PAROLER På sporet af Kaj Matthiessen

FORTIDENS NUTID At indfange svunden tid er vanskeligt, især den flygtige poetiske og spinkle dukketeaterkunst; men når oplevelser tilbage i ens ungdom stadig sidder prentet i én må det betyde at det var levende og betydningsfuldt.

Sådan var der en aften for mange år siden med et dukketeater i IMIKROSKOPET, en visevers og digter kælder som ikke er mere, men kun er tilbage i en stærk erindring fra ungdommens tid.

PAROLER På sporet af Kaj Matthiessen

Rudy Hassing & Tommy Flugt Tilfældighederne gjorde at de fandt sammen omkring dette skrift i 2016

PĂĽ sporet af Kaj Matthiessen af Rudy Hassing & Tommy Flugt

2016

1

Dukker og plakat af Kaj Matthiessen fra Det Lille Teater

Der er engang for mange år siden af Tommy Flugt Sådan er det jo, fortiden føles nogle gange i nutid, levende og nærværende, noget der aldrig har forladt én selvom det er mange år siden man oplevede det. Der skal kun en lille tilfældighed til som da jeg blev ringet op af en mig ukendt mand Rudy Hassing, som spurgte om jeg kunne huske et dukketeater af Kaj Matthiessen i IMIKROSKOPET i København, det hed PAROLER og var over tekster af Jacques Prévert. Rudy fortalte, at han havde været dukkefører den aften. Det blev en længere snak om det musikalske lyriske digterværksted IMIKROSKOPET i Ny Rosenborg komplekset i kælderen nær Rådhuspladsen i København. Et sted jeg og et par gode venner havde fået mulighed for at indrette som vi ville af ejeren. Og det blev til et ikonisk spillested, hvor snart sagt alle folkemusikere kom, både indenlandske og udenlandske og spillede på døren og om aftenen fik en bid brød fra køkkenet af husets rester. Og en mandag aften havde jeg fået Kaj Matthiessen til at komme og opføre sit dukketeater. Jeg var taget ud til ham, så hans hjørneværksted og havde fået ham overbevist om at det var en god idé at komme ned i kælderen og spille sit dukketeater for os i de nye lokaler.

Og han kom så og satte stykket op og spillede en enkelt aften for os IMIKROSKOPET, og jeg har aldrig glemt den poetiske mandag aften i kælderen ikke langt fra Rådhuspladsen på H.C. Andersens Boulevard.

1970

2

Og nu har jeg så mødt én af dukkeførerne fra aftenen Rudy Hassing, som de sidste 9 måneder har researchet på Kaj Matthiessen, så han nu er ved at dukke frem af glemslen. Han havde bunker af plakater, udklip, lydspor og dukker på bordet og i kasser i ordnede udklip og registreringer. Hentet meget af det på loftet til Det Lille Teater, Marionetteatret i Kongens Have og Bådteatrets historie.

Her er Kaj Matthiessens Marionetcabaret PAROLER fra marts 1967 Det Lille Teater

Christianshavnsgruppen og deres forestilling Jamen dukkede op i vores samtale. Det viste sig at vi havde mange fælles bekendte, fx Birte Højgård fra gruppen og mange flere. Jeg færdedes i slutningen af tresserne mindre og mindre på Universitetet, hvor jeg læste litteraturhistorie, og mere og mere i de litterære kredse og blandt malere og teaterfolk fra undergrunden. Og i

3

tresserne havde jeg mødt den store franske mimiker Marcel Marceau, som havde fascineret mig helt vildt og stadig findes på verdens mindste biograf, nethindens lærred. Jeg var modtagelig for den poetiske side af tilværelsen og opsøgte den; og IMIKROSKOPET gav en god indføring og møde med sproget, sangen og glæden. Jeg mødte Otto Sigvaldi på strøget og han besøgte mig. Idet jeg boede på femte sal over kælderen i IMIKROSKOPET og han færdedes på strøget ikke langt derfra.

Jeg opsøgte og mødte Asger Pedersen, en ung digter og senere Benny Andersen. Så debuterede jeg med digte i 1969 og det så Dea Trier Mørch og inviterede mig til at blive medlem af Røde Mor. Derigennem mødte jeg Ivan Malinovski, som kom til at betyde meget for mig. Og så er der alle folkesangerne Paddy Doyles, Sebastian, Hermann, m.fl. Og så altså en aften i dukketeatrets tegn omkring PAROLER, hvor drivkraften var et Jacques Prévert digt.

