Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber
NIVEAU
Opgavesamling
C
2. UDGAVE
ERHVERVS Ă˜KONOMI
TROJKA
29815.indb 2
29/06/15 12.41
Forord Erhvervsøkonomi, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling, vejledning til e-conomic samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsøkonomi, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX. Her er beskrevet nogle af fordelene ved den nye 2. udgave: Alt er samlet i én grundbog og én opgavesamling Alle kapitler er skrevet i et sprog, som passer til målgruppen Kapitlerne er emneopdelt og dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret undervisning Emnerne har en logisk placering, der giver sammenhæng Læreren kan nemt gøre e-conomic til en integreret del af den daglige undervisning, da der er opgaver til de enkelte kapitler Et helt nyt kapitel med handelsregning træner eleverne i de grundlæggende matematiske færdigheder, som bliver brugt løbende i bogen. Kapitlet kan også bruges som et opslagsværk af eleverne selv Al bogføring i handels-og servicevirksomheder er samlet i 11 kapitler Større fokus på produktionsvirksomheder Helt nye kapitler om logistik I både grundbog og opgavesamling er der lagt vægt på, at eleverne som en naturlig og integreret del af undervisningen kan benytte IT. Det gælder både regneark, tekstbehandling og økonomistyringssystem. På bogens website findes kontoplaner, skabeloner i Excel og Word samt PowerPoints med figurer fra lærebogen. For undervisere er der adgang til vejledende løsninger til opgaverne. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget. Juni 2015 Forfatterne
indhold Kapitel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . etablering og ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Organisering og arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Handelsregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . grundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køb på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . salg på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . pengestrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . anlægsaktiver og afskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . egenkapital og privatforbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . et års regnskabsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsregnskab med noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nyt regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsregnskab for et selskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . etableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Driftsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . prisoptimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beregning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ................................................... logistik i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ................................................... start af en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogføring i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsregnskab i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5 13 27 42 67 83 107 116 130 147 156 168 179 194 220 231 240 252 266 281 293 303 313 326 341 363 380 390 398 411 422 437 450 458 480 508
appendix a B c d e
..................................................................... ..................................................................... ..................................................................... ..................................................................... .....................................................................
531 532 540 542 545
KapItEl 1
Virksomhedstyper I dette kapitel skal du arbejde med de forskellige virksomhedstyper samt arbejde med distributionskĂŚder. OpgaVE 1.1
iTrojka
1. NĂŚvn de 3 virksomhedstyper. Nr.
Virksomhedstyper
1 2 3
2. Skriv de virksomheder, hvor du selv har arbejdet, ind i skemaet herunder og kryds af, hvilken virksomhedstype der er tale om. Virksomhedstype
Nr.
Virksomhed, du har arbejdet i
produktionsvirksomhed
Handelsvirksomhed/ grossist
Handelsvirksomhed/ Detail
Servicevirksomhed
1 2 3 4 5 6
3. Hvilke virksomhedstyper er der tale om i dette eksempel herunder? Slagtermester Storm har sin egen slagterbutik. I denne butik laver de deres egne specielle grill- og spegepølser. Derudover har kunderne mulighed for at bestille mad ud af huset hos slagtermesteren.
TROJK A
6 ·Ê * / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* ,
produktionsvirksomheder OpgaVE 1.2
1. Nævn 3 eksempler på produktionsvirksomheder. Nr.
produktionsvirksomheder
1 2 3
2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en produktionsvirksomhed Kasseapparat
Banklån
indpakningsmaskiner
maskiner
skriveborde
markedsføring
varebiler
Computere
Økonomistyringssystem
penge
varelager
Hjemmeside
3. Hvad er kendetegnende for produktionsvirksomheder?
4. Giv eksempler på, hvor produktionsvirksomheder kan være placeret?
TROJK A
* / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* , · 7
handelsvirksomheder OpgaVE 1.3
1. Nævn 3 eksempler på grossister og 3 eksempler på detailhandelsvirksomheder. Handelsvirksomheder grossist
Nr.
Detailhandel
1 2 3
2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en handelsvirksomhed Kasseapparat
Banklån
indpakningsmaskiner
maskiner
skriveborde
markedsføring
varebiler
Computere
Økonomistyringssystem
penge
varelager
Hjemmeside
3. Hvad er kendetegnende for handelsvirksomheder?
4. Nævn nogle forskelle på en grossist og en detailhandelsvirksomhed.
TROJK A
8 ·Ê * / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* ,
Servicevirksomheder OpgaVE 1.4
1. Nævn 4 eksempler på servicevirksomheder og deres salg af serviceydelser. Servicevirksomheder Nr.
Virksomhed
Serviceydelse
1 2 3 4
2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en servicevirksomhed Kasseapparat
Banklån
indpakningsmaskiner
maskiner
skriveborde
markedsføring
varebiler
Computere
Økonomistyringssystem
penge
varelager
Hjemmeside
3. Hvad er kendetegnende for servicevirksomheder?
4. Nævn nogle forskelle på en handelsvirksomhed og en servicevirksomhed.
TROJK A
* / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* , · 9
OpgaVE 1.5 I nedenstående skema er der nævnt en række forskellige virksomheder. Du skal nu finde ud af, om der er tale om en produktionsvirksomhed, en grossist, en detailhandelsvirksomhed eller en servicevirksomhed for hver af de 20 virksomheder.
1. Sæt kryds ved den virksomhedstype, du tror det er. Der kan måske være flere krydser ud for den samme virksomhed. Virksomhedstype Nr.
Virksomhed
1
arla
2
pandora
3
Tøjeksperten
4
Data engros
5
eCCO
6
lysgrossisten
7
nike
8
Dagrofa
9
lalandia
10
advokat Dahl
11
imerco
12
nordea
13
intersport
14
lægerne Klit & Højer
15
Jysk rengøring
16
vestas
17
B&O
18
Børnehaven solsikken
19
supergros
20
Café Baghuset
produktionsvirksomhed
grossist
Detail
2. Ved hvilke virksomheder har du sat flere krydser? Begrund dit svar.
3. Hvad kan en handelsvirksomhed gøre for at blive en produktionsvirksomhed?
Servicevirksomhed
TROJK A
10 ·Ê * / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* ,
distributionskæde OpgaVE 1.6
1. Hvad er en distributionskæde?
2. Udfyld distributionskæden, hvor butikken Fona indgår. Fona springer grossistleddet over, når de køber fladskærme fra Philips. Forbruger
Møllegården v. Søren Lange er et malkelandbrug, som sælger deres mælk til Arla. Arla forarbejder mælken til fx mælk og ost, og sælger bl.a. de færdigproducerede varer videre til supermarkeder, som Bilka, Fakta og MENY.
3. Udfyld distributionskæden, som viser mælkens vej fra producent og ud til forbrugerne ud fra oplysningerne ovenfor. Forbruger
Møllegården sælger også grønsager direkte fra gården til forbrugerne.
