IA-Ydelseskatalog-08-23

Page 1

Ydelseskatalog

IDRÆTS- OG UDDANNELSESAKADEMIET • VESTERLUNDVEJ 20,1. • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • WWW.IDRAETSAKADEMIET.DK
3 Målgrupper 4 Skole-/dagbehandlingstilbuddene 7 Psykolog- og familiebehandling 8 STU 9 Forløb via Lov om aktiv beskæftigelse 10 Udskrivningsforløb 14 Solist- og aflastningstilbud 16 Bo-selvprojekt 17 Fritidstilbud 18 Støttekontakt-person og mentorordninger 19 Kort om Idrætsakademiet Indhold

Målgrupper

Idræts- og Uddannelsesakademiet modtager vi børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problemstillinger og psykiske sårbarheder.

Vi modtager elever til vores skole-/dagbehandlingstilbud på indskoling, mellemtrins- og udskolingsniveau. Studerende på vores STU-uddannelser er mellem 16 og 25 år. Vi modtager børn, unge og yngre voksne, solistopsætninger, aflastningsforløb eller til bo-selvprojekter.

Vi modtager ligeledes elever og studerende til 10., 11. og 12. klasse og udbyder mini-HF med enkelt fag.

Unge og yngre voksne mellem 18 og 30 år kan visiteres til vores forskellige tilbud fra jobcentrene og andre forvaltninger eks. i forløb via LAB-loven.

Vi har tilbud rettet mod alle autismespektrumforstyrrelser og andre udviklingsforstyrrelser. Herunder infantil autisme og Aspergers syndrom samt GUA og tilknytningsforstyrrelser. Desuden med særlig komobiditet med angsttilstande, depression, PTSD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, OCD m.m.

Vi modtager elever med kønsidentitetudfordringer.

Kontakt os gerne for en drøftelse af den enkeltes udfordringer og hør nærmere om vores ekspertise inden for målgrupperne og hvad vi kan tilbyde.

Vores forskellige skoletilbud er beliggende i Herlev og Hørsholm.

VORES KERNEKOMPETENCER FINDES INDEN FOR OMRÅDET AF:

F20-29: Skizofreni og psykotiske tilstande

F30-39: Affektive sindslidelser

F40-49: Nervøse og stressrelaterede tilstande

F50: Spiseforstyrrelser

F60-61: Forstyrrelser af personlighedsstruktur og adfærd

F70: Mental retardering af lettere grad

F84:          Aspergers syndrom og lettere udviklingsforstyrrelser

F 90-91: ADHD, adfærds- og tilknytningsforstyrrelser

3

Skole-/dagbehandlingstilbuddene

Målgruppen

er psykisk sårbare unge, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rammer der medfører og faciliterer udvikling, læring og bedring.

Vores ikke-klientgørende tilgang og store fokus på ligeværd, ungdomsmiljø og relationer medfører, at langt de fleste unge opnår et betydeligt forbedret funktionsniveau og faglig progression efter et ophold på Idrætsakademiet.

Undervisningen

Vores undervisning og elevernes skemaer er tilrettelagt ud fra gældende Folkeskolelov og tilhørende bekendtgørelser. Vi vægter faglighed meget højt og arbejder på at vores elever bl.a. evalueres med folkeskolens afgangsprøver.

Hver enkelte elev har sit eget skema og undervisningsplan. Fra disse planer evalueres undervisningen løbende. Under-

visningen tager præcist udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, særlige udfordringer og læringsstil. Derfor anvendes der didaktiske tilgange, der matcher den faglige formåen, den personlige læringsstil, og som tager højde for de vanskeligheder, det diagnostiske billede medfører.

Undervisningen foregår individuelt, men også i mindre grupper. Derfor kan vi differentiere både i forhold til niveau og metoder.