Lars Kaslov har fotograferet Kai Mathiessen figurer for Rudy Hassing i 2016

Kaj Matthiessens kunstneriske karriere er beskrevet udmærket i Weilbachs arkivoplysninger:

4

Kaj Matthiessen Weilbach oplysninger

Genealogi Matthiessen, Kaj, 1929-1986, tegner, grafiker og billedhugger. *2.5.1929 i Kbh., ?12.10.1986 smst., begr. smst. (Sundby Kgrd.). Forældre: Møbelsnedker Carl Theodor August M. og Mathilde Marie Dorothea Matthiessen. ~11.10.1955 i Kbh. med prof. Marie-Alice Andrée Séférian, *12.6.1929 i Rouen, Frankrig, datter af forretningsmand Ha?g S. og Andrée Odette Juliette Maupas.

Biografi Kaj Matthiessens tidlige grafiske arbejder afspejler hans elevforhold til Aksel Jørgensen med stærkt realistiske, levende menneskeskildringer og motiver fra hverdagen, kombineret med en solid billedopbygning. I perioden mellem 1964 og 1982 beskæftigede han sig fortrinsvis som dramatiker, instruktør og scenograf af teaterforestillinger, især for børn.

Desuden arbejdede han med bogillustrationer, tegne- og dukkefilm, spillefilm og fjernsyn. Hans værker afspejler en stor fantasi og et ønske om at overskride grænserne mellem de forskellige kunstarter. Især i de senere værker mærkes hans lyst til at eksperimentere i mange materialer og teknikker. Det samme gør sig gældende i de tredimensionelle arbejder, hvor jern og træ er kombineret med genbrugsmaterialer.

Uddannelse Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen, Holger J. Jensen) 1951- 56; elev af J. Friedländer, Paris, 1962-63.

Rejser og udlandsophold Tunesien 1961, 1979, 1983; Algeriet 1963-65, 1967; Marokko 1967; Grønland 1969; Frankrig 1958-59, 1962-63, 197172.

Stillinger og hverv Stipendier og udmærkelser Udstillinger Vertikalen 1957-64. Separatudstillinger: Noa-Noa, Kbh. 1957; Gal. AP-Gruppen, Kbh. 1972; Køge Gal., Køge 1979; Gal. Magstræde, Kbh. 1980, 1982, 1984, 1986; Tisvilde kunst og håndværk, Tisvildeleje 1984 (s.m. Signe Plesner Andersen).

Værker Generalen (mosaik i lakridskonfekt, 1961); Ormen og fuglen (1984); Retfærdighedens målestok (træ, ca. 1984); Fremtiden er forbi (1985). Illustrationer: Tegninger og grafik til Halfdan Rasmussen: Og det var det, 1977; samme: Så du røgen? 1978; samme: Klatteradat, 1978; samme: Fremtiden er forbi, 1985; endv. ill. i Hvedekorn 3, 1952; 4, 1953; 1, 1958.

Litteratur Berl. Tid. 7.11.1957; Pol. 30.10.1957 (P.L.); 24.10.1978; 19.3.1980; 14.1.1982 (Pierre Lübecker); Kort tekst i folder til udst. i Gal. Magstræde 1984.

Forfatter: Marianne Barbusse Mariager (M.B.M.)

Beskrivelsen af hans poetiske virke omkring Paroler ligger mere spredt og skal findes rundt omkring.

5

Eksempel pĂĽ Kaj Matthiessens fantasifigurer, som han selv byggede & En digters anmeldelse af Det lille teater

Eksempler pü Kajs tidligere virke som reklametegner – Alice Faber th.

6

Marionetteatret i Kongens Have

Det Lille Teater

Kaj Matthiessen tegnet af grønlandsk bladtegner Han optrådte på Grønland med sit dukketeater Trappen

Kaj Matthiessen

Paroles er en samling af digte af Jacques Prévert (1900-1977), der er offentliggjort for første gang i 1946:

7

Rudy Hassing om Kaj Matthiessens Paroler:

PAROLER Marionetcabaret af Kaj Matthiessen havde dansk premiere i marts 1967, som voksenforestilling på det første stationære børneteater, Det Lille Teater i Lavendelstræde i København, ledet af Vibeke Gaardmand. Året før havde KM på dette teater instrueret, lavet dukker/ figurer til åbningsforestillingerne KARRUSELLEN GÅR og HIPSI HAPSI. Begge forestillinger henvendte sig til børn fra 5 år og opefter. Kaj var blevet kunstnerisk leder på Det Lille Teater.

