TUR TIL SMÅLAND

Page 1

2016

TUR TIL SMÅLAND

Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner på fem dages tur til Småland, Växjö og Eksjö den 31.08-4.09.2016. Og 41 deltog på turen til bl.a. Glasriget, Udvandrermuseet med Vilhelm Mobergs stue, Den gamle Træstad i Eksjö, Albert Engström udstilling, Skuruhatt, Astrid Lindgren, Carl von Linné, Kvillegen og kunstnerbesøg m.m. Tommy Flugt Aurora 01-01-2016


Tur til Småland Arrangeret af Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens venner Arrangør og rejseleder: Hans Erik Andersen

Tekst Tommy Flugt Fotos af Tommy Flugt, Axel Heiberg & Poul Erik Andersen

Redigering og opsætning Aurora Tommy Flugt tommyflugt@gmail.com

2016

1


SMÅLAND Venneforeningens bestyrelse havde i lang tid tilrettelagt turen til Småland og der var stor interesse for turen idet 41 meldte sig til den fem dages lange tur i det svenske. Og så oprandt dagen, hvor vi mødtes i gården til Odsherreds Kunstmuseum tidligt og så startede vores tur i en smuk morgentåge, som havde lagt sig over landet. Og mens den metalliske sol forsøgte at bryde igennem kørte vi i bus først til Växsjö og senere ankom vi til Stadshotellet i Eksjö til indkvartering og aftenspisning. Vi nød udsigten og det svenske skovlandskab og sang den ene sang efter den anden fra de medbragte højskolesangbøger. Når man har kørt et stykke ind i Sverige sker det at landet ændrer sig helt og aldeles og bliver svensk. Snoede veje, høje grantræer, stilhed og en svag susen i træerne fornemmes. Og lyset der flimrer imellem granerne og den mosdækkede skovbund. Hvis man kender sin Astrid Lindgren så fornemmer man tyttebær og blåbær. Elgen er skovens konge i Sverige, i Småland er der 30.000 af dem, men vi så ikke en eneste. De røde træhuse i Småland er karakteristiske og alle indhegnet med elhegn pga de mange vildsvin i Sverige, som på en dag kan pløje skovveje op. De lever frit og stort set ubeset, selvom der regnes med at være omring 150.000 eller mere i Sverige. Og så er der tranerne. Dette ældgamle fantastisk smukke dyr som flokkes i Hornborgasjön i tusindvis i Västergotland, hvor man i de første april måneder kan være så heldig at se 8000 traner på en gang. I udstillingen Fugl på Johannes Larsen Museet var en lang frise med netop disse fugle på en stor og lang frise, fra de kommer flyvende, lander, finder deres dansepartner og til de flyver igen. Et meget smukt arbejde udført af Carl Christian Tofte. Men det var ikke tiden til traner på vores tur til Småland, ikke destomindre så vi fra bussen tre traner på en mark på vej ind i Småland. Det stemte sindet. Fakta om Sverige: Indbyggertal: 9,2 mio. Længde fra nord til syd: 1572 km Areal: 450.000 km² Største byer: Stockholm 1,9 mio., Göteborg 0,9 mio. Malmö 0,6 mio. Største søer: Vänern 5600km² og Vättern 1300 km² Største øer: Gotland 3000 km² og Öland 1300 km² Længste elv: Klarälv-Göta älv 720 km Arealanvendelse: Skov 52%, moser og søer 20%, fjelde 18%, dyrket jord 8%, byer 2% Vigtigste eksportvarer: Biler, papirvarer, kemiske produkter, elektronik, jern og stål.

2


Växjö – Smålands hovedstad og Glasriget Turen gik i første omgang til Smålands hovedstad Växjö, som er en historisk handels- og universitetsby med mange kendte svenskere som Carl von Linné, forfatteren Esaias Tegnér og Per Lagerkvist, nobelpristager er herfra. Og her er et Udvandrernes Museum som vi besøgte. I dette er en mindestue for Vilhelm Moberg som skrev om udvandrerne og nybyggerne. Historien om det fattige par fra Småland, Kristina og Karl Oskar, der tog til Amerika. Mange husker måske Max von Sydow, som i tv-serien spillede den unge Karl Oskar.

3


4


Vilhelm Mobergs stue. I Udvandrernes Hus er der ogsĂĽ et bibliotek og et forskningscenter, hvor mange kommer for at slĂŚgtsforske.

NĂŚste side indgangen til Glasmuseet og udvalg af de mange fine glasting:

5


6


7


Ved siden af Udvandrernes Hus ligger Glasmuseet, hvor man kan få forståelse af glassets udvikling og hvordan Småland udviklede sig til Sveriges Glasrige. Her har man målbevidst samlet glas fra områdets værker siden 1930erne, så her får man en forståelse af hvordan området har udviklet sig til Sveriges Glasrige.

8


Der produceres stadig megen glaskunst i mindre glasbrug. Fx i Bergdala hvor Roger Johansson i 2015 overtog en lille virksomhed fra 1889. Den var lukket i 2013, men han fik genstartet den til Bergdalahyttan: ”Bruket med Blå Kant”. Her er nu en lille fin forretning og et glasværk med tre ansatte og to tilkaldevagter. Mens vi var der fyldte man en ovn og varmede den op. Den skulle være klar til dagen efter klokken 5 om morgenen, hvor man så starter med at lave glas i 2-3 dage afhængig af størrelsen af glassene. Der hørte en fin lille butik til og et lille museum, hvor vi fik en glimrende gennemgang af glas-voks-syre arbejdet med indridsning af mønstre/ tekst i glas. Her blev lavet 36 glas i minuttet. Der blev demonstreret en maskingang med 4 mand i samarbejde om at lave glasflasker ved maskinen. Fire flasker i minuttet. Det var et fint lille sted og velfungerende. Og virkelig en god demonstration efter at have set Glasmuseet og studeret de færdige produkter.

9


www.bergdalahyttan.se

Vi kørte fra Bergdala ind i Eksjö Kommune og hilste på tre traner, der stod på en mark, mens vi kørte forbi. Et smukt syn og ingen fik fotograferet det. Men vi var nogle heldige der så dem.

10


Vi kom til Eksjö om aftenen og kunne straks gå til bords og spise en velfortjent middag den første dag. Maden var bestilt og vi ankom nogenlunde til tiden og efter at være indkvarteret blev vi bespist. En første dag med mange fine oplevelser var overstået og vi kunne berede os til de næste dage. For hundreder af år siden var Sverige og Danmark i krig og da danskerne kom til Eksjö med sin hær brændte svenskerne byen af. I 1856 er der igen en storbrand hvor det halve af Eksjö ødelagdes. Men man genopbygger. Og i dag er

11


Eksjö en af de fineste byer og med den unika trädstaden. Den sydlige del af byen er fra 1500-tallet, mens den nordlige del der brændte er fra 1800-tallet. Stadshotellet vendte ud mod kirken og dragonstatuen. Udenfor kirken var en runesten som blev fundet i 1887 ved nedrivningen af den gamle kirke efter branden. Stenen er fra 1000-tallet og der står: ”Järp lät resa… efter Sibbe, sin broder, och göra bro… Sibbe”. Broderen der omtales kan have betjent trafikken over åen, der løber øst for kirken og bag Hotellet.

12


13


14


15


Og så var fotografen lige inde og snakke med bogbinderne på deres værksted i den fine gamle gård vi besøgte; her lavedes der de fineste bogindbindinger. Og en lille Pippi fulgte os nøje.

16


17


Flere døre lukkede sig op for os. Vi kom til Eksjö Museum efter rundvisningen i den gamle bydel. Og nu stod vi overfor en stor og spændende udstilling af og om Albert Engström. Svenskernes store satiriske tegner og maler, som vor egen Storm P var begejstret for og lærte af. Engström havde sin opvækst i Hult som vi også besøgte. Den danske tegner Jesper Deleuran er begejstret for ham og skriver kort om ham, at han er født i Lönneberga og uddannet i Göteborg under Carl Larsson. Han blev professor ved Kunsthøjskolen i Stockholm og i 1897 grundlagde han det satiriske vittighedsblad Strix, som han var redaktør af til 1938. Her tegnede han humoristiske og satiriske tegninger som blev samlet i bøgerne Gubbar. Han er for svenskerne hvad Storm P er for danskerne. Hykleriet hos borgerskab og præsteskab var han efter med tusindvis af anekdoter og tegninger. De lever stadig i folkemunde i Sverige. Hans kendteste figur er nok ”Kolingen”, indbegrebet af det primitive bondesamfunds modvilje mod storbyens småborgerlighed. Hans vasse tegninger gjorde at folk trak gardinerne ned, når han kom i nærheden af dem, de ville ikke risikere at han lavede en satire tegning af dem.

18


Fra Albert Engstrรถm udstillingen pรฅ Eksjรถ Museum.