Det er vores erfaring, at mange elever sagtens kan matche faglige krav og gennemføre afgangsprøver. Vi har erfaring med, at mange elever afsluttes med meget gode resultater. For de elever, der ikke har så let ved det faglige, evalueres der på anden vis.

Undervisningsmiljøet er med til at styrke elevernes selvværd og selvtillid.

4

Der er årsplaner for alle fag, som beskriver det præcise indhold, der skal arbejdes med i løbet af et skoleår.

Vores lærere er uddannet folkeskolelærere og har endvidere betydelig erfaring med at undervise børn og unge med forskellige problematikker.

Undervisningen foregår typisk i Herlev for folkeskoleelever, hvor vi har flere afdelinger, så vi kan matche elevernes vidt forskellige behov.

Undervisning for 10., 11. og 12. skoleår, STU, solistopsætninger foregår typisk i både Herlev og Hørsholm.

Vi kan tilbyde helt individuelt skoleplacering, der hvor eleven vil trives bedst.

Miljøterapi

På Idrætsakademiet er miljøterapi en overordnet ramme omkring al behandlingsarbejdet. Hverdagen er struktureret omkring både undervisning og andre aktiviteter. Gennem den daglige miljøterapi opnår den unge et forbedret funktionsniveau.

En del af miljøterapien handler om relation og tæt kontakt til medarbejderne. De tætte og stærke relationer medfører, at eleverne føler sig trygge og kan få hjælpe til alle hverdagens små som store problemer.

Miljøet er roligt og præget af struktur og tydelige rammer. Miljøet er ”ikke-konfliktfyldt” og præget af lav grad af

”expressed emotions” og low arousal. På den måde ”smitter” de unge ikke hinanden.

Der er altid personale sammen med de unge, og personalet arbejder med en positiv anerkendende og støttende tilgang til den unge.

Vi vægter særdeles højt at skabe et ikke-klient-gørende miljø og på den måde arbejde intenst med afstigmatisering.

Vi vægter endvidere at udvikle elevens identitet og styrke de sider af elevens personlighed, der ikke handler om sygdommen eller problematikken.

Miljøet er på den måde tilrettelagt som et almindeligt ungdomsmiljø.

Vores miljøterapi indeholder også konkret færdighedstræning. Det kan bl.a. dreje sig om at træne offentlig transport, madlavning og andre mere sociale færdigheder. Derfor er vi også en del ude af huset både i undervisningsmæssige sammenhænge, men også i forhold til at opnå forbedrede færdigheder på disse områder.

Vores miljøterapi indeholder samtaler og træning i at mestre de udfordringer, de psykiatriske diagnoser medfører. Det kan være, hvordan man håndterer og mestrer at være plaget af hallucinationer. Det kan være at skulle spise sammen med andre. Det kan være angst for at skulle interagere med andre osv. Dette er igen tilrettelagt helt

5

individuelt, så hver enkelt elev får arbejdet med at mestre sine udfordringer i en sådan grad, at de fremover vil virke mindre begrænsende.

Der udarbejdes endvidere en behandlings-/udviklingsplan. Dette som oftest sammen med vores psykologer. Denne plan beskriver helt konkret, hvad der skal arbejdes med samt metoder, indhold og tilgange. Planen evalueres løbende og bruges som dokumentation.

Vi skaber en helhed i al behandlingen, der foregår omkring den unge, ved at have alt samlet på ét sted. Miljøterapien sammenkøres med den øvrige behandling. Vejen er kort i forhold til at kunne konsultere psykologer, når det er nødvendigt. Dermed bliver forløbene meget effektive og helhedsprægede.

Fysisk aktivitet og sundhed

Fysisk aktivitet kan være en vigtig del af opholdet på Idrætsakademiet. Den fysiske aktivitet er en del af hverdagen, men udarbejdet ud fra den enkelte elevs behov og formåen. Den fysiske aktivitet er en del af udviklingsplanen og selve behandlingen.

