Erhvervsklubben Sønderborg valgaften 2017

Page 1

Sønderborg hvor skal væksten komme fra? Erhvervsklubben Sønderborg’s Valgmøde 2017



Intro Sønderborg er et meget aktivt område og der investeres i de kommende år markant i en fortsat udvikling af området. Større virksomheder bygger nye faciliteter og insourcer produktion, i november 2018 åbnes nyt stort 4-stjernet konference hotel på havnefronten. Inden da åbnes nyt multikulturhus ligeledes på havnen. Sønderborg har en alsidig erhvervsstruktur og har et velfungerende (især teknisk) uddannelsesmiljø samt et iværksætter miljø, der med tiden skal fostre nye spændende erhvervs- og turismetiltag. Infrastrukturen er vigtig. Motorvejen til Sønderborg åbnede i 2012 og i samarbejde med Fåborg/Vestfyn arbejdes der på en fast broforbindelse med Fyn samtidig med at Sønderborg lufthavn gerne skal udvides med en ny terminal. Togdriften sikrer ankomst/afgang hver 2. time, hvilket også kan gøres bedre. Valgaftenen sætter fokus på 4 potentielle vækstområder: • • • •

Industri 4.0 – baseret på digitalisering Bæredygtig fødevareproduktion Bright Green Business – vækst gennem byernes omstilling Turisme – baseret på oplevelser


Industri 4.0– baseret på digitalisering - udfordres af Jesper Vedsø, PWC

Sønderborgområdet er måske stadig mest kendt for Danfoss som i dag er en global virksomhed med produktion og udvikling rundt i verden. Men også Linak, Agramkow, OJ, Servodan vækster sammen med en stor underskov af virksomheder med både udvikling og produktion i Sønderborg. Virksomhederne har en stærk teknisk symbiose med SDU campus Alsion, EUC Syd og andre uddannelsesinstitutioner. ”Internet of Things” og robotter driver øget konkurrenceevne: fysisk produktionsudstyr og alle processer integreres fuldt ud med den digitale verdens løsninger og uanede muligheder. ”Big Data” støtter fleksibel og individuel produktion, hvor alt er transparent, kan analyseres, simuleres og forudsiges så enhver ændring kan afvikles hurtigt. ”Digitalisering” af alle processer, sikrer kortere ”time to market, hvor produktets livscyklus, lige fra kundekrav over udvikling til fleksibel og individuel fremstilling er digitaliseret og forbundet. Hvad skal der til for at bringe områdets virksomheder helt i front med Industri 4.0 og hvilken rolle spiller digitaliseringen?


Bæredygtig fødevareproduktion –udfordres af Gustaf Højriis Bock, Seges

Sønderborg har en af landets største produktioner af svin, et stort slagteri og tilknyttet forædling. Gråsten landbrugsskole og EUC Syd har stærke kompetencer indenfor området og EUC Syd har fokus på bæredygtighed fra jord til bord, i alle uddannelser. Stærke lokale kræfter bakker sammen med kommunen op om øget lokal fødevareproduktion- og forædling, som også indgår i både landdistrikts og turismeudviklingen. Hvad er vækstperspektiverne i bæredygtig fødevareproduktion og hvordan skabes opbakning til den nødvendige omstilling?


Bright Green Business – vækst gennem byernes omstilling - udfordres af Erik C. Wormslev, NIRAS A/S

Sønderborg satte med OPP-projektet ProjectZero i 2007 en ny dansk agenda for byernes rolle i klimaudfordringen. Med masterplaner, roadmaps, borger- og virksomhedsinvolvering har Sønderborg i både Danmark og udlandet vist nye veje til energieffektivisering og CO2-reduktioner for klima ambitiøse byer. Byerne blev i forbindelse COP21 i Paris fremhævet som de nye drivers i kampen mod klimaforandringerne, som i de forløbne år er blevet mere omfattende og ikke kun bekymrer forskere, men også borgere. For innovative virksomheder med grønne løsninger er klimaudfordringen en platform for global ekspansion. Hvad skal katalysere en styrket omsætning af viden, erfaringer og lederskab til vækst og jobskabelse? – hvilke roller spiller Sønderborg som demonstratorium for grønne løsninger og involvering? – hvordan sætter Sønderborg turbo på den grønne vækstskabelse?


Turisme – med fokus på oplevelser - udfordres af Jens Hausted, Dansk Kyst- og Naturturisme

Med smuk natur og kystnær beliggenhed har turismen altid spillet en stor rolle for handel og service. Med Alsion og havneudviklingen er der skabt grundlag for nye oplevelser og infrastrukturen er styrket samtidig med at hotelkapaciteten udbygges markant. På Nordals udvikles i OPP-samarbejde nyt spændende kystnært turismeprojekt, som inddrager store dele af Nordals med henblik på at skabe et kæmpe feriecenter. Hvad er perspektiverne for at gøre turismen til en ny vækstmotor, og hvad skal der til for at gøre Sønderborg til en international turisme-destination?


