikere__Danmark/Hans_Edvard_N%C3%B8rreg%C3%A5rd-Nielsen - Foto Tommy Flugt

Rundvisning p책 Odsherreds Kunstmuseum ved Margrethe Gybel 26.04.2013

For책rsudstilling 26. april - 14. juli 2013

Sigurd Swanes blomsterverden

AURORA Tommy Flugt 5126 5643 tommyflugt@gmail.com