JUBILÆUMSSKRIFT 2024

50 år i øjenhøjde

Jakobskirken er gjort klar til jubilæum. Stolene er blevet ombetrukket i nye otte farver.

50 år i øjenhøjde

Velkommen indenfor 4

Hvorfor Jakobskirken? 6

Kirke og kulturaktiviteter hører sammen 7

Derfor er Jakobskirken vores kirke 9

Man begynder som lille i aktiv barsel 10

Hvad gør det sjovt og udfordrende at gå til præst i Jakobskirken 12

Vi tror på netværket 14

KFUM-Spejderne valgte Jakobskirken til 18

FDF - en synlig del af bybilledet 20

Jeg er verdens lys - lysrelieffet 22

Eksperimenterende gudstjenester og nytænkning af liturgi 24

Jakobskirken som arbejdsplads 26

Orglet holder fri og sang og musik slippes løs 28

Min arbejdsplads - en ladestation for håb! 32

Fra Hein Heinsen til perleplader 34

Mike har Jakobskirken under huden 36

50 år er ingen alder for en kirke - fra kirkeværgens bord 38

Præst på farten blandt indsatte og udsatte 40

Derfor er Jakobskirken vores kirke 42

Sammen er vi bedst - om frivillighed 43

Med håndsprit og ghtervilje 44

Hip med de hippe - sognet i tal 46

Nye tider: Grøn kirke og bæredygtighed 48

Når enden er god 50

Undskyld - og en kolofon 51

Velkommen indenfor

På billedet her ved siden af byder menighedsrådets forperson Else-Marie Nielsen velkommen i Jakobskirken, og på samme måde kan vi også byde velkommen til jubilæumsskriftet, som er udgivet i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum søndag den 14. april 2024.

Festskriftet er skrevet - ligesom kirkens historie – af husets brugere - til husets brugere. Redaktionen bag har samlet udsagn og historier, som vi nu med glæde vil dele med dig.

Titlen på festskriftet ”50 år i øjenhøjde” er ikke grebet ud af den blå luft, men en del af ordlyden i Jakobskirkens vision, som er udarbejdet af menighedsrådet i 2019. Når vi skriver ”udarbejdet af menighedsrådet”, er det en sandhed med modikationer, fordi medarbejdere og frivillige i kirken har deltaget i formuleringen af visionen. Det er præcis den fremgangsmåde, vi helst og ofte bruger i Jakobskirken. Vi er stolte af muligheden for det samspil, og vi sætter meget stor pris på det. Involvering af frivillige er og har altid været en del af Jakobskirkens DNA – det kan du læse mere om på de følgende sider.

Festskriftet fortæller ikke hele Jakobskirkens historie, for den er så nt beskrevet i festskriftet fra vores 25-års jubilæum, som kan ndes på kirkens hjemmeside. Nej, vi har her forsøgt at give et øjebliksbillede af en 50-årig – en ung kirke i en gammel by.

Her kan du møde medarbejderne, kirkegængere, frivillige, og du bliver præsenteret for en del af de mange aktiviteter, som har til huse i Jakobskirken.

Der er hjørner af vores samfund som afkristnes, og tal for kirkegang og dåb er faldende i disse år. I Jakobskirken oplever vi stigende deltagelse i vores gudstjenester, og vi har ere slags at byde på.

Du kan ikke nde en jubilæumssang eller -salme skrevet i anledning af vores jubilæum, det må vente til en anden gang. Men Janne Mark har allerede skrevet en dejlig salme, hvor første vers så nt beskriver vores ønsker for Jakobskirken:

»Et hus at komme til, velkommen her du være vil. Bygget af sten, af ånd og krop, rejser sig op, solid, urokkelig, et hus du trygt kan høre hjemme i«

I menighedsrådets vision for Jakobskirken er også formuleret ord om et rummeligt fællesskab, hvor alle er velkommen, men også om en kirke, hvor vi ønsker at give rum til fred og fordybelse. Vi lever i en tid, hvor netop det kan føles som en mangelvare. Det vil vi gerne give plads til. Mest centralt er Jakobskirken et sted, hvor den gode fortælling om Jesus Kristus som verdens frelser forkyndes i vedkommende prædikener, i fælles salmesang og gospel, og forhåbentlig i kirkens måde at møde dig og omverdenen på. Tak til alle, som har bidraget med tekster, erindringer og fotos, så dette skrift kunne realiseres. Tak til alle brugere af Jakobskirken – før, nu og fremover. Vi er Jakobskirken.

God læselyst og tillykke med jubilæet!

Vores vision

Jakobskirken vil være:

• et rummeligt fællesskab, hvor du er velkommen som den du er

• et sted med rum til at nde fred og fordybelse og hjælp til at leve i tro, håb og kærlighed

• en kirke i øjenhøjde og i samspil med mennesker og institutioner i lokalområdet

• et sted, hvor din egen historie knyttes sammen med den store kærlighedshistorie om Gud og mennesker

Menighedsrådet, februar 2019

Hvorfor Jakobskirken?

Det fortaber sig hvorfor eller hvor fra navnet Jakobskirken kom i forslag til det menighedsråd, der skulle beslutte navnet på den nye kirke i Sydbyen. Men det blev grundigt debatteret på hele tre på hinanden følgende menighedsrådsmøder henover 1971-72. Jakobskirken blev det navneforslag, der k est stemmer, og dermed blev det sådan: Jakobskirken.

Det inspirerede i 1986 den bornholmske kunstner Gerd Hiort Petersen til det keramiske relief, du i dag kan se i våbenhuset. På relieffet ser du stigen, der forbinder himlen med jorden fra den gammeltestamentlige fortælling om patriarken Jakob, der under sin ugt havde en drøm, mens han sov på klippegrunden. Firdelingen af relieffet markerer et gyldent kors.

Kirke og kulturaktiviteter hører sammen

Allerede før Jakobskirken blev bygget, tog en gruppe driftige FDF’ere initiativ til, at der blev holdt gudstjenester i den sydlige del af Roskilde, som var under kraftig udvikling. Området hørte på det tidspunkt under Roskilde Domsogn. I 1970 blev gudstjenesterne holdt om aftenen med efterfølgende menighedsmøder. Her opstod begrebet ”sognemøder”, som siden blev en fast del af Jakobskirkens kulturudbud, med talrige foredrag om alt hvad der rører sig i samfundet.

Den næste aktivitet der så dagens lys var seniorklubben, med eftermiddagsmøder, seniorsøndage og udugter. Her i jubilæumsåret er seniorklubben fortsat et stort aktiv i kirken med ca. 80-90 seniorer, der mødes hver tirsdag eftermiddag til et afvekslende kulturelt program og kaffebord. Seniorklubben drives af frivillige, og slår alle andre aktiviteter i kirken i både alder og omfang.

Siden 1974 har der været utallige og mangeartede kulturelle arrangementer, og det er der fortsat. Pionérånden er måske ikke så udtalt, som da sognet og kirken var helt nye. Men der er fortsat ikke langt fra tanke til handling, når gode idéer duk-

ker op. De skiftende menighedsråd søger altid at være i øjenhøjde med kirkens menighed og øvrige brugere af huset. I dag er der sognemøder i næsten alle kirker landet over, og vi oplever i Jakobskirken, at det er tid at gå nye veje igen.

Nye aktiviteter opstår – hvor kommer idéerne fra?

I alle årene har der under menighedsrådet været et aktivitets- eller kulturudvalg, som forsøger at have ngeren på pulsen i forhold til, hvilke aktiviteter der skal inviteres til.

I 2018 blev udvalget fx opmærksom på konceptet ”samtalesaloner” udviklet af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, som praktiseredes med stor succes i København. Det skulle også afprøves i Jakobskirken – og det blev det! Men vi var nok en postgang for tidligt ude – Roskilde var ikke klar til den slags måder at samtale på. Så det er indtil videre sat på pause.

Visionsproces – nye idéer igen

I 2018 og 2019 arbejdede menighedsrådet med at formulere en ny vision for Jakobskirken. I den proces deltog frivillige, ansatte, naboer, samarbejdspartnere samt professionelle konsulenter fra Kirkefondet. Det lagde en solid grund for den færdige vision, som menighedsrådet

godkendte i februar 2019. Men det gav også rum til udvikling af nye idéer til aktiviteter. Nørklecafé, Yoga og Ikoner En af dem er Nørklecaféen, som har mødtes hver anden uge siden 10. september 2018. Et hyggeligt fællesskab omkring håndarbejde. I første omgang deltagernes eget håndarbejde. Men med tiden er det udvidet til produktion af små huer til for tidligt fødte eller krammebamser til skadestuen på Roskilde Sygehus, dåbsservietter til kirken, sokker, tæpper, vanter, sjaler og meget mere til auktion ved høstgudstjenesten eller julesalg til fordel for Jakobskirkens sociale arbejde. Fællesskabet er kun vokset år for år – og er helt sikkert kommet for at blive. Ud af visionsprocessen opstod også et ønske om yoga i Jakobskirken. Menighedsrådet valgte at tilbyde den kristne yogaform CrossYoga, grundlagt i Danmark af Rie Frilund Skårhøj. Her kom lokalerne under kirken i brug, for her er god plads til de gymnastiske øvelser. I kælderen nder kan du også nde ikonmalerne hver den anden mandag i måneden. Siden 2005 har en lille gruppe dedikerede ikonmalere fundet fællesskab i deres interesse

for de ikoniske billeder med religiøse motiver. Der er mange forskellige fremgangsmåder, og alle med lyst og interesse i den aktivitet er meget velkommen. En gang imellem kommer ikonmalerne op fra kælderen, og laver en lille udstilling i kirken til glæde for alle andre.