KARUSELLEN GÅR blev kaldt en Marionetcabaret for børn. Kajs inspiration fra det franske var tydelig fra begyndelsen.

8

Kaj Matthiessen havde opholdt sig i Algeriet fra 1963 - 65. Kort efter det havde opnået sin selvstændighed fra kolonimagten Frankrig.

Opholdet var kommet i stand pga hans franskfødte kone Marie-Alice Seferiain (MAS) havde fået ansættelse som lærer i byen Anaba i Algeriet.

Den franske udgave PAROLES med digte af Jaques Prevert blev skabt i Alger 1964 i samarbejde med franske venner, MAS kolleger. Kaj lavede scenografi, var instruktør og figurmager.

Forestillingen var finansieret af den franske stat, idet han ikke var fransk statsborger. Den turnerede i 30 byer i Algeriet, som led i et kulturfremstød for den tidligere kolonimagt. Kaj fik kun et usselt vederlag, idet han ikke kunne få løn, fordi han ikke var fransk statsborger.

Det var disse figurer fra Algeriet, som han havde taget med hjem, som han brugte i forsøg på at skabe en tradition for Marionetcabaret for voksne: Paroler på Det Lille Teater. Tekster af Jaques Prévert i nydigtning af Jørgen Nash. (Udgivet i Vindrosen 6. årgang 1959) (Artikel i Politiken 3. oktober 1968 o.a. anmeldelser) Den danske udgave af Paroler blev udvidet med bl.a. tekster af Halfdan Rasmussen.

Musik: Benny E. Andersen, Freddy Fræk. Stemmer: Peter Steen, Trille, Iben Wurbs m.fl.

Spillere m.m. Birgitte Livbjerg, Birte Norst, Hildegard Hanish, Hubert Franz, Ole Bruun -Rasmussen, Kaj Matthiessen. Spilledage 16. 17. 18.19 27. 30.31. marts 1. april kl.20.

Forestillingen blev ingen publikumssucces og måtte tages ned efter få opførelser på Det Lille Teater.

Den spillede kl. 20 om aftenen og teatret havde defineret sig med sin profil som børneteater med forestillinger for små børn to gange om dagen og en gang i IMIKROSKOPET i efteråret 1970.

Den danske plakat (på for- og bagsiden af dette skrift) er inspireret af følgende digt: MAGISK ORLOV Jeg lagde uniformskasketten i buret og gik ud med fuglen på hovedet Hov - De der hilser man ikke, spurgte kommandanten Nej man hilser ikke, svarede fuglen

9

Nå, godt undskyld, jeg troede man hilste, svarede kommandanten I er alle undskyldt - enhver kan tage fejl, svarede fuglen JACQUES PRÉVERT Jacques Prévert, 1900-1977, fransk ord- og billedkunstner, som i 1920'erne hørte til surrealisternes kreds. I 1930'erne begyndte Jacques Prévert at lave film sammen med bl.a. broderen Pierre Prévert (1906-88) og Marcel Carné. (Paradisets Børn af Prévert & Carné). Han skrev sketcher for teatergruppen Octobre (1932-36).

Préverts første digtsamling, Paroles (1946, da.

Ord), gjorde ham til en populær digter. I de følgende bøger blandes digte, sange, collager, farcer m.m. I sin fantasifulde leg med ord og billeder udtrykker han med humor og ømhed sin sociale indignation og tager altid parti for børnene, dyrene og naturen. Han hylder frihed og kærlighed, mens han spotter magthaverne, især militæret og kirken. Nogle af hans digte blev til viser med musik af Joseph Kosma.

Citat fra Gyldendals Den Store Danske

Hvordan traf Kaj sin kone og hvad lavede han i Algier?

10

Interview af Rudy Hassing med Marie-Alice Andrees Séférian Marie-Alice Séférian, gift med Kaj Matthiessen i 1955, fulgte på nært hold hans arbejde som billedkunstner og teatermand. Hun har undervist i fransk sprog og litteratur i over 40 år, sidst som professor ved Danmarks Lærerhøjskole (1981-98). Hun har udgivet en række bøger til franskundervisningen, bl.a. en antologi: ”Le Monde de Jacques Prévert”.

