OM AT VÆRDISÆTTE KUNSTEN
SIGURD SWANE Værdsat kunstner
Når man gennem længere tid har deltaget i ferniseringer og medvirket til at skabe interesse for en kunstner som Sigurd Swane, så bliver ens fokus og opmærksomhed skærpet på selv nye ting, der dukker frem igennem foredrag, læsning af familiebøger og overværelse af forskeres syn på maleren Sigurd Swane. Men også et fund af Helmer Frandsen på Malergården var overraskende og satte gang i en research. Helmer er nok den der kender hvert et hjørne af Malergården bedst, han har været ansat der siden 2000 under Gerda Swane og passer gården som var det hans egen, hvad den ikke er, den tilhører Museum Vestsjælland, men han er en uundværlig medarbejder på stedet og passer det med omhu. Af og til finder han noget i gemmerne fra fortiden. Således denne fine lille Honorary Award. Hvad er historien bag og hvorfor fik Sigurd Swane den? Det handler dette lille skrift om.
Tommy Flugt Forfatter og fotograf