Menighedsmøder – endnu en kilde til idéer

På de årlige menighedsmøder er der ofte opstået idéer til nye aktiviteter. Sådan gik det fx i 2020, hvor medlemmer af menigheden savnede at se meningsfulde lm sammen med andre, som tidligere havde været en mulighed i kirken. En gruppe frivillige greb idéen, bl.a. tidligere kirketjener Henrik Steen Christensen, som nu er frivillig lmaftenvært de ca. 5 gange om året, hvor Jakobskirkens biograf er åben. Typisk er det lm med store dramaer, personlige dilemmaer eller etiske spørgsmål der er på programmet, så der er noget at snakke om over kaffen efter lmen.

Fællesskab om livets store spørgsmål

Bibellæsning for voksne og en studiekreds om tro og etik, er andre eksempler på nye aktiviteter, som er opstået af ønsker fremsat på menighedsmøderne. Aktiviteter som plan-

lægges og faciliteres af frivillige i samarbejde med kirkens præster. Det er givende fællesskaber, hvor de store spørgsmål i livet ivrigt debatteres, og hvor bibelteksterne åbnes på nye måder for deltagerne.

Jakobskirken har også rum til andres aktiviteter

Hver torsdag er Jakobskirken udgangspunkt for Gå-hold for langsomt gående, arrangeret af Menighedsplejen.

Alle kan være med, også med stok eller rollator, for målet er at mødes med andre, og få lidt frisk luft, selv om benene ikke er så friske mere. Se mere på www.roskilde.socialkompas.dk/

Roskilde Gospel Singers

Det store Gospelkor, Roskilde Gospel Singers mødes hver torsdag aften til korsang og fællesskab og giver også jævnligt koncert eller medvirker ved gospelgudstjenester i Jakobskirken. Læs mere på www.roskildegospelsingers.dk

Syd for Banen

Lokalhistorisk forening holder 6-8 arrangementer om året i Jakobskirken. Foredragsaftener og byvandringer. Se mere på www.sydforbanen.dk

Fremtiden – den bestemmer du!

De kulturelle aktiviteter begyndte med frivillige, der arrangerede sognemøder. Nu mere end 50 år senere er det præcis den samme fremgangsmåde. Idéerne opstår i fællesskabet omkring Jakobskirken – blandt frivillige, i menighedsrådet og i menigheden i det hele taget. Hvor det fører Jakobskirken hen i fremtiden, det ved kun du – kære læser, for du kan være med til at skabe den. Vi er kirken –hvor der er rum og plads til ideerne. Lad os sammen gøre Jakobskirken til et endnu bedre sted at mødes om kirke og kultur. Jakobskirken er fortsat en ung kirke i en gammel by!

Læs mere om alle aktiviteterne på

Derfor er Jakobskirken vores kirke

Det er dejligt at komme i Jakobskirken. Jeg lærte den at kende i forbindelse med mine børns konrmation for mange år siden. Her har altid været gode præster. Jo mere man kommer her, jo ere kender man. Jeg er aktiv i seniorklubben og nørklecaféen. Jeg har også været med i arbejdet med at formulere kirkens frivilligstrategi.

Ebba Neimann Rasmussen

Da jeg gik på pension, k jeg tid til overs, og k øje på Jakobskirkens tilbud ”Nørklecaféen”. Dér blev jeg glad for at komme, og deltager nu også i højskolesangaftenerne, og er frivillig i seniorklubben. Jakobskirken er et dejligt sted at komme.

Lene Møller

Jeg kommer i Jakobskirken, fordi det er Roskildes bedste kristne kulturcenter. Jeg er kom her første gang i 1997, hvor jeg begyndte i Roskilde Gospel Singers – og stadig er med. Pia Jensen

Jeg mistede min datter i 2008, og tænkte ”hvor kan jeg gå hen med min sorg?” Jeg valgte Jakobskirken, og blev allerede i døren mødt af et par andre kirkegængere, som inviterede mig til at sidde sammen med dem i kirken. Jeg er frivillig i seniorklubben, og når der i øvrigt er brug for en hånd i kirken. Jeg er glad for at komme her og har nu løst sognebånd hertil.

Anne-Lise Rasmussen

Min indgang til Jakobskirken gik gennem Roskilde Gospel Singers, hvor jeg har været med siden 1998. Der sker mange ting i Jakobskirken, og jeg har senere deltaget i kristendomsundervisning for voksne, Rock-kirke og forskellige pop-up-kor. Mit engagement her i kirken har helt sikkert beriget min tro.

Annette Neerlin

Mine børn er konrmeret her i kirken i begyndelsen af 80’erne. Men især efter jeg mistede min mand, begyndte jeg at komme regelmæssigt i kirken. Jeg nder fred ved at gå i kirke, og jeg er med i seniorklubben. Det er hyggeligt!

Henny Larsen

Man begynder som lille i aktiv barsel

De seneste 15-20 år er babysalmesang blev et fast tilbud til de helt små babyer og deres voksne i mange danske folkekirker – Jakobskirken er ingen undtagelse. Tiltaget blev i begyndelsen mødt med lidt skepsis for ”babyer kan da ikke synge! ”, sagde man. Ikke desto mindre har det vist sig at være en aktivitet, der virkelig har bidt sig fast til stor fornøjelse for alle parter.

Det er en helt speciel oplevelse at komme til babysalmesang. Alene det at mødes i et kirkerum, er for mange forældre en dejlig og anderledes oplevelse, som ikke fås andre steder. Til babysalmesang synger vi salmer og børnesange, og alle sanser tages i brug. Det er en meget intens oplevelse, og mange oplever at nde et helt særligt fællesskab via salmesangen og musikken.

Knopskydning

I Jakobskirken har vi i årenes løb udviklet området til nu også at indeholde ”Tumlingesang” for de 1-3 årige, hvor ikke kun mødre, men også bedsteforældre kan være med. Endnu en knopskydning er ”Salmer og rytmik” for de 4-5 årige, som især sognets daginstitutioner har nydt godt af.

Forældrene bakker op, men er ikke længere med som aktive deltagere. Børnene kommer sammen med deres pædagoger fra børnehaven, og de nyder at komme på besøg til sang og dans væk fra de vante rammer for en stund. Børnene er i den alder blevet gode til rytmer og til selv at synge med, for slet ikke at tale om hvor ivrige de bliver, når rasleinstrumenter ndes frem ledsaget af klappeøvelser, leg eller dans.

Fædrene begynder at komme med

Seneste skud på stammen kalder vi ”Aktiv barsel”. I en tid hvor barselsperioden bliver længere og længere – også for fædre, har vi udviklet et tilbud til alle småbørnsforældre, der ønsker at udvide netværket og samle inspiration under deres orlov. Aktiv barsel er udformet som en række aktiviteter, som forældre med små børn kan mødes om og have glæde af en formiddag om ugen.

Nogle aktiviteter foregår i kirken, andre ude af huset. Forældrene er selv med til at planlægge aktiviteterne, som kirkens sangpædagog holder snor i. Det kunne være; orgelkoncert for børn, træning med din baby, rytmik, babymassage og førstehjælp til børn.

Skøn tilsynsopgave Som ved så mange andre aktiviteter i Jakobskirken, har kirkens præster tilsyn med de musikalske aktiviteter for småbørnene.

Tilsynet handler om at have øje for trosdimensionen i kirkens formidling. Det er et tilsyn som kirkens præster med glæde påtager sig, og nder stor glæde ved. Præsterne har også ofte medvirket ved gudstjenester særligt for de små salmesangere.

Det var en hyggelig måde for mit barn og mig at være sammen med andre nybagte forældre og deres børn gennem musik og leg.

Dorte Pilgaard - mor til Liam

Vi tror på netværket

Næstekærligheden. Folkekirken. Treenigheden. I Jakobskirken betyder de kirkelige buzzwords noget hver dag, for det ligger i kirkens DNA at være netværk. Lokalt, i troen på Gud, i oplevelsen af fællesskabet og min forbundethed med mine medmennesker.

Jakobskirken er synlig og den høres. Som bygning i gadebilledet, hvor klokketårnet rager op i Østervangscentret og klokkernes klang høres over sydbyen i Roskilde. Det vi samles om, beskrives i de lokale aviser, på Facebook og internettet og i folks mailpostkasser, når de gerne vil følge med gennem nyhedsbrevene. Det livsbekræftende i kristendommen kommer frem i det, der siges og synges i huset. Men først og fremmest er Jakobskirken synlig og høres gennem alle dem, som lader sig inspirere og oplever, at netværket giver dem noget, og at de selv bidrager til det.

Den røde tråd i kirkemiljøet er den gode historie om, hvordan livet får mening og hvad vi betyder for Gud og for hinanden.

Den fortælling er vi mange, som formidler videre. Den 14årige, som fornemmer at troen siger ham noget, når han går

til præst sammen med sine venner. Han husker sin yndlingssalme resten af sit liv. Den 72-årige enke, som i præstens tale ved hendes mands begravelse føler sig set og hørt og løftet, nu sorgen fylder. Den 43-årige med midlertidig opholdstilladelse, som henter gavekortet og er glad for julehjælpen, selv om han som muslim ikke fejrer lige den højtid.