At flyve i flok Uanset hvordan vi griber sagen an, er det afgørende, at der er politisk opbakning til at gøre det, der skal gøres for Sønderborg på den lange bane, og vi ønsker at udfordre vore politiske kandidater til at tilkendegive deres holdninger til dette i forbindelse med valgkampen. I Erhvervsklubben har vi i 2016 afsluttet et perspektivrigt fremtidsprojekt, Sønderborg 2050, hvor over 100 virksomheder deltog i 3 seminarer og på en inspirationstur til Hamborg. Det har skabt et rigtig godt fælles fundament for, hvordan vi ønsker at forme vores fremtid og ikke mindst hvad der skal til. Nu handler det om fælles billeddannelse på muligheder og udfordringer samt vilje og evner til at flyve i flok.


Erhvervsklubbens valgmøde På valgmødet fremlægger eksterne eksperter på hvert af de 4 fokusområder, deres pitch på Sønderborgs muligheder og udfordringer og aftenens mødeleder, Jakob Illeborg (kendt fra DR), vil sammen med de ca. 100 inviterede erhvervsledere udfordre de politiske ledere på deres evne og vilje til at omsætte ambitioner til langsigtet handling og effektskabelse.


Om debatlederen:

Jakob Illeborg vil på sin kontante måde styre slagets gang ved Sønderborg Erhvervsklubs valg møde den 16. oktober 2017.

Lidt om Jakob Illeborg De fleste kender Jakob Illeborg, som vært igennem de seneste 3 år på DR1 programmet KONTANT og programmet DR2 dagen. Han er mangeårig korrespondent for DR i London. Global/Globaliserings-korrespondent for DR. Skribent for The Guardian (UK). Skribent for Weekendavisen og ugebladet MandagMorgen. Forfatter til bogen “Danmark set udefra” udgivet på Gyldendal. Medforfatter til bogen Arvefjender om fodboldrivaler i Europa udgivet på People’s Press. Bosiddende i London siden 1997. Fuldstændig tosproget DK/UK. Særdeles velbevandret i det meste Europæiske kultur. Globalisering og innovation. Danmarks rolle nu og i fremtiden. Sport, god stemningsætter, indpisker, idéudvikler. Har rådgivet topfolk i Dansk Erhvervsliv. Har arbejdet indgående med unge i forhold til EU, og er god til at tale de unges sprog


Om oplægsholderne: Jesper Vedsø, PWC – Industri 4.0

Lidt om Jesper Vedsø Jesper Vedsø, PWC er ekspert i industri 4.0 og den digitale udvikling. Hans ekspertise omfatter rådgivning om implementering af ERP-og SAP-systemer samt opbygning af supportprocedurer ud fra en risk management-analyse og effektivisering af processer. Han har desuden bred erfaring med it-rådgivning, herunder identifikation af risikoområder, der kan påvirke de strategiske mål.


Gustaf Højriis Bock, Seges – Bæredygtige fødevarer

Lidt om Gustaf Højriis Bock Idémager, dynamisk tornado og netværker om en hals. Gustaf Højriis Bock bruger i høj grad sig selv, når han forretningsudvikler for fødevarevirksomheder og fødevareproducenter, der arbejder med produktinnovation og værditilvækst. Som ekspert på strategi og forretningsudvikling er det Gustafs spidskompetence at sætte fingeren på kundens udfordringer og behov. Det gør han ved at hjælpe med at prioritere mellem kundens forskellige strategiske indsatsområder, sætte det rigtige hold af fødevareeksperter og skabe de nødvendige rammer for innovationen.


Erik C. Wormslev, NIRAS A/S – Bright Green Business

Lidt om Erik C. Wormslev Erik C. Wormslev har mere end 40 års bred erfaring i ledelse af forandringer, herunder: projektledelse, energi-, miljø- og procesanlæg, logistik, renere teknologi, miljø og arbejdsmiljø. Erik har bl.a. været projektleder på globale projekter inden for energiog klimaplaner, renseanlæg, vandværker m.m. De seneste 10 år har Erik fokuseret på omstillingen til det fossilfrie samfund med opgaver for Biorefining Alliance, Maabjerg Energy Concept, Industriel Symbiose, udvikling af nye clean-tech løsninger, biogas, strategisk energiplanlægning m.m. På Valgaftenen vil Erik udfordre Bright Green Business temaet – og dermed bringe alle sine indsigter og kompetencer i spil.


Jens Hausted, Dansk Kyst og Naturturisme Turisme, med fokus på vækstmuligheder og rammebetingelser

Lidt om Jens Hausted Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme. Etablering af Dansk Kystog Naturturisme var en del af aftalen om vækstplan for dansk turisme, der er indgået af et bredt politisk flertal i Folketinget. Dansk Kyst- og Naturturisme hovedopgaven er at tiltrække flere turister i kraft af målrettet fokus på produktfornyelse, kvalitetsudvikling samt forretnings- og kompetenceudvikling inden for kyst- og naturturismen.

Om Jens Hausted siges, at han har en solid forståelse for branchen og har forudsætningerne for at skabe det samarbejde og de indsatser, der skal skabe vækst i kyst- og naturturismen som har et stort potentiale, men er under stærk international konkurrence. Jens Hausted har tidligere været direktør for Midtjysk Turisme, for Visit Aarhus samt salgs- og marketingchef for Radisson SAS Scandinavia Hotel Aarhus og projektleder på Scandinavian Congress Center.


Spørgsmül til politikerne...


Erhvervsklubben Sønderborg


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.