Æblegård Friskole by Trykpartner

20 år jubilæumsskrift

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Frikvarter på Æblegård Friskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Skolehistorie - Adsbøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Lille Lars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Gråsten Friskoles historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Udtalelser fra Lisbeth Grams tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Æblegård Friskole og Børnehaven Humlehave . . . . . . . . . . . 10

At være friskoleforældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Gråsten Friskole opstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Støtteforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Tillykke! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Æblegård Friskoles sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Den rare skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Platform for en friskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Vers om overgangen fra Ringgade til Adsbøl . . . . . . . . . . . . 26

Skolens platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Jubilæumsskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

SFO’en ønsker tillykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Elevudtalelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31-33

INDLEDNING

af Jens Ravnskjær - Nuværende skoleleder Kære læser af dette jubilæumsskrift. Ligesom det gør sig gældende for mennesket, og hele verden for den sags skyld, skabes en skole i høj grad af dens historie og den kultur, der opstår og udvikles heraf. Æblegård Friskole har oplevet mangt og meget på de 20 år, der er gået siden den opstod. Den er blevet større og mindre, den har skiftet personale, klientel og sågar flere gange fysisk placering. Senest har den endda skiftet navn. Dette gør, at Æblegård Friskole har en farverig historie med mange gode fortællinger -og som jeg indledte med at sige betyder dette tilsammen, at Æblegård Friskole også har en farverig kultur. Det er vi rigtig glade for- og den skal vi alle værne om! Det er en af grundene til at dette jubilæumsskrift er vigtigt. For at vi sammen kan forholde os til den historie skolen har og kan bruge dette i vores fortælling til hinanden og andre, så skolens kultur forbliver en levende og farverig kultur, men også en kultur hvor man kender sin historie- og kan drage fordel af, samt søge støtte og styrke i dette. 4

Meget tyder på, at Æblegård Friskole nu har fundet sin rette (og blivende) fysiske placering. Dette har også været et vigtigt argument for at skifte navn- ligesom det er et bærende argument for dette jubilæumsskrift. Det er mit ønske, at Æblegård Friskole med det nye navn og denne opsamling på skolens fortælling, har ”placeret fanen grundigt i jorden” både i fysisk, såvel som mere metaforisk/kulturel/mental forstand. En stor tak til alle jer der gennem tiden har båret Æblegård Friskole på jeres skuldre og som har både værnet om, men også forsøgt at ændre kulturen, når det har været nødvendigt. Det er på grund af jer at der i dag findes en Æblegård Friskole! Tak til alle dem der på forskellig vis har bidraget til at dette jubilæumsskrift kunne opstå! Der er sammenlagt blevet brugt mange timer på at finde såvel de gode historier som billeder frem af gemmerne. Det var ikke blevet til noget uden jeres indsats – tak! God fornøjelse med læsningen!

SKOLEHISTORIE - ADSBØL

af Bente Løwe Christiansen

I 1544 udstedte Christian III en skoleforordning for Hertugdømmerne, der dengang omfattede Slesvig og Holsten. Sønderjylland var derfor underlagt denne forordning, og det blev med den pålagt, at der skulle holdes skole på landet. Der skulle undervises i kristendomskundskab, skrivning og regning; men det tog hen ved 100 år før den kongelige ordre blev ført ud i livet. I Adsbøl og Gråsten var det indtil 1725 Ahlefeldterne og derefter hertugerne, der havde retten til at ansætte sognenes præster og lærere. Det var derfor op til godsherren, om hans undersåtter fik lært noget og hvor meget og under hvilke forhold. De første kilder, der findes omkring skolegang i Gråsten og Adsbøl, er fra midten af 1600-tallet. Bondebefolkningen har på daværende tidspunkt formodentlig i hovedsagen været analfabeter, og børnenes skolegang skulle delvist betales af forældrene. Ofte blev børnene holdt hjemme for at spare skolepengene, og tilligemed havde man børnenes arbejdskraft til rådighed i hjemmet. Men i 1768 udsteder hertugen et skolereglement, hvoraf det fremgår, at der er skolepligt. Senere i 1803 kom en ny skoleforordning, hvor det blev pålagt alle borgere at bidrage til skoleudgifterne.

Undervisningen af børnene var udover at være præget af de forskellige skoleforordninger, også påvirket af forholdet mellem dansk og tysk. Det skiftende nationale tilhørsforhold satte i udpræget grad sit aftryk på om undervisningen foregik på dansk eller tysk. Omkring 1814 var det f. eks. almindeligvis således, at hvor kirkesproget var dansk, foregik undervisningen på dansk, og hvor kirkesproget var tysk foregik undervisningen på tysk. I Adsbøl, hvor kirkesproget var dansk, blev der undervist på dansk; men i Gråsten, hvor gudstjenesten oftest var på tysk, var skolesproget tysk. Det formodes, at Adsbøl har haft skolegang før Gråsten, og det første, der nævnes omkring undervisning er, at man har en pastor, der fra 1643 - 1661 er både præst og skoleholder. I 1801 lader hertug Frederik Christian II en skole bygge i Adsbøl. Med stor opmærksomhed følger han med i undervisningen og møder ofte op for at deltage. Læreren, der var idealist, havde den holdning, at når børnene fik god og fornuftig oplysning, så ville alt blive godt. Fliden ville blomstre, retskaffenhed komme i højsædet og menneskene ville blive glade og tilfredse. - Men som tiden går kommer skolen i en dårlig forfatning, og de omkring 70 elever fik efterhånden for trange forhold, så i 1903 5

indvies en ny skolebygning. Snart er der dog igen behov for en større og mere tidssvarende skole, og endnu en ny bygning indvies i 1940 og kommer til at indeholde både gymnastiksal og sløjdlokale. I slutningen af anden verdenskrig blev skolen imidlertid beslaglagt at besættelsesmagten, og undervisningen kom nu til at foregår under besværlige og primitive forhold. Først var soldater installeret på skolen og senere flygtninge fra Østpreussen. I august 1945 kunne skolen igen tages i anvendelse til undervisning, og ud over den almindelige undervisning benyttes skolen tillige som forsamlingshus for sognets beboere, der samledes til foredrag, oplæsning, sangaftener, jule- og andre fester og til dilettantforestillinger. I 1956 blev det bestemt, at de ældste årgange i Adsbøl skole skulle flyttes til Gråsten. Kun de yngste årgange havde nu til huse på skolen; men i 1973 blev også de overført til Gråsten skole. Kort efter blev Adsbøl skole solgt til et privat firma, og den gamle skolebygning blev indrettet til fabrik. Hen ved 300 års skolegang i Adsbøl var nu blevet brudt. Men allerede i 1982 genopstår skoletraditionen. Den kristne Friskole overtager bygningerne og fortsætter frem til en konkurs i 2009. Bygningerne står nu tomme i et års tid; men i efteråret 2010 bliver skolen købt og overtaget af Gråsten Friskole, der 6

med et stigende elevtal må flytte fra den trange skolebygning på Ringgade i Gråsten. D. 18. oktober marcherer elever, lærere og forældre i et samlet fakkeloptog gennem gaderne i Gråsten til Adsbøl, hvor den nye skole indtages med taler og festhumør, og endnu et nyt skoleafsnit kan føjes til den lille by med en århundrede lang skoletradition.