Som folkekirke vil Jakobskirken være kirke i øjenhøjde. Sådan er det formuleret i menighedsrådets vision for kirkelivet.

Her kommer folk til, hvis de vil, og præger miljøet med deres medleven, idéer og indsats. Her påskønnes vores erfaringer med livet og med Gud, og der er mange ere end præsterne, som formidler hvad tro, håb og kærlighed handler om. Her nder vi ord for vores forhåbninger og skuffelser og rum for det, der er værd at fejre, og det vi græder over. Det er gennem os, at kirken har krop og Ånden bliver mere end ord. Når vi bekender os til den treenige Gud, Faderen Sønnen og Helligånden, tror vi på kærlighedens fællesskab i Gud og

imellem os. Vi håber på en verden, hvor det er kærligheden og ikke døden, som får det sidste ord. Det viser sig i praksis hver dag. Nogle gange stærkt og nogle gange skrøbeligt, ofte sårbart og altid med en åbenhed for hvad der vil vise sig. Der står jo noget på spil, når det handler om tillid, fællesskab og forventning. Vi kan tro på Ånden, men vi kan ikke garantere succes.

Gå-hold for langsomtgående xx

Netværket er ’give and take’ i en kreativ gensidighed. Det afspejler sig i de samarbejdsrelationer, som Jakobskirken indgår i med bydelens mange foreninger og institutioner. Børnehavebørnene glæder sig, når de i december kommer på besøg for at opleve julefortællingen. Skolekoret fra Østervangsskolen synger for deres kammerater, når kirken er proppet med elever før de går på juleferie. Halloween-festen og fastelavn bliver til, fordi KFUM-Spejderne og FDF udformer børneeventen sammen med kirkens præster, medarbejdere og frivillige.

Når de klassiske biler grundlovsdag samles på Roskilde Ring for at fejre Danmarks første internationale motorløbsbane 1955-1968, kan gospelgudstjeneste være en del af pro-

grammet. Så ankommer præsten og korsangerne fra Roskilde Gospel Singers i amerikanerbiler til parkens amteater til tonerne af ’Born to Be Wild’.

Aaben Dans trak på netværket, da egnsteatret skabte ’Kærlig Hilsen Roskilde’ i 2014, en danseperformance med udgangspunkt i lokalområdet.

Menighedsrådet deltog i borgermøderne og afgav høringssvar, da byrådet præsenterede en ny helhedsplan ’Sydbyen bobler’ i 2020.

Vi er forbundne og forpligtede

Jakobskirkens Sociale Arbejde støtter Kafé Klaus. Værestedet i midtbyen er et varmt og værdigt miljø og bruges af mennesker, som er socialt udsatte. Kirken er repræsenteret i Kirkens Korshærs lokale bestyrelse og Jakobskirkens ene præst er også korshærspræst.

På Makers Corner på Musicon mødes borgere med sindslidelser, og også her bidrager frivillige fra Jakobskirken fx til jul.

Festivaldeltagerne nder hver sommer en ’OpenChurch’ i

Jakobskirken, når der skal tankes op med sandwich, solcreme og kolde dåseøl i supermarkedet ved siden af. Nogle af de historier nder vej til hjemmesiden og pressen.

Kirkens medieudvalg prioriterer bevidst fortællingerne om, hvad næstekærlighed kan føre til og hvordan det skaber værdi for os, når vi mødes om det der optager os.

Det giver glæde og livsindhold at engagere sig. Menighedsrådet understøtter det vi skaber sammen, med en gennemarbejdet frivillig-strategi og -politik, årlige frivillig-events og en anerkendende tilgang, hvor man ikke oplever at stå alene. At lytte er lige så vigtigt som at tale

I kirkemiljøet lytter vi til det, som andre mennesker har på hjerte, og det som Gud har på hjerte. Det inspirerer, og nogle ord bliver til lovsang og en taknemmelighed for at være til.

Vi behøver ikke at være ens. Venskabsforholdet mellem Jakobskirken og Ayasofya-moskéen i Allehelgensgade handler om gode naboer. Vi er nysgerrige på hinanden og på, hvordan vi tror om livet og om Gud, når nogen fejrer jul og andre eid. Dansksprogede og tyrkisktalende deler drømmen

om, at vores børn skal have et godt liv og vokse op i et samfund, som alle bidrager til og har hjemme i. Når den lokalhistoriske forening ’Syd for Banen’ holder foredragsaften, låner menighedsrådet lokalerne ud, for det handler om den lokale identitet. Det er et værdifuldt netværk, når der formidles fortællinger om, hvordan det er at bo og leve og være optaget af livet her i kvarteret. ’Syd for Banen’ har bl.a. rakt mikrofonen til tidligere medarbejdere, som i anledning af kirkens 50 års jubilæum har fortalt om deres spændende arbejdsliv. De kan ndes på kirkens hjemmeside, Jakobskirken.dk.

Kirkelivet skabes af dette ’give and take’. Fællesskabet bliver til i hvert øjeblik, hvor ånden i netværket bringer mennesker sammen om det livsbekræftende. Når erkendelsen igen rammer os, at livet er til deling og vi må tage vare på hinanden, og at Gud er der for os.

Det gør verden større, og det er berigende. Her i det, vi har sammen, er der noget der kalder på mig – uanset at du på nogle punkter er meget anderledes end jeg er.

Næstekærligt, folkekirke, treenigt når der er Ånd imellem os.

KFUM-Spejdere med med fane til konrmation

KFUM-Spejdere planter træ i Drømmehaven

KFUM-Spejder bliver konrmeret i sin spejderuniform

Palmesøndag og æslet Skryd

KFUM-Spejderne valgte aktivt Jakobskirken til

I begyndelsen af 1990’erne rendte vi spidsrod mellem tre sogne og re kirker. Vores yngste ulveunger boede i kælderen under Jakobskirken. De store spejdere havde hus på Agnesvej og trak børn og unge fra både Domsogn og Sct. Jørgensbjerg sogn. Endelig havde vores rovere hus i Veddelev og hørte til i Himmelev sogn.

Det betød, at når der var Fastelavns- BUSK- eller andre børnegudstjenester, så var vi (for-)ventet alle steder i byen og ingen steder slog vi til. Vi tog derfor en alvorlig drøftelse i gruppeledelse – og indstillede til grupperådet, at vi fremover ville høre til i ét sogn.

Sideløbende arbejdede vi på at samle gruppen på ét mødested. Det var for fragmenteret med alle de lokationer og vi mistede medlemmer ved overgang fra det ene sted til det andet. Det duede ikke. Sydbyen med alle dens mange boligblokke, de grønne arealer ved Roskilde Ring og dengang (før det nye rådhus) også en grøn kile mellem Eriksvej og Køgevej, og så Jakobskirken trak vores opmærksomhed. Det var her vi hørte til.

Vi valgte Jakobskirken og Søndre Sogn til Selvom det også betød farvel til et årligt tilskud på 10.000kr fra et af de andre sogne. Valget hang selvfølgelig sammen med de aktiviteter præster og øvrige ansatte udbød og det samarbejdsklima og den stemning vi blev mødt af i kirkens rum og lokaler. Vi var velkomne – og mere end det: I Jakobskirken var alting muligt indtil det modsatte var bevist. Hvis stolene skulle ud af kirkerummet fordi der skulle danses, tændes lys og mediteres liggende eller et æsel skulle trækkes gennem lokalerne, så var der plads til det.

De voksne legede med. Hvilke andre kirker havde en tiger som organist, når der var fastelavn, eller en præst der solgte aadsbreve på torvet på en middelalderkorpslejr? Vi havde i vores kirke!

Sammen med FDF-ledere og andre yngre voksne i sognet deltog nogle af os i kristendomskursus for voksne i Jakobskirken. Det var meget berigende, ikke mindst for samarbejdet om børne- og ungdomsaktiviteterne i Jakobskirken i mange år fremover.

Vi voksede ud af kælderen - ikke af Jakobskirken

KFUM-Spejderne Roskilde Gruppe ekspanderede voldsomt

i de år. På et tidspunkt havde vi mere end 30 ulveunger (89 årige) og 20-25 bævere (6-7 årige) på samme aften i kælderen. Når vi ser på lokalerne i dag, tænker vi hvordan var det dog muligt? Men det lykkedes, ikke mindst fordi vi også havde meget glæde af det, der nu er blevet til drømmehaven, og af skoven bag ved kirken.

I 2000 lykkedes det at bygge spejderhus på Eriksvej og

KFUM-Spejderne yttede derfor ud af Jakobskirkens kælder, men ikke ud af sognet – og Jakobskirken har vi stadig i vores hjerter og det er her vi hører til.

Jakobskirken ER vores kirke

I dag har vi fortsat en tæt relation til Jakobskirken. Spejderne kommer til kirken, ikke blot når der er børnegudstjenester, også når der er brug for at få en præst til at fortælle om kirken og kristendommen. Når spejdere bliver konrmeret, stiller vi med fanevagt. Den årlige generalforsamling bliver som regel holdt i Jakobskirken, og til fastelavn er det spejderledere, der sammen med ledere fra FDF hænger tønder op og medvirker til at styre slagets gang.

