Samfundsfag C, Grundbog 1. udgave 2015 by Trojka

Hans Henrik Jacobsen JĂ¸rgen Sauer

niveau

1. udgave

samfundsfag

trojka

Forord Samfundsfag, niveau C, 1. udgave omfatter grundbog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka. dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet samfundsfag, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX. Bogens kapitler er emneopdelt og er dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret undervisning. Vi har bestræbt os på at præsentere stoffet på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi anvendt en række centrale teorier og modeller. Vi har realiseret vore pædagogiske intentioner ved at anvende varierende grafiske fremstillinger. De mange figurer og fotos i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler. Den tilhørende opgavebog tilbyder et bredt udbud af cases og opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde cases og opgaver, der perspektiverer og udbygger grundbogens indhold. Herved sikres elevernes fortsatte læring. Væsentlige ændringer i samfundsmæssige forhold, fx folketingsvalg, kan gøre indholdet uaktuelt i løbet af kort tid. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at lægge opdateringer på bogens website. Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmateriale. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget. Juni 2015 Forfatterne

Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hvorfor samfundsfag? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Fem hovedområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Kultur, sociologi og danskhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Politik og demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Økonomi og velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.7 Internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 11 12 12 12 13 13 14

Kapitel 2. Danskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1. Familietyper og samliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Familietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Samlivsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Børnenes socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Biologisk og social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Opdeling af danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Sociale grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Livsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Ulighed – Godt eller skidt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15 15 16 20 21 23 23 24 26 29

Kapitel 3. Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . . . . . 31 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Indvandringens historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandrerdebattens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Integrationsdebatten i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udlændingepolitik efter 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danskernes holdning til indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandringens konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31 33 34 35 36 37

Kapitel 4. Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 1. Hvad er kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Dansk kultur og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Fælleskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Forskelle mellem danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Danskhedens oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kulturforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40 40 41 41 42 43

Kapitel 5. Det danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 1. Hvad er demokrati? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Demokratityper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Den Danske Grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. De borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. De borgerlige pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Statsmagtens tredeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Den lovgivende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Den udøvende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Decentralisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.5 Regionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.6 Kommunernes og regionernes økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.7 Den dømmende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.8 Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.9 Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.10 Straftyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.11 Hvorfor straffer vi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 45 47 48 49 50 50 51 53 54 55 55 57 58 58 59 60

Kapitel 6. Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Liberalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Liberalistiske og socialliberalistiske partier i Danmark . . . . . . . . . Konservatismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Socialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De socialistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Folkeparti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ideologierne – en sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

62 64 66 67 69 71 72

Kapitel 7. Partierne og de politiske b eslutningsprocesser . . . . . . 74 1. 2. 3. 4. 5.

Partierne og de politiske b eslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . De politiske partiers opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ideologisk og værdimæssig placering af de politiske partier . . . . Partierne i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Medietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Den 4. statsmagt. Mediernes politiske rolle . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Mediernes troværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Folketingets medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Folketingsmedlemmernes løn og arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3 Politisk immunitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

74 74 75 78 79 80 82 83 84 86 86 87 88

7.4 7.5 7.6 7.7

Lovgivningsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ændring af Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontrol med regeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

88 88 88 89

Kapitel 8. Interesseorganisationer og NGO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 1. Interesseorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Organisationer på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Kulturelle, sociale og humanitære organisationer . . . . . . . . . 1.3 Interesseorganisationernes magt og indflydelse . . . . . . . . . . 2. NGO’er og græsrodsbevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Vælgernes indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

90 90 91 91 94 95

Kapitel 9. Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 1. 2. 3. 4.

Hvad er arbejdsmarkedet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdsstyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beskæftigelsen fordelt på erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Serviceerhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Arbejdsløshedens fordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Arbejdsløsheden fordelt på køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Arbejdsløshed blandt indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Fremtidens arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Faldende arbejdsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Krav om stigende uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.3 Jobkrav ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

98 98 99 100 100 101 103 104 105 105 106 107 107 108 108

Kapitel 10. Arbejdsmarkedets organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 1. Arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Trepartssamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Flexicurity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Den danske model er under pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Fagforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Fagforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 De største fagforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 LO’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Alternative fagforeninger presser LO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Verdens højeste organisationsprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

110 110 111 112 113 114 114 115 117 118 120

3. Arbejdsgiverforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 3.1 Dansk Arbejdsgiverforening – DA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 4. Organisationerne og det politiske system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Kapitel 11. Overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 1. Hovedaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 2. Indgåelse af ny overenskomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 2.1 Forløbet af en forhandling af en ny overenskomst . . . . . . . . . 126 3. Forligsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 3.1 Ny overenskomst skal til afstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 4. Konflikter på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 4.1 Interessekonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 4.2 Retskonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 4.3 Arbejdsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 5. Danmark er et land med få arbejdskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 6. Løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 6.1 Lønudvikling på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 6.2 Nominel løn og realløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 6.3 Sådan er danskernes løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 7. Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Kapitel 12. Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 1. Jobcentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hvis du bliver arbejdsløs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 A-kasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Uddannelsespligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Funktionærloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Hvad er en funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Opsigelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.3 Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Barselsorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

143 143 144 144 145 146 146 147 147 148 150 151 152

Kapitel 13. Hvad skaber økonomisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . 153 1. Prisdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Ligevægtsprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Blandingsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

153 153 155 156 158 160

Kapitel 14. Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 1. Det samlede økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. De enkelte sektorer i kredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

161 162 162 163 163 163 164

Kapitel 15. Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 1. Indhold i de økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Økonomisk vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Fuld beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Stabile priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Overskud i handlen med udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Gode sociale forhold for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Hensyn til miljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Økonomisk vækst – hvordan måles det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Faktorer, der bestemmer konkurrenceevnen . . . . . . . . . . . . . 4.2 Pris konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Strukturel konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

167 168 168 170 171 172 172 173 174 175 176 177 179

Kapitel 16. Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 1. Aktører i velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Offentlig sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Frivillig sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Velfærdsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Den universelle model – den nordiske model . . . . . . . . . . . . . 2.2 Den arbejdsmarkedsbaserede model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Den residuale model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Trusler mod velfærdsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Befolkningssammensætningen ændrer sig . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Indhold i velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Hvornår kan du gå på pension? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Den offentlige sektors hovedopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Producere offentlige ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Udligne store forskelle mellem rige og fattige . . . . . . . . . . . . 4.3 Styre den økonomiske udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

180 181 181 182 182 182 183 183 184 185 185 187 188 188 189 189 190

4.4 4.5 4.6 4.7 4.8

Den offentlige sektors størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentlige udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Er den offentlige sektor for stor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Offentlige indtægter – skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skattesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

