ReumaDebat NOVEMBER 2024
FSR S FSR S FSR S FSR S FSR S FSR S FSR SFSR SFSR S
BESTYRELSEN FOR FSRS
FORMAND
Malene Kildemand
Reumatologisk afd. C og
Fælles Daghospital,
Odense Universitetshospital
Kløvervænget 6, 5000 Odense C
Tlf.: 24 42 41 56
E-mail: malene.kildemand@rsyd.dk
SEKRETÆR
Charlotte Kyed
Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg
Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg
Tlf.: 87 41 73 70
E-mail: charkyed@rm.dk
KASSERER
Ditte Thiim
Specialeansvarlig sygeplejerske
Led- og Bindevævssygdomme, indgang D3, Plan 3, krydspunkt E302
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 59
8200 Aarhus N
E-mail: dittchis@rm.dk
WEBMANAGER OG
ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN
Susse Skalsted Rasmussen
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Gentofte
Gentofte Hospitalsvej 6A, stuen og 1. sal 2900 Hellerup
Tlf.: 38 67 38 67
E-mail: susse.rasmussen@regionh.dk
REDAKTØR
Linda Eggen
Udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator, Dansk Gigthospital
Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg
Tlf.: 73 65 40 00
E-mail: leggen@danskgigthospital.dk
MEDREDAKTØR
Louise Lessel Bendtsen
Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme
Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Tlf.: 48 29 65 89
E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
Kære FSRS medlemmer
Så har vi igen i år afholdt en vellykket landskonference som bød på mange spændende oplæg og som igen gav os nye synspunkter på den reumatologiske sygepleje på Comwell i Middelfart.
Vi fik teoretiske perspektiver på sygeplejen i form af Fundamental of Care og narrativ medicin. Samtidig fik vi indblik i patientperspektivet og hvilke behov patienterne har, hvilke digitale tilbud der findes og hvilken sygepleje de ønsker fra os - såvel de yngre som de ældre patienter. Vi blev opdateret på reumatologiske sygdomme, hvad sundheds er og hvordan vi som sundhedsprofessionelle er meget forskellige – men også et blik på, at der er behov for os alle selv selvom vi er forskellige, da vi har forskellige kompetencer, som er nødvendige for at praksis fungere.
Det var også i år vi fik et skift i bestyrelsen og må sige farvel til Lone, som har gjort en kæmpe indsats i bestyrelsesarbejde – tak til Lone. Heldigvis er vi så heldige at have fået hendes kollega Ditte med i bestyrelsen - velkommen til Ditte – vi glæder os til samarbejdet.
I bestyrelsen er vi opmærksomme på alle de forandringer, der sker for det reumatologiske speciale ift. sammenlægninger af afdelinger og ændringer i sygeplejen. Vi ved at mange af jer står i udfordrende situationer og vi håber, at den reumatologiske sygepleje kan være det, der er med til, at blive jeres samlingspunkt og grundlag for det fortsatte samarbejde på tværs af forskellige arbejdskulturer.
På bestyrelsens vegne Linda Eggen
VELKOMMEN TIL VORES NYE BESTYRELSESMEDLEM DITTE
Da jeg er nyt medlem af bestyrelsen vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv.
Jeg er bosat i Hornslet nord for Århus med min mand og vores to børn.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 2016 fra Århus. Efter jeg blev uddannet, startede jeg i et vikariat på Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Jeg kendte allerede afdelingen som studerende under min sidste praktik samt arbejdede i sengeafsnittet under min bachelorskrivning.
Et vikariat blev til en fastansættelse der blev til en stilling som specialeansvarlig sygeplejerske. Jeg har nu været på afdelingen de sidste 8 år og skifter mellem vagter i klinik og sengeafsnit.
Jeg dumpede lidt tilfældigt ned i reumatologien og havde som studerende egentlig ikke tænkt jeg stadig ville være inden for specialet 8 år senere, men her er jeg og kunne nu ikke forestille mig andet. Efter at have øget min viden om emnet og arbejdet med gigtpatienter og den kompleksitet der kan være i sygdommene, føler jeg
mig enormt heldig over at være havnet her.
Efter min mening er en af de vigtigste fordele ved at være med i et fagligt selskab, at styrke forbindelsen mellem de forskellige afdelinger, der alle har specialet til fælles. Vi kan lære utrolig meget af hinanden og øge kvaliteten af arbejdet ved at blive inspirerede af hinanden.