Vi er optaget af, at fysisk aktivitet har en række effekter på forskellige psykiatriske tilstande, såsom angst og depression, men også mere livsstilsbetingede følgesymptomer. Derfor arbejder vi med elevens sundhed generelt og tilskynder til gode vaner ud fra et evident udgangspunkt.

Vi motiverer eleverne til at have en fysisk del ind over på lige fod med anden behandling.

Vi har fysisk træning i fitnesscenter, dans, pilates, rideterapi, gå- og løbehold, svømning, boldspil og meget andet. Træningen varieres i løbet af skoleåret og tager i høj grad udgangspunkt i den enkeltes behov.

Fysisk aktivitet medfører også sociale færdigheder og påvirker den unges identitet i en positiv retning.

6

Psykolog- og familiebehandling

Idrætsakademiet har tilknyttet flere psykologer, der kan varetage forskellige psykologiske forløb m.m. Forløbenes form og indhold aftales individuelt. Vores psykologer udarbejder også vurderinger, udredninger og diverse tests.

Psykologerne tilbyder familiearbejde sammen med vores familiebehandlere eller separat.

Psykologerne tilbyder både individuel terapi, psykoedukation og superviserer personalet.

Vi tilbyder familiearbejde og har forskellige typer af forløb. Typisk er familiearbejde medvirkende til at optimere elevens læring, trivsel og udvikling.

Eleverne har forskellige kontaktpersoner, der samarbejder med familierne om interventioner. Vi vægter dette samarbejde højt og inviterer altid til god dialog og tydelig kommunikation.

Vi yder en helhedspræget tilgang til eleven, derfor er familien og andre pårørende velkomne.

Recovery og ressourceorientering

Vi arbejder med et recovery- og ressourceorienteret blik på alle vores elever og forløb.

I det diagnostiske billede og symptomer ligger der også en række ressourcer, vi ønsker at rette fokus mod. Dermed bliver diagnoser og symptomer eksternaliseret, og vi sætter fokus på, at elever skal komme sig.

7

STU

Uddannelsens indhold

Idrætsakademiet og Libertas arbejder vi ud fra, at alle unge har ret til en ungdomsuddannelse. Derfor tilpasser vi hvert uddannelsesforløb helt individuelt. Det er vores erklærede mål, at vi ud fra særlige tilgange, specialundervisning, miljøterapi m.m. vil kunne udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer. Med de rette forudsætninger og tilgange vil unge med psykiatriske diagnoser og andre funktionsnedsættelser dermed også opnå en faglig, social og personlig udvikling.

Undervisning

Individuelle undervisnings- og uddannelsesplaner kan tilrettelægges som holdundervisning eller helt individuelt. Der undervises i alle basisfag såsom dansk, matematik, sprog, samfunds- og naturfag. Disse fag kan afsluttes som eksamensfag AVU 1 og 2, FP9, FP10, HF-enkeltfag. Nogle elever vil også have behov for en mere vidtgående specialundervisning eller som funktionelt fag og almen dannende.

En STU-uddannelse kan hos os også være mere praksisorienteret.

STU-forløbene evalueres løbende og den studerende kan flytte linjer og afprøve nye områder.

Almene kurser

Førstehjælp, kost og sundhed, jobansøgninger, privat budget, skrivekursus, politik, løn og skat, hverdagsmad og borger i Danmark samt liv og trivsel.

Almendannende fag og aktiviteter

Samfund og omverden: TV-avisen, daglige aviser, debat og diskussion, miljø og natur.

Kultur: Ekskursioner, udstillinger, teater, litteratur, musik og andre kulturer.

Kommunikation: IT, medier, mundtlig og skriftlig kommunikation, netværk, ungdomsliv, sociale arrangementer og relationer.

Vores linjer i øvrigt er:

• SPORT, idræt og fysisk aktivitet.

