Erhvervsret C, Grundbog 2. udgave 2015 by Trojka

Dorte Dittmann Mette Gade

NIVEAU

2. UDGAVE

ERHVERVSRET

TROJKA

Forord Erhvervsret, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsret, niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX. Erhvervsret, niveau C indeholder både kernestof og supplerende stof. Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den ”virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst. Opgavesamlingen indeholder artikler, opgaver og cases til grundbogens kapitler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavesamlingen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme. Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation. dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen. Juni 2015 Forfatterne

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Ret og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1. Retlige og moralske dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Kapitel 2 Retskilder og juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1.1 Lovgivning som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1.1.1 Lovfortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 1.2 Domme som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3. Juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 3.1 Sådan knækker du en juridisk opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kapitel 3 Domstole og retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 1. De danske domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 1.1 Domstolenes opbygning og opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 1.2 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.1 Klagenævn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.2 Retsmægling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.3 Voldgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 2. Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2.1 EU-Domstolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2.2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol . . . . . . . . . . . . . 35 3. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 3.1 Værneting – Hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 3.2 Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 3.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Kapitel 4 Erstatning uden for kontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 1. Betingelser for erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 2. Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2.1 Culpa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2.1.1 Børns erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.2.1 Færdselsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 2.2.2 Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 2.3 Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 3. Årsagsforbindelse – kausalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 4. Påregnelighed – adækvans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

5. Beregning af tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 5.1 Tingsskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 5.2 Personskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 6. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 7. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 7.1 Det ulovbestemte produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 7.2 Lov om produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Kapitel 5 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 1. Parter i forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 2. Typer af forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 2.1 Skadesforsikring og summaforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 3. En forsikringsaftale indgås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.1 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3.2 Forsikringstagerens oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 4. Når skaden sker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Kapitel 6 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 1.1 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 1.1.1 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 1.1.2 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 1.1.3 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 1.1.4 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 1.1.5 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2. Aftalens ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 2.1 Tilblivelsesmangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.1.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 2.1.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 2.2 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 2.3 Svigtende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Kapitel 7 Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 1. Hvad er en mellemmand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 2. Parterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 3. Bemyndigelse og legitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 4. De to former for fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 4.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 4.1.1 Stillingsfuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 4.1.2 Andre typer fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . 102 4.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 5. Forholdet mellem fuldmægtig og tredje mand . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 6. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 7. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Kapitel 8 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 1.1 Forbud mod uanmodet henvendelse – dørsalg . . . . . . . . . . . . 109 1.2 Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 1.3 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 1.3.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . . . . . . . . 111 1.3.2 Aftaler indgået ved fjernsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 1.3.3 14 dages fortrydelsesret – fra hvornår? . . . . . . . . . . . . . 114 1.3.4 Hvordan fortryder man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 2. Opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . 116 3. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 4. Internationale forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Kapitel 9 Handelskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 1. Købeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 1.1 Vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 2.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 3. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 4. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 4.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 4.1.1 Købers misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse . . . . 129 4.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 4.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler . . . . . . . 133 4.2.2 Sælger har ret til afhjælpning og omlevering . . . . . . . . 136 4.2.3 Købers undersøgelsespligt og reklamation . . . . . . . . . . 136 4.3 Vanhjemmel – retlige mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 5. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 5.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . 138 5.2 Købers fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Kapitel 10 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 2. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 3. Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 3.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 3.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 4. Sælgers forpligtelser og misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 4.1 Forsinkelse og købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . 148 4.2 Mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 4.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 5. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 5.1 Sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Kapitel 11 International procesret og privatret . . . . . . . . . . . . . . . 154 1. Hvor skal retssagen føres – værneting? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . 158 2. Hvilket lands lov skal bruges – lovvalg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL) . . . . 159 2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser (KKV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Kapitel 12 Forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 1. Købeloven om forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 2. Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3.1 Sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 3.2 Mangler ved det solgte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 3.2.1 Reklamation over mangler i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . 169 3.2.2 Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler . . . . . . . 171 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

Kapitel 13 Markedsføringsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 1. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 2. God markedsføringsskik – generalklausulen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 3. Reglerne i markedsføringsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 3.1 Vildledning og utilbørlig markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 3.1.1 Prismarkedsføring og salgsfremmende udtryk . . . . . . . 180 3.1.2 Påstande, anprisninger og salgsgas . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 3.1.3 Aggressiv og utilbørlig markedsføring . . . . . . . . . . . . . . 183 3.2 Forbud mod skjult reklame . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 3.3 Sammenlignende reklamer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 3.4 Forbud mod SPAM – uanmodet henvendelse . . . . . . . . . . . . . . 185 3.5 Vejledning og brugsanvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 3.6 Markedsføring rettet mod børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 3.7 Salgsfremmende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 4. Markedsføring via sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 5. Internationale regler – ICC reklamekodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

Kapitel 14 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 1. Designret – Designloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 2. Ophavsret – Ophavsretsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 3. Varemærket – Varemærkeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 4. Patentret – Patentloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 5. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

Kapitel 15 It jura og e-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 1. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 1.1 Forbud mod SPAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 1.2 Markedsføring rettet mod børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 1.3 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 1.4 Markedsføring på internettet i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 2. Aftaler og køb på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 2.2 Indgåelse af elektroniske aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 2.3 Betaling på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 2.4 Kundeoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 3. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 3.1 Links til andre hjemmesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 3.2 Domænenavne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215

Kapitel 16 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 1. Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . 217 2. Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 3. EU-konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222

Kapitel 17 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 1. Ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 1.1 Ansættelsesbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 1.2 Særlige klausuler i ansættelseskontrakten . . . . . . . . . . . . . . . . 227 2. Diskrimination og ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 2.1 Forskelsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 2.2 Ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 3. Under ansættelsen – funktionærloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 3.1 Hvem er funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 3.2 Ledelsesret og loyalitetspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 3.3 Sygdom og barsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 3.4 Alle har ret til ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 4. Ophør af ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 4.1 Opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 4.2 Godtgørelse på grund af lang tids ansættelse . . . . . . . . . . . . . 239 4.3 Urimelig opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 4.4 Bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

Kapitel 18 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 1. Hvad er en kreditaftale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 1.1 Hvilke aftaler er omfattet af kreditaftaleloven . . . . . . . . . . . . . 245 1.2 Kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 1.3 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

1.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 2. Sikkerhed i kreditkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 2.1 Ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 2.2 Forbud mod underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 3. Misligholdelse af kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 4. Købers indsigelser i kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255

Kapitel 19 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 1. Hvad er kaution? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 2. Sådan bliver aftalen indgået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 3. Hvornår kan kreditor kræve gælden ind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 4. Hvor meget skal kautionisten betale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 5. Flere kautionister til samme gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 6. Hvornår ophører kautionen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og p antebreve . . . . . . . . . . . . . 268 1. En fordring – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 1.1 Gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 1.2 Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 1.3 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 2. Overdragelse af krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 2.1 Hvem har risikoen for betaling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2.3 Dobbeltsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 2.4 Factoring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276 3. Debitors indsigelser mod kravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 3.1 Kan debitor nægte at betale til kreditor? . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 3.2 Debitors indsigelser overfor erhverver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 4. Hvem kan tage imod betaling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280 5. Oversigtsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

Kapitel 21 Pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 1. Pant og vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283 1.1 Hvordan får kreditor pant? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283 1.2 Forskellige typer pant og sikringsakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 1.2.1 Håndpant og underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 1.2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2. Hvad kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2.1 Pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 2.1.1 Håndpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 2.1.2 Underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 2.2 Pant i biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 2.3 Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 2.4 Pant i fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288

2.5 Pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 2.5.1 Ejendomstilbehør – TL § 38 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 2.5.2 Erhvervsejendomme – tilbehør TL § 37 . . . . . . . . . . . . . . 291 2.6 Pant i andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 3. Misligholdelse af pant i ejendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296 4. Dobbeltoverdragelse – prioritetsvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 5. Kædeoverdragelse – gyldighedsvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 6. Tinglysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302