Marie - Alice Seferien blev født i 1929. Faderen var statsløs, fordi han var flygtet under den russiske revolution. Russisk/armensk. Moderen fransk. MAS var den ældste af 4 søskende. Efter sin studentereksamen tog hun til Paris og ville uddanne sig til gymnasielærer cand.mag. i fagene fransk og litteratur. Hertil skulle man også have latin og græsk. MAS fik tuberkulose og bliver sendt på et kurophold på landet et år. Hun bliver erklæret rask. Tre dage efter hun var blevet erklæret for rask genoptager hun ridning, som hun var god til. Hun bliver advaret, men gør det alligevel. Hesten refuserer og MAS bliver kastet af. Falder på halen. Mærker i første omgang kun en mindre smerte i bagen. Får konstateret en kompressionsfraktur. Det viser sig at en hvirvel er blevet knust og hun må pakkes i gips i et år. Efter dette beslutter hun sig for at ville undervise i udlandet. Hun var ikke så gammel på dette tidspunkt 21/22 år. MAS retter henvendelse til sin studievejleder og siger at hun vil undervise i udlandet. Og han siger til hende: ”Men mademoiselle, De har jo kun en lille cand.mag. eksamen. De må hellere læse videre”. Hun havde heller ingen undervisningserfaring, men holdt fast i sin idé. Så mødte hun en kvinde i sit kvarter, som lige havde været i Sverige. Hun havde arbejdet 2 år i Sverige. Hun fortalte, at det ikke var særlig godt betalt, men det lød spændende.

Så skrev MAS til herren som havde ansat hende. Han svarede ikke i første omgang, men pludselig kom han med et telegram. ”De kan få mademoiselle Picards stilling”. Dette finder sted i 1952. Det var ikke helt almindeligt på denne tid at lade en ung pige at få lov at rejse alene udenlands.

Hun ville gerne ”hjemmefra”. Gennem en veninde (Sonja), der selv havde undervist på Folkeuniversitet i det Franske Institut i Stockholm, hvor hun boede, kom hun i gang. Hun skulle tage toget rundt til forskellige byer i det nordlige Sverige. Det var aftenskoleundervisning i fransk.

Hendes første job var i byen Moda i Dalarne. Det var pragtfuldt. 15 timer hver uge. Hun var rejsende lektor. Det var meget spændende. Det var over store afstande. Molnäs, Söderhamn. Nogle gange kom hun først hjem om lørdagen. Det var aftenkurser. Hun kendte snart Sverige bedre end Danmark.

Hun husker, at der var en jernbanearbejder, som var helt bidt af fransk. Han havde læst fransk de sidste 20 år. Og så var der en dommer, der blev undervist på samme hold. For hende var det i 50erne meget usædvanligt. Man kunne ikke forestille sig, at en dommer ville sætte sig sammen med en jernbanearbejder! Den gang var der en utrolig forskel mellem svenske og danske forhold.

De bedste undervisere var Sonja Slutsky. Hendes farmor var russisk jøde. Og en tredje som var polak.

De rigtige franskmænd, havde svært ved at akklimatisere sig. Mens de som var bastarder godt kunne klare det.

Hun blev gode venner med Sonja Slutsky. Var der i to perioder - 2 år. Efter de to år sagde hun til Sonja, at hun ville hjem og læse videre, fordi hun syntes, at det var vigtigt at få overbygning på sin uddannelse.

11

Stockholm - København Hun ville gerne gøre et ophold i København.

Dengang rejste man med Nordekspressen og det tog 1 1/2 døgn at komme til Stockholm.

Tog til København om aftenen og tog videre til Stockholm næste dag om morgenen og var i Stockholm om aftenen. Det foregik i sovevogn.

MAS kommer til København og kender i første omgang kun Strøget.

På denne tid var det meget usædvanligt med lysreklamer, det var der ikke noget af i Paris, f.eks. den med hønen, der lægger æg. Hun ville gerne se lidt mere af byen.

Sonja siger at hun har to elever på sit hold, som er danske på aftenskolen. Det var i Norrköping.

I København er der et kollegie, hvor man kan bo. Det var Egmont Kollegiet. Det viser sig at det ikke var åbent endnu. Det var i slutningen af juni. Det var for tidligt på sæsonen. Det var før eksamen.

Så sagde den ene af de to deltagere: ”Jeg kan spørge min søster”.

Mødet med Kaj De kom til at bo hos en af Kajs søstre. Hendes mand var ude at sejle. Så hun rykkede ud af sit værelse, så de kunne bo der begge to. De blev der i 3 dage. Her traf hun Kaj første gang.

Sonja kendte godt Kaj, men Marie-Alice havde aldrig set ham. Han tændte med det samme på hende.

Det gjorde hun ikke. Dengang havde hun en engelsk kæreste. Det var på grund af ham, at hun ville til England. Men Kaj blev ved med at presse på gennem hele året. Det var på Greisvej nr. 5 på Amager lige ved Sundbyvester Plads. Det var en meget åben familie. Og de blev en familie.

