HVorfor er jeg en 68'er?

ESSAY I et essay at indfange betydningen af tresserne og sin egen ungdom.

Alle taler om tresserne, få var til stede dengang, hvilket måske giver forklaringen på forvirringen omkring tiden, men samtidig også fortæller om betydningen af det der skete dengang. Ungdomsoprøret i 68 har lange tråde til i dag og rækker udover vor egen tid. Nogle af os var til stede dengang. Dette essay er et forsøg på at række stafetten videre til en ny ungdomsgeneration. Der er brug for dem. Der er brug for oprøret, så vi ikke sander til. Tal med din nabo.

Tommy Flugt Forsidens linosnit er lånt af Thomas Kruse, der i år har en stor udstilling i Århus med sine plakater på Godsbanen i hele august 2018: Bydrømme.

HVORFOR ER JEG EN 68’ER? Essay af Tommy Flugt

1

Hvorfor er jeg en 68er? - Essay af Tommy Flugt Svaret er enkelt. Fordi jeg var en del af 68erne. På det tidspunkt boede jeg i et kollegieværelse på H.C. Andersens Boulevard nær ved Rådhuspladsen og Universitetet, hvor jeg læste Alm. og Sammenlignende Litteraturhistorie. På samme gang på femte sal, hvor jeg havde min lejlighed lige over Studenterforeningen, boede også psykologistuderende Finn Ejnar Madsen. Han fik senere en betydning på Universitetet.

Men det startede i begyndelsen af tresserne med atomkampagne-marcherne som udgik fra Holbæk til København i Påsken. Jeg var dengang gymnasiast i 2g på Odense Katedralskole. Og fandt ud af at her skulle jeg være med og jeg deltog i den anden påskemarch, den hvor pressen ikke kunne finde os på grund af snevejret, men vi var blot blevet indlogeret på skoler i Roskilde inden marchen kunne komme videre. Her oplevede jeg digteren og aktivisten Carl Scharnberg. Og det blev af betydning. Vores bekymring for a-kraft på dansk grund vandt genklang i befolkningen og gjorde indtryk på politikerne i Folketinget. Resultatet var, at man besluttede ikke at have a-kraft i Danmark. Det var en stærk oplevelse for en ung aktivist. Man kunne vinde over systemet, hvis man stod sammen i et fællesskab og skaffede sig allierede.

Da kampagnemarcherne var slut drejede engagementet over på den voldsomt eskalerende krig i Vietnam, hvor USA bombede løs i en voldsom krig, der ramte befolkningen i uhørt grad. En udsendelse i tv gjorde udslaget og fik folk til at spærre øjnene op for krigens vanvid. En ung vietnameser, en vietconger blev henrettet for åbent kamera den 1. februar 1968.

Det var en forråelse og en likvidering uden rettergang, der fik stemningen imod krigen til at stige.

Samtidig var vietnamesernes Tet-offensiv indledt og den markerede, at de amerikanske påstande om, at krigen var lige ved at blive vundet, var løgn og propaganda.

Konfrontation, oprør og revolte ventede forude.

Den 22. marts besatte 150 studenter administrationsbygningen på Université de Nanterre de Paris i Frankrig. Anført af anarkisten Daniel Cohn-Bendit, kaldet ”Røde Danny”, tog studenterne magten og krævede universitetsreformer. Studenterprotester skete rundt omkring i Europa, Warszawa, Berlin, Manchester, Rom, Torino og København, men Paris blev ikonet.

2

Linosnit af

Dea Trier Mørch

På Københavns Universitet var oprøret begyndt dagen før Nanterre-episoden, om natten havde studenter skrevet på universitetets mur: ”Bryd professorvældet”.

Den 2. april blev en science fiction-film vist i New York. Det var Stanley Kubricks og Arthur C. Clarkes tre timers lange film ”Rumrejsen år 2001”. Den film var et stort spring i filmens verden og vakte opsigt. Nylig har der været en stor udstilling om Kubrick i Kunstforeningen Gl. Strand i København. Filmen er en uudgrundelig rumfilm, der balancerer mellem skabelse og undergang og matcher tidsånden i 1968.

