2 minute read
Hvordan kan vi måle self-management evnerne hos mennesker med gigtsygdomme?
from ReumaDebat maj 2022
by Trykpartner
Nyt fra forskningen
HVORDAN KAN VI MÅLE SELF-MANAGEMENT EVNERNE HOS MENNESKER MED GIGTSYGDOMME?
Self-management begrebet anvendes i den offentlige sektor til beskrivelse af patienters evne til at håndtere sygdom og de forskellige fysiske, psykiske og sociale symptomer og udfordringer der relaterer sig til at være diagnosticeret med en kronisk sygdom[1]. En af de sygdomme, som stiller krav til at mennesker bliver gode til self-management, er inflammatorisk gigt eller mere specifikt leddegigt, psoriasis gigt og rygsøjlegigt[2]. Disse gigttyper kendetegnes ved ofte at debutere i alle aldre, medvirke til stærke smerter, led stivhed, udtalt fatigue, dårlig søvn og være fluktuerende, hvorfor patienter aldrig ved hvordan dagen i morgen bliver. Derudover følger der med sygdommen også øget risiko for hjertekarsygdomme, osteoporose, depression og øget mortalitet og den medicinske behandling kan også indebære, at patienter skal regulere egen behandling hjemme[3]. Alt sammen bidrager dette til at disse patienter skal være gode til self-management.
Mange sygeplejeforskere har forsket i, hvordan vi kan forbedre menneskers self-management evne i forskellige kroniske sygdomme, men hos mennesker med gigt har det vist sig at være svært[4]. For selvom studier har vist, at interventioner virker hos mennesker med diabetes type II og forhøjet blodtryk, ser det ikke ud til at være gældende for mennesker med gigt. Denne forskel kan måske forklares af en væsentlig udfordring, nemlig hvordan må-
ler vi om mennesker med gigt bliver bedre til at håndtere deres sygdom? Ved de nævnte eksempler har vi blodsukker og blodtryk som to klare objektive mål, som ”mangler”, når vi beskæftiger os med gigt. Derfor har et netop publiceret systematisk review [5] undersøgt, hvordan tidligere studier har målt effekten af interventioner målrettet at øge self-management hos personer med inflammatorisk gigt, for at se hvordan tidligere studier har håndteret denne udfordring. Studiet fandt, at 38 studier havde undersøgt dette og tilsammen brugt mere end 39 forskellige effektmål med mere end 119 forskellige måleinstrumenter, der dog primært var spørgeskemaer. Studiet kan ikke pege på, hvordan fremtidige studier bør måle effekten, men den kan inspirere fremtidige studier og danne baggrund for diskussion i forskningen om, hvordan self-management rent faktisk kan og bør måles.
Studiet vil blive præsenteret af Charlotte Werdal Hansen som poster og poster tour på EULAR 2022 i København.
Kilder
[1] Lorig KR, Holman HR. Self-Management Education: History, Definition, Outcomes, and
Mechanisms. Ann Behav Med 2003;26:1–7. https://doi.org/10.1207/S15324796ABM2601_01. [2] Bech B, Primdahl J, Van Tubergen A, Voshaar M, Zangi HA, Barbosa L, et al. 2018 update of the
EULAR recommendations for the role of the nurse in the management of chronic inflammatory arthritis. Ann Rheum Dis 2020;79:61–8. https://doi.org/10.1136/annrheumdis-2019-215458. [3] Gigtforeningen. Leddegigt – årsager, symptomer og behandling. Senest Opdateret 2020. www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/leddegigt/ (accessed January 18, 2021). [4] Marques A, Santos E, Nikiphorou E, Bosworth A, Carmona L. Effectiveness of self-management interventions in inflammatory arthritis: A systematic review informing the 2021 EULAR recommendations for the implementation of self-management strategies in patients with inflammatory arthritis. RMD Open 2021;7:1647. https://doi.org/10.1136/rmdopen-2021-001647. [5] Hansen, Charlotte W Esbensen BA, de Thurah AL, Christensen R, de Wit M, Cromhout PF.
Outcome Measures in Rheumatology Applied in Self-Management Interventions Targeted
People with Inflammatory Arthritis: A Systematic Review of Outcome Domians and
Measurement Instruement. Submitt to AC&R 2021.