Endelser der driller - Forlaget Morfema

Endelser der driller

Bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt

Morfemer, ordklasser og brug af DDO

Morfemer Morfemer er de betydningsdele, som ord er sat sammen af. Kendskab til ordenes morfemer hjælper dig, når du skal stave. Derfor skal du i mange af øvelserne i denne bog dele ord i to slags morfemer: Rodmorfemer og bøjningsmorfemer.

Rodmorfem Et rodmorfem er den korteste form af et ord. Rodmorfemer er ord i sig selv og kan stå alene uden andre morfemer, fx: frisør klog spis

Bøjningsmorfem Et bøjningsmorfem er en endelse som sættes efter rodmorfemet. Bøjningsmorfemet fortæller om, hvilken form, tal eller tid ordet står i, fx: frisører klogt spiste

Bøjningsmorfemer kan ikke stå alene uden et rodmorfem.

Ordklasser

Den Danske Ordbog

Rodmorfemerne tilhører forskellige ordklasser. De tre vigtigste ordklasser på dansk er:

substantiver (navneord) adjektiver (tillægsord) verber (udsagnsord).

Substantiver, adjektiver og verber har hver deres bøjningsmorfemer. Se oversigten over ordklassernes bøjningsmorfemer på side 6.

Rodmorfemer kan nogle gange skifte ordklasse, fx et svar (substantiv) og at svare (verbum).

Den Danske Ordbog (DDO) bruges igennem hele dette materiale og kan downloades som gratis app eller åbnes i en browser https://ordnet.dk/ddo.

Lav fællesopslag af frisører, klogt, spiste i DDO i klassen. Tal om, hvor og hvordan man kan se informationer vedrørende ordenes bøjning (bøjningsmorfemer), ordklasse og betydning.

Vær altid opmærksom på at vælge den rigtige ordklasse, hvis et rodmorfem kan tilhøre flere forskellige ordklasser.

Øvelser i morfemdeling

Del ord i morfemer og skriv ordklassen

Del ordene nedenfor i morfemer ved at sætte en streg | imellem rod- og bøjningsmorfem. Skriv rodmorfemet og ordklassen (substantiv, adjektiv eller verbum) ved siden af. Få hjælp til at finde ordklassen i DDO.

Ord Rodmorfem Ordklasse Ord Rodmorfem Ordklasse

frisør|erne frisør substantiv kørende

klaveret svarede

lysene klogere

lyser * rart

sure dyrest

Morfemdeling af ord med dobbeltkonsonanter

En del danske ord får dobbeltkonsonant, når de bøjes (fx bus/bussen). Når du deler ordet i morfemer, skal dobbeltkonsonanten ”klistres” til rodmorfemet (buss | en) – den hører ikke til bøjningsmorfemet.

Del ordene med dobbeltkonsonant i morfemer ved at sætte en streg | imellem rod- og bøjningsmorfem. Skriv rodmorfemet til højre for ordet med dobbeltkonsonanten i parentes.

substantiver adjektiver verber

hatt|e hat(t) smukkere klippede

koppen tætte spærrer

sygdomme tørrest skinnende

Sammensatte ord og bindebogstaver

Sammensatte ord er ord sat sammen af to eller flere rodmorfemer (fx vegetarmad). Nogle sammensatte ord indeholder bindebogstaverne -e- eller -s- (fx juletræ, aftensmad). Bindebogstaver binder rodmorfemerne sammen.

Sæt en streg | imellem rodmorfemerne og marker eventuelle bindebogstaver:

porresuppe varelager hårtørrer medarbejdersamtale papirfly

frisørsalon byggemarked vedrøre hvidkålshoved afspærre

* Bemærk at DDO bruger infinitiv (navneform) som verbets grundform (fx at lyse). Denne bog tager udgangspunkt i imperativformen, som er verbets rodmorfem (fx lys), se side 6. I DDO findes rodmorfemet (imperativ) altså ved at tage -e væk fra infinitivformen.

Ordklasser og bøjningsmorfemer

Substantiver (navneord)

Substantiver er ord for levende væsener, ting, begreber og følelser. Substantiver kan bøjes i ental og flertal samt ubestemt og bestemt form. Man kan dele substantiver op i grupper efter, hvordan de danner ubestemt flertal. Rodmorfemet er ubestemt ental formen (uden artiklen en/et).

Ental ubestemt Rodmorfem Ental bestemt Flertal ubestemt Flertal bestemt en hare / et øre / et billede -n / -t -r -rne en tømrer*/ en skål / et hus -en / -et -e -ne * /-ene en frisør / et klaver en måned / et hoved -en / -et -er -erne en is /et lys -en / -et - -ene

Adjektiver (tillægsord)

Adjektiver giver nærmere oplysninger om substantiver. De fortæller fx om substantivets form, farve, størrelse eller graden af en egenskab. Adjektiver følger substantivets form og kan bøjes i grundform, t-form og e-form samt gradbøjes. Rodmorfemet er adjektivets grundform.

Grundform

Rodmorfem t-form e-form

Komparativ

Gradbøjning

2. grad (mere)

Superlativ

Gradbøjning 3. grad (mest)

Bestemt superlativ 3. grad

klog -t -e -ere -est -este

tidlig -t -e -ere -st ** -ste

ternet - -ede (mere) (mest) (mest)

Verber (udsagnsord)

Verber beskriver en handling eller en tilstand. De kan bøjes i tid og indeholder også formerne imperativ (bydeform), infinitiv (navneform) og kort og lang tillægsform. Man kan dele verberne op i grupper efter, hvordan de danner datid. Rodmorfemet er imperativformen.

Gruppe

Imperativ (bydeform) Rodmorfem Infinitiv (navneform) Nutid Datid Kort tillægsform Lang tillægsform

1 svar -e -er -ede -et -ende

2 lys -e -er -te -t -ende

* Substantiver der har bøjningsmorfemet -e i ubestemt flertal har normalt bøjningsmorfemet -ene i bestemt flertal (fx en skål/ skåle/skålene). Dette gælder ikke substantiver med r-problemer, type 2. De mister -e i bestemt flertal og slutter i stedet på -ne (fx en tømrer/tømrere/tømrerne).

**Adjektiver der slutter på -ig/-lig mister -e i bøjningsmorfemet for superlativ og superlativ bestemt form.

Endelser der driller

Substantiver med r-problemer, type 1

Type 1 substantiver med r-problemer er en lille gruppe substantiver.

I ubestemt ental slutter rodmorfemet altid på -re (fx en myre).

I ubestemt flertal tilføjes bøjningsmorfemet -r (fx flere myrer).

Endelserne -re og -rer udtales ens [ᶺ]. Derfor er det umuligt at høre forskel på ubestemt ental og flertal.

Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog.

tåre aborre myre porre båre øre nyre vare syre hare 1.

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge. Husk at dele imellem rod- og bøjningsmorfem.

ubestemt ental bestemt ental (-n/-t) ubestemt flertal (-r) bestemt flertal (-rne)

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Husk, at ubestemt ental og ubestemt flertal udtales ens.

3. Hvilke ord rimer?

Find ord som tilhører rimfamilierne -are, -yre, -orre og -åre

tåre hare båre porre vare nyre syre aborre øre myr

Læs rimfamilierne højt:

Hvilket ord har ikke en rimfamilie?