GRÅSTEN FRISKOLES HISTORIE

af Kristen Langkjær - Skolens 1. formand

Opstart af Gråsten Friskole GF kan føre sine rødder tilbage til Højskolen ved Flensborg Fjord ad en lille omvej. I starten af 1990érne startede en gruppe lærer på højskolen, som havde børn der skulle starte i børnehaveklassen. Et par år efter den spæde start blev der bygget en rigtig Friskole i Rinkenæs. Vi var nogle forældre, hvis børn startede i denne skole i 1994. Der var en del uro omkring elevtallet og lærestaben var ikke for stabil i dette år. I februar 1995 blev det besluttet at Friskolen skulle lukke og de fleste børn sivede ud til folkeskolerne i Ringenæs og Gråsten. Vi var 4 forældrepar som kiggede på hinanden og sagde at hvis tingene blev grebet lidt anderledes an med en klart defineret pædagogisk indhold og en forretningsmæssig tilgang til det at drive skole, samt en placering i Gråsten, hvor busserne fra oplandet kom ind, burde der være basis for at drive en Friskole. Familierne Flyvbjerg, Svenson, Højfeldt og undertegnedes familie gik i arbejdstøjet og ledte efter bygninger, samtidig med at Fru Svenson og min hustru Susanne Østergaard gik i gang med definering af det pædagogiske grundlag begge var innovative 8

fremadorienterede lærer. Resultatet blev et stærkt pædagogisk defineret grundlag, hvor udgangspunktet for den enkelte elev var vedkommendes ståsted i de enkelte fag. Hvilket naturligt ledte til at børnene blev undervist i de grupper de passede sammen i ud fra en faglig vurdering og ikke en aldersmæssig. I dag ved vi alle at Gråsten Friskole åbnede sine døre på Ringgade 6 i Gråsten den 1. august 1995. Men inden vi kom så langt fik vi Friskoleforeningens bestyrelse overtalt til at købe bygningerne under forudsætning af, at vi som bestyrelse og forældre vil gøre vores yderste for at drive en god friskole ud fra ovenstående grundlag. Vi startede skolen på et meget skrøbeligt grundlag med ca. 20 børn og 3 lærer samt en skoleleder – det siger sig selv, at vi fra starten var optimistiske og måske mindre realistiske mht. til økonomi og elevtal. Men vi var faste i troen på, at det Gråsten Friskole var et bæredygtigt projekt, hvilket det til min store glæde har vist sig at være. Hver forældre hjem måtte kautionere 10.000 kr. for, at vi kunne få en kassekredit i Broager Spare – og Lånekasse. Det

lykkedes at få alle de startende forældre til at underskrive kautionserklæringerne og dermed en kassekredit for skolen. Kautionserklæringerne viste sig at være temmelig besværlige de følgende år, når forældre skulle frigøres for disse. Men vi havde dsv. ikke andet valg, da vi startede. Jeg husker tiden, som en tid hvor vores hjem kun var fyldt af friskolesnak da Susanne var skoleleder og jeg mod min hensigt blev formand for skolen. Jeg har ikke tal på alle de formelle og uformelle skolemøder, som blev afholdt i vores hjem fra 1995 til 1998 hvor jeg trak mig som formand og Susanne stoppede som skoleleder, da jeg havde fået job i Mexico for Danfoss. Jeg har tit tænkt på, at hvis vi havde vist, hvad vi gik ind til, da vi startede Gråsten Friskole – ville vi aldrig have stillet op til den vanvittige indsats det krævede. Derfor er jeg også meget taknemmelig for at i der har forsat arbejdet har videreført en rigtig god skole, som er vokset sig stor og stærk. Desværre er Susanne ikke længere blandt os til at kunne nyde frugten af jeres indsats – men jeg er sikker på, hun er stolt og glad for jeres store arbejde med at videreføre skolen.

Æblegård Friskole er et helt fantastisk sted, fyldt med gode oplevelser og godt sammenhold mellem elever og lærere. Det er uden tvivl det sted hvor jeg har nogle af de bedste minder fra der jeg boede i jylland. Klart anbefalet som kur mod skoletræthed! 9

ÆBLEGÅRD FRISKOLE OG BØRNEHAVEN HUMLEHAVE Den 27.8.2015 holdt Gråsten Friskole sit 20 års jubilæum. Ved den lejlighed blev det bekendtgjort, at skolen skiftede navn til Æblegård Friskole og den nystartede børnehave fik navnet Humlehaven. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave, dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden, bød over England - nu du kaldes svag, et lille land, - og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske friske strand, plovjernet guldhorn finder. Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejlig, som i bøgens fædreland? Du danske friske strand, hvor Dannebrogen vajer, Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme, og som en sød musik mit hjerte når! Du danske friske strand med vilde svaners rede, I grønne øer, mit hjertes hjem hernede, dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

H.C. Andersen skrev sangen i 1850 under treårskrige, og den blev trykt første gang i avisen Fædrelandet d. 5. marts samme år. I dagens Danmark anses denne sang ofte for en slags uofficiel nationalsang. 10

GRÅSTEN FRISKOLE OPSTART

af Per Graven Nielsen (Skolens 2. formand) og Merete Højfeldt Gråsten Friskole opstart og de første 12 år set ud fra et forældreperspektiv For langt mere end 20 år siden lå der en friskole i udkanten af Rinkenæs by. Skolen hed ”Friskolen ved Flensborg Fjord”. Den var født ud af skolekyndige højskoleforældres ønske om, at skabe en Grundtvig Koldsk friskole til deres børn. Elevgrundlaget var spinkelt alle årene og i 1994 måtte man sande, at økonomi og idealisme ikke længere hængte sammen og nøglen blev drejet om med udgangen af skoleåret 1995. Initiativtagerne var kørt trætte og det energimæssige overskud var brugt op. Samme år var der imidlertid startet en lille håndfuld børn i den nye 0. Klasse. Deres forældre havde foretaget bevidste valg om en friskolen frem for en folkeskole til deres børn, og deres energi var ny og for så vidt idealistisk. Således blev der taget beslutning om, at forsøge, på samme grundlag, men på skuldrene af en tidligere friskole at starte Gråsten Friskole. Troen på, at skole kan bygge på læring sammen med et levet liv og at børn og unge kan lære sammen med hinanden, af hinanden og af fortællingen på mange forskellige niveauer samtidig, var således der, energien blev fundet til at starte igen.

Helt bogstaveligt satte en forældregruppe sig sammen (Kristen Langkjær, daværende Broager, Birgit Flyvbjerg, Per Graven Nielsen og Merete Højfeldt, sidste tre alle daværende Gråsten) og gennemgik den lokale telefonbog for Gråsten og omegn. Der blevet lavet idebreve, som blev husstandsomdelt til der, hvor de pr. kendskab vidste, at der boede småbørnsforældre, og alle blev inviteret til interessemøde for den fremtidige Gråsten Friskole. I februar1995 afholdtes der stiftende generalforsamling for Gråsten Friskole i lånte lokaler på Gigthospitalet i Gråsten. Der var som udgangspunkt 12 elever til at starte skolen op med. Kristen Langkjær blev formand og sammen med en gruppe af engagerede og meget idealistiske forældre gik man i gang med at finde egnede lokaler til at drive skole i. Valget faldt på bygningerne i Ringgade 6 i Gråsten (som i dag er revet ned). den tidligere ”Kronprinsesse Ingrids” Børnehave. Her havde på daværende tidspunkt været drevet revisionsfirma i mange år, men mulighederne for at danne en god skole rent bygningsmæssigt var absolut til stede. Idegrundlaget tog som beskrevet sit udgangspunkt i Grundtvig Koldsk tankegang. Konkret startede skolen med et pædagogisk 11

grundlag med tilbud om blandt andet læsetræning og engelsk allerede fra børnehaveklasse. Tyskundervisning startede i 3. klasse. Eleverne var opdelt i tre grupper; men var ikke fastholdt i hverken den yngste eller den ældste, hvis deres kompetencer lå andre steder. Det var således muligt at flytte sig i undervisningen i forhold til det læringsbehov den enkelte elev havde – ikke bare differentieret undervisning men undervisning tilpasset det enkelte barn. Kapital til at drive skole er et absolut must. Det vidste flere af idefolkene jo, fra deres korte bekendtskab med Friskolen ved Flensborg Fjord. Ingen havde fri kapital til at investere i disse bygninger og ingen vidste endnu om grundlaget var langtidsholdbart. Således blev der taget kontakt til Friskoleforeningen og både grundlag og muligheder blev dybdegående gennemgået. Friskoleforeningen valgte at støtte op om skolen både moralsk, men nok aller vigtigst økonomisk. De købte således bygningerne og lejede dem ud til Gråsten Friskole. For at kunne håndtere driften og den daglige økonomi blev der forhandlet en kassekredit på plads med Broager sparekasse vel at mærke mod, at de daværende forældre hver især stod inde for kaution pålydende 10.000 kr. Det var for mange en stor økonomisk binding til deres børns skole, men idealismen vejede tungt og den økonomiske opbakning kom på plads – men også kun lige.... I dag er det mange år siden, og alle forældre er løst fra disse kautioner. 12

Friskoleforeningens motivation lå i, at Gråsten Friskole var en af få friskoler i Sønderjylland og at den udsprang af ønsket og ideologien om at drive friskole med Grundtvig Koldsk baggrund og ikke som så mange andre friskoler, der opstod og stadig opstår som ”protestskole” fordi en folkeskole lukker. Altså et reelt alternativ til den danske folkeskole og specifikt Gråsten folkeskole. Med forældreopbakning, elever, bygninger og ikke mindst Friskoleforeningens anerkendelse af planerne startede Gråsten Friskole således den 12. August 1995 med 22 elever og nu afdøde Susanne Østergaard, daværende Broager, som leder. Susanne kom fra et lærerjob på Gråsten skole med endda nogle års erfaring i faget. Hun var tillige forældre for Anne Kathrine som det år startede i 1. Klasse efter sit første skoleår på Friskolen ved Flensborg Fjord og gift med skolens formand Kresten. De to var ildsjæle og valgte at lade deres liv være fuldstændigt dedikeret til skolens opstart og etablering. To mindre søskende levede deres hverdag og weekender på skolen både for at koordinere, etablere, undervise og bygge den skole, som i mange år efter lå i Gråsten by.