Fransk statslegat 1961 søger KM det franske statslegat til et studieophold i Paris. Det var ellers svært at få, men han opnåede det gennem Marie-Alice, fordi hun arbejde på Det franske institut i København. Han tager til Paris. Marie bliver hjemme i Danmark med deres yngste søn, Jaques på kun 3 måneder.

Kaj indlogerer sig på et hotel. Han kommer dog hjem til jul. Det var hans drøm at blive grafiker.

Men det var svært i Paris. Man kan ikke bare komme og være 6 måneder i Paris og finde sig en plads.

Han gik til undervisning på en grafisk skole hos en der hed J. Friedländer, en tysker som var meget dygtig. Men Kaj kom ikke rigtig i kontakt med franske kunstnere, der tilhørte forskellige gallerier. Han blev gode venner med en spanier Ortega, som var en meget god maler og endnu en ikke-franskmand.

Han følte sig splittet mellem at være familiefar og befinde sig langt hjemmefra og han tager hjem to måneder før tid.

12

Kajs drøm havde altid været, at han ville have sig en fransk kone og have et hus i Frankrig. Det havde han nu opnået!

Han var udannet som reklametegner. Han var specielt dygtig til at lave plakater. Han vandt flere konkurrencer bl.a. som meget ung. Kaj havde en presse/ valse til fremstilling af grafik i sin kælder på Sct. Hans Torv.

Det der havde stor indflydelse på Kaj var hans begejstring for det franske. Det har han altid haft. Fra han var 15 år. Så havde han en fransk veninde. Drømmen om Frankrig. Hans drøm var også at blive en stor maler. Som Frede Christoffersen. Lige efter krigen var Kaj sammen med ham på sådan en arbejdslejr i Bulgarien. Det er ham der maler sole. KM købte hans hus. Frede Christoffersens hus lå i Lumsås. Der var ingen elektricitet eller vand.

Frede Christoffersen Sommer 1986

Her boede de i to, tre somre. Første sommer kun med Mikael. Der lærte hun noget om det gamle Danmark at kende. Der var et husmandssted i forbindelse med en gård. På denne gård var der en der hed Fanny og hendes mand husker hun. Hun har været vidne til dengang Danmark var et landbrugsland til det blev et industriland. MAS vaskede Mickael i køkkenvasken hos Fanny. Fanny kunne knap nok læse. Hendes mand var meget kvik. Hun var født på den gård. Forældrene var flyttet til et hus de havde bygget. Hun gik på vejen der hvor forældrene boede og kom ikke længere. Det længste hun havde været borte var til Nykøbing Sjælland, som for hende var en storby. Hun havde i alt været det tre gange, for at købe sig en kjole, som hun skulle have på til en konfirmation. På spørgsmålet om hun ikke ville komme og besøge dem i København var svaret: ”Naj - der har jeg været én gang! Det var nok”. – Deres søn Jaques bliver passet af fru Larsen, mens MAS underviser i fransk på Institut Francais i Rosenvængets Allé i to timer.

RH: Fortæl om Jean Loup-Temporel, fransk marionettist, der havde siddet interneret i tysk fangelejr.

MAS: ”Der var mange kunstnere der blev internerede i fangelejre. Ja, hele orkestre. Ved siden af havde man koncentrationslejre, som var noget helt andet. Min onkel var interneret i 4 år. Han havde lige været soldat, da krigen startede. Frankrig var ikke spor parat. Han sagde, han aldrig lærte at bruge et gevær. Da han endelig fik et, var der ingen ammunition, der passede.

Min far sagde, det var den tredje krig han oplevede. Han havde også oplevet den russisk- japanske krig og første verdenskrig. Han var født i 1893. Så vi flygtede fra Rouen ud på landet.

Her læste hun latin hos præsten, men han kunne ikke latin!

13

Om Kajs ansættelsesforhold RH: Jeg har tænkt på i 30året for Kajs død, som var i 1986: Hvor var Kaj ansat? Var han ansat, eller arbejdede han freelance?

MAS: ”Jo, han var fast ansat i Sverige!! Det var rædselsfuldt at være fastansat”, sagde han.

Han var ansat som freelance i FDB, der fik vi rabat på de møbler vi købte, det var jo Børge Mogensen.

Det vigtige for Kaj var Frankrig. Han fik et job i Paris for FN som meget ung, som tegner.