Hvilke to rimfamilier udtales ens, men staves forskelligt? -

Læs ordene i rimfamilierne højt sammen med din makker.

Hvornår skal du bruge ental, flertal, ubestemt og bestemt form af substantivet?

Ental bruges, når der kun er én af substantivet. Flertal bruges, når der er to eller flere af substantivet.

Ubestemt form (ental/flertal)

1. Når der ikke er tale om nogen bestemte personer/dyr/ting/ begreber

Der løber en hare/harer på marken

2. Når der er tale om noget generelt

En vare kan stige i pris/Harer er brune

3. Især efter: en/et, nogen/noget/nogle, flere, mange, talord og flertalsudtryk som fx

”fyldt med”, ”begge”, ”adskillige” o.l.

Butikken har adskillige varer på tilbud

Bestemt form (ental/flertal)

1. Når der er tale om en eller flere bestemte personer/dyr/ting/ begreber

Haren løber, fordi jægeren skyder efter den/ Porrerne skylles før de snittes

2. Efter præposition (forholdsord fx i, på, til, over, under osv.)

De kigger på haren/harerne

3. Når vi taler om kroppen

Jeg har ondt i hovedet/ørerne

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -n/-t, -r, -rne

1. Da jægeren skød, løb hare deres vej.

2. Efter at have fået en ny nyre fik patienten sine kræfter tilbage.

3. Du skal skylle porre til den er helt ren for jord.

4. Den skadede fodboldspiller blev lagt på båre .

5. Butikken har fyldt hylderne med nye vare

6. Der var en vældig aktivitet blandt myre i myretuen.

7. Hun sætter en ny ørering i øre .

8. Der lever mange aborre i vandløbet.

9. Stærk syre er meget ætsende.

10. Tåre , som løber ned af Olivias kinder, skyldes hendes høfeber.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal

1. (aborre/aborrer)

Lystfiskeren fangede en stor .

2. (båre/bårer)

De to ambulancefolk kom løbende med en

3. (hare/harer)

Under jagten skød jægeren både fasaner og

4. (vare/varer)

Hun sammenlignede netbutikkernes priser for at få den billigste .

5. (myre/myrer)

Haven er fuld af

6. (nyre/nyrer)

Patienten havde svage

7. (porre/porrer)

Jeg bruger økologiske kartofler og til suppen.

8. (syre/syrer)

Der var mange forskellige og baser i kemilokalet.

9. (tåre/tårer)

Forældrene kniber en til deres datters bryllup.

10. (øre/ører)

Jeg har haft ondt i mit højre hele natten.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt

Få jeres lærer

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

til at rette opgaven til sidst.

ental/flertal.

Substantiver med r-problemer, type 2

Type 2 substantiver med r-problemer er en stor gruppe substantiver. De betegner ofte en person, som udfører en bestemt handling, har en bestemt jobfunktion eller nationalitet. Derudover kan de også betegne fx ting, apparater og redskaber.

Type 2 substantiver med r-problemer slutter på -er i ubestemt ental (fx en murer). I ubestemt flertal tilføjes bøjningsmorfemet -e (flere murere).

Endelsen -er udtales [ᶺ] og -ere udtales i tydelig udtale [ᶺᶺ]. I almindelig udtale kan det dog være svært at høre forskel på ubestemt ental og flertal. Det kan medføre stavefejl.

1. Sorter substantiverne efter betydning og skriv dem i skemaet nedenfor Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. en murer en syrer en tømrer en togfører en bulgarer en forbruger en politiker en skruetrækker en hårtørrer en computer en medarbejder en svensker

Ting, apparater og redskaber Nationaliteter en murer

Personer og job

Hvad laver eller gør de forskellige personer? Hvad bruger man tingene og redskaberne til?

Hvilke lande kommer de forskellige nationaliteter fra?

2. Bøj Substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1.

ubestemt ental bestemt ental (-en) ubestemt flertal (-e) bestemt flertal (-ne) en murer murer-en murer-e murer-ne en tømrer en togfører en forbruger en politiker en medarbejder en skruetrækker en hårtørrer en computer en syrer en bulgarer en svensker

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær især opmærksom på udtalen i ubestemt ental og ubestemt flertal.

3. Labyrint

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på ubestemt ental og ubestemt flertal.

tømrer syrer computer skruetrækkere murer

svenskere mureren forbrugere bulgareren syrere

togfører hårtørrere medarbejder tømrer bulgarer

politikeren skruetrækkeren svenskerne togførerne politikere Start

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -en, -e, -ne

Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Hårtørrer i omklædningsrummet er begge i stykker.

2. Magnus er lige blevet færdigudlært som murer .

3. Ingen af skruetrækker i værktøjskassen havde den rigtige størrelse.

4. De to politiker var uenige om næsten alt.

5. Computer er helt ny.

6. ”Toget kører ikke længere” meddelte togfører i højtaleren.

7. Medarbejder var meget tilfredse med firmaets kantine.

8. I klassen går der en del syrer , men kun en enkelt bulgarer

9. Mange forbruger vil gerne betale ekstra for et klimavenligt produkt.

10. Tømrer ringede og fortalte, at han var forsinket.

11. Min svigermor er svensker og kommer fra Skåne.

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal

1. (murer / murere)

Begge arbejdede hårdt for at blive færdige med opgaven.

2. (syrer / syrere)

I klassen er der kun én

3. (forbruger/ forbrugere)

Mange vil gerne betale ekstra for at få økologiske varer.

4. (hårtørrer / hårtørrere)

I svømmehallens omklædningsrum hænger to .

5. (togfører / togførere)

”Toget er aflyst, fordi flere af vores strejker” meddelte en stemme i højtaleren.

6. (tømrer / tømrere)

Han har arbejdet som i mere end 25 år.

7. (medarbejder / medarbejdere)

Firmaet søger en ny til regnskabsafdelingen.

8. (bulgarer / bulgarere)

Min veninde er gift med en

9. (computer / computere)

Hele afdelingen har fået nye, bærbare .

10. (politiker / politikere)

Borgmesteren valgte at stoppe som aktiv , fordi han ville have mere tid til sin familie.

11. (svensker / svenskere)

Om sommeren lejer mange tyskere, nordmænd og sommerhuse i Danmark.

12. (skruetrækker / skruetrækkere)

Peter kunne ikke finde den lille

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver med r-problemer, type 2 på side 45.

Substantiver med r-problemer, type 3

Type 3 substantiver med r-problemer er en gruppe substantiver, hvor rodmorfemet typisk er et fremmedord indlånt fra fx latin. Ligesom type 2 substantiver med r-problemer betegner de en person, som udfører en bestemt handling eller som har en bestemt jobfunktion samt forskellige ting, apparater og redskaber.

Derudover kan de også betegne begreber.

I ental ubestemt slutter type 3 rodmorfemet på trykstærk vokal + r (fx -ar, -er, -ir, -or, -ur, -ær og -ør).

Ubestemt flertal slutter altid på tryksvagt -er [ᶺ] (fx en frisør/flere frisører).