Kapitel 22 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 1. Hæfte for gæld og andre forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 1.1 Juridisk eller fysisk person? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 1.2 Personlig hæftelse eller begrænset hæftelse? . . . . . . . . . . . . . 306 1.3 Solidarisk hæftelse eller pro rata hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . 307 1.4 Direkte eller indirekte hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 2. Enkeltmandsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 3. Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 4. Selskaber med indskudt kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 5. Kommanditselskab K/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315

Kapitel 23 Inkasso og fogedret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 1. Hvad er retsforfølgning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 1.1 Individualforfølgning eller universalforfølgning . . . . . . . . . . . 318 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322 3.1 Fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 3.3 Fogedsagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 4. Udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 4.1 Retsvirkninger af udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 4.2 Hvilke aktiver kan der foretages udlæg i? . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 5. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328 6. Fogedsager uden fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328 6.1 Eksempler på umiddelbar fogedforretning . . . . . . . . . . . . . . . . 328 6.2 Arrest og forbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329

Kapitel 24 Konkurs, rekonstruktion og gældssanering . . . . . . . . 330 1. En samlet ordning for alle kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 2. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 2.2 Rekonstruktion efter konkursloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 3. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 3.1 Hvordan behandles en konkurs? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 3.2 Hvilke aktiver er omfattet – konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . 337

3.3 Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 3.4 Betaling til kreditorerne – konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . 342 3.4.1 Konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 3.4.2 Udlodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 4. Gældssanering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346

Kapitel 25 Ophør af pengefordringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 1. Betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 2. Modregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 3. Deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 4. Præklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 5. Forældelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353

Kapitel 26 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 1. Økonomi for de ugifte samlevende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356 2. Ægtefæller og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360 2.2 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 2.3 Bodeling af fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 2.4 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 3. Arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 3.1 Livsarvinger og ægtefæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 3.2 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 3.3 Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370

Kapitel 27 Bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373 1. Parter i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 374 1.1 Sælgers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 374 1.2 Købers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 2. Forløbet i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 376 2.1 Hvad skal ejendomsmægler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 2.2 Huseftersynsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 378 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 2.6 Afslutning af bolighandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385

KAPITEL 1

KAPITEL 1 · RET OG MORAL ·

Ret og moral

I et demokrati og et retssamfund som vores, hvor statsmagten er tredelt i den udøvende, dømmende og lovgivende magt, har borgerne visse fundamentale rettigheder og friheder. I et retssamfund er der fokus på retssikkerhed. Alle borgere er lige for loven og skal behandles ens. De love, som udstedes, er med til at regulere vores adfærd i samfundet. De domme der afsiges af domstolene må ikke være vilkårlige, og der skal eksistere en vis grad af forudsigelighed. Borgerne har krav på en retfærdig og ensartet behandling fra myndigheder og domstole. Læs mere om domstolene og magtens tredeling i kapitel 2 og 3. Indholdet af landets lovgivning er udtryk for, hvad vi mener, er acceptabel adfærd i det danske samfund. Indholdet i lovene ændrer sig, og ny lovgivning opstår i takt med, at samfundet udvikler sig. Nye situationer opstår, normen for god opførsel kan ændre sig, indskrænkes og udvides, og moralopfattelsen ændrer sig over tid – hvad er rigtigt og forkert? Hvad er retfærdigt og uretfærdigt?

Acceptabel adfærd og

Nogle love er meget konkrete, fx har færdselsloven fastsat en række hastighedsbegrænsninger for kørsel på de danske veje, og der er helt præcise regler og takster for, hvad straffen skal være, hvis hastigheden overskrides.

Færdselsloven

Andre lovregler er mere generelt formuleret, og grænsen for, hvornår loven er overtrådt, må diskuteres, vægtes og vejes i hver enkelt situation – hvad er rigtigt og forkert? I Danmark har borgerne ytringsfrihed, men hvor langt kan vi gå? Hvad må man sige og skrive uden at blive straffet? Og hvis man bliver bedt om at holde mund, er der så tale om censur?

Ytringsfrihed

Grundloven § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

moralopfattelse

14 · RET OG MORAL · KAPITEL 1 På Folketingets hjemmeside skrives der følgende om ytringsfrihed:

Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.

Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.

http://www.ft.dk/Leksikon/Ytringsfrihed.aspx

Grundloven § 77 giver os ytringsfrihed. Det er en frihedsrettighed, som står højt på listen i et demokrati, men er der en grænse for, hvad man kan sige i ytringsfrihedens navn? Hvis en udtalelse fx har karakter af en æreskrænkelse eller racisme, kan man blive straffet. Straffeloven § 266 b Stk. 1. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

KAPITEL 1 · RET OG MORAL ·

Hvornår er der tale om en krænkelse, som kan straffes? Det siger straffeloven ikke noget konkret om. I 1985 lavede journalisten Jens Olaf Jersild et interview med grønjakkerne, som var en gruppe unge der var kendt for at slås, ryge hash og male hagekors på husmure. Under interviewet udtalte den ene unge følgende: “En nigger, det er ikke et menneske – det er et dyr”. Grønjakkerne blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Grønjakkesagen

Journalisten Jens Olaf Jersild blev også meldt til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen ved at have medvirket til udspredelse af racistisk propaganda. Jersild blev idømt dagbøder i Byretten, og dommen blev stadfæstet i Landsretten og i Højesteret. I 1994 afgjorde Menneskerettighedsdomstolen, at Jens Olaf Jersilds ytringsfrihed var blevet krænket, idet han ikke havde til hensigt at udbrede racisme, men alene skildrede samfundet som journalist eller “public-watchdog”. Racismeparagraffen var således ikke overtrådt, og de danske domstole var gået for langt ved at idømme journalisten dagbøder. Hvornår bliver en ytring strafbar, og hvordan vurderer man, hvor grænsen går, og hvem skal egentlig vurdere og afgøre det? Hvad er acceptabelt? Er det strafbart, hvis fru Jensen skriver i et læserbrev, der bliver trykt i lokalavisen, at alle homoseksuelle er syge pædofile, der ikke skal have ret til at adoptere børn? Er det i orden at lave tegninger af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, når det efter muslimske traditioner er forkert at afbilde Muhammed og islams andre profeter? Disse spørgsmål stilles blot for at illustrere, at mange love ikke tager konkret stilling til alle de situationer, der opstår i samfundet. I brugen af loven er det nødvendigt, at inddrage moralopfattelsen og de eksisterende normer i samfundet og i det lys vurdere, hvad der er korrekt og lovlydig adfærd.

1. Retlige og moralske dilemmaer Loven har til hensigt, at regulere borgernes adfærd i det fællesskab, vi lever i. Men selvom vi kender loven, handler vi alligevel anderledes i visse situa tioner. Er det overhovedet muligt at regulere borgernes adfærd gennem lovgivning alene, eller spiller der også andet ind? Hvordan opstår en norm i et samfund, og hvordan ved vi, om noget er moralsk rigtigt eller forkert?

Retlige og moralske dilemmaer

16 · RET OG MORAL · KAPITEL 1 I vores hverdag oplever vi ind imellem at blive sat i et adfærdsdilemma. Vi ved, Dilemma at det er 1: forkert, det vi gør, men vi gør det alligevel – hvorfor? fandt 500 kr.vi påbeskrevet gaden, og dem stak jegdilemmaer, i lommen. Hvis ikkedu jeg kan havde I det“Jeg følgende har en række som tænke gjort det, var der jo bare en anden, der havde taget dem”. over og diskutere med din sidemand: Ting, man finder på gaden, skal afleveres som hittegods. Det er ikke tilladt at beholde dem.