I 1998 sagde familien Østergaard Langkjær ja tak til en udstationering til Mexico gennem Kristens ansættelse på Danfoss. Der skulle findes ny leder og ny formand til Gråsten Friskole. På generalforsamling blev en ny formand valgt. Det blev Per Graven Nielsen nu fra Egernsund. Han var netop vendt tilbage til området efter to års udstationering i Italien også gennem Danfoss. Med fulgte tre skolesøgende drenge, for hvis forældre, der ikke var tvivl om, at friskolen var det rigtige skolevalg. Den nyvalgte bestyrelse gik i gang med at løse første store opgave, nemlig at finde en ny skoleleder. Friskolen var ung og havde brug for en erfaren leder og stabilitet i hverdagen. En enig bestyrelse lod valget falde på Elise Larsen, der kom sammen med sin mand Thorbjørn Larsen med stor og værdifuld erfaring fra mange års arbejde inden for skoleverdenen. Det blev til et mangeårigt varmt, solidt og fagligt højt engageret skolesamarbejde mellem skole, forældre, børn og bestyrelse. Elise og Thorbjørn gik begge på efterterløn ved årsskiftet 2003/04. De efterlod sig en super veldrevet Gråsten Friskole med stabilt elevtal. Dette ikke mindst qua et meget velfungerende samarbejde med alle forældre og bestyrelsen, der alle årene var ledet af Per Graven Nielsen.

Jeg gik på Æblegård Friskole fra 2 til 4 og det var de bedste år i mit liv. Jeg havde en svær periode i de år og lærerne hjalp mig meget. Så jeg vil anbefale Æblegård friskole, det er i hvertifald den bedste skole jeg har gået på, og jeg har skiftet skole 5 gange. 13

I 2004 blev Friskolens tredje skoleleder fundet. Det blev Niels Jakobsen, der kom fra en lederstilling på Samsø Friskole. Sammen med Niels, forældrene, eleverne og ikke mindst bestyrelsen fortsatte væksten for skolen de kommende år. Efter gensidig overenskomst sluttede samarbejdet i 2006. Skolen havde på daværende tidspunkt godt 50 elever fordelt på 0. – 7. klassetrin stadig i tre grupper. Behovet for ro og fortsat stabilitet var stort efter så kortvarigt et lederforløb og valget af ny leder faldt da foreløbig på en konstituering af en af skolens lærer gennem flere år Bente Sloth Møller. Bente kendte eleverne, lærerne og havde ikke mindst været med til at se skolen vokse og udvikle sig gennem endda nogle år. I 2007 trådte Per Graven Nielsen af som formand for Gråsten Friskoles bestyrelse efter 10 år på posten. Yngste søn havde forladt skolen efter 8 års skolegang og det blev således også tid for forældrene at give stafetten videre til andre og nye kræfter. Således overtog Lisbeth Gram posten som bestyrelsesformand for skoleåret 2006/07. At drive friskole er langt mere end der kan berettes her i kronologien omkring Gråsten Friskole. Det er til enhver tid idealisme, engagement og dedikeret tro på, at man som familie har truffet det rigtige valg for sine børn og deres fremtid. Dertil 14

kommer i 1000 vis af timers konkret hårdt slid og dagligt arbejde med at holde hjulene i gang. Det er alt fra daglig rengøring over renovering af lokaler til engagement i både bestyrelse og støtteforening. Det daglige samvær med egne og andres børn og unge i forhold til lektier, legeaftaler og engagementer i skolens regi. Samarbejdet med skolens leder, bestyrelse og ikke mindst lærerne. Det er kort sagt en måde at leve sit liv på, der involverer hele familien. Når vi ser tilbage på årene med Gråsten Friskole, så er det med glæde, stolthed og vished om, at vi dengang for mange år siden traf det rigtige valg; men også med en helt klar holdning til, at man kun starter en friskole en gang i sit liv. Det er ben hårdt arbejde som vi ikke har fortrudt et sekund!

TILLYKKE!

af Elise (skolens 2. skoleleder) og Thorbjørn Larsen Med disse 5 elevbilleder fra Gråsten Friskole ønsker Elise og Thorbjørn Larsen, hhv. skoleleder og lærer 1999-2003, Gråsten Friskoles børn, forældre, ansatte og venner tillykke med 20 års jubilæet!

September 2000

September 1999 16

Oktober 2001

Tillykke i august 2015 Min mand og jeg glæder os til at skulle være med til at fejre 20 års jubilæum for Gråsten Friskole i august 2015. Friskolen var kun 3½ år gammel, da vi kom i januar 1999, og den var 8½ år, da vi efter 5 gode år gik på pension i december 2003. Vi var med til Gråsten Friskoles 10 års jubilæum i august 2005, da det blev fejret af en masse glade børn, forældre, ansatte og friskolens venner. September 2002

Nu skal vi her i august 2015 til 20 års jubilæum på den nye Gråsten Friskole, og da skal vi være sammen med ca. dobbelt så mange glade børn, forældre, ansatte og venner af friskolen, som der var med i 2005. Min mand og jeg glæder os rigtig meget over, at Gråsten Friskole vokser og har det godt. Jeg vil fortælle lidt om Gråsten Friskoles historie. Om, hvordan det var, og hvad der skete, og hvad vi drømte om at gøre i løbet af vores 5 år på Gråsten Friskole.

November 2003 17

Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme du driver imod - (1.linie af nr. 206 i Højskolesangbogen) Selv om jeg nu på 12. år står ”på den anden side af lågen”, har jeg ikke glemt, hvordan det er at være indenfor. At være forældre eller ansat på en friskole er både mere givende og mere krævende, end man kan forestille sig på forhånd. Man er så tæt på hinanden, forældre, børn og ansatte, at forpligtetheden og ansvaret for helheden, dvs. for skolen og hinanden, ikke er til at komme udenom. Forsøger man på det, eller kan man bare ikke længere klare kravene, indhentes man på et tidspunkt af virkeligheden, og dette kan medføre, at man mere eller mindre frivilligt kan blive nødt til at forlade friskolen. Sådan er det for både børn, forældre og ansatte. Dette nævnes for at vi ikke i begejstringens rus over, at vores fælles friskole fejrer 20 års jubilæum, skal glemme, at vejen herhen har været en både lykkelig og barsk vandring. Som livet selv! Vi skal nu fejre en friskole, som er noget helt særligt. Den har gennem 20 år været rammen om en stor flok børns, forældres og ansattes arbejds- og hverdagsliv. Men en skole er ikke kun et hus. Et skolehus er ingenting uden det liv, som børn, forældre og ansatte gennem arbejde og leg, nærvær og samvær, udfolder i det. Allervigtigst er dog de involverede menneskers fælles ønske om, at denne skole skal eksistere. 18

Et sådant ønske har som drivkraft: TRO, HÅB og KÆRLIGHED. Troen på, at børn får en god skolegang, hvis man som forældre eller ansat gør en indsats og derved gør en forskel. Håbet om, - når det hele ser sort ud –, at opgaven vil lykkes trods alt, og at der kommer børn og penge nok, så skolen kan fortsætte. Kærligheden til børnene, til viden, til fællesskabets udvikling og til de mennesker, man laver skole sammen med. Uden tro, håb og kærlighed går sådan et projekt som Gråsten Friskole slet ikke! Ét er at ville en god skole, men noget andet er at fastholde ønsket, når hverdagen viser sig at være både ”tro, håb og kærlighed” samt ”blod, sved og tårer”! Alle, der har engageret sig i Gråsten Friskoles udvikling, ved, hvor meget der rent fysisk er blevet ryddet op, repareret, malet, revet ned, bygget op – og forfra igen! Et sådant jævnligt gentaget ”udviklingsfremmende” ragnarok omkring et skoleliv har gennem årene kun kunnet lade sig gøre p.gr. af de helt enestående gode og støttende bestyrelser og den uforlignelige formand Per Graven Nielsen. Vores lille skolehus rummede en enorm udfordring omkring udvikling af både børns og voksnes samarbejdsevne, fællesskabsfølelse og indlevelsesevne, og vi blev derfor dagligt konfronteret med vores egoisme og selvrådighed. ”Og det var i grunden slet ikke så galt!”