4. Tegn en distributionskæde, som viser grønsagernes vej fra producent og ud til forbrugerne.
TROJK A
* / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* , · 11
OpgaVE 1.7 SportsMagasinet v/Frederik Smidt er en sportsforretning, som er placeret i gågaden og sælger sportstøj, sko og sportsudstyr. SportsMagasinet køber bl.a. boksehandsker hos Sportsgrossisten. Sportsgrossisten importerer sportsudstyr fra USA og Asien. Boksehandskerne, som sælges til SportsMagasinet, er købt hos Boxing Company i USA.
1. Placer virksomhederne i distributionskæden ud fra ovenstående oplysninger, hvor SportsMagasinet, Sportsgrossisten og Boxing Company indgår.
Forbruger producent
engroshandel
Detailhandel
OpgaVE 1.8 SportsMagasinet køber på nuværende tidspunkt boksehandsker hos deres vareleverandør Sportsgrossisten. Men SportsMagasinet overvejer, om det kan betale sig at købe boksehandskerne direkte hos producenten Boxing Company i USA.
1. Tegn en distributionskæde, hvis SportsMagasinet køber varer direkte fra Boxing Company.
2. Hvilke fordele og ulemper kan der være for SportsMagasinet ved at købe boksehandskerne direkte hos producenten frem for grossisten? Fordele
Ulemper
1.
1.
2.
2.
3.
3.
TROJK A
12 ·Ê * / Ê£ÊUÊ6 , -" -/9* ,
OpgaVE 1.9 Angiv med kryds om nedenstående udsagn er rigtige (R) eller forkerte (F). Nr.
Udsagn
R
1
virksomhedstyper kan deles ind i 3 grupper.
2
Distributionskæden viser varens vej fra grossist til forbruger.
3
Handelsvirksomheder deles op i produktionsvirksomheder og servicevirksomheder.
4
produktionsvirksomheder er det samme som handelsvirksomheder.
5
servicevirksomheder kan også sælge fysiske varer.
6
Distributionskæden slutter med producenten.
7
Handelsvirksomheder deles op i grossister og detailhandelsvirksomheder.
F
8 9
en grossist kan også være produktionsvirksomhed.
10
Distributionskæden har altid 4 led.
Selvevaluering efter kapitel 1 Virksomhedstyper Herunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel. Du skal nu vurdere dig selv. Sæt ét kryds ud for hver kompetence. Kompetence Jeg kan forklare, hvad produktionsvirksomheder er. Jeg kan forklare, hvad handelsvirksomheder er. Jeg kan forklare forskellen på grossister og detailhandelsvirksomheder. Jeg kan forklare, hvad servicevirksomheder er. Jeg kan forklare, hvad en distributionskæde er. Jeg kan tegne en distributionskæde
Jeg har svært ved det
Jeg kan nogenlunde
Jeg er rigtig god til det
KapItEl 2
etablering OpgaVE 2.1
iTrojka
1. Hvilken slags virksomhed kunne du forestille dig at starte? virksomhedstype
virksomheden skal sælge/producere?
2. Kom med eksempler på, hvad du kunne forestille dig, du skulle bruge penge på, hvis du skulle starte din egen virksomhed? Dine økonomiske overvejelser
TROJK A
14 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
OpgaVE 2.2 Du skal arbejde videre med den virksomhed, du valgte fra opgave 2.1.
1. Skriv her det beløb, du regner med at skulle bruge til at starte virksomheden: kr. _______________________
2. SĂŚt kryds i skemaet herunder ved de ting, du vil bruge penge pĂĽ. 3. Fordel pengene pĂĽ de ting, du har afkrydset. poster
SĂŚt kryds
Beløb (kr.)
Bil Kasseapparat maskiner personale (løn) markedsføring/Reklame Opsparing lokaleleje Computerudstyr inventar Ă˜vrige omkostninger I alt
OpgaVE 2.3
1. Skriv i skemaet, hvilke økonomiske overvejelser, der er gode at gøre sig før start af virksomhed. Virksomhedstype
gode overvejelser
Handelsvirksomhed
1. 2. 3.
servicevirksomhed
1. 2. 3.
produktionsvirksomhed
1. 2. 3.
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 15
OpgaVE 2.4
MĂĽl I denne opgave skal du arbejde videre med din virksomhed fra opgave 2.1+2.2.
1. Forklar i tabellen, hvad de 4 krav til mĂĽl handler om. Krav til mĂĽl Krav
Forklaring
Realistiske Konkrete Tidsbestemte Forenelige
2. Opstil 3 mĂĽl for din virksomhed. Eksempler pĂĽ mĂĽl 1. 2. 3.
3. Vurder dine mĂĽl og sĂŚt kryds i tabellen, om de opfylder de 4 krav. lever dine mĂĽl op til de 4 krav? MĂĽl
Realistisk
Konkret
tidsbestemte
Forenelige
1. 2. 3.
4. Omformuler dine mül, sü de lever op til alle 4 krav til mül (hvis du manglede krydser i spørgsmül 3). Eksempler pü mül, der overholder de 4 krav til mül 1. 2. 3.
5. Skriv i skemaet nedenfor, hvem der kan have interesse i din virksomheds mĂĽl? Interessenter
Hvordan har de interesse i virksomhedens mĂĽl?
16 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
TROJK A
OpgaVE 2.5 Camilla ønsker at etablere sit eget fitness studie, der skal hedde CamFitness. Camilla har fundet nogle lokaler til CamFitness, hvor der er gode parkeringsforhold og det er nemt at køre til. Disse lokaler er beliggende ved siden af en skole og idrÌtsforening. Camilla hüber, at denne placering kan vÌre med til at tiltrÌkke kunder. CamFitness vil büde tilbyde trÌning for private personer, men det er ogsü muligt for erhvervskunder at lave en firmaaftale omkring fitness trÌning. Selvom Camilla har en opsparing, som hun vil indskyde i projektet, har hun behov for at lüne nogle penge i banken. Der skal bl.a. investeres i nyt gulv til lokalerne. Camilla har kontakt til revisionsfirmaet Holm & Christensen, som skal tage sig af den økonomiske del af etableringen. Derudover skal reklamefirmaet TEGN hjÌlpe med at udvikle reklamer for CamFitness. CamFitness har ikke brug for sü meget udstyr, men der er stadig brug for bl.a. sjippetove, forskellige vÌgte og trÌningsbolde. Alt dette skal leveres af Sportsgrossisten.
1. HjĂŚlp Camilla med at udfylde nedenstĂĽende skema. Du skal skrive, hvilke interessenter, som er nĂŚvnt i teksten ovenfor samt hvilken ydelse interessenterne giver CamFitness, og hvilken modydelse CamFitness giver interessenterne. Interessenter
Ydelse til CamFitness
2. Hvem kunne ellers vĂŚre interessent til CamFitness? (ForsĂŚttelse af tabellen ovenfor)
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 17
OpgaVE 2.6
1. PĂĽ hvilken webside kan man registrere sin virksomhed? www.
.dk
2. Hvilke oplysninger skal der bl.a. indberettes, nür man ønsker at registrere sin virksomhed? SÌt 1 kryds i hver rÌkke. Oplysning
Skal indberettes
Skal ikke indberettes
adresse, telefonnummer og e-mail virksomhedstype Branche antal ansatte münedsløn/indtÌgt Hjemmeside virksomhedens navn Budget Regnskabstal alle ejeres personoplysninger
3. Hvad er et CVR-nummer?
4. Forklar 3 eksempler pĂĽ forskellige indberetninger, som virksomheder kan foretage pĂĽ www.virk.dk. Indberetning 1.
2.