Dilemma 2: “Jeg kan da godt give en kort besked i mobiltelefonen, mens jeg kører på cykel.” Man må ikke bruge håndholdt mobiltelefon, når man kører i bil – eller på cykel for den sags skyld. Loven har til formål at sikre trafiksikkerheden.

Dilemma 3: “Så fuld var han da heller ikke, og han skulle jo bare lige starte bilen og rundt om hjørnet.” Melder du ham for spirituskørsel? Spirituskørsel er strafbart. Hvad gør du, hvis din kammerat vil køre hjem i bil, selvom promillen er over det tilladte? Hvad er risikoen ved lige at liste hjem i bilen, når der nu er for lang tid til bussen kører? Efter en vejfest vil din gamle nabo Birger hente sin søn ved toget. Birger er hønefuld, og du har aldrig kunnet fordrage ham. Du ser ham starte bilen og køre. Ringer du til politiet?

Dilemma 4: “Han kan ikke tillade sig at køre for stærkt, han er jo medlem af Folketinget” Ingen kan tillade sig at køre mere end fartbegrænsningen tillader. Men er nogle regler strengere for fx folketingspolitikere end for andre? Er nogle personer mere moralsk og retligt forpligtet end andre?

KAPITEL 1 · RET OG MORAL ·

Dilemma 5: Sort arbejde er ulovligt. “Det er jo meget billigere, hvis jeg får sort rengøring, og der er mange, som gør det på den måde” Er ansættelse af sort arbejde ok, fordi dem man kender også gør det? Skal alle følge skattereglerne eller er der nogle personer, som reglerne gælder for mere end for andre? Er det ok at hyre håndværkere og ikke betale moms af regningen? Hvad nu, hvis det er naboen, som hjælper dig med at sætte huset i stand, og han tilfældigvis er maler?

Dilemma 6: “Jeg er på dagpenge, så hvis jeg skal tjene lidt ekstra skal det være sort. Det er der mange der gør.” Er det i orden at snyde det offentlige ved at modtage dagpenge og arbejde sort ved siden af? Din storebror er på dagpenge og arbejder sort som DJ i weekenden. Melder du ham til SKAT? Nabo Birger, som du hader, er på dagpenge, men tjener ekstra ved at lave havearbejde i byen. Han praler med, at det er sorte penge. Melder du ham til SKAT? Hvem snyder man i virkeligheden, når der ikke betales skat til staten?

Dilemma 7: “Han havde jo selv efterladt sin computer tændt og med Facebook åben. Det var jo bare en joke, at jeg skrev på den.” Hvis du skriver fra din kammerats Facebook, så det ser ud, som om beskeden kommer fra ham, har du udgivet dig for at være en anden, og det er falsk. Det er en personlig krænkelse af din kammerat og måske også en personlig krænkelse af den, du skriver til. Selvom det bare er for sjov, kan det være strafbart.

18 · RET OG MORAL · KAPITEL 1

Dilemma 8: Forsikringssvindel er strafbart. “Det er jo ikke, fordi forsikringsselskabet går konkurs, når jeg skriver lidt ekstra på tabsopgørelsen. Jeg har da selv betalt for forsikringen i mange år” I forbindelse med indbrud kan man få dækket de stjålne ting hos forsikringsselskabet. Det ser nogle mennesker som en anledning til, at gøre listen over stjålne sager længere end den burde være, så erstatningen fra forsikringsselskabet bliver højere. Det er forsikringssvindel og kan være strafbart, men det er de færreste, der tænker over det. Derudover er konsekvensen, at alle forsikringstagere i forsikringsselskabet måske kommer til at betale en højere forsikringspræmie næste år.

Dilemma 9: “Sidste år fik jeg udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og jeg tog på ferie. Jeg anede ikke, at det var ulovligt at tage på ferie, når man er på dagpenge, og så kan det da ikke være ulovligt?” Hvert år møder myndighederne danskere i lufthavne på vej på ferie, selvom de er på arbejdsløshedsdagpenge. De kan risikere at skulle betale en bøde og skal betale dagpenge tilbage til staten. Er det i orden, hvis borgeren ikke ved, at det er ulovligt?

KAPITEL 2

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·

Retskilder og juridisk metode

I retskilderne kan vi søge information og finde svar på, hvad der er gældende ret. Når en domstol skal træffe en afgørelse i en sag, søges der i retskilder, såsom loven, lovens forarbejder og tidligere afsagte domme, der handler om det samme emne. Retskilderne bruges som fortolkningsbidrag og som støtte for en afgørelse, der skal være i overensstemmelse med gældende ret.

Gældende ret

En borger, der står i en juridisk konflikt, bruger også retskilderne. Hvis du køber en ny bil, hvor motoren brænder sammen efter 2 måneders kørsel, hvilke rettigheder har man så som køber og forbruger? Hvad kan du forlange af bilforhandleren, der solgte dig bilen? Hvad siger loven og er der afgørelser eller andet, der kan give svar på, hvilke krav du kan stille? Det er ved søgen i retskilderne, at vi kan finde ud af, hvad der er gældende ret i en given situation.

1. Retskilder I retskilder kan vi søge juridiske informationer, og disse informationer finder vi både i nationale og internationale retskilder:

Retskilder

• Nationale retskilder: Loven og lovens forarbejder, bekendtgørelser, dom me/retspraksis, sædvane/kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, fx CISG om internationale køb, Menneskerettighedskonventionen, internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 om transportklausuler i international handel.

1.1 Lovgivning som retskilde Loven er vores vigtigste retskilde til information. Grundloven er Danmarks forfatning og landets øverste lov. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra at være et enevældigt kongerige til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i 1953. Det er meget vanskeligt at ændre grundloven, der på mange områder godt kunne trænge til en modernisering og opdatering.

Grundloven

20 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valg til folketinget, om fremsættelse og vedtagelse af lovforslag og regler om folkekirken. Herudover nævnes en række fasttømrede frihedsrettigheder, som er vigtige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. I grundloven finder vi også bestemmelsen om, at magten er adskilt og tredelt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Grundloven § 3 Den lovgivende magt er hos kongen(regeringen) og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen(regeringen). Den dømmende magt er hos domstolene.

Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at vores frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. Du kan læse grundloven på www.grundloven.dk. De almindelige love

De almindelige love, som fremsættes og vedtages i folketinget, må ikke være i strid med grundloven. Hvis Folketinget vedtager en lov, der begrænser ytringsfriheden, vil den være i strid med grundloven, og domstolene vil være i sin gode ret til ikke at anvende loven i en sag med henvisning til, at loven er grundlovsstridig. Eksempler på almindelige love er færdselsloven, våbenloven, straffeloven, købeloven, e-handelsloven osv. Ny lovgivning offentliggøres i Lovtidende, der udgives af Justitsministeriet på www.lovtidende.dk. Folketinget har ikke mulighed for at lave meget detaljerede love, og derfor skrives det ofte ind i den vedtagne lov, at det overlades til ministeren for lovens område at lave nogle mere detaljerede regler for, hvordan reglerne i den vedtagne lov skal anvendes.

Bekendtgørelser

Hjemmel i loven

De mere detaljerede regler, som retter sig mere direkte mod borgerne, laves af den ansvarlige minister og sker i form af en bekendtgørelse. Indholdet i bekendtgørelsen udspringer af loven, og man siger i den sammenhæng, at bekendtgørelsen skal have hjemmel i loven. Det betyder, at ministeren ikke kan lave detaljerede regler om alt muligt andet, som loven ikke handler om. Bekendtgørelser er ofte mere praktisk anvendelige, og det er ofte nemmere at læse i en bekendtgørelse, hvordan reglerne i selve loven skal forstås.

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·

Myndigheder i forvaltningen og kommunerne som skal anvende reglerne direkte overfor borgere eller virksomheder, kan have brug for vejledninger og cirkulærer. Disse regler bruges internt i forvaltningens arbejde og er endnu mere detaljerede og praktisk anvendelige end bekendtgørelsen. Vejledninger og cirkulærer udstedes ofte med hjemmel i en bekendtgørelse, som så igen har hjemmel i en lov vedtaget af Folketinget.