Når de voksne tager medansvar for den enkelte i et fællesskab, udvikles både individerne og fællesskabet. Dette er kunsten ved at lave skole, og sidegevinsten, - der hurtigt viser sig at være en hovedgevinst - er tryghed til og ved at lære. Ingen, hverken børn eller voksne, skånes for bøvlet og det trælse, for det kaotiske og det krævende, men vi bliver til gengæld heldigvis heller ikke skånet for nærvær og omsorg, for opmærksomhed og for at blive taget alvorligt. Og det er jo ”ik’ så ring’ endda”! Gennem arbejde og leg, gennem latter og alvor viser man sit sande ansigt, og på det bliver man set og kendt.

Men disse ønsker er som alt andet friskolearbejde noget, man ikke kan høste alene. Her er mine ønsker for jeres fællesskab: - at der må være plads til forskellighed blandt børn og voksne - at forældre og ansatte må være loyale overfor skolen - at der må foregå god undervisning på friskolen af dygtige ansatte Gråsten Friskole længe leve! Hurra! Hurra! Hurra! Og så det lange! HURAAAAAAAAAAAA! GOD VIND FREMOVER ønsker Elise og Thorbjørn Larsen

Under Susannes ledelse i 3½ år, blev ploven sat i jorden, og der blev pløjet dybt for at sikre friskolens første vækst og høst. Nok den hårdeste opgave i friskolens historie. I løbet af mine 5 år som leder, nåede vi også både at pløje, at harve, at så og at høste, - før ploven igen skulle i jorden. Men sådan er friskolelivet. Man er aldrig færdig. Noget lykkes, andet ikke. Noget fører til målet, andet væk fra det. Noget skaber glæde, andet tapper energien. Ligesom livet udenfor friskoleverdenen. Anderledes kan det ikke være. Jeg vil slutte med at gentage de tre ønsker, jeg havde til Gråsten Friskole, da jeg overtog ledelsen i jan. 1999, og som jeg fik opfyldt i løbet af mine 5 arbejdsår på Gråsten Friskole. 19

DEN RARE SKOLE

af Bente Sloth Møller - Skolens 3. skoleleder Årene 2004 til 2011 på Gråsten Friskole Indenfor rammerne af den bygning, der tidligere udgjorde Dronning Ingrids børnehave i Gråsten, skete der i årene 2006 til 2010 en vækst, der endte med at sprænge rammerne indefra. I 2004 var elevtallet på 38. I 2010 toppede elevtallet 85. Processen der ledte hertil var både intens og spændende og krævede den yderste flexibilitet af alle involverede parter. Børneskolen – mellem børneunivers og struktureret skole Åbne muligheder og fællesskab som bærende princip. I mødet med nye elever oplevede vi ofte, at i løbet af en skoledag var det glemt, at den nytilkomne havde så kortvarig en historie på stedet. Evnen til inklusion, til at rumme den nye med alt hvad det måtte indebære, har altid kendetegnet Gråsten Friskole. De åbne arme, den nye elev blev mødt med, rummede varme, respekt for forskellighed, og imødekommenhed lige der, hvor eleven befandt sig. De ofte meget taknemmelige forældre fandt en ramme for deres børns skolegang, der fokuserede på helheden uden at vælge dele fra eller kræve stram tilpasning til et fast system. Hvis man kunne love at respektere sine kammerater, at søge samtalen fremfor fysiske argumenter, så 20

passede man ind på friskolen og kunne være med til at skrive den fælles – åbne – historie. De fysiske rammer At udfylde rammerne – og forandre dem. 300m2 bolig, inklusive køkken, toiletter og bryggers – et meget lille univers, hvor små tiltag kunne have meget stor betydning. Samlæste klaser var fra begyndelsen en del af undervisningens struktur; afhængigt af elevtallet på den aktuelle årgang, sammensattes klasserne med to eller tre årgange samlet. Og lokalerne var multifunktionelle; fællesrum blev efter den faste morgensamling til undervisningeslokale; undervejs kom der en skydedør ind i rummet, så der blev bedre mulighed for indeliv i SFO, når det regnede. Da den store vækst i elevtal satte ind, blev en stor beboelsescontainer med to klasserum løftet henover hegnet i skolegården….Inden da havde man forsøgsvis overtaget nøglerne til den tomme nabobygning, hvor der var rigtig god plads. Forældre istandsatte, installerede lys mm. Men der viste sig også at være så store fugtproblemer, at dette eksperiment hurtigt blev lukket ned. De ældste elever havde dog nået at få oplevelsen af at komme ud i ”den store

verden”; de måtte selv krydse fortovet og de kunne også holde frikvarter væk fra de små! Da de igen kom tilbage til flokken, måtte de indrømme, at de havde savnet det tætte fællesskab i ”hovedbygningen”. I pavillonen startede de elever i 0.klasse, der i dag går i friskolens 5. klasse. Undervisningen og værdierne Det åbne klasserum, undervisningsdifferentiering, udfordringen af alle intelligenser; brug af kreative metoder; individuelt tilpasset undervisning; tidlig fremmedsprogsundervisning; alle nye pædagogiske metoder har fundet deres plads i undervisningen, meget ofte længe inden, de kom frem som nytænkning. Metodefrihed og fleksible løsninger har altid været centrale kerneværdier. Det flydende fællesskab mellem personale og elever – frokosten blev f.eks. indtaget af både elever og lærere i køkkenet- har givet medført en tryghed hos eleverne; her var altid voksne indenfor synlig rækkevidde. I takt med væksten i elevtal blev samme udgangspunkt en udfordring for især personalet, der måtte bruge gangarealer til gruppearbejde, ofte også bryggers eller den lille kvadratmeter, ud for bagindgangsdøren! Ikke bare fysisk, men også lydbilledet, kunne her i de sidste år før udflytningen overstige de anbefalede decibel i undervisningslokaler! I sommerhalvåret blev den nytilbyggede terrasse et scoop; her kunne der både spilles teater, males, laves gruppearbejde og skabes fristed til fordybelse og 21

læsning. Behovet for at differentiere rettigheder mellem ældste og yngstegruppen kunne f.eks. føre til, at den lille stribe jord under træet ud mod parkeringspladsen kunne forbeholdes en af grupperne. Det tætte forældresamarbejde udmøntedes også i en konstant proces med at optimere rammerne, så funktionen hele tiden tilpassedes de aktuelle behov. Der blev lagt mange forældretimer i legeplads og nyt køkken og skydedør mmm. Udsigten fra skolelederens kontor i det gamle depot Med vinduer mod både skolens indre og ud mod parkeringspladsen, synliggjordes skolelivet i glimt fra denne stol. Smågrupper på gulvet i gangen, når der skulle læses eller arbejdes sammen. I glaskontoret ved indgangsdøren opsamledes besøgende eller elever, der kom for at bede om oplysninger eller tjenester! Stemningen i klasselokalet ud mod vejen forplantede sig ud i gangen, når døren stod åben; jeg husker oplevelsen af intensitet og fokus; her delagtiggjordes man i arbejdet med alt fra seksualundervisning og anatomi til læsning og sprog og geografi og matematik. Lige ud for indgangsdøren stod skolens eneste kopimaskine. Her kom ofte familier ind fra gaden og kunne hurtigt udbryde:

”Her vil vi gerne have vores barn til at gå i skole”!! Midt i den myldrende trafik på gangen, voksne og elever blandt hinanden, pladsmangelens tydelige spor, fornemmede nytilkomne den måske vigtigste værdi på Gråsten Friskole: venligheden, den rare omgangstone og accepten af både hinanden og forholdene, som de nu var i den givne situation. Nyere forskning understreger hvad vi altid har vidst; at hvor børn trives, lærer de. Det er åbenheden, varmen, engagementet og den varierede og inspirerende undervisning, der skaber udviklingen. Og den manglede ikke på friskolen, i perioder på trods af de fysiske rammer. Udsigten til verden udenfor; som lille byskole havde vi fordelen af nærmiljøet; der kunne altid købes ind til at bage fra time til time. Vi tegnede og malede i slotshaven året rundt. Natur og teknik foregik ved slotssøens bred og i den smukke skov. De daglige vandreture efter morgensamlingen medførte, at alle elever var stedkendte overalt. Og der fandtes ikke dårligt vejr, evt. kun forkert påklædning! Vi var en del af det historiske miljø omkring de kongelige og slottet. Og der blev løbet omkring søen til motionsdage, hvilket nu igen er taget op i ”Slotsløbet” som sponsorløb.