Som medlem af bestyrelsen håber jeg at kunne bidrage med at sætte fokus på den reumatologiske sygepleje og så glæder jeg mig selvfølgelig være med til at planlægge den årlige landskonference.
LANDSKONFERENCE FOR REUMATOLOGISKE SYGEPLEJERSKER 2024
Så var vi i bestyrelsen klar til, at modtage og afholde landskonference for de reumatologiske sygeplejersker som kom forskellige steder fra i Danmark.
OPLÆG PÅ FSRS 2024 I MIDDELFART
Fundamentals of Care
v/ Cecilie Kidmose, MKS klinisk sygeplejerskespecialist, Endokrinologisk afdeling M, OUH
Baggrunde for Cecilies arbejde er, at man oplever en mangelfuld sygepleje, flere utilsigtede hændelser og i få tilfælde dødsfald.
The international learning collaborative-ILC, er oprettet for at forbedre den fundamentale sygepleje på hospitaler, med årlige Konferencer siden 2008.
Målet med dette:
• Producere evidens, til bedre brug.
• At gøre viden om fundamental sygepleje tilgængelig.
• At gøre ILC hjem for fundamental sygepleje.
• At opbygge et effektivt og levedygtigt samarbejde i ILC.
• Position statements fra ILC konferencerne
Begrebsrammen Fundamental of Care tager udgangspunkt i:
• En tillidsfuld terapeutisk relation mellem patienten og sygeplejersken
• Integrering og opfylde af patienters fysiske, og psykosociale behov.
• Konteksten for omsorg der understøtter en udvikling af relationen og integrationen af omsorg.
Relationen mellem sygeplejerske og patient bygger på:
• Tillid
• Opmærksomhed
• Forudseenhed
• Viden
• Evaluering
Sygeplejen har fokus på:
• Fysisk: Patientens fysiske behov
• Psykosocialt: Patientens psykosociale behov
• Relationel: Sygeplejerskens handlinger
Flere niveauer spiller ind på sygeplejen, konteksten, det politisk (Økonomi, kvalitet og sikkerhed, politisk styring, Lovgivning og Akkreditering) samt systemniveau: (Ressourcer, Evaluering og Feedback, Ledelse, Kultur).
Formål med Fundamentals of Care for vores afdelinger er:
• At give sygeplejersker mulighed for at reflektere over deres sygeplejerske praksis.
• At skabe et fælles og stærkere sprog mellem Sygeplejersker i praksis.
• At den tave viden bliver delt mellem sygeplejersker og sat i spil.
• At skabe en forståelse for, hvordan organisatoriske strategier påvirker sygeplejer praksis
At leve et liv med leddegigt
v/ Karina
Karina, er en 36 års kvinde, som fortæller hendes livshistorie. Hun fortæller, hvordan hun gik fra, at være en aktiv 16 årig pige til, at få diagnosen RA. Hun fortæller, hvordan hun og hendes omgivelser reagerede på det at få en kronisk sygdom.
Om de udfordringer der er, når man møder sundhedssystemet, der i hendes tilfælde ikke havde et særligt fokus på de psyko-sociale omkostninger der er ved, at få en kronisk sygdom. Hun manglede f.eks. et tilbud om psykolog.
I starten holdt hun sygdommen skjult (ville være som alle andre på hendes alder). Hun beskriver, at hun gik fra en version 1,0 til version 2,0.
I dag har hun familie og børn, og lever et godt liv, dog med fysiske udfordringer.
Følg os på instagram
"Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår"
Citat fra Karina:
Narrativ Medicin
v/ Cindie Maagaard Associeret professor Faculty of Humanities, Department of Culture and Language, Odense.
Citat:
”Det er ikke en samling symptomer, der kommer til lægen, men et helt menneske med sig egen personlig historie.” (Mai og Simonsen, s. 14)
Narrativ medicin:
• Er fortællinger, som de forekommer og anvendes i praksis: i kliniske sammenhænge, i konsultationer, i patientens sygehistorie, i sundhedsprofessionelles arbejde, i kommunikation.
• Er fortællinger, der opstår, når det syge menneske, pårørende, professionelle søger sammenhæng og mening ved at skabe narrative strukturer.
• Et forskningsfelt, der anvender og udvikler begreber fra narratologi.
• En disciplin” der har et formål, at give sundhedsprofessionelle en kompetence i at lytte bedre til, favne og i sidste ende handle mere effektivt sammen med eller på vegne af deres patienter”.