Bøjningsmorfemet -er [ᶺ] kan nemt forveksles med andre endelser med samme lyd – fx endelserne for substantiver med r-problemer, type 1 og 2. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvilken betydning passer med ordet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog og skriv dem ved den rigtige betydning nedenfor.

en vegetar en frisør en frisør en sekretær et klaver en karakter en barber en vikar en metafor et papir en direktør en elevator

Betydning Personer og job

En person der ikke spiser kød

En person som er leder af en virksomhed, en større institution eller lignende

En person hvis job det er at barbere mænds skæg af eller klippe deres hår og skæg

En person der midlertidigt arbejder i en anden persons stilling

En person hvis job det er at klippe og ordne folks hår og evt. barbere eller klippe skæg

En person der arbejder på et kontor med brevskrivning, telefonpasning og lignende opgaver

1. er en vegetar

2. er en

3. er en

4. er en

5. er en

6. er en

Betydning

Materiale lavet af plantefibre. Bruges til at skrive eller tegne på eller til at pakke noget ind i

En kabine der ved hjælp af en motor kan hejses op og ned og transportere personer eller gods mellem en bygnings etager

Et stort tangent instrument

Ting, apparater og redskaber

7. er et

8. er en

9. er et

Betydning Begreber

En betegnelse for en elevs eller en studerendes præstation. Ofte udtrykt i et tal fra en skala, fx 12-skalaen

Luftens, kroppens eller et stofs varmetilstand. Måles fx i celsius eller fahrenheit

Et sprogligt udtryk, som ikke skal forstås bogstaveligt, men i overført betydning

10. er en

11. er en

12. er en

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge.

ubestemt ental bestemt ental (-en/-et) ubestemt flertal (-er) bestemt flertal (-erne)

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer.

Vær især opmærksom på udtalen i ubestemt ental og ubestemt flertal.

3. Udtale og tryk

Gentag ordene efter din lærer og tal om udtalen. Stavelser med tryk er markeret med fed

vi-kar vi-ka-rer ka-rak-ter ka-rak-te-rer

bar-ber bar-be-rer me-ta-for me-ta-fo-rer

fri-sør fri-sø-rer

kla-ver kla-ve-rer

se-kre-tær se-kre-tæ-rer

ve-ge-tar ve-ge-ta-rer pa-pir pa-pi-rer tem-pe-ra-tur tem-pe-ra-tu-rer

di-rek-tør di-rek-tø-rer e-le-va-tor e-le-va-to-rer

Læs ordene højt sammen med din makker. Hjælp hinanden med at lægge trykket på den rigtige stavelse.

Substantiver type 3 har normalt en trykstærk endelse, men trykket kan ligge anderledes i ord, som slutter på -or.

Hvordan er lyden af -or i metafor? Hvordan er lyden af -or i elevator?

Hvordan ændrer udtale og tryk sig i ordet elevator fra ental til flertal? Se ovenfor.

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -en/-et, -er, -erne

Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Frisør i den store salon havde allesammen travlt.

2. Hos barber i Nørregade 4 kan mænd få trimmet skægget for 250 kr.

3. Han bruger mange metafor , når han taler.

4. Hun er lykkelig for sit nye, smukke klaver

5. ”Papir er faldet på gulvet – vil du samle det op?”

6. Temperatur bliver ikke så høje i den kommende uge.

7. ”Hvor længe har du været vegetar ?”

8. ”Skal vi tage elevator eller trappen op?”

9. Min veninde er dygtig og får altid gode karakter .

10. Afdelingens to sekretær er begge på kursus i dag.

11. Ved siden af sit studie arbejder Signe som vikar på en folkeskole.

12. Ifølge Danmarks Statistik er kun 15 % af direktør i Danmark kvinder.

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal

1. (frisør/frisører)

Emma er uddannet .

2. (elevator/elevatorer)

Der blev installeret to nye på togstationen.

3. (vegetar/vegetarer)

Jeg har valgt at blive for at leve mere klimavenligt.

4. (metafor/metaforer)

Teksten indeholdt en del og var svær at forstå.

5. (temperatur/temperaturer)

Hvilken skal jeg stille ovnen på?

6. (vikar/vikarer)

Skolen har ansat tre dygtige .

7. (barber/barberer)

Hos den nye kan mænd få en stilren barbering.

8. (papir/papirer)

Jeg kan ikke finde mine fra undervisningen!

9. (direktør/direktører)

Firmaet har to administrerende .

10. (klaver/klaverer)

Musiklæreren spillede på det gamle

11. (sekretær/sekretærer)

Vores afdeling har brug for flere

12. (karakter/karakterer)

Er du tilfreds med din for opgaven?

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Få jeres lærer til at

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver med r-problemer, type 3 på side 46.

Adjektiver med r-problemer

Adjektiver kan have flere slags r-problemer, der kan medføre stavefejl. For det første er det svært at høre, hvordan man skal stave bøjningsmorfemet, når man gradbøjer i komparativ.

Adjektiver med regelmæssig gradbøjning i komparativ har altid bøjningsmorfemet -ere [ᶺᶺ].

Adjektiver med uregelmæssig gradbøjning kan også være svære at stave. De skal derfor slås op i en ordbog eller læres udenad.

Desuden kan det være svært at høre forskel på grundform, e-form og komparativ for adjektiver med rodmorfemer, som slutter på -r (fx rar, rare, rarere).

1. Sæt streg til det adjektiv, som betyder det modsatte

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog.

klog spredt tør uvenlig

svær dum få lille

tidlig god rar kort

slem nem stor våd

tæt sen lang mange

2. Find rodmorfemet og skriv adjektivet i grundform, e-form og komparativ

Se oversigten over adjektivernes bøjning på side 6. Adjektiver med * har uregelmæssig gradbøjning. Du skal derfor slå dem op i DDO for at se, hvordan de bøjes i komparativ.

ordet grundform (rodmorfem) e-form (-e) komparativ (-ere) rar|e svært

tørrest

tætte tidligst kloge langt* store* få* (kun flertal) få slem*

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær opmærksom på udtalen i de forskellige bøjninger.

Der kommer -e på adjektivet

Hvis substantivet står i flertal to kloge piger

Hvis der er tale om bestemt form

Pronominerne (stedord) den/det den kloge pige/det kloge barn

Possessive pronominer (ejestedord) min kloge pige/vores kloge barn

Genitiv (ejefald) mandens kloge datter/Sørens kloge søn

3. Skriv adjektivet i parentes i e-form

1. (rar) Den mand viste os vej til hotellet.

2. (klog) Virksomheden søgte hoveder til de ledige stillinger.

3. (svær) Han klarede sin eksamen.

4. (stor) Børnene er nu.

5. (få) Hun har kun penge sidst på måneden.

6. (tidlig) Jægerne gik på jagt i det daggry.

7. (tæt) Danmark har forbindelser til Sverige.

8. (tør) Havens græs er gult og vissent.

9. (lang) Hun børstede sit hår.

10. (slem) Han var klassens dreng.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Tal om sætningerne – hvorfor skal adjektiverne stå i e-form?

Adjektiver i komparativ

Man bøjer adjektiver i komparativ, når man sammenligner to personer/ting/situationer mv. med hinanden

Hun er klogere end de andre i sin klasse.