Æblegård Friskole vil altid have en hel speciel plads i mit hjerte. Det var syv helt fantastisk år, med det bedste personale og de bedste elever. Fællesskabet er super godt, alle kender hinanden og så er der plads til alle! 22

Fredage – værkstedsdagen I en lang årrække – indtil pladsen omkring bordene blev for trang – udgjorde fredagen et mekka for kreativitet, fællesskab og god mad som afslutning på skoleugen. Fredagens skema bestod af valgfrie værksteder, der skiftede 3-4 gange om året. Der var altid et lille køkkenhold; og der blev lavet fantastisk mad. Jeg er 100% sikker på, at elever fra de år vil huske fredagen som ugens oase. Set fra skolelederens kontor, var der en særlig bjergtagende stemning over rollespilsholdet, når det med sværd af skumgummi og dragter i ringenes herre eller robin hood stil – og ofte regntøj –syngende drog henover parkeringspladsen for at forsvinde ude i skoven og udkæmpe store slag, hvorefter de indfandt sig og fredeligt indtog deres måltid med syværkstedet, it-holdet og maleværkstedet. Poesi og prosa i en skøn blanding.

Selv var vi ret kendte i byen; en overgang figurerede eleverne ca. hver 14 dag på forsiden af Gråsten Avisen, da en fotograf holdt meget af børnefotos og altid kunne finde velegnede motiver hos os! På en forside var der en flok troldelignende væsener med meget uglet hår; det var den sommer, hvor over 30 elever, forældre og personaler drog til Island og fik en af de største oplevelser nogensinde af naturens forunderlighed og skønhed og den storslåede Islandske kunst og kultur. Her var vores islandske familie de ypperligste værter og guider.

Inspiration fra det større fællesskab Som lille skole i vækst, hentede friskolen i disse år stor inspiration og støtte i Friskoleforeningen. Her kunne såvel bestyrelse som personale få råd og vejledning; her blev afholdt kurser og årsmøder, hvor synligheden af at tilhøre en tradition og et netværk på over 250 friskoler kunne åbne øjnene for de større perspektiver i det at drive friskole. Gennem networking fik skolen venskabsskoler f.eks i Odense. Herfra dukkede en stor klasse plus lærere op. De var på cykletur og sov mens de var gæster på terrassen. Hvor der er hjerterum er der husrum, kunne man passende sige. Og vores elever har gæstet samme friskole på 23

stemning og den flotte iscenesættelse, da vi holdt Hotellet som erhvervsfagligt emne. Klasserum blev indrettet til banegårdsmiljø; der var konditori med luksuskager og udklædte gæster. I køkkenet stod kokke iklædt Fakkelgårdens flotte jakker kokkehuer og bød på lækkerier, mens fællesrummet var butikstorv, og man kunne snildt få en god fangst i genbrugsbutikkerne. Disse former for oplevelsesbaseret undervisning var en force i den lille skole.

lejrture til Odense. Den Grundtvig/Koldske grundfilosofi: at bygge på hele mennesket og at oplive, før man kan oplyse, var grundtonen i den rammefortælling, vi deler med de fleste andre friskoler i Danmark. Hver sommer drog hele skolen samlet på lejrtur til Bjærgeborg nær Hvide Sande. I klit og ved hav fik vi alle luft under vingerne og blev klogere på fiskeri og livet langs vestkysten. Denne unikke tradition holdt til vi var over 50 elever; dertil rakte sengepladserne på Bjærgeborg. Når der kom tværfaglige emner på skemaet blev personalestaben ofte udvidet med en aktiv og kreativ kreds af forældre. Billeder i scrapbogen dokumenterer den høje 24

Overgangen til den ny tid Da væksten satte ind og der kom meldinger fra Friskoleforeningen om, at en overlevelsesdygtig friskole måtte have omkring de 100 elever, begyndte bestyrelsen og personalet at se sig om efter større lokaler. Ønsket var Gråsten midtby.Det skulle snart vise sig at være ganske umuligt at opdrive bygninger af denne størrelse – til en overkommelig pris – i centrum. I 2009 blev Adsbøl tidligere skolebygning udbudt til salg, og efter en del forhandlinger, slog bestyrelse og forældrekredsen til og købte ejendommen. Her var en rigtig skolebygning med gymnastiksal, fysiklokale og plads til SFO, og et stort og smukt grønt område plus en sportsplads. Nærmest eldorado oven på de trange forhold i Ringgade. Men der skulle renoveres; og i selve byggeperioden, der varede frem til november, flyttede de ældste elever fra grøn og gul ud fra august, mens de yngste forblev i Ringgade til vi alle gik i fakkeltog til Adsbøl 1.11.2010 og indtog vores nye skole. Det var en skelsættende dag i Gråsten Friskoles historie.

I den periode fik begrebet cykellærer og pendulfart helt nye betydninger. Skemalægning var et patchwork af nye kreative dimensioner; det var en periode der fordrede den yderste fleksibilitet af personalet. Og forældrene skulle vænne sig til at sætte børnene på bus eller lære dem at cykle selv de 2 kilometer til skole. Omkring 60 familier, 85 elever og 14 ansatte holdt flyttedag sammen! Alle får vist deres egne billeder på nethinden... Ildsjælene At så få hænder har båret så mange omstillinger, udfordrende forhold, og hele vejen leveret så fremragende undervisning – det engagement er og har været den bærende kraft for skolens vækst og udvikling. Nogle er kommet for en kortere periode; nogle blev lidt længere og en fast kerne har udgjort den røde tråd i skolens pædagogik og historie. Disse kulturbærere har sammen med de periodisk tilknyttede åbnet en spændende rygsæk af sprudlende kreativitet, engageret pædagogik og en kærlighed til børnene, der skabte den unikke friskole i Gråsten. Pionerånden blev honoreret; gode ideer blev lynhurtigt omsat. Vækst var overskriften for det hele. Det var – og er – en spændende udvikling at få lov til at være en del af. Tillykke med de 20 år 

VERS OM OVERGANGEN FRA RINGGADE TIL ADSBØL

af Bente Løwe Christiansen - tidligere SFO-leder Æblegård Friskole, Adsbøl Latter og liv og glade unger fylder skolen med lystige tunger vi knytter nu nyt mellem samfund og folk og med hjertet behøver vi ingen tolk Lærdom og livslyst er skolens mål lagt ned i barnets gralssmukke skål for hvert eneste barn er en kim af liv der vikler sig ud i sit eget motiv Så ræk da hinanden hånden derpå for fælles i denne ånd at gå vi byder vor skole en glædelig tid der rækker mod lyset og højere vid

JUBILÆUMSSKRIFT

af Jens Ravnskjær

For over 3 år siden sad jeg i Grønland og læste et opslag på en skolelederstilling til en lille friskole i Adsbøl. På det tidspunkt havde jeg nok forestillet mig, at den næste skole jeg skulle søge en skolelederstilling på, skulle være en større skole end dem jeg havde arbejdet på hidtil. Gråsten Friskole fangede dog ved nærmere research min interesse. Jeg blev hurtigt fanget af ideen om en lille skole, som var opstået på et idégrundlag - som ikke ”bare” var en ”protestskole” opstået på baggrund af, at der var noget man ville beholde – næh, denne skole var opstået, fordi man ville noget nyt. Jeg havde ikke før beskæftiget mig med friskoleverdenen og blev ligeledes interesseret i tanken om en idéskole drevet af ”kunderne” – forældrene til de børn der går på skolen. Inden jeg fik set mig om havde jeg derfor sendt en ansøgning og hørte snart fra bestyrelsen, som gerne ville have en snak med mig. Den første snak foregik via Skype, da det jo selvsagt var svært at mødes fysisk, men også dette var man klar på at prøve på den lille friskole.

