Erhvervsøkonomi C, Grundbog 2. udgave 2015 by Trojka

Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber

NIVEAU

2. UDGAVE

ERHVERVS Ă&#x2DC;KONOMI

TROJKA

29815.indb 2

29/06/15 12.41

Forord Erhvervsøkonomi, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling, vejledning til e-conomic samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsøkonomi, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX. Her er beskrevet nogle af fordelene ved den nye 2. udgave: s Alt er samlet i én grundbog og én opgavesamling s Alle kapitler er skrevet i et sprog, som passer til målgruppen s Kapitlerne er emneopdelt og dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret undervisning s Emnerne har en logisk placering, der giver sammenhæng s Læreren kan nemt gøre e-conomic til en integreret del af den daglige undervisning, da der er opgaver til de enkelte kapitler s Et helt nyt kapitel med handelsregning træner eleverne i de grundlæggende matematiske færdigheder, som bliver brugt løbende i bogen. Kapitlet kan også bruges som et opslagsværk af eleverne selv s Al bogføring i handels-og servicevirksomheder er samlet i 11 kapitler s Større fokus på produktionsvirksomheder s Helt nye kapitler om logistik I både grundbog og opgavesamling er der lagt vægt på, at eleverne som en naturlig og integreret del af undervisningen kan benytte IT. Det gælder både regneark, tekstbehandling og økonomistyringssystem. På bogens website findes kontoplaner, skabeloner i Excel og Word samt PowerPoints med figurer fra lærebogen. For undervisere er der adgang til vejledende løsninger til opgaverne. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget. Juni 2015 Forfatterne

29815.indb 3

29/06/15 12.41

29815.indb 4

29/06/15 12.41

INdHoLd

29815.indb 5

INdLedNINg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Erhvervsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Virksomhedens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Økonomiafdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2.1 Regnskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Introduktion til SportsMagasinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15 15 16 16 16 16 17 17 17 18 18 18

KapIteL 1 Virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Handelsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.1 Grossist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.2 Detailhandelsvirksomheder/butik . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Distributionskæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Servicevirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 19 19 20 20 21 22 24

KapIteL 2 etablering og ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Etablering og iværksætteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Økonomiske overvejelser ved opstart af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1.1 Økonomiske overvejelser omkring virksomhedstype . 1.1.2 Økonomiske overvejelser omkring ansatte . . . . . . . . . . 1.2 Mål .............................................. 1.3 Interessenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Registrering af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Økonomiske overvejelser omkring ejerforhold . . . . . . . . . . . 2.2 Enkeltmandsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Anpartsselskab ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Iværksætterselskab IVS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6 Aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26 26

KapIteL 3 organisering og arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Organisationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Myndighed og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

44 44 45

27 27 28 28 29 31 33 34 36 36 37 38 39 40

29/06/15 12.41

29815.indb 6

indHoLd

2. Organisationsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Linjeprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Linje- og stabsprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Funktioner i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Arbejdsdeling mellem afdelingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1.1 Objektprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1.2 Funktionsprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46 47 47 49 51 52 52 54

KapIteL 4 Handelsregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Tal skal højrestilles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Tusindtalsseparator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Afrunding til hele tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Afrunding til 1 decimal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Tal i 1.000 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Procentregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Beregn en bestemt % af et tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 De ”nemme” procenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Hvor mange % udgør et tal af et andet tal? . . . . . . . . . . . . . . 6. Beregning af moms på 25 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Beregning af prisen på en vare inklusiv moms . . . . . . . . . . . 6.2 Beregning af moms og derefter pris inklusiv moms . . . . . . . 6.3 Beregning af varens pris inklusiv moms . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.4 Beregning af en vares pris eksklusiv moms (at regne baglæns) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Beregning af tal til budgetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Beregning af en stigning i procent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Beregning af et fald i procent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. Fordeling af procenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Rentesregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.1 Rentedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.2 Beregning af renten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11. Valutaregning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.1 Valutakurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.2 Omregning til danske kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.3 Omregning til udenlandsk valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12. Grafer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

56 56 57 58 58 58 59 60 60 61 61 62 62 62 63

KapIteL 5 grundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Virksomhedens kontoplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 En konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3.1 Eksterne bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3.2 Interne bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75 75 76 76 76 78

64 65 65 65 66 68 68 69 70 70 71 71 72 72

29/06/15 12.41

indHoLd

1.4 Kontokort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Kontoskitser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Debet/kredit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.7 Opdeling af kontoplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3. Sammenfatning om balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Hvordan bogfører man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Bogføring på kasse eller bank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Bogføring af et bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogføring hvor fejl bliver rettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At udregne saldoen på en konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Regneregler i forbindelse med debet og kredit . . . . . . . . . . . . 6.2 Startsaldo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

78 79 79 81 81 83 83 84 85 86 87 87 87 88 89 94 95 95 97 98

KapIteL 6 Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Købsmoms: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Salgsmoms: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Beregning af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Momsregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Købsmoms ved køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Andre eksterne omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3.1 Købsmoms ved andre eksterne omkostninger . . . . . . 3.4 Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4.1 Købsmoms ved køb af anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . 4. Salgsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Salgsmoms ved salg af varer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Emballage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Bogføring med emballage og moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Undtagelser omkring moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Omkostninger uden købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Omkostninger med moms, hvor man ikke må bogføre købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Opgørelse af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Momsafregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Hvor tit skal virksomheden momsafregne? . . . . . . . . . . . . . . 8. Betaling af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

100

5. 6.

29815.indb 7

100 100 100 101 101 102 102 102 103 103 103 104 104 104 105 105 107 107 107 108 108 110 111

29/06/15 12.41

29815.indb 8

indHoLd

9. Bogføring af momsafregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Moms ved regnskabsårets afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11. Kontokort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

111 113 113

KapIteL 7 Køb på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. At købe på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Kreditorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Køb af varer på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Kreditnota . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Betaling til varekreditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Andre kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Hvordan påvirker en bogføring virksomhedens resultat? . . . . . . 6. Kreditorer ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

116

KapIteL 8 Salg på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Salg af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Salg af varer på kredit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Kreditnota til varedebitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Indbetaling fra varedebitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Debitorer ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Konteringsark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Opsummering omkring køb og salg på kredit. . . . . . . . . . . . . . . . .

124

KapIteL 9 Vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Bogføring af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Indkøbspriser og salgspriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Bruttofortjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Beregning af bruttoavanceprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Metoder til at opgøre vareforbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.1 Direkte opgørelse af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.2 Indirekte opgørelse af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . .

130

KapIteL 10 pengestrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Udgift, udbetaling og omkostning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Udgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Udbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.1 Udgift og udbetaling ved kontant varekøb . . . . . . . . . . 1.3 Omkostning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Indtægt og indbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Indtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Indbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

140

116 117 117 118 119 120 121 122 123

124 125 126 126 127 127 128

130 131 131 133 134 137 137 137

140 140 141 141 143 143 143 143 144 144

29/06/15 12.41

indHoLd

29815.indb 9

3. Konsekvenser af forskellige betalingsbetingelser . . . . . . . . . . . . . 3.1 Påvirkning af resultatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Påvirkning af pengebeholdningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Mere om betalingsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

145 145 146 148

KapIteL 11 anlægsaktiver og afskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Omsætningsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Køb af biler og inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Biler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Afskrivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Bogføring af årets afskrivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Bogført værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Bogført værdi ved årsregnskabet afslutning . . . . . . . . . . . . . . 4. Afskrivningsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Den lineære metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1.1 Formel til den lineære metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1.2 Hvad er typisk ved den lineære metode? . . . . . . . . . . . 4.1.3 Hvornår er den lineære metode velegnet? . . . . . . . . . . 4.2 Saldometoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2.1 Formel til saldometoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2.2 Hvad er typisk ved saldometoden? . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2.3 Hvornår er saldometoden velegnet? . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Straksafskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

150

KapIteL 12 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Kasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Kasseafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Kassedifference. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bankindestående. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Hvordan bliver likviditeten påvirket af et bilag? . . . . . . . . . . . . . .

164

KapIteL 13 egenkapital og privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opstart af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Bogføringer med privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.1 Ejer hæver kontanter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.2 Ejers private regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.3 B-skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

172

150 151 151 151 152 152 153 154 155 155 158 158 159 160 160 160 161 162 162 162

164 164 165 166 168 169 170 170

172 172 173 175 175 175 176

29/06/15 12.41

29815.indb 10

indHoLd

2.1.4 Ejer tager varer fra lageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 En blandet regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Egenkapital ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

176 177 178 178 178

KapIteL 14 Finansiering ved lån og kassekredit. . . . . . . . . . . . . . . 1. Passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Langfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Kassekredit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Kassekredit maksimum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Kassekredit gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Kassekredit disponibel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Renter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Provision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6 Gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.7 Afstemning af kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Langfristet lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Renter på langfristet lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Afdrag på gælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Sammenligning af kassekredit og langfristet lån . . . . . . . . . . . . . .

180

KapIteL 15 Lønseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Lønseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 ATP-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 AM-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 A-skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Lønsedlen bliver lavet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bogføring af løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Betaling af de skyldige beløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Øvrige personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

198

KapIteL 16 Lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Tidløn (fast løn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Præstationsløn (resultatløn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Akkordløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Salgsprovision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kombination af tidløn og præstationsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Andre løngoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Bonus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Medarbejderaktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

208

180 181 181 182 183 183 183 187 188 188 189 192 193 193 195

198 199 200 200 200 203 205 206

208 211 211 214 215 216 216 216

29/06/15 12.41

indHoLd

29815.indb 11

KapIteL 17 et års regnskabsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Årets gang i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Opstilling af et simpelt regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Opstilling af resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Opstilling af balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

218

KapIteL 18 afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Afslutningsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Efterposteringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Periodisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.1 Forudbetalte regninger og beholdninger . . . . . . . . . . . 2.1.2 Skyldige regninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

225

KapIteL 19 Årsregnskab med noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Sammenligning med resultatopgørelse fra tidligere år . . . . . . . . .

235

KapIteL 20 Nyt regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Åbningsposter i balancen i det nye regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . 2. Opløsning af afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

242

KapIteL 21 Årsregnskab for et selskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Resultatopgørelsen for selskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Balancen for selskaber (ApS eller A/S) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

248

KapIteL 22 etableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Etableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Åbningsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

254

KapIteL 23 driftsbudget (resultatbudget) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Driftsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Bruttoavancebudget (delbudget) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Budgetkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

259

KapIteL 24 Likviditetsbudget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Opbygning af likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Likviditetsbudget for et helt år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Opdelt likviditetsbudget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

269

KapIteL 25 omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Kapacitetsomkostninger i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . 1.1 KO og KE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Variable omkostninger i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . .

277

218 220 222 223

225 226 226 227 228

235 236 240

242 244

248 250

254 257

259 263 266

270 272 274

280 281 283

29/06/15 12.41

12 3. 4. 5. 6. 7.

29815.indb 12

indHoLd

Opdeling af variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Degressive variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Proportionale variable omkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Progressive variable omkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samlede omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

285 286 288 290 292

KapIteL 26 Kalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvilke faktorer har betydning for salgsprisens størrelse? . . . . . . 2. Kalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Forkalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Efterkalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bidragskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Kalkulation i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Bidragskalkulation ved køb af varer i Danmark . . . . . . . . . . . 3.3 Kalkulation ved køb af én vare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Kalkulation af et helt parti varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Køb af varer i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5.1 Køb i fremmed valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5.2 Hjemtagelsesomkostninger fra udlandet . . . . . . . . . . . 3.6 Bidragskalkulation ved køb af varer i udlandet . . . . . . . . . . . 4. Beregning af varens salgspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Efterkalkulation sammenlignet med forkalkulation . . . . . . .

295

KapIteL 27 prisoptimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Det største dækningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Den optimale salgspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Sammenhæng mellem salgspris og afsætning . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Metoder til prisoptimering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Totalmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Enhedsmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

311

KapIteL 28 Nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Salgsprisændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Kvalitetsændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Ændring i den salgsfremmende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . .

319

KapIteL 29 Beregning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Bruttoavanceprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Dækningsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Overskudsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Sammenligning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

326

295 296 297 297 298 298 299 299 301 303 303 303 305 306 307

311 312 315 316 316 317

319 320 322 324

327 328 329 331 333

29/06/15 12.41

indHoLd

29815.indb 13

KapIteL 30 .......................... 1. Medarbejdernes bidrag til omsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Nettoomsætning pr. lønkrone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Nettoomsætning pr. fuldtidsansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Medarbejdernes bidrag til virksomhedens overskud . . . . . . . . . . . 2.1 Overskud pr. lønkrone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Overskud pr. fuldtidsansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

336

KapIteL 31 Logistik i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Logistik i handelsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Fra varekøb til varesalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Valg af leverandør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Indkøb baseret på konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Indkøb baseret på samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Optimering af varekøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Varelageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Motiver for at oprette et varelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Beregninger på varelageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Varelagerets omsætningshastighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Lagerdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

344

........................... KapIteL 32 1. Leveringsservice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Logistikomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Balancen mellem logistikomkostninger og logistisk effektivitet .

359

KapIteL 33 Start af en produktionsvirksomhed. . . . . . . . . . . . . . . 1. Forskelle på handels- og produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . 2. Ejerform og registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Investering i aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Producere selv/Outsourcing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Opstart af SportProduktion ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

369

KapIteL 34 Bogføring i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . 1. Kontoplan i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Årsregnskab i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Omkostninger bliver delt op i funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Bogføring af omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Varelagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Bogføring på varelagrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Løn i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Bogføring af løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Lønfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

381

337 338 339 340 340 341

345 346 347 347 348 349 350 352 354 355 356

359 363 366

369 372 373 376 379 379

381 381 382 383 386 387 391 391 393 394

29/06/15 12.41

29815.indb 14

indHoLd

KapIteL 35 Årsregnskab i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . 1. Saldobalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Afslutningsposteringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Driftsbudget i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

398

KapIteL 36 Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Samfundsudviklingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

413

399 401 406 406 409

413

1.1 Hvad handler miljø om? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

413

1.2 1.3 1.4 1.5

Grønne regnskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virksomhedens miljøinteressenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CSR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Miljømærker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.1 Blomsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.2 Svanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Sammenhæng mellem miljø og økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . 1.6.1 Spare på forbrug af resurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6.2 Bruge miljø i markedsføringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Analyse af data om miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Miljøindikatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

414 415 417 418 419 419 420 420 421 421 422 426 427

appeNdIX a-e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429

StIKordSregISter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

447

29/06/15 12.41

KApiTel 1

Kapitel 1

Virksomhedstyper efter at have læst dette kapitel kan du: Beskrive forskellige distributionskæder

Når du ser på de enkelte virksomheder, synes du måske ikke, at de har så meget tilfælles, da de sælger meget forskellige produkter og serviceydelser. Men hvis vi kigger lidt nærmere på virksomhederne, er det muligt at inddele virksomhederne i forskellige virksomhedstyper.

1. Virksomhedstyper Vi vil nu se nærmere på, hvilke virksomhedstyper du skal have kendskab til, og hvad der kendetegner dem. Du skal kende til disse 3 virksomhedstyper: s Produktionsvirksomheder s Handelsvirksomheder – herunder grossister og detailhandel s Servicevirksomheder

1.1 produktionsvirksomheder Produktionsvirksomheder producerer deres egne varer. De køber råvarer og de forskellige komponenter eller dele, som de skal bruge i produktionen fra deres råvareleverandører, som også kaldes for underleverandører. Når varerne er færdigproducerede, bliver de oftest solgt videre til handelsvirksomheder. produktionsvirksomheder

Produktionsvirksomheder kan variere meget i størrelse. Du vil kunne finde mindre producenter, som fx mikro-bryggerier, økologiske gårde, glaspusterier, og så er der de helt store producenter, som sælger deres varer til hele verden som fx Arla og Carlsberg. Andre eksempler på produktionsvirksomheder er landmænd, slagterier, gartnerier og bagere.

29815.indb 19

29/06/15 12.41

Kapitel 1

eksempler på produktionsvirksomheder Virksomhed

producerer

1.2 Handelsvirksomheder Handelsvirksomheder producerer ikke fysiske varer. Til gengæld handler de med varer. Det vil sige, at en handelsvirksomhed køber varer hjem fra producenter og derefter sælger de varerne videre, uden der bliver ændret på dem. Der findes 2 typer handelsvirksomheder: grossister og detailhandelsvirksomheder. Handelsvirksomheder

1.2.1 grossist Grossister kaldes også for engroshandelsvirksomheder, men vi benytter os af ordet grossist igennem denne bog. Grossister er ikke placeret i gågaden eller i et storcenter, men er oftest beliggende i et industrikvarter eller i den ydre del af byen, hvor det er nemt at komme til med bil og varevogn. Derfor kender du måske ikke denne type virksomhed. Det er nemlig ikke muligt for os almindelige forbrugere at købe varer hos en grossist. Det er kun virksomheder, som kan købe varer hos en grossist. Det vil sige, at en grossist sælger videre til andre virksomheder. Dermed er det to virksomheder, som handler med hinanden.

29815.indb 20

29/06/15 12.41

Kapitel 1

grossister

Grossister kan tit kendes på, at de hedder noget med »en gros«, grossist eller »gros«. eKSeMpel 1.1 SportsMagasinet køber selv de fleste varer hos de enkelte producenter af sportsudstyr. Der er dog nogle varer, som SportsMagasinet køber igennem grossisten SportEngros ApS. Det er bl.a. håndvægte og små fodboldmål, som SportsMagasinet derefter sælger videre til sine egne kunder.

1.2.2 detailhandelsvirksomheder/butik Detailhandelsvirksomheder kender vi også som detailbutikker. De sælger deres varer direkte til forbrugerne – det vil sige fx dig eller mig. Du kender dem fra gågaden eller i et storcenter. Du kan som almindelig forbruger gå ind i en butik og købe en vare, og du kan tage varen med hjem fx fra et supermarked, byggemarked, tøjbutik eller blomsterforretning. detailhandelsvirksomheder/detailbutikker producent eller en grossist, hvorefter butikken sælger varerne videre til den endelige forbruger.

eKSeMpel 1.2 SportsMagasinet er en detailhandelsvirksomhed – eller i daglig tale en butik eller forretning. Butikken køber sportstøj, sko og udstyr hos flere forskellige producenter og grossister. Når varerne er kommet hjem til butikken, sælges de videre til forbrugerne.

29815.indb 21

29/06/15 12.41

Kapitel 1

eksempler på handelsvirksomheder Grossister sælger

Detailhandel sælger

dagligvarer

dæk og fælge

vvs og eL

FIgur 1.2

1.3 distributionskæde Fælles for produktions- og handelsvirksomheder er, at de er en del af en distributionskæde. I det daglige tænker vi ikke over det. Vi køber rugbrød i supermarkedet, køber fodboldstøvler i sportsforretningen og køber en ny kjole i tøjbutikken. Men hvor mange led skal varerne igennem, før de når ud til forbrugerne? distributionskæden forbruger.

Distributionskæden Producent

Grossist

Detailhandel

Forbruger

distributionskæden.

Jo flere led en vare skal igennem, jo dyrere vil den blive for forbrugeren. Både producent, grossist og detailhandel vil naturligvis indregne en fortjeneste i varens salgspris. Ellers vil de ikke tjene noget på varen. Hvis ikke det er muligt at få en fortjeneste på varen, er den ikke interessant at handle med for virksomheden, da varen ikke vil kunne bidrage til virksomhedens indtjening.

29815.indb 22

29/06/15 12.41

Kapitel 1

I dag er mange detailbutikker medlemmer af eller ejet af en stor butikskæde. Dermed har de mulighed for at gå sammen og købe stort ind direkte hos producenterne. På den måde går en butikskæde udenom grossisten og bliver sin egen grossist. Et eksempel er Dansk Supermarked, som ejer butikskæderne Netto, Føtex og Bilka. Derfor kan det være forskelligt, hvor mange led den enkelte vare skal igennem, før den ender hos forbrugerne. eKSeMpel 1.3 Vi vil nu vise nogle forskellige eksempler på distributionskæder. Eksempler på forskellige distributionskæder 1. Distributionskæde med grossist og detailhandel Når SportsMagasinet køber små fodboldmål hjem, købes de gennem grossisten SportEngros. Denne grossist køber målene fra producenten MålXperten. Dermed går varen igennem 3 led, før den når ud til forbrugeren. Producent

Grossist

Detailhandel

MålXperten

SportEngros

SportsMagasinet

Forbruger

2. Distributionskæde uden grossist

SportsMagasinet køber målmandshandsker direkte hos MålXperten. Dermed er der ingen grossist, som skal tjene penge på varen. Producent

Detailhandel

MålXperten

SportsMagasinet

Forbruger

3. Distributionskæde med direkte salg fra producenten til forbrugeren

I dag har vi som forbrugere ofte mulighed for at gå direkte ind på producentens hjemmeside, hvor vi kan købe produkterne hjem uden at skulle ind i en butik. Hermed er der ingen fordyrende mellemled mellem producenten og dig. Derfor vil producenten tjene flere penge ved direkte salg over hjemmesiden, da prisen på hjemmesiden vil ligne den pris, som du finder på en lignende vare i en butik. Ellers ville producenten ikke sælge mange varer i butikkerne, hvis man kunne få deres varer meget billigere på deres website. Producent MålXperten

29815.indb 23

Forbruger

29/06/15 12.41

Kapitel 1

1.4 Servicevirksomheder Vi vil nu se nærmere på den tredje virksomhedstype – nemlig servicevirksomheder. Denne type virksomhed adskiller sig meget fra de andre, da der sælges serviceydelser. Det vil sige, de sælger et uhåndgribeligt produkt som fx rådgivning, ferierejser, oplevelser eller viden. Serviceydelser foregår tit ved, at kunden og virksomheden laver en aftale om, hvordan ydelsen skal være. Det er desuden typisk for serviceydelser, at de ikke ligger på lager, som fysiske varer gør. Nogle servicevirksomheder sælger både serviceydelser og fysiske produkter. En frisør lever af at sælge serviceydelser som fx klip af hår, men du kan også købe fysiske produkter som shampoo, voks og andre hårprodukter. Servicevirksomheder advokat.

eksempler på servicevirksomheder Virksomhed

Serviceydelse

advokat

advokatbistand

Revisor Klip og farvning Mekaniker Fitness center Café

29815.indb 24

servering

29/06/15 12.41

Kapitel 1

Vigtige begreber med forklaring Begreb

Forklaring

grossist

hvorefter butikken sĂŚlger varerne videre til den endelige forbruger.

advokatbistand fra en advokat. distributionskĂŚde forbruger.