Vejledninger og cirkulærer

Særligt inden for det skatteretlige område er der mange detaljerede vejledninger. Borgerne kan med fordel læse vejledninger og cirkulærer ved tvivl om, hvordan en kommune eller forvaltningen måtte stille sig overfor et spørgsmål. Se fx ligningsvejledningen på www.skat.dk, der udspringer af ligningsloven, og som giver retningslinjer for fx kørselsgodtgørelse, hvilke udgifter man kan trække fra i skat i en virksomhed og meget andet. Alle Danmarks gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. findes på Folketingets hjemmeside på www.retsinformation.dk.

Lovhierarki Vores opbygning med overordnede og underordnede love og bekendtgørelser kaldes for et lovhierarki.

Lovhierarki

Når der laves nye regler og love, stilles der krav om, at de regler, der udstedes, skal have hjemmel i en højere lov. Der skal være lovhjemmel.

Lovhjemmel

Lovhierarkiet

Grundloven

Almindelige love

Bekendtgørelser

Vejledning/ cirkulærer Figur 2.1 Oversigt over lovhierarkiet.

Lovens forarbejder Lovens forarbejder har betydning ved forståelse og tolkning af lovreglers indhold og anvendelse.

Lovens forarbejder

22 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2 Ethvert medlem af folketinget kan fremsætte et lovforslag i Folketinget. Lovforslaget består af den foreslåede lovtekst og en begrundelse for, hvorfor lovforslaget fremsættes med bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Disse bemærkninger er en del af lovens forarbejder og kan bidrage til at forstå loven og tankerne bag lovforslaget. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen. Imellem lovens 1. og 2. behandling og mellem 2. og 3. behandling bliver lovforslaget diskuteret i udvalg, forslaget bearbejdes, der stilles spørgsmål til forslagsstilleren, der indhentes udtalelser fra interesseorganisationer og specialister, og der udarbejdes betænkninger. Der er tale om lovforberedende arbejde, og der opstår i den forbindelse noget baggrundsmateriale. Dette materiale er en retskilde og kaldes lovens forarbejder. Materialet kan være et vigtigt fortolkningsbidrag, når man skal bruge og forstå de lovregler, der vedtages i Folketinget.

1.1.1 Lovfortolkning Fortolkning af lovens ordlyd er nødvendig for at forstå lovens tekst og anvende loven korrekt, og ved lovfortolkning bruges udtrykkene objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Objektiv fortolkning

Ved en objektiv fortolkning holder man sig strengt til lovtekstens ordlyd og den almindelige forståelse af ordene.

Subjektiv fortolkning

Ved brug af en subjektiv fortolkning af en lovregel inddrages forarbejder til loven for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven. Man læser betænkninger og materiale fra Folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.

Analogi I nogle tilfælde er det ikke muligt at fastlægge præcist, hvordan en lovregel skal fortolkes. Meget lovgivning bliver forældet eller kommer bagud på et tidspunkt i forhold til udviklingen i samfundet. Samfundet ændrer sig hele tiden, og nye ting opstår eller ting forsvinder, og det gør det nødvendigt at fjerne gammel lovgivning og lave ny lovgivning, som tager højde for de nye ting, der er sket. Men selvom nye love kommer til, kan loven ikke tage højde for alt, hvad der sker i fremtiden, og loven halter ind imellem bagefter. Analogi

Hvis der opstår en sag eller et juridisk spørgsmål, hvor en lovregel ikke præcist tager stilling til det nye, der er opstået i samfundet, bruger nogle det udtryk, at der er et hul i loven. I nogle tilfælde kan man alligevel vælge

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·

at bruge eksisterende lovgivning til at afgøre en sag ved at bruge en lovregel analogt på den nye situation. En analog anvendelse i en sag vil føre til, at reglen alligevel skal anvendes. Nogle kalder det også for en udvidende fortolkning, fordi man læser lovreglen med den videst og bredest mulige sproglige forståelse. Her er et eksempel, som har været diskuteret i Højesteret.

AFGØRELSE Fodlænke-dommen afsagt i Højesteret den 25. januar 2013 En 41-årig mand var dømt for vold og straffen var 30 dages fængsel. Han blev godkendt til at afsone straffen derhjemme med fodlænke på, i stedet for i et fængsel. Efter 20 dage med fodlænke, fjernede han fodlænken og forlod sit hjem. Han trængte til frisk luft. Kæresten havde lige slået op med ham og han var ked af det. Han var væk fra hjemmet i et par timer indtil han efter en samtale med en medarbejder fra Kriminalforsorgen, valgte at tage hjem igen. Både i Byretten og i Landsretten fik manden 30 dages fængsel oven i for flugten efter bestemmelsen i straffeloven § 124 om straf for flugt, men i Højesteret blev han frifundet. Der stod intet i straffeloven eller i betænkningerne til loven om straf for flugt fra hjemmet ved afsoning med fodlænke. Bestemmelsen i straffeloven handler om straf til personer, der er indsat i et fængsel eller i et arresthus, og som flygter under fængslingen. Anklagemyndigheden lagde op til at der skulle ske en analog anvendelse af bestemmelsen om flugt, så det også gjaldt flugt fra hjemmet ved afsoning med fodlænke. Højesteret mente ikke, at straffeloven § 124, forarbejdernes indhold og ordlyden kunne strækkes til også at dække fodlænke-flugt. Da Højesteret ikke mente at der var hjemmel i straffeloven § 124 til at straffe manden for fodlænke-flugt, blev han frifundet. Politikerne var straks ude med bemærkninger om, at det var krænkende for retsfølelsen, at man kunne forlade hjemmet under afsoning uden at blive straffet. Justitsministeren udtalte i pressen, at han inden for 1 uge ville fremsætte et lovforslag i Folketinget for at få straffeloven ændret, så loven også ville komme til at omfatte fodlænke-flugt. Hertil skal siges at der nok må stilles strengere krav til lovhjemlen, når der kan blive tale om at straffe en borger, som tilfældet var her, hvor manden risikerede yderligere 30 dages fængsel.

Udvidende fortolkning

24 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2 Deklaratoriske og præceptive lovregler Præceptive regler

Måden en lov er formuleret på, kan betyde, at loven er streng og fast, og at ordlyden skal følges. Det kaldes præceptive regler, og disse regler er ufravigelige. Det betyder, at man ikke bare kan aftale noget andet end det, der står i loven. De strenge ufravigelige regler er ofte indført for at beskytte den svage part i en aftale, fx kan en udlejer ikke bare beslutte at sætte huslejen op med 8 dages varsel. Der er nogle meget præcise og ufravigelige regler i lejeloven, som udlejer skal følge, når han skal varsle en huslejestigning. Lejeren, der bor i lejemålet, er den svage part i lejeforholdet, som beskyttes af disse regler. Ufravigelige regler kan derfor ikke fraviges ved aftale.

Deklaratoriske regler

Heroverfor står de lovregler, som er deklaratoriske. Det betyder, at det, der står i loven, kan fraviges, og parterne kan frit aftale noget andet.Mange af købelovens regler om handelskøb er fravigelige. Virksomheder kan så aftale, hvordan de vil samarbejde og handle sammen uden at komme i konflikt med købeloven. Men det betyder samtidig, at hvis der opstår en juridisk konflikt på et område, hvor virksomhederne ikke har lavet en særlig aftale, så vil det være købeloven og aftaleloven, der træder til ved løsning af konflikten.

