TRINE BOESEN

KUNSTVÆRKET ER DER FØRST NÅR DET EKSISTERER

Jeg mødtes med Trine Boesen, der har lavet forsiden til dette års magasin. Det blev til en snak om tiden og fremtidens tilstedeværelse i billedet når tyngdekraften ophæves.

AF LARS OTTOSEN, SOGNEPRÆST I SANKT JAKOBS KIRKE

På vej ud til Trine Boesens atelier i Valby slår det mig, at det er lang tid siden at jeg har skulle mødes med et fremmed menneske uden for hjemmets eller kirkens mange vægge. Covid-19 har sat sit præg på livet, og det bliver da også til de sædvanlige hilsener, der ikke rigtig har fundet en ny form efter håndtrykket midlertidigt er blevet afskaffet. Men det er dejligt at få lov til at komme på besøg, og se billedet der pryder forsiden, og møde den kunster, der har lavet det.

Billedet til magasinet har Trine Boesen kaldt for The Sign 1, og det hænger smukt og pryder væggen, da jeg træder ind i det værksted, hvor hun arbejder med sin kunst. Billedet bærer præg af den vægtløse fornemmelse, der kendetegner mange af Boesens billeder. Klare, men også lidt fordrejede detaljer, der gør at man ikke rigtig ved, om man er nede under vandet eller svæver rundt ude i universet. Det er som om tyngdekraften er sat ud af funktion, og både elementerne og beskueren derfor befinder sig i en vægtløs tilstand. Billedet indeholder ting vi kender, men bæres også oppe af en alternativ virkelighed, hvor rummet og tiden ikke er som de plejer at være.

Nu er jeg jo et sprogmenneske, så jeg kan ikke lade være med at spørge dig, om der en klar mening med hvad der står på skiltene?

”Som regel tænker jeg meget over hvad der skal stå, men samtidig må det også gerne være åbent som et digt. Men her har jeg også prøvet at lege med den tid,

vi er i lige nu. Jeg har dog ikke lyst til at sætte et label på med mine overvejelser, for så lukker det billedet ned.”

Det er som om man træder ind i et vægtløs rum i dine billeder og installationer, så der bliver en form for uendelighed til stede, der også peger ud af eller fremad?

”Ja, og forhåbentlig både frem og tilbage! Jeg prøver i mine billeder at vise tingene som de ser ud, når de ikke lever i den tyngdekraft vi ellers bevæger os rundt i, og de bliver derfor trukket ind i et andet forløb. Jeg vil rigtigt gerne have at man er flere steder på én gang.”

Det er som om at Boesens billeder prikker hul i den forestilling vi ellers har om tid og rum. Vi forstår ofte tiden som noget der bare tikker og flyder derudaf. Fortiden ligger bag os, og fremtiden ligger foran os. Alt har sin placering på tidens lige linje. Men megen moderne kunst og videnskab, og religion vil gerne gøre op med denne forestilling om den lineære tid. Også Boesens billeder.

”Måske er jeg rundet af tanker som jeg henter fra både science fiction og nogle af de uendelighedsfilosoffer som jo også arbejder med tid. Hvad er tid? Der er den store tid som uret fortæller os, men der er jo også vores egen tid, som hvert individ går gennem livet med. Det spænd mellem det store rum og det lille rum, mellem at være ude og inde på samme tid, det vil jeg gerne prøve at ramme.”

Og det giver kun god mening, at Boesen tidligere har lavet en stor installation, som hun kaldte Urværket. Installationen var så stor, at man kunne bevæge sig rundt i den som om man bevægede sig rundt i en alternativ virkelighed. Science fiction og tidstemaet løber som en rød tråd gennem Boesens værker selv om de selvfølgelig også har udviklet sig meget hen over årene. Men der er en tydelig signatur i hendes værker, der giver et kig ind gennem en sprække til en anden verden.

Der en kraftig energi, acceleration og rodet kaos i mange af Boesens billeder, men de får også én til at stoppe op og bruge tid på dem, fordi de er så fængslende.

”Der er meget i mine billeder der lægger an til, at det går hurtigt, men på grund af alle detaljerne og bearbejdningsgraden af værket, så er der også en anden form for tidslighed i det som trækker i en anden retning. Som et frosset, langsomt øjeblik hvor tingene er på vej længere ud.”

TRINE BOESEN

Trine Boesen er født i 1972 og bor og arbejder i København. Hun dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 2002. Trine Boesen har bl.a. udstillet i New York, Basel, Napoli, Beijing, Shanghai, Berlin, Køln, Newcastle, Stavanger og på museer i Danmark, som Arken, Trapholt, Kunsten, AROS, Brandts, Den Frie Udstillingsbygning, Nikolaj Kunsthal, Viborg Kunsthal og Rønnebæksholm.

Trine Boesen er repræsenteret i adskillige udenlandske og danske samlinger, bl.a. AROS, KUNSTEN, Trapholt, Vejle Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Rockwool Fonden, Nykredit, Frederick R. Weisman Art Foundation, Michael Nachman collection og Melva Bucksbaum and Raymond Learsy collection.

Kommende udstillinger: 2021 Soloudstilling hos Galerie MøllerWitt, Bredgade 67, København (Ultimo januar)

Dynamikken mellem det hurtige og det langsomme, det bearbejdede og aflejringerne fra det levede liv eksisterer side om side i Boesens billeder, og bliver ved Boesens hånd til noget andet og mere. Der sker hele tiden noget overraskende i billederne og humoren er tydeligt fremtrædende i mange af billederne, og samtidig føles det hele tiden som om, at de rum billederne skaber læner sig op mod noget nærmest uendeligt og fremmed.

Man støder ofte på ordet dystopisk fremtid i beskrivelsen af dine billeder, hvilket lyder mørkt og dystert, men det ved jeg egentlig ikke om jeg forbinder dine billeder så meget med?

”Tidligere legede jeg nok mere med tanken om, at der lurede en fare rundt om næste hjørne, og det hele kan blive vendt på hovedet på et øjeblik. Monsteret var

ligesom med. Og den dystopiske tanke er der også stadig lidt, men det er måske blevet lidt mere festlige dystopier i dag. Musikkerne blev jo også ved med at spille da Titanic gik ned. Det lidt humoristiske motiv har jeg i dag med i mange af mine ting.”

Kunsten er verden sådan som den ser ud når den er filtreret gennem kunstnerens sind. Boesens beskriver sig selv om en svamp, der suger alt muligt til sig. Derfor er den tingslige verden også meget til stede i Boesens værker. De aflagte ting, de menneskeskabte ting, det vi omgiver os med til dagligt er fremtrædende i billedernes rumklang. Mennesker er der til gengæld ikke så mange af, men det er helt tydeligt vores historier der fortælles.

”Jeg håber blandt andet, at man kan få det ud af mine billeder, at man kan få serveret en masse objekter,

som man kan genkende, men man skal selv finde meningen. Eller måske dvæle ved noget, der kan sætte gang i nogle nye tankerækker. Kunstværket er der først når det eksisterer – og hvad er det så?”

Da jeg ankom var jeg der i god tid, og jeg gik derfor en kort tur i kvarteret, og selvfølgelig begyndte det at regne med dråber, der befandt sig midt imellem iskold regn og hårde hagl, hvilket begyndte den sædvanlige indre monolog i mit hoved om det dårlige danske vejr. Da jeg forlod Boesens værksted og gik over mod bilen begyndte den samme form for nedbør igen. Denne gang syntes jeg egentlig bare det var meget rart, og jeg kiggede op og tænkte på den gang jeg var dreng og løb med min far i hånden for at nå i tørvejr i vores blå 2CV.