Martin Luther King Jr. stod på sin balkon på et motel i den amerikanske sydstatsby Memphis, Tennessee, da en serie riffelskud ramte den sorte baptist præst den 4. april 1968. Få dage før mordet på ”I have a Dream” taleren meddelte USA's præsident Lyndon B. Johnson at han ikke ville søge genvalg til præsidentvalget senere på året. Årsagen var den splittelse Vietnamkrigen havde forvoldt. Han var bange for at nationens sammenhold ville gå tabt i ”mistro, mistillid, selviskhed og politik”. Men det var tæt på at være dét, der skete efter mordet på King. Han havde stået som en karismatisk, midtsøgende figur og havde insisteret på fredelige aktionsmetoder blandt de sorte aktivister. Hos mange i landet bredte sig en fornemmelse af, at hele landet var ved at gå op i limningen. Midt i konflikten over Vietnamkrigen kom voldsomme uroligheder efter mordet på King.

3

Og blot en uge senere rystede et nyt attentat verden, da den venstreorienterede studenter aktivist og Vietnam-protestleder Rudi Dutschke blev skudt på åben gade i Berlin. Han overlevede, men ikke uden mén, kom senere til Danmark og boede i et studenterkollektiv udenfor Aarhus i Knebel.

Et kollektiv jeg kom i og der mødte ham. Han var blevet ansat på Aarhus Universitet, hvor han havde undervisningstimer. Han døde af sine efterveer fra skudattentatet i Kollektivet. En tysk sanger Wolf Biermann skrev ”Drei Kugeln auf Rudi Dutschke”, som studenterne i Aarhus udgav som single cd. Link.

Den 27. april var der en stor demonstration mod Vietnamkrigen foran den amerikanske ambassade i København. Mere end 25.000 deltog i demonstrationen, som endte med et større sammenstød mellem politi og demonstrationer, flere kom til skade og 50 blev arresteret. Det var en efter danske forhold meget voldsom konfrontation. Jeg var der og slap for kniblerne.

30. april rykkede New Yorks politik ud med tåregas for at standse en flere ugers protestdemonstration på Columbia University. Protesten var den største i universitetskredse i 68 og rettede sig både mod universitetsledelsen og Vietnamkrigen. Universitetet var involveret i en tænketank, der arbejdede for Forsvarsministeriet.

4

3. maj 1968 brød det egentlige studenteroprør løs i Paris, hvor Sorbonne-universitetet blev lukket efter kampe mellem studenter og politik. Kaotiske tilstande rådede i hovedstaden og i resten af landet og den 13. maj udbrød generalstrejke og studenterlederne udråbte Sorbonne til en ”Folkerepublik” med inspiration fra formand Mao Zedong i Kina. Han var i fuld gang med sin kulturrevolution. I Frankrig skrev man på murene: ”Fantasien til magten”. ”Tal med din nabo”. ”Vær realist: Forlang det umulige”. Der var et kort øjeblik under oprøret, hvor det borgerlige Frankrig og præsident de Gaulle frygtede at revolutionen var på vej. Han troede der var et Sovjetkup på vej. Men da forbindelsen mellem studenterne og arbejderne blev afbrudt fusede revolutionen ud og man lavede et valg i stedet for. Valget den 30. juni 68 endte med borgerlig valgsejr til Nationalforsamlingen. En stor demonstration med 3. millioner på gaden for regeringen og imod studenteroprørerne viste at folk ville have ro og mere af det samme. Revolutionsånden var slået ned. Revolutionen kom aldrig, den var forbi, men det var de Gaulles epoke også. Han blev afløst af Georges Pompidou - en pragmatiker kom til magten.

20. august rykkede sovjetiske, polske, ungarnske, bulgarske og østtyske tropper ind i Tjekkoslovakiet og knuste ”Foråret i Prag”. Dagen efter var hele landet besat. Alexander Dubcek der var formand for det tjekkiske kommunistparti havde lagt en stil og politisk linje, der kunne rummes i en linje: ”Kommunisme med et menneskeligt ansigt”, med decentralisering, lempelse af censurregler og andre reformer, men det blev for meget for de Sovjetiske magthavere og reformerne blev stoppet. Dubcek gik af og en moskvatro kommunist Gustav Husak tog over. I København, hvor jeg studerede, hjalp jeg to søstre fra Tjekkoslovakiet, der var strandet i Danmark.

