Kontekstens betydning i personcentreret rehabilitering

KONTEKSTENS BETYDNING I PERSONCENTRERET REHABILITERING

v. Linda Eggen, udviklingssygeplejerske, SD og MR, sengeafsnittet på Dansk Gigthospital

Personcenteret rehabilitering har været et omdrejningspunkt i rehabiliteringen de senere år med særlig fokus på fællesbeslutningstagning og aktiv inddragelse af patient og pårørende i eget forløb og behandling. Da jeg i foråret 2021 skulle afslutte min master i rehabilitering, blev den personcentrerede rehabilitering omdrejningspunkt for mit afgangsprojekt.

Et rehabiliteringsforløb på Dansk Gigthospital tager udgangspunkt i D. Wades rehabiliteringsproces. Forud for indlæggelse, deltager patienterne i en forundersøgelse, hvor fokus er, at patienten og evt. pårørende sammen med et tværfagligt team i en fællesbeslutningstagning sætter mål og udarbejder handleplaner for patientens indlæggelsesforløb.

Trods et holistisk perspektiv på rehabiliteringen gennem en personcenteret tilgang og en rehabiliterings proces ud fra D. Wade, er min erfaring gennem flere år som sygeplejerske på reumatologisk sengeafsnit, at mange af patienterne genindlægges efter 1- 2 år. Det blev derfor for mig interessant at undersøge nærmere, hvordan patienter med en reumatologisk sygdom, som oplever fysiske og psykosociale udfordringer på bagrund af smerter og fatigue, oplever de personcentrerede interventioner i rehabiliteringsforløbet og hvordan de oplever at kunne anvende mål og handleplaner efter udskrivelsen til at håndtere i hverdagslivet.

Ud fra patient perspektivet og en narrativ tilgang, undersøgte jeg: ” Hvordan oplever patienter med en reumatologisk sygdom at anvende mål og handleplaner til at håndtere hverdagslivets udfordringer efter udskrivelse”?

Resultatet af undersøgelsen viste, at mål og handleplaner var med til at patienterne accepterede deres sygdom. De reumatologiske patienter gav også udtryk for, at de følte sig meget alene med deres sygdom efter udskrivelsen. Patienterne beskrev konteksten under indlæggelsen som en beskyttet ”boble”, en kontrast til hverdagslivet de

blev udskrevet til, en barsk hverdag med sygdom og familie liv. Et resultat som gav anledning til at skrive en artikel omkring kontekstens betydning i personcenteret rehabilitering ud fra undersøgelsens fund.

Artiklen er netop publiceret med titlen:

“Goals and action plans across time and place in person-centred rehabilitation – a qualitative study exploring the importance of ‘context’”.

Ud fra mine fund i mit master projekt og artiklens diskussioner omkring personcenteret rehabilitering og kontekstens betydning i rehabilitering, vil jeg bidrage med et oplæg på dette års landskonference. Jeg vil ved denne lejlighed sige en stor tak for økonomisk støtte fra Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker og til Professor Jette Primdahl, som har mulig gjort at jeg fik chancen for at publicere min artikel.

Kilder

1. Glidborg, A.F., Hounsgaard, L (2018). Kvalitative metoder i sundhedsforskning. Århus 2. Lund H. m.fl. (2017). Grundlaget for rehabilitering. Munksgaard 3. Stauner, M m.fl (2020). A Sanctuary from everyday life: Rheumatology patient’s experiences and in-patient multidisciplinary rehabilitation – a qualitative study. Disability and

Rehabilitation. 4. Jesus, S.T. m.fl (2021). The Person-centered rehabilitation model: Framing the concept and practice of person-centered adult physical rehabilitation based on a scoping review and thematic analysis of the literature. Physical Medicine and rehabilitation. 5. McCormack, B. m.fl (2017). Nursing and Health Care- Theory and Practices. Blackwell