FDF - en synlig del af bybilledet

FDF Roskilde har siden 1907 været en del af bybilledet i den sydlige del af Roskilde. Den historiske tilknytning til Søndre Sogn, der blev formet i 1965, har varet ved frem til i dag. Den tidligste del af FDF Roskildes ikke ubetydelige betydning for Jakobskirken og Søndre Sogn er beskrevet nøje i jubilæumsskriftet ved 25års jubilæet – som i dag kan ndes på kirkens hjemmeside: Jakobskirken.dk

Tradition for samarbejde - en god tradition

Alle frivillige engageret i FDF Roskilde har altid været glade for samarbejde med Jakobskirkens præster og ansatte.

I mange år har det været en tradition, at én af kirkens præster har besøgt årets sommerlejr og har taget del i programmet én af dagene.

Det har for børn og unge givet en oplevelse af at være i øjenhøjde med Folkekirken og Jakobskirken. At opleve præsterne uden præstekjolen, men iført kostume eller privat tøj har givet en særlig og uhøjtidelig tilgang i forkyndelsen.

FDF Roskilde havde fra omkring 2000 til efteråret 2005 base i kælderen i Jakobskirken. I 2005 yttede aktiviteterne til

Vindingevej 31, der tidligere husede Kvindeligt Arbejderforbund. Det var vigtigt for de frivillige i FDF Roskilde, at et nyt kredshus skulle have en beliggenhed, så der fortsat var tilknytning til Søndre Sogn og Jakobskirken. Det lykkedes heldigvis, og båndende er fortsat intakte.

BUSK og Fastelavn = Jakobskirken

BUSK-dagen (Børn – Unge – Sogn – Kirke) var i mange år også et omdrejningspunkt for kirkens og FDFs forkyndelse i børnehøjde. Hertil kommer fastelavn, der årligt trækker mange børnefamilier til Jakobskirken.

Kirke på mærkerne

Som en del af FDFs aktiviteter ndes bl.a. ”kirkemærket” til at sætte på forbundsskjorten. Aktiviteterne omkring kirkemærket har altid indbefattet besøg i Jakobskirken og et samarbejde med kirkens præster på årlig basis.

I Jakobskirkens vision fra 2019 er det formuleret, at Jakobskirken er: En kirke i øjenhøjde og i samspil med mennesker og institutioner i lokalområdet. Den vision er ikke en oskel, men en levende sten i Jakobskirkens virke – præcis som den opleves af børn, unge og voksne i FDF Roskilde.

»Jeg er verdens lys.

Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

På venstre side udsnit af Jakobskirkens Lysalter, udført af Gerd Hiort Petersen, 2006

Her citat fra: Johannes Evangeliet kapitel 8, vers 12

Det er en fornøjelse at fejre gudstjeneste i Jakobskirken som præst. Altid sker det i samspil med en engageret og velsyngende menighed, som modtager både nytilkomne og nye tiltag med åbenhed og interesse. Gennem årene har ikke bare dåbsbørn, men også minikonrmander og konrmander, ikonmalere og vejforeninger været med til at gøre søndagsgudstjenesterne ekstra festlige.

Særlig Søndag opndes

Vi var nogle stykker fra kirkens gudstjenesteudvalg, som tilbage i 2015 havde et ønske om at holde gudstjenester med et andet musikalsk udtryk. Her opstod Særlig Søndag - først som en forsøgsordning, men siden som fast gudstjeneste den sidste søndag i måneden. Musikken spilles på andre instrumenter end orgel – det kan være alt fra bas og trommer til trompet. Der er en overvægt af nyere og mere rytmiske salmer, også som del af nadverfejringen. Særlig søndag, der også inkluderer et særligt søndagskor til at synge for på salmerne, og en særlig lækker hjemmebagt kage til kirkekaffen, udvikledes i fællesskab af unge og mindre unge frivillige fra menigheden, organister og præster, og undervejs blev ting prøvet af og ændret.

gudstjenester og nytænkning af liturgi

Kordegneopgaver overtaget af frivillige Inddragelse af frivillige er en del af kirkens DNA, og det er naturligt at det også gælder for gudstjenesten. Til Særlig Søndag læses bibelteksterne ofte af frivillige. Da kirkens kordegn gennem mange år gik på pension i 2019, blev stillingen ændret til administrativ leder, og menighedsrådet besluttede at lade kordegnens opgaver i søndagsgudstjenesten blive varetaget af frivillige, inspireret af Særlig Søndag. I dag er det frivillige der læser ind- og udgangsbøn og hjælper med nadveruddelingen ved alle gudstjenester.

Pop i kirken

Kirkerummet har en god akustik – også til moderne musik, og i løbet af de senere år har der været fejret en del musikgudstjenester med musik af bl.a. ABBA, Kim Larsen og Queen; gudstjenester der er blevet beriget af pop-up-kor med lokale sangglade under entusiastisk ledelse af kirkens organist, der ellers er mere på hjemmebane med Bach end Beatles! Hotte rytmer og varme hveder Roskilde Gospel Singers, der øver i kirken, har ligeledes i

mange år beriget gudstjenestelivet med glad sang. Det er så taget løfter sig, fx til den traditionelle ”Gospel og varme hveder” St. Bededags aften.

Flere valgmuligheder er på vej

Gudstjenestefællesskabet i Jakobskirken er en del af et landsdækkende gudstjenestefejrende fællesskab i hele Folkekirken. Da biskopperne i 2016 satte gang i en proces for at afdække, hvordan det står til med gudstjenestelivet i sin helhed, og om der er brug for nye rammer, arbejdede vi også med det i Jakobskirkens menighedsråd. Det mundede ud i et høringssvar i 2019. En mindst lige så vigtig sidegevinst var de gode samtaler, vi havde undervejs. Her k vi lejlighed til at tale om andet end økonomi, mursten og praktiske forhold. Samtalerne k hurtigt dybde og kom også til at handle om tro og teologi, og vi lærte hinanden endnu bedre at kende.

Potentialet i at tale og arbejde sammen om gudstjenesten er noget, jeg håber vi får øjnene op for overalt i det kirkelige landskab, for det kan gøre os bedre til at værdsætte hinandens forskelligheder og gudstjenestens mange udtryk.

VISIONSSAMTALE: Forrest: Marianne Pedersen og Bente Dieckmann i baggrunden Jeanette Marie Grøn Nielsen og Tina Juul Tandrup

Jakobskirken som arbejdsplads

I medierne fortælles om udfordringer med arbejdsmiljøet i Folkekirken. Dårlig ledelse får ofte skylden.

I Kirkeministeriets undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i Folkekirken fra 2023 angiver 90%, at de nder arbejdet meningsfuldt, og 75% at der er gode kollegiale forhold på jobbet. En god jobtilfredshed, sammenlignet med andre arbejdspladser.

Omvendt har ca. 15% oplevet mobning og ca. 16% været udsat for krænkende handlinger på jobbet. Det er uacceptable høje tal. Undersøgelsen viser også, at hver fjerde medarbejder er usikker på, hvem de refererer til.

Kodeks for god ledelse

I Jakobskirkens menighedsråd er vi meget opmærksomme på medarbejdernes trivsel. Vi har en personalepolitik, arbejdsbeskrivelser og instrukser, ekstra medarbejdermøder og medarbejderrepræsentanten deltager på menighedsrådsmøderne.

Vi søger at være professionelle frivillige, at sætte retning og være tydelige i vores ledelse af medarbejderne. At vise respekt for faglige og personlige forskelle, samt at løse evt. konikter inden de vokser sig store.

Sognepræst siden september 2023. Har stået foran en pyramide i Egypten med en kamel i et førertov, mens to meget "nysgerrige" kamelførere langsomt bakkede væk med hans spejlreekskamera ...

Sognepræst (kbf.) siden februar 2008. Kan lide at vandre hele året og samler svampe i sæsonen. Han er endnu ikke faret så meget vild, at han ikke har fundet hjem igen.

Sognepræst, korshærspræst og arresthuspræst siden april 2022. Underviser i swingdans.

Lars Mogens Randi Gitte

Kordegn siden oktober 2012. Fossil interesse – tidligere som brændstof til motorcyklen - og nu som aftryk i sten

Organist september 1989 til 2008 og igen fra marts 2012

Fuldstændig forelsket i TV-serien Badehotellet. Betegner sig selv som lidt af en nørd på området.

Kirketjener siden februar 2017

Samler på IKEA-besøg! Mangler Aarhus og Aalborg, men har til gengæld Berlin og Älmhult i samlingen.

Henrik Pia Asger

Administrativ leder og regnskabsfører siden marts 2023!

Genoptog under Corona en passion, der havde hvilet i 50 år og begyndte at bygge en modeljernbane i skala H0 (1:87).

Kirketjener siden december 2020

På 27. år bidt af en gal hest og rider mindst to gange om ugen

Præsternes arbejdsmiljø hører under provsten, men i Jakobskirken tænker vi præster som medarbejdere på lige fod med øvrige ansatte.

Administrativ leder ansat Netop det faktum, at medarbejdere i Folkekirken kan være usikre på deres referencepersoner, k i 2019 menighedsrådet til for første gang at opslå en stilling som administrativ leder med personaleansvar. For at give plads til ledelsesopgaven, fjernede menighedsrådet kordegnens pligt til at deltage i gudstjenester. Et korps af frivillige ”kirkehjælpere” varetager nu ind- og udgangsbøn samt hjælper med nadveruddelingen ved højmessen.

Den nye lederrolle har gjort en stor positiv forskel for både medarbejdere og menighedsråd, og det har været et klogt og vigtigt skridt at tage som professionel arbejdsgiver.