Principper i narrativ medicin:
• ”Anerkende, absorbere, fortolke og blive kaldt til, at handle på fortællinger om sygdom”
• At læse patienten. Det er en standardmedicinsk måde at lytte på, men der er også en dybere og mere menneskelig måde at lytte på, som på be-
mærkelsesværdig vis ligner det at studere et vers i et digt eller en sætning i en roman.
Nærlæsning af Litteratur
• Betyder en koncentreret opmærksomhed, ikke blot på tekstens indhold, men også på formens detaljer- hvordan der fortælles er lige så betydningsfuld som hvad der fortælles.
Begreber, der åbner teksten
• Stemmen
• Tid
• Rum
• Metaforer
Hvorfor kreativ skrivning?
• Så man ikke blot reproducerer tankerne, men skriver tankerne frem.
• Så man eksternaliserer sine tanker og reaktioner, gør dem til genstand for refleksion, eftertanke og evt. deling og diskussion med andre.
• Så man træner sig i fortolkning, refleksion og en bevidsthed om sprogets muligheder- man træner sig i at sætte ord på iagttagelser, tanker og reaktioner.
Arketyper på arbejde
v/ Helle Hein, Cand. Merc., Ph.d, forsker, foredragsholder og forfatter.
Helle fortalte om de 4 arketyper på en humoristisk og informativ måde.
Man skal bruge Arketypeteorien som er et redskab til at sætte sig i den andens sted.
De 4 arketyper er:
• Primadonnaen
• Præstationstripper
• Den ekstroverte Præstats-tripper
• Pragmatikeren.
Der var fokus på, hvordan kan man skabe lige meget plads til mening for alle Arketyper i samarbejdet?
Nutidens unge
v/ Noemi Katznelson. Professor og leder af Center for ungdomsforskning på AAU i Kbh.
1 . Tendens: Livsfaser i forandring. Ungdoms og voksenfasen flyder sammen.
2
. Tendens: Ændret relations grammatik med fokus på mindre afstand, mindre hierarki, fra objekt til subjekt
Konsekvenser:
• Nye forældre og autoritetsroller
• Et dagligt arbejde at vinde relationen
3 . Tendens: Brede historiske bevægelser i unges uddannelsesdiskurser
4 . Tendens: Trivsel og mistrivsel under forandring.
• Trivsel har aldrig fyldt så meget, som nu. Hvorfor det?
• Størstedelen af unge trives godt. Samtidig sniger generationsbetegnelser sig ind.
• Der er fare for at tegne et ensidig billede af en generation i mistrivsel
• Unge bliver til i samspil med de billeder af ungdom, vi giver dem, så de passer ind.
• Vi skal passe på med forståelser af, at trivsel er lig med at være glad
• Så bidrager vi til at sygeliggøre negative følelser.
• Tendenser i tiden kan bidrage til forandring i trivsel
Nomi havde også fokus på:
Psykologisering
• Når psykologien praktiseres af alle
• Ændret forhold til os selv og hinanden
• Når følelser fylder mere
• Når følelser er med på arbejdet
På tværs af tendenserne
• Acceleration, præstation og psykologisering giver samlet set et ”højt stablet” ungdomsliv med øget risiko for mistrivsel og sammenbrud.
• Det kan være uhyre svært at gennemskue for både unge selv og omgivelserne, hvornår ”Stablen” ikke kan rumme mere og falder sammen.
Hvad kan vi fokusere på i arbejdet med de unge?
• Mød dem i øjenhøjde og ikke i et hierarki fokus
• Accepter at behovet for at trække sig er en del af den tid vi lever i.
• Have fokus på work life balance- karrierelivsformens mening og lønarbejdets -vilkår- arbejdspladsen logik er ikke det eneste vigtige.
• Have blik for det emotionelle- psykologiseringen
• Rammesæt opgaverne: Vær tydelig og hjælp med afgrænse opgaver- opgør med udflydende arbejdsliv, men med fleksibilitet
• Skab muligheder for at gøre en forskel ved at skabe betingelser for faglig og social meningsdannelse
Unge- gruppeforløb: At leve et ungdomsliv med en reumatologisk sygdom
v/ Sisse Skaarup, sygeplejerske, Reumatologisk Afdeling C, OUH
Er et gruppeforløb som løber over 6 måneder, udført af psykologer og sygeplejersker, i form af undervisning, diskussioner og øvelser.