Efter den første snak blev jeg inviteret forbi på skolen, da jeg var hjemme i juleferien. Mit møde med en professionel og dybt engageret bestyrelse overbeviste mig om at friskolen - og specielt Gråsten Friskole – var mit ”rette element”. Jeg var så heldig, at samme bestyrelse også gerne ville ansætte mig og det gik jo faktisk sådan, at jeg allerede i februar startede som skoleleder på Gråsten Friskole. Derfra begyndte min egen historie ufravigeligt, at flettes sammen med historien om Gråsten Friskole, der på det tidspunkt var flyttet til Adsbøl og havde oplevet nogle turbulente omstillingsperioder på rigtig mange planer. Nu har jeg efterhånden været skoleleder på Gråsten Friskole i 2 ½ år og det er ikke blevet mindre spændende, at beskæftige sig med friskole hen ad vejen. Skolen har virkelig været i en rivende udvikling, som mange andre steder ikke havde overlevet. Men på Gråsten Friskole har man klaret alle omstillingerne, samt en fysisk flytning. Dette bl.a. fordi man har en stærk kultur, som er båret af stærke og omstillingsparate voksne, der hele tiden har formået at holde fokus på det der virkelig betyder noget – arbejdet med vores fremtid – børnene.

I dag er jeg glad og stolt over det arbejde som personale, bestyrelse, elever og forældre har ydet i den tid, jeg har fået lov til at være leder for Gråsten Friskole. Jeg er rigtig glad for at skolen har formået, at holde fast i en stor del af de mennesker, der har båret skolens kultur i den rigtige retning. Kernen af den positive energi der gennemsyrer stedet er ikke bare stadig til stede, men vokser og udvikler sig for hver dag der går- og for hvert nyt menneske skolen åbner sig for. Gråsten Friskole er ikke færdig med at udvikle sig – og hvis jeg kender den ret bliver den nok aldrig færdig – heldigvis! Dog er skolen nu så vidt, at den er stadfæstet i rammerne i Adsbøl og bl.a. har taget det store skridt at åbne en børnehave med starten af dette skoleår. Derfor er det på tide at skolen får et navn der (ligesom skolen selv) betyder meget mere end bare en stadfæstelse af hvor den ligger. Jeg glæder mig rigtig meget til det fortsatte arbejde på Æblegård Friskole.

SFO’EN ØNSKER TILLYKKE

af Bente Løwe Christiansen - tidligere SFO-leder og AKT

”Den enkelte har aldrig med et andet menneskes liv at gøre, uden at han holder noget af dette menneskes liv i sin hånd” - E. Løgstrup fra ”Den etiske fordring” Overgangen fra Ringgade til Adsbøl gav helt nye muligheder for skolens SFO. Fra at have et noget begrænset råderum i Gråstens midtby flyttede vi til en totalt nyrenoveret kælderafdeling med direkte udgang til et kæmpe udendørsareal - med egen skov til fortryllende leg og oplevelse, en gennemløbende bæk og vådområde, en legeplads med sandkasse, gynge, vippe og rum for væren og fordybelse, et areal til cykler, mooncars, stylter og anden udfordrende aktivitet. Et slaraffenland af muligheder for ethvert barn, og et kvalitetsløft ikke set magen i hele skolens 20årige historie. SFOen er en vigtig del af skolens hverdag, og for børnene skal det føles som en naturlig overgang at gå fra SFO til skole og fra skole til SFO. Derfor lægger skoledelen og SFOdelen vægt på et tæt samarbejde. SFOen skal være præget af, at barnet oplever frihed til selv at forme sin eftermiddag. I SFOen er der mulighed for fri-tid

efter endt arbejds-tid. Fri-tid inden dagens program måske fortsætter med andre fastlagte aktiviteter eller pligter og rutiner i skolen eller hjemmet. Her er tid til leg, fordybelse, samvær på den selvvalgte måde, kreativ udfoldelse og ”hjernepause” på den sjove måde. Tid til bare at være. At tiden og aktiviteterne giver mening. At børnene inddrages og er medbestemmende for, hvad dagen skal byde på. At de får oplevelsen af at kunne mestre og selv forvalte en del af deres egen tid (empowerment). Refleksion er et kernebegrebet for den pædagogiske omsorg i SFOen - i erkendelse af, at man står med et andet menneskes liv i sine hænder. Fokus er på at befordre det enkelte barns udviklingsproces – dets liv. Der er derfor kvalitet at finde i ”det basale og banale”, og det pædagogiske arbejde handler netop om kvalificeret omsorg. Det er i SFOen, at vi kan følge op på hændelser og styrke, hvad der arbejdes med i skolen, og barnets oplevelse af det. 29

I SFOen ser vi det enkelte barn som en ressource Ethvert barn er ”noget særligt”. Ethvert barn bidrager til fællesskabet. Ethvert barn har sin egen individuelle ”livsbane”. Opgaven er at understøtte og guide præcis der, hvor barnet befinder sig i sin egen udvikling. Et barn kan ikke som menneske ”være forkert”. Derfor bør fokus i høj grad rettes mod de rammer, der omgiver barnets hverdag (inklusion), så enhver kan føle sig tryg og værdsat. Skolens 20årige liv har været en fortløbende udviklingshistorie. Mange udfordringer og hurdler undervejs har krævet handling og løsninger - både akut og over tid. Men i dag er vi en velfunderet og velfungerende helhed med en nær kontakt mellem de enkelte, og et kollegialt sammenhold der formår at trække i samme gode retning med fokus på trivsel og udvikling for enhver. Fra SFOen ønsker vi derfor et stort tillykke med os alle sammen og med vores jubilæum og - god vind fremover!

ELEVUDTALELSE

af Charlotte

Jeg har gået på Gråsten Friskole i 9 år nu, og jeg har set den udvikle sig, og der er sket meget. Gråsten Friskole har været en skole i mange år, og det bliver den ved med i mange år endnu.   Det er en lille skole men det gør bare at man får et super godt forhold til lærerne. De er utrolig gode til at lære fra sig, og de er der også altid hvis man har brug for at snakke. Som på alle andre skoler har man selvfølelig sine klasse kammerater, men på Gråsten Friskole er vi i klasserne blandet af flere klasser, og så hedder klasserne farver. I Gul er vi 7, 8 og 9 klasse, så man kommer til at kende hinanden på tværs af aldersgrupperne.Når vi alle er sammen, kan man ikke mærke er der er et år eller to forskel.

så vi på den måde kender alle fra alle klasser. Det kommer vi også til via morgensamling som vi har hver morgen klokken 8:30, hvor vi alle mødes i gymnastikhallen og synger sammen. Man bliver utrolig glad af at synge sammen i sådan en stor flok. Nogle gange synger vi også sange hvor vi skal op og bevæge os, og te os lidt tosset, og selv om de ældste ikke er meget for at indrømme det, er det altså super sjovt at få lov til at hoppe rundt. Efter vi har sunget har 0-6 klasse morgenfortælling, hvor lærerne fortæller historier, som i perioder kan være fra biblen, eller om de danske konger gennem tiden, eller vikingerne eller noget helt fjerde. Det at jeg har hørt de historier siden 0 klasse, har gjort at jeg har fået en stor interesse for historie og religion. Jeg har lært meget af at gå på Gråsten Friskole, og ikke kun fagligt. Jeg har fået nogle fantastiske venner, som jeg er utrolig glade for. Med alt det jeg har lært mig, har skolen gjort mig klar til at komme ud og se lidt mere af verden.