Gode medarbejdere

Vi er stolte af vores medarbejdere, som er med til at skabe den særlige Jakobskirke-ånd; som favner og rummer kirkegængere, frivillige og øvrige brugere af huset. Der er altid plads til forbedringer, og menighedsrådets opmærksomhed på arbejdsmiljø og trivsel må aldrig svækkes.

Orglet holder fri og sang og musik slippes løs

Jakobskirken har en meget sangglad menighed. Det er en gave – også for organisten. Vi synger simpelthen meget. Det være sig i kirkekor, seniorkor, pop-up-kor eller i gospelkor. Vi synger til møder og kulturarrangementer, og ikke mindst til de mange fællessangsarrangementer vi har haft gennem de seneste år.

Børnekor har tidligere været en stor del af mit virke i mange år, men alt har en tid, og da interessen for det faldt – åbnede der sig nye døre.

Fællessang er vores DNA

Vi har for år tilbage deltaget i en storstilet samlemaraton med alle Salmebogens 791 salmer. Det såede et frø til idéen for et reårigt projekt – Højskolesang. Samtlige 572 numre i Højskolesangbogen blev sunget. Undervejs ramte Corona vores samfund, så projektet blev forlænget et halvt års tid, men vi nåede i mål.

I mellemtiden udkom en ny udgave af Højskolesangbogen med 150 nye sange, og de blev derfor vores næste projekt. Denne gang garneret med lokale musikere, folkekor og fremtrædende personer. Fællessangen har altid været en del af Jakobskirkens DNA. Det håber jeg fortsætter.

På et tidspunkt valgte jeg at afprøve nogle andre tangenter, med en ansættelse andet sted, men valgte efter få år at vende tilbage til Jakobskirken. Det gjorde jeg på grund af den hjertevarme menighed. Som ansat i Jakobskirken er man ikke bare en lønnet person, man føler sig også som en del af et stort netværk, som er helt unikt.

Rytmerne indtager gudstjenesten

Man kommer ikke sovende til et job som organist i Jakobskirken – heldigvis. Vi synger mange nye salmer – mange med mere rytmiske melodier end de gamle. Vi eksperimenterer med gudstjenesteformer og anderledes liturgi. Vi har opfundet en gudstjenesteform, vi kalder for særlig søndag, som har et mere rytmisk udtryk end den almindelige højmesse. Orglet holder fri! I en halv snes år har denne gudstjenesteform været en fast del af gudstjenesteudbuddet i Jakobskirken. Musikere fra nær og fjern – unge som gamle - rutinerede og mindre rutinerede musikere gæster hele året kirken til disse særlige søndage.

De små synger

I årets løb har vi stor glæde af besøg fra sognets daginstitu-

tioner. Især ved juletid gæster op mod 800 nysgerrige børn kirken og skråler med på et barn er født i Betlehem. Også ved andre musikprojekter er de livlige og umiddelbare små størrelser med til at farve dagligdagen og frembringe smil på læberne.

En kollega i det musikalske arbejde er kirkens tusindkunstner Nanna Ipsen, som i de seneste år har varetaget kirkens tilbud om babysalmesang – børnerytmik – barselscafe og aktiv barsel. Spændende nye tiltag som på kort tid har bygget et kæmpe netværk af børnefamilier op omkring kirken.

Fremtiden er også fuld af sang

I skrivende stund har jeg passeret de 60 år og pensionen nærmer sig. Jeg sidder tilbage med en stor følelse af taknemlighed over, at jeg i så mange år har fået lov til at tegne Jakobskirken og dens musikalske liv.

Ingen kan spå om fremtiden, men jeg håber, at Jakobskirken må bevare sin sangglade menighed. At vi alle tager stafetten op og videregiver den åbenhed og hjertevarme, der er kendetegnet for netop dette sted - og som gør tærsklen til kirken lavere.

Min arbejdsplads – en ladestation for håb!

Jeg har altså også jubilæum! Et helt halvt år blev rundet fredag 1.marts, siden min indsættelse ved friluftsgudstjenesten i Drømmehaven i slutningen af august 2023.

Ved det nyligt afholdte Konrmandtræf 2024 i Roskilde

Domkirke, var der en kollega fra et andet provsti, der spurgte:

“Hvordan er det så for dig at være præst? ” Helt spontant øj det ud af munden på mig: “ Det er som at komme hjem”.

Ja, sådan har jeg det i Jakobskirken. Et hjem er et sted med en lav dørtærskel, et sted hvor jeg kan lade op, et sted hvor hverdagens tilfældige møder kan skabe rum, både for drømme, skøre idéer, og det som gik skævt og skal samles op.

Mit lille ½-års jubilæum er en del af noget større. Et 50-års jubilæum for en bykirke

“Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen står det underligste hus. Stilhed, der er livets egen, overdøver dagens krav, her hvor Helligånden holder åbent hus for høj og lav”

(Den Danske Salmebog 331)

Sådan oplever jeg Jakobskirken – som et åbent hus! Som en ladestation for håb! Som et bæredygtigt folkekor, hvor alle har stemmeret.

Jakobskirkens jubilæum er også en del af et meget større jubilæum! Nemlig festen for den grundfortælling, som er hele den skabte verdens fortælling. En jubelfortælling, som begyndte long way back, som udfoldes lige her og nu, og som rækker uendelig langt ind i fremtiden. At Gud skaber sit menneske, at Gud elsker det og at Gud har planer for det.

“Tak, at huset her blev bygget –som en sang om Paradis”

(Den Danske Salmebog 330)

Med min lidt rustne tenor stiller jeg mig ind midt i koret af stemmer, og synger med på glæden over at være en del af et rummeligt fællesskab og en tro, som er min hvileplads, mit faste punkt og mit hjem i verden.

Fra Hein Heinsen til perleplader

Der er kunst i alle hjørner af Jakobskirken, ført an af det store værk af Hein Heinsen på altervæggen, til de mindre og måske mere oversete værker.

Det går fra stationære værker til midlertidige udstillinger af ikoner eller konrmanders værker. Fra værker der har fundet deres plads, til værker der yttes rundt og ses i nyt lys en periode. Der er gamle værker fra 70‹erne og helt nye værker fra 2023. Fælles for dem alle er, at de på samme tid er elsket og hadet - og en helt uundværlig del af Jakobskirken.

Sømmet på væggen

Hein Heinsens skulptur er en stærk magnet for nysgerrighed, og er blevet et af Jakobskirkens stolte kendemærker. »Er det ikke dér, Hein Heinsen har ... » Jo, det er det - og i dag er vi stolte af det otte, modige og for førstegangsbeskueren lidt vanskelige værk. Det skal minde os om korsfæstelsens og dødens grusomhed langfredag på Golgata, men også om at der hver eneste dag overalt i verden pines og plages mennesker. I skulpturen og det ufuldendte kors ser vi det torturinstrument, det også er.

I den gyldne cirkel, der kan få en til at tænke på påskesolen, ses endnu et kors. Påskemorgens tomme kors, der er sejrens

og troens symbol. Dér lige over døbefonten, hvor det nye liv tilegnes Jesus Kristus i dåben. Værket er blevet så berømt, at det jævnligt besøges af kunstturister. Det står stadig åbent for beskuernes fortolkninger, ligesom det fortsat både irriterer og provokerer. Men ingen, der i dag har deres faste gang i Jakobskirken, kunne tænke sig noget andet på altervæggen.

Kunstudvalg og udstillinger

Kunsten i Jakobskirken kan vi i høj grad takke et modige menighedsråd for, der allerede tidligt i kirkens liv nedsatte et stående kunstudvalg, der skulle arrangere kunstudstillinger og købe kunst til kirken. I begyndelsen var det Ikke mindst for at råde bod på alt det, der var blevet sparet i byggeprocessen.

På den måde kom altervæggen, altersølvet, lamperne, forhæng til prædikestolen, frisen i menighedssalen, ere keramiske værker fx lysrelieffet og mange andre kunstværker til.

Stjernevinge - kunst der involverer os - en nyskabelse i dansk kirkekunst Senest er det medskabende 'Stjernevinge' kommet til i sam-

arbejde med Roskilde-kunstnerne Helle Hove og Iben Brøndum. Kunstværket blev indviet 1. søndag i advent 2022. Det er skabt af enkle materialer: perler af plast, som ethvert barn er fortrolig med. Det enkle løftes op til en æstetisk helhed af det ligranagtige mønster, som på én gang er stramt komponeret og livligt som det udfolder sig over væggen.

Kunstværket er med dets interaktive dimension, hvor stjerner løbende kommer til i samspil med dåbsbørn og deres familier, også et konstruktivt bidrag til den aktuelle debat om faldende dåbstal i folkekirken, og hvordan relationerne mellem folk og kirke styrkes.

Mike har Jakobskirken under huden

I Jakobskirken gør jeg en forskel - og bliver selv glad af det, fortæller den kronragede kampsportsinstruktør, der også er projektleder og næstformand for menighedsrådet.

Mike Holmqvists interesser går i mange retninger. Han griner: ”Ja, hvis menighedsrådsmøderne ligger på en tirsdag, så kommer jeg altså ikke. Tirsdag aften træner jeg nemlig børnene i aikido.”