Men en veninde som han havde på det tidspunkt, som han troede var typisk fransk, var ikke oprindelig fransk. Hendes bedsteforældre var tyrkiske-jøder, som stammede fra Spanien. Tilbage fra Inkvisitionen. De blev kaldt latinoer. Han var ikke kæreste med hende, men glad for hendes bedstefar. Han havde været frivillig i FFI. Han blev taget til fange og blev sendt til Sovjetunionen, hvilket passede ham fint, fordi han var glødende kommunist.

Da han lige havde fået jobbet, besøgte han bedstefaren, som hed Daniel Vidal.

Vidal sagde til Kaj: Vil du arbejde for FN? Det er et værre kapitalisk foretagende. Du skal ikke arbejde for sådan et foretagende. - Kaj ville hellere være illustrator og gå andre veje.

Kajs somre i Sète Kaj tog som ung mange somre til byen Sète, hvor han boede på vandrerhjemmet. Dengang var det stadig en fiskerby. Det var et kommunistisk vandrerhjem. Her traf han en indonesisk maler, som var en meget spændende kunstner og som havde sit atelier der. Det forstærkede hans lyst til kunst og fransk. Alt dette skete før han traf Marie-Alice. Det er fra Sète sangeren og sangskriveren George Brassans kommer fra og ligger begravet.

MAS: ”Jeg havde altid haft lyst til at tage til Algeriet. Kaj syntes at det var spændende. Den algierske krig var meget alvorlig (brutal)”.

Algeriet 1963 - 65. Anouilh og Prévert.

Kaj havde engageret sig i Dansk-Algier-Komiteen. Hvor de var i forbindelse med nogle algerier, der kom og boede hos os, når de var i København. De havde forbindelse med deres modstandsbevægelse. Da krigen var forbi, havde en af modstandsfolkene sagt til Kaj: Når krigen er forbi, så skal du komme og besøge os. MAS bror, som havde deltaget i algierkrigen begik senere selvmord. Der er så mange unge franskmænd som er gået i stykker på grund af deres deltagelse i denne krig. Hvad han har oplevet, kender hun ikke til, men der var tortur fra begge sider. Krigen sluttede i 1962/63. Så MAS søgte job i Algeriet fra 1963-65. I den politiske film Slaget om Algier fra 1966 er alt beskrevet stærkt og tydeligt af Gillo Pontecorvo.

Det første år var Kaj sur. Første år satte de Jean Anouilhs (1910-1987, fransk dramatiker) bearbejdelse af Sofokles stykke ANTIGONE op. Det var skrevet i 1944 og blev opført under den tyske

14

besættelse af Frankrig. Pierre Jean Gré, spillede Kreon og hans veninde Laïla Chalanne spillede Antigone.

Kaj lavede en meget enkel scenografi. MAS havde en kollega, der gerne ville være skuespiller og han havde en anden ven, Pierre Jean. Han blev gode venner med dem og Kaj arbejdede med ham.

De arbejdede med at sammensætte tekster og digte fra Jaques Préverts: Paroles.

Forestillingen blev støttet af det franske skolevæsen og opført i 30 byer i Algeriet.

I digtet Barbara nævnes navnet på byen Brest. Det er en havneby. Kaj lavede til scenografien et lys, som om det kom fra fyrtårnet i Brest. Et motiv han anvender senere bl.a. på plakaten til Bådteatrets børneteaterforestilling: På en øde ø boede en million. Med en fugl og et fyrtårn. Et ”genbrug” fra Préverts digt.

Til stykket Antigone blev der fremstillet en meget stor lænestol til Kreon, som virkede som en trone.

Og en mobile, som lavede skygge, som forestillede en ravn, som cirkulerer oppe i luften.

Henover det sted hvor et lig er blevet begravet. Pointen i stykket er, at der er ingen, der må vide, hvor liget ligger begravet. Antigone vidste at Kreon havde givet et forbud mod at begrave det, hvilket ville betyde at liget ville blive ædt af ravne. En hån mod den døde. Stykket blev uropført på gymnasiet i Annaba i Algeriet.

RH: Det var denne forestilling, der gjorde et meget stort indtryk på mig, da jeg så den danske udgave, som hed Paroler på dansk. Det blev opført som voksenkabaret på Det Lille Teater kl. 20 om aftenen.