Vi har et par gange i året hvor vi har enme uger, hvor vi nogle gange af delt op i grupper, hvor der både er store og små i, 31

ELEVUDTALELSE

af Therese

Min tid på Gråsten friskole vækker gode minder fyldt med varme, gode venskaber og lærerige ting. Det jeg husker bedst var den åbenhed der var. Store og små kunne lege sammen, snakke sammen og de store passede altid godt på de små. Fredagene var klart de bedste, hvor der var valgfag, fællesspisning og afsluttede med fællessamling. I dag består min hverdag på uddannelse som sygeplejerske og arbejde på et bosted. 32

ELEVUDTALELSE

af Frederik Højfeldt Nielsen, Mathias Højfeldt Nielsen og Rasmus Højfeldt ”Som friskoleelev har jeg lært grundæggende tanker om, hvordan vi som mennesker mødes i fællesskab. Jeg kan mærke, det er tanker, der har været med til at forme mig som et udadvendt og imødekommende menneske. I dag bor jeg på kollegium i København, læser Digitale Medier og Design samt starter i praktik på Danmarks Radio næste semester” Frederik 23 år, Gråsten Friskole 1997 – 2006

”Frihed til at være vild i skolegården og samtidig mulighed for at være flittig i timerne med chance for at avancere på klassetrin hvis man havde niveau og lysten til det. Dette er hvad jeg husker Gråsten Friskole for, og som jeg er sikker på, jeg har taget mig med videre i mit liv og mit uddannelsesforløb. I dag læser jeg mit sidste år på kandidaten på Arkitektskolen Aarhus. Under vejs har jeg studeret fem måneder i New York og været seks måneder i praktik i Shanghai. Nu er jeg ansat i et stort arkitektfirma som studentermedhjælper, mens jeg færdiggør mine studier i Aarhus” Mathias Højfeldt Nielsen 25 år, Gråsten Friskole 1997 - 2004 33

FRIKVARTER PÅ ÆBLEGÅRD FRISKOLE

af Marius Ulrich Vase, grøn

Frikvarter på vores skole er simpelthen det bedste jeg ved. Alle er venlige og der er altid noget at lave. Ja vi har ikke en ret stor en skolegård, men der altid plads og der er aldrig trængt. Man kan sidde og spille kort og så er der ingen problemer med vinden der blæser kortene væk, man går bare over i et af skurene. Hvis man vil lave sport, kan man enten gå over på sportspladsen eller man kan gå ned i skoven. Kravene for at komme over på sportspladsen er perfekte 5. Klasse og over. De små leger sammen og de store hygger sig med kortspil og snak. Lad os sige det som det er ”vores skole er den bedste ja den er.”

LILLE LARS

af Marius Ulrich Vase, grøn For lang tid siden på æblegård friskole, gik der en masse æbler som lærte om livet. En dag startede en ny dreng som var en larve. Larven hed Lille Lars. Lille Lars blev mobbet på sin gamle skole fordi han var så lille. Han troede at han ikke ville få nogle venner på alle de skoler han prøvede, men da Lille Lars kom på æblegård friskole følte han sig helt tilpas. Han havde en masse venner en uge efter og fandt endda en sød rød æblepige som smilte sødt til ham. Nu gik det op for Lille Lars at alle er velkommen på æblegård friskole, lige meget hvor de er fra.

UDTALELSER FRA LISBETH GRAMS TALE

af Lisbeth Gram - Skolens 3. formand

”

Om det, at være bestyrelse Sved, tårer og hjerteblod. Søvnløse nætter over budgetter. Over elevmangel eller pladsmangel – hvor skal vi finde større lokaler. Tiggergang hos kreditforeninger og banker (Stor tak til Sydbank). Om at miste venner i uenighed.

”

Når I forældre river jer i håret over at lille Lukas ikke fulgte med i timen i dag - at det går for langsomt fremad. Eller over, at de voksne på skolen ikke deler jeres frustration. Så tag det lange målebånd frem – og tæl med rund hånd summen af alle dagene på friskolen bliver til læring for livet - en uerstattelig gave i rygsækken.

”

Tina Dikow synger i sin nyeste sang – Du kan tage pigen ud af Århus, men aldrig Århus ud af pigen. Gråsten Friskole kan måske glemme mig/dig og dit barn – Men du og dine børn glemmer aldrig Friskolen.

”

Hvad mine piger fik med sig herfra (1) Totalt kompetente unge mennesker. Dygtige. Nysgerrige. Opmærksomme. Opsøgende – leder efter spørgsmål fremfor svar. At der ikke findes facitlister og endegyldige veje til de allervigtigste ting. De er i modsætning til mange af os forældre – ikke bange for uenighed eller forskellighed for den er de opvokset med som en selvfølgelighed i dagligdagen på friskolen.

”

Hvad mine piger fik med sig herfra (2) En ydmyghed og respekt overfor voksne mennesker, der kan lære dem noget. Mødt af lærere og pædagoger, der ville dem – tog dem alvorligt – i øjenhøjde. Med sig fik de værdier og evner – et fundament, som aldrig i livet kan pilles af dem – uanset om den faglige viden forældes eller forvitrer bag nye færdigheder.

AT VÆRE FRISKOLEFORÆLDRE

af Bjarke og Maria - nuværende forældre på skolen

Da vi traf beslutningen om, at vores søn (og senere også vores datter) skulle gå på Gråsten Friskole, blev det ud fra flere parametre, hvor den væsentligste var, at skolen i vores egen lille by lukkede.

Når der skal træffes beslutninger omkring vore børn, bliver det næsten altid budt op til dialog.

Man kan sige, at det var lidt en ”plan B” - og vi har måske virket en smule skeptiske. Vi kan dog med det samme understrege, at denne skepsis blev gjort godt og grundigt til skamme! Fra dag 1 - hvor både lærere og skoleleder siger at ”Vi vil jeres børn” - har vi oplevet, at det faktisk er rigtigt! Hvis vi er kommet med nogle udfordringer eller problemstillinger omkring vore børn, er vi til enhver tid blevet taget seriøse. Vores søn er gået fra at være en meget stille og forsigtig dreng til at være meget udadvendt, spørgende og videbegærlig. Denne udvikling kan bl.a. tilskrives skolen, dennes værdier og - ikke mindst - det personale der er omring vore børn.

STØTTEFORENINGEN

af Rikke Nielsen - tidligere formand for støtteforeningen 8. august 1995 startede en flok forældre Gråsten Friskoles Støtteforening. Formålet var og er stadig ,at samle penge ind, så der kan ydes bidrag til forskellige ture og ting der kan forsøde elevernes hverdag på skolen. Der er gennem tiderne blevet lavet mange forskellige arrangementer. Der kan blandt andet nævnes sponsorløb, som virkelig kunne skaffe penge hjem til Støtteforeningen. Desværre blev det også ramt at finanskrisen og det var svært at skaffe de store sponsorer. Men det kunne ikke få Støtteforeningen ned med nakken og nye tiltag blev til.

Vi har blandt andet lavet garagesalg i skolegården hvor der også var ansigtsmaling og ponytræk. Vi har haft en bod i forbindelse med Torvedage i Gråsten og en enkelt gang har vi også haft en bod til julemarked på Torvet. Sidste nye tiltag er vores Slotssø-Løb. Det løb af stablen for aller første gang i april i år. Med 250 løbere fra hele landet og enkelte fra Tyskland kan vi kun sige ,at det var en succes. Det hele forløb fuldstændig efter planen, vejret var med os og vi har kun fået positiv respons. Det skal dog lige siges ,at uden en kæmpe hjælp fra Allan Dahl Hansen, en nu tidligere far på skolen, havde vi ikke kunnet få stablet sådan et arrangement på benene. En ting er helt sikkert. I april 2016 vil der igen være Slotssø-Løb 

I dag var dagen hvor min sidste skoledag fandt sted. Det har været 4 dejlige år jeg har haft på Æblegård Friskole, som jeg vil se tilbage på og smile. Skolen har forandret mig fra en lille bange dreng, til en stor stærk selvsikker knægt. På en skala fra 1-100 vil jeg sige, at Æblegård Friskole ligger langt ud over den skala! 38

Støtteforeningen yder mange bidrag til skolen og skolens elever. Vi hjælper blandt andet til, at GUL kan komme på udlandstur hvert år. Alle klasseværelser har fået installeret Apple-TV, gymnastiksalen er blevet malet og der er kommet nye bolde mm til idræt, nye cykler til SFO´en og en balancebane er noget af det vi har givet penge til. Hver tirsdag aften i Ahlmannsparken spilles der Banko. Det er Støtteforeningens Lottoklub der afholder det og al deres overskud går til Støtteforeningen. Det var i sin tid nogle bedsteforældre der tog initiativ til at starte Lottoklubben op. Idag er det en flok meget engagerede ældre mennesker, der faktisk ikke har nogen tilknytning til skolen ,der kører Lottoklubben. Støtteforningen takker alle der er med til at hjælpe os og/eller møder op til vores arrangementer. Uden jeres opbakning havde der ikke været nogen Støtteforening.