Baggrund
• Gruppeforløbet er udarbejdet af afdelingens psykolog og reumatologiske sygeplejerske.
• Samtaler med sygeplejersken viser, at
livet med kronisk sygdom som ung, kan give psykosociale udfordringer ifht. at mestre livet, på kryds af reumatologiske diagnoser.
• Det er på sigt håbet, at gruppeforløbet vil resultere i optimal udnyttelse af afdelingens ressourcer, dvs. flere patienter kan støttes/støtte hinanden på samme tid- dermed øget patient inddragelse.
Forløbsgang 1: Introduktion og gruppealliance
Formål:
• At øge deltagernes sygdoms mestring, forebygge samt behandle psykosociale problemer med kronisk sygdom.
• At give deltagerne mulighed for, at møde andre, der også lever med kronisk reumatologisk sygdom og dele oplevelser, tanker og følelser fra livet ved kronisk sygdom og spejle sig i hinanden.
• At tilbyde pårørende til gruppens deltagere mulighed for, at mødes andre med reumatologisk sygdom og andre pårørende, som led i, at forbedre dem fælles og tale om et liv med kronisk sygdom.
Forløbsgang 2: At være ung med en kronisk sygdom
Forløbsgang 3: usynlig sygdom
Forløbsgang 4: Kommunikation inkl. Deres historie.
Forløbsgang 5: Energiforvaltning
Forløbsgang 6: Træning, opsamling og afslutning af forløb
Konklusion: Forløbet har vist god effekt på deltageres livskvalitet. Derfor er der af ledelsen givet grønt lys til fremadrettede gruppeforløb med fokus på transitions patienter fra børneafdelingen. Gruppeforløb ses som profylaktisk for unge patienter med kronisk sygdoms livskvalitet og sygdoms håndtering. Fremadrettet vil forløbet være 1-2 gruppe forløb pr år- afhængig af behovet.
Levemandssygdom Artritis Urica
v/ Sara Nysom Christiansen, Læge, ph.d.
Oplægget var meget informativt, med mange illustrerede detaljer. Derfor henvises til de slides som ligger på vores hjemmeside www.fsrs.dk. Men her er en lille smagsprøve.
Definition: Klinisk syndrom som skyldes et inflammatorisk respons på aflejrede uratkrystaller i led og sener.
Artrit urica er en af de ældste veldefinerede sygdomme. Beskrevet af egypterne i 2640 f.kr.
Har gennem tiden været beskrevet som levemandssygdom.
Urat: Slutprodukt i Purin metabolismenadenin og guanin. 70% fra nedbrydning af endo Puriner og 30% fra kosten.
Diagnose:
• Klassisk klinik
• Forhøjet p-urat(kan være normal under anfald)
• Ledpunktur med mikroskopi for uratkrystaller. (imidlertid ikke altid muligt at få foretaget ledpunktur).
Røntgen er muligt, dog sent i forløbet.
Differential diagnoser
• Infektiøs artrit
• Andre krystalartropatier (pyrofosfatartrit)
• Erysipilas
• Reaktiv artrit
• Ved kronisk tophøs polyartrit kan sygdommen ligne andre polyartritter
Behandling
• Ved det akutte anfald – symptombehandling
• Cholchcin
NSAID - Ibumetin/Naproxen
• Binyrebarkhormon tbl. eller inj.
Prognose 2024
• Desværre er det ikke altid let at behandle.
• Arthrit Urica er generelt både underdiagnosticeret og underbehandlet.
• Mange patienter går med symptomer i årevis før diagnosen stilles og behandlingen opstartes.
• Behandlingen er ofte ikke sufficient.
Pårørende har også brug for støtte og rådgivning
v/ Kira Gilling Hansen, projektleder i Gigtforeningen / Ny med gigt. v/ Karina Krichau, projektleder i Gigtforeningen
Gigtforeningen har nogle nye tiltag for hjælpe gigtpatienter og deres pårørende.
Ny med gigt-du behøver ikke stå alene (løbende inddragelse af målgruppen)
• Viden om gigt
• Identitet og mestring
• Krop og bevægelse
• Digitale events, møder og netværk
• 1:1 samtale makker (en person som også er pårørende og kan relatere)
Målet: At forbedre livskvaliteten for pårørende til ældre med gigt.