190 192 193 193 194

Kapitel 17. Økonomisk politik – sådan styrkes økonomien . . . . . 196 1. Finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Lempelig finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Stram finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Pengepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Sådan fastlægges renteniveauet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Andre økonomiske politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

196 197 198 199 200 200

Kapitel 18. Danmarks handel, betalingsbalance og valuta . . . . . . 201 1. Danmarks udenrigshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hver fjerde arbejdsplads skabes via eksporten . . . . . . . . . . . . 1.2 Hvorfor har Danmark så stor udenrigshandel? . . . . . . . . . . . 1.3 Hvilke varer handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Hvilke lande handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Betalingsbalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 De løbende poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Euro – den europæiske valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Euroland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Hvorfor har Danmark ikke euro? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

202 202 203 203 205 205 206 208 210 210 211

Kapitel 19. Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 1. Økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Væksten i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Outsourcing – globalisering af produktionen . . . . . . . . . . . . . 1.3 Arbejdskraften flytter mellem lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Årsager til økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Kulturel globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Politisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Konsekvenser af globaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Globaliseringens positive sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Globaliseringens negative sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

213 213 214 216 218 220 220 221 221 222

Kapitel 20. EU og internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 1. EU’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 2. Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227

2.1 Beslutningsprocessen i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Valg til Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 EU-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Det Europæiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Afgørelser i Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Europa-Kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. EU’s domstol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Danskernes holdning til EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Det stadig tættere samarbejde i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. EU’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Fremtiden i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

228 228 229 230 231 231 232 232 233 236 239 240

Kapitel 21. Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . 243 1. Danmark i det internationale samarbejde 1945-1990 . . . . . . . . . . . 1.1 FN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Nato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Danmark i det internationale system efter 1990 . . . . . . . . . . . . . . . 3. Verden efter den 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Krigen mod Irak fra 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Danmark i Irak 2003-2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Krigen i Afghanistan efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Status i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Det internationale økonomiske samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 WTO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 IMF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Verdensbanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

243 243 244 245 246 246 247 247 248 249 249 249 250 250

Kapitel 22. Miljø og Ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. Naturgivne ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Energikilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Globale miljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Global opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Ozonlaget bliver tyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Fældning af regnskoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Mangel på ferskvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Generelle forureningsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

252 253 256 257 259 260 260 260

Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263

KAPITEL 1 · INDLEDNING ·

KAPITEL 1

Indledning

1. Indledning komme i arbejde.”

Foto: Scanpix

“Arbejdsløsheden er fra november 2014 til december 2014 vokset med 400 personer, og er dermed nogenlunde uændret. Bruttoledigheden udgør nu 132.400 fuldtidspersoner, svarende til 5,0 pct. af arbejdsstyrken. Det vigtigste her og nu er, at beskæftigelsen vokser. Siden foråret 2013 er omkring 40.000 flere personer kommet i job. Meget tyder på, at flere også i 2015 vil

Sådanne kommentarer kan du finde hver dag i medierne. Og det er emner, som kan få stor betydning for de personer, der bor i Danmark i dag. Du har måske familiemedlemmer der er arbejdsløse, og du håber også selv at få et arbejde, når du om nogle år har afsluttet din uddannelse. Og disse meldinger giver håb for bedre tider i fremtiden.

1.1 Hvorfor samfundsfag? Ledighed er et emne, du kan komme til at diskutere i samfundsfags timerne, og det er ikke helt ligegyldigt, om du ved noget om det. Det kan hurtigt få betydning for dig også, og så er det meget godt at vide noget om, hvad det hele går ud på. Formålet med faget samfundsfag er, at du får et større kendskab til samfundets indretning på områder som eksempelvis samfundets opbygning: • Samfundets måde at virke på • De grundlæggende livsværdier i samfundet

12 · INDLEDNING · KAPITEL 1

Når du får en grundlæggende viden om, hvordan samfundet er indrettet, får du langt bedre muligheder for at skabe den tilværelse, som du selv har tænkt dig. Forhåbentlig får du desuden større lyst og evne til at blive en aktiv borger i det danske demokrati. Det er jo sådan, at de mennesker, der kender og forstår det danske samfund, meget ofte er de bedste til at udnytte de muligheder og tilbud, som samfundet stiller til rådighed for den enkelte borger.

1.2 Fem hovedområder Faget samfundsfag består af 5 forskellige områder, som vi kort vil kommentere i forhold til netop din situation. De 5 hovedområder er: De fem hovedområder i samfundsfag

Kapitel 2-4 Kultur, sociologi og danskhed

Kapitel 5-8 Politik og demokrati

Kapitel 9-12 Arbejdsmarked

Kapitel 13-17 Økonomi og velfærd

Kapitel 18-22 Internationale forhold

Figur 1.1 De fem hovedområder i samfundsfag.

1.3 Kultur, sociologi og danskhed Hvad vil det sige at være dansker? Det er ikke noget, vi normalt bruger meget tid på at diskutere, men vi er selv meget hurtige til at have en holdning til, hvordan andre kulturer er, og hvordan personer fra andre kulturer skal opføre sig i Danmark. Vi vil i denne del afdække, hvad der kendetegner danskerne, og hvordan vi adskiller os fra andre kulturer.

Det er vigtigt, at du forstår din egen rolle i det politiske system. Hvis du ikke allerede har det, får du meget snart stemmeret til de politiske valg i Danmark, og så vil det være en god ting, hvis du er i

Foto: Scanpix

1.4 Politik og demokrati

KAPITEL 1 · INDLEDNING ·

stand til at vurdere de forskellige partier og deres politikere. Politik drejer sig i dag meget om enkeltsager og politikere, der er hurtige til at udtale sig, og der bliver lagt meget vægt på de enkelte personer. Hvis du har et kendskab til det danske samfund og ved, hvordan det politiske system fungerer, har du måske lettere ved selv at tage stilling og selv se, hvad der er godt og skidt.

Du kommer sandsynligvis til at arbejde mere end 40 år på arbejdsmarkedet. En meget stor del af dit liv vil komme til at dreje sig om de forskellige jobs, du får i den tid. Det er derfor meget vigtigt, at du opnår et godt kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer: • • • •

Hvem bestemmer, hvad du får i løn? Hvor meget ferie har du, og hvornår skal du holde den? Kan du blive afskediget uden videre? Hvordan er reglerne for barselsorlov på dit område?

Det er nogle af de spørgsmål, som du vil finde svaret på i denne bog. I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark til mange andre lande rundt om i verden. Hvad skyldes det? Og kan vi i Danmark gøre noget for at mindske det?