1.2 Domme som retskilde Domme er også en vigtig retskilde. Man kalder det også for retspraksis. Mange domme offentliggøres i Ugeskrift for Retsvæsen og på www.domstol.dk. Præjudikatsværdi / præcedens

Hvis en dom har betydning for fremtidige sager, siger man, at dommen har præjudikatsværdi, eller at dommen har skabt præcedens. Det gælder dog ikke automatisk for alle domme, da nogle domme har mere værdi og tyngde end andre. Domme afsagt af en højere instans vægter tungere, end en dom afsagt af en lavere instans, fx har en dom afsagt af Højesteret højere præjudikatsværdi, end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Hertil kommer, at nyere domme vægter højere end ældre domme. En advokat, der får en sag ind i huset, orienterer sig ofte grundigt i retspraksis for at vurdere, hvor sagen står. Det er vigtigt at kende retspraksis og gældende ret, når advokaten skal rådgive sin klient i en sag. Særligt, hvor lovgivningen måske ikke er helt klar, er tidligere afsagte domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelser kan fx være afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden.

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·

Med hensyn til de internationale domme kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen kan være direkte årsag til, at retspraksis og lovgivning ændrer sig i Danmark.

Internationale domme

1.3 Sædvane og forholdets natur Gældende ret kan også udspringe af det, man kalder en sædvane eller kutyme. Når en handlemåde er blevet til en sædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Man kan sige, at det er blevet almindeligt accepteret som skik og brug. Når ingen andre retskilder kan hjælpe med at give svar på et juridisk spørgsmål eller juridisk konflikt, sker det, at domstolene må træffe en afgørelse med henvisning til forholdets natur.

Sædvane / kutyme

Forholdets natur

Hvis en domstol henviser til forholdets natur i sin afgørelse, kan man lidt forsigtigt sige, at forholdets natur er en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil.

2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem, som kommer fra EU. De danske domstole er forpligtet til at tolke dansk ret i overensstemmelse med EU-retten. Derudover har vi tiltrådt en række internationale konventioner som vi skal overholde, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Haagerkonventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods), og vi har tilsluttet os en række internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 og ICCs reklamekodeks. Internationale konventioner er ikke automatisk en del af dansk ret. Det kræver, at konventionen godkendes og vedtages i Danmark, og det sker i Folketinget.

Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, og her er et eksempel.

Konventioner

26 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2 AFGØRELSE U2012.1439Ø Massetilbageholdelse af 905 personer ved COP 15 Ved klimatopmødet i København i 2009, havde politiet konkrete efterretninger og oplysninger om planlagte aktioner fra visse grupperinger og i forbindelse med en demonstration foretog politiet frihedsberøvelse af et stort antal personer i medfør af politiloven. En del af de frihedsberøvede bad retten om at tage stilling til lovligheden af frihedsberøvelse og der blev fremsat et krav om erstatning. Kl. 15.26 skete der frihedsberøvelse af 905 personer på Amagerbrogade. De frihedsberøvede fik håndjern på – såkaldte strips – og blev anbragt siddende på jorden i “futtog” i lange rækker på gaden. Det var politiets plan at de skulle transporteres til Retortvej i Valby, men der var problemer med transporten og i Valby havde de kun plads til ca. 350 personer. Der skete en overtrædelse af EMRK art 3 blandt andet på grund af følgende forhold: De sad på jorden i 4 ½ time og temperaturen var omkring frysepunktet, og trods kulden fik de ikke tilbudt siddeunderlag. Der var stor mediebevågenhed og der blev taget mange billeder af de anholdte. Toiletkapaciteten var ikke tilstrækkelig. Nogle af de anholdte fik mulighed for toiletbesøg på nærliggende pizzariaer og andre tissede i bukserne. Der var ikke sørget for vand og mad. Der var ikke en læge tilstede før kl. 18.00, og han påpegede at det var for koldt til at sidde på jorden. De tilbageholdte kunne ikke bevæge sig tilstrækkeligt – de blev ikke motioneret. Landsretten fandt at frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade var i strid med EMRK art. 3 og EMRK art. 10 og 11, og de anholdte i sagen skulle have erstatning. Artikel 3 Forbud mod tortur: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

EU’s retskilder

Vores medlemskab af EU betyder, at EU’s retskilder i sagens natur er en vigtig del af dansk ret og udgør følgende: • • • • •

Traktater Forordninger Direktiver Beslutninger Domme fra EU-Domstolen

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE ·

Nogle retsakter fra EU er direkte bindende i Danmark, mens andre skal implementeres og indarbejdes i dansk lovgivning, og det kræver Folketingets arbejde og vedtagelse. Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter

Forklaring

Traktat

Traktater er EU’s grundlove og gælder i de medlemsstater, som har godkendt og ratificeret traktaten. En bestemmelse i en EU-traktat kan være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret.

Forordninger

Forordninger er ligesom almindelige love, der udspringer af en traktat og gælder i alle medlemsstater og deres institutioner, borgere og virksomheder uden vedtagelse og implementering.

Direktiver

Et direktiv skal implementeres og indarbejdes i dansk ret. Det betyder, at direktivet skal laves om til dansk lovgivning, og Folketinget skal arbejde med lovforslag mv., som kræver vedtagelse. Produktansvarsloven er et eksempel på et direktiv, som er blevet til dansk lovgivning.

Beslutninger

Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, virksomheder eller borgere, som beslutningen er rettet mod.

Henstillinger og udtalelser

Er ikke bindende, men skal tolkes som en vejledning eller opfordring.

Figur 2.12 Oversigt over EU’s retsakter.

EU-retten har forrang i forhold til national ret. Det betyder, at hvis der opstår en situation, der kan afgøres både efter dansk lovgivning og efter EU-retten, og reglerne er forskellige, er det reglerne fra EU-retten, som den danske domstol skal bruge ved sagens afgørelse.

Internationale domme EU-Domstolens domme er bindende i Danmark, og det betyder, at de danske domstole skal holde sig orienteret i EU, fordi dommene fra EU er retspraksis, som skal medinddrages, når en dansk dommer tager stilling i en sag ved en dansk domstol. Det samme gælder for domme, der er afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Læs mere om EU-Domstolen på www.eu-oplysningen.dk.

3. Juridisk metode Juridisk metode kalder man den fremgangsmåde, man bruger, når man skal tage stilling til et juridisk problem. Her kommer retskilderne i spil, da det handler om at finde ud af, hvad der gælder. Retskilderne skal identifi-

Internationale domme

28 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2 ceres, beskrives, fortolkes, vurderes og afvejes i forhold til hinanden. Juridisk metode kan derfor også bruges i eksamenssituationer i en lidt mere tilrettet form.

3.1 Sådan knækker du en juridisk opgave Eksamen i erhvervsret på hhx er mundtlig og baserer sig på en case af større eller mindre omfang. Når du arbejder med juridiske opgaver, er det en god idé at finde en struktur, som gør, at du kommer hele vejen rundt, når du skal præsentere en løsning ved eksamensbordet. Her er et bud på, hvordan man til en mundtlig eksamen kan demonstrere, hvad man kan om emnet. Samtidig kommer du igennem opgaven, og du kommer frem til en konklusion på en struktureret måde. 1. Hvad handler opgaven om? Det er her vigtigt at slå fast, hvilke juridiske områder og emner opgaven handler om. Hvad er det retlige problem? Er det aftaleret og køberet eller noget helt andet, og hvilken lov regulerer området. “Denne opgave handler om køberet, og vi skal se på reglerne i købe loven” 2. Hvad er faktum og de juridiske problemstillinger i opgaven? Her handler det om at være konkret – hvad er det lige præcis inden for køberetten, der er relevant i opgaven. “Fru Jensen har købt et fjernsyn, der går i stykker efter 3 måneder. Juridisk handler opgaven om, hvorvidt det købte lider af en mangel, og hvad fru Jensen kan gøre i henhold til købeloven” 3. Forklar de juridiske begreber og teorien, der er relevant for faktum, fx Forklar forskellen på et forbrugerkøb og et handelskøb. Hvad siger købeloven om misligholdelse? Hvornår lider en vare af en mangel? Forklar købers misligholdelsesbeføjelser ved køb af en vare, der lider af en mangel. 4. Konklusion – Hvordan skal sagen løses? Her skal faktum holdes op imod teorien og din juridiske gennemgang i pkt. 3. Du skal vurdere sagen i forhold til juraen og tage stilling. Når du giver et bud på en løsning, skal du huske at bruge juridiske argumenter. “I denne opgave mener jeg, at fru Jensen kan …….. fordi …..”