• Pårørendetelefonen
• Samtalegrupper for pårørende (et fortroligt frirum) online fællesskab, max 6 personer, vælger selv emmer som fylder mest. Faglige oplæg kan bruges.
Der er lavet en ny hjemmeside, kun for de pårørende, hvor de kan melde sig til arrangementer.
Digital patientundervisning ved
Reumatoid Artrit
v/ Line Raunsbæk Knudsen. Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS, Ph.d., AUH
Ny med RA:
• Målrettet nydiagnosticerede
• Kan være relevant for alle igennem sygdomsforløbet.
Tidspunkt:
Tilbydes ved diagnosticering, så patienten kan anvende programmet, når behovet er der.
I dette studie, vil man gerne undersøg effekten af digital patientundervisning, ved nydiagnosticeret patienter.
Baggrund:
• Demografisk udvikling
• Bedre behandlinger
• Færre sundhedsprofessionelle
• Teknologisk udvikling
Studiet er delt op i 3 moduler:
Modul 1: Værd at vide om leddegigt, som er et randomiseret kontrolleret studie med fokus på sygdomsspecifik viden,
symptomer, typiske forløb og prognose og MTX behandling.
Modul 2: Mere viden om leddegigt. Et kvalitativt interview studie som indeholdt uddybende information om årsager og følgesygdomme samt biologisk behandlinger og vaccinationer.
Modul 3: Handler om hverdagen med leddegigt. Et kvalitativt fokus gruppe studie med fokus på smerter, træthed, relationer, fysisk aktivitet samt arbejde og uddannelse.
Implementering i praksis
Tilbud:
• Digital patientundervisning er udgangspunktet, men opmærksomhed på teknologiske udfordringer.
• Sundhedskompetencer samt behov for individuel personlig opfølgning eller undervisning ved sygeplejerske i klinikken.
Nye gigtsygdomme efter immunterapi
V/Bent Deleuran. Professor, DMSc, AUH
Der er stadig flere nye gigtsygdomme og der vil komme flere i fremtiden. Årsagen til dette er blandt andet klimaændringer.
Klimaet bliver varmere og derfor ser vi f.eks. at smittende Denque West Nile Fever, som overføres via myg som kommer oprindeligt fra Asien også i Europa. Den går ind og påvirker immunsystemet og giver en større risiko for, at patienten udvikler en gigtsygdom
Immune Checkpoint inhibitors (ICI), bruges i immunterapi til behandling af kæft patienter. Det er en behandling som er meget effektiv.
Detox din hjerne
Bivirkninger til denne behandlingen er dog, at en stor del af behandlede patienter udvikler en gigtsygdom.
Den mest frygtede bivirkning er Myocarditis, som kan koste patienten livet.
Hvis en patient har gigt og skal i immunterapien, pga af kræft, skal patienten forsætte med gigt behandlingen, som giver den største mulighed for at behandle kræften.
v/ Morten Elsøe – Cand.scient., foredragsholder og engageret sundhedsdebattør
• Dette var et underholdende indslag.
• Der blev gjort op med myter om kost.
• Man er nød til at forholde sig kritisk overfor forskning.
Konklusionen på dette indslag, der er ingen mirakel kure!!
Der ligger slides på nogle af opslagene, som kan ses på vores hjemmeside, www.fsrs.dk, hvis man ønsker et uddybelse.
SPEAKERS CORNER 2024
DEL 1:
“Lær at leve med kronisk sygdom”
v/ sygeplejerske, Heidi Nohr, Reumatologisk amb OUH
Forløbet indebærer sygeplejesamtaler med en sygeplejerske, når man er nydiagnosticeret. Patienterne tilbydes 2-3 samtaler ved sygeplejerske i forløbet “Lær at leve med kronisk sygdom.”, som har fokus på følgende temaer:
• Tæthed/ fatigue
• Perioder med sygdomsakivitet
• Følelser og tanker
• Mindre overskud
Der er i forløbet fokus på energiforvaltning og prioritering af ressourcer i hverdagen, med strategier for, at skabe en balancere i hverdagslivets samtidige med, at
bevare en høj livskvalitet. Der er ligeledes fokus på overaktivitet og underaktivitet –med en opmærksomhed på, at underaktiv kan forværre sygdomssymptomerne.