29815.indb 25

29/06/15 12.41

Kapitel 2

KApiTel 2

etablering og ejerformer efter at have læst dette kapitel kan du:

Forklare begreberne indskud og hæftelse

I dette kapitel vil vi fokusere på, hvad der skal til økonomisk, hvis man vil etablere sin egen virksomhed. Du går måske rundt med en lille idé eller drøm om, at du engang gerne vil opstarte din egen virksomhed. Det kunne måske være en café, en blomsterforretning eller noget helt tredje. Men spørgsmålet er, hvad skal der til, for at din idé kan blive til virkelighed? Hvilke tanker skal du have gjort dig omkring økonomi og hvilke tiltag skal der gøres, for at du kan etablere din egen virksomhed? I den sidste del af kapitlet vil vi se nærmere på, hvilke ejerformer, som findes og som du skal have kendskab til, hvis du vil starte din egen virksomhed.

1. etablering og iværksætteri Når man vil etablere sin egen virksomhed, er det meget vigtigt, at man laver forskellige analyser, så man kan vurdere, om det er fornuftigt at gå videre med sin idé. I faget Afsætning vil du blandt andet lære at udarbejde en SWOT-analyse og en konkurrentanalyse, som er vigtige værktøjer at arbejde med, hvis man vil være iværksætter. Som iværksætter vil man også arbejde med virksomhedens idé og se på, hvordan man realiserer sin idé. Dette vil du også lære mere om i Afsætning. etablering

I dette kapitel vil vi se nærmere på nogle af de grundlæggende økonomiske elementer, som bør overvejes meget nøje, før man starter som selvstændig. Man skal på forhånd vide, at det kræver rigtig mange resurser og me-

29815.indb 26

29/06/15 12.41

Kapitel 2

gen tid at starte selvstændig virksomhed. Det er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden. Økonomiske overvejelser

1.1 Økonomiske overvejelser ved opstart af virksomhed Det er sjældent gratis at starte op som iværksætter. Derfor er det vigtigt, at man har gjort sig nogle grundige overvejelser omkring økonomien.

1.1.1 Økonomiske overvejelser omkring virksomhedstype I kapitel 1 så vi på de forskellige virksomhedstyper, nemlig produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder og servicevirksomheder. Afhængig af hvilken virksomhed du vil starte op, så vil det også være meget forskelligt, hvor stor en kapital du har brug for til opstarten.

produktionsvirksomhed Hvis du vil starte op med en mindre produktion af fx borde, så skal du gøre dig nogle økonomiske overvejelser omkring, hvor denne produktion skal finde sted. Hvad koster det fx at leje nogle lagerlokaler? Hvad vil det koste at få sendt varerne ud til nogle forhandlere? Har du brug for noget produktionsudstyr eller værktøj?

Handelsvirksomhed Går overvejelserne på at starte en handelsvirksomhed op, så skal du blandt andet ind og se på, hvor din virksomhed skal placeres. Hvad koster det at leje lokaler? Hvor mange varetyper skal du sælge? Hvor stort et varelager har du brug for til opstart? Du kan selv komme med mange flere økonomiske overvejelser, som er vigtige ved opstart af handelsvirksomhed.

Servicevirksomhed Ved opstart af en servicevirksomhed skal der også skaffes noget kapital. Men det kan være meget forskelligt, hvor stor en kapital du har brug for i forhold til, hvad det er, du vil starte op. Vil du starte op som revisor, hvor du har brug for en computer og en mobil, så er du næsten i gang. Eller vil du starte op med en café, hvor du har brug for lokaler, møbler, inventar, ansatte mm.?

29815.indb 27

29/06/15 12.41

Kapitel 2

1.1.2 Økonomiske overvejelser omkring ansatte Hvis du vil starte op som iværksætter, er det vigtigt at overveje, om du kan klare det hele selv, eller om du har behov for at ansætte nogle medarbejdere. Har du eventuelt behov for at ansætte en medarbejder til produktionen? Én til at sidde på kontor og lave alt det administrative arbejde? Én som måske kan komme nogle timer hver uge? Har du brug for at ansætte medarbejdere, skal du dermed indregne i dine budgetter, at der skal være råd til at betale løn. Hvis det er vigtigt for dig med en eller flere medarbejdere, for at virksomheden kan fungere, er det vigtigt, at der er kapital til dem. Senere i dette kapitel vil vi se nærmere på, hvordan man kan opstille budgetter, som giver et overblik over den økonomiske situation ved etablering af virksomhed. Igennem bogen vil du løbende oparbejde viden omkring forskellige økonomiske forhold, som kan have større eller mindre betydning for virksomheden, og som bør tages med i de økonomiske overvejelser. Disse økonomiske forhold kunne fx være omkring ejerforhold, indskud af egenkapital, lån mm.

1.2 Mål I faget Afsætning vil du komme til at arbejde med den model, der hedder SWOT-analyse. SWOT-analysen har til formål at give et øjebliksbillede af, hvilke stærke og svage sider der er i virksomheden. Derudover inddrager modellen også den eksterne del, hvor man ser nærmere på, hvilke muligheder og trusler, virksomheden står overfor. Ud fra SWOT-analysen, som også kaldes virksomhedens idégrundlag, kan man udarbejde virksomhedens idé. Virksomhedens idé skal fortælle noget om, hvad virksomheden sælger, hvem man vil sælge til, og hvordan man vil gøre det. På baggrund af de overordnede retningslinjer fra SWOT-analysen og virksomhedens idé kan vi nu fokusere på nogle af virksomhedens delopgaver, som bl.a. består i at opstille økonomiske mål, man kan bruge som målpinde til at holde styr på økonomien. Det er vigtigt at opstille mål, som virksomheden skal forsøge at realisere, og som man kan arbejde hen imod.

29815.indb 28

29/06/15 12.41

Kapitel 2

Mål

Der skal sættes tal og tid på, og det skal være muligt at afgøre, om man har nået målene. Man siger også, at målene skal være operationelle. Det betyder, at målene skal være realistiske, konkrete, tidsbestemte og forenelige. Det er beskrevet nærmere i figur 2.1. Krav til målene Realistiske Konkrete Forenelige FIgur 2.1

Ved at opstille mål har ejeren nogle seriøse og præcise ønsker, som han kan arbejde efter. I nedenstående figur 2.2 er givet eksempler på økonomiske mål. eksempler på mål

FIgur 2.2

eKSeMpel 2.1 Frederik har opstillet følgende mål for SportsMagasinet: 1. Opnå en omsætning på kr. 4,8 mio. i år 1. 2. Der må højst være klager fra 3 % af kunderne i år 1. 3. Der indrykkes en annonce i lokalavisen den 1. lørdag i hver måned. 4. SportsMagasinet skal ansætte en elev i løbet af 6 måneder.

1.3 Interessenter Virksomheder har nogle interessenter, som på den ene eller anden måde har interesse i den enkelte virksomhed, fx ejere, kunder, leverandører eller samarbejdspartnere.

29815.indb 29

29/06/15 12.41

Kapitel 2

Interessenter

I figur 2.3 er interessentmodellen vist i forhold til SportsMagasinet. Virksomhedens interessenter

Kunder

Medarbejdere

SportsMagasinet

Ejer

SKAT

Leverandører

Bank

FIgur 2.3

eKSeMpel 2.2 Frederik vil gerne skabe sig et overblik over sine interessenter. Dermed gør han det synligt, hvem der har interesse i SportsMagasinet og omvendt. På denne måde kan han se, hvordan relationen er fra SportsMagasinet ud til den enkelte interessent, og hvad SportsMagasinet modtager til gengæld fra interessenten. Det er vigtigt at skabe gode relationer til virksomhedens interessenter, da parterne er afhængige af hinanden. Frederik er selvfølgelig interesseret i, at det går SportsMagasinet godt, da han er ejer og lægger mange penge og megen arbejdskraft i butikken. Til gengæld træffer han alle beslutninger omkring butikken og håber desuden, at butikken kommer ud med et overskud allerede efter det første år. Medarbejderne er meget vigtige for butikken, da det er dem, som skal sælge varerne, og til gengæld for deres arbejde i virksomheden, får de løn. Kunderne er dem, som SportsMagasinet

29815.indb 30

29/06/15 12.41

Kapitel 2

skal leve af, da de køber butikkens varer mod betaling. Leverandørerne har også stor betydning for butikken, da de skal sikre, at varerne bliver leveret til tiden i den rette kvalitet. Når SportsMagasinet har fået varerne, får leverandørerne betaling for dem. Banken er også en interessent, da Frederik har lånt penge. Til gengæld skal Frederik betale renter, gebyrer og afdrag til banken. Den sidste interessent, som Frederik kan komme i tanke om, er myndighederne. Frederik skal naturligvis betale skat, hvis der er et overskud. Til gengæld kan Frederik ringe til kommunen eller SKAT, hvis han har nogle spørgsmål, som han skal have afklaret i forhold til butikken. SportsMagasinets interessenter interessenter

Ydelse fra virksomheden

Ydelse til virksomheden

indskud af kapital, viden investorer

Kapital.

Kunder

Betaling. Betaling.