1.6 Økonomi og velfærd Et moderne samfund som det danske er bygget op omkring samfundsøkonomiske forhold. Mange danskere lægger stor vægt på, hvor meget de tjener, og hvad de kan købe for den løn, de får. En meget stor del af den politiske debat i Danmark handler netop om disse ting: • Skal børnechecken afskaffes? • Har vi stadig råd til efterlønnen?

Foto: Scanpix

1.5 Arbejdsmarked

14 · INDLEDNING · KAPITEL 1

• • • •

Skal vi have yderligere skattelettelser? Er der for mange offentligt ansatte? Skal euroen indføres i Danmark? Hvordan sikrer vi vores velfærdssamfund i fremtiden?

I dag er det helt umuligt, som land, at isolere sig fra omverdenen. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande i mange internationale organisationer. Økonomisk er vi tæt bundet sammen med de andre lande i EU, og vi arbejder også for at forbedre ulandenes vilkår gennem samarbejdet i FN. Endelig skal det ikke glemmes, at Danmark faktisk er i krig i 2015. Danske fly er med til at bombe i Syrien, og vi har stadig få soldater i Afghanistan og Irak.

Foto: Scanpix

1.7 Internationale forhold

Der er således meget gode grunde til at beskæftige sig med netop samfundsfag. De 5 hovedområder behandler hver sin del af emnet, men der er ikke lagt op til, at emnerne nødvendigvis skal læses i en bestemt rækkefølge.

Foto: Scanpix

Desuden er der meget stor sandsynlighed for, at du også kommer til at tilbringe nogle år af dit liv uden for Danmarks grænser. Du kommer måske til at arbejde i udlandet. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, at du også ved en smule om, hvad der foregår i andre lande og kulturer.

KAPITEL 2

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Danskernes liv og sociologi

I kapitel 2 vil vi se nærmere på, hvordan danskerne lever i dag, og hvordan man kan opdele danskerne i forskellige grupper og klasser.

1. Familietyper og samliv Først vil vi undersøge hvilke familietyper vi har i Danmark, og vi vil redegøre for den måde, vi lever sammen på.

1.1 Familietyper Der er sket meget store ændringer i det danske samfund de sidste 100 år, og også vores måde at leve sammen på er meget forskellig fra dengang. For 100 år siden boede en meget stor del af befolkningen på landet, og den mest almindelige familietype var landbrugsfamilien. Her boede forældrene sammen med deres børn på en landejendom, og begge voksne arbejdede på gården. Siden flyttede et flertal af danskerne ind til byerne og deres forstæder, og den typiske familie bestod af en familiefar, der arbejder uden for hjemmet, og en mor der gik hjemme og tog sig af børnene og husholdningen. Denne familie kalder man husmoderfamilien. I dag arbejder langt de fleste voksne uden for hjemmet. Her kalder man typen forhandlingsfamilien, da mange beslutninger i familien tages efter en forhandling mellem både de voksne og børnene. Nu er det ikke længere far, der bestemmer alene. I figur 2.1 kan du se nogle typiske træk ved de forskellige familietyper. Læg især mærke til, hvordan børnenes livsvilkår har forandret sig. I dag er børnene langt mere selvstændige i familien og de lever mere eller mindre deres eget liv uden for forældrenes kontrol.

16 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Skematisk sammenligning af de 3 familietyper Landbrugsfamilie – 1900

Husmoderfamilie 1900-1960

Forhandlingsfamilie 1960-2015-

Familien er produktions enhed.

Manden arbejder uden for Begge arbejder ude. hjemmet.

Børnene opdrages til forældrenes arbejde.

Børnene opdrages af mødrene.

Børnene opdrages delvist uden for hjemmet.

Moderen tager sig af hjemmet.

Man deles om arbejdet i hjemmet.

Ægteskabet er en praktisk alliance mellem familier. Gift hele livet.

Man vælger selv sin ægtefælle.

Man vælger selv sin ægtefælle. Mange skilsmisser.

Figur 2.1 Skematisk sammenligning af de 3 familietyper.

1.2 Samlivsformer Indtil 1960’erne bestod den typiske danske familie af far, mor og to børn. Siden er der imidlertid sket store forandringer, og der er kommet mange andre familieformer.

Kernefamilien med far, mor og børn er stadig danskernes foretrukne familieform. Når vi kalder den forhandlingsfamilien skyldes det, at vi har set på forholdet mellem de voksne og børnene. I dag kan far ikke bare give ordrer og så forvente, at resten af familien automatisk accepterer dette. Der skal forhandles om mange forskellige ting: Hvor stor skal fladskærmen være? Hvor skal man hen på ferie? Skal man evt. flytte et nyt sted hen? Men også kvinderne har fået en meget større betydning i familien på lige fod med manden: • Langt de fleste kvinder er i dag på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge. • Arbejdet gør kvinderne uafhængige af mandens indtægt. • Flere bliver skilt.

Foto: Scanpix

Kernefamilien, eneforsørgere, nydannede familier og singler

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

• • • • •

Antallet af singler er meget større end tidligere. Antallet af børn pr. familie er faldet markant. Kvinder føder deres børn senere. Antallet af aborter er faldet. Man deles om arbejdet i hjemmet.

Langt de fleste børn (ca. 70 %) lever i dag sammen med deres far og mor. For restens vedkommende bor næsten alle alene sammen med deres mor eller sammen med moderen i et nyt parforhold. Og kun ca. 5 % af børnene bor hos deres far.

Skilsmisser

Vi er blevet mere individualister, vi kan klare os alene, vi er mindre tålmodige, og det er blevet meget lettere at blive skilt. Så hvis tingene ikke fungerer, går man fra hinanden, og prøver måske igen med en anden. Det kan man også se på børnene. 24 % af alle børn i dag har halvsøskende. En meget stor del af danske familier består således i dag af to voksne og derefter mine, dine og vores børn.

Eksempel Jul i skilsmissefamilien Julen er jo en familiefest. Men hvad gør man i en skilsmisseramt familie. Gode råd er der nok af fra psykologer, coaches og terapeuter. Her er 5 gode råd fra en af de mange rådgivere: 1. Planlæg julen i god tid. 2. Hold kun én jul for børnene. 3. Sæt bedsteforældrenes behov i 2. række.

Foto: Scanpix

Når man i gamle dage sagde ja til hinanden, når man blev gift, så gjaldt det næsten altid for hele livet. Skilsmisse var ikke almindeligt, og for mange kvinder var det også svært, da de ikke kunne forsørge sig selv. De fleste havde kun været meget kort tid på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke i dag. De seneste tal viser, at 43 % af ægteskaberne ender med skilsmisse.