I forløbet anvendes værktøjer som aktivitetspyramider (0-10 skala), registrering af aktiviteter (5-10 aktiviteter) og ugeskema. Desuden anvendes appén Mit Sygehus i behandlings øjemed og er et behandlings tilbud, der har fokus på sygdomme, hverdagen, træthed, smerter, accept af sygdom pårørende samt psykolog tilbud. Patienterne kan gå ind i appen og læse om temaerne.
Følg os på instagram
Sammenlægning af ambulatorier
v/ Susanne Løvlund, Gigt – og bindevævs, Sydvestjysk Sygehus
Nyt, et større medicinsk afsnit med gastro medicinske og hæmatologiske patienter samt gigt og bindevævs sygdomme. Styrke er at ambulatoriet og sengeafdelingen samarbejder. På sengeafdelingen er hovedsageligt gastro medicinske patienter. At blive lagt sammen gør det mindre sårbart ved sygdom og ferie, hvor flere kan træde til og fordele opgaveren. Men det stiller også større krav til personalet, som skal kunne rumme flere specialer. Personalet bliver utrygge og ensomme i nogle situationer. Nyansatte efter 2022 har alle
vagter i senge afd. uanset (undtaget er de der har den gamle ordning).
Ændringer i procedure:
Fra uge 43, vil man ændre på infusion producere, så infusions hver 20 minut. Medarbejder klargør patienter til infusion. Bedside oplæring – fx gastro sygeplejerske og sygeplejersker der arbejder med bindevævssygdomme skal oplære hinanden. På ambulatoriet undervises sygeplejersker af læger i sygdomme. På sigt bliver hæmatologerne en del af infusions stuen.
I.m. administration i armen
v/ Birthe Pedersen og Stine gry Skov, Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme, Regionshospitalet Randers
Guideline til injektioner i overarmen i statstus artiklen: Intramuskulære injektionsteknikker. Sygeplejevidenskab.dk
Teknikken giver bedre kontakt med patienten. Patienterne bliver lettet over ikke, at skulle tage bukserne ned. Patienterne sidder ned og, derfor har man en bedre kontakt til patienten. Patienterne synes denne teknik er mere behagelig i forhold til, af få en intramuskulær injektion i glutes.
Teknikken er ændret, man skal ikke længere aspirere, når man giver injektionen.
Sygeplejeledet behandling af Artritis Urica
v/ Jesper Walter Larsen, Reumatologisk Ambulatoriet, Regionshospitalet Nordjylland.
Patienterne bliver diagnosticeret ved en læge i Urica klinik og overdrages derefter til sygeplejerskerne som styrer behandlingen i Urica klinik. Er patienterne target frie, overdrages de til egen læge. Afsluttes med brev til egen læge om anbefalinger om target urat kontrol.
Hvordan går det patienterne når man slipper dem igen?
I et forskningsprojekt har man fulgt patienterne i 2 år efter de er diagnosticeret.
Target urat. viser at 83 % er velbehandlet efter 1 år og 43 % efter 3 år.
Patienterne tager noget mere ansvar, får noget sygdomsinformation, giver en langvarig forbedring. 5 år opfølgning er i støbeskeen. Studiet er præsenteret på EULAR og blev nomineret for bedste abstract.
Artikel: Optimising gout treatment: insights from a nurse-led cohort study (april, 2024)
Sygepleje i en Reumatologisk udredningsfunktion
v/ Maria T. Poder og Karen Frôdin, Daghospitalet 10, Afd. for rygkirurgi, Led – og Bindevævssygdomme, Glostrup.
Man har udrednings funktion på 5 matrikler, som er ledet af sygeplejersker, sekretær og læge team, som dækker ambulatoriet.
Patienter udredes i forhold til inflammatoriske sygdomme, smerteproblematikker (fibromyalgi) rygsygdomme/rygkirurgisk tilsyn og der gives blokader.
Patienterne ses til forundersøgelse (læge) og opfølgning ved sygeplejerskerne i alt 3-4 timer fordelt i konsultationer. Udredning er tværfagligt.
Sygeplejen er karakteriset ved korttidssygepleje, og har fokus på mestring og, har til formål, at opbygge en tryghedsskabende og tillidsfuld relationer til patienterne
med fokus på sygdom og medicinsk behandling (familie, arbejde og økonomi). I interventionen handler det om, at gribe patienterne ud fra hvilken situation de er i og forberede dem på overgangen til ambulatoriet.
Sygeplejen ydes ud fra Kari Martinsens teori og med fokus på det holistiske menneskesyn – man ser som sygeplejersken på mennesket og ikke kun sygdommen.