Mike blev valgt til menighedsrådet i Jakobskirken i 2016 og genvalgt i 2020. Det motiverer ham at være involveret på ledelsesplan. ”Menighedsrådet er sådan set kirkens bestyrelse. Fx tænker vi over, hvem vi ansætter, så nye medarbejdere passer ind i visionen for Jakobskirken og er indstillet på at samarbejde. Vi er ret forskellige i menighedsrådet, og det bliver jeg inspireret af, for vi arbejder godt sammen.”

Jeg kan mærke, at jeg gør gavn Da bygningen skulle have nyt ventilationssystem, var det Mike, der anbefalede den rådgiver, som menighedsrådet endte med at benytte. ”Det er en tilfredsstillelse for mig, når jeg kan mærke, at jeg gør gavn med noget.”

Mike Holmqvist er uddannet maskinmester og el-installatør. Han arbejder til daglig i Københavns kommune med bygningsrenovering og energibesparelser. Nu er hans to børn på vej til at blive voksne, så Mike har tid til at være frivilligt engageret ere steder i Roskilde. ”Det giver mig noget at være en del af det, så man ikke bare er tilskuer.”

Mike vil gerne sætte sit præg, på det der sker

”Det behøver ikke altid være, sådan som det plejer. Her i kirken gør vi tit tingene lidt anderledes, det synes jeg er motiverende. Det er sjovt, når vi holder gudstjeneste i det fri. Så hjælper jeg til med det praktiske.”

Om søndagen er Mike tit kirkehjælper. Han læser op fra Bibelen under gudstjenesten og deler brødet ud ved nadveren sammen med præsten.

I Jakobskirken er der en høj grad af frivillig-involvering, i alt der foregår. Menighedsrådet prioriterer det kreative frivilligmiljø og er med til at udvikle det.

foran en masse mennesker og tage ordet. Her kan jeg øve mig på et sted, hvor jeg er kendt.”

Mike er vild med tatoveringer

En af Mikes nyeste tatoveringer er en krøllet engel med glorie, som har fået plads på underarmen. Inspirationen kom fra sangarket i Jakobskirken juleaften, hvor vignetten med englen var på. Nu lyser englen op på Mikes arm.

Mike lægger ikke skjul på, at han har en særlig interesse i gudstjenesten. ”Jeg kan godt lide at komme i kirke. Det er også en øvebane for mig. Jeg er ikke god til at stille mig op

Kirkehjælpere?

Frivillige fra menigheden hjælper på skift med at bede ind- og udgangsbøn samt uddeling af nadverbrød.

50 år er ingen alder for en kirke - fra kirkeværgens bord

Siden indvielsen af Jakobskirken i 1974, har bygningen forandret sig meget ude og inde. Kirken er blevet større i årenes løb. Østøj med konrmandlokaler, samt kontorer og depotrum i andre verdenshjørner er knopskudt ud fra moderkirken, efterhånden som pladsen blev for trang. Selv orglet er udvidet i antal stemmer.

Kirken er løbende renoveret efter utallige vandskader og stormskader, men også opdateret og fulgt med tiden. Nye tider kræver nye og mere moderne faciliteter, fx bedre belysning og større tilgængelighed.

Store projekter

De sidste 8-10 år, har vi bl.a. arbejdet med tilgængelighed. Et omfattende projekt hvor halvtaget mod øst er fjernet, så man bedre kan se indgangen til Østøjen. Elevator er etableret, så det er nemmere at komme ind i Jakobskirken for gangbesværede og kørestolsbrugere, ligesom der er etableret ere handicaptoiletter og ny skiltning.

Varme- og ventilationssystemet er renoveret, bl.a. for at komme et gigantisk træk-problem til livs. Et stort projekt

med nye radiatorer i samtlige rum, og med helt nye varmekilder i kirke og menighedssal, hvor varmen nu kommer fra varmepaneler i loftet, mod tidligere luftvarme fra gulvet. I samme omgang, mens vi var oppe i højden, blev også vores lysekroner renoveret og omstillet til mere klimavenlige LEDlyskilder.

Klokketårnet i beton er totalrenoveret, og så sent som i marts

2024 er endnu et projekt afsluttet - etablering af sikre adgangsveje til vores tage. De gamle stiger var ikke længere arbejdsmiljømæssigt forsvarlige.

Den seneste meget synlige forandring er også fra marts

2024, hvor ompolstring af stolene i kirkerummet er færdiggjort. Et længerevarende projekt startende med udskiftning af stolene i menighedssalen. Det er endog meget svært at nde nye stole, som alle sidder godt i, og det er derfor endt med ompolstring af de gamle kirkestole - en både billigere og mere bæredygtig løsning end nyanskaffelse. Menighedsrådet har truffet modige farvevalg i både kirkerum og sal, og det er blevet ot og moderne, men fortsat helt i tråd med vores 70’er bygning.

Alle projekter kræver menighedsrådets opmærksomhed, opsparing, projektering og prioritering i ere år. Det kræver sin mand at være kirkeværge, selv i en ung kirke som Jakobskirken. Der er hele tiden noget at se til, fortæller Jørgen Madsen, der har været kirkeværge i menighedsrådet de seneste 13 år. Jørgen har også ansvaret for sognets præstebolig på Døvnældevej.

Det næste større projekt på tegnebrættet vil være udskiftning af hele det 1.500 m2 store kirketag evt. med tilføjelse af solcellepaneler.

Ung, men ikke længere yngst

Ser vi 50 år frem, vil Jakobskirken igen være forandret og udviklet, i takt med behov som opstår. Den vil have fulgt med tiden og have udviklet sig. Det er ganske sikkert, for sådan er ånden i Jakobskirken.

I 2019 blev Roskilde beriget med endnu en kirke, da Trekroner Kirke blev indviet. Jakobskirken er nu ikke længere den nyeste ”pige i klassen” men stadig ung og sprød.

Præst på farten blandt indsatte og udsatte

Der er ikke mange dage, der er ens. Siden jeg blev indsat i Jakobskirken i april 2022, har jeg ugentligt mødt så mange forskellige skæbner, og det er jeg på mange måder taknemmelig for. Mine fordomme bliver konstant udfordret og jeg bliver hele tiden overrasket over hvad vi som mennesker faktisk kan bære.

Det store brød med fuldt tatoverede arme og kronraget isse, der mest af alt ligner en gammel rocker, viser sig at være meget reekterende over sit liv, og ærgrer sig over, at han altid lader sig friste af de hurtige penge, og ikke bare kan stille sig tilfreds med mindre.

Eller den unge mand, med en dom på 12 år hængende over hovedet, der ikke lader udsigten til dommen æde ham op, men insisterer på at holde fast i kærligheden og håbet om et bedre liv på den anden side. Hvordan vi som mennesker kan vænne os til et liv i trange omgivelser uden frihed.

Eller hvordan den førtidspensionerede i joggingbukser kan overraske, ved at se op fra sin avis og springe op af stolen, når en dårligt gående skal hente sin mad nede på Kafé Klaus.

Eller hvordan alderspræsidenten styrter rundt og rydder op efter alle andre, selvom hun dårligt kan se noget som helst. Der er så mange hårde skæbner og så mange seje mennesker, der har overlevet det, de går og kæmper med: Kvinder der på forskellig vis har mistet deres børn, hjemløse, ensomme, psykisk eller fysisk syge og misbrugere, som ikke bare sætter sig ned og har ondt af sig selv, selvom de med rette kunne gøre det, men som står op hver morgen, kommer ned på Kafé Klaus og er noget for de andre – og dermed også for sig selv.

Selvfølgelig kan man blive trætte af hinanden sådan et sted, men det forunderlige er jo, at uanset hvem der i en periode mangler, ja, så mangler de jo – og er savnet.

Meningsfuldt job

Det går stille og roligt op for mig, at mit arbejde ikke består i at hjælpe mennesker. I hvert fald ikke sådan i klassisk forstand. De er fuldt livsduelige. Mit arbejde består først og fremmest i at spejle, at livet som indsat eller udsat også er værdifuldt i Guds øjne. Et liv der er lige så værdifuldt som

ethvert andet menneskeliv, og at der er al mulig god grund til at håbe. Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfuldt at lave.

Retur får jeg så meget: Udover at lære så enormt meget om livsmod, så bliver min teologi hele tiden testet, for hvis ikke den står sin prøve med livet på kanten, så må jeg omtænke min teologi, så jeg heller ikke vrøvler fra prædikestolen om søndagen.

Jeg er så glad for, at jeg netop lige er endt her i Jakobskirken. Når man drøner rundt mellem tre forskellige arenaer, kræver det et menighedsråd, der bakker mig op, forstående kollegaer, beredvillige kirketjenere, der bl.a. sørger for luft i hjulene til mit opsøgende arbejde og som tænker med på gode praktiske løsninger, et orakel af et kirkekontor, der har svar på alle mine umulige spørgsmål - og ikke mindst en organist, der glad og gerne kommer og spiller til gudstjenesterne og sangeftermiddagene, jeg har uden for kirkens mure. -

Hvis du vil støtte Jakobskirkens sociale arbejde kan du bruge MobilePay-nummeret 46247. På forhånd tak.

Indsamling til:

Jakobskirkens Sociale Arbejde (Roskilde Søndre Sogns Menighedspleje)

Andreassen

Derfor er Jakobskirken vores kirke

Jeg har tidligere gået i kirke et andet sted, hvor jeg ikke længere følte mig tilpas. På grund af mit medlemskab af Roskilde Gospel Singers kendte jeg lidt til Jakobskirken, og derfor faldt valget på denne kirke. Kirkerummet giver mig en rolig måde at være i kirke på. Jeg har fra begyndelsen følt mig meget velkommen, og lynhurtigt som en del af fællesskabet. Fantastisk at kirkekaffen serveres lige ved siden af kirken, så kræver det mindre mod at gå med første gang. Folk snakker sammen og vil hinanden. Alle er i øjenhøjde –selv personalet! Jeg er nu frivillig som kirkehjælper til søndagsgudstjenesterne. Det nyder jeg meget.