• Frisørlinje

• Kosmetiklinje

• Håndværkerlinje

• Kreativ linje

• Medielinje

• Billedkunst

• Botræning

Miljøet

Udover det faglige tilbyder Idrætsakademiet og Libertas et miljø, hvor unge med svære vilkår kan udvikle sig. Vi arbejder med en miljøterapi, hvor relationer er et af de allervæsentligste kriterier for bedring og udvikling. Vi arbejder med anvendt ligeværd og en ydmyghed over for hver enkelte studerende.

Praktikforløb

Alle studerende kommer i praktik under deres uddannelsesforløb. Praktikkerne kan også tilrettelægges helt individuelt. Her får den studerende mulighed for at afprøve forskellige fagområder. Ud fra den enkeltes behov indgår vi praktikaftaler, hvor den unge enten selvstændigt eller med en mentor indgår på en arbejdsplads. Praktikforløb evalueres med et skema eller en udtalelse.

8

Forløb via Lov om aktiv beskæftigelse

Jobtræning, afklaring og opkvalificering

Ungekan fra jobcentrene og andre forvaltninger visiteres til bl.a. ressourceforløb, jobtræning, afklaring og opkvalificering.

Vi tilbyder en række forløb, der kan indeholde helheder eller elementer fra vores undervisningstilbud, linjer og kurser. Der udarbejdes profiler, ressourceudredninger, jobplaner og afklaringer.

Formål

• Vores ressourceforløb er tilsigtet at opøve færdighedsog funktionsniveauet hos vores unge og yngre voksne, således at der udvikles evner i retning af uddannelse og /eller beskæftigelse.

• Det er formålet med forløbet, via en helhedsorienteret indsats, at opøve kompetencer både fagligt, arbejds- og beskæftigelsesrettet, personligt, diagnostisk, socialt og fysisk.

• Det er formålet at forebygge og finde alternativer, der kan forhindre førtidspension. Endvidere at opkvalificere funktionsniveau.

Indhold

• Vi tilbyder en bred vifte af faglige forløb. Undervisning på differentierede niveauer. Der er mulighed for specialundervisning og eksamensrettet undervisning i basisfag som dansk, engelsk, matematik, samfundsfag m.m. Endvidere ydes der støtte til fjernundervisning i eks. HF-enkeltfag.

• Ressourceforløbet indeholder rådgivning og vejledning i at skrive cv’er, lave ansøgninger og besøge virksomheder. Interne og eksterne praktikker er indeholdt i forløbet. Også praktikker med stor grad af støtte om nødvendigt.

• Vi tilbyder psykoedukation bl.a. i form af selvforståelse og håndtering af vanskeligheder. Der tilbydes forskellige forløb rettet mod håndtering.

• Vi tilbyder støtte til fjernundervisning, IT-undervisning, førstehjælp, livredning, hygiejnebeviser, støtte til kørekort-teori m.m.

• Vores forløb indeholder social færdighedstræning og et miljø, hvor vi forebygger social isolation. Vi har løbende arrangementer eller fælles ekskursioner til bl.a. kulturelle begivenheder, der understøtter samfundsrelevante temaer samt selvværdskurser og ressourcefremmende forløb.

• Vi tilbyder endvidere psykiatrisk og psykologisk bistand.

• Ressourceforløbene indeholder løbende evalueringer og status-netværksmøder. Vi udarbejder omfattende skriftlig dokumentation og udarbejder ressourceprofiler, hvis det ønskes.

9

Udskrivningsforløb

Særlige støttemuligheder: Sygeundervisning, skp-ordninger, spisestøtte, psykoedukation o.m.a.

Målgruppe:

• Børn og unge med alle psykiatriske diagnoser.

• Autismespektrum forstyrrelser, ADHD.

• Spiseforstyrrelser.

• Psykotiske tilstande.

• Angst og depressive tilstande.

• Kønsidentitet problematikker.

• Komorbiditet og svære forløb.