Banken afdrag. skat og afgifter. og infrastruktur. FIgur 2.4

1.4 registrering af virksomhed Når man som iværksætter skal registrere sin virksomhed, sker det elektronisk. Det kan bl.a. gøres på www.virk.dk, hvor man logger sig på med NemId, NemId Erhverv eller medarbejdersignatur. Denne portal er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Her har man mulighed for at registrere sin virksomhed samt indberette til det offentlige om fx moms, arbejdsulykker, refusion af sygedagpenge m.fl. Når man skal registrere sin virksomhed, skal der bl.a. gives oplysninger om følgende: s Virksomhedens navn og adresse mm. s Virksomhedstype s Virksomhedens ejer s Virksomhedens branche s Antal ansatte

29815.indb 31

29/06/15 12.41

Kapitel 2

Herefter behandles og godkendes registreringen, hvorefter der tilsendes et registreringsbevis med bl.a. virksomhedens CVR-nummer. Et CVR-nummer er et unikt nummer, som kan identificere virksomheden, ligesom alle personer har et CPR-nummer. CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister. Dette register holder styr på de forskellige oplysninger, som indberettes af virksomhederne. Oplysningerne er offentligt tilgængelige, og du kan søge på en virksomhed, hvorefter der vil komme oplysninger frem med bl.a. adresse, virksomhedstype, ejerforhold, antal ansatte og branche. CVr-nummer

CVR-nummeret bruges til at identificere sig overfor myndigheder ved fx indberetninger og overfor private kunder ved fx udstedelse af faktura. eKSeMpel 2.3 Oplysninger til registrering af SportsMagasinet Oplysninger

navn og adresse

Registrering

sportsMagasinet Hovedgaden 20 detailhandel

Branche

sport og fritid

antal ansatte

FIgur 2.5

Kort tid efter, at Frederik har registreret sin virksomhed på nettet, modtager han en bekræftelse på, at SportsMagasinet er blevet registreret og han modtager følgende CVR-nr. 37 27 17 07 for virksomheden.

29815.indb 32

29/06/15 12.42

Kapitel 2

1.5 Økonomi Økonomien er grundlag for, om man kan drive virksomhed eller ej. Hvis man ikke har opsparet nok penge til at etablere den nye virksomhed, må man optage et lån i banken eller skaffe investorer, som vil indskyde penge. Det er vigtigt, at man udarbejder både et etableringsbudget og et finansieringsbudget, så man helt præcist kan se, hvad man skal bruge penge på. Herved kan man se, hvor mange penge man som ejer skal indskyde i virksomheden. Hvis man ikke har så stor en opsparing, at man kan finansiere alle etableringsudgifter, må man låne de resterende penge. Når en ny virksomhed skal låne penge i banken, er det oftest et krav, at banken skal se budgetter.

For at kunne etablere en virksomhed vil der være en række udgifter, som er nødvendige. Der skal bl.a. bruges penge på inventar, varebil, varelager, forudbetalt husleje, brevpapir, indretning af lokaler mm. etableringsbudgettet

Finansieringsbudgettet etableringen.

I figur 2.6 er givet et eksempel på, hvad et etablerings- og finansieringsbudget kan indeholde.

29815.indb 33

29/06/15 12.42

Kapitel 2

etablerings-

eksempler

Finansierings-

budget

eksempler

budget

inventar

egenkapital ren har indskudt i apparat.

Bil

varekreditorer

gæld til vareleve

heden skal levere varer til kunder. varelager

varer der skal sælges videre. Penge i kasseap

beholdning

paratet. en bankkonto.

i alt

FIgur 2.6

I kapitel 22 Etableringsbudget vil vi uddybe etablerings- og finansieringsbudgettet, hvor vi også vil tilføje taleksempler.

2. ejerformer Vi vil nu se nærmere på, hvordan man kan eje en virksomhed. Der er flere forskellige muligheder. Hvis man skal etablere sin egen virksomhed, bør man gøre sig seriøse overvejelser omkring, hvilken ejerform der vil være mest fordelagtig. Valg af ejerform kan bl.a. få store økonomiske konsekvenser, hvis virksomheden går konkurs. Vi skelner imellem offentlige virksomheder og private virksomheder. Den primære forskel på offentlige og private virksomheder er, at offentlige virksomheder arbejder ud fra et fastlagt budget, som de skal overholde. Dermed skal offentlige virksomheder ikke give overskud, men det skal private virksomheder for at kunne overleve. De offentlige virksomheder styres af kommuner, regioner eller staten. Du kender mange offentlige virksomheder som fx børnehaver, skoler, biblioteker og sygehuse. I denne bog vil vi kun se nærmere på de privatejede virksomheder. De virksomheder, som er placeret ude i industrikvarteret eller i gågaden, er oftest privatejede.

29815.indb 34

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Nedenfor i figur 2.7 er vist en oversigt over de forskellige ejerformer for en virksomhed. Ejerformer

Virksomhed

Oﬀentlig

Stat

Privat

Region

Kommune

Personligt ejet

Enkeltmandsvirksomhed

Interessentskab I/S

Selskaber

Iværksætterselskab IVS

Anpartsselskab ApS

Aktieselskab A/S

FIgur 2.7

Vi vil i det følgende se nærmere på de private ejerformer: s Enkeltmandsvirksomhed s Interessentskab I/S s Anpartsselskab ApS s Iværksætterselskab IVS s Aktieselskab A/S Der er nogle fællestræk for de 5 ejerformer, som er interessante at se nærmere på. Det drejer sig om indskud og hæftelse. Hvis man vil etablere sin egen virksomhed, er der brug for kapital. Det vil sige, at der er behov for nogle penge, for at virksomheden kan købe ind til varelager, betale husleje, købe inventar mm. Måske låner man penge i banken, men oftest indskyder ejeren også selv kapital i virksomheden. Når ejeren indskyder penge i virksomheden, er der tale om et indskud, som også kaldes for egenkapital.

29815.indb 35

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Indskud

Det andet fællestræk ved ejerformerne er, hvordan ejeren hæfter for virksomhedens gæld, som kaldes hæftelse. Hæftelse

2.1 Økonomiske overvejelser omkring ejerforhold privatejet virksomhed Vælger du at starte op som en privatejet virksomhed, kan du enten starte op alene som en enkeltmandsvirksomhed eller sammen med flere og oprette et interessentskab. Man hæfter personligt ved begge ejerformer, og kan dermed risikere at miste hele sin personlige formue. Hvis man opretter et interessentskab, hæfter man også solidarisk. Det vil sige, at alle ejerne hæfter for hele virksomhedens gæld. Så hvis kompagnonen ikke kan betale sin del af gælden, så kan man selv komme til at stå med en meget stor gæld.

Selskab Vælger man i stedet at oprette sin virksomhed som et selskab frem for en personligt ejet virksomhed, har det igen nogle økonomiske konsekvenser. Det kræver et indskud på minimum kr. 50.000 at oprette et anpartsselskab og kr. 500.000 for et aktieselskab. Et iværksætterselskab kan oprettes for kr. 1, men til gengæld kan det være svært at låne penge pga. et lille indskud samt begrænset hæftelse. Vi vil nu se nærmere på de forskellige ejerformer.

2.2 enkeltmandsvirksomhed Den mest almindelige ejerform er enkeltmandsvirksomheder. Her er der én ejer, men der kan godt være flere ansatte i virksomheden. Der stilles ikke de store krav til etablering af en enkeltmandsvirksomhed og derfor kan den hurtigt komme i gang. Det er en fordel, at der ikke er noget krav om indskud, hvis man ønsker at etablere en enkeltmandsvirksomhed. Den helt store ulempe ved denne ejerform er, at der er personlig hæftelse og dermed hæfter ejeren med sin personlige formue. Det vil sige, at ejeren risikerer at skulle sælge sin bil, hus eller andre private ejendele, hvis virksomheden går konkurs. personlig hæftelse

29815.indb 36

29/06/15 12.42

Kapitel 2

enkeltmandsvirksomhed Fordele

Ulemper

Let at etablere. Kræver ingen indskud. beslutninger.

FIgur 2.8

2.3 Interessentskab I/S Man kan se et interessentskab som en udvidelse af en enkeltmandsvirksomhed. I en enkeltmandsvirksomhed er der 1 ejer, mens der i et interessentskab skal være 2 eller flere ejere. Det vil sige, at virksomheden er personligt ejet ligesom en enkeltmandsvirksomhed. Der kræves stadig ikke noget indskud. Ejerne eller interessenterne, som de også kaldes, starter alligevel oftest op med at indskyde noget kapital, da det vil være nødvendigt for at kunne etablere en virksomhed. Der vil almindeligvis være brug for penge til fx en computer, mobil, markedsføring, husleje mm. I et interessentskab hæfter ejerne både personligt og solidarisk. Det betyder, at ejerne hæfter med hele deres personlige formue – ligesom i en enkeltmandsvirksomhed. Derudover hæfter ejerne også solidarisk, som vil sige, at hver ejer hæfter for hele virksomhedens gæld. Hvis der er 2 ejere i et firma og det går konkurs, så kan den ene ejer risikere at skulle betale hele virksomhedens gæld, hvis den anden ikke har mulighed for at betale. Solidarisk hæftelse

Ejerne i et interessentskab vælger oftest at indgå en interessentskabskontrakt. I denne kontrakt kan der skrives oplysninger om bl.a. følgende forhold: s Hvor stort er beløbet, som hver ejer har indskudt? s Hvordan skal overskud og underskud fordeles mellem ejerne? s Arbejdsdeling s Hvilke betingelser skal være gældende, hvis en af ejerne ønsker at komme ud af virksomheden?

29815.indb 37

29/06/15 12.42

Kapitel 2

interessentskab i/S Fordele Let at etablere. solidarisk.

FIgur 2.9

eKSeMpel 2.4 For nogle år siden snakkede Frederik med sin kammerat Oliver om at starte virksomhed sammen. Her kunne et interessentskab have været en mulighed i forhold til valg af ejerform. Frederik valgte hurtigt at droppe idéen om at starte virksomhed sammen med Oliver, da det viste sig, at Oliver ikke var seriøs omkring projektet. Han ville hellere spille fodbold på højt plan, og desuden vidste Frederik, at Oliver til tider havde pengeproblemer. Vi er nu færdige med at se på de personligt ejede virksomheder, og vil nu se nærmere på de 3 selskabsejede virksomheder.

2.4 anpartsselskab apS Et anpartsselskab er selskabsejet og derfor er der strengere krav til, hvordan virksomheden skal drives. Både anpartsselskaber, iværksætterselskaber og aktieselskaber er omfattet af selskabsloven1. Man kan som enkeltperson godt vælge at etablere et anpartsselskab, men der er også mulighed for at være flere ejere. Ønsker man at opstarte et anpartsselskab, kræves der et minimumsindskud på kr. 50.000 enten som penge eller værdier fx en bil. Følgende gælder bl.a. for anpartsselskaber jf. selskabsloven1: s I virksomhedens navn skal der indgå ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS. s Der skal afholdes generalforsamling hvert år. s Ejerne har begrænset hæftelse. s Regnskabet skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen. s Selskabet skal have en direktør eller direktion. s Virksomheden skal betale selskabsskat af overskuddet.

29815.indb 38

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Begrænset hæftelse

Anpartsselskab ApS Fordele

Ulemper

Begrænset hæftelse.

begrænset hæftelse, og kapitalind skuddet ikke er særlig stort. FIgur 2.10

eKSeMpel 2.5 At oprette et anpartsselskab kunne også være en mulig ejerform for Frederiks sportsforretning. Dog er Frederik lidt betænkelig ved de mange formelle krav, som gælder, når der nu er tale om et selskab. Han kan se den helt store fordel ved begrænset hæftelse, men han er også bange for, at han ikke kan få lov til at låne penge i banken, hvis han vælger denne ejerform. Han har nemlig ikke selv kr. 50.000, som han kan skyde ind i virksomheden.

2.5 Iværksætterselskab IVS Fra den 1. januar 2014 har anpartsselskaber fået en” lillebror” – iværksætterselskabet IVS. Et iværksætterselskab ligner på mange måder et anpartsselskab, men kan stiftes med en selskabskapital på kun kr. 1. For iværksætterselskaber gælder der følgende: s Indskud kr. 1 – 49.999. s Begrænset hæftelse. s Skal udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, som skal sendes til Erhvervsstyrelsen. s Der skal afholdes generalforsamling 1 gang om året.

29815.indb 39

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Selskabskapitalen opspares løbende som minimum 25 % af det årlige overskud, indtil den samlede kapital udgør kr. 50.000. Herefter kan man omregistrere selskabet til et almindeligt anpartsselskab. iværksætterselskab iVS Fordele

Ulemper

Begrænset hæftelse.

kapitalindskud. FIgur 2.11

eksempel 2.6 Frederik har overvejet at opstarte SportsMagasinet som et iværksætterselskab, da der ikke er krav om et særlig stort kapitalindskud, og samtidig er der begrænset hæftelse. Men Frederik har behov for at købe mange ting til butikken. Der vil være brug for reoler, stativer, kasseapparat mm. Derudover skal der købes varer til varelageret. Hvis han vælger at oprette sin virksomhed som et iværksætterselskab, så er han bange for, at han ikke vil kunne få kredit (udsættelse af betaling) ved sine vareleverandører, hvilket han har behov for, da han ikke har alle pengene selv.

2.6 aktieselskab a/S Den mest almindelige ejerform for større virksomheder er aktieselskab. Aktieselskaber skal opfylde endnu skrappere krav end anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Aktieselskaber er også underlagt selskabsloven. I et aktieselskab er der oftest flere ejere, også kaldet aktionærer, men det er muligt at oprette et aktieselskab som en enkeltperson, hvis man har kapital til det. Det kræver nemlig som minimum kr. 500.000 at opstarte et aktieselskab. Det kan dog besluttes, at der skal ske en delvis indbetaling af selskabskapitalen, når aktieselskabet stiftes. Det betyder, at der som minimum skal indbetales kr. 125.000 ved opstart. Dermed skylder ejeren det resterende indskud op til kr. 500.000, og hæfter samtidig for det, indtil det er blevet indbetalt.

29815.indb 40

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Følgende gælder bl.a. for aktieselskaber jf. selskabsloven: s I virksomhedens navn skal der indgå ordet aktieselskab eller forkortelsen A/S. s Der skal afholdes generalforsamling hvert år, hvor alle aktionærer har ret til at komme. s Ejerne har begrænset hæftelse. s Regnskabet skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen. s Selskabet skal have en bestyrelse og en direktør eller direktion. s Virksomheden skal betale selskabsskat af overskuddet. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i et aktieselskab. Her har alle aktionærer ret til at komme og de har stemmeret. På generalforsamlingen vælges der en bestyrelse, som har den overordnede ledelse af selskabet. Herefter udvælger bestyrelsen en direktør eller en direktion, som tager sig af den daglige ledelse og har ansvaret for virksomheden. Aktieselskab A/S Fordele

Ulemper

Begrænset hæftelse. Mulighed for at udvide aktiekapi talen. strenge regnskabskrav.

FIgur 2.12

29815.indb 41

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Nedenfor i figur 2.13 er vist en oversigt over de 5 ejerformer. Karakteristika for de 5 ejerformer personlig ejet

Selskabsejet

interessent

iværksættersel

anpartsselskab

aktieselskab

skab i/s

skab ivs

aps

a/s

1 ingen krav

ingen krav

Kr. 1

indskud Hæftelse

Mindst kr.

50.000

500.000

Personlig

Personlig og

Begrænset

hæftelse.

solidarisk

hæftelse.

skat af deres

selskabsskat af

andel af over

overskuddet.

hæftelse. skat skat af overskud nes i den person

skuddet.

eKSeMpel 2.7 Frederik synes ikke på nuværende tidspunkt, at et aktieselskab er en mulig ejerform for hans virksomhed. Et aktieselskab har endnu strengere krav end et anpartsselskab, hvilket Frederik ikke kan overskue, da han skal styre alt omkring virksomheden. Desuden skal der også indskydes kr. 500.000, som Frederik ikke har mulighed for at indskyde ved etableringsstart. Måske på længere sigt kan det være en mulighed at ændre ejerform fra personligt ejet til et selskab.

29815.indb 42

29/06/15 12.42

Kapitel 2

Vigtige begreber med forklaring Begreb

Forklaring

etablering

interessenter

noget til gengæld. hed. budget Finansierings budget

interessentskab i/s anpartsselskab aps iværksætterselskab ivs aktieselskab a/s

indskud Hæftelse konkurs. Personlig hæftelse solidarisk hæftelse Begrænset hæftelse

29815.indb 43

29/06/15 12.42

Kapitel 3

KApiTel 3

organisering og arbejdsdeling efter at have læst dette kapitel kan du: Lave en organisationsplan

En virksomhed består oftest af flere forskellige afdelinger og arbejdsfunktioner. Jo større virksomheden er, jo mere kompleks bliver den. I større virksomheder kan det være relevant at udarbejde en oversigt over, hvordan virksomheden er opbygget. På den måde får man et overblik over de forskellige afdelinger. Desuden kan det være relevant at have en oversigt over, hvilke arbejdsdelinger og funktioner, der er i virksomheden. Det vil sige, hvem skal gøre hvad i de forskellige afdelinger.

1. organisationsplan Til at give det overordnede overblik over, hvordan virksomheden er sammensat, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i en organisationsplan. En organisationsplan kaldes også for et organisationsdiagram. en organisationsplan se, hvilke afdelinger der er og hvordan de er placeret i forhold til hinanden.

Det kan være en god idé at uddele en organisationsplan til nye medarbejdere eller gøre organisationsplanen tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. På den måde kan alle, som har interesse i virksomheden, gå ind og se nærmere på dens opbygning. I små virksomheder, hvor der kun er 2 eller 3 ansatte, er det ikke så relevant at lave en organisationsplan. Her ved medarbejderne oftest godt, hvad de hver især har ansvar for og hvilke arbejdsopgaver, de skal løse. I mellemstore og store virksomheder, hvor der er mange afdelinger og

29815.indb 44

29/06/15 12.42

Kapitel 3

mange ansatte, vil det være en god idé at udarbejde en organisationsplan for at give overblik over virksomhedens opbygning.

1.1 Myndighed og ansvar Udover at en organisationsplan giver overblik over virksomhedens opbygning og afdelinger, kan det også ses, hvem der har myndighed og hvem der har ansvar.

Myndighed Der vil altid være en eller flere personer, som har den overordnede myndighed i virksomheden. Derudover kan der være flere personer, som er mellemledere og har ansatte under sig. Det vil sige, at en person har myndighed, når vedkommende har ret til at træffe beslutninger og uddelegere ordrer til andre i virksomheden. Myndighed er placeret hos ledelsen, og bevæger sig ned i organisationen. Fx har direktøren myndighed overfor mellemlederne, der igen har myndighed over de ansatte i deres afdelinger. Myndighed

ansvar De fleste ansatte har ikke myndighed, men til gengæld står de til ansvar. At stå til ansvar betyder, at den enkelte medarbejder står til ansvar overfor sin nærmeste leder. Dermed skal den enkelte medarbejder udføre de arbejdsopgaver, som han/hun bliver pålagt. ansvar

29815.indb 45

29/06/15 12.42

Kapitel 3

Nedenfor i figur. 3.1 er opstillet en organisationsplan der viser, at myndighed kommer oppefra og bevæger sig ned. Til gengæld kommer ansvaret nedefra og op mod den nærmeste leder. Myndighed og ansvar i en organisation Myndighed

Ansvar

Direktør

Indkøbschef

Indkøbsassistent

Salgschef

Sælger

Økonomichef

Elev

Bogholder

Elev

FIgur 3.1

En mellemleder har både myndighed og ansvar. Mellemlederen har myndighed overfor sine ansatte og kan give ordre til dem. Men derudover står mellemlederen til ansvar overfor sin leder/direktør, hvor han/hun skal stå til regnskab for, hvad der sker i netop hans/hendes afdeling. Ved at have fastlagt myndighed og ansvar i virksomheden er der nogle retningslinjer for kommandovejene op og ned igennem virksomheden. Det er vigtigt, at både medarbejdere og chefer holder sig til disse kommandoveje, så der ikke opstår konflikter. Det vil sige, at man skal følge linjerne i organisationsplanen.

2. organisationsprincipper En organisationsplan kan opbygges efter forskellige principper. Vi ser nærmere på følgende principper: s Linjeprincippet og s Linje- og stabsprincippet

29815.indb 46

29/06/15 12.42

Kapitel 3

2.1 Linjeprincippet De fleste mindre virksomheder er opdelt efter linjeprincippet. Det betyder, at den enkelte medarbejder tilhører en enkelt afdeling og dermed har én chef. På denne måde er det meget tydeligt, hvilken afdeling den enkelte medarbejder hører til, og hvem man er ansvarlig overfor. Organisationsplan efter linjeprincippet

Direktør

Indkøbschef

Salgschef

Økonomichef

Indkøbsassistent

Salgskonsulent

Bogholder

FIgur 3.2

linjeprincippet Fordele

Ulemper

ansvar.

afdelinger.

direkte overordnet.

specialistviden.

FIgur 3.3

2.2 Linje- og stabsprincippet I store og mellemstore virksomheder er linje- og stabsprincippet det mest almindelige. Her bliver der taget udgangspunkt i linjeprincippet, hvor der bliver tilføjet stabsfunktioner, som i følgende figur 3.4 tegnes som cirkler i organisationsplanen.

29815.indb 47

29/06/15 12.42

Kapitel 3

Organisationsplan efter linje- og stabsprincippet

Direktør IT afd.

Produktionschef

Indkøb

Produktion

Personale

Salgschef

Sælgere

Økonomichef

Bogholderi

Løn

FIgur 3.4

I større virksomheder er det almindeligt at oprette afdelinger med specialviden som fx IT-administration eller personaleafdeling. Disse afdelinger kaldes for stabsfunktioner, som rådgiver og vejleder de andre afdelinger, men de har ingen myndighed overfor dem. Ved at tilknytte stabsfunktioner er det nemmere at anvende specialviden, som disse afdelinger er i besiddelse af. Det betyder, at i stedet for at der skal være en eller flere IT-kyndige personer i hver enkelt afdeling, så kan IT-personalet samles i én afdeling og hjælpe til i de andre afdelinger, når der er behov. Stabsfunktioner kan blive placeret overalt i virksomhedens organisationsplan. linje- og stabsprincippet Fordele

Ulemper

ansvar. stabschefer og funktionschefer.

FIgur 3.5

eKSeMpel 3.1 Efter at Frederik har åbnet SportsMagasinet, har han gjort sig nogle tanker omkring, hvordan butikken skal organiseres. Han synes, at det er vigtigt, at hans medarbejdere ved, hvem der har myndighed over andre, og hvem man skal stå til ansvar for. SportsMagasinet er startet op med 6 ansatte,

29815.indb 48

29/06/15 12.42

Kapitel 3

derfor er det meget overskueligt, hvordan myndighed og ansvar er placeret i butikken. Frederik vælger at organisere butikken efter linjeprincippet, da der ikke er behov for stabsfunktioner. Linjeprincippet giver desuden klare kommandoveje for medarbejderne, og de ved, hvem de skal gå til, hvis der opstår problemer.

3. Funktioner i virksomheden I en virksomhed er der mange arbejdsopgaver, som skal løses. Nogle arbejdsopgaver ligner hinanden, mens andre arbejdsopgaver er meget forskellige. Det er vigtigt at samle de arbejdsopgaver, der ligner hinanden nogenlunde. På den måde kommer der struktur på arbejdsopgaverne. Når man samler disse arbejdsopgaver, oprettes der funktioner. Funktioner

Typiske funktioner i en virksomhed er: s Økonomifunktion s Indkøbsfunktion s Lagerfunktion s Produktionsfunktion s Salgsfunktion s Personalefunktion

Økonomifunktion Økonomifunktionen har til formål at indsamle og varetage alle økonomiske data, der måtte være for virksomheden. Økonomifunktionens vigtigste opgaver

Foretage budgetkontrol

29815.indb 49

29/06/15 12.42

Kapitel 3

Indkøbsfunktion Indkøbsafdelingen står for indkøbsfunktionerne. Det betyder, at de skal sikre, at indkøbene sker på den økonomisk mest attraktive måde. indkøbsfunktionens vigtigste opgaver

indhente tilbud

Lagerfunktion På lageret i en produktionsvirksomhed modtager de alle indkøbte råvarer og komponenter, som skal bruges i produktionen. Herefter sørger lagermedarbejderne for, at varerne lagres, indtil de skal bruges i produktionsafdelingen. I en handelsvirksomhed modtager fx grossisten sine handelsvarer fra en producent. Herefter lægges varerne på lageret, indtil de bliver solgt videre til en detailbutik. lagerfunktionens vigtigste opgaver

opbevare de færdigproducerede varer, indtil de sælges

produktionsfunktion Produktionsafdelingen varetager alle opgaver omkring produktionsfunktionen i en produktionsvirksomhed. produktionsfunktionens vigtigste opgaver Producere varer

Salgsfunktion Salgsfunktionen styres af salgsafdelingen. Alle funktioner i virksomheden er vigtige, men især salgsfunktionen er meget vigtig, da det er på baggrund af virksomhedens salg af varer, at den skal overleve. Salget af varer-

29815.indb 50

29/06/15 12.42

Kapitel 3

ne skal dække virksomhedens omkostninger, og derudover bør der være et overskud. Salgsfunktionens vigtigste opgaver Fastsætte salgspris sælge varer til kunderne

personalefunktion Personalefunktionen er ofte en stabsfunktion, som har til opgave at styre virksomhedens personaleforhold. Det betyder, at medarbejderne i denne afdeling blandt andet sidder med ansættelser af nyt personale, personalepolitikker, trivsel og kompetenceudvikling. Personalefunktionen bliver også kaldt for HR-funktionen. personalefunktionens vigtigste opgaver Personalepolitik Trivsel Planlægge efteruddannelse skabe læring i organisationen Planlægge ferie

4. arbejdsdeling Ovenfor gennemgik vi, hvordan virksomheden kan være organiseret i forhold til de forskellige afdelinger. Nu vil vi se nærmere på, hvordan arbejdsdelingen kan være i den enkelte afdeling. Alle medarbejdere kan ikke have de samme arbejdsopgaver. I nogle afdelinger kan den enkelte medarbejder have flere forskellige arbejdsopgaver, hvilket betyder, at medarbejderen kan være fleksibel og nyttig i flere situationer. I andre afdelinger er medarbejderne specialister, hvilket betyder, at de kun udfører specifikke og ofte krævende arbejdsopgaver.

29815.indb 51

29/06/15 12.42

Kapitel 3

arbejdsdeling

Vi vil i næste afsnit se nærmere på 2 arbejdsdelingsprincipper, samt hvilke fordele og ulemper der er ved de enkelte principper.

4.1 arbejdsdeling mellem afdelingerne En virksomhed kan vælge, at arbejdsopgaverne skal fordeles efter ét af følgende 2 principper: s Objektprincippet s Funktionsprincippet

4.1.1 objektprincippet At arbejde efter objektprincippet betyder, at virksomhedens funktioner som salg, indkøb og økonomi er samlet omkring det enkelte objekt. Et objekt kan fx være: s Et produkt s En kundegruppe s Et geografisk område Det vil oftest være store virksomheder, som har mange forskellige produkter, mange kundegrupper eller arbejder indenfor et stort geografisk område. objektprincippet:

eKSeMpel 3.2 Frederik vil gerne se nærmere på, hvilken betydning objektprincippet ville få for SportsMagasinet. Derfor stiller han de enkelte objekter op, hvorefter han placerer de forskellige funktioner under hvert objekt.

29815.indb 52

29/06/15 12.42

Kapitel 3

Arbejdsdeling efter objektprincippet

Direktør

Objekter!

Funktioner!

Golf!

Indendørs sport

Indkøb Salg Økonomi

Løb

Indkøb Salg Økonomi

Da Frederik har set nærmere på ovenstående objektprincip, synes han ikke, at det er det optimale arbejdsdelingsprincip for SportsMagasinet. Det er ikke nødvendigt med alle de forskellige funktioner under hvert objekt. Ud fra ovenstående figur 3.6 vil medarbejderne have specialiseret sig indenfor den enkelte varegruppe. Det vil kræve meget kommunikation mellem medarbejderne, da de ikke nødvendigvis ved, hvad der sker under de andre objekter. I figur 3.7 er vist fordele og ulemper ved objektprincippet mellem afdelingerne. Arbejdsdeling efter objektprincippet mellem afdelinger Fordele

Ulemper

og inventar, da hver afdeling kun har

29815.indb 53

29/06/15 12.42

Kapitel 3

4.1.2 Funktionsprincippet Arbejdsdeling efter funktionsprincippet er en anden måde at inddele arbejdet på i virksomheden. Her tages der udgangspunkt i de forskellige funktioner som fx salg, indkøb, lager, økonomi og produktion. Hver funktion varetager sine opgaver for alle objekter. Fx sørger indkøbsafdelingen for indkøb af alle varer til hele virksomheden. Funktionsprincippet tager udgangspunkt i den enkelte funktion.

eKSeMpel 3.3 Frederik vil nu opstille arbejdsdelingen for SportsMagasinet efter funktionsprincippet og håber, at arbejdsdelingen vil være mere effektiv efter dette princip. Arbejdsdeling efter funktionsprincippet

Direktør

Funktioner!

Indkøb!

Objekter!

Golf Indendørs sport Løb

Salg!

Golf Indendørs sport Løb

Økonomi

Golf Indendørs sport Løb

Denne arbejdsdeling efter funktionsprincippet vil være optimal for SportsMagasinet. Frederik synes, at denne opstilling giver større effektivitet i de forskellige funktioner, selvom der er flere forskellige varegrupper, der skal fokuseres på. På denne måde bliver medarbejdernes viden udnyttet bedst muligt, da de har speciale indenfor et bestemt område, men de ved stadig alt omkring SportsMagasinets produkter.

29815.indb 54

29/06/15 12.42

Kapitel 3

I figur 3.9 er vist fordele og ulemper ved funktionsprincippet mellem afdelinger. Arbejdsdeling efter funktionsprincippet mellem afdelingerne Fordele

Ulemper

deres egen afdeling.

Vigtige begreber med forklaring Begreb

Forklaring

organisa tionsplan de er placeret i forhold til hinanden.

ansvar

princip

princip deling eller funktionsprincippet. princippet Funktions princippet

29815.indb 55

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

KApiTel 4

Handelsregning efter at have læst dette kapitel kan du: afrunde tal

Beregne indekstal

Tegne grafer

I dette kapitel kommer vi til at gennemgå nogle af de grundlæggende regneregler, som du skal kunne bruge senere i bogen. Vi arbejder også med at få nogle gode vaner i behandlingen af tal. Du vil altid kunne gå tilbage til dette kapitel og se, hvordan man regner de forskellige ting ud.

1. tal skal højrestilles Første gode vane er at skrive tal, så de bliver højrestillet. Så bliver tallene nemmere at overskue, og man undgår at lave fejl, når de skal regnes ud. Tallene skal skrives sådan, at kommaerne er under hinanden. eksempel 4.1 Spørgsmål: Skriv disse tal og læg dem sammen: (1,22); (10,10); (133,55); (1.423,00); (25.678,90) Svar: Rigtigt opstillet (= højrestillet)

i alt

Forkert opstillet

1,22

10,10

133,55

1.423,00

25.678,90

27.246,77

FIgur 4.1

29815.indb 56

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

2. tusindtalsseparator I erhvervsøkonomi arbejder vi tit med store tal, og her er det velegnet at bruge tusindtalsseparator. Tusindtalsseparator er det lille punktum, som bliver sat ind for at adskille tusinder og millioner. Du kan se nogle eksempler i figur 4.2. Uden tusindtalsseparator

Med tusindtalsseparator

Kr.

6780

Kr.

6.780

Kr.

1223489

Kr.

1.223.489

Kr.

633567900

Kr.

633.567.900

Som du kan se, bliver tallene nemmere at overskue, når man indsætter tusindtalsseparator. Vi anbefaler, at du gør det til en vane altid at skrive tusindtalsseparator, når du løser opgaver i opgavebogen. Til gengæld skal du ikke skrive tusindtalsseparator, når du løser en opgave i Excel eller regner tal ud på din lommeregner. I Excel findes denne knap:

Når du markerer dine celler og trykker på knappen, vil alle dine tal automatisk blive skrevet med tusindtalsseparator. Hvis du bruger din lommeregner, er den indstillet til automatisk at sætte tusindtalsseparator ind. Du må ikke forveksle tusindtalsseparator med komma. Komma bliver brugt til at skille kroner og ører, og du skal altid skrive kommaet, uanset om du arbejder i opgavebogen, i Excel eller på lommeregner. Se forskellen på tusindtalsseparator og komma i figur 4.3.

29815.indb 57

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

Forskellen på tusindtalsseparator og komma: 42.590,50

FIgur 4.3

3. afrunding Man kan nogle gange komme ud for at skulle afrunde et tal, og her er det nødvendigt at kende til reglerne for afrunding.

3.1 afrunding til hele tal Når man afrunder til et helt tal, betyder det, at man fjerner tallene efter kommaet. Tallene efter kommaet kaldes for decimaler. Det er 1. decimal efter kommaet, som bestemmer, om man runder op eller ned. Hvis tallet er 0,1,2,3 eller 4, skal man runde ned (dvs. lade det tal blive stående, der står foran kommaet). Hvis tallet er 5 eller derover, skal man runde op til det næste tal. Se figur 4.4. Afrunding til hele tal Oprindeligt tal

Afrundet til helt tal

2,3

2,5

2,7

34,8

100,1

100

100,9

101

1.567,5

1.568

FIgur 4.4

3.2 afrunding til 1 decimal Hvis man i en opgave bliver bedt om at afrunde et tal til 1 decimal, betyder det, at man skal ende med 1 tal efter kommaet og alle øvrige decimaler skal fjernes. Her vil det blive 2. decimal, som afgør, om tallet skal rundes op eller ned. I figur 4.5 er 2. decimal markeret med blå farve. Hvis 2. decimal er under 5, skal man runde ned. Hvis 2. decimal er fra 5 og over, skal man runde op.

29815.indb 58

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

Afrunding til 1 decimal Oprindeligt tal

Afrundet til 1 decimal

7,34

7,3

7,37

7,4

55,06

55,1

107,55

107,6

2.310,09

2.310,1

5.468,95

5.469,0

FIgur 4.5

4. tal i 1.000 kr. Som sagt arbejder man tit med store tal, og nogle gange kan det give mening at gøre tallene enklere. Det er specielt, når man arbejder med budgetter, hvor man kigger ud i fremtiden og prøver at forudse, hvordan økonomien vil se ud. Her er det vigtigt at få et nogenlunde overblik, og derfor kan man tillade sig at se bort fra detaljerne. Når man skal forenkle tallene, skriver man dem i 1.000 kr. Se figur 4.6. Tal i 1.000 kr. Oprindeligt tal

Tal i 1.000 kr.

13.913

135.845

136

122.444

122

3.743.238

3.743

55.410.572

55.411

FIgur 4.6

Når tallene er skrevet i 1.000 kr., skal du forestille dig, at de sidste 3 tal (hundrede, tiere og enere) er gjort usynlige. Man skal stadig huske at runde op og ned efter de regler, som blev nævnt i afsnit 3.1.

29815.indb 59

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

5. procentregning Procent betyder ”hundrededel” og bruges rigtig meget i alle mulige forskellige sammenhænge. Du kan fx se det ved udsalg i butikker, hvor du kan spare 10 % på alle varer. Det betyder, at du sparer 10 kr. hver gang du køber for 100 kr. af en vare. Man kan også tale om, at 90 % af eleverne i klassen bestod en prøve. Det betyder, at hvis der er 100 elever i klassen, så har 90 af eleverne bestået. Hvis der kun er 50 elever i klassen, er det 45 af eleverne, der har bestået. Man kan også have et eksempel med, at 26 % af æblerne var rådne. Det betyder, at ud af 100 æbler var 26 æbler rådne. Hvis man havde 1.000 æbler, ville 260 af dem være rådne. Og havde man 50 æbler, ville 13 af dem være rådne.

5.1 Beregn en bestemt % af et tal Hvis du får et regnestykke, hvor du skal beregne en bestemt % af et tal, får du altid oplyst, hvor stor procenten er og hvor stort tallet er. Du skal bruge denne formel, når du skal beregne en bestemt % af et tal: Tal 100

Her betyder , at du skal gange. eksempel 4.2 Spørgsmål: Beregn 5 % af kr. 200 200

100

Kr. 10

eksempel 4.3 Spørgsmål: Beregn 1,2 % af kr. 1.200 1.200 100

29815.indb 60

1,2

Kr. 14,40

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

5.2 de ”nemme” procenter Der er nogle procenter, som næsten kan regnes ud i hovedet. Her får du en liste med nogle af de ”nemme” procenter. Se figur 4.7. Her betyder /, at du skal dividere. De ”nemme” procenter %

Brøkdel

1/100

Det betyder at:

eksempel:

500/100 = 5

500 × 0,01 = 5

760/10 = 76

760 × 0,10 = 76

600/5 = 120

600 × 0,20 = 120

1.000/4 = 250

1.000 × 0,25 = 250

1.200/2 = 600

1.200 × 0,50 = 600

800 × 3/4 = 600

800 × 0,75 = 600

1/10

1/5

1/4

du skal tage ¼ af tallet

1/2

du skal tage ½ af tallet

3/4

du skal tage ¾ af tallet

100

det er hele tallet

FIgur 4.7

5.3 Hvor mange % udgør et tal af et andet tal? Nogle gange får du ikke oplyst procenten, men skal selv regne den ud. Så skal du bruge denne formel: Tal

100

Totaltal

eksempel 4.4 Spørgsmål: Der er i alt 40 elever i en klasse. 10 drenge og 30 piger. Hvor mange % udgør pigerne? 30

100 40

29815.indb 61

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

eksempel 4.5 Spørgsmål: En forretning sælger en vare til kr. 160. Forretningens fortjeneste er på 50 kr. Hvor mange % udgør fortjenesten af salgsprisen? 50

100

160

6. Beregning af moms på 25 % I bogen kommer du mange gange til at skulle beregne moms. Moms er en afgift, som bliver lagt oven i prisen på varer. I Danmark er momssatsen på 25%. eksempel 4.6 Spørgsmål: Beregn momsen på en vare, som koster kr. 5.600 eksklusiv moms (eksklusiv betyder uden moms). 5.600

100

= Kr. 1.400

Her har vi brugt den formel, som er vist i afsnit 5.1. Lige nøjagtig når det drejer sig om moms på 25 %, kan man også regne det ud ved at sige: 5.600 × 0,25 = kr. 1.400

Det er nøjagtig det samme og vil altid give det samme resultat.

6.1 Beregning af prisen på en vare inklusiv moms Nogle gange skal du selv beregne prisen på en vare inklusiv moms (inklusiv betyder med moms), når du kender varens pris eksklusiv moms. Det kan man gøre på 2 måder, som bliver vist i de to næste afsnit.

6.2 Beregning af moms og derefter pris inklusiv moms I nogle tilfælde er det en god idé først at regne momsen ud og derefter varens pris inklusiv moms. Det kan fx være, når en virksomhed skal udfylde en faktura/regning, hvor kunden skal kunne se alle beløb.

29815.indb 62

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

I figur 4.8 kan du se tankegangen bag beregningen. Beregning af moms på en vare og derefter pris inklusiv moms 0,25 varens pris eksklusiv

varens pris inklusiv =

FIgur 4.8

eksempel 4.7 Spørgsmål: Vis og beregn varens pris inklusiv moms, når prisen eksklusiv moms er kr. 188. Svar:

188 kr. 47 kr. 235 kr.

6.3 Beregning af varens pris inklusiv moms I andre tilfælde er det kun interessant at finde varens pris inklusiv moms. Selve momsbeløbet er ligegyldigt. Du kan selvfølgelig gøre ligesom i eksempel 4.7, men der findes en hurtigere regnemetode: 1,25

I figur 4.9 kan du se tankegangen bag beregningen. Beregning af en vares pris inklusiv moms 1,25

varens pris inklusiv

varens pris eksklusiv = FIgur 4.9

Kapitel 4 Handelsregning

eksempel 4.8 Spørgsmål: Beregn varens pris inklusiv moms, når pris eksklusiv moms er på kr. 188. 188

1,25 = kr. 235

6.4 Beregning af en vares pris eksklusiv moms (at regne baglæns) Nogle gange kan du komme ud for en opgave, hvor du skal gøre det modsatte af det, som er vist i figur 4.9. Her får du nemlig oplyst varens pris inklusiv moms og skal derefter beregne dig frem til varens oprindelige pris eksklusiv moms. Du laver beregningen på denne måde:

1,25

I figur 4.10 kan du se, hvad det er, der sker i beregningen. Beregning af en vares pris eksklusiv moms

varens pris eksklusiv

varens pris inklusiv =

1,25 FIgur 4.10

Kapitel 4 Handelsregning

eksempel 4.9 Spørgsmål: Beregn varens oprindelige pris eksklusiv moms, når prisen inklusiv moms er kr. 235. 235 1,25

= Kr. 188

7. Beregning af tal til budgetter Når virksomheder udarbejder budgetter, foregår det tit på den måde, at de laver forventninger om, at deres økonomiske tal fra det foregående år skal stige eller falde med en vis %.

7.1 Beregning af en stigning i procent Her er et par eksempler på, hvordan man skal arbejde med %-stigninger. Metoden er, at man tager 100 + % og sætter et komma, så tallet bliver med 2 decimaler. Hvis et tal skal stige med 25 %, skal du gange det gamle tal med 1,25 (100 + 25 % =125 % = 1,25). Hvis et tal skal stige med 2 %, skal du gange det gamle tal med 1,02. Hvis et tal skal stige med 7 %, skal du gange det gamle tal med 1,07. Hvis et tal skal stige med 11 %, skal du gange det gamle tal med 1,11. eksempel 4.10 Spørgsmål: En virksomhed har i år 1 et varesalg på kr. 1.290.000. De regner med, at varesalget vil stige med 6 % i år 2. Beregn varesalget i år 2. Svar: Det gamle tal skal ganges med 1,06. Varesalget i år 2 = 1.290.000 × 1,06 = Kr. 1.367.400

7.2 Beregning af et fald i procent Her ser du, hvordan man arbejder med et fald i %. Ved et fald i % er metoden, at man tager 100 - % og sætter et komma, så tallet bliver med 2 decimaler.

29815.indb 65

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

et par eksempler: Hvis et tal skal falde med 9 %, skal du gange det gamle tal med 0,91 (100 - 9 % = 91 % = 0,91). Hvis et tal skal falde med 5 %, skal du gange det gamle tal med 0,95. Hvis et tal skal falde med 12 %, skal du gange det gamle tal med 0,88. Hvis et tal skal falde med 30 %, skal du gange det gamle tal med 0,70. eksempel 4.11 Spørgsmål: En virksomhed har i år 1 betalt løn til personalet for kr. 4.678.000. I år 2 forventer virksomheden, at lønnen vil falde med 4 %. Beregn lønnen i år 2. Svar: Tal fra år 1 skal ganges med 0,96. Løn i år 2 = 4.678.000 × 0,96 = Kr. 4.490.880

8. Indekstal Tit kan man i økonomi komme ud for at have nogle tal fra flere år, som man skal sammenligne. Her kan det være praktisk, hvis alle tallene bliver regnet om på en måde, så man kan se, hvordan tallene har udviklet sig over en periode. Det kaldes at regne tallene om til indekstal. Med indekstal kan man se, hvor mange procent tallene udvikler sig. Formlen til at regne indekstal er:

indekstal

100

eksempel 4.12 En virksomhed har opgjort varesalget for år 1, 2 og 3. Tallene ser således ud: Varesalg i kr.

varesalg

År 1

År 2

År 3

Kr. 2.430.000

Kr. 2.675.000

Kr. 2.773.400

Hvis man ser på tallene, kan man godt se, at varesalget er steget fra år 1 til år 2 og videre til år 3, men det er ikke umiddelbart til at se, hvor stor stigningen har været i procent. Det vil derimod blive tydeligt, hvis tallene bliver lavet om til indekstal. Indekstallene og beregningerne bliver vist i næste tabel.

29815.indb 66

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

indekstal for varesalg År 1 (basisår)

varesalg

År 2

År 3

2.675.000 100 = 110 2.430.000

100

2.773.400 100 = 114 2.430.000

Når man beregner indekstal, bliver år 1 (= basisåret) sat til et tal på 100 (det kaldes for indeks 100). Når de øvrige tal bliver regnet ud i forhold til basisåret, kan man se, hvordan tallene har udviklet sig. Basisåret bliver altid sat til indeks 100, og her i bogen er det altid det første år, der er basisåret. Tallene viser, at varesalget er steget fra indeks 100 til indeks 110 fra år 1 til år 2. Det er det samme som en stigning på 10 %. Fra år 2 til år 3 stiger indeks fra 110 til 114. I alt fra år 1 til år 3 er varesalget steget med 14 %. eksempel 4.13 Virksomheden har også opgjort, hvor mange fuldtidsansatte de har haft i år 1, 2 og 3. Du ser tallene herunder. Antal fuldtidsansatte

antal

År 1

År 2

År 3

Når antal fuldtidsansatte bliver regnet om til indekstal, ser tallene sådan ud: indekstal for antal fuldtidsansatte År 1

antal

29815.indb 67

100

År 2

100 5

År 3

= 80

6 100 5

= 120

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

Fra år 1 til år 2 er der sket et fald i antal fuldtidsansatte fra indeks 100 til 80. Det svarer til et fald på 20 %. Fra år 2 til år 3 er tallet steget fra indeks 80 til 120. Dvs. fra år 1 til år 3 er der i alt sket en stigning med 20 %, dog med et fald i år 2.

9. Fordeling af procenter Du kan komme ud for opgaver, hvor du skal fordele procenter. eksempel 4.14 En virksomhed sælger is, som er en sæsonbetonet vare. Dvs. at salget fordeler sig ujævnt hen over året. Virksomheden regner med at sælge varer for i alt kr. 4.300.000 i år 2, og man regner med, at salget fordeler sig således i løbet af år 2: Varesalg i % pr. kvartal i år 2 1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

i alt

varesalg

Spørgsmål: Opstil en tabel, som viser varesalget i kr. pr. kvartal i år 2. Svar: Varesalg i kr. pr. kvartal og i alt i år 2

varesalg

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

i alt

4.300.000 10 100 = 430.000

4.300.000 35 100 = 1.505.000

4.300.000 45 100 = 1.935.000

4.300.000 10 100 = 430.000

4.300.000

10. rentesregning Der findes både gode og dårlige renter. De gode renter (renteindtægter) får man, hvis man har penge stående på en bankkonto. Det kan både være en almindelig bankkonto og fx en børneopsparing. Renterne er en ”belønning” for at spare op.

29815.indb 68

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

Hvis man har gæld, betaler man de dårlige renter (renteomkostninger). Både ved renteindtægter og renteomkostninger aftaler man, hvor stor rentesatsen (procenten) er. Rentesatsen på et lån kan fx være 3,5 % p.a. Forkortelse p.a. står for pro anno, som betyder pr. år. I det her tilfælde skal man altså betale en rente på 3,5 % om året som omkostning for at låne pengene. Rente bliver beregnet på denne måde:

Rente =

rentesats 100

Beløb skal her forstås som det beløb, man starter med at låne eller opspare. eksempel 4.15 Spørgsmål: Du overvejer at låne kr. 140.000 til at købe en bil. Bilforhandleren oplyser, at rentesatsen er på 6,3 % p.a. Hvor meget skal du betale i rente det første år?

Rente

140.000 100

6,3

= Kr. 8.820

10.1 rentedage I forbindelse med at regne renten ud er det nødvendigt at vide, hvad rentedage er. 1 måned i kalenderen = 30 rentedage. Dvs. at 1 år = 12 måneder 30 dage = 360 rentedage. eksempel 4.16 Spørgsmål: Hvor mange rentedage er der fra 25. januar til 30. april? Svar: Fra 25. januar til 25. april er der 3 måneder = 3 x 30 dage = 90 rentedage Fra 25. april til 30. april er der 5 dage I alt 95 rentedage (90+5)

29815.indb 69

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

10.2 Beregning af renten Når man skal regne ud, hvor meget renteomkostningen eller renteindtægten bliver, kan man bruge denne formel: rentesats

Rente =

100

antal rentedage 360

eksempel 4.17 Spørgsmål: Den 25. januar vil du låne kr. 5.000 til at købe en fladskærm. Lånet skal tilbagebetales den 30. april med renter. Rentesatsen er på 7 % p.a. Hvor meget skal du i alt tilbagebetale den 30. april?

Rente

5.000 100

360

= Kr. 92,36

Du skal i alt tilbagebetale kr. 5.092,36. eksempel 4.18 Spørgsmål: Du sætter kr. 11.000 ind på en bankkonto den 5. januar og vil gerne regne ud, hvor meget du får i renter resten af året. Rentesatsen er på 1,25 % p.a. Svar: 5. januar – 5. december = 11 måneder 30 dage = 330 rentedage. 5. december – 30. december = 25 rentedage. I alt er der 355 rentedage.

Rente

11.000 100

1,25 360

355

= Kr. 135,59

Du får altså kr. 135,59 i renteindtægter.

11. Valutaregning Valutaregning handler om at regne en udenlandsk valuta om til DKK, dvs. danske kroner (Kr.).

29815.indb 70

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

11.1 Valutakurser Når man skal lave valutaberegninger, skal man kende kursen på den udenlandske valuta. Valutakurs betyder, hvor mange danske kroner man skal betale for at få 100 af den udenlandske valuta. Valutakurserne ændrer sig hele tiden, men som regel kun med små udsving fra dag til dag. Dagens aktuelle kurs kan du finde på: www.valutakurser.dk eller www.nationalbanken.dk. Du kan i figur 4.11 se kurser for de 6 mest brugte udenlandske valutaer i Danmark. Valutakurser fra Nationalbanken land

Valuta

Forkortelse

Kurs

us dollar

usd

610,02

euRo

euR

744,04

schweizisk franc

CHF

618,59

svensk krone

seK

77,32

norsk krone

noK

82,24

Pund sterling

gBP

948,79

FIgur 4.11

Hvis man vil købe SEK 100,00 skal man altså betale DKK 77,32. Hvis man vil købe USD 100,00, skal man betale DKK 610,02.

11.2 omregning til danske kr. Man omregner beløb fra udenlandsk valuta til danske kroner med denne formel: =

29815.indb 71

valutakurs 100

= dKK

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

eksempel 4.19 Spørgsmål: Hvor mange DKK skal man betale for 2.500 EUR? 2.500

744,04

100

= dKK 18.601,00

eksempel 4.20 Spørgsmål: Du har set en vare på en engelsk hjemmeside, som koster 50,50 GBP. Hvor meget skal du betale for varen i DKK? 50,50

948,79

100

= dKK 479,14

11.3 omregning til udenlandsk valuta Nogle gange kan du komme ud for at skulle beregne, hvor meget fx DKK 10.000 svarer til i udenlandsk valuta. 100 valutakurs

= udenlandsk valuta

eksempel 4.21 Spørgsmål: Hvor meget svarer DKK 20.000 til i USD? 20.000

100

610,02

usd 3.278,58

12. grafer Nogle gange får man nogle tal i en opgave, som bagefter skal tegnes i en graf. En graf er en illustration af tallene, så man kan danne sig et overblik over, hvordan tallene ser ud og udvikler sig. Grafer tegner man i et koordinatsystem, som består af en X-akse og en Y-akse. Her kan man sætte punkter ind eller man kan forbinde punkter med linjer. Grafer kan tegnes på papir, men der findes også hjælpeprogrammer, så man kan gøre det både i Word og Excel.

29815.indb 72

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

I figur 4.12 er vist et koordinatsystem, som bestĂĽr af en X-akse og en Y-akse. X-aksen er altid den vandrette akse og Y-aksen er altid den lodrette akse.

Koordinatsystem 60 50 40 30 20 10 0

FIgur 4.12

I den efterfĂ¸lgende figur 4.13 bliver koordinatsystemet brugt til et eksempel. X-aksen skal vise antal solgte stk. og Y-aksen skal vise fortjenesten i kr. De punkter, som er vist i grafen i figur 4.13, har fĂ¸lgende tal: Antal solgte stk.

Fortjeneste i kr.

(X-aksen)

(Y-aksen)

Punkterne er derefter blevet forbundet med en streg, for at man tydeligt kan se, hvordan fortjenesten hĂŚnger sammen med antal solgte stk.

29815.indb 73

29/06/15 12.42

Kapitel 4 Handelsregning

Fortjeneste

Fo 60 50 40 30 20 10

antal solgte 7 stk.

0 0

FIgur 4.13

eksempel 4.22 Tegn en graf med disse tal: produktion i stk.

Omkostninger i alt (kr.)

(X-aksen)

(Y-aksen)

100

40.000

200

50.000

300

60.000

400

70.000

Svar: Kr.

omkostninger i alt

80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0

100

200

300

400

500

antal stk.

FIgur 4.14

29815.indb 74

29/06/15 12.42