Charlotte Rømer Bergstrøm Scheibel

Min yngste datter blev døbt i Jakobskirken i 1976, da kirken var næsten ny. Jeg er kommet her siden. Her nder jeg en base og tryghed i livet. Jeg har været aktiv i menighedsrådet, gospelkoret og seniorklubben, så jeg kender huset rigtig godt.

Jytte Christiansen

Jakobskirken er en modig kirke – med mod til at afprøve nye ting, hvor man ikke kender udfaldet på forhånd. Min vej til Jakobskirken gik via KFUM og KFUK midt i 1990’erne, hvor min familie og jeg yttede til Vor Frue. Det er en levende kirke, som jeg aktivt har valgt til ved at løse sognebånd.

Flemming Lassen Nielsen

Jeg har altid følt mig som en del af folkekirken – men blev først døbt sidste sommer. Jeg bor uden for sognet, men har fået anbefalet Jakobskirken af en god veninde, og er meget glad for at komme her. Det er en meget anderledes kirke. Dejligt at prædikestolen står nede på gulvet – i øjenhøjde med kirkegængerne. Jordnære prædikener, varmt og rart fællesskab. Efterhånden har jeg lært en del at kende, og hjælper nu til som sanger på plejehjemmet.

Vibeke Møller

Da vi yttede til sognet for snart to år siden, undersøgte vi hvilken kirke vi tilhørte og kiggede forbi en søndag. Vi er kommet her lige siden! Man føler sig utrolig velkommen – en meget åben kirke og menighed. Vi har hørt, at Jakobskirken er den mest aktive i byen – her sker rigtig meget.

Susanne og Klaus Buus

Sammen er vi bedst - om frivillighed

”Nogen har det som vabler – de kommer, når arbejdet er gjort”. Sådan oplever vi det ikke i Jakobskirken.

Frivillighed har helt fra begyndelsen været en vigtig byggesten i opførelsen og udviklingen af Jakobskirken, og er det fortsat. Ingen frivillige – ingen Jakobskirke, i hvert fald ikke som de este af os kender den.

Tiderne skifter

De seneste 10-15 år har frivilliges engagement ændret sig – både i samfundet og i Jakobskirken. Fast engagerede frivillige er faldende i antal, og omvendt er antallet episodisk frivillige stigende. Tendensen er, at man engagerer sig i enkelte afgrænsede opgaver efter skiftende interesse, hvor vi tidligere så frivillige, som holdt fast i ”medgang og modgang” i mange år. Det moderne udtryk ”what’s in it for me” slår også igennem her. Det skal vi som menighedsråd forstå, når Jakobskirkens udvikling og vækst er afhængig af de frivilliges engagement og interesse.

Frivillighed prioriteret og på dagsordenen I 2017 satte det nyvalgte menighedsråd frivillighed øverst

på dagsordenen. Der blev inviteret til visionsdage, frivilligevents og workshops, og besøg fx hos den lokale forening INSP og deres lønnede frivilligkoordinator for at blive klogere på området. Vi blev her særligt opmærksomme på, at frivillighed går begge veje. Jakobskirken har brug for frivillige hænder, og de frivillige drives af, og nder tilfredsstillelse i, at gøre en forskel for andre. Helt konkret søger vi at inddrage frivillige i aktiviteter og opgaver, hvor det er muligt. Det er en ny måde at tænke frivillighed på for menighedsrådet.

I kirkens budget for 2020, blev der afsat midler til en mere systematisk tilgang til at styrke frivilligheden i Jakobskirken. Det blev begyndelsen på udviklingen af både strategi og politik for frivillighed i Jakobskirken. Per Gaarde Dvoracek blev ansat som kirkelig social entreprenør i en toårig projektperiode, og Jakobskirken har i dag en velbeskrevet frivilligstrategi og -politik, som i årene frem skal føres ud i livet i sognet og kirken. Et frivilligudvalg har set dagens lys, og i skrivende stund søger vi efter en lønnet frivilligkoordinator. Et spændende område at arbejde med, også for de kommende menighedsråd.

Apropos menighedsråd, så har tidernes skiften på frivilligområdet nu også sat sine direkte spor her. Ved det kommende menighedsrådsvalg i efteråret 2024 ændres valgperioden til to år, mod tidligere re år. Det sker i erkendelse af, at også her bliver det sværere at engagere frivillige fast i en længere årrække. Specielt de yngre voksne kan have svært ved at binde sig for længere tid ad gangen, så med det tiltag håber menighedsrådet at kunne imødekomme de ændrede behov.

Personligt er jeg drevet af ”missionsbefalingen” og ”menighedsrådsløftet”. Jeg har været med som frivillig i Jakobskirken det meste af mit liv på forskellig vis, og kan ikke forestille mig ikke at være engageret i Folkekirken. Jeg tilhører en uddøende race, på linje med storke og næsehorn. Men det er heldigvis moderne at kere sig om vores slags.

Når man indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver man skriftligt menighedsrådsløftet: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Med håndsprit og fightervilje

Kirken er lukket! Gudstjeneste online! Konrmationer udsættes! To meter mellem kirkegængerne! Kirke uden salmesang! Julen er ayst! Nogle vilde udsagn, som vi ikke havde fantasi til at forestille os virkelige. Ikke før den 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen holder det historiske pressemøde, og Danmark lukkes ned pga. stigende covid-19-smitte i landet. En dato vi vil huske langt frem i tiden - også i Jakobskirken.

Forretningsudvalget blev straks sammenkaldt, og efter en del startproblemer med det online mødeforum, var vi lynhurtigt i gang med at planlægge, hvordan vi kunne være kirke – når vi skulle holde lukket. Som tiden gik, blev det tydeligt for alle, at også kirken havde en vigtig rolle at spille, i forhold til at nå ud til mennesker, som sad isoleret. Det faldt os aldrig ind blot at lukke ned og gå i dvale. Det blev snarere nærmest en katalysator for et helt nyt kirkeliv, og der blev i stedet tænkt: »Hvad kan vi så?«

Påsken var lige om hjørnet, og Jakobskirken har bl.a. tradition for at invitere til skærtorsdagsmåltid og gudstjeneste. I 2020 blev det fællesspisning og gudstjeneste – sammen -

hver for sig. Portionsanrettet mad kunne hentes ved kirken på bestemte tider, så man ikke mødte for mange andre mennesker. Gudstjenesten blev sendt online via kirkens hjemmeside, mens menigheden spiste med og deltog hjemmefra. Med tiden blev vi bedre til at streame gudstjenester.

Når vi ikke kunne invitere indenfor

– så inviterede vi udenfor Foran kirken var der gennem nedlukningen mulighed for at tænde lys, skrive på en ”håbsvæg”, ”gåtur med bibelsk indhold” og påskeløb for børn. Ved 75-året for Danmarks befrielse kunne man komme og tænde et lys på kirkens trappe.

I løbet af sommeren og efteråret, k vi lov at mødes igen med afstand og i bobler af varierende størrelse. Men julen 2020 nærmede sig, og den 23. december sent om aftenen kom så meldingen om, at vi skulle ayse alle julens gudstjenester. Øv, det var træls. For første gang i Jakobskirkens historie, havde vi afholdt lillejuleaftens-gudstjeneste, for at give plads til ere i julen.

Den tradition er indtil videre

fastholdt, også her ere år efter virus har lagt sig igen.

Ved fastelavn i 2021, var der fortsat restriktioner, og vi måtte ayse den meget afholdte fastelavnsgudstjeneste for børn. Igen var vi kreative, og satte et kæmpe fastelavnsris op foran kirken, som områdets børn kunne komme forbi og pynte. På Facebook delte vi billeder af udklædte børn, som ikke k kostumet luftet på anden vis, med præmie til bedste udklædte.

Så var der jo Philip Faber og fællessang på TV I Jakobskirken har vi inviteret til sangaftener længe før Covid19 slap løs i verden. Fællessang blev pludselig med helbredet som indsats, og også her måtte vi lukke ned. Vi er nu tilbage for fuld musik igen, og vi oplever, at danskerne er blevet endnu gladere for fællessang. Hver eneste gang vi inviterer til fællessang, dukker der nye ansigter op i kirken. Det er fantastisk!

Af Marianne Pedersen med god hjælp fra redaktionen

0//%@5 379#?=?79?>@:5@<>><=5?4?=9?> 6@-<;:+7;6>;?=@?>@

0&/(.,@ @)$.0, *>?4@968@:5@4?3@@4<=3<5@3?=@!"2@<1>68 ':=9:>@:5@1>�79?>@;<=@;:=9<;9?7@1>2@9?8?*:= ?88?>@4<682@.?@-<;:+7;6>;?=23;

Fastelavnsris foran JK

Madpakkeposer til Skærtorsdag

Gudstjeneste med afstand

Nyvalgt menighedsråd med afstand og mundbind

Gå en gudstjeneste ??