Regelmæssige adjektiver har altid bøjningsmorfemet -ere [ᶺᶺ] i komparativ (fx klogere).

Uregelmæssige adjektiver kan fx skifte vokal i komparativ (fx lang, længere) eller få en helt ny ordform (fx slem, værre). Gradbøjningen for uregelmæssige adjektiver skal derfor læres udenad.

Ordet end indgår ofte i sætninger med komparativ.

4. Skriv adjektivet i parentes i komparativ

1. (klog) Der skal folk end mig til at regne det regnestykke ud.

2. (stor*) København er en by end Århus.

3. (tæt) Hun har en kontakt til sin søster end til sin bror.

4. (rar) Der er en stemning på arbejdspladsen nu end før.

5. (tidlig) Hans nye job er meget anderledes end hans job.

6. (lang*) Dagene er om sommeren end om vinteren.

7. (få*) Børn i skovbørnehaver har sygedage end børn i andre børnehaver.

8. (svær) Prøven var meget end hun havde troet.

9. (tør) Sommeren i år er end sidste år.

10. (slem*) Meteorologerne lover endnu vejr i den kommende uge.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Tal om sætningerne – hvorfor skal adjektiverne stå i komparativ?

5. Labyrint

Find vej igennem labyrinten.

Du skal hele tiden gå på adjektiver i rækkefølgen: 1) Grundform 2) e-form og 3) komparativ.

rar tæt tørre større stor klogere

kloge tidlig klog færre lange tidlige

tørrere store værre tættere sværere rare

slem slemme få tør tætte svære færre lang længere tidligere rarere

6. Sig ordet og peg – Adjektiver, hvor rodmorfemet slutter på -r

Kursist A siger et ord, kursist B skal pege på ordet. Når I har været igennem alle ordene, bytter I roller. I kan også pege på ordet og derefter sige ordet. svær tørre rarere store færre stor svære tørrere større rare tør rar sværere værre v| Slut

7. Skriv grundform, e-form eller komparativ

1. (tør/tørre/tørrere)

Klimaforandringer kan gøre fremtidens somre både vådere og

2. (rar/rare/rarere)

Vi snakker tit med vores søde og naboer.

3. (tidlig/tidlige/tidligere)

Hun fik børn i en alder.

4. (stor/store/større)

Den nye lejlighed var betydelig end den gamle.

5. (få/færre)

Der var langt tilskuere til fodboldkampen end forventet.

6. (lang/lange/længere)

Dit tøj får holdbarhed, hvis du vasker det på lave temperaturer end på høje.

7. (klog/kloge/klogere)

I gamle dage gik folk til en kone eller mand, hvis de var syge.

8. (tæt/tætte/tættere)

Huset er skjult af havens bevoksning.

9. (slem/slemme/værre)

Vejret har været dårligt i denne uge, men det bliver endnu næste uge.

10. (svær/svære/sværere)

Det lykkedes kursisten at løse den opgave.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 7

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

Verber med r-problemer

Cirka en tredjedel af alle danske verber har et rodmorfem, som slutter på –r Hvis et verbums rodmorfem slutter på –r, kan du ikke høre forskel på infinitiv (navneform) og nutid (fx at svare/jeg svarer). Det kan medføre staveproblemer. For at kunne stave bøjningsmorfemet rigtigt skal du kende verbets form og tid.

1. Sæt streg til det verbum, som betyder næsten det samme

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog.

spire manøvrere røre udbedre

undre afgøre spærre frottere

ændre vokse reparere reagere

vurdere forundre svare pille

styre lave om tørre blokere

2.

Skriv

rodmorfemet, infinitiv og nutid

Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer på side 6.

Ordet Rodmorfem

Infinitiv (-e) Nutid (-er) undr|ede undr at undr-e jeg undr-er spiret at jeg vurderende at jeg

tørre at jeg styr at jeg rørende at jeg reparerede at jeg ændrer at jeg spærret at jeg svarer at jeg

Gentag ordene

Man bruger infinitiv med ”at”

Efter andre bøjede verber

Jeg har glemt at svare på hans mail

Efter adjektiver

Det er svært at ændre sine dårlige vaner

Efter en præposition

Jeg er bange for at røre ved en edderkop

Man bruger infinitiv uden ”at”

Efter et modalverbum at kunne, at skulle, at ville, at måtte, at burde, at turde og at gide

Du bør ændre din adgangskode

i infinitiv eller nutid efter din lærer. Husk at infinitiv og nutid udtales ens.

3. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -e eller -er

1. Græsset spir hurtigt frem igen, når det er blevet slået.

2. Han bør ændr sine usunde vaner.

3. Det er nemmere at styr sin økonomi, hvis man lægger et budget.

4. Ejendomsmægleren vurder , at huset er nemt at sælge.

5. ”Det undr mig ikke, at de igen kommer for sent”.

6. Alle børnene ville rør ved den bløde kat.

7. Jeg svar tilbage på hans opringning i morgen.

8. Politiet arbejder på at afspærr vejen, fordi der er sket en ulykke.

9. Han plejer at tørr sit hår med et håndklæde.

10. Kommunen reparer hullerne i vejen.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor ordene skal stå i infinitiv/nutid.

4. Labyrint

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på infinitiv og nutid. Start med infinitiv.

undr|e ændret spirede tørret svarer

spirer spærrede rører reparere ændrer

vurdere tørrer styre vurderende spærre

reparere styrende undre rørte svarer Start v| v| Slut

5. Skriv infinitiv eller nutid

1. (undre/undrer)

Det mig, at han klarede prøven.

2. (svare/svarer)

Han gider ikke , når jeg ringer.

3. (vurdere/vurderer)

Dommeren brugte VAR til at , om der var straffespark.

4. (spire/spirer)

Om foråret begynder planterne at

5. (reparere/reparerer)

Mekanikeren bilens skader på fredag.

6. (styre/styrer)

Bilens fører måtte udenom det væltede træ.

7. (spærre/spærrer)

Det væltede træ vejen.

8. (ændre/ændrer)

Vi skal vores kostvaner og spise mere klimavenligt.

9. (tørre/tørrer)

Åh nej! Jeg har glemt at vasketøjet!

10. (røre/rører)

Små børn altid ved mange ting.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt infinitiv/nutid.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med verber med r-problemer på side 48.

Substantiver der slutter på -ed(e)

En lille gruppe substantiver har et rodmorfem som slutter på -ed(e). Endelsen -ed(e) og bøjningsmorfemet -et har samme lyd [əð], og kan derfor nemt forveksles. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. Skriv ordet ved det billede, som passer til. en måned et marked et hoved en ørred et lærred et billede

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge. Se eventuelt oversigten over substantivernes bøjning på side 6.

ubestemt ental bestemt ental (-(e)t/(e)n)

ubestemt flertal (-er/-r) bestemt flertal (-erne/-rne)

1. et hoved hoved-et hoved-er hoved-erne 2.

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær opmærksom på udtalen.

Hvilke fire ord udtales næsten ens i ental – ubestemt og bestemt?