3.
Forklaring
TROJK A
18 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
OpgaVE 2.7 Da Camilla ikke har sÌrlig meget viden omkring økonomi, ønsker hun at fü opstillet et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness. Pü den müde kan hun fü en idÊ om, hvor mange penge hun skal bruge og hvad hun skal indkøbe for at kunne etablere CamFitness. Camilla har budgetteret med følgende poster: Bankindestüende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kreditorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lün . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kassebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kr. 25.000 kr. 143.500 kr. 100.000 kr. 20.000 kr. 50.000 kr. 1.500
1. Opstil et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness. Etableringsbudget aktiver/vĂŚrdier
I alt
Finansieringsbudget Kr.
passiver/gĂŚld
Kr.
I alt
2. Hvad skal Camilla bruge et etablerings- og finansieringsbudget til?
3. Hvem kan vĂŚre interesseret i at se et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness? Begrund dit svar.
4. Hvad fortĂŚller posten Egenkapital pĂĽ kr. 100.000?
5. Inventar er sat til kr. 143.500. Hvilket inventar skal hun købe for de penge?
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 19
OpgaVE 2.8 Flemming vil starte vinforretningen Grand Cru, og er nu kommer sü langt i sin forretningsplan, at han skal have opstillet et etablerings- og finansieringsbudget. Flemming har budgetteret med følgende poster: Varelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lün . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kassebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bankindestüende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kr. kr. kr. kr. kr. kr.
300.000 341.000 1.000 65.000 125.000 100.000
1. Opstil et etablerings- og finansieringsbudget for Grand Cru.
Etableringsbudget aktiver/vĂŚrdier
Finansieringsbudget Kr.
I alt
passiver/gĂŚld
Kr.
I alt
2. Hvad er din holdning til, at Flemming skal lĂĽne kr. 341.000 i banken?
Flemming overvejer at købe et stort parti vin for kr. 1.000.000 til varelageret. Det er ikke vin, han kan sÌlge med det samme, men derimod skal modne i hvert fald 5 ür.
3. Hvor meget skal Flemming lüne i banken for at finansiere købet? (Brug tallene i budgettet ovenfor til at regne det ud). Kr.
4. Vurder fordele og ulemper ved indkøbet. Fordele
Ulemper
1.
1.
2.
2.
3.
3.
TROJK A
20 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
ejerformer OpgaVE 2.9
1. Find 3 virksomheder med forskellige ejerformer og beskriv, hvilken hĂŚftelse virksomhederne har. Virksomhed
Tag udgangspunkt i din virksomhed fra opgave 2.1.
2. NÌvn 3 eksempler pü overvejelser, som du bør gøre dig, nür du skal vÌlge ejerform til din virksomhed. Begrund svaret. Overvejelse
Begrundelse
1.
2.
3.
3. Hvilken ejerform vil du vĂŚlge til din virksomhed? Begrund svaret Begrundelse
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 21
4. Hvilke fordele og ulemper kan der vĂŚre ved de forskellige ejerformer? Fordele Enkeltmandsvirksomhed
Interessentskab I/S
anpartsselskab apS
IvĂŚrksĂŚtterselskab IVS
aktieselskab a/S
Ulemper
22 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
OpgaVE 2.10
1. Forklar med dine egne ord følgende begreber? Forskellen pü privatejede virksomheder og selskaber.
Indskud.
Personlig hĂŚftelse.
Solidarisk hĂŚftelse.
BegrĂŚnset hĂŚftelse.
Interessentskabskontrakt.
Selskabsskat.
TROJK A
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 23
OpgaVE 2.11 I denne opgave er der fokus pĂĽ, at du skal arbejde med begreberne indskud og hĂŚftelse i forhold til de forskellige ejerformer.
1. Udfyld nedenstĂĽende skema. Indskud enkeltmandsvirksomhed interessentskab i/s anpartsselskab aps ivĂŚrksĂŚtterselskab ivs aktieselskab a/s
2. Hvordan adskiller privatejede virksomheder sig fra selskabsejede virksomheder med hensyn til indskud og hĂŚftelse?
3. NĂŚvn nogle forskelle mellem ivĂŚrksĂŚtterselskaber og aktieselskaber? Forskel
Forklaring
1. 2. 3.
4. Hvordan hĂŚfter Dell A/S, hvis de gĂĽr konkurs, og hvilken betydning har det for ejerne af virksomheden Dell A/S?
TROJK A
24 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
OpgaVE 2.12 SportsMagasinet er placeret i gügaden ved siden af Klippestudiet v/Julie Absalon og skoforretningen Love Shoes I/S. SportsMagasinet køber flere af varerne hos vareleverandørerne TennisImportøren A/S og ProGolf A/S, som producerer golfkøller mm. SportsMagasinet har en varebil, som til tider mü en tur forbi den lokale mekaniker Autoreparation ApS. Varebilen bruges fx til at køre varer ud til butikkens erhvervskunder, som bl.a. er Golfklub Nord v/Katrine Lindegaard og Kiosk 24 ApS. Derudover bliver SportsMagasinets regnskab udarbejdet af Revisorerne Bramsen IVS.
1. Udfyld nedenstüende skema ud fra oplysningerne. Oplysningerne omkring SportsMagasinet er skrevet ind i den første rÌkke. Virksomhedens navn
Virksomhedstype
sportsmagasinet
Detailhandel
enkeltmandsvirksomhed
personlig hĂŚftelse
2. Hvad er forskellen pĂĽ personlig hĂŚftelse og begrĂŚnset hĂŚftelse?
3. Hvad gĂŚlder omkring indskud og hĂŚftelse for et ivĂŚrksĂŚtterselskab IVS?
TROJK A
* / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", , ¡ 25
OpgaVE 2.13 Angiv med kryds om nedenstĂĽende udsagn er rigtige (R) eller forkerte (F). Nr.
Udsagn
1 2
Det er vigtigt at gøre sig økonomiske overvejelser ved etablering af virksomhed.
3
mĂĽl skal vĂŚre realistiske, konkrete, tidsbestemte og forenelige.
4
interessenter har ingen betydning for virksomheden.
5
man kan registrere sin virksomhed pĂĽ www.virk.dk.
6
alle virksomheder har et CvR-nummer.
7
af virksomhed.
8
produktionsvirksomheder er altid enkeltmandsvirksomheder.
9
servicevirksomheder er altid enkeltmandsvirksomheder.
10
Det er svĂŚrt at starte en enkeltmandsvirksomhed.
11
interessentskaber betaler selskabsskat.
12
indskuddet er pĂĽ kr. 300.000 for aktieselskaber.
13
anpartsselskaber og aktieselskaber skal hvert ĂĽr afholde generalforsamling.
14
indskuddet er pĂĽ kr. 100 for ivĂŚrksĂŚtterselskaber.
15
aktionĂŚrerne hĂŚfter personligt ved virksomhedens konkurs.
16
indskuddet er pĂĽ kr. 80.000 for anpartsselskaber.