18 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

4. Glæd dig på børnenes vegne, når de holder jul hos din ex. 5. Se på julen, som det den “bare” er: Et par dage om året. Som du kan se, og måske selv har oplevet, er der meget at tage stilling til. Hvor skal man være juleaften? Hvad med traditionerne. Hvordan skal man lige klare bedsteforældrene? Der er masser at forhandle om, der er meget at blive uvenner over. Men hvis man følger de 5 råd, er der en chance for at komme godt igennem julen. Kilde: www.profilcoaching.dk

Fra registrerede partnerskaber til ægteskab I de seneste 25 år har homoseksuelle kunnet leve sammen i et registreret partnerskab/ægteskab i Danmark. Foruden en ligestilling har en af fordelene ved dette partnerskab været, at man så har haft de samme arveregler som gifte par. Tidligere ville arven tilfalde den afdødes familie. Fra 2012 har man imidlertid afskaffet partnerskabet, og de homoseksuelle kan blive gift på lige fod med andre.

Sammen hver for sig I dag er der også flere par, der af forskellige grunde ikke bor sammen, men som alligevel danner par. Der kan være arbejdsmæssige årsager, eller det er for besværligt med sammenbragte børn, der ikke kan sammen med papsøskende eller papforældre. Så ses man i weekender og i ferier.

Singleliv Antallet af singler i Danmark i dag er meget højt. Det drejer sig om næsten 1,4 mio. mennesker eller 30 % af alle voksne. Dels venter mange med at stifte familie til de er omkring 30 år, og desuden betyder den forøgede gennemsnitslevealder, at et stigende antal personer lever alene, efter at deres ægtefælle er død. Endelig foretrækker et stort antal voksne at leve alene. Man kan og vil klare sig selv.

Familiens funktioner og familielivet Som man kan se i det tidligere afsnit, er kerne familien stadig den foretrukne samlivsform uanset om det er den oprindelige eller nydannede familie med sammenbragte børn. Men det kan alligevel være interessant

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

at stille spørgsmålet: Hvad bruger vi familien til? Det siger måske sig selv, men herunder kan du se nogle af familiens vigtigste funktioner:

Økonomi De voksnes indtægter er det økonomiske fundament for familien. Selv om man måske godt kan klare sig alene, behøver de fleste familier to indtægter for at få et tilfredsstillende liv.

Reproduktion For de fleste regnes det nok for en helt naturlig ting, at samlivet i en familie også medfører, at man får nogle børn. 10-15 % af danskerne er i dag ufrivilligt barnløse, men i gennemsnittet føder danske kvinder i dag 1,7 barn. Det betyder, at det danske befolkningstal ville falde, hvis vi ikke havde indvandring. I mange andre EU-lande er fødselstallet meget lavere, helt nede på 1,3 barn. De relativt gode barselsorlovsregler og de mange daginstitutioner i Danmark gør, at det ikke er så besværligt at have børn i Danmark som i f.eks. Italien, hvor der ikke er de samme offentlige pasningsmuligheder.

Socialisering Her gælder det børnenes opdragelse. Børnene skal lære at tilpasse sig til andre mennesker, at tage hensyn til andre og prøve at finde deres plads i samfundet. Og de skal helst lære nogle grundlæggende værdier om, hvad der er rigtigt og forkert, så de ikke får problemer ude i samfundet. Denne socialisering finder stadig først og fremmest sted gennem forældrene i hjemmet.

Følelser og omsorg Her skal familien sørge for de enkelte familiemedlemmers trivsel, omsorg og beskyttelse. Det er her man søger anerkendelse, ros og trøst, som kan give en tryghed i tilværelsen. Det er også i hverdagen, at man har brug for nogle at dele tilværelsen og livet med.

Seksualitet For samfundet er det også af stor betydning, at vores seksualitet styres i nogenlunde faste rammer. Det lyder måske mærkeligt, men for samfundet er det en fordel at ikke alle får børn med alle mulige forskellige partnere. Kernefamilien giver stabilitet og orden i et samfund, og børnene er forudsætningen for, at samfundet kan føres videre af næste generation.

20 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

2. Børnenes socialisering Socialisering handler om, hvordan vi lærer at tilpasse os andre, og hvor vi får vores normer og værdier fra. Hvordan vi lærer at finde vores helt egen plads i tilværelsen. Den primære socialisering finder sted i hjemmet, og den kommer fra vores forældre og eventuelle søskende. Det er her vi finder vores forbilleder, rollemodeller, som vi kan leve op til. Det er her vores normer og værdier bliver til.

Dobbeltsocialiseringen/den sekundære socialisering

Foto: Scanpix

Den sekundære socialisering kommer fra institutioner, skolen og kammeraterne. I dag er børnene lige så meget sammen med andre som med deres forældre. De bliver afleveret om morgenen i daginstitutionerne eller går i skole, og senere SFO, lektiecafé, leg med kammerater eller deltagelse i fritidsaktiviteter. Derfor bruger man også udtrykket dobbeltsocialisering, da den kommer fra flere sider, og over 90 % af de 3-6 årige bliver da også passet uden for hjemmet. Opdragelsen finder ikke kun sted i hjemmet, men også i institutionerne, i skolen og i sportsklubberne. Denne udvikling kan du se i sommerfuglemodellen i figur 2.2.

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Sommerfuglemodellen Uden for familien

I familien

Andre børn

Far

Barn

Daginstitutionernes personale

Tegnforklaring

Mor

= sociale relationer til hinanden

Figur 2.2. Sommerfuglemodellen. Kilde: Børn og familien i det postmoderne samfund, side 246, Dencik og Schultz-Jørgensen, Reitzels Forlag, 1999.

Figuren viser, hvordan vi bliver påvirket fra mange sider i vores opvækst. Det kan godt være, at forældrene gerne vil være de eneste opdragere, men virkeligheden siger noget andet. På den anden side må vi jo også som samfund være klar over, at institutionerne skal kunne klare denne opgave, når børnene befinder sig der i mange af deres vågne timer.

3. Biologisk og social arv Vi kender alle sammen udtrykket “hvor du dog ligner din mor eller din far”, og det er vist ikke altid ment som en ros. Men skyldes denne lighed, noget der ligger i generne, eller er vi blot påvirket af den måde, vores forældre gør tingene på?

Biologisk arv Biologisk arv handler om, at den måde vi opfører os på og vores udseende skyldes de gener, vi har efter vores forældre. Vi ved f.eks. at visse

22 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

sygdomme er arvelige, og at der i mange familier er tendenser til tvillingefødsler, og det kan man jo føre tilbage til generne.