Det var de to rustne dåser på en sort baggrund og Peter Steens oplæsning på bånd, da han læste digtet: BARBARA. Det var magisk! Digtet:

Barbara Rappelle-toi Barbara Il pleuvait sans cesse sur Brest ce jour-là Et tu marchais souriante É panouie ravie ruisselante Sous la pluie Rappelle-toi Barbara Il pleuvait sans cesse sur Brest Et je t'ai croisée rue de Siam Tu souriais Et moi je souriais de même Rappelle-toi BarbarToi que je ne connaissais pas Toi qui ne me connaissais pas Rappelle-toi Rappelle-toi quand même ce jour-là N'oublie pas Un homme sous un porche s'abritait Et il a crié ton nom

15

Barbara Et tu as couru vers lui sous la pluie Ruisselante ravie épanouie Et tu t'es jetée dans ses bras Rappelle-toi cela Barbara Et ne m'en veux pas si je te tutoie Je dis tu à tous ceux que j'aime Même si je ne les ai vus qu'une seule fois Je dis tu à tous ceux qui s'aiment Même si je ne les connais pas Rappelle-toi Barbara N'oublie pas Cette pluie sage et heureuse Sur ton visage heureux Sur cette ville heureuse Cette pluie sur la mer Sur l'arsenal Sur le bateau d'Ouessant Oh Barbara Quelle connerie la guerre Qu'es-tu devenue maintenant Sous cette pluie de fer De feu d'acier de sang Et celui qui te serrait dans ses bras Amoureusement Est-il mort disparu ou bien encore vivant Oh Barbara Il pleut sans cesse sur Brest Comme il pleuvait avant Mais ce n'est plus pareil et tout est abimé C'est une pluie de deuil terrible et désolée Ce n'est même plus l'orage De fer d'acier de sang Tout simplement des nuages Qui crèvent comme des chiens Des chiens qui disparaissent Au fil de l'eau sur Brest Et vont pourrir au loin Au loin très loin de Brest Dont il ne reste rien.

Jacques Prévert, Paroles

16

MAS: Barbara er en rusten feltflaske fundet på en losseplads i Algier by. Den anden rustne dåse er fortælleren. Le plombier- Zingueur (blikkenslageren), der synger: I dag er det torsdag og i morgen er det torsdag og i overmorgen er det torsdag. Ugen hvor der er fire torsdage. Det var dagen, hvor man skulle lære katekismus.

Da PAROLER skulle opføres på dansk, blev der sendt et brev til Prévert gennem hans forlag.

Der kom et håndskrevet brev tilbage fra ham skrevet med rødt blæk. Brevet var skrevet og formuleret af Jean Pieres Grés’s bror til Prévert.

Prévert var med i en teatergruppe, der hed Ocktobre. Gruppen deltog i Arbejderteaterolympiaden i Moskva 1933. Her modtog den sammen med en dansk gruppe RT (Revolutionært Teater) ledet af Per Knutzon en delt førsteprisen.

MAS fortæller, at hun allerede under krigen, som 16årig via en ældre kæreste havde stiftet bekendtskab med Préverts digte, der udkom som en slags flyveblade. Det var lige efter krigen og blev reciteret i de små Kabaretter. Nogle af digtene blev opfattet som blasfemiske bl.a. fordi de beskrev en biskop, der var fuld. Prévert blev født i 1900. Havde ikke gået meget i skole.

MAS: ”Du er en god elev – men du er svær at styre! Jeg er af den gamle skole, hvor eleven tier, når læreren taler!”

Jacques Prévert og Halfdan Rasmussen Kaj havde Prévert i Algeriet og Halfdan Rasmussen i Danmark. Nogle af Halfdan Rasmussens digte bliver benyttet til den danske udgave af Paroler. Bl.a. i den første halvdel af forestillingen. Som det fremgår af manuskriptet bl.a. ABC og senere navne som Trille, Iben Wurbs.

Dukkefilmen Rejsekammeraten af H.C. Andersen: 1971/72 REJSEKAMMERATEN - filmarbejde. (Kontaktarkene – og dias i 6x6 format. (Taget med Kajs Rolliflex.) Billeder af produktionsprocessen: Kaj var meget inspireret af den kendte tjekkiske dukkefilmmager Jiri Trenka. Kaj havde skaffet sig et enkelt eksemplar af hans dukker, der var fremstillet af messingstykker og var meget robust og virkede meget tungt.

Produktion af dukkeanimationsfilmen REJSEKAMMERATEN af H. C. Andersen. Var produceret for Jørgen Westergaard FILM. Udsendt i DR.TV 24.12.1972. Her løb Vestergaard med kreditten.