17
et aktieselskab skal büde have en bestyrelse og en direktør/direktion.
18
ejerne i et interessentskab hĂŚfter bĂĽde personligt og solidarisk.
19
Konkurrenter hører med til virksomhedens interessenter.
R
F
TROJK A
26 ¡Ê * / ÊÓÊUÊ / , Ê" Ê , ", ,
Selvevaluering efter Kapitel 2 etablering og ejerformer Herunder er nÌvnt, hvad der er blevet gennemgüet i dette kapitel. Du skal nu vurdere dig selv. SÌt Êt kryds ud for hver kompetence. Kompetence Jeg kan forklare omkring etablering af virksomhed. Jeg kan komme med eksempler pü økonomiske overvejelser ved etablering af virksomhed. Jeg ved, hvordan man formulerer et mül, sü det opfylder bestemte krav. Jeg kan opstille mül for en virksomhed. Jeg kan forklare om virksomhedens interessenter. Jeg ved, hvad et CvR-nummer er. Jeg kan opstille et etablerings- og Jeg kan forklare om de forskellige ejerformer. Jeg kan forklare omkring indskud og hÌftelse for de forskellige ejerformer.
Jeg har svĂŚrt ved det
Jeg kan nogenlunde
Jeg er rigtig god til det
Kapitel 3
Organisering og arbejdsdeling I dette kapitel er der fokus p책, hvordan virksomheder er opbygget, og hvordan arbejdsdelingen er i afdelingerne.
Organisationsplan Opgave 3.1
iTrojka
1. Hvad er en organisationsplan?
2. Tegn en pil med ansvar og en pil med myndighed i organisationsdiagrammet nedenfor ansvar
Organisationsplan
3. Hvad betyder det at have myndighed?
4. Hvad betyder det at have ansvar?
Myndighed
TROJK A
28 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
5. Hvem har den øverste myndighed i en enkeltmandsvirksomhed (sÌt kryds)? Direktøren
Ejeren
Bestyrelsen
6. Hvem har den øverste myndighed i et aktieselskab? Direktøren
Ejeren
Bestyrelsen
7. Er det muligt, at en ansat bĂĽde kan have myndighed og ansvar? Begrund svaret.
8. Tegn organisationsplanen for den virksomhed, du arbejder i/har arbejdet i. ansvar
Organisationsplan
Myndighed
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 29
Opgave 3.2 Peter Kristensen ejer engrosvirksomheden ProBike og ønsker at fü lavet en organisationsplan over, hvordan virksomheden er opbygget. Organisationsplanen skal bl.a. bruges til nye medarbejdere, sü de hurtigt kan fü overblik over, hvordan ProBike organisatorisk er opbygget. Peter har følgende oplysninger omkring virksomhedens opbygning: Da Peter er ejer af virksomheden, er det naturligt, at han ogsü er direktør. Derudover har han 3 afdelingschefer. s Andreas Larsen er indkøbschef, og er ansvarlig for alt omkring indkøb og lager. Andreas har 5 ansatte under sig, som er fordelt pü 2 indkøbsassistenter og 3 lagermedarbejdere. s Maria Høver er salgschef, og er ansvarlig for alt omkring salg og markedsføring. Udover Maria er der ansat 3 salgsassistenter. s Morten Lund er økonomichef, og er ansvarlig for alt omkring virksomhedens økonomi med bl.a. den daglige bogføring og regnskaber. Morten har tilknyttet en bogholderassistent.
1. Udfyld organisationsplanen herunder for ProBike.
2. Hvilket organisationsprincip er der tale om (SĂŚt kryds)? Linjeprincippet
Linje- & stabsprincippet
30 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
TROJK A
OpgaVE 3.3 TennisImportøren A/S ønsker at fü udarbejdet en organisationsplan for virksomheden. Der er følgende oplysninger omkring virksomhedens opbygning: s s s s
Pü generalforsamlingen er der valgt en bestyrelse. Bestyrelsen har valgt, at Sanne Bak skal vÌre direktør i firmaet. Der er ansat 3 mellemledere. Philip Johnson er ansat som lagerchef, og har myndighed over de 3 lagermedarbejdere, som er tilknyttet afdelingen. s Grith Asgersen er salgschef, og ansvarlig for virksomhedens salg og markedsføring. Der er 2 salgskonsulenter i afdelingen. Den ene har Jylland som ansvarsomrüde, mens den anden salgskonsulent har ansvarsomrüdet Fyn og SjÌlland. s Mille Klit er økonomichef og er ansvarlig for alt omkring virksomhedens økonomi. Foruden Mille er der ansat en bogholder og en elev i afdelingen.
1. Udfyld organisationsplanen herunder for TennisImportøren A/S pü baggrund af ovenstüende oplysninger.
2. Hvilken virksomhedstype og ejerform er der tale om for denne virksomhed?
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 31
OpgaVE 3.4 Produktionsvirksomheden ProGolf producerer forskellige golfkøller og golfbolde. Nedenfor er vist ProGolfs organisationsplan.
Direktør
IT
Personale
Produktionsog lagerchef
10 prod. medarb.
4 lagermedarb.
Salgschef
Indkøbschef
2 indkøbsassistenter
4 salgskonsulenter
Ă˜konomichef
Bogholder
1. Hvilket organisationsprincip er der tale om?
2. NĂŚvn nogle fordele og ulemper ved dette princip. Fordele
Ulemper
1.
1.
2.
2.
3.
3.
3. Hvad er en stabsfunktion?
Elev
32 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
TROJK A
OpgaVE 3.5 Friluftsliv ApS sĂŚlger tøj, sko og udstyr til friluftslivet. Virksomhedens primĂŚre kunder er sportsbutikker samt butikker med fokus pĂĽ jagt og fiskeri. I virksomheden er der ansat en direktør, som har en indkøbschef, en salgschef og en økonomichef under sig. Desuden er der ansat en direktionssekretĂŚr, som er en hjĂŚlpefunktion for direktøren. Indkøbschefen har 1 indkøbsassistent og 1 elev under sig. Salgschefen har 2 salgsassistenter under sig. Ă˜konomichefen har 1 elev samt 1 bogholder under sig.
1. Tegn en organisationsplan for Friluftsliv ApS.
2. Hvilket organisationsprincip er der tale om?
3. Hvem har indkøbschefen myndighed over, og hvem stür han til ansvar overfor?
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 33
4. Hvem er øverste myndighed i Friluftsliv ApS? Direktøren
Ejeren
Bestyrelsen
Friluftsliv ApS har stor succes og ønsker derfor at lave nogle Ìndringer i virksomhedens opbygning. Pga. stigende salg i en lÌngere periode har direktøren ansat en lagerchef og to lagermedarbejdere. Der er ogsü blevet ansat 2 nye salgsassistenter. Der har vÌret it problemer i flere müneder i flere af afdelingerne. Derfor er der blevet ansat en it-medarbejder, som skal hjÌlpe til i alle afdelinger, nür der er behov for det.