Social arv Social arv handler om, hvor meget omgivelserne påvirker os. I denne teori tror man mere på, at vi lærer ved at se, hvordan andre gør. Vi leder efter eksempler, som vi kan gøre efter. Hvis akademikernes børn følger i deres forældres fodspor, skyldes det ikke at intelligensen arves, men at vi lærer af vores omgivelser. Vi bliver stimuleret af forældrene og en videregående uddannelse tages som en selvfølge. Her kan du se en figur, der illustrerer klasseforskellene i uddannelserne, om det så skyldes biologisk eller social arv, er det svært at sige, men forskellene er jo meget tydelig. Andelen af unge under videregående uddannelse 1997

2012

Overklasse

27 %

40 %

Højere middelklasse

27 %

39 %

Middelklasse

12 %

20 %

Arbejderklasse

5 %

9 %

Underklasse

4 %

7 %

Figur 2.3 Andelen af unge under videregående uddannelse. Kilde: Klassekamp fra oven, side 108, Lars Olsen m.fl., Gyldendal, 2014.

Figur 2.3 viser andelen af unge i forskellige klasser der har/er i gang med en lang videregående uddannelse som 25-26 årige: • Overklassen: Selvstændige, topledere og andre. Indtægt 1,1 mio.+. • Højere middelklasse: Selvstændige, topledere, andre og akademikere. Indtægt 750.000-1,1 mio. • Middelklasse: Personer med kort eller mellemlang uddannelse. Indtægt under 750.000. • Arbejderklasse: Faglærte og ufaglærte arbejdere. • Underklasse: Restgruppe. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspension, dagpengemodtagere. Figuren viser, at der er en meget, meget stor forskel på, hvem der får ud dannelserne. I de laveste klasser er der ikke mange, der får en længerevarende videregående uddannelse.

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Der har i mange år været talt om den negative sociale arv, hvor børn af misbrugere, voldsramte og kriminelle havde stor risiko for at ende som deres forældre. Børn der klarer sig godt i denne situation, har man kaldt mønsterbrydere.

4. Opdeling af danskerne Forsøg på at opdele befolkningen i forskellige grupper kan anvendes til mange forskellige ting. For det første kan man jo have den opfattelse, at forskellene i samfundet enten er for store eller for små. Ved at opdele befolkningen i grupper eller klasser kan man jo også måle samfundsudviklingen, hvis man ser over en årrække. Er der grupper der vokser, eller ser man pludselig, at der bliver flere fattige eller flere rige, og hvad kan årsagen være til dette? Uanset om man mener, at lighed er godt eller dårligt, er det nok umuligt at finde et samfund, hvor der ikke er en vis ulighed. I det følgende vil vi derfor se nærmere på sociale grupper, livsformer, livsstil og uligheder i samfundet.

4.1 Sociale grupper I Danmark begyndte forskerne i 1960’erne at opdele danskerne i 5 socialgrupper. Her kan du i figur 2.4 se en beskrivelse af de 5 socialgrupper. I opdelingen er der blevet lagt vægt på, hvilken uddannelse man har, hvilken sektor man arbejder i, hvilken stilling man har og endelig antallet af underordnede.

24 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Socialgruppeinddelingen Socialgruppe

Selvstændige

Funktionærer

Arbejdere

Eksempler på stillinger

Godsejere Selvstændige med mindst 21 underordnede

Funktionærer med mindst 51 underordnede eller akademisk uddannelse

Chefredaktør Adjunkt Administrerende direktør i større firmaer Kommunaldirektør

Gårdejere med mindst 4 underordnede Selvstændige med 6-20 underordnede eller mellemlang uddannelse

Funktionærer med 11-50 underordnede eller mellemlang uddannelse

Ingeniør Folkeskolelærer Visse kontorchefer

Gårdejere med højest 3 underordnede Selvstændige med højest 5 underordnede

Funktionærer med 1-10 underordnede eller ekspertbetonet arbejde

Den lille købmand Små håndværksmestre Bankfuldmægtig

Funktionærer uden underordnede Husmænd

Faglærte arbejdere

Kontorassistent Ekspedient Smed Maskinarbejder

Ufaglærte arbejdere

Murerarbejdsmand

Figur 2.4 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.

4.2 Livsformer Man kan også inddele danskerne efter den måde, vi lever på. Her kigger man især på den måde, man lever i det daglige. Familien, fritidsinteresser, kulturelle vaner, holdninger til politik, samfundsspørgsmål og arbejde. Man arbejder med især 4 livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen og husmoder/baglandslivsformen.

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Livsformer Selvstændig

Lønarbejder Den danske befolkning Karriere

Husmoder og bagland Figur 2.5 De 4 livsformer.

Her drejer det sig om selvstændige erhvervsdrivende med små virksomheder. Det kan være en blomsterhandler, håndværksmester, tømrer eller grillbarejer. Her lever man for sit arbejde. Man er sin egen chef, og der er nok ikke så meget fritid eller plads til 6 ugers ferie om året.

Foto: Scanpix

Den selvstændige livsform

Her møder vi funktionærer og arbejdere. Det kan være en butiksassistent, kontoransat, håndværker eller en fabriksarbejder. Man arbejder, fordi man er nødt til det. Man glæder sig dog også til at have fri, hvor man kan slappe af med familie og venner. En 37 timers arbejdsuge er fint, bare man kan leve af det.

Foto: Scanpix

Lønarbejderlivsformen

26 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Her er karrieren og arbejdet i centrum af ens liv. Man lever for sit arbejde, og overarbejde er en selvfølgelighed, ofte uden betaling. Her kan det være svært at forene privatliv med en karriere. Men det kan også tolkes som et tegn på succes, hvis man ser ud til at kunne klare det hele. Denne livsforms betingelser fylder meget i medierne i dag.

Foto: Scanpix

Karrierelivsformen

Her er der mest tale om hjemmegående kvinder. Der er ikke ret mange af disse i vores samfund. Nogle få vælger det selv, andre har svært ved at få et arbejde og en sidste gruppe lever i familier, hvor den anden parts indtægt er så stor, at man ikke behøver at arbejde, men i stedet kan dyrke familien og repræsentere den overfor andre.

4.3 Livsstil I analysen af folks livsstil ser man på forbrugsvaner, og hvordan vi opfører os i hverdagen. Vi kigger på holdninger, adfærd og vaner. Her har man placeret danskerne i 5 livsstilssegmenter. I figur 2.6 kan du se Minerva-modellen, der angiver de 5 segmenter i 5 farver med det grå segment i midten. Modellens ide er, at man i toppen af modellen/cirklen er moderne, og at man i bunden er traditionel. Til venstre er man materialistisk, dvs. at man lægger mest vægt på at samle sig værdifulde forbrugsgoder, hvorimod man til højre er mere idealistisk dvs. at man lægger mere vægt på det åndelige og godt man undvære den smarte BMW og Gucci tasken.