Påskevandring 2020

Tænd et lys for friheden

Hip med de hippe - sognet i tal

Hvad er Roskilde Søndre Sogn i grunden for en størrelse? Søndre sogn blev udskilt fra Domsognet 1. april 1965 og var da i rivende udvikling.

Østervangsskolen blev taget i brug i årene 1968-1971, men allerede inden skolen var helt færdigudbygget, var den for lille, og endnu en skole i sognet – Maglegårdsskolen – blev indviet i 1971. På det tidspunkt var der ca. 8.000 indbyggere i området, og tallet var fortsat stigende pga. de nye store parcelhusområder.

Fra sogneanalysen udarbejdet af Kirkefondet med tal pr. 1. januar 2019 ved vi, at:

• Sognets børne- og ungegruppe mellem 0-19 år udgør 20% af befolkningen.

• Gruppen af unge voksne mellem 20-29 år, udgør 22% af sognets befolkning.

• Sognets voksengruppe mellem 30-49 år, udgør samlet set 24% af befolkningen.

• Gruppen af midaldrende mellem 50-64 år, udgør samlet set 18% af befolkningen.

• Ældregruppen over 65 år udgør 16% af sognets befolkning.

Søndre sogn skiller sig ud Børnegruppen i Roskilde Søndre Sogn udgør en lidt mindre andel af befolkningen end landsgennemsnittet. Til gengæld har sognet en markant højere andel af unge voksne mellem 20-29 år end på landsplan og en lidt højere andel af 30-34 årige.

Det er en lidt atypisk aldersprol for et sogn i en by i forstaden til København. Man kunne have forventet en noget lavere andel af unge voksne, ere børn og ere ældre.

Forklaringen skal formentlig ndes i boligudbuddet, der ofte spiller ind på alderssammensætningen i et sogn. Store ungdomsboligkomplekser er opført i sognet i årenes løb, og de seneste 20 år er andelen af de unge indbyggere steget med over 50%.

Dagens tal

Pr. 1. januar 2024 er der registreret 9.811 indbyggere i Søndre Sogn – heraf er 6.477 (66%) medlemmer af Folkekirken.

På baggrund af den tiltagende større andel af unge i sognet, har menighedsrådet i Jakobskirken i disse år ekstra fokus på at nytænke kirkens prol og kontaktade.

Vi ønsker at styrke relationen til de 24-45-årige med og uden børn. Derudover har menighedsrådet opmærksomheden rettet mod Musicon, som tegner sig for en stor del af nytilytterne i sognet i disse år.

Kirkestatistik 2023 for Roskilde Søndre Sogn:

kirkelige velsignelser: 0

Antal kirkelige begravelser blandt sognets døde:54

Kilde: sogn.dk

Foto: Robert Gunnarsson/Unsplash

Nye tider: Grøn kirke og bæredygtighed

Ingen kan være i tvivl om at miljø, bæredygtighed og klodens fremtid er nøgleord i disse år. Heldigvis understøtter kirken også den bevægelse. Selvom kirken nok ikke rykker først, så er vi godt på vej. Nye initiativer omkring ”Grøn Kirke” fra stifterne inspirerer kirker over hele landet til at tænke nyt om bæredygtighed. Det gælder også i Jakobskirken. Nedenfor nævnes nogle af de områder hvor vi i Jakobskirken tænker bæredygtigt.

Lad os begynde med kaffen

Ingen kirke uden kirkekaffe, se blot på den lille gur hvordan den svenske kirke med et glimt i øjet placerer kirkekaffen i den kristne kostcirkel. I Jakobskirken bruger vi godt 100 kg kaffebønner om året (og heri er ikke medregnet de mange liter kaffe der drikkes af seniorklubben hver tirsdag). I foråret 2024 har vi skiftet kaffeleverandør fra de lokale supermarkeder til en mere direkte forbindelse til en fattig landsby i Burundi, som leverer en fremragende kaffe og for hvem kaffesalget er livsvigtigt og svingende kaffepriser på verdensmarkedet kan være kata-

strofale. Vi betaler lidt mere for kaffen, end når vi jagter ugens tilbud i supermarkederne, men vi ved at pengene går nærmest direkte til de fattige familier i landsbyen i Burundi – og smagen er der bestemt ikke noget galt med.

Genbrug og genanvendelse

Igennem ere år har menighedsrådet sparet sammen til nye stole i kirken. Da vi gik i gang med at tale med leverandører i foråret 2023, nåede stoleudvalget frem til at vi kunne spare mange penge og mange ressourcer ved at ombetrække de eksisterende stole med nye smarte farver og forny polstringen. De este er jo enige om, at man sidder godt i kirkens stole, så hvorfor kassere 150 stole og købe nye, når vi for væsentligt færre penge kan give de gamle stole nyt liv? Til jubilæet er alle stole i kirkerum og dagligstue skiftet. Nyd dem i visheden om at vi her har kombineret de gamle gode stole med nyt smart betræk.

Mens disse linjer skrives, er kirketjenerne ved at måle vores affaldsrum op for at nde ud af hvor mange sorteringsbeholdere i forskellige størrelser, der er plads til. Når det er sket, skal der laves aftale om jævnlig afhentning og til sidst,

vil den enlige affaldsbeholder, der normalt stilles ind i menighedssalen til afrydning, blive erstattet af et helt lille batteri af sorteringsbeholdere til papir, organisk affald, pantasker m.m. Planen er endnu ikke helt klar, men det kommer.

Tag, tagpap og solceller

I foråret 2024 blev et langvarigt byggeprojekt afsluttet. Der er etableret en udvendig sikret trappe fra terrænniveau og helt op til kirkens tag. Det skyldes primært krav fra Arbejdstilsynet og sikrer at vi kan sende håndværkere, kirketjenere og ikke mindst kirkeværgen på taget til inspektion og reparationsopgaver.

Næppe var der skrevet under på aeveringsdokumentet, før vi søsatte et nyt projekt, som vi har bedt kirkens rådgivende ingeniør om at kigge på. Tagpappet på kirkens 1.500 kvadratmeter ade tage skal indenfor en overskuelig årrække fornyes. Det vil være oplagt at placere solceller på de ade tage af Jakobskirken, hvor de alligevel ikke kan ses fra gaden. Vi er stadig i den fase hvor vi har bedt om at få et budget for udarbejdelsen af en forundersøgelse af mulighederne, så det varer lidt før lige netop det projekt kommer i gang. Men spændende bliver det.

Af: Asger Jensen, Administrativ leder, regnskabsfører & personregisterfører

Der er vildt gang i perleværkstedet 1. søndag i advent 2023. Masser af børn og unge, der tager aktivit del i kirkeudsmykningen. Hvem ved, måske er det en af dem, der om 50 år indbyder til 100års jubilæet ...

Når enden er god ...

Undskyld - og en kolofon

50 år i øjenhøjde er skrevet af folk, der har deres jævnlige gang i Jakobskirken i anledning af kirkens 50 års jubilæum i april 2024.

Der ndes allerede et historisk hæfte fra 25 års jubilæet, som fortæller om kirkens tilblivelse. Det kan ndes på kirkens hjemmeside Jakobskirken.dk

Vi har her ved 50 års-jubilæet i stedet for at fortælle historien igen, valgt at tegne et portræt af den halvtredsårige og det spændende liv der leves i og omkring Jakobskirken i år 2024. Vi har forsøgt at få plads til det hele og huske det hele og det har vi med garanti ikke. På forhånd undskyld.

Billederne er primært hentet i Jakobskirkens righoldige arkiv. Vi har gjort os umage med at spørge om tilladelse og sikre os at vi måtte, også de historiske billeder. Det er imidlertid rigtig svært at genkende folk efter 10, 25 og 50 år, så vi håber på tilgivelse, hvis du ikke er blevet behørigt spurgt på forhånd. Vi har kun til hensigt at dele de gode minder om livet i Jakobskirken.

Find hæftet fra 25-årsjubilæet med QR-koden her eller her: https://www.jakobskirken.dk/25aar

Menighedsrådet

- valgte medlemmer

2020 - 2024

Marietta Palm Andreassen

Asger Jensen (udtrådt marts 2023)

Jørgen Madsen

Daniella Schilling (udtrådt december 2022)

Rolf Bluhme Hansen

Lis Nielsen

Else-Marie Nielsen

Mike Holmqvist

Rune Mouritsen (udtrådt januar 2021)

Lilian Frid (udtrådt september 2022)

Henrik Koop

Tina Juul Tandrup (februar 2021 - december 2022)

Finn Sode-Mogensen (indtrådt september 2022)

De tørre fakta

5041-0856

Svanemærket tryksag

Titel: 50 år i øjenhøjde

Udgivet af: Jakobskirken

Astersvej 11, 4000 Roskilde

Copyright: Jakobskirken 2024

Redaktion: Marianne Pedersen

Marietta Andreassen

Henrik Bjørnum

Johannes Andreassen

Fotos: Jakobskirkens arkiv

Oplag: 1000

Trykt hos: Toptryk Grask, Denmark

Papir: 135g ReCyStar for indholdet og 250g ReCyStar for omslaget

Grask tilrettelæggelse: PE-DESIGN.dk

ISBN: 978-87-975253-0-2

ISBN: 978-87-975253-0-2

Præstetavle ophængt i våbenhuset i anledning af kirkens 50-års jubilæum.

Viggo Klarholt nåede at gå på pension, inden kirken blev indviet.

Men han var den første præst i sognet, og stærkt medvirkende til at Jakobskirken blev bygget.