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

KAPITEL 3

Domstole og retssager

I Danmark har vi valgt at fordele magten i 3 dele, den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt, jf. grundloven § 3. Tredeling af magten kaldes også for magtadskillelseslæren og udspringer fra oplysningstiden i Europa og den franske revolution. Staterne arbejdede sig væk fra at være stater med enevældige konger til at være stater med demokrati, en forfatning og folkevalgte repræsentanter til at styre landet samt uafhængige domstole. Tanker og principper om retssikkerhed og frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og foreningsfrihed, blev skabt dengang og er en del af vores demokrati i Danmark. I dag blander kongehuset sig ikke i lovgivningsarbejdet og har ingen indflydelse som i gamle dage. Dog har dronningen stadig nogle opgaver, såsom at underskrive og godkende alle nye love, men hun har ikke magt til at afvise en lov og sende den tilbage i Folketinget. Magtens tredeling

Lovgivende magt Folketinget (+ Dronningen)

Udøvende magt

Dømmende magt

Regeringen/ministrene Domstolene Forvaltningen, fx politiet Figur 3.1 Magtens tredeling.

Tanken bag en fordeling af magten i tre hovedområder er at sikre en magtbalance mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Ingen af de tre aktører må få bestemmende indflydelse på områder, som hører under en anden myndighed. De tre aktører skal holdes adskilt gennem gensidig kontrol, og de skal løse de opgaver, som henhører under deres eget område. En domstol må ikke dømme i strid med Folketingets love

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

30 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 eller ignorere loven ved at følge egne opfundne lovregler, ligesom lovgiver ikke må ignorere eller ændre på domme afsagt af en domstol. I dette kapitel handler det om domstolene og retssager. Domstolene er en selvstændig magt i vores retsstat, der gennem sit arbejde kontrollerer de love, der udstedes af Folketinget og den regelanvendelse, der sker hos regeringen og forvaltningen. Særligt anvender domstolene de love, som er skabt i Folketinget og afsiger domme i konflikter og sager, der opstår i samfundet, og som ikke kan løses på anden vis.

1. De danske domstole Danmarks domstole har 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret. Domstolene Højesteret i København

Landsret – Venstre Landsret og Østre Landsret

Byretterne – 24 retskredse Figur 3.2 Oversigt over domstolene.

Byret

Byretterne er placeret over hele landet i 24 retskredse. De fleste sager starter i Byretten og kan ankes til Landsretten.

Landsret

Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret, der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København.

Højesteret

Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol.

2-instansprincippet

I Danmark har vi 2-instansprincippet, og det betyder, at en sag kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten, og hvis man er uenig i Byrettens afgørelse, kan dommen ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans. Sager med et påstandsbeløb på under 20.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter.

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

Hvis sagen er helt speciel, kan den blive bedømt en tredje gang af Højesteret, men det kræver, at man får en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, en såkaldt 3. instansbevilling. Det sker kun i sager af principiel karakter, fx sager:

3. Instansbevilling

• Hvor sagen kan tænkes at få betydning for mange andre • Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere sager af samme type • Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål • Sager, hvor retspraksis er uklar, og hvor der er behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området Et eksempel på dette er fodlænke-dommen, som er beskrevet i kapitel 2.

1.1 Domstolenes opbygning og opgaver Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kaldes de almindelige domstole, mens domstole som fx Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret, kaldes de særlige domstole.

Almindelige og særlige

Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen.

Byrettens afdelinger

domstole

Byretten

Civilretten Kriminalretten Fogedretten Skifteretten Boligretten Figur 3.3 Oversigt over byrettens afdelinger.

Civilretten: Civile retssager. Sager mellem borgere, virksomheder og det offentlige. Kriminalretten: Straffesager. Sager hvor man er anklaget for at have begået en lovovertrædelse, som kan straffes. Fogedretten: Tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn. Skifteretten: Dødsboer og arvesager, skifte i separations- og skilsmissesager, skifte i insolvenssager, gældssanering og konkurssager. Boligretten: Huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede. Sø- og Handelsretten ligger i København. Selvom det kaldes en almindelig domstol, behandler denne domstol sager inden for nogle specifikke områder, fx sager om:

Sø- og Handelsretten

32 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 • • • •

Varemærker, design, patent, brugsmodeller mv. Internationale sager om internationale erhvervsforhold Markedsføringsloven, hvor Forbrugerombudsmanden er part Konkurrenceloven

Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og dommene herfra kan ankes til Højesteret.

1.2 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling.

1.2.1 Klagenævn Klagenævn

Hvis en forbruger vil klage over en vare eller en arbejds- eller tjenesteydelse, kan klagen indbringes for et godkendt klagenævn eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet. Når en klagesag bliver behandlet i et klagenævn, kan sagens parter ikke samtidig anlægge en sag om samme spørgsmål ved domstolene. Et sagsanlæg må vente til klagenævnet har truffet en afgørelse, og derefter kan man bede domstolene om at tage stilling til spørgsmålet. På www.forbrug.dk findes en liste over hvilke private klagenævn, der er godkendt. At et klagenævn er godkendt betyder blandt andet, at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes med Fogedrettens hjælp. Af eksempler på klage- og ankenævn kan nævnes: Ankenævn for Biler, Ankenævnet for bus, tog og metro, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Køre undervisning, Pakkerejse-ankenævnet, Pengeinstitutankenævnet, Tele ankenævnet m.fl.

1.2.2 Retsmægling Retsmægling

Selvom en domstol træffer en afgørelse i en sag, sker det, at konflikten ikke løses mellem de involverede personer. Det er ikke altid, at en retssag er den bedste løsning, særligt ikke, hvis parterne efter sagen stadig har kontakt med hinanden eller skal arbejde sammen. I visse typer sager sker det, at retten sender et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten gennem retsmægling. Det bruges fx i konflikter mellem naboer, medarbejdere og arbejdsgivere og kan være særlig relevant i skilsmisse- og forældremyndighedssager, fordi der i disse sager ofte er mange følelser på spil. Kendetegnet ved retsmægling er, at juraen træder i baggrunden, og det handler i stedet om dialog, så de uenige parter selv får skabt nogle løs ninger, de kan leve med. Målet er to vindere og ingen tabere.

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

Eksempel Naboerne Kaj og Bent hilser ikke så hjerteligt på hinanden, som de plejer. I Kajs have står et stort gammelt piletræ. Nogle af grenene har bredt sig og hænger ind over Bents udestue. Bent mener, at taget på udestuen derfor er blevet ødelagt, og at Kaj derfor skal betale for et nyt tag til 25.000 kr., men det vil Kaj ikke. I stedet for en retssag får Kaj og Bent tilbud om at deltage i retsmægling for at finde en løsning. Bent vil gerne finde en løsning, som passer dem begge, og vil gerne bevare det gode forhold til sin nabo. Ved retsmæglingen bliver de enige om, at Kaj får træet beskåret, og at Bent selv betaler for materialer til taget, men at de hjælpes ad med at skifte det.

Processen i en retsmægling styres af en såkaldt retsmægler, der er ansvarlig for at styre parterne frem mod en løsning, som er acceptabel for alle. Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Det kan fx være en dommer eller en advokat, som har gennemgået retsmægleruddannelsen. Man kan læse mere om retsmægling på www.domstol.dk.

Retsmægleren

1.2.3 Voldgift En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes, og de uenige parter har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning, dvs. hvem der skal være dommere i sagen.