Foto: Scanpix

Husmoder/Baglandslivsformen

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Minervamodellen Moderne

BLÅT SEGMENT

GRØNT SEGMENT Materilistisk og moderne

Materialistisk

Idealistisk og moderne Idealistisk

GRÅ Traditionel og materialistisk

Idealistisk og traditionel

VIOLET SEGMENT

ROSA SEGMENT Traditionel

Figur 2.6 Minervamodellen.

Her findes de veluddannede individualister med dyre vaner og en trang til luksus. Her spiser man rigtig godt, men også sundt. Et restaurantbesøg med en Michelin stjerne er der også plads til, og i garagen må der meget gerne stå en BMW eller Mercedes. Et sommerhus i Nordsjælland eller i Skagen er heller ikke dårligt, og en vinferie i Toscana i efteråret sættes der også pris på. Her læser man Børsen, Berlingske eller Jyllands-Posten, og der stemmes borgerligt.

Foto: Scanpix

Det blå segment

28 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Her er der stor interesse for miljø og økologi. Man er moderne, men der skal også tages hensyn til de svageste. På Sjælland handles der ind i Irma, og avisen hedder Politiken eller Information. Her stemmer man på Radikale Venstre eller måske SF. Bilen må gerne være fransk, men det er bedst at cykle på arbejde. Maden må gerne være sushi, thai eller indisk. Stegt flæsk hører ikke til her.

Foto: Scanpix

Det grønne segment

Her bevæger vi os over hos dem der håber, at verden ikke forandrer sig, og man har ikke gode erfaringer med globaliseringen. Den går ud over en. Det er “gør det selv folket” med campingvogn. Traileren kan godt bringe en til Flensburg eller Puttgarden, og de foretrukne aviser er BT og Ekstrabladet, hvis avisen ikke helt er fravalgt. Her spises frikadeller og flæskesteg, og man stemmer på Dansk Folkeparti.

Foto: Scanpix

Det violette segment

Her dyrker man også traditionerne. Et lille sommerhus eller kolonihave er rart, hvor man kan få sin frokost med sild, øl og snaps. Her bryder man sig heller ikke så meget om globaliseringen. Tidligere stemte man på Socialdemokraterne, men mange stemmer i dag også på Dansk Folkeparti. Avisen er sikkert fravalgt. Ligesom hos de violette kan popgruppen Kandis godt bruges.

Foto: Scanpix

Det rosa segment

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI ·

Det grå segment Det grå segment er mest unge, der endnu ikke har stiftet familie. Her spiser man fastfood, og der downloades film. Telefonen og PC er i gang hele tiden. Fitness er også populært.

Foto: Scanpix

Livsstilsanalyserne bruges ofte til at målrette reklamer eller til at indrette ens budskaber så man kan skaffe sig flere politiske stemmer. Det kan dog også være et problem, at sætte os i kun 5 forskellige kasser. Man skal passe på med at generalisere, og vi kan også godt lide en gang i mellem at gøre det forbudte. To ristede og Cocio kan alle jo få ned, når sulten melder sig.

4.4 Ulighed – Godt eller skidt? Ind i mellem dukker diskussionen om uligheden i samfundet op i den politiske debat. Er der en stigende ulighed? Og hvis det er tilfældet, er det så godt eller skidt for den enkelte og for samfundet som helhed? I 2014 hævdede en ny debatbog “Klassekamp fra oven”, at de rigeste, var “stukket af” fra den øvrige del af befolkningen under krisen fra 2008 til 2014. Det kan bl.a. ses i figur 2.7. Vækst i real indkomst i pct.

1997-2008

2008-2012

Overklasse

38,5 %

11,7 %

Højere Middelklasse

21,5 %

7,7 %

Middelklasse

23,3 %

5,4 %

Arbejderklasse

20,7 %

1,8 %

Underklasse

10,6 %

0,7 %

Figur 2.7 Vækst i real disponibel indkomst i sociale klasser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012. Klassekamp fra oven, Lars Olsen m.fl., side 12, Gyldendal, 2014.

Figuren viser, at alle klasser har en vækst i realindkomst fra 1997 til 2008. De rigeste klarer sig dog bedst. Men under krisen klarer de rigeste sig også

30 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

ganske pænt, mens arbejder- og underklasse helt står stille. (Du kan se en definition af klasserne tidligere i kapitlet). Bogens forfattere mener også, at vi som befolkning bliver mere og mere opsplittede. De rige og de fattige bor i adskilte ghettoer, privatskoler bliver “reservater” for velstillede familier, den sociale arv virker for de unge uden for arbejdsmarkedet, der ender i samme situation som deres forældre. Trygheden for de ufaglærte og lavt uddannede forsvinder i takt med at deres job flyttes fra Danmark, eller de skal konkurrere med social dump ing, eller arbejdspresset øges. Modsat kan man på den borgerlige fløj hos Liberal Alliance og tænketanken CEPOS finde helt andre holdninger til emnet. Her er synspunkterne: • Kritikerne af uligheden har det problem, at nogen har det for godt. De rige skulle have det værre, mener de. • Uligheden er med til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Uligheden er med til at få flere ledige til at forsøge at finde et nyt arbejde. • Der skal være en “gulerod”, der får os til at stræbe efter at tjene flere penge. Ligheden bremser dette. Derfor skal der være skattelettelser i toppen og gode vilkår for iværksættere. • Ligheden i landet er så stor, at lidt mere ulighed ikke skader. Under alle omstændigheder er det en diskussion som blusser op hele tiden, og så længe den økonomiske vækst og en øget velstand ikke ser ud til at vente lige om hjørnet, dør den nok ikke lige uden videre.

KAPITEL 3

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

Indvandrerspørgsmålet er et af de mest omdiskuterede politiske emner i Danmark. Og sådan har det været i snart mange år. Men det er også svært at finde hoved og hale i emnet, der er fyldt med tal og mange forskellige begreber. Det sidste år er der kommet ca. 70.000 personer til Danmark, som har fået opholdstilladelse. De tre største grupper her kommer fra Rumænien, Polen og USA. I samme periode har ca. 7.000 personer søgt asyl fra borgerkrigen i Syrien. For 50 år siden var det ikke et spørgsmål, der optog særlig mange danskere, og kom der flygtninge til landet, var vi nærmest stolte af at modtage dem og pralede med det. I dag udgør indvandrere og efterkommere lidt over 11 % af befolkningen, og det er så stort et tal, at det selvfølgelig ikke kan undgå at sætte præg på vores samfund. Det er også klart, at den store indvandring har skabt problemer, når så mange nye indbyggere skal integreres i det danske samfund. Men på den anden side ville samfundet i dag nok gå i stå, hvis indvandrerne ikke var her.