Den ene ville hjem, den anden ville blive. De boede hos mig til der var mere ro på.

Der var altså to oprør i 68 på begge sider af jerntæppet. Et forår i Paris og et forår i Prag. Begge sandede til, men efterlod ønsket om modernisering og demokratisering tilbage i dele af befolkningerne.

5. juni 1968 blev Robert Kennedy dræbt på Hotel Ambassadør i Los Angeles. Han var senator, tidligere Justitsminister og bror til den myrdede præsident John F. Kennedy og han var i færd med at føre kampagne for at blive demokraternes præsidentkandidat. På det demokratiske partikonvent den 26. august 68 i Chicago forsøgte man at samle sig ovenpå tabet af Kennedy og den afgående Johnson og man valgte vicepræsidenten Hubert Humphrey, men da man ikke rigtig kunne enes i partiet, tabte man valget til Richard Nixon som fik præsidentposten. Han blev valgt som præsident den 5. november. Han optrappede krigen i Vietnam og Cambodia. Med ham kom Pentagon Papers og Watergate som blev hans endeligt. Han måtte gå af som præsident i utide.

Verden går sjældent fremad ret længe ad gangen.

Københavns Universitets årsfest den 21. november 1968 er året hvor Danmark træder ind på oprørsscenen. Den unge psykologistuderende Finn Ejnar Madsen bestiger talerstolen i den gamle festsal på Frue Plads for næsen af Rektor Mogens Fog. Med samfundets spidser i salen holder Finn Ejnar Madsen en proklamatorisk tale, hvor han fortæller at arbejdere og studenter havde skabt en fælles front. Rektor Mogens Fogs ro fik oprøret til at blive en demokratisk stilfærdig manifestation.

Den medførte at studenterne senere fik medindflydelse på ansættelse af professorer og studieindhold. Altså vandt studenterne en sejr uden vold, men i den demokratiske ånd. Det er den

5

ånd som nu ganske langsomt er blevet fjernet af den borgerlige regering igen. Den sidste rest af studenteroprørets sejre blev fjernet af regeringen i 2018, hvor de borgerliges hævntørst viste sig i massakren på Danmarks Radio, som skal spare 730.000 kr., næsten en milliard i løbet af få år.

Der er brug for et nyt ungdomsoprør. ”Fantasien og foråret til magten.”. ”Tal med dine naboer om forandring”. ”Støt fællesskabet”.

24. december 1968 fik alle lyttere og seere over hele kloden et budskab fra rummet. Det var fra besætningen i rumskibet ”Apollo 8”. Et øjebliks samling for enden af et år fyldt med konflikter og splittelse. De tre astronauter var den første besætning, der forlod jordens kredsløb og cirklede rundt om månen. Den fjerde omgang fik astronauten William Anders øje på ”Jordopgangen” og fotograferede det. Det var et stort øjeblik at se den. Det endte i ren poesi og oplæsning fra Det gamle testamente og begejstring over den blå klode. Rumkaptajnen Frank Borman ønskede alle på den krigs- og oprørsplagede planet godnat, held og lykke og glædelig jul. ”Og gud velsigne jer alle, alle jer på den gode jord”.

Og så vendte de tilbage til den plagede jordklode – og det gjorde vi andre også, men havde oplevet en lille poetisk afslutning på året, som satte sig i os 68ere.

Og ifølge ordbogen er en 68er en der deltog i ungdomsåret. Vi var nogle der var så heldige at være vågne nok til at opleve 68 og deltage. Og vi deltager stadig i oprøret, bare på nye måder. For oprør og forandring er der brug for. Særlig i disse tider.

I 1969 blev vi (Alice & jeg) medlem af Røde Mor kunstner kollektivet og næsten 50 år senere arrangerede Odsherreds Kunstmuseum en stor plakatudstilling med vore værker fra den tid. Vores oprør røg på museum. Og det er i grunden ikke så galt.

SLUT

6

Udgivet af Aurora tommyflugt@gmail.com 51265643

7.08.2018

7