Korte forløb med intensiv støtte i forbindelse med udskrivning eller åben indlæggelse tilbydes i Herlev, Hørsholm og /eller i eget hjem.

Når børn, unge og yngre voksne udskrives efter psykiatriske behandling, udredning m.m., er der ofte fortsat behov for støtte, efterbehandling, miljøterapi, undervisning og psykologbehandling.

Forløbene er typisk relevante der, hvor barnet eller den unge stadig ikke formår at klare et fuldt dagtilbud, men kan modtage sygeundervisning og har behov for en gradvis optrapning og afklaring af funktionsniveau.

Støtte- og behandlingsforløbene tilrettelægges helt individuelt og kan indeholde forskellige behandlingsbehov og tilgange.

Støtteforløbene kan opstartes, mens barnet eller den unge stadig er indlagt eller efter udskrivelsen.

Støtte i eget hjem i form af støttekontaktperson

Forløbet med støttekontaktordning indledes med et opstartsmøde, hvor vi forsøger at matche den unge med en kontaktperson, hvor vi vægter kemi og relationen højt.

Omfang og indhold aftales. Forløbene kan indeholde alt fra transporttræning, støttende samtaler, aktiviteter, fysisk aktivitet, dyre-/rideterapi osv. Der udarbejdes en udviklingsbehandlingsplan helt individuelt.

Støtte til spisning i forbindelse med spiseforstyrrelser (Evt. i komorbiditet med ASF)

Børn, unge og yngre voksne, der udskrives efter forløb i psykiatrien med spiseforstyrrelser, har ofte behov for støtte til spisning i perioden efterfølgende. Rammerne er anderledes i hjemmet, og det kan være belastende og konfliktfyldt, at forældre og pårørende skal indgå i denne spisesituation.

Vores medarbejdere arbejder med spisestøtte som en del af behandlingen og anvender metoder, der strukturerer og skemalægger spisningen for den unge. Spisestøtte kan

både være massiv til alle måltider og i mindre grad, for en aflastende funktion i familien.

Psykoedukation og selvforståelse

Barnet, den unge, den yngre voksne og/eller forældre modtager undervisning og rådgivning i det diagnostiske og udredningsmæssige billede, især hvordan det opleves og udmøntes for den enkelte drøftes og bearbejdes.

Indsigt og selvforståelse er afgørende for en god prognose og den evt. medikamentelle behandlings effekt. Ligeledes hvordan øvrige behandlingsmetoder kan sættes i spil, eventuelt som mere psykologiske behandlings- og samtaleforløb. Der kan iværksættes deciderede psykologiske behandlingsforløb.

Der arbejdes med metoder i forhold til at kunne håndtere hverdagen bedst muligt og opnå større selvindsigt, selvforståelse samt højne funktionsniveauet generelt. Fx håndtering af negative symptomer, eksekutive vanskeligheder og skabe struktur i hverdagen.

Eksponering og færdighedstræning

Eksponering i forhold til fx angstlidelser er en evident metodisk tilgang. Der arbejdes sammen med kontaktpersonen, hvor eksponeringen gradvist øges i takt med barnet og den unge mestrer angst og ubehag bedre.

Det kan være at færdes på åbne pladser, handle ind og anvende offentlig transport. Herudover kan der arbejdes med forløb, der sætter fokus på færdighedstræning, så det samledes funktionsniveau forbedres.

Støtte til aktiviteter i hverdagen.

Familiebehandling

Vi har tilknyttede familiebehandlere, der yder indsatser til familierne og deres pårørende. Disse varetages af enten psykologer eller familiebehandlere ud fra de enkelte problemstillinger. Familiebehandleren kan komme i hjemmet. Støtte og arbejde med konkrete værktøjer og metoder, lave observationer og udredning eller arbejde med konfliktløsning, psykoedukation i praksis og andre interventioner.