1. Indvandringens historie i Danmark Det var faktisk først i 1960’erne, at der rigtig kom gang i indvandringen til Danmark. I 1960’erne var der fuld beskæftigelse i Danmark, og der opstod mangel på arbejdskraft, selv om flere kvinder også kom ud på arbejdsmarkedet. Løsningen på dette problem fandt man i gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Langt de fleste af disse blev boende i Danmark, og senere fik de også deres familier til landet.

Foto: Scanpix

Indvandrere og efterkommere i Danmark

32 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

Fra 1970’erne har vi så yderligere taget imod en lang række flygtninge fra uroområder og krigszoner rundt omkring i verden. Den største enkeltgruppe har været flygtninge fra borgerkrigen i Jugoslavien fra 1992-1995. Desuden er der flygtet mange fra Mellemøsten og Asien.

Foto: Scanpix

Efter år 2000 havde vi igen næsten fuld beskæftigelse i landet, og det har betydet, at der har manglet arbejdskraft i servicefagene, landbruget og byggebranchen. EU-reglerne betyder, at tusindvis af svenskere, tyskere, polakker og rumænere har fået arbejde i Danmark. På den anden side betyder globaliseringen, at mange danskere i dag rejser og studerer i udlandet, og vi har ligeledes mange udenlandske studerende i Danmark. Det betyder så, at mange danskere danner par og senere gifter sig med udlændinge, som man har mødt ude eller hjemme.

Push and pull At folk flytter rundt i verden for at finde nye muligheder, arbejde og sikkerhed og tryghed er der selvfølgelig ikke noget nyt i. Hvis man anvender “push and pull” teorien, er det måske lidt lettere at få et overblik over, hvorfor folk vælger at flytte. • Push er de faktorer, der får folk til at flytte • Pull er de faktorer i modtagerlandet, der trækker Push og pull faktorer Push

Pull

Fattigdom/mangel på arbejde

Arbejde

Naturkatastrofer/forurening

Velstand

Religiøs/etnisk forfølgelse

Sikkerhed

Drømmen om et bedre liv

Ægtefælle

Familie flyttet til nyt land

Uddannelse og sundhed

Politisk forfølgelse

Familiebånd Religiøs frihed

Figur 3.1 Push og pull faktorer.

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

Som man kan se af figuren, er der en lang række faktorer, der dækker både push og pull. De viser også, at der kan være rigtig mange grunde til at flytte eller flygte, og at der kan være mange forskellige motiver til at man vælger Danmark som endestation.

2. Indvandrerdebattens begreber Et af de meget karakteristiske elementer i indvandrerdebatten er de mange forskellige begreber, der bliver brugt. Her kan du se en oversigt over nogle af de mest almindelige kategorier i figur 3.2. Begreber i indvandrerdebatten

Asylansøgere Familie sammenførte

Afviste asylansøgere

Indvandrere og udlændinge

Efterkommere

Flygtninge

Danskere med udenlandsk bag grund

Udenlandske statsborgere

Figur 3.2 Begreber i indvandrerdebatten.

Her får du en kort forklaring på nogle af de vigtigste begreber i indvandrerdebatten: • Asylansøgere har søgt asyl, men deres sag er ikke afgjort. • Afviste asylansøgere er personer, der har søgt asyl i Danmark men er blevet afvist. Der kan være problemer med at sende dem hjem.

34 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

• Flygtninge er personer, der har fået asyl og opholdstilladelse. • Udenlandske statsborgere er udlændinge, der bor i Danmark. De kan ikke få eller ønsker ikke dansk statsborgerskab. • Danske statsborgere med udenlandsk baggrund er indvandrere eller flygtninge, der har fået dansk statsborgerskab. • Efterkommere er børn eller børnebørn af indvandrere. • Familiesammenførte er familiemedlemmer til indvandrere eller flygtninge. Ægtefæller eller børn.

3. Integrationsdebatten i Danmark Den danske indvandrerdebat har i meget høj grad handlet om integrationen af indvandrerne. Hvordan skal vi fremme og forbedre integrationen? Hvor meget skal vi forlange af indvandrerne, og hvad gør vi ved de personer/grupper, der har været svære at integrere. Her snakker man jo næsten udelukkende om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Man regner nok med, at der ikke vil være de store problemer for EU-borgere, personer fra den øvrige vestlige kulturkreds og asiatiske indvandrere.

Integrationsdebatten Først kan man se på de måder indvandrere og flygtninge reagerer på, når de kommer til et fremmed land og beslutter sig for at slå sig ned her, hvis det er muligt: Assimilation (tilpasning) hvor man prøver at tilpasse sig det danske samfund mest muligt. Man søger at leve som danskere, og man tilegner sig danske værdier og danske normer. Forsvarsposition hvor man reagerer ved at holde fast i gamle traditioner fra hjemlandet. Man bosætter sig i ghettoerne, holder skarpt opsyn med de unge og blander sig ikke med danskerne. Det nye lands kultur er en trussel, man skal værne sig imod. Ægtefæller til børnene hentes i hjemlandet eller hos landsmænd i Danmark. Positiv integration hvor man prøver at kombinere begge kulturer. Man vil have det bedste, hvor man kombinerer og udvælger fra ens egen kultur og det danske. Begge køn skal have de bedste uddannelsesmuligheder, så de kan klare sig på lige fod med danskerne, og man engagerer sig i samfundslivet.

Ser man på de danske politiske partiers holdning til denne problematik er det tydeligt, at især Dansk Folkeparti, men også flere andre politiske partier ser assimilation som løsningen. Indvandrerne skal helst gøres til danskere så hurtigt som muligt, og jo sværere det er at integrere de forskellige grupper, jo mindre er man interesserede i, at de slår sig ned i Danmark. Det ses tydeligt, når man ser på holdningen til f.eks. romaer. Det er klart, at der selvfølgelig også er et økonomisk aspekt her.

4. Udlændingepolitik efter 2011 Da Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre overtog magten i 2011 skete der en del ændringer på udlændingeområdet. F.eks.: • • • •

Integrationsministeriet blev nedlagt. Pointsystemet for at opnå statsborgerskab blev afskaffet. Indfødsretsprøven blev afløst af en statsborgerskabsprøve. Den lave starthjælp og loft over kontanthjælp blev afskaffet.