ÆBLEGÅRD FRISKOLES SANG

af Kirsten Petersen - tidligere lærer på skolen Her i Adsbøl ligger vores skole og her er Alle kammerater lige meget, hvad der sker At bli’ klog på livet, det er vigtigt for enhver Det er det vi prøver på at lære her Vi vil tegne, regne, læse, skrive og hva’ mer’? Spille, synge, lege, holde frikvarter Ud af skolen, ud på ture, ud til strand og skov Idræt i det fri er bare sjov Her har vi det rart, og vi er med der hvor det sker Vi vil lav’ en masse – vi vil prøve lidt af hvert Grønne, blå og gule - lad os sig’ det som det er: Vores skole er den bedste – ja den er…

PLATFORM FOR EN FRISKOLE

af Marianne Havn - Skolens nuværende formand

Det frie skolevalg I Danmark har vi undervisningspligt og ikke skolepligt. Det vil sige at vi som forældre står med ansvaret for at vælge hvordan vores barn skal modtage undervisning. Om det er hjemmeundervisning af en huslærer (som i gamle dage), på folkeskole eller privatskole. Som friskoleforældre har vi taget imod retten til at vælge, hvad vi finder bedst for vores barn. I bevidstheden om, at børn ikke er ens- og skoler ikke er ens. Tillid og tryghed Når ens barn skal starte i skole, vil de fleste forældre nok nikke genkendende til en blanding af forventningens glæde og en underlig følelse af afmagt. Glæde fordi en ny epoke står for døren, afmagt fordi man nu skal sætte sit lille barn fri’.

Heldigvis bliver afmagtsfølelsen som forældre på Æblegård Friskole hurtigt erstattet med tillid og tryghed. Vores børn møder en overskuelig hverdag med kompetente og nærværende voksne, som grundet den lave klassekvotient, har god tid til det enkelte barn. Børnene opdrages til evnen til, at være i et fællesskab. Men skolen giver samtidig også plads til, at det enkelte barn kan komme til udtryk som sig selv, og stiller krav til, at barnet også lærer at tage hensyn til at andre kan komme til udtryk som sig selv. Samarbejdet mellem skole og hjem bliver tillidsfuldt gennem tydelige og troværdige samtaler. Disse samtaler kan både ske i det formelle rum, eks. forældremøder, skole/hjemsamtaler eller skriftlig kommunikation. Men mindst lige så værdifulde er de uformelle samtaler, som sker gennem skolens fælles aktiviteter.

Nu har jeg gået på Æblegård Friskole i 1 år og 6 dage – og det har været en skøn tid. Jeg har nydt det rigtig meget og jeg kommer til at savne alle på skolen når det snart bliver sidste skoledag. Tak for alt I har gjort for mig – tak for at I har hjulpet mig op på skinnerne! 42

Involvering Som forældre bliver man fra skolens side mødt af en forventning om at tage aktiv del i skolens arrangementer. Vi forpligter os til at deltage og bidrage et minimum af timer i løbet af skoleåret. Netop denne forpligtigelse signalerer, at vi som forældre bakker op om vores barns skolegang. Når vi sammen fjerner ukrudt, maler vægge og bygger legeplads bliver det tydeligt for barnet, at vi ønsker det bedste for deres skoledag. Vi møder deres venner og deres venners forældre. Legeaftaler kommer i stand og man får drøftet ting som har betydning for barnet. Mange forældre oplever en travl hverdag og kan have udfordringer i forhold til at kunne deltage i det hele. Men når friskolen er et aktivt tilvalg, bør dette prioriteres højt og betragtes som en investering i sit barns fremtid. Der bygges bro mellem skole og hjem.

Derfor vælges der hvert år forældre til forældreråd, støtteforeningen og skolebestyrelsen. Her sidder forældre, som repræsenterer ALLE friskoleforældrene fra Æblegård friskole. Vision Et stort tillykke til Æblegård Friskole! Tillykke med at skolens vision om at ”Børn, forældre og personale mødes i et tillidsfuldt og forpligtende fællesskab” så fint er lykkedesog fortsat er det som skolen fremadrettet stræber mod. Jeg er taknemmelig over at få lov til at være en del af dette skolefællesskabet og glæder mig til at følge skolens udvikling i mange år fremover.

Medindflydelse og medinddragelse Gråsten Friskole er en forældrestyret friskole og derfor har man som forældre rig mulighed for at sætte sit tydelige aftryk på sit barns skoledag. Det er os forældre, der har indflydelse på klassekvotienten, skolens værdier, arbejdslørdage, frugtordning, tidlig sprogindlæring, lejrskole osv. osv.

SKOLENS PLATFORM

af Jens Ravnskjær

Æblegård Friskole er en forældredrevet friskole fra 0. til 9. klasse. Humlehave er en natur-førskolegruppe for de ældste børnehavebørn. TRYGHED og TRIVSEL er for os en kerneydelse - LÆRING og UDVIKLING er resultatet - INVOLVERING binder det hele sammen.

GRUNDLAG: Æblegård Friskole er en forældredrevet friskole fra førskole til 9. klasse – med grundlag i de tanker, som Grundtvig & Kold indførte i dansk skoleliv. Æblegård Friskole er en forældredrevet friskole fra førskole til 9. klasse – med grundlag i de tanker, som Grundtvig & Kold indførte i dansk skoleliv.

SKOLENS PLATFORM – NÆRMERE FORKLARET:

VÆRDIER: Trivsel og Tryghed Vi er tydelige, synlige og troværdige • Vi kender alle hinanden og ved hvad vi kan forvente af hinanden • Vi sætter grænser som børnene trygt kan færdes i

VISION: Børn, forældre og personale mødes i et tillidsfuldt og forpligtende fællesskab. På alle måder- og i alle aspekter af skolelivet ønsker vi at børnene oplever en skolegang, der bygger bro mellem skole og hjem, og at alle udviser loyalitet og forståelse for hinandens roller.

VÆRDI: INVOLVERING • Eleverne oplever et meningsfuldt skoleliv gennem medinddragelse og medindflydelse • Forældre engageres på en konstruktiv måde i børnenes hverdag • Alle personaleressourcer involveres i børnenes udvikling

MISSION: Vi vil det hele menneske! På Æblegård Friskole ønsker vi, at børnene oplever glæden ved at lære samtidig med, at de opnår vished om eget standpunkt socialt, personligt og fagligt. Vi ønsker at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sig som et helt menneske og at vi anerkender de talenter ethvert barn kommer med.

VÆRDIER: Læring og Udvikling • Vi arbejder med det kreative, legende og musiske menneske • Vi dyrker det levende ord gennem fortælling, sang og samtale • Vi befordrer elevernes nysgerrighed og inspiration • Vi stiller krav og hjælper eleverne med at opnå dem • Vi lærer eleverne at lære • Vi lærer eleverne at tage stilling

AFSLUTNING af Jens Ravnskjær

Hvad byder fremtiden? Ja, hvad end den byder, så er der et billede af den her i form af vores dejlige førskolebørn- og hvis det er fremtiden kan vi jo kun glæde os  Tak for at du læste med! Mange hilsner på vegne af Æblegård Friskole Jens Ravnskjær Skoleleder

TIDSLINJE 1995 - udgangen af skoleåret Friskolen ved Flensborg Fjord (Rinkenæs) lukker.

2004 Elevtal: 38. Ny skoleleder: Niels Jakobsen.

1995 - februar Stiftende generalforsamling for Gråsten Friskole. Elevtal: 12. Ringgade 6 købes. Formand: Kristen Langkjær.

2006 Ny skoleleder: Bente Sloth Møller. Elevtal august: 33.

1995 - 12. august Gråsten Friskole åbner med 22 elever. Skoleleder: Susanne Østergaard.

2008 - august Elevtal: 65.

1998 Ny formand: Per Graven Nielsen. Ny skoleleder: Elise og Thorbjørn Larsen.

2007 Ny formand: Lisbeth Gram.

2009 Skolebygningen i Adsbøl købes. Elevtal august: 90. 2010 - 1. november Fakkeltog til den nye skolebygning i Adsbøl. Elevtal: 85.

2010 Ny formand: Marianne Havn. 2012 Ny skoleleder: Morten Asmussen. 2013 Ny skoleleder: Jens Ravnskjær. 2015 - skoleårets start Navneskifte og førskolegruppen “Humlehave” åbnes. Elevtal: 75. Børnehavebørn: 4. 20 års jubilæum for skolen.

Æblegård Friskole Sønderborg Landevej 67 6300 Gråsten Tlf. 92 44 16 70 www.æblegårdfriskole.dk