19


Foto fra hans atelier pü en klippe ud til en sø. Nederst bibliotek og arbejdsrum for forfatteren og tegneren.

20


Og en god kinesisk frokost blev det ogsĂĽ til inden vi tog til Hult

21


En prægtig skulptur og Ulla Løn passede smukt sammen.

Bagefter tog vi sammen ud til Hult og Engstrøms opvækst der. Det er nu lavet til en slags frilandsmuseum, hvor andre ting fra samtiden er bragt sammen. Her er også en friluftsscene, hvor man i mange år (60) har opført stykker af Albert Engström.

22


Kolingen som trĂŚskulptur

23


Åben scene og bagefter besøg på fattiggården, hvor vi så de kummerlige forhold fattigfolk levede under.

24


Albert Engstrรถms gravsted

og

forรฆldrenes gravsted

25


Vi tog ud til Skurugata - som er en 600 meter lang kløft, en sprækkedal i klipperne som er opstået i istiden. Det er en tur op og ned og temmelig vanskelig. Nogle, faktisk temmelig mange valgte at gennemføre og en del passede på sig selv og hinanden og gik en vidunderlig tur igennem skoven op til toppen – Skuruhat - for der at mødes med resten. Det tog fem kvarter at komme igennem kløften, men så var der kaffe og klapsalver til alle når de dukkede op. Udsigten fra toppen kan godt anes på fotografierne. Her var smukt og en udsigt så langt øjet rakte. http://skurugata.se/

26


27


28


29


Axel Heibergs fotos

30


Axel

Heiberg

31


Og sĂĽ kom de frem over klipperne efter turen i sprĂŚkkedalen og blev modtaget med applaus.

Turen gik igennem sensommerens smukke landskab, de smukke skove til savvĂŚrk og idyl:

32


33


På hjemturen besøgte vi et savværk i den smukkeste sensommerbelysning. Dagen var helt eventyrlig og henrivende.

Men så var der hjemtur og optælling inden aftensmaden på anden dagen:

34


Til Näs i bus og undervejs holdt Marianne Halberg et fint og personligt foredrag om Astrid Lindgren, så vi alle lige fik repeteret vores børnelærdom og mere til inden vi nåede frem. Det var godt at være forberedt inden vi gik ind og så udstillingen om forfatteren og dernæst beså den fint anlagte have. Vi så en fin kortfilm om Astrid Lindgren. Hun siger et sted: ”Børn skaber mirakler, når de læser, jeg vil skrive for børn, der skaber mirakler”.

35


Barndomshjemmet: I det lille røde hus blev Astrid Lindgren født den 14. november 1907 og her voksede hun op med sine forældre, sine søskende og mange andre som arbejdede på gården. I 1960 var landbruget nedlagt og hun købte huset og indrettede det så det så ud som da hun var barn. Huset anvendes stadig af slægtninge og er et privatbo.

36


Klatre og kravle egernbo ud- og indvendig

Her mĂĽ leges

37


38


39


40


UrPippi til datteren Karin, skrivemaskinen og gedde opdeling til en Bra bok.

41


Tegning af

Ingrid Vang Nyman

Børn og dyr til alle tider

42


Näs haven

43


44


Vi gik ind under en hængepil og så afsted til næste sted. Undervejs sang vi Idas Sommervise af Astrid Lindgren, nr. 298 i den medbragte Højskolesangbog, som blev brugt flittigt på turen. Foto af Anne-Marie Svendsen.

Vi kørte ud til Kvillegen, en 1000-årig gammel eg. Og om aftenen spiste vi god middag på hotellet og fik harmonikaspil til sangene af Vibeke Pagter.

45


46


En tusindårig eg gjorde indtryk på en forsamling der i gennemsnit måske var 68+

47


Besøg hos maleren Erik Mohlin i EksjÜ & keramiker og maler Emma Larsson

48


Emmas

have

49


Hos Rolf Wernersson & Annika Paulsson

50


Og Venneforeningen udleverede som tak de besøgte kunstnere værket Modernismen midt i naturen om Odsherredskunstnerne. Og et par af gæsterne fik en tur på Rolf’s motorcykel med sidevogn:

51


Annika Paulsson ved fotografier, Rolf Wernersson vÌrk og et kontemplativt øjeblik for Hans Erik Andersen

52


Langt ude i skoven lå et lille hus, aldrig så vi så dejligt et hus. Huset ligger langt ude i skoven. Og formanden Alice Faber holdt en tale til alle vennerne

Og aftenen afslutningsmiddag og så gik der gang i sang og skillingsvisen: To hvide liljer i heftig fremførsel.

53


Og så kom vi på hjemturen til Carl von Linné (1707-1778). Han er født i præstehjem i Råshult i Småland. Vi fik en fin og grundig rundvisning af en glimrende performer, som kunne sin Linné til fingerspidserne. Linné fik sat orden på planterne og her er et fint link til Systema Naturae: http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/1115.html

54


55


56


57


58


59


Blomster tillæg fra turens Linnélærling Axel Heiberg:

i Råshult:

Blåbær og Tyttebær – nederst Ensianengen

Djævelbid – nederst Humlehave

60


Klokkeensian – nederst Kålgård

Kålgård ovenover og nederst th. Perikon

61


SĂŚbeurt TallerkensmĂŚkker

62


Høgeurt øverst tv – Kløveplade th Rødkløver nederst tv – nederst th Kællingetand

63


Poul Erik Andersen havde taget mange billeder som jeg har valgt at plukke lidt i: Den dramatiske tur i sprÌkkekløften

64


Og Sisyfos kæmper med sine sten

Trækirken

65


Et lille udvalg af Axel Heiberg og Poul Erik Andersen fotografier fra turen. Tak for jeres hjælp. Selv har jeg plukket i mine egne fotos. Jeg optog 592 billeder på turen. Hermed er denne mindeværdige tur gemt, men ikke glemt. Tak for turen. Endnu et godt initiativ fra Odsherreds Kunstforenings og Malergårdens Venner.

Venneforeningens tur til Småland Rejseprogrammet er nu tilføjet de væsentlige tidspunkter Dag 1: onsdag den 31. august Vi tager fra Kunstmuseet i Asnæs onsdag morgen. – Ved middagstid er vi fremme i Växjö. Hvor vi skal besøger det svenske glasmuseum, der rummer en kæmpe samling glaskunst. – Frokosten kan efter egen regning indtages på museet. – Efter museumsbesøget går turen til et mindre ’glaskunstbrug’. Hen under aften ankommer vi til Eksjö, hvor vi indlogeres på Stadshotellet, hvor vi også indtager aftensmåltidet. Tider onsdag: 08.00 Afgang fra Odsherreds Kunstmuseum, Rødhøj 11, 4550 Asnæs 09.00 Opsamling ved Københavns Lufthavn ved indgangen til Terminal 2 15.00 Afgang fra Växjö 16.45 Afgang fra Bergdala 19.00 Middag på Stadshotellet

66


Dag 2: torsdag den 1. september Efter morgenmaden får vi en guidet tur gennem den gamle bydel, der rummer kunst og historiske bygninger – denne tur skal give jer en smag for Eksjö, så I er godt rustet til nye oplevelser, når I i løbet af turen får lidt ’frihed’! Vi indtager fælles frokost på en lokal restaurant, hvorefter turen går til Albert Engströms (AE) hjem i Hult – AE var Sveriges berømte satiriske tegner og samtidig med vores R. Storm P. – Senere på eftermiddagen kører vi til ’Skurugata’, hvor vi skal gå gennem den kløft, som Ronja Røverdatter nok så kækt sprang over i Astrid Lindgrens fantasiverden! – Dette kan være en lidt drøj tur, - så det er tilladt at melde fra, - så mødes vi bare lidt senere på ’Skuruhatten’ hvor vi vil nyde udsigten over Smålands skove. Tider torsdag: 10.00 Afgang fra hotellets reception: guidet byrundtur til fods med afslutning på museet 12.00 Frokost på ’den kinesiske’ 13.30 Afgang fra Eksjö, - bussen holder ved museet 15.00 Afgang fra Hult 16.30 Afgang fra Skurugata. - For de ’seje’: husk godt vandrefodtøj 19.00 Middag på Stadshotellet Dag 3: fredag den 2. september Når morgenmaden er indtaget kører bussen til Vimmerby, hvor vi skal opleve Astrid Lindgrens barndomshjem Näs. – vi får en guidet rundvisning i museet og haven, og arrangementet omfatter også frokost. På vej tilbage til Eksjö besøger vi ’Pelarne Träkyrka’ – en at Sveriges ældste bevarede trækirker. Tider fredag: 09.30 Afgang med bussen fra hotellet 10.30 Samling i filmsalen med gennemgang af dagens aktiviteter og filmvisning 12.30 Frokost, - efterfølgende tid til ’egne’ oplevelser i haven og i præstegården 14.30 Afgang fra Vimmerby 16.00 Afgang fra Pelarne 19.00 Middag på Stadshotellet Dag 4: lørdag den 3. september Efter morgenmaden skal vi opleve nogle af de nutidige kunstnermiljøer i og omkring Eksjö, - Vi har lavet besøgsaftaler med: Erik Mohlin, Emma Larsson og Rolf Wernersson. - I løbet af dagen bydes der på en let frokost. Endelig arbejdes der på endnu et kirkebesøg, - og endnu en gang venter overvældende overraskelser. Tider lørdag: 09.30 Vi spadserer fra hotellet til Erik Molins galleri på gågaden, - herefter besøger vi Emma Larsson 12.00 Frokost på ’Vaxblekaren’ 13.00 Afgang med bussen til Rolf Wernerssons galleri i Havik 14.30 Afgang fra Havik 16.30 Afgang fra Vireda 19.00 Middag på Stadshotellet