Der er dog ingen tvivl om, at uenighed på området mellem de tre partier har gjort at ændringerne har været små. Det er især Socialdemokraterne der har været tilbageholdne med at føre politikken tilbage til situationen før VK-regeringens start i 2001. Partiet har ikke lyst til at blive udsat for kritik især fra Dansk Folkeparti og de andre borgerlige partier. En kritik der kunne få endnu flere vælgere til at forlade partiet. Borgerkrigene i Syrien og Irak har skabt endnu en ulykkelig flygtninge situation i Mellemøsten. Millioner af mennesker er enten internt fordrevne, eller er flygtet til nabolandene Tyrkiet, Jordan og Libanon, og mange tusinde er flygtet videre til EU. Som tidligere nævnt har ca. 7.000 syrere søgt asyl i Danmark i 2014.

Foto: Scanpix

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

Det store tal har bragt indvandrerdebatten i centrum igen. Kan Danmark klare at tage så mange flygtninge? Hvor store bliver udgifterne til at huse alle? Og hvor skal de bo? Ville det ikke være bedre, hvis Danmark var med til at betale for flygtningelejre i nærområderne, så flygtningene nemmere kunne vende tilbage, når krigene var afsluttede. Regeringen har i slutningen af 2014 stillet forslag om, at asylansøgere, der ikke er personligt forfulgt, kun skal have midlertidigt ophold i et år, og familiesammenføring kan også først finde sted efter et år.

5. Danskernes holdning til indvandrere Terrorangrebet på USA i september 2001, og terrorangrebene i Madrid og London i 2004 og 2005 har skærpet holdningerne til især muslimske indvandrere. Det sammen gælder Muhammed-krisen fra 2005, hvor Danmark kom under angreb fra flere muslimske lande pga. især en tegning i Jyllands-Posten, der viste profeten med en bombe i turbanen. Der er også en vis utryghed over, at unge danske muslimer har kæmpet og kæmper i borgerkrigen i Syrien. Flere er blevet dræbt, og flere kæmper for den yderligtgående terrororganisation Islamisk Stat. Der har været uroligheder i København i 2008 og bandekrig mellem rockere og indvandrerbander. Endelig er flere muslimer blevet sigtet og dømt for forsøg på terrorisme i Danmark, og der er frygt for udvikling af parallelsamfund i indvandrerghettoerne i København, Odense og Århus. Alt dette har skabt en negativ holdning til især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og specielt Mellemøsten. På den anden side ved vi, at der stadig sker diskrimination mod indvandrere i landet. Det sker i nattelivet og det sker på arbejdsmarkedet. Modsat kender vi også en masse succeshistorier, hvor indvandrere klarer sig godt i vores samfund. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Og vores samfund kunne i dag slet ikke undvære indvandrere, da store dele af servicesektoren, byggeriet og landbruget er afhængig af udenlandsk arbejdskraft.

Foto: Scanpix

36 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

6. Indvandringens konsekvenser Der er ingen tvivl om, at indvandringen til Danmark siden 1960 har forandret vores samfund. Og vi kommer heller aldrig tilbage til et land, hvor næsten 100 % af befolkningen er etnisk danske. Derimod er der en spændende diskussion om vi skal være et multikulturelt/multietnisk samfund, med mange forskellige kulturer. Eller om indvandrerne og efterkommerne langsomt skal blive til danskere, blot med et lidt andet udseende. Her til slut giver vi en kort status af de positive og negative sider af indvandringen.

Vellykket integration – Din guldsmed i hjertet af Viborg Hos Salmans Guldsmedje ønsker vi at give dig en helt speciel oplevelse. Med ægte håndværk, kyndig vejledning og øje for netop dine ønsker, finder vi frem til det smykke, du vil bære.

“Vi køber også gerne dit gamle guld, sølv og sølvtøj til fornuftige priser – vi giver dig en pris, mens du venter.” Kilde: Tekst fra firmaets hjemmeside For 12 år siden flygtede Salma Bustan fra Irak med sin svigerfar og 3 små børn. 3 år senere blev hun forenet med sin mand

Foto: Scanpix

Vi tilbyder smykker og ure fra et udvalg af kendte designere og i vores eget værksted skaber vi forlovelses- og vielsesringe og unika smykker efter eget design Salman i Viborg, og i dag ejer familien en stor guldsmedebutik i Viborg. Salman har været byrådskandidat, er frimurer og er desuden formand for integra tionsudvalget i Viborg Kommune. Sønnen er netop blevet færdig med sin uddannelse som guldsmed og arbejder i dag i butikken i Sct. Mikkelsgade.

Kilde: Baseret på Viborg Stifts Folkeblad. 12. februar 2014.

38 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

• Indvandrerne har meget stor betydning for vores detailhandel i dag. Desuden arbejder der tusinder af udlændinge i restaurations og hotelbranchen, i byggeriet og i landbruget. Flere sektorer i samfundet ville bryde sammen uden disse. • Den demografiske udvikling vil også betyde, at vi vil komme til at mangle personale i pleje- og sundhedssektoren. Det kan vi ikke magte uden fremmed arbejdskraft. • Indvandrernes restaurationer giver os et mere varieret udbud, når vi spiser ude. Det samme gælder forretninger med krydderier og eksotisk frugt og grønt. • Indvandrerne er med til at vise os, er der findes en verden uden for Danmark, som vi ikke kan isolere os fra. • Indvandrerne viser os, at i andre samfund er der mere respekt for forældre og bedsteforældre. Familiesammenholdet er ofte også større i indvandrerfamilierne. • De fleste unge indvandrere, især pigerne, drikker mindre end unge danskere. • Mange unge indvandrere og efterkommere tager deres uddannelse mere alvorligt end danske unge.

Negative sider ved indvandringen • Indvandringen har betydet, at der i visse dele af vores storbyer er skabt ghettoer, hvor der udelukkende bor indvandrere. Det kan betyde, at de lokale folkeskoler næsten ingen danske elever har. Desuden skabes der nærmest et parallelsamfund uden dansk indflydelse. • Nogle unge indvandrere er negative overfor det danske samfund. Det kan betyde trusler om terror mod den danske stat, især hvis de er kommet hjem efter at have deltaget i krigene i Syrien og Irak, hvor de har lært at bruge våben. • Der er en overvægt af kriminalitet hos unge indvandrere og efterkommere. Det kan skabe større utryghed i samfundet og uvilje mod indvandrere.

Foto: Scanpix

Positive sider ved indvandringen

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK ·

• Indvandrere har stadig en lavere beskæftigelsesgrad end danskerne, og det kan give en fornemmelse af, af de i for høj grad får del i vores sociale ydelser. • Tvangsægteskaber og æresforbrydelser er et problem for unge efterkommere og indvandrere, og indvandrernes holdninger til kvinder giver problemer i et samfund, hvor ligheden mellem kønnene sættes højt.