Voldgift

En voldgiftsdommer er ikke nødvendigvis jurist, men er ofte en person med særligt fagkundskab. Hvis sagen handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan en dommer være en person som er specialist i lige præcis det, som sagen drejer sig om, fx en arkitekt eller en ingeniør. Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole skal som hovedregel være aftalt mellem parterne, og der er nogle helt elementære forskelle: • En afgørelse truffet af en voldgift kan ikke ankes til en højere instans. Afgørelsen er endelig. • Sagsbehandlingstiden ved en voldgiftsret er ofte hurtigere end ved domstolene. • En voldgiftssag er ikke offentlig. Det kan være en fordel, hvis konflikten fx handler om en forretningshemmelighed, som man ikke ønsker, at alle skal vide noget om. Ved domstolene har offentligheden adgang til at overvære de fleste retssager. • Omkostningerne i en voldgiftssag kan blive høje og parterne kan ikke få fri proces.

Voldgift vs. domstols behandling

34 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

2. Internationale domstole Domme, der afsiges af internationale domstole, som vi anerkender i Danmark, har indflydelse på sager og domme her i landet.

2.1 EU-Domstolen Domstolen i EU

EU’s Domstol ligger i Luxembourg og har til opgave at sikre og fastsætte, hvordan traktaten skal forstås og anvendes i EU’s medlemsstater. På www. europa.eu står der følgende om EU Domstolens virke og opgaver (uddrag):

Domstolen fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande. Den afgør også retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution. Sammensætning Domstolen har én dommer fra hvert EUland. Domstolen bistås af otte “generaladvokater”, der har til opgave at fremsætte forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen. Det skal de gøre offentligt og upartisk. Hver dommer og generaladvokat udnævnes for seks år ad gangen og kan genudnævnes. EU-landenes regeringer beslutter, hvem der skal udnævnes. Typer af sager Domstolen træffer afgørelse i de sager, der indbringes for den. De fem mest almindelige typer sager er: 1) Anmodninger om en præjudiciel afgørelse – hvor nationale domstole anmoder Domstolen om at fortolke en bestemmelse i EU-lovgivningen. 2) Traktatbrudssøgsmål – rejst mod medlemslandenes regeringer for ikke at anvende EU-lovgivningen 3) Annullationssøgsmål – mod EU-regler, der menes at være i strid med traktaterne eller grundlæggende rettigheder 4) Passivitetssøgsmål – mod EU’s institutioner for ikke at træffe de afgørelser, der forventes af dem 5) Direkte søgsmål – rejst af privatpersoner, virksomheder eller organisationer mod EU’s afgørelser eller handlinger Kilde: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

De danske domstole skal tolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der i en dansk sag opstår tvivl om fortolkningen og forståelsen af EU-retten, bliver sagen ved den danske domstol udsat, indtil EU-Domstolen har udtalt sig i sagen.

2.2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager, der handler om overtrædelse af reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedskonventionen indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, forbud mod diskriminering mv.

Menneskerettighedsdomstolen

Den danske stat har forpligtet sig til at overholde reglerne i Menneskerettighedskonventionen, og de danske domstole har dermed en opgave med at sikre og beskytte borgerne mod krænkelser. Hvis en dansk statsborger alligevel bliver krænket, vil borgeren kunne anlægge en retssag mod den danske stat ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

3. Civile retssager Der er forskel på straffesager og civile retssager. Straffesager handler om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, og domstolen skal i en straffesag afgøre, om der er begået en kriminel handling, som skal medføre en straf, fx i form af fængsel. Parterne i en straffesag er en anklager, som repræsenterer staten, og på den anden side en forsvarsadvokat, der skal varetage den tiltaltes interesser.

Forskellen på civile retssager og straffesager

Civile sager kaldes også for borgerlige sager, og domstolene træffer her afgørelser i konflikter og sager, der opstår mellem borgere, virksomheder og det offentlige. I det følgende gennemgår vi forløbet i en civil retssag. Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som påstår at have et krav mod den anden part, som kaldes sagsøgte. I civile retssager er der nogle grundbegreber som gælder

Parterne: Sagsøger og sagsøgte

36 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 Eksempel Bents tag på udestuen er ødelagt, og Bent mener, at det skyldes grene fra et piletræ, der står på naboen Kajs grund, men som hænger ind over udestuens tag. Naboen Kaj vil ikke betale for et nyt tag til Bent. Bent vælger derfor at anlægge en retssag mod Kaj og forlanger, at Kaj skal betale 25.000 kr., som er den udgift, Bent har haft til at udskifte taget i udestuen. Bent kaldes for sagsøger, mens Kaj kaldes for sagsøgte.

De procesretlige grundbegreber Grundbegreb

Forklaring

Bevisbyrde

I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, der skal kunne bevise sin påstand. Man siger, at han skal kunne løfte bevisbyrden. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 10.000 kr., er det sagsøger som skal dokumentere og bevise, at det er korrekt, og at kravet eksisterer.

Bevisumiddelbarhedsprincippet

Bevisumiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal fremlægges direkte foran dommeren. Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., sker i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt.

Forhandlings- princippet

Forhandlingsprincippet betyder, at sagsøger og sagsøgte selv har ansvaret for at fremlægge de beviser og nødvendige oplysninger i sagen, som dommeren skal se på, herunder indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn og fremlægge den nødvendige dokumentation.

Den frie bevisbedømmelse

Den frie bevisbedømmelse betyder, at retten har frihed til at vurdere, hvad der er bevist og hvilke beviser, der skal veje tungest, når der skal afsiges en dom. Dommerens vurdering skal være objektiv. Dommerens personlige forhold eller holdning i en sag må ikke spille ind ved sagens afgørelse.

Figur 3.4 Oversigt over de procesretlige grundbegreber.

3.1 Værneting – Hvor skal sagen anlægges? Stedlig kompetence

Når man anlægger en retssag, handler det i første omgang om at finde ud af, hvor i landet sagen skal føres, fx Roskilde eller København? Det kaldes værneting eller sagens stedlige kompetence. Retsplejeloven indeholder en række regler, der bestemmer geografien.

Hovedregel: Sagsøgtes

Hovedreglen er, at retssager anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har sit hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte bor, jf. retsplejeloven § 235. Bor sagsøgte i byen Greve, skal sagen anlægges og sendes til retten i Roskilde, da byen Greve geografisk hører under Roskilde retskreds. På www.dom-

hjemting

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

stol.dk kan man se, hvilken retskreds man hører til, ved at indtaste sin adresse. Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted, kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted. Hvis der er tale om 2 virksomheder, som er blevet uvenner, skal sagen også her anlægges ved sagsøgtes hjemting, der for en virksomhed er det sted, hvorfra virksomheden drives og har sin firmaadresse.

Virksomhedens

Hovedreglen om, at sagen skal anlægges ved sagsøgtes hjemting, kan fraviges, hvis et såkaldt supplerende værneting kan komme i spil. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen, der betyder, at sagen i stedet kan anlægges i en anden retskreds, end der hvor sagsøgte har sit hjemting. Det kan betyde, at sagen anlægges i en helt anden landsdel, end der hvor sagsøgte bor eller har sin virksomhed. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting. Det kan fx være følgende:

Undtagelse:

Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 237

Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges der hvorfra virksomheden drives.

§ 238

Selskabsretligt værneting: Sager mod selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, kan anlægges der hvor hovedkontoret ligger.

§ 239

Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hoved kontoret ligger.

§ 240

Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.

§ 241

Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges der hvor ejendommen ligger.

§ 242

Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges der hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

§ 243

Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).

§ 244

Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

§ 245

Værnetingsaftale: Parterne kan have aftalt, hvor en eventuel retssag skal anlægges, hvis der senere måtte opstå en konflikt imellem dem. I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.