67


Dag 5: søndag den 4. september Så er det tid til igen at pakke kufferterne, da vi efter morgenmaden stiger på bussen får at drage mod Danmark. - Men oplevelserne er endnu ikke sluttet: På hjemturen besøger vi Carl von Linnés fødested i i Råshult, - dette er i dag et kulturreservat på 42 hektar som omfatter gårdmiljø og indre og ydre marker, der grænser op mod Såganässjön. Tider søndag: 10.00 Afgang fra Eksjö 13.00 Afgang fra Råshult 16.30 Afsætning ved Københavns Lufthavn 17.30 Ankomst til Asnæs

TAK FOR DENNE GANG - & HVOR SKAL VI HEN OM 2 ÅR?

Jytte Holm & Poul Erik Andersen

68


Vilhelm Moberg (1898-1973)

Udvandrernes hus i Växjö havde en fin Vilhelm Moberg stue: http://www.sydsverige.dk/?pageID=183 Her fortaltes om svenskernes udvandring til Amerika i slutningen af 1800-tallet, hvor ca. 1.2 mio. svenskere udvandrede på grund af fattigdom. Moberg beskrev denne svenske historie. Jan Troell filmatiserede Udvandrerne og Nybyggerne. Den store danske: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Svensk_litteratur/191445/Vilhelm_Moberg

Albert Engström (1869-1940) Eksjö Museum: http://www.sydsverige.dk/?pageID=48 Albert Engström sällskabet: http://albertengstrom.se/eksjo/ Projekt Runeberg: http://runeberg.org/engstrom/ Jesper Deleuran: http://www.jesperdeleuran.dk/Pages/Engstroem.html

Astrid Lindgren (1907-2002) Astrid Lindgrens barndomshjem på Näs i Vimmerby: http://www.astridlindgrensnas.se/sv/hem ´ Astrid Lindgrens verden af hende selv: http://www.alv.se/dk/om-os/astrid-lindgren/astrid-om-sig-selv Den store danske om Astrid Lindgren: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Svensk_litteratur/Efter_1945/Astrid_Lindgren

Svensk dansk ordbog: https://da.glosbe.com/sv/da/Projekt%20Runeberg

69


Carl von Linné (1707-1778) Den store danske om den store svenske botaniker: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_plantegeografer/Carl_von_Linn %C3%A9 Linnés Råshult Naturreservat: http://www.sydsverige.dk/?pageID=41 Linnés Råshult: www.linnesrashult.se

Kunstnerbesøg Besøgte maleren Erik Molin i Eksjö, hattemager Birgitte Gylling, maler og keramikeren Emma Larsson og hendes dejlige lille atelier og have og dernæst parret Annika Paulsson og Rolf Wernersson i deres fine atelier i gammel lade lidt udenfor Eksjö. Og så boede vi på det dejlige Stadshotellet i Eksjö alle dagene og spiste og morede os i fællessal med sang, viser og samtaler: http://www.eksjostadshotell.se/ Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venneforening stod for turen til Småland fra 31.08-4.09.2016, som var fint tilrettelagt og gennemført af Hans Erik Andersen. Og Irene Nielsen, chauffør og ejer af ST. Grandløse Busser sørgede for en meget fin og glidende kørsel rundt i landskabet, gennem de mange små byer og skovveje. Det var helt igennem en fantastisk tur for de 41 deltagere i Venneforeningens Smålands arrangement. Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venneforening: http://www.malergaardensvenner.dk/

70


Tommy Flugt Aurora Kastrupvej 31, Tuse Næs, 4300 Holbæk tommyflugt@gmail.com 5126 5643

71


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.