3. Lav sammensatte ord med hoved eller marked som andetled Skriv ordene nedenfor. Du kan slå dem op i DDO.

mad salat over super rode bolig dødninge loppe arbejds bag

-hoved -marked madmarked

Læs de sammensatte ord højt for hinanden. Tal om, hvad ordene betyder eller sig en sætning med hvert ord.

har bindebogstaver

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -(e)n /-(e)t, -(e)r, -(e)rne

Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Et år har tolv måned

2. Virksomheden producerer varer til det internationale marked

3. Lærred er nyt og hvidt.

4. Mona tager et billede af familien.

5. Løberen var helt rød i hoved af anstrengelse.

6. Jeg elsker byens mange loppemarked

7. Ørred sprællede på lystfiskerens krog, da han hev den i land.

8. Dette år er gået hurtigt. Måned er fløjet afsted.

9. Han fik en hjernerystelse, da han slog sit baghoved

10. Biografen havde et meget stort lærred

11. Lystfiskeren fangede fire ørred .

12. Han har selv malet de fleste af billede , som hænger på væggen.

Læs sætningerne højt i klassen. Tal om, hvorfor substantivet skal stå i ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

Hvilke tre sammensatte ord

(se side 5)?

5. Skriv ubestemt eller bestemt ental

1. (supermarked/supermarkedet)

a. Vi køber altid ind i det lokale

b. Jeg mødte vores nabo nede i .

2. (måned/måneden)

a. Han mangler altid penge sidst på .

b. December er ofte en travl

3. (hoved/hovedet)

a. Hun er et højere end sin lillebror.

b. Min datter synes, at det er sjovt at stå på

4. (lærred/lærredet)

a. Emma vil være skuespiller. Hun drømmer om en fremtid på det hvide

b. Skuespilleren brød sig ikke om at gå i biografen og opleve sig selv på

5. (ørred/ørreden)

a. Fiskeren målte længden på , som han havde fanget.

b. Medlemmerne af lystfiskerklubben konkurrerede om at fange den største .

6. (billede/billedet)

a. er smukt og malet af en berømt maler.

b. Rapporten tegnede et dystert af virksomhedens økonomi.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ubestemt/bestemt ental.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

6. Lav diktaten med substantiver der slutter på -ed(e) på side 49.

Adjektiver der slutter på -et og -ede

Nogle adjektiver slutter på -et i grundform (fx plettet). Der kan være tale om både rene adjektiver og kort tillægsform af verber med adjektivisk funktion.

Adjektiver, der slutter på -et i grundform, får bøjningsmorfemet -ede i flertal og bestemt form (fx plettet/plettede).

Endelserne -et og -ede lyder næsten ens [əð] og kan derfor nemt forveksles. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. Skriv ordet ved det billede, som passer til.

ternet plettet prikket håret foret farvet

2. en kop

3. et papir

1. en hund en hund

5. et flag

6. en frakke lang

2. Sæt streg imellem de ord, som betyder næsten det samme

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog.

ændret dehydreret truet ærgerlig

tørret blokeret krydret udsat

spærret forandret irriteret aromatisk

Læs ordene fra opgave 1 og den farvede boks i opgave 2 højt i klassen og tal om deres betydning.

3. Skriv adjektivet i grundform og flertal/bestemt form

Rodmorfem Grundform/ental ubestemt form (-et)

hår hår-et

plet(t)

prik(k)

tern for farv ændr tør(r)

spær(r)

tru krydr irriter

Flertal/bestemt form (-ede)

hår-ede

Gentag ordene i ental ubestemt form eller flertal/bestemt form efter din lærer. Husk at begge former udtales næsten ens.

4. Lav sammensatte ord med håret eller farvet som andetled

Skriv ordene i kasserne nedenfor. Tjek om ordene eksisterer i DDO.

ens mange be* rød hud lang

kommune lys regnbue pastel kort mørk

-håret

lyshåret

-farvet

Læs de sammensatte ord højt for hinanden. Tal om, hvad ordene betyder eller sig en sætning med hvert ord.

* forstavelse

Adjektivet skal slutte på -et

Når substantivet står i ental ubestemt form en plettet hund/et plettet bord

Adjektivet skal slutte på -ede

Når substantivet står i flertal to plettede hunde/borde

Når der er tale om bestemt form, det vil sige efter: Pronominerne (stedord) den/det den plettede hund/det plettede bord

Possessive pronominer (ejestedord) min plettede hund/mit plettede bord/vores plettede hund/bord Genitiv (ejefald) mandens/Kamillas plettede hund

5. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -et eller -ede

1. Jeg har købt nogle dejlige, uldfor vinterstøvler til børnene.

2. Cykelrytteren vandt den prikk bjergtrøje i Tour de France.

3. Hun var iført en pastelfarv sweater og grå leggins.

4. Bjerggorillaen er kun én af mange tru dyrearter.

5. Det kan være svært at få job, hvis man har en plett straffeattest.

6. Der strømmede krydr dufte ud fra madmarkedets mange boder.

7. Han købte en skjorte med et tern mønster.

8. Han talte i et irriter tonefald, da han endelig kom igennem telefonkøen.

9. Kaspers ændr kostvaner medførte, at han tabte 5 kilo.

10. Mille ringede til banken for at få genåbnet sit spærr dankort.

11. Familien har købt en korthår gravhund.

12. Hun tog det tørr tøj ud af tørretumbleren.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt grundform/flertal/bestemt form.

6. Skriv adjektivet i grundform eller flertal/bestemt form

1. (tørret/tørrede)

Anna købte en evighedsbuket lavet af blomster.

2. (ternet/ternede)

Morfars nye hjemmesko har et for.

3. (ændret/ændrede)

Hvis du retter i din selvangivelse, så modtager du en årsopgørelse fra Skat.

4. (plettet/plettede)

Familien var meget glade for deres søde, dalmatinerhvalp.

5. (truet/truede)

Der findes mange dyr og planter.

6. (hudfarvet/hudfarvede)

Han blandede en perfekt maling til sit selvportræt.

7. (foret/forede)

Jeg elsker min vinterfrakke.

8. (behåret/behårede)

Til halloween var hoveddøren pyntet med edderkopper og flagermus.

9. (krydret/krydrede)

De spiste en indisk ret til aftensmad.

10. (irriteret/irriterede)

God creme kan hjælpe på en hud.

11. (afspærret/afspærrede)

Køreskoleeleverne øvede sig i at betjene bilen på et område.

12. (prikket/prikkede)

Hun tog den kjole på til festen.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Få

Makkerstavning

Ordene fra opgave 6

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller. 7.

jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt grundform/flertal/bestemt form.

Verber i datid og kort tillægsform

Gruppe 1 verber har bøjningsmorfemet -ede i datid og -et i kort tillægsform (fx ejede/ejet).

Kort tillægsform bruges blandt andet til at danne de sammensatte tider førnutid (med hjælpeverbum har eller er) og førdatid (med hjælpeverbum havde eller var).

Det er umuligt at høre forskel på bøjningsmorfemerne -ede og -et – begge udtales [əð]. Det kan medføre staveproblemer. For at kunne stave bøjningsmorfemet rigtigt skal du derfor kende verbets form og tid.

1. Sæt streg til det verbum, som betyder næsten det samme

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog.

eje skræmme stoppe blafre

flytte tabe flagre smage til irritere tilhøre klare gestikulere

true skifte sted pege standse

miste genere krydre magte

2. Skriv rodmorfemet, datid og kort tillægsform

Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer, side 6.

Ordet Rodmorfem Datid (-ede)

Kort tillægsform (-et)

ej|er ej ej-ede ej-et flyttet irritere truende mistede stoppet flagrer klarede peg krydrer

Gentag ordene i datid eller kort tillægsform efter din lærer. Husk, at de to bøjninger udtales ens.

3. Verber i fortid

Sæt streg fra ordet til det rigtige sted på tidslinjen.

havde peget ejede er flyttet har mistet var irriteret krydrede var stoppet havde klaret er truet flagrede

4. Tal om, i hvilken rækkefølge tingene sker i fortiden

Festen stoppede, fordi naboerne havde truet med at ringe efter politiet.

Skriv selv en sætning med verber i fortid. Brug verber fra opgave 2. førdatid datid førnutid nutid

5. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -ede eller -et

1. Chaufføren mist herredømmet over bilen på den glatte vej.

2. Pigens hår flagr i vinden, da hun løb afsted.

3. ”Regnen er stopp , så nu kan vi gå”.

4. Røveren tru butikkens personale til at udlevere pengene.

5. Kokken krydr sovsen med salt og friskkværnet peber.

6. Da familien var flytt ind, kom naboerne forbi og hilste på dem.

7. Læren peg på Danmark på verdenskortet.

8. De havde ej deres hus i 25 år, da de besluttede at sælge det.

9. ”Børnenes rodede værelser har længe irriter mig”.

10. Kursisten havde klar prøven virkelig godt.

Læs sætningerne højt i klassen. Tal om, hvorfor verbet skal stå i datid/kort tillægsform.

6. Skriv datid eller kort tillægsform (førnutid/førdatid)

1. (krydrede/krydret)

Hun har kun maden lidt, når hun serverer den for børnene.

2. (truede/truet)

Røveren havde

3. (klarede/klaret)

Virksomheden

4. (flagrede/flagret)

bankpersonalet med en pistol.

skærene under den økonomiske krise.

Jeg kan ikke sove, fordi mine tanker har rundt i flere timer.

5. (stoppede/stoppet)

Regnen , netop som vi trådte ud ad døren.

6. (flyttede/flyttet)

Vi ind i det nye hus for to år siden.

7. (mistede/mistet)

Jeg har min pung i dag.

8. (irriterede/irriteret)

Naboens larm mig i aftes.

9. (pegede/peget)

Jeg gik i den retning, hvor han havde .

10. (ejede/ejet)

Hanen spankulerede rundt, som om den hele hønsegården.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

Substantiver i bestemt form flertal

Der er to slags substantiver, som har bøjningsmorfemet -ene i bestemt form flertal:

Substantiver der bøjes på samme måde i ental og flertal ubestemt form et lys/flere lys –lysene

Substantiver der tilføjer bøjningsmorfemet -e i ubestemt flertal en skål/flere skåle -skålene

Se eventuelt oversigten over substantivernes bøjning på side 6.

1. Hvilken betydning passer med ordet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog og skriv dem ved den rigtige betydning nedenfor.

lys skål brag damp spring løb

Betydning

Konkurrence hvor man ved fx at løbe, køre eller cykle skal tilbagelægge en strækning hurtigst muligt

Svævende bevægelse fremad enten fra ét sted til et andet eller hen over noget

Meget kraftig lyd af noget der vælter, eksploderer eller lignende

2. Bøj substantiverne

Substantiv

1. er et

2. er et

Betydning

Fysisk fænomen der gør mennesker og dyr i stand til at se deres omgivelser – eller en stang af stearin

En væskes eller et fast stofs gasform

Substantiv

4. er et

5. er en

3. er et

Dyb, rund beholder, der især bruges til tilberedning, opbevaring og servering af mad

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv ordene i samme rækkefølge.

6. er en

ubestemt ental bestemt ental (-et /-en) ubestemt flertal (-/-e) bestemt flertal (-ene)

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær især opmærksom på udtalen i bestemt flertal.

Substantivets funktion i sætningen

Substantiver – og dermed også substantiver i bestemt form flertal – optræder ofte som en sætnings subjekt (S) eller objekt (O)*

a) Skålene står på bordet

S V

b) Han stiller skålene i opvaskemaskinen

S V O

Substantiver i bestemt form optræder også ofte efter præpositioner (fx i, på, til, over, under osv.)

c) Han tilberedte salaten i skålene

S V O

3. Står substantivet som subjekt, objekt eller efter en præposition?

Sæt X ved det rigtige svar

Sætning

Subjekt Objekt Efter præposition

1. Lysene blev tændt, da teaterforestillingen var slut X

2. Åbn vinduet, så du ikke indånder dampene fra malingen

3. Hesten sprang over springene

4. Løbene måtte aflyses på grund af dårligt vejr

5. Hun øsede suppe op i skålene

6. De kunne høre bragene fra fyrværkeriet

Sætningens subjekt (S) finder du ved at spørge:

Hvem eller hvad + verbum (V) + resten af sætningen a) Skålene står på bordet

Spørgsmål: Hvad står på bordet? Svar: Skålene står på bordet. Skålene er subjekt.

Sætningens objekt (O) finder du ved at spørge:

Hvem eller hvad + verbum (V) + subjekt b) Han stiller skålene i opvaskemaskinen

Spørgsmål: Hvad stiller han i opvaskemaskinen? Svar: Han stiller skålene i opvaskemaskinen.

Skålene er objekt.

* Der kan være tale om både direkte objekt (genstandsled) og indirekte objekt (hensynsled). Her er kun eksempler med substantiver som direkte objekt.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om jeres svar.

Verber i lang tillægsform

Verber i lang tillægsform har altid bøjningsmorfemet -ende (fx lysende/skålende). Den lange tillægsform kan have forskellige funktioner i en sætning:

Verbal funktion Den lange tillægsform lægger sig til et bøjet verbum og fortæller om tilstand eller måde (fx børnene kommer løbende hen til deres forældre)

Adjektivisk funktion Den lange tillægsform lægger sig til et substantiv (fx hun kigger på de løbende børn)

Substantivisk funktion Den lange tillægsform erstatter et substantiv og betegner altid en eller flere personer, som gør noget (fx de løbende fyldte hele vejbanen til maratonløbet)

1. Sæt streg imellem de ord, som betyder næsten det samme at lyse at hilse at springe at hoppe at skåle at ryge at brage at jogge at dampe at skinne at løbe at dundre

2. Skriv rodmorfemet, infinitiv og lang tillægsform

Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer, side 6.

Ordet rodmorfem Infinitiv (-e) Lang tillægsform (-ende)

skål|ede skål skål-e skål-ende

springer

løb dampet

lyste bragede

3. Hvilken funktion har verbet i lang tillægsform i sætningen?

Verbal funktion Adjektivisk funktion Substantivisk funktion

1. Venus er en stærkt lysende stjerne X

2. Gæsterne hilste skålende på hinanden

3. På parkens stier er der mange løbende

4. Teaterstykket blev en bragende succes

5. Den dampende suppe smager dejligt

6. Haren kom springende hen over marken

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær især opmærksom på udtalen i lang tillægsform.

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Bøjningsmorfemerne -ene/-ende lyder ens [ənə], men staves forskelligt. Det kan medføre staveproblemer. Hvis du ved, om et ord er et substantiv eller et verbum, kan du vælge det rigtige bøjningsmorfem. Brug de regler, du har lært i de to foregående afsnit.

1. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -ene eller -ende

1. Mange kæledyr er bange for brag fra nytårsraketter.

2. Racerkøreren vandt to af løb og var meget tilfreds.

3. De syngende og skål fodboldfans fejrede sejren.

4. Rummet var kun oplyst af en svagt lys lampe.

5. Rytteren drev hesten over spring

6. De rygende og damp stod udenfor i pausen.

7. Lægen fik løb information om patientens tilstand.

8. Lys på byens juletræ tændes den 1. december kl. 17.

9. Harerne kom spring over marken.

10. Hjemmeholdet var skuffet efter det brag nederlag til udeholdet.

11. Hun stillede skål på plads i skabet.

12. Damp fra terpentin er sundhedsskadelige og brandfarlige.

Læs

2. Labyrint

højt

endelse ordet skal have og hvorfor?

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på substantiver i bestemt form flertal og verber i lang tillægsform.

skålene lysene bragende dampene lysende

bragende dampende løbene skålende skålene

løbene springende dampene lysende bragene

springene

skålende bragene løbende springende

sætningerne

i klassen. Tal om, hvilken

3. Skriv bestemt form flertal eller lang tillægsform

1. (skålene/skålende)

a. De og grinende gæster hyggede sig.

b. Alle med dessert står klar på køkkenbordet.

2. (dampene/dampende)

a. Om vinteren er det dejligt med en skål , varm suppe.

b. fra gryderne på komfuret fik vinduet til at dugge.

3. (lysene/lysende)

a. Det er hyggeligt, når på juletræet bliver tændt.

b. De betragtede nattehimlens stjerner.

4. (løbene/løbende)

a. Den frivillige rækker vand ud til de under maratonløbet.

b. Alle måtte aflyses på grund af dårligt vejr.

5. (bragene /bragende)

a. fra tordenvejret var meget høje.

b. Det buldrende og tordenvejr er meget tæt på.

6. (springene/springende)

a. Det er vigtigt at sænke bilens fart, hvis du ser skiltet med den hjort.

b. , som kunstskøjteløberen udfører, er meget svære.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt bestemt form flertal/lang tillægsform.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning

Ordene fra opgave 3

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

4. Lav diktaten med -ene og -ende på side 52.

Substantiver med r-problemer, type 1

1. Annes øjne blev fyldt med , da hun skar løg til suppen.

2. Lystfiskeren fangede adskillige

3. Den største i Danmark er Herkulesmyren.

4. blev leveret kort efter, at han havde bestilt dem.

5. ”Kan du ikke tage en anden ? Denne her er dårlig”.

6. Redningsfolkene kom med to til de tilskadekomne fra ulykken.

7. Han troede næsten ikke sine egne , da han hørte nyheden.

8. Kroppen kan fungere normalt med kun én rask .

9. Eddike er en svag

10. Jægeren ramte ikke , da den løb over marken.

Substantiver med r-problemer, type 2

1. Trafikselskabet søger løbende nye .

2. I årene 2014-2016 kom der mange til Danmark.

3. Anne er glad for sin lydsvage

4. Ledelsen præsenterede de nye fastansatte på personalemødet.

5. , som deltog i tv-debatten, var meget uenige.

6. De to arbejdede på husets tagkonstruktion.

7. Hun henter med det røde håndtag.

8. Min bror er gift med en og bosat i Stockholm.

9. Mange flytter til Danmark for at arbejde.

10. Jeg kan ikke undvære min bærbare

11. gik hjem, da han var færdig med at sætte fliser op.

12. Et stigende antal europæiske vælger plantebaserede produkter i stedet for kød.

Substantiver med r-problemer, type 3

1. Mikkel og Signe arbejder som på samme folkeskole.

2. Musikskolen har fået nye, flotte

3. Min søster har været i mange år.

4. Hun tager en af de mange op til øverste etage.

5. er dygtig til sit arbejde og kender de nyeste klippeteknikker.

6. ”At dreje nøglen om” er en for, at man må lukke sin forretning.

7. Efter en større skandale måtte flere af bankens træde tilbage.

8. Jakob bestilte en tid til skægtrimning hos den lokale .

9. Jeg får det dårligt ved de høje sydpå.

10. Den danske 7-trins-skala består blandt andet af 7, 10 og 12.

11. Vi søger en erfaren og dygtig til stillingen.

12. ”Vil du række mig det stykke , som ligger på bordet?”

Adjektiver med r-problemer

1. Virksomhedens forbedrede arbejdsmiljø medførte sygedage blandt medarbejderne.

2. Vindistriktet var kendt for sine hvidvine.

3. I dag spiller vindenergi en rolle end for 20 år siden.

4. Firmaets økonomiske situation var end medarbejderne hidtil havde troet.

5. Kender du talemåden ”Al begyndelse er ”?

6. Biblioteket har fået åbningstider i hverdagene end det havde før jul.

7. Sofus troede, at opgaven var nem, men han skulle blive

8. ”Jeg kan bedre lide den nye version af filmen end de versioner”.

9. Annette og Jeppe er mennesker.

10. Skolen ønskede et samarbejde med forældrene end hidtil.

Verber med r-problemer

1. Jeg mit hår med en hårtørrer, når jeg har været i bad.

2. ”Hvorfor du ikke, når jeg ringer?”

3. Du bør løbende , om du er tilfreds med din bank.

4. Planterne frem i mine altankasser.

5. Naboens træer for min udsigt.

6. Jeg kan mig over, hvor han bliver af.

7. Nina er god til at ting, som er gået i stykker.

8. Tør du ved en edderkop?

9. I puberteten børn ofte holdning til deres forældre.

10. Hotelgæsterne er sultne og direkte mod buffeten.

Substantiver der slutter på -ed(e)

1. Det kan være svært for førstegangskøbere at komme ind på .

2. Vil du købe to med hjem?

3. Lystfiskeren fangede en stor, smuk

4. På filmfestivalen ruller der nye film over hver dag.

5. Tine synes, at i mellem påskeferien og sommerferien går meget langsomt.

6. Jeg har købt det gamle spejl på et .

7. ”Hvor mange har du liggende på din telefon?”

8. svømmede sin vej, da fiskeren satte den ud igen.

9. Mattias var helt ør i af træthed.

10. Kunstneren stillede et nyt på staffeliet.

11. Der er kun én til jul.

12. , som hænger på væggen, er meget flot.

Adjektiver der slutter på -et og -ede

1. Nogle tekstiler tåler ikke pletrens.

2. I Danmark findes der ca. 2.000 dyre- og plantearter.

3. Pippi Langstrømpe er en lille, stærk og pige.

4. Har du set mit tørklæde?

5. Han sendte telefonen til reparation i en kuvert.

6. Hun pudsede det spejl med husholdningssprit.

7. Jeg elsker abrikoser.

8. Han købte en dejlig, spegepølse hos slagteren.

9. Vil du række mig det viskestykke?

10. Bilens GPS kan ikke altid oplyse om en vej.

11. Den nye frisure gav hende et udseende.

12. Lange telefonkøer kan medføre kunder.

Verber i datid og kort tillægsform

1. Hestens ører venligt fremad, da den tog guleroden fra min hånd.

2. Sommerfuglen rundt fra blomst til blomst.

3. Hjemmeholdet har dagens kamp flot.

4. Den vrede cyklist ad bilisten, der kørte for stærkt.

5. Hun var fire gange efter hun kom til København.

6. Den tørre luft havde hendes øjne hele dagen.

7. Han de ovnstegte grønsager med timian og hvidløg.

8. Den kendte fodboldspiller har karrieren.

9. Familien havde huset i tre generationer.

10. Manden bevidstheden ved ulykken.

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

1. Virksomhedens regnskab viste et underskud.

2. Børnene fik hver en kop kakao.

3. Kunstskøjteløberen lander alle korrekt.

4. Den dygtige spiller blev spået en fremtid indenfor sporten.

5. Alle med dessert står i køleskabet.

6. ”Pas på og legende børn”, stod der på skiltet.

7. Hunden kommer , når jeg henter hundesnoren.

8. Hun lagde et låg over fra gryden.

9. I mørket kunne de se fra byen.

10. De gæster ønskede hinanden godt nytår klokken tolv.

11. fra fyrværkeriet var meget høje.

12. Hun interesserer sig for motorsport, og ser alle fra Le Mans i fjernsynet.

Materialets metode

Materialets metode er en kombination af øvelser, der 1) træner kursistens ordkendskab og sprogforståelse 2) opbygger morfologisk opmærksomhed og syntaktisk/grammatisk forståelse i forhold til den relevante staveproblematik samt 3) benytter gentaget stavning af ordene. Gentaget stavning er en multisensorisk tilgang til arbejdet med stavning, hvor kursisten får mulighed for at høre, læse, udtale, skrive, stave og rette det samme ord flere gange. De varierende gentagelser hjælper kursisten med at huske og automatisere ordet.

Hvert kapitel omhandler én staveproblematik og fokuserer på 10-12 repræsentative staveord, som bruges gennem hele kapitlet. Der afsluttes med en diktat, der træner kapitlets staveord og staveproblematik.

Materialets anvendelse

Materialet er tiltænkt klasseundervisningen. Med udgangspunkt i den indledende tekst til hver staveproblematik giver læreren en fælles introduktion til emnet og dets lydlige- og udtalemæssige forhold.

Mange af øvelserne foregår som makkersamarbejde, hvor kursisterne øver udtale og stavning samt taler med hinanden om grammatikken og ordenes betydning.

Bruges materialet til kursister eller elever med dansk som førstesprog, kan arbejdet med de lydlige-, udtale- og sprogforståelsesmæssige forhold tilpasses behovet for den aktuelle målgruppe.

Materialet er tilrettelagt uden progression kapitlerne imellem. Der kan derfor arbejdes med emnerne efter behov og i kombination med den øvrige undervisning.

Udtalen i materialet

Udtalen i materialet tager udgangspunkt i den udtale som Den Danske Ordbog gør brug af (dansk rigsmålsudtale for ca. 40-årige). Udtale kan variere efter fx alder og geografi, og der kan derfor være andre måder at udtale ord og endelser på, som er lige så rigtige.

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog (DDO) er basisordbog for materialet og kan downloades som gratis app eller åbnes i en browser på ordnet.dk/ddo. Andre danskordbøger med oplysninger om udtale, ordklasse, bøjningsformer og betydning kan også bruges. Kursister eller elever med dansk som andetsprog kan supplere med fremmedsprogsordbøger.

Brugen af synonymer, ord i nærheden og ordforklaringer i materialet baserer sig på de informationer, man finder under de enkelte ordopslag i DDO.

Forslag til ekstra øvelser

Nogle kursister er hurtigere færdige med øvelserne end andre. Hurtige kursister kan fx:

• arbejde med at sige eller skrive sætninger med staveordene. Dette kan gøres enten med fokus på at kunne bruge ordet i den betydningsmæssige rigtige kontekst eller med fokus på at kunne bruge ordet rigtigt både hvad angår betydning og grammatik (bøjningsmorfemer).

• undersøge, om de kender eller kan finde andre ord indenfor den ordgruppe, som der arbejdes med. Nyfundne ord kan fx undersøges nærmere ved hjælp af DDO, nedskrives, bøjes eller lignende.

Tillæg til materialet

Facitliste, oplæsningsark til diktater og en bladre-pdf til elektroniske tavler findes på morfema.dk.

Endelser der driller

Bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt

Af Natalie Forbert Petersen

1 udgave, 1 oplag, 2024 © Natalie Forbert Petersen & Forlaget Morfema

Hjælp til ide og redaktion: Mette Hjelm

Grafisk tilrettelæggelse, illustrationer og omslag: Astrid Olesen, WAOdesign dk

Sat med: Soleil og Chalkboard SE

Tryk: Toptryk Grafisk

ISBN 978-87-975087-0-1 morfema dk

Endelser der driller – bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt er et stave- og grammatikmateriale, som træner de endelser, der er påvirket af betydningsprincippets indflydelse på dansk stavning.

Betydningsprincippet medfører, at to forskellige bøjningsmorfemer staves forskelligt, selvom de lyder ens fx lys-ene/lys-ende og svar-e/svar-er

Materialet er egnet til brug i klasseundervisningen og har til formål at opbygge kursistens morfologiske og grammatiske forståelse indenfor følgende staveproblematikker:

• r-problemer hos substantiver, adjektiver og verber

• endelserne -et, -ede og -ed

• endelserne -ene og -ende

Hvert kapitel omhandler en staveproblematik som belyses gennem 10-12 udvalgte ord. Der arbejdes med kursistens ordkendskab (sprogforståelse) i forhold til staveordene og opbygning af morfologisk og grammatisk forståelse. Ved hjælp af gentaget stavning automatiseres en stor del af staveordene lydligt, visuelt og skriftligt. Alle kapitler afsluttes med en træningsdiktat.

Desuden gives der en introduktion til morfemer og morfemdeling samt brug af Den Danske Ordbog.

Målgrupper

Materialet er særligt tilrettelagt til voksne med dansk som andetsprog på FVU dansk trin 3. Betydningsprincippet er fokus for staveundervisningen på trin 3, og materialet kan fungere som en del af forberedelsen til trinprøvens diktat.

Materialet kan også med fordel bruges til andre målgrupper, der har behov for at oparbejde større sikkerhed i endelserne – fx udskolingselever i grundskolen, elever på de gymnasiale uddannelser, på VUC'er, sprogcentre og lignende. De drilske endelser er nemlig årsag til mange af de mest udbredte stavefejl på dansk.

Facitliste, oplæsningsark til diktater og en bladre-pdf til elektroniske tavler findes på morfema.dk.

Forlaget Morfema

ISBN 978-87-975087-0-1