Figur 3.5 Oversigt over de supplerende værneting i retsplejeloven.

f irmaadresse

Supplerende værneting

38 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 Værneting kan aftales Værnetingsaftaler

Parterne i en aftale kan som en del af aftalen beslutte, hvor i landet en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal afgøres af en domstol. Handler man med en virksomhed, vil kunden ofte kunne finde en sådan værnetingsklausul som en del af virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser. Det er en god idé at beslutte, hvor værnetinget skal være, netop for at undgå, at man skal rejse til den anden ende af landet i tilfælde af en retssag.

Eksempel Et mikrobryggeri fra Roskilde har solgt specialøl til en restaurant i Skagen, men har endnu ikke fået betaling, trods gentagne rykkerbreve. Restauranten i Skagen skylder bryggeriet 15.000 kr. Hvis bryggeriet i Roskilde vælger at anlægge en retssag for at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL § 235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Skagen. Det kan blive en unødvendig dyr affære, dels på grund af transportomkostninger, men også i advokatomkostninger. Hvis virksomheden ønsker at bruge den advokat fra Roskilde, som de plejer at bruge, og advokaten skal rejse helt til Skagen, koster det tid og penge. Salær til en advokat i denne type sager afregnes oftest efter tidsforbrug, så en tur til Skagen er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Roskilde. Det ville have været mere praktisk og billigere, hvis bryggeriet havde haft en værnetingsklausul skrevet ind i virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, hvor der stod, at værnetinget var retten i Roskilde.

3.2 Hvilken domstol? Saglig kompetence – hvilken domstol?

Hovedregel: Byretten som 1. instans

Når man har fundet ud af, hvor sagen skal anlægges, handler det om at finde ud af, hvilken ret der så er kompetent til at træffe afgørelse i sagen – det kaldes saglig kompetence. Er det Byretten, Landsretten eller Sø- og Handelsretten? Hovedreglen er, at alle sager anlægges i Byretten som 1. instans, men i den henseende kan der være tale en særlig afdeling af Byretten, fx boligretten, skifteretten, fogedretten.

3.3 Sådan forløber en civil retssag Når parterne mødes i retten for at få gennemført og afgjort selve retssagen, kaldes det hovedforhandling. Inden hovedforhandlingen er der gået

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

tid med at forberede sagen, og det sker ofte over en længere periode. Sagen skal tilskæres, og parterne udveksler processkrifter, såsom stævning, svarskrift, replik og duplik. Processkrifterne indeholder parternes påstande, faktum om sagen, relevante bilag og juridiske anbringender. Forberedelse af civile retssager

Sagsøgte

Stævning

1. Stævning 2. Svarskrift 3. Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn

4. Replik 5. Duplik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter Hovedforhandling

Figur 3.6 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.

Sagens forberedelse inden hovedforhandling Sagsøger indleverer en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde:

Stævning

• Sagsøgerens påstand. • En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante i forhold til påstanden. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren vil påberåbe sig under sagen. Retten sender stævningen til forkyndelse for sagsøgte. Stævningen kan enten sendes med posten eller afleveres til sagsøgte personligt af en stævningsmand.

Forkyndelse

Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt for det, der står i stævningen, skal han reagere og protestere mod kravet. Det kan ske ved, at sagsøgte indleverer et svarskrift til retten. Svarskriftet skal bl.a. indeholde:

Svarskrift

• Sagsøgtes påstand. • Angivelse af eventuelle modkrav. • En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante i forhold til sagsøgtes påstand og eventuelle modkrav. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte vil påberåbe sig under sagen.

40 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 Forberedende retsmøde

Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde. Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. Nogle steder bruger man videokonference. På mødet taler man om sagens tilrettelæggelse og planlægning af sagens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen. Derudover diskuteres det ofte, om det er muligt at finde en løsning i sagen i form af et forlig, så hovedforhandlingen kan undgås.

Syn og skøn

I nogle typer sager er det nødvendigt at gennemføre syn og skøn. Der kan være behov for at få en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for retssagen.

Eksempel Kaj vil ikke betale 25.000 kr. til Bent til dækning af Bents udgift til udskiftning af taget på udestuen. Det er alt for dyrt. Kaj har undersøgt priserne og mener, at det kun skulle have kostet 10.000 kr. Kaj mener, at Bent har valgt nogle meget dyre materialer af langt højere kvalitet end det gamle tag, som alligevel var råddent og stod til udskiftning. Bent fastholder sin påstand om, at Kaj skal betale ham 25.000 kr. I dette tilfælde kan det være relevant at få gennemført et syn og skøn, hvor en sagkyndig besigtiger taget, undersøger priser og udtaler sig om, hvad normalprisen vil være for udskiftning af taget på udestuen. Den sagkyndige laver en syns- og skønsrapport, som fremlægges i retten.

Replik og duplik

Resultatet i en syn- og skønsrapport kan give anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan aflevere en såkaldt replik og en duplik.

Hovedforhandling

Efter at sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, oprinder dagen, hvor hovedforhandlingen skal gennemføres, og sagen skal afgøres. Parterne fremsiger deres påstande, og sagen forelægges mundtligt for retten. Bevisførelsen gennemføres i form af parternes forklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Til sidst procederes sagen ved, at parternes advokater kommer med deres bemærkninger og argumenter for, hvorfor netop deres klient har ret. Når retten har hørt sagen, kan dommeren vælge at afsige dom med det samme, optage sagen til dom og afsige den senere, når retten har haft tid til at tænke sig om, eller dommeren kan komme med en mundtlig tilkendegivelse af rettens umiddelbare opfattelse af sagen. En mundtlig tilkendegivelse kan give anledning til, at parterne indgår et forlig. Er der ikke

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER ·

udsigt til forlig, afsiges der dom i sagen, og dommen kan ankes til Landsretten inden 4 uger, hvis den ene part er uenig i dommen.

Dommen En dom er en retskilde, som vi kan bruge, når vi skal finde frem til, hvad der gælder, og hvad domstolene lægger vægt på i de sager, som forelægges for retten. Nogle domme er så markante og klare, at man siger, at dommen er udtryk for retspraksis på et givent område. Man kan så bruge det der står i dommen som rettesnor eller vejledning for, hvordan retstilstanden er på området. Nogle domme er så konkrete og detaljerede, at dommen ikke har nogen relevans for kommende eller tilsvarende sager, men andre domme tillægges en såkaldt præjudikatsværdi og kan få betydning for senere domme med samme problemstilling. Læs mere om domme som retskilde i kapitel 2.

Dommen

Retspraksis

Præjudikatsværdi

Principielle og interessante domme trykkes i Ugeskrift for Retsvæsen (UFR), men de findes også på domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk. Stort set alle Højesterets domme publiceres, da det er landets øverste domstol, og som derfor særligt sætter dagsordenen for, hvad der er gældende ret i Danmark. Se www.hoejsteret.dk,

Omkostninger I civile retssager er det hovedreglen, at det er “taberen”, der skal betale egne omkostninger og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Omkostningerne udgør blandt andet retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv.

Hovedregel: Taber betaler

Fri proces Hvis en part har opnået fri proces, er det staten, som betaler omkostningerne ved en civil retssag. Ansøgning om fri proces og omkostningsdækning sker til Civilstyrelsen og gives, hvis betingelserne er opfyldt. Det kræves fx, at: • Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag, og • Ansøgeren opfylder visse økonomiske betingelser, og • Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen. Alle tre betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen, og man kan læse mere om emnet på Civilstyrelsens hjemmeside, www.civilstyrelsen.dk.

Fri proces

42 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3 Retshjælpsforsikring Retshjælpsforsikring

En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen. Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende.

Småsager Krav under 50.000 kr.

I sager om pengebeløb på højst 50.000 kr. kan privatpersoner og erhvervsdrivende selv føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt, og uden at de behøver at være repræsenteret af en advokat. Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol. dk, og sagsøgte kan indlevere en svarblanket. Herefter vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen.