Dorte Dittmann Mette Gade
Cases og opgaver
NIVEAU
C
2. UDGAVE
ERHVERVSRET
TROJKA
Forord Erhvervsret, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsret, niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX. Erhvervsret, niveau C indeholder både kernestof og supplerende stof. Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den ”virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst. Opgavesamlingen indeholder artikler, opgaver og cases til grundbogens kapitler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavesamlingen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme. Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation.dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen. Juni 2015 Forfatterne
Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Retskilder og juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 3 Domstole og retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kapitel 4 Erstatning uden for kontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kapitel 5 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kapitel 6 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kapitel 7 Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Kapitel 8 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 9 Handelskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kapitel 10 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 11 International procesret og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kapitel 12 Forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Kapitel 13 Markedsføringsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Kapitel 14 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Kapitel 15 It jura og e-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Kapitel 16 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Kapitel 17 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Kapitel 18 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Kapitel 19 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og patentbreve . . . . . . . . . . . . . . 112 Kapitel 21 Pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Kapitel 22 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Kapitel 23 Inkasso og fogedret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Kapitel 24 Konkurs, rekonstruktion og gældssanering . . . . . . . . . . . 140 Kapitel 25 Ophør af p engefordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Kapitel 26 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Kapitel 27 Bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
KAPITEL 2
KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·
7
Retskilder og juridisk metode
iTrojka
Vigtigste hovedregler og principper • I retskilderne søger vi juridiske informationer og svar på, hvad der er gældende ret. • Retskilderne kan være både nationale og internationale. • De traditionelle retskilder er loven, bekendtgørelser, vejledninger, cirkulærer, forarbejder, domme, sædvane og forholdets natur. • De regler der udstedes og de afgørelser der træffes, skal have lovhjemmel. • Lovfortolkning kan være objektiv eller subjektiv, og udvidende eller indskrænkende. • En præceptiv lovregel er en regel, som ikke kan fraviges. • En deklaratorisk lovregel kan fraviges, hvilket betyder, at man fx kan aftale noget andet, end det der står i loven. • Domme kan skabe præcedens og have præjudikatsværdi. • De internationale retskilder som Danmark skal overholde, udgør blandt andet de internationale konventioner som Danmark har godkendt, samt EUs retskilder, såsom traktater, forordninger, direktiver, beslutninger og domme afsagt af EU-domstolen.
Opgaver Opgave 2.1 Nogle af reglerne i Grundloven vedrører menneskerettigheder og retssikkerhed. Der er nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, og grundlæggende garantier for retssikkerhed. Læs bestemmelserne neden for.
Religionsfrihed LOV Grundloven § 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
8 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2
Grundloven § 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Grundloven § 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang tilden fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
1. Hvad betyder det, at vi har religionsfrihed?
Retssikkerhed LOV Grundloven § 65 Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke.
2. På hvilken måde bidrager lægmænd og nævninge til vores retssikkerhed?
Personlig frihed LOV Grundloven § 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Grundloven § 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·
9
LOV Grundloven § 74 Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. Grundloven § 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
3. På hvilken måde bidrager disse regler til den personlige frihed? 4. Diskutér rygeforbud. Hvor og hvornår er det i orden at indføre rygeforbud, og hvor går grænsen? Hvornår krænkes den personlige frihed? Hvor meget skal staten bestemme over borgerens liv? 5. Kender du eksempler fra virkeligheden, hvor man kan stille spørgsmålet, om der er sket en krænkelse af borgeren?
Tjekspørgsmål Opgave 2.2 1. Nævn de danske retskilder. 2. Forklar forskellen mellem en lov og en bekendtgørelse. 3. Forklar forskellen mellem en bekendtgørelse og en vejledning. 4. Hvad betyder ordet “lovhjemmel”? 5. Hvad kan man bruge lovens forarbejder til? 6. Hvad er forskellen på præceptive regler og deklaratoriske regler? 7. Hvordan kan man bruge domme som retskilde? 8. Forklar udtrykket “sædvane” og forholdets natur”. 9. Nævn nogle internationale retskilder. 10. På hvilken måde har menneskerettighedskonventionen betydning i Danmark? 11. Skal vi overholde og respektere EUs regler og domme i Danmark?
10 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3
KAPITEL 3 4
Domstole og retssager Virksomheden i en markeds økonomi iTrojka
Vigtigste hovedregler og principper • I Danmark er magten adskilt mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. • Domstolen har 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret. • En retssag kan som hovedregel føres to gange – 2-instansprincippet. • Hvis en retssag skal føres en tredje gang kræver det en særlig tilladelse. • Byretten har flere afdelinger, der behandler forskellige type sager. • Sager kan også afgøres ved et godkendt klage- eller ankenævn. • Retsmægling er et alternativ til en domstolsafgørelse. • En voldgift er en privat domstol, som kan aftales. • EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser har betydning og virkning i Danmark. • Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte. • Værneting: En retssag skal som hovedregel anlægges der, hvor sagsøgte bor eller har sin firmaadresse. • Værneting kan aftales på forhånd og fx fremgå af salgs- og leveringsbetingelser. • En civil retssag har to forløb – sagens forberedelse inden sagen skal afgøres og selve hovedforhandlingen, hvor sagen bliver afgjort. • Omkostningerne betales som hovedregel af taberen, men det er dommeren der tager stilling, hvis der skal ske en fordeling. • Omkostningerne kan være dækket af reglerne om fri proces eller en retshjælpsforsikring.
Opgaver Opgave 3.1 Se den korte film om Grundloven på www.ft.dk/Demokrati/Grundloven 1. Hvad forstås ved “magtens tredeling”? 2. Hvad er tanken bag magtens tredeling? 3. Hvad er forskellen på et demokrati og et diktatur? 4. Diskutér mediernes rolle i vores demokrati. Se filmen mediernes rolle på www.ft.dk/Demokrati/Hvem_bestemmer/medierne.aspx-Folketinget-Mediernes rolle 5. Skal der være grænser for ytringsfriheden?
KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·
11
Opgave 3.2 Gå ind på www.civilstyrelsen.dk og find oplysninger om fri proces i Danmark. 1. Hvad er de økonomiske betingelserne for at opnå fri proces?
Opgave 3.3 Gå ind på www.retsinformation.dk og find følgende love: • Aftaleloven • Købeloven • Markedsføringsloven
Retsinformation – Systematik Retsinformation er bygget op således, at alle forskrifter, såvel hoved- som ændringsforskrifter, bliver lagt ind på hjemmesiden som selvstændige dokumenter. Hvis der f.eks. er en ændring til en lov, vil ændringsloven således ikke blive indarbejdet i den oprindelige lov, men vil blive lagt ind i Retsinformation som et selvstændigt dokument. Når ændringsloven bliver lagt ind i Retsinformation, vil der dog blive skabt et link til den lov, der ændres i. Dette link vil fremgå af feltet “Senere ændringer til forskriften” øverst i det vindue, som den ændrede lov vises i.
Det er således nødvendigt at sammenholde loven med de senere ændringslove for at se lovens fulde og gældende tekst. Hvis loven f.eks. bliver ophævet og afløst af en helt ny lov, vil der i Retsinformation på den ophævede lov være placeret et link til den nye lov. Dette link vil også fremgå af feltet “Senere ændringer til forskriften” øverst i det vindue, som den ophævede lov vises i. Derudover vil den ophævede lov være markeret historisk. Skærmbilledet for en historisk forskrift er grønt og påført teksten: “Historisk forskrift”. Kilde: Baseret på www.civilstyrelsen.dk
1. Hvornår er aftaleloven senest blevet ændret? 2. Hvor mange paragraffer er der i købeloven? 3. Hvilken paragraf i markedsføringsloven handler om vildledende markedsføring? 4. Hvad siger loven om vildledende markedsføring?
12 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3
Tjekspørgsmål Opgave 3.4 1. Hvor mange gange kan man få samme sag afgjort ved en domstol? 2. Hvor starter de fleste retssager? 3. Nævn nogle af Byrettens afdelinger, og forklar hvilke typer sager afdelingerne behandler. 4. Hvad laver Sø- og Handelsretten? 5. Hvad er et klagenævn? 6. Hvad handler retsmægling om, og hvad kan fordelene være ved at bruge retsmægling? 7. Hvad er en voldgift? 8. Hvad er opgaverne for EU-Domstolen? 9. På hvilken måde har EU-Domstolens afgørelser virkning i Danmark? 10. Hvad er opgaverne for Menneskerettighedsdomstolen? 11. Forklar forskellen på en straffesag og en civil sag. 12. Hvor anlægger man en civil retssag? 13. Forklar forløbet af en civil retssag? 14. Hvad betyder det, at en dom kan have præjudikatsværdi? 15. Hvem betaler omkostningerne i en civil retssag? 16. Hvad er småsagsprocessen?