Sygeplejen arbejder ud fra de 5 domæner. sociale miljø, personlighed, fællesbeslutningstagning, empowerment og kommunikation, hvor man i forløbet har særlig fokus på mestring af sygdom.
12 ugers fatigue forløb
v/ Susanne Mortensen, Dansk Gigthospital.
Fatigue forløbet er et nyt tiltag som forløber 12 uger. består af både online sessioner og indlæggelse. Har hovedfokus på fysisk aktivitet og psykoedukation.
Forløbets opbygning:
Patienten visiteres til forundersøgelse. Ved forundersøgelsen bestemmes i en
DEL 2:
Emento App
fællesbeslutningstagning, at patienten skal følge fatigue sporet (scores ud fra fatigue scrore). Første session er et online hold som forbereder pt på indlæggelse. Holdet består af 8 patienter med forskellige reumatologiske sygdomme.
Herefter indlæggelse på 5 dage med fokus på målsætning, mestring, værdier, fysisk aktivitet og håndtering af fatigue. Mellem 1 og 2 indlæggelse har pt et online individuelle opfølgning ift. målsætning og herefter mødes patienterne igen online hold opfølgning – hvor der særligt er fokus på barriere ift. målsætning. Herefter ses pt online individuel opfølgning inden en sidste indlæggelse på 3 dage. Undervejs har patienter mulighed for også at arbejde med 2-3 individuelle problematikker.
v/ Henny Bro og Nanna Bagge, Gigt og Bindevævssygedomme klinikken, Regionshospitalet Gødstrup
Emento app er opstartet i december 2023. En app for patienter med reumatoid artrit og psoriasis artrit. Appen indeholder 17 punkter om at have leddegigt (videoklip), information om klinikken og hvordan man finder vej på sygehuset – både læring og praktisk information.
Emento kan anvendes af både patienter, men er også en vejledning til studerende og nye læger. Appen har erstattet meget af det informationsmaterialer der tidligere var i papirs form.
INSLEMA projektet
– Hvad er det? Og hvor er vi nu?
v/ Karin fra Dansk Gigthospital
Er et tilbud, som er udarbejdet af Jette Primdahl og Bente Appel henholdsvis på Dansk Gigthospital og på Glostrup sygehus.
Tilbuddet er ambulant tilbydes til patienter (med SpA, RA og psoriasis gigt), som er velbehandlede (remission), men som fortsat har symptomer som smerter, træthed og nedsat funktionsniveau, som ikke ønsker en indlæggelse. projektet er opstartet i 2021.
17 patienter har gennemført programmet i projektet. Patienter er rekrutteret via Danbio.
Interventionen er sygeplejeledet, og starter indledningsvis op med en samtale omkring patientens udfordringer. Der udarbejdes målsætning, og herefter kan patienterne henvises til henholdsvis en socialrådgiver, en ergoterapeut eller en fysioterapeut. I forløbet var der fokus på støtte og vejledning i samt håb og motivation.
Forløbet er over 6 måneder og veksler mellem online møder og fysiske møder. Patienten afsluttes med en slutevaluering.
Resultaterne viser, at patienterne var glade for en gennemgående tovholder. Planen er at interventionen nu afprøves i et RCT design, hvor Frederiksberg også er kommet med i projektet.
Vejen til en ny forskningsenhed på Sygehus Lillebælt
v/ Kate Brandt og Merete Dam Skyum, Sygehus Lillebælt
Fortæller om vejen til etablering af forskningsenheden på Sygehus Lillebælt (Kolding og Vejle sygehus). Processen til at etablere et reuma team har været tidskrævende, og har krævet frikøb af sygeplejersker.
Reuma teamet omfatter et ambulatorium som har fokus på kontroller, oplæring i
medicin og træning. Det er en meget ny måde, at tænke på for reuma teamet, hvis opgave også har været, at inddrage de øvrige sygeplejersker i ambulatoriet.
I ambulatoriet har man erfaret, at tæt kontakt med ledelsen er vigtigt, at noget nyt skal startes op. Det kræver ressourcer, økonomi og fysiske rum.
Pilotprojekt: Hospitalsudleveret medicin til afhentning på apotek
v/ Mette L. Schlyter og Lise Bøyesen, Glostrup Hospital
Et projekt startede op i 2019, omkring udlevering af medicin på udvalgte hopitaler. Projektet blev senere videre udviklet. I
2023 blev 8 hospitaler tilknyttet ”Apoteker projektet” med anvendelse af digital sms service. Syghuset kører medicin ud til lokale apoteker. Patienterne får sms når medicinen er klar, og kan afhente på lokal apotek.