Aflastning

Vi tilbyder decideret aflastning i form at f.eks. weekendaflastning, døgn- eller ugebasis. Vi har villaer og lejligheder i både Nordsjælland og Københavnsområdet. Alle forløbene aftales helt individuelt og kan udarbejdes helt særskilt eller i forbindelse med øvrige interventioner eller isoleret.

10
11
12

Vi kan tilbyde rene solistopsætninger med komplicerede forløb med udadreagerende adfærd, misbrug og svær komorbiditet.

Sygeundervisning

Dette kan tilbydes til direkte opstart efter udskrivelse, hvor barnet eller den unge ikke formår at få udbytte af et fuldt skole- eller dagbehandlingstilbud. Organiseret som sygeundervisning i forhold til undervisningspligt.

Undervisningen kan forgå i hjemmet eller på en af vores afdelinger i Herlev eller Hørsholm.

Vi kan tilbyde egne værelser/klasselokaler 1:1, hvor den unge kan være helt skærmet i flotte rammer med mulighed for gradvist at kunne deltage i mindre fællesskaber med andre børn og unge.

Undervisningen er udarbejdet af den unges lærere og lever op til Folkeskoleloven.

Undervisningen er helt differentieret. Der lægges stor vægt på elevens forudsætninger, læringsstile og ressourcer. Ligeledes udarbejdes der didaktiske tilgange med udgangspunkt i den unges diagnostiske billede, medicinering, kognitive færdigheder osv. Det er ligeledes opgaven at afsøge de nye forudsætninger for læring, som elever med nylig diagnostisering måtte erfare og at støtte i denne proces.

Tæt samarbejde med psykiatrien og andre aktører

Forløbene kan tilrettelægges i tæt samarbejde med andre aktører – herunder psykiatrien. Hvis den unge f.eks. har en åben indlæggelse, kan forløbene køre i samarbejde hermed. Den unge kan også tilbydes vores sygeundervisning på et botilbud, opholdssted eller lignende.

Alle forløb tilrettelægges helt individuelt og kan op- og nedskaleres med kort varsel.

Funktionsbeskrivelser og statusrapporter

Forløbene er tænkt som kortere forløb, hvorfor der hver 3. måned udarbejdes en funktionsbeskrivelse/rapport, der kan benyttes i forholdt til kommende interventioner.

Støtteforløbene kan også anvendes som brobygning til barnets og den unges tilbagevenden til skole og uddannelse.

Om

På Libertas og Idrætsakademiet har vi over tyve års erfaring i arbejdet med børn, unge og yngre voksne med psykiatriske lidelser, ASF og andre udviklingsforstyrrelser.

Vi arbejder i særdeleshed med evidens og løbende kompetenceudvikling. Vi har samarbejde med psykiatrien og de fleste kommuner i Nordsjællands- og Københavnsområdet.

Vi har et stor netværk af behandlere og personaler, der har specialviden inden for specialundervisning, familiedagbehandling og psykologisk-psykiatrisk behandling.

Vores særlige kendetegn og resultater tager afsæt i vores kombination af evidente tilgange og vores afstigmatiserende og ikkeklientgørende metoder. Hvor børn og unge kan spejle sig i et helt almindeligt ungdomsmiljø, der danner de bedste rammer for en sund identitetsudvikling.

Vi tilbyder herudover:

• Skole-/dagbehandlingstilbud.

• 10., 11. og 12. klasseforløb.

• Mini-HF og HF enkelt fag, AVU/ FVU.

• STU-uddannelser.

• Afklaring og opkvalificeringsforløb under LAB-loven.

• Støttekontaktordninger.

• Misbrugsbehandling.

• Aflastning.

• Bo-projekter og solistforløb.

Kontakt os for yderligere informationer.

13

Solist- og aflastningstilbud

Vihar i vores regi tilbud til børn, unge og yngre voksne der har behov for intensiv solistopsætning, skærmning og aflastning både i hverdage og eller weekender.

Målgruppen herfor er meget individuelt og kan være svær psykiatrisk lidelse, autismespektrum-forstyrrelse, spiseforstyrrelse i en så svær grad, at der er behov for 1:1 solistopsætning eller yderligere.

Der er ofte tale om svær komorbiditet, så behandlingsog støttetilgangene kræver stor normering og højt specialiseret pædagogiske tilgange.

Solistopsætninger kan være en skole-/STU-løsning, hvor eleven tilbydes helt eget klasselokale og rammer, der er tilpasset den unges adfærd. Hvis der er tale om meget udadreagerende adfærd, kan vi tilbyde afskærmning, der tilgodeser dette og på et højt sikkerhedsmæssigt niveau.

På Libertas har vi 12 mindre klasserum og enkeltværelser med forskellige adgange, så miljøet kan være meget roligt, skærmet med stor grad af individuel pædagogisk tilgang, sikkerhed og fokus på low arousal metoder.

Det kan også være støtte til spisning ved svære spiseforstyrrelser, der også er præget af rigid og konfliktfyldt adfærd, hvor der i overgange eller i perioder er behov for særlig skærmning og 2/1:1 støtte.

Vi har også en villa, hvor unge kan placeres i solistopsætninger i døgnregi med massiv støtte, vågennattevagt og med stor grad af kompleksitet og sværhedsgrad.

Weekendaflastning er også en mulighed i vores regi. Både vores interne elever og eksterne kan visiteres til disse tilbud. Både akutte og kortere perioder, når det opstår pludselig behov for aflastning.

Vi har et stort team af støttekontaktpersoner, pædagoger og sikkerhedsmedarbejdere, så vi kan iværksætte aflastning akut.

Pædagogisk taxakørsel

Vi tilbyder pædagogisk taxakørsel med henteordninger i forhold til alle vores tilbud. Elever og studerende kan få tilknyttet befordring i form af pædagogisk taxakørsel, hvor vores personale kører ud og henter eleven og dermed kan gøre dette meget fleksibelt.

Hentningen kan være en del af det pædagogiske arbejde, elever har behov for, eksempelvis i forhold til angst behandling med eksponering. Skoleværing, social isolation, depression osv. Vores medarbejdere udarbejder en behandlingsplan herfor, hvor der arbejdes hen imod, at elever kan blive selvtransporterende.

Vi tilbyder også samkørsel, når flere elever skal hentes eller køres retur i samme område.

14
15

Bo-selv projekt

Projektet er tilegnet unge, der ikke profiterer af en anbringelse, men har behov for en mere selvstændig boform med tilknytning af kontaktpersoner. Den unge tilbydes en bolig i Københavnsområdet. Bo-selvprojekterne er velegnet til elever, der i forvejen er indskrevet på Idrætsakademiet eller som efterfølgende er i udslusningsforløb eller efterværn. Bo-selvprojektet kan også tilkøbes separat uden skoletilknytning til Idrætsakademiet.

Tilbuddene tilrettelægges individuelt.

Vores standardløsning indeholder som nedenfor anført:

• Den unge får stillet en lejlighed til rådighed.

• Varme, el- og gasforbrug.

• Licens, internet og tv-løsning.

• Den unge bevilges enten rejsekort eller stamkort til befordring.

• Etablering af tilbud i fritiden.

• Støtte og hjælp til vækning, sengetider, besøg hos læge, psykolog m.m.

• Social-vicevært-ordning og hjælp til praktiske opgaver.

• Fleksibel støttekontaktperson-ordning med 2 kendte medarbejdere.

• Dagligt tilsyn.

• Pædagogisk indsats og støtte i forhold til at få handlet ind, kostplan, økonomi, personlig pleje m.m.

• Pædagogisk indsats i forhold til behandlingsarbejde, konflikthåndtering m.m. Generelt i forhold til at sikre bedst mulig faglig, social og personlig udvikling og trivsel hos den unge.

• Det pædagogiske arbejde foregår i tæt samarbejde med Idrætsakademiet.

• Der udarbejdes skriftlig dokumentation i form af statusrapporter fra Idrætsakademiet.

• Vi tilbyder fuldt møblerede lejligheder med alt fra tv, køkkenudstyr, møbler m.m.

16

Fritidstilbud

Indhold

Vitager altid udgangspunkt i de unges ressourcer, ønsker, interesser og individuelle behov.

Indholdet i fritidstilbuddet er derfor tilrettelagt ud fra de unges behov og forudsætninger. Nogle unge har behov for meget struktur, støtte, tydelighed, klare rammer, forudsigelighed og genkendelse. Andre har behov for en mere valgfri og mindre styret fritidsdel, der tilskynder til et socialt ungdomsliv med evt. støtte til at danne nye relationer og udvikle færdigheder til at håndtere hverdagens øvrige udfordringer.

Fritidsdelen indeholder bl.a. skemalagte aktiviteter såsom fysisk aktivitet og idræt. Dans, musik og sang. Madlavning og bagning, kunst og krea, PC-spil og konkurrencer, sundhed og vægttab, praktiske gøremål og hjælp til at få ordnet diverse praktiske udfordringer i den unges hverdag.

Endvidere har vi en hyggecafé, hvor der høres musik, snakkes og læses. Der er desuden mulighed for:

• Støtte til hverdagens udfordringer

• Lektiehjælp

• Dannelse af sociale relationer

• Udflugter og ekskursioner

• Fællesskab.

ÅBNINGSTIDER

Fritidstilbuddet er åbent dagligt til kl. 16 og 15 fredage. Herudover i skolernes efterårsferie.

17

Støttekontakt-person og mentorordninger

Idrætsakademiet

og Center for Ungdomspsykiatri & Recovery tilbyder skp-ordninger til både interne og eksterne unge. Ordningernes form og indhold skræddersyes helt individuelt. Omfanget kan variere og tilrettelægges meget fleksibelt.

Ordningerne kan anvendes som alternativ til døgn- og botilbud, hvor den unge bor hjemme eller i egen bolig, men har behov for yderligere støtte.

Støtteordningerne kan have direkte behandlingsmæssigt sigte, hvor der arbejdes med eksponering i forhold til eksempelvis angsttilstande, socialtræning, færdighedstræning samt botræning.

Herudover morgenvækning, hente- og kørselsordninger, støtte til økonomi m.m.

Ofte, når vores interne studerende og elever har behov for yderligere støtte, giver det godt mening at samle indsatsen i vores regi, da det sikrer sammenhæng i den helhedsorienterede indsats.

Denne kan tilrettelægges helt individuelt og indeholder bl.a.:

• Støttekontaktpersonordninger

• Mentorordninger

• Bostøtteordninger

• Kørsels- og ledsageordninger

• Relationsarbejde

• Efterværn.

18

Kort om Idrætsakademiet

Vihar eksisteret siden 2006 og har stor erfaring i arbejdet med at få unge godt videre på trods af psykiatriske lidelser og psykiske sårbarheder.

Vores erfaring med fysisk aktivitet som en del af de helhedsorienterede indsatser er betydelig og har medført mange gode resultater sammenholdt med vores særlige miljø, den afstigmatiserende tilgang samt ressourcefokus. Vi vægter stor grad af fleksibilitet og individualitet i forløbene. Vores dokumentationsarbejde er vigtige måleparametre for vores kvalitetssikring.

Vi er altid til at træffe og prioriterer tæt samarbejde med forældre, kommuner og andre aktører.

Ring til os for nærmere oplysninger og besøg. På 44440304 eller 40418832.

Se mere på www.idraetsakademiet.dk

19
IDRÆTS- OG UDDANNELSESAKADEMIET • VESTERLUNDVEJ 20,1. • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • WWW.IDRAETSAKADEMIET.DK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.