5. Tegn en ny organisationsplan for Friluftsliv ApS ud fra ovenstĂĽende tekst.
34 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
TROJK A
DirektionssekretÌren har i flere müneder haft for meget at se til. Hun har brugt meget af sin tid pü at lÌse ansøgninger og føre jobsamtaler. Hun har derfor ikke haft sü meget tid til sine sÌdvanlige arbejdsopgaver. Derudover vil direktøren gerne give medarbejderne mere efteruddannelse, som skal vÌre med til at holde fast i virksomhedens succes.
6. Kom med et forslag til, hvordan virksomheden kan løse disse problemer.
7. Hvordan hĂŚfter ejerne af Friluftsliv ApS (SĂŚt kryds)?
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 35
Funktioner OpgaVE 3.6
1. Hvad er en funktion? Nr.
Funktion?
1
en arbejdsopgave, der fungerer godt mellem 2 medarbejdere
2
arbejdsopgaver, der naturligt hører sammen
3
arbejdsopgaver pĂĽ tvĂŚrs af afdelinger
4
alle opgaver, der hører til i økonomiafdelingen
5
Funktionsdygtige produkter
6
alle opgaver, der hører til i salgsafdelingen
7
Opgaver, der løses automatisk og er hurtigt løst
2. Giv et eksempel pĂĽ en funktion, du arbejder i/har arbejdet i.
3. Hvilke funktioner er der i den virksomhed, du arbejder i/har arbejdet i. Funktion
Ja
Nej
36 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
4. NĂŚvn 3 typiske arbejdsopgaver for nedenstĂĽende funktioner:
1. 2. 3.
1. 2. 3.
1. 2. 3.
1. 2. 3.
1. 2. 3.
TROJK A
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 37
arbejdsdeling OpgaVE 3.7
1. Hvad betyder arbejdsdeling? Nr.
arbejdsdeling
Ja
1 2
arbejdsopgaverne fordeles efter objekter eller funktioner
3
Den mĂĽde virksomheden fordeler arbejdsopgaverne mellem afdelinger
4
alle opgaver mü kun udføres af den afdeling, der er bedst til opgaven
5
Fordeling af arbejdsopgaverne klares af medarbejderne selv
6
2. Forklar de to arbejdsdelingsprincipper? princip
Forklaring
Objektprincippet Funktionsprincippet
3. NĂŚvn 2 fordele og 2 ulemper ved at arbejde efter objektprincippet. Objektprincippet Fordele
Ulemper
1.
1.
2.
2.
4. NĂŚvn 2 fordele og 2 ulemper ved at arbejde efter funktionsprincippet. Funktionsprincippet Fordele
Ulemper
1.
1.
2.
2.
Nej
TROJK A
38 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
OpgaVE 3.8 SportEngros A/S er en større importør af sportsudstyr. Deres 3 varegrupper er: s Bokseudstyr s Fitnessudstyr s LøbebĂĽnd Derudover arbejder SportEngros med funktionerne: s Indkøb s Salg s Ă˜konomi
1. Tegn en organisationsplan for SportEngros, hvor arbejdsdelingen mellem afdelingerne sker efter objektprincippet og dernĂŚst en organisationsplan efter funktionsprincippet. Objektprincippet
Funktionsprincippet
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 39
OpgaVE 3.9 Produktionsvirksomheden ProFit producerer fitnessudstyr, som fx løbebünd og maskiner til styrketrÌning. Virksomheden eksporterer de fleste varer til Europa og Asien, men har ogsü en afdeling for deres kunder i Danmark. ProFit er organiseret efter nedenstüende organisationsplan.
Direktør
Danmark
Produktion Indkøb Salg Ă˜konomi
Europa
Produktion Indkøb Salg Ă˜konomi
1. Hvilket arbejdsdelingsprincip arbejdes der efter?
2. Tegn en distributionskĂŚde, hvor ProFit indgĂĽr i.
Asien
Produktion Indkøb Salg Ă˜konomi
40 ¡Ê * / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , -
TROJK A
3. Tegn et nyt forslag til en organisationsplan, hvis der skal ĂŚndres arbejdsdelingsprincip i ProFit.
4. Hvad hedder arbejdsprincippet, du har tegnet ovenfor?
5. Kom med forslag til, hvad ĂĽrsagen kunne vĂŚre for at ĂŚndre arbejdsdelingsprincip i en virksomhed. Begrund svaret.
TROJK A
* / ÊÎÊUÊ", - , Ê" Ê , - ¡ 41
OpgaVE 3.10 Angiv med kryds om nedenstĂĽende udsagn er rigtige (R) eller forkerte (F). Nr. 1
Udsagn
R
F
en organisationsplan er en oversigt over, hvordan virksomheden er opbygget.
2 3
en stabsfunktion har myndighed over mellemlederne.
4 5
Ă˜konomifunktionen tager sig bl.a. af bogføring, regnskabet og at bestille varer hjem.
6
salgsfunktionen tager sig bl.a. af tilrettelÌggelse af markedsføring, salg af varer og holde øje med konkurrenterne.
7
medarbejderne vĂŚlger selv, hvordan arbejdsdelingen skal vĂŚre.
8 9
arbejdsdelingen mellem afdelinger kan fordeles efter objektprincippet og funktionsprincippet.
10
alle virksomheder laver en organisationsplan.
11
Det er vigtigt at have sĂĽ mange funktioner som muligt i virksomheden.
12
Det er direktøren, som har det overordnede ansvar i dagligdagen.
Selvevaluering efter kapitel 3 organisering og arbejdsdeling Herunder er nÌvnt, hvad der er blevet gennemgüet i dette kapitel. Du skal nu vurdere dig selv. SÌt Êt kryds ud for hver kompetence. Kompetence Jeg kan forklare, hvad en organisationsplan er og hvad den bruges til. Jeg kan forklare begreberne myndighed og ansvar. Jeg kan fortÌlle ud fra en organisationsplan, om den er opbygget efter linjeprincippet eller linje- og stabsprincippet. Jeg kan ud fra forskellige oplysninger tegne en organisationsplan. Jeg kan forklare, hvad en stabsfunktion er, og tegne den ind i et organisationsdiagram. Jeg kan forklare om de forskellige funktioner i en virksomhed og hvilke opgaver de løser. Jeg kan forklare omkring arbejdsdeling ud fra objektprincippet og funktionsprincippet.
Jeg har svĂŚrt ved det
Jeg kan nogenlunde
Jeg er rigtig god til det
KapItEl 4
Handelsregning I dette kapitel skal du arbejde med grundlæggende færdigheder indenfor handelsregning. Der er bl.a. opgaver med procentregning, beregning af indekstal og tegning af grafer. I dette kapitel får du en værktøjskasse med forskellige redskaber, som du skal bruge i Erhvervsøkonomi.
tal OpgaVE 4.1
iTrojka
Her er vist nogle tal fra et privatbudget: Mad 756,5 Mobilabonnement 140 Varme 351,20 Strøm 168,7 Buskort 443,65 Medicin 97,8 Makeup 225
1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så alle tal bliver højrestillet og kommaerne er under hinanden.
2. Regn beløb i alt ud til sidst i budgettet. privatbudget tekst
I alt
tal
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 43
OpgaVE 4.2 Her ser du tallene fra et budget i en virksomhed: Nettoomsætning 1764380 Vareforbrug 770800 Andre eksterne omkostninger 464880 Personaleomkostninger 380400 Afskrivninger 50500 Renteomkostninger 30000
1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så alle tal bliver højrestillet og skrevet med tusindtalsseparator.
2. Regn det forventede overskud ud til sidst i budgettet. Budget i en virksomhed tekst
tal
nettoomsætning – vareforbrug – andre eksterne omkostninger – personaleomkostninger – afskrivninger – Renteomkostninger Forventet overskud
OpgaVE 4.3
1. Afrund tallene herunder til hele tal (husk at skrive dem højrestillet).
Oprindeligt tal 5,4 299,8 21,6 19,9 20,1 3.406,5 201,1
44 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
2. Afrund tallene herunder til en decimal (husk at skrive dem højrestillet).
Oprindeligt tal 44,89 4,54 6,55 100,23 578,46 2,29 0,18
OpgaVE 4.4
1. Afrund tallene herunder til en decimal og indsæt tusindtalsseparator.
Oprindeligt tal 5809,92 25378,45 789034,37 9368241,99
OpgaVE 4.5
1. Skriv disse tal i 1.000 kr. tal i 1.000 kr. Oprindeligt tal 35.389 477.421 999.499 10.100 2.366 43.199 17.356.144
tal i 1.000 kr.
TROJK A
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 45
OpgaVE 4.6
1. Skriv disse tal i 1.000 kr. tal i 1.000 kr. Oprindeligt tal
tal i 1.000 kr.
35.501 4.299 4.599 789.205 4.999 550 9.999 989.700 760 1.006
OpgaVE 4.7 Her ser du de samme tal, som blev brugt i opgave 4.2. Nu skal du igen opstille budgettet for virksomheden, men denne gang skal alle tal være i 1.000 kr. Nettoomsætning 1.764.380 Vareforbrug 770.800 Andre eksterne omkostninger 464.880 Personaleomkostninger 380.400 Afskrivninger 50.500 Renteomkostninger 30.000
1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så de står i 1.000 kr. og bliver højrestillet. 2. Regn det forventede overskud ud til sidst i budgettet. Budget i en virksomhed tekst nettoomsætning – vareforbrug – andre eksterne omkostninger – personaleomkostninger – afskrivninger – Renteomkostninger Forventet overskud
tal
TROJK A
46 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
procentregning OpgaVE 4.8
1. Løs opgaverne med procentregning i skemaet. Hvis du får løsninger med decimaler, skal du afrunde til 1 decimal. Opgave
Beregning
løsning
10 % af 350
=
7 % af 1.220
=
30 % af 45.670
=
45 % af 500
=
25 % af 1.200
=
1,2 % af 5.000
=
5,56 % af 700
=
50 % af 1.490.000
=
0,4 % af 12
=
1,7 % af 100
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 47
OpgaVE 4.9 SportsMagasinet sælger bl.a. sportstøj. I skemaet herunder er nævnt nogle forskellige varer, hvor Frederik ønsker at tjene 42 % af indkøbsprisen.
1. Beregn fortjenesten på forskellige varer herunder i skemaet. Vare
Indkøbspris (kr.)
Fortjeneste (kr.)
Beregning
løbesko
440,00
=
løbetrøje
125,00
=
løbeshorts
86,00
=
løbebukser
177,50
=
Fodboldshorts
102,50
=
Fodboldtrøje
108,00
=
TROJK A
48 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.10 Her er nævnt nogle priser, som du skal finde procenter af. Prøv at se, om du kan løse opgaven i hovedet uden at bruge lommeregner.
1. Beregn procenten af priserne herunder i skemaet. pris (kr.)
procent (%)
Beløb (kr.)
Beregning
800
25
=
400
10
=
50
20
=
30.000
50
=
2.400
1
=
1.000
75
=
456
100
=
40
25
=
250
20
=
1.234.000
1
=
520
10
=
1.200
50
=
140
100
=
140
50
=
200
10
=
200
20
=
600.000
25
=
600.000
50
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 49
OpgaVE 4.11 I en klasse er der 29 elever, som har fået disse karakterer til eksamen: Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
antal
1
2
4
6
8
5
3
1. Beregn hvor mange procent af eleverne, der har fået karakteren -3, 00, 02 osv. Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
i alt
%
100 %
OpgaVE 4.12 I SportsMagasinet har Frederik lavet et skema med forskellige varers indkøbspriser og fortjeneste.
1. Beregn hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbsprisen (afrund til 1 decimal). Indkøbspris
Fortjeneste
Fortjeneste i %
Vare
(kr.)
(kr.)
(%)
Fodboldstøvler
460
190
Håndboldsko
350
175
Badmintonsko
525
205
Fodboldstrømper
110
35
Håndboldshorts
208
77
Håndboldtrøje
190
75
Håndboldstrømper
120
40
OpgaVE 4.13 Frederik har lavet et skema med indkøbspriser og salgspriser for forskellige varer.
1. Beregn først fortjenesten og derefter hvor meget fortjenesten udgør i % af indkøbsprisen. Indkøbspris
Salgspris
Fortjeneste
Fortjeneste i %
Vare
(kr.)
(kr.)
(kr.)
(%)
Badedragt barn
240
420
Badedragt voksen
270
500
Badebukser barn
210
400
Badebukser voksen
275
510
svømmebriller
125
300
Badehætte
60
100
Korkbælte
50
110
TROJK A
50 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.14 Her er nævnt nogle beløb for indkøbspriser og fortjeneste, hvor du skal finde ud af, hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbspriser. Prøv at se, om du kan løse opgaven i hovedet uden at bruge lommeregner.
1. Beregn hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbsprisen. Indkøbspris
Fortjeneste
(kr.)
(kr.)
Fortjeneste i % Beregning
(%)
800
200
=
1.000
200
=
12.000
6.000
=
5.000
500
=
1.000
1.000
=
2.000
20
=
100.000
75.000
=
100.000
25.000
=
4.000.000
1.000.000
=
100
2
=
200
1
=
100
5
=
1.600
400
=
2.800
1.400
=
74.500
745
=
120.000
600
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 51
OpgaVE 4.15
1. Beregn moms på 25 % af de beløb, der er vist i skemaet herunder. Beløb (kr.)
Beregning
Momsbeløb (kr.)
2.400
=
800
=
4.240
=
120
=
10
=
30.000
=
5.780
=
10.000
=
140.000
=
OpgaVE 4.16
1. Beregn først 25 % moms af salgspriserne eksklusiv moms og derefter salgspris inklusiv moms. Salgspris eksklusiv moms (kr.) 4.100 300 11.500 440 56 760 25 270.000 47.000 78 146
Moms på 25 % (kr.)
Salgspris inklusiv moms (kr.)
TROJK A
52 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.17
1. Beregn salgspriser inklusiv moms. Salgspris eksklusiv moms (kr.)
Beregning
Salgspris inklusiv moms (kr.)
5.300
=
260
=
22
=
418
=
720
=
44
=
66.700
=
OpgaVE 4.18
1. Beregn salgspriser eksklusiv moms. Salgspris inklusiv moms (kr.)
Beregning
Salgspris eksklusiv moms (kr.)
4.400
=
240
=
55
=
90
=
166
=
2.350
=
56.000
=
OpgaVE 4.19
1. Udfyld skemaet nedenunder. pris eksklusiv moms (kr.)
pris inklusiv moms (kr.)
3.300 920 24.850 307.440 11 22 358 4.160 150 266
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 53
OpgaVE 4.20
1. Skriv hvilket tal, du skal gange med ved en stigning i procent (første eksempel er vist). Ved en stigning i % på:
Skal man gange med:
4
1,04
12 30 3 10 7 1 0,5 120
OpgaVE 4.21
1. Skriv hvilket tal, du skal gange med ved et fald i procent (første eksempel er vist). Skal man gange med: 6
0,94
4 11 1 0,5 40 22 8 10
OpgaVE 4.22 Herunder er vist nogle beløb fra et budget.
1. Beregn de nye beløb i budgettet ved forskellige procentstigninger. tekst
Beløb (kr.)
Stigning i % (%)
Beregning (kr.)
Nyt beløb (kr.)
lokaleomkostninger
11.000
10
=
salgsfremmende omkostninger
26.300
1
=
Øvrige omkostninger
24.800
5
=
300.000
3
=
15.400
2
=
3.500
11
=
46.590
7
=
personaleomkostninger afskrivninger Renteindtægter Renteomkostninger
TROJK A
54 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.23 Herunder er vist nogle beløb fra et budget.
1. Beregn de nye beløb i budgettet ved forskellige procentfald. tekst nettoomsætning
Beløb (kr.)
Fald i % (%)
Beregning (kr.)
Nyt beløb (kr.)
314.700
10
=
530
8
=
afskrivninger
43.210
1
=
lokaleomkostninger
57.800
14
=
personaleomkostninger
102.000
9
=
vareforbrug
150.700
3
=
6.100
20
=
Renteindtægter
Renteomkostninger
OpgaVE 4.24 Herunder er vist nogle beløb fra et budget.
1. Beregn de nye beløb i budgettet. Tallene kan både stige og falde i procent. tekst nettoomsætning lokaleomkostninger Bilers driftsomkostninger salgsfremmende omkostninger Renteomkostninger vareforbrug
Beløb (kr.)
Ændring i % (%)
Beregning (kr.)
Nyt beløb (kr.)
400.000
stige med 7 %
=
35.000
Falde med 4 %
=
2.340
stige med 3 %
=
Falde med 11 %
=
360
Falde med 2 %
=
10
stige med 25 %
=
92.900
stige med 11 %
=
11.000
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 55
OpgaVE 4.25 Herunder ser du nogle beregninger fra et budget.
1. Forklar om der er tale om en stigning eller et fald, og hvor stort det er i procent (første eksempel er vist). tekst
Beregning
vareforbrug
111.100 × 0,96
Renteomkostninger
2.300 × 1,12
nettoomsætning
443.000 × 1,01
lokaleomkostninger
22.000 × 0,89
Renteindtægter
1.570 × 0,99
Bilers driftsomkostninger
55.000 × 1,04
salgsfremmende omkostninger
7.400 × 0,80
personaleomkostninger
85.300 × 1,43
afskrivninger
14.400 × 1,335
Forklaring et fald på 4 %
indekstal OpgaVE 4.26 Hos SportsMagasinet laver man hele tiden beregninger af tallene fra regnskabet for at se, om virksomheden er inde i en god eller dårlig udvikling. I skemaet herunder har Frederik beregnet indekstal for varesalget i år 1, 2, 3 og 4.
varesalg Ændring fra år 1 til 2
År 1
År 2
År 3
År 4
100
103
105
107
en stigning på 3 %
Ændring fra år 1 til 3 Ændring fra år 1 til 4
1. Skriv i skemaet herover, hvor stor ændringen er og om det er en stigning eller fald (første eksempel er vist).
2. Forklar om det er godt eller dårligt, at varesalget udvikler sig på denne måde.
TROJK A
56 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.27 Frederik har også beregnet indekstal for omkostningerne i SportsMagasinet. Indekstallene er vist i skemaet herunder.
Omkostninger
År 1
År 2
År 3
År 4
100
99
99
96
Ændring fra år 1 til 2
et fald på 1 %
Ændring fra år 1 til 3 Ændring fra år 1 til 4
1. Skriv på i skemaet herover, hvor stor ændringen er og om det er en stigning eller fald (første eksempel er vist).
2. Forklar om det er godt eller dårligt, at omkostninger udvikler sig på denne måde.
OpgaVE 4.28 Herunder er vist varesalget fra virksomheden Friluftsliv for år 1, 2, 3 og 4. Varesalg i kr. År 1 varesalg
År 2
4.518.000
År 3
4.688.000
År 4
5.034.000
5.100.000
1. Omregn tallene til indekstal i skemaet herunder.
År 1
År 2
År 3
År 4
varesalg = Ændring fra år 1 til 2 Ændring fra år 1 til 3 Ændring fra år 1 til 4
2. Skriv herover, hvor meget indekstallene har ændret sig.
=
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 57
OpgaVE 4.29 Herunder er vist nogle forskellige tal fra regnskabet i virksomheden Friluftsliv. Regnskabstal i kr. År 3 Overskud personaleomkostninger
År 4
År 5
560.000
780.000
920.000
1.460.000
1.670.000
1.940.000
200.000
250.000
350.000
privatforbrug
1. Omregn tallene til indekstal i skemaet herunder. Indekstal År 3
År 4
År 5
Overskud =
=
=
=
=
=
personaleomkostninger
privatforbrug
OpgaVE 4.30 Friluftsliv har haft et varesalg i alt på kr. 4.518.000 i år 1. Salget for år 1 fordeler sig, som du kan se i skemaet herunder. Varesalg i % pr. kvartal i år 1 varesalg
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
I alt
20 %
25 %
35 %
20 %
100 %
1. Beregn varesalget pr. kvartal i år 1. Varesalg i kr. pr. kvartal i år 1 1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
varesalg
I alt
4.518.000 =
=
=
=
TROJK A
58 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.31 Hos Friluftsliv har man lavet budget for, hvordan fortjenesten ved salg af varer vil se ud for år 2. Fortjenesten i alt forventes at være på kr. 2.800.000 og procentfordelingen kan du se herunder.
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
I alt
20 %
25 %
30 %
25 %
100 %
3. kvartal
4. kvartal
I alt
Fortjeneste
1. Beregn fortjenesten pr. kvartal i år 2.
1. kvartal
2. kvartal
Fortjeneste
2.800.000 =
=
=
=
rentesregning OpgaVE 4.32 Herunder ser du forskellige lånebeløb og rentesats p.a.
1. Beregn hvor stort et beløb, der skal betales i renteomkostninger for et helt år. Beløb på lånet (kr.)
Rentesats p.a. (%)
Beregning
Renteomkostninger (kr.)
200.000
4,1
=
300.000
2,7
=
1.000.000
5,1
=
50.000
6,2
=
150.000
3,8
=
400.000
3,45
=
700.000
4,75
=
75.000
1,22
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 59
OpgaVE 4.33
1. Beregn hvor mange rentedage der er i de perioder, der er nævnt herunder. periode 2. januar til 17. april 20. februar til 20. oktober 3. marts til 19. juni 10. oktober til 30. december 5. januar til 30. november 15. marts til 17. oktober 6. juli til 30. december 14. september til 30. december
Beregning
antal rentedage
TROJK A
60 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.34 Her skal du kombinere de oplysninger, som er givet i opgave 4.32 og 4.33.
1. Udfyld kolonne 4 med antal rentedage (fra opgave 4.33). 2. Beregn hvor stort et beløb man skal betale i renteomkostninger for en bestemt periode. Beløb på lånet (kr.)
Rentesats p.a. (%)
periode
antal rentedage
Beregninger
Renteomkostninger (kr.)
200.000
4,1
2. januar til 17. april
=
300.000
2,7
20. februar til 20. oktober
=
1.000.000
5,1
3. marts til 19. juni
=
50.000
6,2
10. oktober til 30. december
=
150.000
3,8
5. januar til 30. november
=
400.000
3,45
15. marts til 17. oktober
=
700.000
4,75
6. juli til 30. december
=
75.000
1,22
14. september til 30. december
=
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 61
Valutaregning I de efterfølgende opgaver skal du bruge disse valutakurser:
Valuta
Forkortelse
Kurs
us Dollar
usD
610,02
euRO
euR
744,04
schweizisk franc
CHF
618,59
svensk krone
seK
77,32
norsk krone
nOK
82,24
pund sterling
gBp
948,79
OpgaVE 4.35
1. Omregn disse udenlandske beløb fra SportsMagasinet til danske kr. (DKK) (det første eksempel er vist). Fakturatekst
Fakturabeløb i udenlandsk valuta
Fakturabeløb i danske kr. (DKK)
420,10
744,04
Køb af fodbolde fra Frankrig
euR 420,10
Køb af gymnastiksko fra schweiz
CHF 215,00
=
Køb af skitøj fra usa
usD 1.105,25
=
Køb af tennissko fra Tyskland
euR 803,10
=
Køb af sportstasker fra england
gBp 149,50
=
Køb af fodboldstrømper fra italien
euR 321,30
=
Køb af rygsække fra england
gBp 89,55
=
100
= 3.125,71 kr.
TROJK A
62 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.36
1. Omregn disse danske beløb (DKK) til udenlandsk valuta (det første eksempel er vist). Fakturabeløb i danske kr. (DKK)
Den udenlandske valuta er:
Fakturabeløb i udenlandsk valuta
340,10
100
DKK 340,10
euR
DKK 2.430,75
usD
=
DKK 1.290,78
CHF
=
DKK 83,45
nOK
=
DKK 75,41
gBp
=
DKK 22.560,00
seK
=
DKK 3.903,40
euR
=
744,04
=
45,71 euR
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 63
OpgaVE 4.37 Du har sparet kr. 10.000 sammen, som skal bruges på ferie i London.
1. Beregn hvor mange Pund Sterling (GBP), du kan få for DKK 10.000.
Du har bestilt valuta i banken, men der går et par dage, før du kan hente pengene. I mellemtiden har valutakursen ændret sig, så kursen nu er på 947,01.
2. Betyder kursændringen, at du får flere Pund Sterling eller færre?
3. Beregn hvor mange Pund Sterling (GBP), du kan få for DKK 10.000 med den nye valutakurs.
TROJK A
64 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
Grafer OpgaVE 4.38 Herunder er vist nogle tal fra SportsMagasinet, hvor Frederik har undersøgt, hvor stort varesalget er i butikken med forskelligt antal åbningstimer. Åbningstimer på en uge (antal)
Varesalg på en uge (kr.)
(X-aksen)
(Y-aksen)
35
100.000
40
120.000
45
140.000
50
155.000
55
160.000
Varesalg pr. åbningstime (kr.)
1. Beregn i kolonne 3, hvor meget varesalget er pr. åbningstime. 2. Hvor mange timer kan det bedst betale sig at holde åbent, hvis man ser på varesalg pr. åbningstime?
3. Indtegn antal åbningstimer på en uge og varesalget i koordinatsystemet herunder og forbind punkterne med streger. Varesalg Kr. 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000
Åbningstimer antal 30
35
40
45
50
55
60
TROJK A
* / Ê{ÊUÊ -, · 65
OpgaVE 4.39 Her ser du nogle tal fra Friluftsliv, der viser varesalg og omkostninger. Varesalg (stk.)
Omkostninger (kr.)
(X-aksen)
(Y-aksen)
60.000
15.000.000
70.000
18.200.000
80.000
22.000.000
90.000
26.550.000
100.000
32.000.000
Omkostninger pr. solgt vare (kr.)
1. Beregn omkostninger pr. solgt vare i kolonne 3 ovenfor. 2. Hvor stort skal varesalget være, hvis man ønsker at få færrest omkostninger pr. solgt vare?
3. Indtegn varesalget og omkostningerne i koordinatsystemet herunder og forbind punkterne med streger. Omkostninger (kr.) 40.000.000
30.000.000
20.000.000
10.000.000
Varesalg (stk.) 50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
110.000
TROJK A
66 ·Ê * / Ê{ÊUÊ -,
OpgaVE 4.40 Angiv med kryds om nedenstående udsagn er rigtige (R) eller forkerte (F). Nr.
Udsagn
R
1
Tal skal altid venstrestilles, for så står kommaerne under hinanden.
2
Tusindtalsseparator er det samme som et komma.
3
46,9 afrundes til 47.
4
i budgetter er det normalt at have 2 decimaler med i alle tal.
5
moms er på 20 %.
6
ved indeksberegninger er basisåret altid det sidste år.
7
399,1 afrundes til 399.
8
50 % af 600 er 30.
9
22,18 afrundes til 22,1 med 1 decimal.
10
momsen af kr. 240 er kr. 30.
11
lommeregneren skriver selv tusindtalsseparator.
12
når et tal skal falde med 2 %, skal man gange med 0,98.
13
i budgetter er det normalt at skrive alle tal i kr. 1.000.
14
når et tal skal stige med 8 %, skal man gange med 0,92.
15
valutakurser er altid de samme.
16
ved indeksberegninger starter man altid med indeks 200.
17
momsen af kr. 1.200 er kr. 300.
18
lommeregneren skriver selv komma.
19
valutakurser viser, hvor mange danske kr. man skal betale for at få 100 af den udenlandske valuta.
F
Selvevaluering efter kapitel 4 handelsregning Herunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel. Du skal nu vurdere dig selv. Sæt ét kryds ud for hver kompetence. Kompetence Jeg ved, hvordan tal skal stilles op, så de er nemme at overskue Jeg kan afrunde tal Jeg kan skrive tal i 1.000 Jeg kan beregne procenter af et tal Jeg kan arbejde med de nemme procenter Jeg kan beregne, hvor mange procent ét tal udgør af et andet tal Jeg kan lægge moms til og trække moms fra Jeg kan beregne stigning og fald i procent Jeg kan beregne indekstal Jeg kan fordele procenter Jeg kan beregne renter og rentedage Jeg kan omregne valuta Jeg kan tegne grafer
Jeg har svært ved det
Jeg kan nogenlunde
Jeg er rigtig god til det