17

Værkstedskælderen: I kælderen (tidligere cykelsmed) var KMs værksted. Atelier: dukketeatret TRAPPEN på SCT. Hans Torv (under Pussy Gallore). Fremstillingen af figurerne, skeletter, hoved, krop, sko, landskaber, Træsnit/ ”graveret”/ smelter i PVC belagt med farvet transparent plastfolie. Fremstår som træsnit/ tredimensionalt. PVC smelter. Gravering. Glødetråd fungerede som en gammeldags osteskærer, som ostehandleren betjener sig af, når der skal skæres stykker ud af den store ost. Eksperiment med at finde frem til materialet til fremstillingen af skeletterne. Plast/nylon. Til de forskellige led. Samlet med en split stukket/ for boret og sat i hver del af lemmerne. Kugle boret. I syrebad for at gøre kuglen ru, så der opstod en ”naturlig” modstand/ friktion. Dukkeføreren Karl Press og en bekendt til ham, der havde været ansat på Risø. Meget ferm til at bore huller i henholdsvis små metalkugler og i nylonmaterialet. Krævede stor præcision. Fremstilling af sko til figurerne. Snittet i balsatræ. Meget tynde Messingrør, som benyttes til små modelkrigsflyvere. Butik i kælderen på Frederiksborggade.

Således at fødderne kunne fastgøres med en nipsenål for at bevæge/animere figuren. Emner til fremstilling af hovederne (korkkugler i forskellige størrelser)1973 Et eksperiment i Gladsaxe Kommunes vuggestuer. Biba Schwoon har skrevet om Kaj og teater for vuggestuebørn. Film om teater for vuggestuebørn. Figur lavet af svømmefødder. Alphabetes (Pascal SANVIC) Fransk udgave af FODRING FORBUDT. (MAS har fundet på titlen). Til skulpturen UBU Roi. Fandt de en masse kork oppe på stranden i Lumsås. Arbejdsnoter fra værkstedet af RH & MA

Marie-Alice om Kaj Matthiessens død MAS: Da Det Lille Teater blev 20 år i 1986, jeg tror, det var lige før han døde. Det var omkring Sct. Hans, da var han begyndt at blive lidt bitter.

Han blev såret, fordi der hverken blev talt om Vibeke og om Kaj, som var de to pionerer. Kaj selv blev meget såret. Så sagde han pludselig til mig: Det er ikke kun mig alene, der er blevet såret, men også for Vibekes skyld, vi er begge blevet slettet for eftertiden.

Kaj sagde: Først blev jeg såret, men så tænkte jeg at også på, at også Vibeke var blevet glemt.

Han kæmpede mod ikke at være bitter, fortalte Marie-Alice i slutningen af interviewet.

Marie-Alice Andrees Séférian

Rudy Hassing.-

18

EPILOG TIL EFTERTIDEN af Tommy Flugt Og den bitre slutning er ofte den slags der sker i samfund, der ikke hædrer sine kunstnere eller har tid til den lille og vanskelige kunstart, som har så stor betydning for os alle. For børnene og børnenes forældre. For børnebørnene og bedsteforældrene. Der er brug for den lille kunstart, fordi vi alle har været små engang.

Vi har alle brug for at se det små i det store og det store i det små og at fastholde betydningen af det sete og oplevede.

Der må være indbygget en mening og dybere betydning i at jeg 46 år efter at jeg mødte Kaj Mathiessen og så hans dukketeater en enkelt gang aldrig siden har glemt det og nu i sen alder ved tilfældighedernes spil og mødet med en mig ukendt dukkefører fra den gang pludselig har fundet materiale frem om denne vidunderlige kunstners historie.

Fortiden kan gå i glemmebogen, indtil man går på research og på opdagelse i sin nære fortid og opdager, at den er levende og kan fortælle nutiden noget af betydning. Også i dag er verden af lave og de uledsagede børn fra alverdens brændpunkter har igen i dag brug for at møde den magiske dukkemager til at fortælle dem de gode historier som de higer efter at høre: Går det godt? Er der en lykkelig slutning på eventyret, spørger alverdens børn om. Og selvfølgelig skal de have eventyret og svaret: Ja, der er eventyr til alle børn og det går godt for dem alle, for sådan er det med eventyrets slutning. For børnenes skyld skal der fortælles om lykkelige slutninger, så de kan leve deres liv i tillid og glæde og blive aktive deltagere i det vanskelige, men utrolige liv.

19

20

Rudy Hassing & Tommy Flugt: Tilegnet Kaj Matthiessen in memoriam, en ener i dansk animationsteater, Det Lille Teater & Alle børn 2016

21

© TOMMY FLUGT Aurora Faber Flugt tommyflugt@gmail.com www.auroraordhaven.dk 5126 5643

22

23