Sygeplejerskerne vurderer om patienten kan hente eller ej, og udleverer materialer om apoteker som indgår i projektet. Der er fordele, ulemper og udfordrede arbejdsgange.
Fordele: Åbningstiderne, er tættere på bopæl, personlig behandling.
Ulemper: Manglende kontakt med en sygeplejerske, utryghed, kræver IT kompetencer.
Udfordringer i arbejdsgange: Der er ikke sparret tid i processen, lange korrespondancer, udleveringssted
Effektvurderinger og svar på DeXa- scanninger via telefonisk sygeplejekonsultationer.
v/ Ditte Sønderkjær Thiim, Led og bindevævssygdomme, AUH
Ændringer i medicinsk behandling:
Sygeplejerskernes opgave er, at vurdere effekten af medicin samt lægge en plan for det videre forløb. Dette i forhold til behandling, bivirkninger, gigtaktivitet og ud fra blodprøver.
Sygeplejerskerne følger op telefonisk hver 4 måned, dette kan udskyde en lægetid til kontrol efter 8 måneder. Patienterne drøftes på biokonference med lægerne –hvis pt evt. skal have fremskudt sin tid.
DeXA:
Sygeplejerskerne har overtaget opgaven omkring telefonisk opfølgning efter DeXA scanninger. Sygeplejerskens opgave er, at vurdere svaret. Er svaret i.a. ses pt først til næste kontrol.
Hvis patienten har osteopeni og osteoporose ligges der en plan. Der bookes tid til opstart af behandling med Alendronat.
Lidt om gigtskole, mtx, blodprøvepåmindelse via robot og selvorganiserende teams
v/ Agnete A. Jensen og Maja Krogh, Horsens sygehus
På sygehuset anvendes Enmento app med henblik på at patienterne husker deres blodprøver. På sygehuset har man en robot, som godkender blodprøver. Patienter med MTX behandling får påmindelser om blodprøve. Patienterne får påmindelse om blodprøvetagning, med forebyggelse i mente, så flere husker at få taget deres blodprøve.
På Gigtklinikken er det etableret et 3 ugers forløb med temadage hvor nydiagnosticerede leddegigts patienter og deres
pårørende kan deltage. Der er tværfaglige temadage med, fysioterapi, ergoterapi og læge, hvor der er særlig fokus på træthed og træning.
Master i klinisk sygepleje v. Maja
Endvidere fortælles om selvorganiserede teams på sygehuset. Master studiet har fokus på den fleksibilitet og frihedsfølelse der eksistere selvledelse på gigtklinikken hvor sygeplejersker arbejder i teams – er mundet ud i podcasten: ”Frihed til at gøre det, der er mest hensigtsmæssigt”.
Har du noget på hjerte?
Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?
Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?
Skriv et indlæg til ReumaDebat
Send os en mail
DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE REUMADEBAT ER 15. APRIL 2025
Følg os på Facebook
Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne
Skab netværk
Skab debat
Hør nyt
Del oplevelser
ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK
PRAKSIS - BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS
Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.
Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.
Ansøgninger behandles som udgangspunkt en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned.
Betingelser
• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet.
• Udfyldt ansøgningsskema.
• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.
• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen.
• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.
• Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.
• Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse, f.eks. diplom, master eller ph.d.
• Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet.
Ansøgningens indhold
• Begrundelse for ansøgning.
• Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg.
• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge.
• Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted.
Beløb der ansøges om, vedhæftet dokumentation/budget for udgifter.
ANSØGNINGSSKEMA
Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje
Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs .dk
Ansøger
Navn
Adresse
Telefon privat
E-mail adresse
Stilling
Arbejdssted
Telefon arbejde
Medlemsnummer DSR
Medlem af FSRS siden (årstal)
Søger økonomisk støtte til
Udviklingsprojekt
Studieophold
Kongres
Kursus
Andet
Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side
Søger økonomisk støtte til
Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag)
Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans
Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?
Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter
Andet
Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag)
Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.
Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt
Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?
Medlemskab 275 kr . årligt
Indmeldelse via hjemmesiden: www .dsr .dk/fs/fs14
VIL DU VIDE MERE?
Find os på DSR's hjemmeside under faglige selskaber:
Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker